VON HIPPEL-LINDAUS SYGDOM REFERENCEPROGRAM VEDR. UDREDNING OG KONTROL

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VON HIPPEL-LINDAUS SYGDOM REFERENCEPROGRAM VEDR. UDREDNING OG KONTROL"

Transkript

1 VON HIPPEL-LINDAUS SYGDOM REFERENCEPROGRAM VEDR. UDREDNING OG KONTROL Version vhl-referenceprogram, v.2,

2 INDHOLD Indledning s. 3 Definitioner s. 4 Diagnostiske kriterier s. 5 Udredningsprogram ved mistanke om von Hippel-Lindaus sygdom s. 6 Kontrolprogram for afficerede, muligt afficerede, risikopersoner og mutationsbærere s. 7 Genetisk udredning og rådgivning s. 9 Mutationsundersøgelser s. 10 Registrering s. 11 Litteratur s. 11 Adresser s. 12 Bilag 1. Typiske vhl-relaterede affektioner s. 13 Bilag 2. Aldersrelateret kumuleret risiko s. 13 Indledning vhl-referenceprogram, v.2,

3 Første udgave af Referenceprogram for von Hippel-Lindaus sygdom (vhl) blev offentliggjort i I de forløbne 3 år har vhl-arbejdsgruppen løbende evalueret programmet, og vi har nu fundet tiden moden til at præsentere en opdatering. Kolleger inden for de relevante specialer har i vid udstrækning taget godt imod anbefalingerne. De fleste patienter og deres familier har modtaget genetisk rådgivning, og der er etableret lokale netværk mellem klinikere mhp. gennemførelsen af de anbefalede kontrolprogrammer. En begrænset adgang til MR-scanning har enkelte steder i landet givet anledning til forbigående vanskeligheder. I den foreliggende version af referenceprogrammet er formuleringen af de diagnostiske kriterier ændret lidt, uden at der er sket ændringer i substansen. Endvidere er der tilføjet et afsnit vedr. afslutningen af kontrolprogrammet for visse patientgrupper. Udenlandske erfaringer med samme-dags-kontrol tyder på, at en bedre koordination af kontrolundersøgelserne mellem de involverede afdelinger vil kunne betyde en væsentlig øget tilslutning til disse. En sådan koordination kunne bl.a. opnås ved at enkelte afdelinger i landet fik tillagt et formelt ansvar for disse patienter, der tilhører gruppen af patienter med sjældne sygdomme. Antallet af registrerede patienter og familier ligger fortsat under, hvad der på baggrund af kendte incidenstal må forventes. En øget anvendelse af molekylærgenetisk diagnostik hos patienter med én enkelt vhl-manifestation kan medvirke til at rette op på dette forhold. En øget opmærksomhed på sjældne symptomer såsom saccus endolymphaticus-tumor (endolymphatic sac tumour, ELST) og neuroendokrine manifestationer betyder involvering af specialer, der hidtil kun i begrænset omfang har engageret sig i vhl-diagnostik. Endelig betinger en stadig dybere forståelse af de patogenetiske processer bag tumordannelsen ved vhl, at nye behandlingstilbud kan forventes at dukke op inden for en kortere årrække. Arbejdsgruppen har følgende sammensætning: Mette Klarskov Andersen, Klinisk Genetisk Afdeling 4062, Rigshospitalet Marie Luise Bisgaard, Klinik for Medicinsk Genetik, Panum 24.4, Københavns Universitet Carsten Brandt, overlæge, Klinisk Genetisk Afdeling, Vejle Sygehus. vhl-referenceprogram, v.2,

4 Lennart Friis-Hansen, afdelingslæge, Klinisk Biokemisk Afdeling 4111, Righospitalet Anne-Marie Gerdes, overlæge, Klinisk Genetisk Afdeling, Odense Universitetssygehus. Vibeke Harbud, formand for Patientforeningen. Susanne Kjærgaard, 1. reservelæge, John F. Kennedy Instittutet Michael Kosteljanetz, overlæge, Neurokirurgisk Afdeling NK2092, Rigshospitalet. Thomas Rosenberg, overlæge, Statens Øjenklinik (koordinator). Marianne Schwartz, laboratorieleder, Molekylærgenetisk Laboratorium 4062, Rigshospitalet. Lone Sunde, overlæge, Klinisk Genetisk Afdeling, Århus Sygehus Definitioner von Hippel-Lindaus sygdom (vhl) er en sjælden, hereditær tumorsygdom med multiple neoplasmer (hæmangioblastomer) i retina (von Hippel) og i cerebellum (Lindau). Neoplasmer optræder også med andre lokalisationer i centralnervesystemet, i nyrer, binyrer (fæokromocytom), pancreas m.fl. (se senere). Sygdommen nedarves autosomalt dominant via et defekt tumorsuppressor gen, VHL, på kromosom 3p25-p26. I den humangenetiske database OMIM, der let lokaliseres på internettet vha. Google, har sygdommen kodenummer Ud fra sandsynligheden for, at patienten udvikler fæokromocytom eller renalcellecarcinom, beskrives 2 klassiske vhl-fænotyper. vhl type 1 har lav risiko for fæokromocytom. Hos disse patienter findes ofte mutationer (nonsense eller missense) der fører til fuldstændigt tab af VHL-proteinets biologiske aktivitet vhl type 2 er karakteriseret ved høj risiko for fæokromocytom. Hos disse patienter findes overvejende missense-mutationer. Denne type underinddeles i tre typer: Type 2a: lav risiko for renalcellecarcinom Type 2b: høj risiko for renalcellecarcinom Type 2c: meget ringe risiko for udvikling af andre manifestationer end fæokromocytom Inddelingen kan dog IKKE på nuværende tidspunkt (2005) danne grundlag for specielle screeningsprogrammer. Protokoludkastet opererer med følgende kategorier af personer: i relation til diagnosen: afficerede, muligt afficerede og uafficerede, vhl-referenceprogram, v.2,

5 i relation til en familie: risikopersoner (afficeredes førstegradsslægtninge og disses efterkommere), i relation til en kendt mutation: mutationsbærere. Diagnostiske kriterier Klinisk diagnostik af von Hippel-Lindaus sygdom vil altid være behæftet med nogen usikkerhed med både falsk positive og falsk negative diagnoser. Opdelingen i hovedkriterier og bikriterier (se nedenfor) beror først og fremmest på, at visse tumorer og visse lokalisationer er mere karakteristiske for vhl end andre. I afvejningen for eller imod en vhl-diagnose i et isoleret tilfælde spiller endvidere debutalderen ind. I nogle tilfælde kan differentialdiagnoser som multipel endokrin neoplasi (MEN) type 2, familiært paragangliom, neurofibromatose og polycystisk nyresygdom være relevante. En række tumorer og lokalisationer optræder så sjældent, at de ikke er medtaget blandt de diagnostiske kriterier. Med disse forbehold og nuanceringer kan de diagnostiske kriterier formuleres som følger: En person har vhl,når han/hun opfylder: 2 hovedkriterier eller 1 hovedkriterium og 1 bikriterium Skelnen mellem hovedkriterium og bikriterium er arbitrær, men antyder at nogle kliniske fund er hyppigere og mere karakteristiske end andre. Ved tilstedeværelse af to bikriterier må man overveje situationen, og evt. følge patienten. Hovedkriterier 1. Nethinde Hæmangioblastom 2. CNS (Lillehjerne, hjernestamme og rygmarv) Hæmangioblastom 3. Arvelighed Mindst 1 afficeret førstegradsslægtning eller en VHLmutation med kendt eller formodet patogenitet Bikriterier 4. Indre øre Saccus endolymphaticus-tumor (endolymphatic sac tumour) 5. Storhjerne Hæmangioblastom vhl-referenceprogram, v.2,

6 6. Nyrer Hæmangioblastom, renalcellecarcinom eller multiple cyster* 7. Binyremarv Fæokromocytom 8. Paraganglier Paragangliom, inkl. glomus caroticum-tumor 9. Bugspytkirtel Cystadenom, neuroendokrin tumor, hæmangioblastom, eller multiple cyster 10. Kvindelige kønsorganer Papillært cystadenom i lig. latum uteri 11. Mandlige kønsorganer Papillært cystadenom i epididymis * Forekomsten af nyrecyster volder praktiske problemer, idet deres optræden synes at afhænge af undersøgelsesmetoden. Hvis nyrecysterne er påvist ultrasonografisk, skal de verificeres med enten MR- eller CT-scanning for at gælde som bikriterium. Typiske tumorer med mere sjældent optrædende lokalisationer Cyster, cystadenomer, angiomer, hæmangiomer, hæmangioblastomer i lever, milt, lunger, hud eller knogler. Udredningsprogram ved klinisk mistanke om von Hippel-Lindaus sygdom vhl bør overvejes hos alle patienter med et hæmangioblastom i enten retina eller centralnervesystemet, ved familiært eller bilateralt fæokromocytom, ved familiært, multipelt eller tidligt opstået renalcellecarcinom eller ved tumor i saccus endolymphaticus (endolymphatic sac tumour). 1) Anamnese og neurologisk undersøgelse 2) Øjenundersøgelse 3) Katekolaminer i døgnurin (evt. spoturin) foretages hos alle over 5 år 4) Billeddiagnostik af hele CNS (kraniospinalaksen), nyrer, pancreas, lever m.m. foretages hos alle over 5 år 5) Henvisning til klinisk genetiker mhp. familieanamnese og yderligere genetisk udredning, inkl. mutationsdiagnostik. Kontrolprogram for afficerede, muligt afficerede, risikopersoner og mutationsbærere Undersøgelserne bør så vidt muligt foretages af speciallæger med særlig interesse og/eller erfaring i vhl. Det er ønskeligt, at én af de involverede fagpersoner påtager sig opgaven som kontaktlæge/koordinator/tovholder. Denne person kan typisk være børnelægen eller den kliniske genetiker, men i øvrigt en hvilken som helst særlig vhl-referenceprogram, v.2,

7 engageret person i lægeteamet. Kontaktlægen koordinerer undersøgelserne, indsamler oplysninger, følger op på planlagte undersøgelser og tager initiativ til/foretager følgende: Fra 0 til og med 4-års-alderen: årlig somatisk gennemgang ved pædiater og årlig øjenundersøgelse. Fra 5- til og med 14-års-alderen: årlig somatisk gennemgang ved pædiater. årlig øjenundersøgelse. årlig urinundersøgelse for katekolaminer. 1 x billeddiagnostik af CNS (hele kraniospinalaksen), nyrer, binyrer, bugspytkirtel, lever m.m. Fra 15-års-alderen: årlig øjenundersøgelse. årlig neurologisk gennemgang (afhængigt af lokale forhold vil dette kunne foregå i neurologisk eller neurokirurgisk regi). audiologisk undersøgelse. 1) billeddiagnostisk gennemgang med ultralyd/mr-scanning af abdomen hvert år og MRscanning af CNS hvert andet år (valg af undersøgelsesmetode kan afhænge af lokale forhold). årlig undersøgelse for katekolaminer i døgnurin. Anbefalingerne gælder især organer, som personen ikke har haft symptomer fra. Når et organ findes afficeret, vil der ofte blive tilpasset et særligt kontrolprogram for dette organ. Ved positive fund henvises til relevant specialist (dette gælder alle aldersgrupper). Kontrolprogrammets overholdelse kan evt. følges op i en vandrejournal, som opbevares af patienten selv. Symptomer der opstår i tidsrummet mellem rutinekontrollerne vil naturligt udløse en ny, målrettet undersøgelse. 1) Hyppigheden af høreproblemer og symptomer fra vestibulærapparatet er meget lav i det danske materiale. Dette står i kontrast til større udenlandske materialer, se bilag 1. vhl-referenceprogram, v.2,

8 Årsagen er muligvis, at de danske patienter ikke er tilstrækkeligt undersøgt. MR-scanning af labyrinterne med fremstilling af saccus endolymphaticus bør iværksættes hos vhl-patienter ved symptomer med hørenedsættelse, svimmelhed, øresusen eller facialisparese. Specielt om muligt afficerede Hos personer med én enkelt vhl-manifestation (hyppigst et solitært cerebellart hæmangioblastom) uden familiehistorie og uden påvist mutation opstår spørgsmålet om kontrolprogrammets omfang og varighed for såvel den afficerede som for dennes slægtninge. Kontrolprogrammets omfang og varighed afhænger bl.a. af tumorlokalisation og debutalder, og der må individualiseres med hensyntagen til bl.a. den belastning, som en familieudredning og et undersøgelsesregime pålægger patienten. I denne situation er der særlig grund til at understrege behovet for en tovholder. Mange opfølgninger skal formentlig strække sig over adskillige år, og afslutningen af et kontrolprogram er én af de svære lægelige afgørelser, for hvilken der ikke kan gives helt faste retningslinier. Den kumulerede aldersrelaterede risiko for tumordebut hos kendte risikopersoner (Bilag 2) kan her være vejledende. I henhold til litteraturen er sandsynligheden lille for, at der foreligger vhl hos en person som er over 50 år og kun udviser et isoleret hæmangioblastom. vhl-gruppen anbefaler derfor, at personer uden påviselig mutation i VHL og med et CNShæmangioblastom som eneste symptom følges i vhl-programmet til 50-års-alderen, hvorefter de kan afsluttes. Genetisk udredning og rådgivning Genet VHL er et tumorsuppressorgen lokaliseret på kromosom 3 i regionen p25-p26. VHL er et forholdsvis lille gen med kun basepar. Det indeholder tre exons og koder for et protein på 213 aminosyrer. Patogenesen bag tumordannelsen er formuleret i Knudsons two hit-teori, som forudsætter mutation af begge alleller af et tumorsuppressorgen. Den ene allel er oftest muteret i alle individets celler; enten fordi individet har arvet mutationen eller fordi denne er opstået i enten æg- eller sædcellen, eller i den meget tidlige zygote. I nogle tilfælde er nymutationen dog indtruffet på et lidt senere tidspunkt i vhl-referenceprogram, v.2,

9 individets tilværelse. Mutationen vil i disse tilfælde kun være til stede i nogle af individets celler, dvs. der foreligger mosaicisme. Det er anslået, at 5-10% af alle patienter med en nymutation i VHL er mosaikker. Et barn af en person som er mosaik, kan arve den muterede allel. I den anden allel er mutationen altid opstået somatisk, og denne mutation er ikke arvelig. Blandt de arvelige mutationer er de fleste punktmutationer, ca. 25% er større intrageniske deletioner, og i nogle få procent foreligger en deletion af hele VHL-genet. Som led i udredningen ved mistanke om von Hippel-Lindaus sygdom optages familieanamnese. Der fokuseres specielt på, om indekspersonens slægtninge har haft affektioner, der kunne være et led i vhl eller i en differentialdiagnose hertil. Relevante oplysninger søges bekræftet ved gennemgang af journaler, dødsattester o. lign. I nogle tilfælde tilrådes kliniske undersøgelser af nære slægtninge til indekspersonen. På baggrund heraf tegnes der et stamtræ over familien. Samtidig med at familien udredes, informeres indekspersonen og relevante slægtninge om den arvelige disposition man mistænker i familien. Der informeres om muligheden for regelmæssig kontrol (se "Kontrolprogram for afficerede, muligt afficerede, risikopersoner og mutationsbærere"), betydningen af at kende til en arvelig disposition i forbindelse med tegning af forsikring, pension m.m., muligheden for stigmatisering på arbejdsmarkedet og andre steder, den mulige konflikt mellem et ønske om, at oplysninger om én selv holdes fortroligt og det faktum, at man deler sine gener med sine slægtninge. Udredning af familieanamnesen, information af familien o. lign. foretages på de klinisk genetiske afdelinger (se adresseliste). Her informeres også om muligheden for laboratorieundersøgelser, dvs. mutationsscreening og undersøgelse for kendt mutation (="gentest"). Mutationsundersøgelser Hvis mistanken om von Hippel-Lindaus sygdom opretholdes, tilrådes mutationsscreening. Der foretrækkes blodprøve fra en person der har arvet sygdommen, fordi der hos en person, hvis sygdom er nyopstået, er mulighed for mosaicisme. Hvis der ikke påvises en mutation ved undersøgelse af en blodprøve, fortsættes evt. med undersøgelse af andre væv. vhl-referenceprogram, v.2,

10 Undersøgelse for mutationer foretages på Klinisk Biokemisk Afdeling og på Klinisk Genetisk Afdeling, Rigshospitalet. En patogen mutation kan påvises i størstedelen af vhl-familier med flere afficerede og i ca. halvdelen af de isolerede tilfælde. Når familiens mutation er påvist, tilbyder den kliniske genetiker gentest til relevante slægtninge. Hvis nogle af disse ikke tidligere har været i kontakt med en klinisk genetisk afdeling, foreslår den kliniske genetiker, at de familiemedlemmer, han/hun har kontakt med, orienterer deres slægtninge om muligheden for at få information på en at landets klinisk genetiske afdelinger. Da der er risiko for udvikling af vhl-affektioner hos børn, og da det anbefalede kontrolprogram er belastende, anbefales gentest også til børn af afficerede. Bortset herfra foretages gentest efter de sædvanlige retningslinier for prædiktiv testning i regi af klinisk genetisk rådgivning. Når familiens mutation er kendt, er der også mulighed for prænatal diagnostik, f.eks. på placentabiopsi udtaget i 10. graviditetsuge. På baggrund af den høje detektionsrate ved mutationsscreening kan man overveje at tilbyde mutationsscreening til risikopersoner i familier, hvor den ansvarlige mutation ikke er påvist, f.eks. fordi det ikke har været muligt at undersøge en afficeret slægtning, eller hvor muligheden for at den eneste afficerede kan være mosaik er til stede. Registrering Der er oprettet et landsdækkende register, vhl-registret, der omfatter personer og familier med von Hippel-Lindaus sygdom, herunder slægtninge under observation for sygdommen. Registret føres under et af Datatilsynet godkendt Familiearkiv for arvelige øjensygdomme på Statens Øjenklinik, hvorfra der kan udskrives stamtræer og personlister over registrerede familier. vhl-referenceprogram, v.2,

11 Registret er oprettet på basis af et materiale indsamlet af afdøde overlæge Kai Albertsen ( ), Marselisborg Hospital, publicerede danske familier og informationer fra initiativgruppens medlemmer. Der er også mulighed for, at patienter kan selvregistrere sig ved at afgive skriftligt samtykke til, at registret indhenter kliniske informationer fra de behandlende afdelinger. vhl-registret er ikke en klinisk database, men rummer oplysning om de registreredes CPR-nr, navn, familiekode, familierelation, evt. selvregistrering, sygdomsstatus, organmanifestationer, evt. mutationsfund samt den/de ansvarlige for den kliniske kontrol og den klinisk genetiske rådgivning. Databasen er primært et forskningsredskab, men lovgivningen åbner mulighed for, at behandlende læger kan modtage informationer om deres patienter. Registret opdateres løbende i samarbejde med klinisk genetiske afdelinger, andre kliniske afdelinger og molekylærgenetiske laboratorier. vhl-registret omfattede i maj levende personer fra 32 vhl-familier, samt 9 mutationsbærere uden kliniske manifestationer. Det er muligt, at sygdommen er underdiagnosticeret og/eller underregistreret i Danmark. Litteratur Choo D et al (2004) Endolymphatic sac tumors in von Hippel-Lindau disease. J.Neurosurg. 100 (3): Clifford SC and Maher ER (2001) Von Hippel-Lindau disease: clinical and molecular perspectives. Adv.Cancer Res. 82: Couch V et al (2000) von Hippel-Lindau disease. Mayo Clin.Proc. 75 (3): Friedrich CA (2001) Genotype-phenotype correlation in von Hippel-Lindau syndrome. Hum Mol Genet. 10 (7): Hes FJ, Lips CJ, and van der Luijt RB (2001) Molecular genetic aspects of Von Hippel- Lindau (VHL) disease and criteria for DNA analysis in subjects at risk. Neth.J.Med. 59 (5): Hes FJ, van der Luijt RB, and Lips CJ (2001) Clinical management of Von Hippel-Lindau (VHL) disease. Neth.J.Med. 59 (5): Jensen AM, Bisgaard ML. Von Hippel-Lindaus sygdom og molekylærgenetisk diagnostik. Ugeskr Læger 1999;161: Maher ER (2004) Von Hippel-Lindau disease. Curr.Mol.Med. 4 (8): vhl-referenceprogram, v.2,

12 Møller HU. Von Hippel-Lindaus sygdom en multidisciplinær underdiagnosticeret tilstand. Ugeskr Læger 1999;161: Neumann HP et al (2005) New genetic causes of pheochromocytoma: current concepts and the clinical relevance. Keio J.Med. 54 (1): Singh AD, Shields CL, and Shields JA (2001) von Hippel-Lindau disease. Surv.Ophthalmol. 46 (2): Adresser Klinisk genetisk rådgivning Klinisk Genetisk Afdeling, Odense Universitetshospital, 5000 Odense C. Klinisk Genetisk Afdeling, Rigshospitalet 4062, 2100 København Ø. Klinisk Genetisk Afdeling, Vejle sygehus, 7100 Vejle. Klinisk Genetisk Afdeling, Århus Sygehus, 8000 Århus C Klinik for Medicinsk Genetik 24.4, Panum Instituttet, 2200 København N. John F. Kennedy Instituttet, 2600 Glostrup Foreningen for von Hippel-Lindau patienter og deres pårørende Fiskervejen 10, 4000 Roskilde, Tlf , e mail: hjemmeside: vhl-registret Statens Øjenklinik, Rymarksvej 1, 2900 Hellerup, Tlf , Bilag 1. Typiske vhl-relaterede affektioner Tallene i denne tabel er hentet fra mange uafhængige kilder og varierer stærkt mellem forskellige materialer Affektion Debutalder (år) Hyppigste debutalder (år) Hyppighed af affektionen ved vhl (%) Retinalt hæmangioblastom Cerebellart Hyppighed af vhl ved affektionen (%) vhl-referenceprogram, v.2,

13 hæmangioblastom Medulla spinalis hæmangioblastom Medulla oblongata ? hæmangioblastom Cerebralt 7-68? 1? hæmangioblastom Renalcellecarcinom ? Renale cyster ? Fæokromocytom Pancreas? ? cystadenom/multiple cyster Pancreas neuroendokrin tumor Indre øre ? saccus endolymphaticustumor (endolymphatic sac tumour) Epididymis cyste/cystadenom ? Bilag 2. Aldersrelateret kumuleret risiko Den aldersrelaterede kumulerede risiko for udvikling af vhl hos mutationsbærere er beregnet af Maher et al. (1991) på et lille materiale fra England: 0-10 år vhl-referenceprogram, v.2,

Den danske vhl koordinationsgruppe Klaringsrapport i Ugeskrift for læger, se fulde link på side 2 Side 1. von Hippel-Lindau VANDREJOURNAL.

Den danske vhl koordinationsgruppe Klaringsrapport i Ugeskrift for læger, se fulde link på side 2 Side 1. von Hippel-Lindau VANDREJOURNAL. Klaringsrapport i Ugeskrift for læger, se fulde link på side 2 Side 1 Navn: CPR Adr. von Hippel-Lindau VANDREJOURNAL for Postnr. By Tlf. Mobil e-mail Egen læge Navn: Adr. Postnr. By Tlf. e-mail vhl Tovholder:

Læs mere

von Hippel-Lindau (vhl)

von Hippel-Lindau (vhl) Den danske vhl koordinationsgruppe Side 1 von Hippel-Lindau (vhl) VANDREJOURNAL for Navn: CPR Adr. Postnr. By Tlf. Mobil E-mail Påbegyndt dato: Side 2 Den danske vhl koordinationsgruppe Denne vandrejournal

Læs mere

Udgivet af: Foreningen for VHL Patienter og Pårørende. Fiskervejen 10 4000 Roskilde Tlf.: 4675 7033. www.vhl-danmark.dk

Udgivet af: Foreningen for VHL Patienter og Pårørende. Fiskervejen 10 4000 Roskilde Tlf.: 4675 7033. www.vhl-danmark.dk Udgivet af: Foreningen for VHL Patienter og Pårørende Fiskervejen 10 4000 Roskilde Tlf.: 4675 7033 www.vhl-danmark.dk Indholdsfortegnelse: Introduktion... 4 Om kromosomer og gener... 7 Hvilke symptomer

Læs mere

Udgivet af: Foreningen for VHL Patienter og Pårørende. Fiskervejen Roskilde Tlf.:

Udgivet af: Foreningen for VHL Patienter og Pårørende. Fiskervejen Roskilde Tlf.: Udgivet af: Foreningen for VHL Patienter og Pårørende Fiskervejen 10 4000 Roskilde Tlf.: 4675 7033 www.vhldanmark.dk Indholdsfortegnelse: 2 3 Introduktion... 4 7 Om kromosomer og gener... Hvilke symptomer

Læs mere

VON HIPPEL-LINDAUS SYGDOM (vhl) REFERENCEPROGRAM VEDR. UDREDNING OG KONTROL. Version 3.0 Revideret 08.04.2013

VON HIPPEL-LINDAUS SYGDOM (vhl) REFERENCEPROGRAM VEDR. UDREDNING OG KONTROL. Version 3.0 Revideret 08.04.2013 VON HIPPEL-LINDAUS SYGDOM (vhl) REFERENCEPROGRAM VEDR. UDREDNING OG KONTROL Version 3.0 Revideret 08.04.2013 vhl-referenceprogram, v.3.0 1 INDHOLD Indledning s. 3 Definitioner s. 4 Klinisk inddeling s.

Læs mere

Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme

Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme Godkendt : 08.11.2014 Arbejdsgruppens medlemmer: Medlemmer udpeget af DSMG: Susanne Eriksen Boonen (Klinisk Genetisk Afdeling,

Læs mere

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at

Læs mere

Specialevejledning for klinisk genetik

Specialevejledning for klinisk genetik Specialevejledning for klinisk genetik Specialebeskrivelse Klinisk genetik er et tværgående speciale og omfatter diagnostik af og rådgivning om genetisk betingede sygdomme og tilstande til patienter og

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier

X bundet arvegang. Information til patienter og familier X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63

Læs mere

Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC

Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning for arvelig

Læs mere

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapir Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapiret er udarbejdet i 2015 af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for medicinsk

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Recessiv (vigende) arvegang

Recessiv (vigende) arvegang 10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier 12 Odense: Odense Universitetshospital Sdr.Boulevard 29 5000 Odense C Tlf: 65 41 17 25 Kromosomforandringer Vejle: Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 Århus:

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier Kromosomforandringer Information til patienter og familier 2 Kromosomforandringer Den følgende information er en beskrivelse af kromosomforandringer, hvorledes de nedarves og hvornår dette kan medføre

Læs mere

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning

Læs mere

Kromosomtranslokationer

Kromosomtranslokationer 12 Kromosomtranslokationer December 2009 Oversat af Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d. Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning

Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning Anne-Marie Gerdes DBCG s Genetiske udvalg Arvelig mammacancer Tidlig debut Flere afficerede familiemedlemmer Bilateral mammacancer

Læs mere

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for tarmkræft

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for tarmkræft Patientinformation Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for tarmkræft Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning ved familiært

Læs mere

Bedre diagnostik flere tilfældighedsfund Dilemmaer ved genom-undersøgelser i diagnostik

Bedre diagnostik flere tilfældighedsfund Dilemmaer ved genom-undersøgelser i diagnostik Bedre diagnostik flere tilfældighedsfund Dilemmaer ved genom-undersøgelser i diagnostik Anne-Marie Gerdes Klinisk Genetisk Afdeling Rigshospitalet Hvad kan man bruge gendiagnostik til? Reducere sygdomshyppighed

Læs mere

Familiær middelhavsfeber

Familiær middelhavsfeber www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:

Læs mere

Neurofibromatose i almen praksis

Neurofibromatose i almen praksis Neurologi i almen praksis Af Sven Frederick Østerhus Biografi Forfatter er praksisamanuensis, fase III i hoveduddannelse til almen medicin i Region Sjælland og er stødt på de to patienter i sin praksisamanuensis

Læs mere

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd Sekretariatet 13. april 2004 J.nr.2-03-00132-2003 EKJ Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Indledning Klinisk genetik

Læs mere

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom Kjers Nyt fra forskningsfronten sygdom Gitte Juul Almind Reservelæge, ph.d.-stud. Kennedy Centret Illustrationer: Mediafarm arvelig synsnerveskrumpning (ADOA - Autosomal Dominant Opticus Atrofi) Et studie

Læs mere

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse. Udredningen foregår på

Læs mere

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

Reciprok translokation

Reciprok translokation Patientinformation Reciprok translokation Ægsortering Præimplantationsdiagnostik (PGD) Fertilitetsklinikken Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Ægsortering Hvad er præimplantationsdiagnostik? Ved præimplantationsdiagnostik,

Læs mere

Der er i et vist omfang mulighed for afholdelse af genetiske konsultationstimer på de øvrige regionshospitaler i Region Midtjylland.

Der er i et vist omfang mulighed for afholdelse af genetiske konsultationstimer på de øvrige regionshospitaler i Region Midtjylland. !""# $ %!&$ Klinisk genetik varetager ambulante forløb i form af genetisk rådgivning, og laboratoriediagnostik. Fraset diagnostik og behandling af medfødte stofskiftesygdomme hos nyfødte børn, der er centraliseret

Læs mere

" # Der vil være to afdelinger i Region Midtjylland, som varetager hovedfunktionsniveau:

 # Der vil være to afdelinger i Region Midtjylland, som varetager hovedfunktionsniveau: ! " # " $%&# Hospitaler med fælles akutmodtagelse varetager behandlingen på hovedfunktionsniveau. Det gælder akut kirurgisk og medicinsk behandling og planlagt behandling. I forlængelse heraf er de nødvendige

Læs mere

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft Patientinformation Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning ved familiært

Læs mere

8 eksempler på genetisk diagnostik der gør en forskel for patienterne

8 eksempler på genetisk diagnostik der gør en forskel for patienterne Dato: 09-02-2018 8 eksempler på genetisk diagnostik der gør en forskel for patienterne Nationalt Genom Center har via bestyrelsen for Personlig Medicin indsamlet en række anonymiserede eksempler på anvendelsen

Læs mere

Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning

Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning Elsebet Østergaard Overlæge, Klinisk Genetisk Klinik, Rigshospitalet Formand, Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Genetisk rådgivning og udredning før

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder

Læs mere

Thomas Kristensen. Molekylærbiolog, Afdeling for Klinisk Patologi, OUH Dansk CancerBiobank projektleder 21-09-2010

Thomas Kristensen. Molekylærbiolog, Afdeling for Klinisk Patologi, OUH Dansk CancerBiobank projektleder 21-09-2010 1 Thomas Kristensen Molekylærbiolog, Afdeling for Klinisk Patologi, OUH Dansk CancerBiobank projektleder Historik 2006: Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrkelse af infrastrukturen for den

Læs mere

Genetiske undersøgelser i graviditeten

Genetiske undersøgelser i graviditeten Til patienter og pårørende Genetiske undersøgelser i graviditeten Vælg billede Vælg farve Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Denne folder henvender sig til dig, der er gravid, og som har fået tilbudt en genetisk

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Logbog for Hoveduddannelsen i Klinisk Genetik

Logbog for Hoveduddannelsen i Klinisk Genetik Logbog for Hoveduddannelsen i Klinisk Genetik Nedenfor er opført de kompetencer, der skal erhverves. Den uddannelsessøgende er selv ansvarlig for at få godkendt de opnåede kompetencer og for at indsamle

Læs mere

Praktiske retningslinier for og kvalitetssikring af genetisk udredning og rådgivning

Praktiske retningslinier for og kvalitetssikring af genetisk udredning og rådgivning Praktiske retningslinier for og kvalitetssikring af genetisk udredning og rådgivning Nuværende struktur Litteraturgennemgang Forslag til generelle retningslinier Rapport udarbejdet af arbejdsgruppe under

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt N O T A T 10-11-2015 Sag nr. 14/123 Dokumentnr. 56006/15 Status for indsatsen på regionernes afdelinger med særligt ansvar for patienter

Læs mere

Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM

Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM Indholdsfortegnelse: Side 1: Forklaring til tabellerne Side 3: Region Midtjylland samlet Side 7: Regionshospitalet Horsens Side 9: Hospitalsenhed

Læs mere

Lille mand stor biobank big data

Lille mand stor biobank big data Personlig medicin: styr på teknologien og de kloge hoveder Lille mand stor biobank big data Anne-Marie Gerdes Klinikchef, professor Klinisk Genetisk Klinik, RH Medlem af Etisk Råd Disclosure: Advisory

Læs mere

BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE

BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE Kliniske retningslinier Udarbejdet af: Dansk Oftalmo-Onkologisk Gruppe, November 2006 Fra øjenafdelingen Rigshospitalet Jan Ulrik Prause, overlæge, professor Peter Toft, overlæge

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

retinoblastom Børnecancerfonden informerer

retinoblastom Børnecancerfonden informerer retinoblastom i retinoblastom 3 Sygdomstegn Retinoblastom opdages ofte tilfældigt ved, at man ser, at pupillen skinner hvidt i stedet for sort. Det skyldes svulstvæv i øjenbaggrunden. Det bliver tydeligt,

Læs mere

HNPCC. Arvelig tarmkræft. Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H

HNPCC. Arvelig tarmkræft. Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H HNPCC Arvelig tarmkræft Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H HNPCC Arvelig tarmkræft Udarbejdet af Overlæge Inge Bernstein og afdelingslæge Susanne Timshel, HNPCC-registret Landsdækkende register

Læs mere

Vejledning til læger og sundhedspersonale om kromosom mikroarray analyse

Vejledning til læger og sundhedspersonale om kromosom mikroarray analyse Side 1 af 5 Procedure/vejledning Vejledning til læger og sundhedspersonale om kromosom mikroarray analyse Udarbejdet af Lægerne, Kennedy Centret 1 Hvad er kromosom mikroarray analyse? Kromosom mikroarray

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

Historien om HS og kræft

Historien om HS og kræft Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at

Læs mere

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. mnje@life.ku.dk IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk

Læs mere

Kræft kan det være arveligt? Kræftsygdomme og genetik i almen praksis

Kræft kan det være arveligt? Kræftsygdomme og genetik i almen praksis Klinisk genetik Kræft kan det være arveligt? Kræftsygdomme og genetik i almen praksis Af Erling Peter Larsen og Allan Thomas Højland Biografi Erling Peter Larsen er læge i hoveduddannelse i almen medicin

Læs mere

1 Arbejdsgruppens sammensætning

1 Arbejdsgruppens sammensætning Pakkeforløb for kræft i øjne og orbita. 1 Arbejdsgruppens sammensætning 1.1 Arbejdsgruppens sammensætning Beskrivelse af arbejdsgruppen med navn, arbejdssted, speciale og angivelse af hvem personen repræsenterer.

Læs mere

CF neonatal screening (logistik og praktiske forhold)

CF neonatal screening (logistik og praktiske forhold) CF neonatal screening (logistik og praktiske forhold) Information fra Sundhedsstyrelsen https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed-og-livsstil/graviditet-ogfoedsel/screening-af-nyfoedte Information til forældre

Læs mere

Arvelig tarmkræft Informationsbrochure. Hvidovre Hospital. Arvelig tarmkræft Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC

Arvelig tarmkræft Informationsbrochure. Hvidovre Hospital. Arvelig tarmkræft Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC Informationsbrochure Hvidovre Hospital Arvelig tarmkræft Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC Udarbejdet af HNPCC-registret, landsdækkende register for arvelig tarmkræft. Informationsbrochure

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Funktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark

Funktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark 2015 Center for Kvalitet Udarbejdet af: Peter Qvist Citat med kildeangivelse

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 1. 2011 Data opdateret 1 april 2011. Rapport udarbejdet af Jan Nielsen Biostatistiker Kompetence Center Syd for Landsdækkende Kliniske

Læs mere

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,

Læs mere

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Pilotundersøgelse 215 1 2 Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Kvalitetsmål ventetid ved første kontakt

Kvalitetsmål ventetid ved første kontakt Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 14/18262 Dato: 1. maj 2014 Udarbejdet af: Hanne Staghøj Markussen E-mail: hsm@rsyd.dk Telefon: 20460627 Version: 1.0 Notat

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist

Læs mere

Kære medlem, patient og familie

Kære medlem, patient og familie Har du cystenyrer? Kære medlem, patient og familie Har du fået diagnosen cystenyrer? Så kan Nyreforeningen hjælpe! Vi arbejder for at skabe gode vilkår, støtte og bedre livskvalitet for både patienter

Læs mere

Tilstedeværelse af specialet patologisk anatomi og cytologi er imidlertid ikke påkrævet på matrikler med fælles akutmodtagelser.

Tilstedeværelse af specialet patologisk anatomi og cytologi er imidlertid ikke påkrævet på matrikler med fælles akutmodtagelser. !!" # $ # %&$ Med akutplan for Region Midtjylland er det fastlagt, at der skal være fælles akutmodtagelser 5 steder i regionen på Regionshospitalet Horsens, Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Demensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH

Demensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH Demensbehandling 19 april 2016 Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH Demens Af hvem og hvor udredes patienten Hvordan stilles diagnosen Behandling og opfølgning Samarbejdsaftalen

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

ALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital

ALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital : GENER OG PIPELINE MEDICIN Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital OSLO, 24 OKTOBER 2015 1 AARHUS M.Sc. i neuro-biologi (2009) fra Aarhus Ph.d. i medicin (2013)

Læs mere

Autosomal dominant polycystisk nyresygdom (ADPKD) forekomst og klinik

Autosomal dominant polycystisk nyresygdom (ADPKD) forekomst og klinik 1 Autosomal dominant polycystisk nyresygdom Endelig revideret udgave 21. 11. 2012. Af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Nefrologisk Selskab Indhold Arbejdsgruppens medlemmer Arbejdsgruppens kommissorium

Læs mere

Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer )

Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer ) Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer ) Ulrich Fredberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Regionhospitalet Silkeborg www.regionmidtjylland.dk Regionshospitalet Silkeborg Center of Excellence Akutplanen

Læs mere

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor

Læs mere

Jeg er downloadet fra www.vhl.dk :-) Foreningen af von Hippel Lindau patienter og deres pårørendes hjemmeside.

Jeg er downloadet fra www.vhl.dk :-) Foreningen af von Hippel Lindau patienter og deres pårørendes hjemmeside. VHL Håndbog Børne- og ungdomsudgaven En håndbog for Forældre og børn, der lever med Von Hippel-Lindau (VHL) Skrevet af Melissa Kruger, Gayun Chan-Smutko, Christina Doyle og Alison Eckerman med forord af

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 4. kvartal 2012 DNOR data frosset 7. januar 2013. Data fra Landspatientregisteret modtaget 16. januar 2013. Rapport færdiggjort

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

Autosomal dominant polycystisk nyresygdom (ADPKD) forekomst og klinik

Autosomal dominant polycystisk nyresygdom (ADPKD) forekomst og klinik 1 Autosomal dominant polycystisk nyresygdom 6.6.2012 Af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Nefrologisk Selskab Indhold Arbejdsgruppens medlemmer Arbejdsgruppens kommissorium Autosomal dominant polycystisk

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Udredning af ukendt primær tumor generelt

Udredning af ukendt primær tumor generelt Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 !" #$ % & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &-) "0 &122 0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &*-)) ) &4!!!! ) + &/-)! ) # &#5 "# 4-! + * 4(+!)* 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 '&:!0 '*$!0 '4$!!0

Læs mere

Genetisk udredning af det syge foster

Genetisk udredning af det syge foster Genetisk udredning af det syge foster U-Kursus i Føtal Medicin 2009 Susanne Kjærgaard Overlæge, dr.med. Klinisk Genetisk Afdeling Anamnese Familieanamnese Klinisk undersøgelse Laboratorieundersøgelser

Læs mere

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Protokoltitel: Hypofraktioneret versus normofraktioneret helbrystbestråling

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

for Komitésystemets behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter med omfattende kortlægning af den menneskelige arvemasse

for Komitésystemets behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter med omfattende kortlægning af den menneskelige arvemasse Version 3 RETNINGSLINJER for Komitésystemets behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter med omfattende kortlægning af den menneskelige arvemasse Holbergsgade 6 DK-1057 København K Tel +45

Læs mere

Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert

Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert PRÆDIAGNOSTISKE FORUDSÆTNINGER SAMT KLINISKE KOMPETENCER 4.3.1 Indhente og vurdere kliniske og parakliniske data, som er nødvendige for endelig patoanatomisk

Læs mere