Redegørelse for initiativer i forhold til at imødegå stigende udgiftspres på voksen-handicapområdet

Transkript

1 Redegørelse for initiativer i forhold til at imødegå stigende udgiftspres på voksen-handicapområdet Stigende udgifter Udgifterne til voksen-handicap-området har de seneste år været stigende. Dette kan direkte aflæses ud af regnskabstallene for Rebild Kommunes indsatser inden for området, men er samtidig et billede der genkendes på landsplan. Således ses det, at alene udgifterne til botilbud og socialpædagogisk støtte på landsplan er steget med 1 milliard kroner fra 2013 til Samtidig svarede 56 procent af de kommunale økonomichefer i 2016, at de forventede øgede udgifter på socialområdet i 2017.* Som det ses af ovenstående er udgifterne til voksenhandicap-området i Rebild Kommune, jf. det kommunale regnskab, steget fra omkring 104 millioner kr. i 2014 og 2015 til 112 millioner kr. i maj Samtidig forventes der på nuværende tidspunkt et merforbrug på området på 4 mio.kr. i 2017, og udgiftspresset ventes at ville fortsætte i de førstkommende år. At der som nævnt er tale om en landsdækkende tendens og ikke en lokal Rebild-problematik ses af nedenstående graf over udviklingen i kommunernes udgifter til voksne handicappede og sindslidende fra fordelt på regioner**: 1

2 Selvom udgifterne kun er gået opad de seneste år, så ligger Rebild Kommunes udgiftsniveau på området stadig lavt, sammenlignet med gennemsnittet for de øvrige nordjyske kommuner og lidt under landsgennemsnittet samt gennemsnittet for KORAS sammenligningsgruppe af kommuner (Favrskov, Brønderslev, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Syddjurs, Faxe, Varde) KORA:ECO-tal med baggrund i kommunernes regnskaber for 2016 Hvis Rebild Kommunes udgiftsniveau pr årig indenfor målgruppen skulle følge gennemsnittet for de øvrige kommuner i Region Nordjylland ville den samlede udgift ligge på omkring 146 mio.kr. og ikke de omkring 112 mio.kr., der ventes at blive årets resultat. Hvorfor stiger udgifterne og hvad går pengene til? Der kan peges på flere årsager til, at voksen-handicapområdet generelt de seneste år har været præget af opdrift. Dels har der været et stigende antal borgere med et diagnosticeret fysisk handicap af en art, som typisk kræver hjælp fra kommunen, dels 2

3 har der været en stor tilgang af borgere med psykiatriske diagnoser. Endelig har middellevetiden for borgere med handicap nærmet sig middellevetiden for befolkningen som helhed. Kigger man nærmere på hvad pengene til området mere specifikt går til, kan det ses, at ca 30 procent af udgifterne følger af 85-tilbud købt af eksterne leverandører - primært andre kommuner og Region Nordjylland. En lidt mindre del af udgifterne - omkring 24 procent går til 107-tilbud og 20 procent til 108-tilbud. Foruden disse store poster er der en række mindre poster, som vist nedenfor. En væsentlig pointe i forhold til fordelingen af udgifterne, er, at en meget stor en del af disse følger af tilbud tilvejebragt af eksterne leverandører. Faktisk er hele tre-fjerdedele af budgettet (74,2 mio.kr.) bundet op på udgiften til køb af tilbud fra eksterne leverandører. Og det at Rebild Kommune således er en køber-kommune, har helt naturligt betydning for mulighederne for at nedbringe udgifterne på området. 3

4 Hvis man går skridtet videre og dykker ned i sagerne, ses det endvidere, at over en tredjedel af udgifterne til området er en udløber af dyre enkeltsager. Således repræsenterer 21 sager alene en årlig udgift på 42 mio.kr. Hvad gør andre kommuner? I flere kommuner er der igangsat analysearbejder, i forhold til at afdække, hvad der ligger bag udgifterne indenfor området. Eksempelvis har Brønderslev Kommune i 2015 fået foretaget en større ekstern analyse, som bl.a. mundede ud i følgende anbefalinger: Revurdering af sager med fokus på målgruppevurdering Iværksættelse af en konkret og struktureret indsats for at gennemføre revurdering af alle de sager, hvor dette ikke er sket Kvalitativ oprustning Regelmæssig opfølgning Brug af kontrakter Økonomisk fokus i sagsbehandlingen Indførelse af differentierede takster På samme vis fik Lejre Kommune, der har anvendt Rebild Kommune som referencekommune, i 2017 foretaget en KLK-analyse af deres voksensocialområde. Heri blev det bl.a. anbefalet: At nedbringe antallet af borgere i botilbud At forhandle priserne på botilbud mere systematisk At nedbringe antallet af borgere, der modtager bostøtte i eget hjem og i at målrette støtten til de svageste borgere At revidere kvalitetsstandarderne, så de bliver et reelt styringsredskab At styrke praksis på myndighedsområdet yderligere At styrke det tværgående samarbejde internt i forvaltningen At styrke anvendelsen af data i styringen af området, herunder gennem mere systematisk opsamling og anvendelse af data om antal borgere, priser og forbrug Flertallet af disse anbefalinger vurderes i varierende grad at kunne være relevante at indtænke, i forhold til en gennemgang af sagerne på voksen-handicapområdet i Rebild Kommune. Frem for at få foretaget en ressourcekrævende ekstern analyse, foreslås det i stedet, at der satses på en investeringsstrategi, hvor man via en opnormering på rådgiversiden i højere grad får mulighed for en gennemgang af sagerne og for at handle, hvor der måtte vise sig et potentiale. Udover opnormeringen, er der desuden indgået aftale med en kandidatstuderende fra Aalborg Universitet, som skal understøtte sagsgennemgangen via en dataanalyse af området. Mere om denne strategi nedenfor. Hvad kan/skal der gøres for at bremse udgifterne? På nuværende tidspunkt virker muligheden for en egentlig nedbringelse af udgifterne til voksen-handicapområdet begrænsede. Dette er baggrunden for, at der istedet vil blive satset på en tilgang, hvor man via forskellige nye og lidt anderledes initiativer forsøger at bremse udgifternes fortsatte stigning. Initiativerne skal samtidig medvirke til, at det forhåbentlig vil være muligt at holde et stabilt udgiftsniveau fremadrettet. I det nedenstående gennemgås nogle af de væsentligste initiativer. 4

5 Et ændret mindset - LEON Mulighederne for at imødegå udfordringerne med udgiftsstyring på voksensocialområdet synes også at kunne hænge sammen med evnen til at bryde med, eller udfordre det gældende mindset - noget der også gøres opmærksom på i kommuneaftalen fra 2018: Kommunerne har i de senere år arbejdet med en omstilling, hvor rehabilitering og forebyggelse er det bærende princip for de sociale indsatser. Borgerens vilje til at mestre eget liv er så vidt muligt grundstenen i samarbejdet med borgeren og netværket omkring borgeren. Virkningen er positiv såvel socialpolitisk som økonomisk. Flere kommuner oplever dog i stigende grad styringsudfordringer på området. Et af de styringsmæssige principper, eller mindset om man vil, som flere kommuner har bragt i spil, er det såkaldte LEON-princip. LEON-princippet er et væsentligt styringsprincip på sundhedsområdet, og har som udgangspunkt, at alle aktiviteter styres med baggrund LEON = Laveste Effektive OmsorgsNiveau. Dette vil sige, at indsats og ydelser under hensyntagen til effektivitet - leveres på det lavest mulige omsorgsniveau. I praksis vil dette eksempelvis betyde, at botilbud i videst muligt omfang tilbydes i nærområdet i Rebild Kommune, hvorved inklusion, netværks- og familierelationer, og dermed hjælp til selvhjælp kan styrkes, samtidig med at et vedvarende fokus på mestringsevne i den pædagogiske indsats kan sikres. Metoder og opfølgning på indsats Ansættelse af flere rådgivere vurderes via opfølgning at kunne bidrage til en mere effektiv og økonomisk bæredygtig sagsbehandling. Det er en kendt sag, at myndighedsrådgivernes systematiske og fokuserede opfølgning i de økonomitunge sager, er en farbar vej til dels at få overblik over mulige forandringer, dels at få handlekraft på de ønskede beslutninger. 5

6 Tættere opfølgning i indsatserne vil kunne sætte fokus på at handleplansmål fastholdes i det pædagogiske arbejde, og dermed fastholdelse af det overordnede mål, nemlig at borgerne skal leve så selvstændigt et liv som muligt med den rette støtte. Den påtænkte opfølgning vil kræve ansættelse af 2 ekstra myndighedsrådgivere. På nuværende tidspunkt har voksen-handicaprådgiverne omkring 70 sager hver. Med en opnormering vil der i højere grad være mulighed for opfølgning på sagerne, hvorved der også kan være mulighed for at hente et økonomisk rationale. Nedenfor mere om, hvad opfølgningen konkret vil holde fokus på. SEL 107 midlertidig botilbud. Voksen handicap har pt. 50 borgere i 107-tilbud. Det vurderes at en tæt opfølgning på eksisterende sager, samt et skarpt fokus i opstarten af nye sager, kan medvirke til større fokus på borgerens udvikling og at handleplansmålene opnås, således at borgerne bliver bedre udrustet til at mestre eget liv. I denne målgruppe vil det være muligt at flytte nogle borgere fra botilbud til egen bolig med bostøtte. Konkret sigtes der mod, at den nuværende opfølgning 1 gang årligt kan erstattes af en tæt opfølgning op til 6 gange årligt. Med 50 sager vil dette være lig med op til 300 opfølgninger. Opfølgningerne vil være intensiveret ved opstart samt ved formulering af plan for udflytning. SEL 108 varig botilbud og SEL 85/105 ABL. Voksen Handicap har pt. 21 borgere i 108 tilbud. Det vurderes, ikke at borgere som tilhører målgruppen for ophold i varigt botilbud vil have et potentiale for udvikling af en så væsentlig karakter at der for eksempel ville kunne påregnes udflytning til egen bolig med støtte. Men det vurderes dog, at der ved en tættere opfølgning vil kunne være en mulighed for at forhandle på det visiterede antal af støttetimer. Samtidig vil en tættere opfølgning give mulighed for at vurdere på de forskellige indsatser i form af pædagogisk støtte, pleje og omsorgsopgaver, ledsagelse mv. I varigt botilbud vurderes der desuden et behov for fokus på særligt dyre enkeltsager og sager med tillægsydelse. Den nuværende opfølgning sker 1 gang årligt. Opfølgning i disse sager med varig bostøtte vil være behovsafhængig. Hvis der er bevilget særydelser vil der efter bevilling være opfølgning på disse hver 3.måned, eller ved fastlagt niveau opfølgning 2 gange årligt. SEL 85 bostøtte. Voksen Handicap har pt. 127 borgere med bostøtte i eget hjem. Hvis man hver tredje måned gennemgår alle sager, og holder et skarpt fokus på handleplanspunkter, der sigter mod at borgeren skal klare sig med enten ingen eller færre timers bostøtte i eget hjem, vurderes dette, at kunne bidrage til et mere økonomisk bæredygtigt forbrug af bostøtte timer. 6

7 Nuværende opfølgning 1 gang årligt. Dette øges til tæt opfølgning 3-4 gange årligt i 127 sager er lig med 508 opfølgninger. Redskaber Øget dialog med eksterne leverandører og genforhandling af takster Der er gennemført en analyse med baggrund i monitorering af taksterne i rammeaftalen på det specialiserede socialområde mellem de nordjyske kommuner. Med baggrund heri er der opnået aftale om en 0,5% takstnedsættelse samt eventuelt yderligere 0,5%. Der er ligeledes igangsat en gennemgang og opfølgning på alle visiterede i Region Nordjylland under specialsektoren, med henblik på at reducere omkostningsniveauet. I Rebild Kommune er der 9 borgere med særligt dyre takster, som samlet koster 17 mio. kr. årligt. Det anslås, at der her er potentiale for en besparelse via fortsat dialog og forhandling med Region Nordjyllands specialsektor. Gennemgang af eksterne leverandører Som nævnt køber Rebild Kommune en meget stor del af sine indsatser inden for voksen-handicapområdet. Dette forhold gør det i særlig grad væsentligt, at der følges op på kontrakter og køb hos de eksterne leverandører. Udfasning af eksterne køb samt gennemgang af eksisterende kontrakter med eksterne leverandører, med henblik på at afklare, hvorvidt vi internt i Rebild Kommune kan tilbyde en indsats, der er fyldestgørende for borgeren i henhold til dennes støttebehov. Langt størstedelen af de borgere vi har eksterne leverandører til at varetage støtten af, vil det dog ikke være muligt at flytte, idet de er anbragt under 85 og 108. Sidstnævnte indebærer, at de pågældende borgere skal samtykke til overflytning til et andet tilbud. Det er dermed primært borgere i midlertidige 107-tilbud, der eventuelt kan flyttes til et mindre omkostningstunge tilbud. Center Familie og Handicap anslår, at der ved dyberegående gennemgang af eksisterende 107 sager, muligvis kan opnås besparelser, idet enkelte borgere sandsynligvis kan gives et billigere og mindre specialiseret tilbud internt i kommunen. Benchmarking og faglig fællesskab. Løbende sammenligning og erfaringsudveksling omkring udgiftsstyring og erfaringsudveksling - herunder resultaterne fra KLK s analyse af selvsamme område for Lejre kommune m.fl. Desuden påtænkes det at invitere Mariagerfjord og Vesthimmerlands kommune til samarbejde og inspiration, herunder et ønske om et fælles fagligt inspirations - og visitationsforum / task force ved særlige udfordringer på specielle sager og ydelser. Det skal undersøges om de tre kommuner i Region Nords sydlige klynge-samarbejde kan etablere fælles faglige løsninger med udgangspunkt i LEON. Ny teknologi og velfærdsteknologi Velfærdsteknologi er et vigtigt redskab til øget selvhjulpenhed og dermed højere livskvalitet for borgere med handicap. Det er forventningen, at øget selvhjulpenhed/mestring af eget liv vil kunne være med til at reducere behovet for støtte og dermed på sigt mindske udgiften til området. Rebild kommune er i samarbejde med et firma der sælger velfærdsteknologi ved at undersøge muligheden for indførelse af disse redskaber. 7

8 Projekt - pengene følger borgeren. Strategisk ledergruppe har besluttet, at der skal arbejdes videre med konkrete tværgående samarbejdsprojekter, hvor pengene følger borgerne. I første omgang igangsættes ca. 3 samarbejdsprojekter i efteråret 2017, hvor tværgående samarbejdsløsninger skal afprøves og evalueres særligt i forhold til effekter for borgere og styringsudfordringer i organisationen. En ønsket effekt er, at der gennem dette samarbejde på tværs af centre og funktionsområder skal skabes lokale fagligt forsvarlige indsatser, som både tilgodeser den berørte borger og den samlede kommunale udgift på sagen. Uddannelse af rådgiverne. For at sikre en succesfyldt udført handleplan for voksenhandicapområdet vil det være nødvendigt at tilføre rådgivergruppen nye kompetencer indenfor området, herunder metoder og teknikker til forhandlinger med institutioner mv. det Procesplan for indsats i det kommende år Arbejdet med ovenstående initiativer vil foregå i en række intervaller, som hvert afrundes med en orientering til det politiske niveau. Da der i høj grad er tale om initiativer, som endnu er uafprøvede, vil indsatsen løbende blive tilpasset og evalueret. De intervaller der først tages hul på, er følgende: September-december Ansøgning om midler fra investeringspuljen og efterfølgende opnormering på rådgiversiden Gennemførsel af dataundersøgelse i forhold til igangværende sager Status til politisk niveau Januar-marts Udrulning af strategi med tættere opfølgning på sager Gennemførsel af forhandlinger med eksterne leverandører Status til politisk niveau og handicaprådet April-juni Afdækning af de foreløbige resultater - har den indledende indsats kastet noget af sig Udarbejdelse af ny handlingsplan Status til politisk niveau *KL 24/ Stigende udgifter til handicappede presser kommuner 8

9 **Opgørelse hentet fra KORA-rapport. Opgørelsen viser udgifter i 2015 priser pr årig, vægtede gennemsnit. Der er brud i dataserien fra som følge af ændring i afgrænsningen af udgifter til socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85. 9