Rapport fra arbejdsgruppen vedr. organisering af forskningen i forskningsprogrammer og enheder

Transkript

1 Rapport fra arbejdsgruppen vedr. organisering af forskningen i forskningsprogrammer og enheder Arbejdsgruppen har bestået af flg. personer: Anders Klostergaard Petersen, Andreas Roepstorff, Bjarne Wahlgren, Hans Lauge Hansen, Mikkel Thorup, Steen Høyrup, Stefan Iversen, Susan Wright, Dan Fog Enevoldsen, Henrik Nitschke, Pernille Ussing, Hans Siggaard Jensen (tovholder) og Troels Nørager (tovholder). Arbejdsgruppen har holdt fire møder: 12. april, 3. maj, 10. maj og 18. maj Indledning Baggrunden for arbejdsgruppens nedsættelse og kommissorium er rapporten Fremtidens Aarhus Universitet dybere sammenhæng af 9. marts Rapporten udstikker de overordnede rammer og pejlemærker for den fremtidige organisering af forskningen på AU. Gruppens primære opgave har derfor bestået i at bidrage med præciseringer og konkretiseringer, således at 9. marts- rapportens ambitioner for forskningen bedst muligt lader sig realisere (jf. kommissoriet nedenfor). For Faculty of Arts er det i den forbindelse både en chance og en udfordring, at tre forskellige kulturer og identiteter (HUM, DPU og TEO) over tid skal integreres til én. De forskellige kulturer og tilhørende erfaringer har også kunnet spores i gruppens arbejde, som dog har været præget af en god og konstruktiv proces, hvor der har været villighed til at lære af hinandens gode og mindre gode erfaringer. I den forbindelse har gruppen kunnet drage nytte af det forhold, at forskere på DPU har en årelang erfaring med at arbejde i forskningsprogrammer. Det er i princippet altid en diskussion værd, om (og eventuelt i hvilket omfang) forskning overhovedet kan og bør organiseres inden for bestemte, prædefinerede rammer. Arbejdsgruppen går ikke ind i denne diskussion, men betragter det som en selvfølge, at den fremtidige organisering af forskningen ikke skal lægge hindringer i vejen for den gode, originale énmandsforskning, men netop tjene til at realisere visionen om et dynamisk, kreativt og aktivt videndelende universitet, hvor der gøres alt for at skabe optimale forskningsmiljøer, som i sig selv er attraktive at deltage i. I den forbindelse ønsker gruppen særligt at gøre opmærksom på betydningen af at formulere vejledende retningslinjer for god forskningsledelse. Vi har som en del af denne rapport søgt at give dette centrale emne et vist indhold. Arbejdsgruppens kommissorium Arbejdsgruppen er blevet bedt om at udarbejde et eller flere forslag til konkret organisering af forskningen i forskningsprogrammer og forskningsenheder/- grupper på Arts. Gruppen har valgt at løse denne opgave ved at præsentere ét, fælles forslag, men med fleksibilitet og nødvendig tilpasning til lokale forhold som centrale, implicitte forudsætninger. 1

2 Der er i forhold til arbejdet i denne gruppe en oplagt relation (og et delvist overlap i forhold) til arbejdet i arbejdsgrupperne om centre, medarbejderinddragelse og uddannelsesorganisering. Denne komplicerende omstændighed er søgt håndteret via koordinerende møder mellem alle tovholderne. Det har været en eksplicit præmis for arbejdsgruppens indstilling, at de nye institutter organiseres efter en matrix- model, hvor uddannelsesfagudvalg er de organisatoriske rammer om uddannelserne, mens forskningsprogrammerne er de primære, tværgående rammer omkring instituttets forskningsaktiviteter. Skulle valget falde på den såkaldte "enhedsmodel", der forstår forskningsprogrammerne som isomorfe med uddannelsesfagudvalgene, vil det i en række tilfælde være nødvendigt at gentænke forskningsprogrammernes størrelse, opgaveportefølje, funktion og ledelse. Vi forstår 9. marts- rapporten på den måde, at centre (her forstået som forskningscentre) på fremtidens AU vil være defineret som større, tværfaglige (på tværs af institutter og/eller fakulteter) satsninger med delvis ekstern finansiering og en nærmere defineret tidsbegrænset eksistens. Konsekvensen heraf må forventeligt blive en proces, hvor aktiviteten i adskillige af de nuværende centre skal indgå i forskningsprogrammer eller enheder. I forhold til det overordnede spørgsmål om den universitetsinterne organisering af forskning er det gruppens opfattelse, at det er tilstrækkeligt at operere med tre kategorier: centre, forskningsprogrammer (research programme) og forskningsenheder (research unit). I det følgende forholder vi os kun (jf. gruppens kommissorium) til de to sidstnævnte. Vi forstår også opgaven som knyttet til at foreslå strukturen af forskningsorganiseringen på det enkelte institut. Forskere og forskergrupper har mange relationer ud over deres eget institut, og mange af disse vil ikke være naturlige som basis for centre. Det er derfor afgørende, at der skabes mulighed for løsere, netværksagtige strukturer, der kan facilitere sådanne relationer - det være sig til andre AU forskere og forskningsmiljøer, eller i øvrigt nationalt og internationalt. I visse tilfælde kan der være behov for, at sådanne bredere netværk kan opnå økonomisk og administrativ støtte, samt sikres den nødvendige synlighed via hjemmeside og lignende. Af hensyn til kompatibilitet og lige konkurrencevilkår er arbejdsgruppen tilbøjelig til at anbefale, at man på hele AU, såfremt dette viser sig muligt, benytter en fælles struktur / taksonomi for organisering af forskningen, altså de tre kategorier centre, forskningsprogrammer og forskningsenheder. Overordnede præmisser / synspunkter God forskning er funderet i solide færdigheder og er drevet af den enkeltes engagement, kreativitet, motivation samt medinddragelse i beslutningsprocesser og frihed i valg af opgaver og arbejdstilrettelæggelse. Den enkelte VIP ønsker med sin forskning at forfølge faglige mål inden for eget forskningsfelt, og god forskningsorganisering og ledelse har som mål at dette også bidrager til realiseringen af det enkelte instituts / centers forskningsstrategi og dermed bidrager til hele universitetets målsætning. God forskningsledelse består i at skabe et arbejdsmiljø præget af en passende balance mellem fællesskab og tryghed (gensidig tillid) samt et miljø, hvor hver enkelt løbende mødes af kritisk- konstruktiv udfordring. 2

3 Hver enkelt VIP forventes at deltage aktivt i enten et forskningsprogram eller en forskningsenhed, evt. også i et center, og mange vil forventeligt være aktive i mere end én forskningssammenhæng. Med aktiv deltagelse menes, at den enkelte bidrager til at definere og løse de opgaver, et givent forskningsprogram eller enhed har - og dermed til at skabe ny viden, eller bidrager til forbedring af anvendelsen eller formidlingen af en viden, som allerede findes. Hvad er et forskningsprogram (FP)? Ved et forskningsprogram forstår arbejdsgruppen en ramme om et forskningsfelt defineret omkring et forskningsemne, der kan beskrives ved et domæne, en eller flere teoridannelser og en konfiguration af metoder. Programmet kan være mere eller mindre kerne- eller interdisciplinært og det kan have en strategisk fokusering eller være mere orienteret imod rent faglig udvikling.. Vi anbefaler en gennemsnitlig størrelse på VIP + post.doc og ph.d.- studerende som hensigtsmæssig, idet vi dog påpeger, at der kan være tale om store udsving grundet den varierende faglige situation. Der vil således sagtens kunne være programmer, som er mindre, ligesom der kan forekomme programmer, som er væsentligt større. I tilfælde af større programmer kan der med fordel foretages en underopdeling i grupper eller teams. Et forskningsprogram kan i forbindelse med eksterne bevillinger have flere del- projekter. Forskningsprogrammets navn, formål, og overordnede arbejdsplan, skal være i overensstemmelse med instituttets forskningsstrategi og godkendes af instituttets forskningsudvalg og institutleder. Det samlede billede af institutternes og dermed fakultetets forskningsprogrammer skal sikre, at Faculty of Arts repræsenterer de fagligheder og forskningsfelter, der må forventes på et fakultet, som er opstået gennem en fusion af humaniora, teologi og uddannelsesforskning/pædagogik. Det samlede billede skal således give et retvisende indtryk af fakultetets forskning og samtidig udgøre en forståelig indgang til denne forskning set udefra. Et forskningsprogram er forankret på et institut og har en ansvarlig ledelse (1-2 forskningsprogramledere / FPL), der udpeges af institutlederen (IL) efter indstilling fra de i forskningsprogrammet medvirkende forskere. Ved store programmer (f.eks. mere end 15 VIP) anbefales at der etableres et organ, der kan sikre koordinering internt i programmet (FPL medlemmer). Vi foreslår at instituttet etablerer et Forskningsudvalg (FU) bestående af vice- institutlederen for forskning som formand, forskningsprogramlederne samt lederne af centre, der har betydelig aktivitet baseret på forskere fra instituttet. FUs primære opgave er at rådgive IL i spørgsmål, der vedrører instituttets forskning. Arbejdsgruppen har ikke taget stilling til FUs relation til ph.d.- skolen og ph.d.- skolelederen. FU tager løbende stilling til antallet af FPer og indstiller disses antal, planer og afrapporteringer til ILs godkendelse. Enhver af fakultetets VIPer kan fremsætte et begrundet ønske om at deltage i et forskningsprogram. En VIP kan deltage i flere forskningsprogrammer, for så vidt det følger naturligt af vedkommendes forskningsinteresser og indsats. 3

4 Et FP (eller dele heraf) kan f.eks. via samarbejde med forskere fra andre institutter - udvikle sig til et center ligesom et center kan udvikle sig til et FP. Målsætning og opgaver / forpligtelser Overordnet mål: at bidrage til formulering og realisering af instituttets forskningsstrategi og derved levere forskning af høj kvalitet og relevans inden for det samlede forskningsfelt, som Faculty of Arts skal udvikle. Et FP skal styrke instituttets og fakultetets anseelse såvel nationalt som internationalt og bidrage med væsentlig ny erkendelse. At skabe et godt arbejdsmiljø (jf ovenfor) og dermed optimale rammer for forskernes videndeling, kritisk- konstruktive debat og gensidige inspiration. I den forbindelse har hvert FP en særlig forpligtelse i forhold til juniorforskere (ph.d.er og postdocs). At sikre uddannelsernes forskningsbasering og i det hele taget bidrage til en frugtbar vekselvirkning mellem forskning og uddannelse; uddannelsesmoduler kan udvikles på initiativ udgået fra forskningsmiljøer eller på opfordring fra studieleder/studiekoordinator. At bidrage til instituttets økonomi via eksterne forskningsbevillinger. At bidrage til talentudvikling og ph.d.- uddannelse gennem samarbejde med ph.d.- skolens forskeruddannelsesprogrammer. At bidrage til at indløse AUs og fakultetets strategi for internationalisering. At bidrage til videnspredning i forhold til det omgivende samfund. At bidrage til løsning af samfundsmæssigt påtrængende opgaver, hvor forskning inden for Arts forskningsfelter er relevante, f.eks. inden for felterne uddannelse, læring og kultur. Repræsentation i / forhold til instituttets øvrige organer En FPL er født medlem af instituttets FU Der skal sikres koordination mellem FP og de uddannelser, som udbydes af instituttet, og der skal sikres klarhed over, hvilke fagelementer evt. hele uddannelser som et FP er fagligt medansvarlig for. Det er afgørende, at et instituts interne struktur og for den sags skyld hele fakultetets struktur sikrer den tætte sammenhæng mellem forskning og uddannelse, så uddannelserne er forskningsbaserede og forskningen i høj grad relaterer sig til de vidensbehov, der er i uddannelserne. Ikke blot ph.d.- studerende, men dygtige studerende i det hele taget, skal derfor knyttes tæt til forskningen ved institutterne. Forskningsprogrammerne bør i deres planer og mål klart angive, hvilke uddannelser de relaterer sig til og, hvor dette er naturligt, hvilke faglige elementer i uddannelserne, de er medansvarlige for. 4

5 Forskningsprogramlederens opgaver, ansvar og kompetence Målet med dette afsnit er at tegne et fremtidigt billede af forskningsledelsens indhold. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at god forskningsledelse skal inspirere og støtte den forskningsmæssige fremdrift i programmet og den enkelte forskers faglige udvikling. Den primære opgave vil således bestå i at facilitere og koordinere deltagernes forskning, hvilket indebærer langsigtet planlægning og støtte til den løbende gennemførelse af forskningsprocesserne. Forskningsledelsen udføres i samarbejde med kollegerne i programmet og med den øvrige, relevante ledelse. Arbejdsgruppen har brugt en del tid på at diskutere, i hvilket omfang det vil være hensigtsmæssigt, at IL delegerer elementer af egentlig personaleledelse (fx MUS- samtaler) til FPL. I gruppen er der divergerende opfattelser heraf, men et hovedsynspunkt er, at det er vigtigt for en FPLs legitimitet, at vedkommende ikke opfattes som en leder/administrator, men derimod som en primus inter pares. Som eksempler på forskningsledelsens opgaver, ansvar og kompetence kan nævnes følgende punkter: Den primære opgave for FPL er at udøve god forskningsledelse (jf ovenfor). Det er derfor afgørende, at der er tale om en person med solid erfaring inden for forskningsfeltet (og forskningsledelse), samt med gode, menneskelige egenskaber / sociale kompetencer, der kan bidrage til opbygning og sikring af et godt forskningsmiljø. FPL er også en rollemodel: Det er derfor vigtigt, at der er tale om en aktiv og anerkendt forsker. (Dette vil i sig selv sætte grænser for, hvor meget ledelse, en FPL kan påtage sig.) FPL skal kunne inspirere, engagere, opmuntre og praktisere kritisk- konstruktiv udfordring ikke kontrol og sanktioner og være coach og mentor i forbindelse med især junior- forskeres karriere- udvikling. Forskningsledelsen skal således have øje for såvel talentudvikling som karriereplanlægning. Planlægning og initiering af ny forskning, herunder forskningsmæssige satsninger. Disse vil typisk basere sig på forskningskollegernes interesser og kernefaglige ekspertise, men samtidig sat i relation til instituttets og fakultetets strategi. Facilitere løbende videndeling og udveksling mellem de deltagende forskere i programmet. Arbejdsgruppen finder det vigtigt at skelne mellem forskningsledelse og personaleledelse. Personaleledelse har at gøre med den enkelte medarbejders samlede opgaveportefølje, mens forskningsledelse har at gøre med sikring af den forskningsmæssige fremdrift i et specifikt forskningsprogram. Personaleledelsen (herunder: instruktionsbeføjelsen) ligger hos IL. Kontrol (forskningsvogtning) finder sted i forbindelse med institutledelsens normale tilsyn med de ansattes arbejdsindsats (herunder registreringer i PURE). FPL bør spille en vigtig rolle med hensyn til rådgivning af de tilknyttede forskere, herunder den enkelte VIPs forskningsmæssige karriereudvikling. Dette kan for eksempel ske i form af såkaldte forskningsudviklingssamtaler. 5

6 Økonomi, finansiering og incitamenter Arbejdsgruppen anbefaler, at der tildeles FP midler til sikring af dets basis- aktivitet og at dette sker under hensyntagen til antallet af tilknyttede forskere. Forskningsprogrammet skal således have et selvstændigt budget, der kan sikre dets aktivitet i relation til opfyldelse af forskningsprogrammets mål. Dette bør ikke væsentligt berøre de midler (anuum), den enkelte forsker tildeles til sikring af de nødvendige vilkår for løsning af de forskningsopgaver, vedkommende har fremlagt og påtaget sig. Administrativ bistand til forskningsprogrammer Arbejdsgruppen ønsker at understrege betydningen af, at der sikres kompetent og tilstrækkelig administrativ bistand til et FPs forsknings- og udviklingsaktiviteter, herunder bistand til formidling og kommunikation af forskningsresultaterne. Vi har noteret os (jf. 9. marts- rapporten), at den administrative bistand fremover primært skal leveres af personer ansat i ACA (Administrativt Center Arts). Vi håber, at det også i den nye, administrative struktur vil vise sig muligt at lade serviceringen af forskningen være båret af fast tilknyttede og kontinuerlige medarbejdere med et vist kendskab til et givet FP og dets deltageres profil og målsætninger. Som eksempler på administrative arbejdsopgaver kan nævnes: o At ajourføre programmets forskningsplaner og opstille årligt budget for de midler, der tilfalder programmet, herunder bistå i forbindelse med afrapportering og regnskabsaflæggelse. o Mødeaktiviteter: Indkaldelse, udsende dagsordener, bilag mm., skrive mødereferater, følge op på beslutninger, indhente informationer mm. o Koordinering, annoncering og organisering af konferencer og seminarer, bogudgivelser, ph.d. events og besøg af internationale gæsteforskere. o Vedligeholde hjemmesider, maillister, samt være tovholder på fællesudgivelser (antologier, tidsskrifter mm.). o Grafisk tilrettelæggelse, ISBN- registrering og udgivelse af forskningsrapporter o Tilrettelæggelse af nyhedsbreve til interne såvel som eksterne samarbejdspartnere, interessenter og studerende. Proces for etablering af forskningsprogrammer på Arts Arbejdsgruppen anbefaler, at processen med etablering af FPer foregår primært bottom- up, samt under indflydelse af de overordnede målsætninger for fakultetet og de tre (fire) institutter på Arts. Etableringen af en ny struktur for organisering af forskningen bør iværksættes via en fair og transparent proces, hvor der tages passende hensyn til allerede eksisterende og velfungerende forskningssamarbejder. 6

7 Forskningsenheder Arbejdsgruppen foreslår følgende karakteristik af, hvad der forstås ved en forskningsenhed (research unit) til forskel fra et center og et forskningsprogram. Hvad er en forskningsenhed (FE)? En forskningsenhed (FE) er en mindre gruppe af forskere, der ud fra en faglig og forskningsmæssig udfordring organiserer sig omkring den gode idé, ved at opfylder et behov for grundforskning, spydspidsforskning og/eller ved at bidrage væsentligt til et fagområdes (herunder en uddannelses) forskningsmæssige basis og forankring. En FE er mere uformel og autonom end et FP, den kan gå på tværs af institutter og fakulteter, og den have meget varierende antal forskere. Medlemmerne bliver enige om FEs navn og fokus. De vælger for et år ad gangen en koordinator, som i samarbejde med medlemmerne udarbejder en plan for årets aktiviteter. Planen godkendes af relevante institutters FU. Den overordnede ide bag FE er at sikre en mekanisme til dynamisk udvikling, der ikke er lige så omfangsrig og formaliseret som en center- dannelse eller et FP. En FE kan ansøge om at blive til et FP, den udvikle sig til at få status som et center, men det kan også være formålstjenligt at fastholde en FE status i en længere årrække Målsætning og opgaver / forpligtelser Forskningsenheder eksisterer for at sikre muligheden for en dynamisk udvikling af Faculty of Arts forskningsfelt Forskningsenheder skal tages op til revision hvert tredje år og skal selv formulere/opstille deres succes- kriterier Økonomi, incitamenter En FE bevilges på basis af en årlig aktivitetsplan et økonomisk tilskud til sine aktiviteter. 7