Patienters tilfredshed med anæstesi og første postoperative døgn

Transkript

1 44 Klinisk sygepleje 22. årgang nr Patienters tilfredshed med anæstesi og første postoperative døgn Patients satisfaction with anaesthesia and perioperative course 8 Aim of this part of the investigation was to uncover the patients satisfaction with anaesthesia and operation. The interviews in this proportion of the investigation were part of a clinical trial with investigation of depth of anaesthesia monitoring, and the interviews one week after surgery served to investigate any difference in the patients satisfaction with the treatment. The student nurse-anaesthetists in four hospitals contributed each with two procedures, one with monitoring and one without. The investigation included 25 student-nurse anaesthetists and 50 patients. The investigation showed that 33 patients were completely satisfied with the anaesthesia. The rest, 17 patients were less satisfied with the anaesthesia. Most of the dissatisfaction dealt with the postoperative course where slow recovery, nausea, vomiting, and pain after surgery were the three most common. The perioperative course was also commonly commented with remarks about reception, communication, and induction of anaesthesia whereas preanaesthetic complaints were unusual. Keywords Advanced practice, nurse-patient interaction, postoperative care, professional development Jakob Ibsen Vedtofte Postoperativ sygepleje g Kvalitetenidesundhedsfagligeydelsereret i er område, som har haft stor interesse i de senere år, og som del af denne tillægges patienternes vurdering af den givne behandling stigende betydning (1). Inden for det anæstesiologiske område er patienternes tilfredshed med anæstesi og det operative forløb af stor betydning for den samlede kvalitetsopfattelse (2). Måling af tilfredsheden med anæstesi og det operative forløb kan ske på forskellige måder, og flere forskellige faktorer spiller ind på opfattelsen af tilfredsheden, herunder personens køn, alder, erhverv samt forventninger (2-4). Men det er vanskeligt at måle tilfredsheden med dele af behandlingen, da der er et asymmetrisk forhold mellem undersøger og patient, og da resultatet af et succesfuldt forløb ofte forhindrer en objektiv stillingtagen (5). Der er fundet sammenhæng mellem tilfredsheden med informationen og den ængstelse, personen føler før anæstesi, og der er store forskelle på informationsniveauet om anæstesi, operation og eksempelvis rekonvalescens efter operationen (6). I én undersøgelse er der ikke fundet sammenhæng mellem tidligere anæstesi og den angst, patienten har i forbindelse med aktuel anæstesi (4). I andre ældre undersøgelser føler op mod 80 % af patienterne sig utilstrækkeligt informeret om anæstesien, og mellem 17 og 59 % ønsker at få mere information (6, 7). Et større kendskab til patientens opfattelse af det perioperative forløb er en forudsætning for at give patienten optimal pleje og behandling (8). Formål Formålet med denne undersøgelse er at afdække patienternes tilfredshed med det samlede perioperative forløb og især med den gennemførte anæ-

2 Klinisk sygepleje 22. årgang nr stesi med henblik på at identificere områder i patienternes behandling og pleje i anæstesiologisk regi, som kan forbedres. Undersøgelsens materiale og metoder Materialet til denne tilfredshedsundersøgelse stammer fra telefoninterview i forbindelse med en undersøgelse af uddannelsessøgende anæstesisygeplejerskers evne til at anvende søvndybdemonitorering med henblik på at reducere forbruget af anæstesimidler under anæstesi samt afkorte opvågningsperioden (9). I søvndybdeundersøgelsen deltog fire hospitaler, og 25 uddannelsessøgende anæstesisygeplejersker gennemførte hver to anæstesiforløb, et forløb med anvendelse af elektronisk søvndybdemåling og et forløb med klinisk observation af søvndybden (kontrol). Undersøgelsen blev påbegyndt oktober 2003 og afsluttet november De gennemførte interview skulle belyse, om der var forskel på tilfredsheden i to behandlingsformer og desuden belyse, om nogle af patienterne i de to grupper havde oplevet awareness under anæstesien. Men da der var flere oplysninger i de gennemførte patientinterview end oplysninger om tilfredshed og eventuel awareness, besluttede vi os for at bearbejde disse interview med henblik på en nærmere analyse af tilfredsheden, samlede datamaterialet til én gruppe på 50 patienter. Disse var alle voksne og i ASA 1 -gruppe I-III og skulle gennemgå kirurgi i generel anæstesi med en forventet varighed af mindst 90 minutter (10). Vi ekskluderede patienter, som ikke kunne kooperere til undersøgelsen, enten fordi de var psykisk uegnet til deltagelse i undersøgelsen eller ikke talte dansk. Skønsmæssigt var det under 10 patienter, som ikke ønskede at deltage i undersøgelsen. En uge efter operationen blev patienterne kontaktet telefonisk for at deltage i et struktureret interview. Patienttilfredsheden blev evalueret ved hjælp af en Verbal Rating Skala (VRS) med et interval 0-10, hvor 0 svarer til særdeles utilfreds, mens 10 svarer til særdeles tilfreds. Valget af en verbal ratingskala blev foretaget ud fra ønsket om at kunne sammenligne to grupper og samtidig anvende skalaen i telefoninterviewet. Ud over tilfredshedsspørgsmålene var der en række spørgsmål med åbne svarkategorier. Interviewets temaer var: Tilfredshed med modtagelse på operationsgangen Forberedelse til anæstesi Tilfredshed med anæstesien Oplevelse af opvågningsfasen Tilfredshed med det første døgn efter anæstesi og operation Søvn og eventuelle mareridt i ugen efter anæstesien Den samlede tilfredshed med hele indlæggelsesforløbet. Desuden blev der givet mulighed for at uddybe tidligere svar samt at tilføje andre betragtninger i et helt åbent afslutningsspørgsmål. Da undersøgelsen fokuserede på tilfredsheden med den anæstesiologiske indsats, blev spørgsmålene om tilfredshed med anæstesien og det første døgn efter anæstesi og operation udvalgt til yderligere behandling. Interviewtemaerne var opbygget ud fra det kronologiske patientforløb og var erfaringsbaserede, mens interviewtidspunktet blev valgt ud fra en viden om størst mulighed for at afdække eventuel forekomst af awareness (11). Undersøgelsen var godkendt af den lokale videnskabsetiske komité for København og Frederiksberg, og patienterne gav informeret samtykke, efter at de havde modtaget mundtlig og skriftlig information om undersøgelsen og var blevet tilbudt betænkningstid inden samtykket. Forskellen på den tilfredse og den mindre tilfredse gruppe, blev analyseret ved hjælp af Chi 2 - test eller Mann Whitney-test, for alder og tidligere bedøvelser.

3 46 Klinisk sygepleje 22. årgang nr Undersøgelsens resultater I den samlede gruppe var aldersspændet fra 26 til 86 år, der var 37 kvinder og 13 mænd, og 43 patienter havde været bedøvet før. 33 patienter bedømte deres tilfredshed til 10 og blev dermed opfattet som fuldstændig tilfredse. De resterende 17 patienter bedømte deres tilfredshed til 9 eller derunder og blev derfor opfattet som mindre tilfredse. Den mindre tilfredse patient var i gennemsnit 10 år yngre end den tilfredse, P = 0,02, og alle fire laparoskopisk opererede patienter tilhørte den tilfredse gruppe, se tabel 1. Der var i øvrigt ikke statistisk forskel på de to grupper. Af de 17 patienter havde 16 ét eller flere kritikpunkter, mens den sidste patient ikke havde kommentarer til behandlingen. De mindre tilfredse kritiserede følgende dele af behandlingen: Langsom opvågning efter anæstesi (ni patienter) Kvalme og opkastning efter anæstesi (otte patienter) Smerter efter operationen (fire patienter). Patienter opdelt efter tilfredshed VRS = 10 VRS < 10 med denne anæstesi N = 33 N = 17 Alder, år 58 (26-86) 47 (27-77) Køn: Mænd 9 4 Kvinder Patienternes ASA: I 12 9 II 20 8 III 1 De operative indgreb: Laparoskopier 4 0 Gynækologiske operationer 2 6 Brystkirurgi 4 2 Ortopædkirurgiske operationer 5 3 Plastikkirurgi 3 3 Rygkirurgi 10 2 Thyreoideaoperationer 2 0 Variceoperationer 3 1 Tematiserede svar Antal patienter, der kommenterede temaet Langsom opvågning efter anæstesi 9 Kvalme og opkast efter anæstesi 8 Smerter efter operationen 4 Modtagelse og kommunikation med patienten 3 Forvirring efter anæstesi 3 Vandladningsproblemer efter anæstesi 2 Samarbejde og koordination 1 Voldsom effekt af præmedicin 1 Monitorering 1 Ubehag ved indledning af anæstesi 1 Medicinbivirkninger 1 Psykisk ubehag under indlæggelse 1 Tabel 2. Patienters tilfredshed med bedøvelsen og det første postoperative døgn. Af de 17 patienter har 16 patienter én eller flere kommentarer, mens én patient ikke har kommentarer. Kommentarerne er opdelt i temaer og rangerede, så de hyppigste kommentarer kommer først. Tre patienter havde bemærkninger til modtagelse og kommunikation, og tre andre beklagede sig over forvirring efter anæstesi. To patienter oplevede vandladningsproblemer efter anæstesi, mens én patient kommenterede samarbejde og koordination imellem afdeling og patient, en voldsom effekt af præmedicinen, ubehag ved monitorering, ubehag ved indledning af anæstesi, medicinbivirkninger eller psykisk ubehag under indlæggelsen. Ingen af de interviewede havde oplevet awareness. Den samlede oversigt over kritikken af behandlingen fremgår af tabel 2. Tabel 1. Patienters tilfredshed med anæstesi, Verbal Rating Scale (VRS) = 10 og < 10. Talværdierne er opgivet som gennemsnitsværdier og med spændvidde i parentes.

4 Klinisk sygepleje 22. årgang nr Diskussion I undersøgelsen viste det sig, at 33 patienter var fuldstændig tilfredse med deres anæstesiforløb, mens 17 patienter var mindre tilfredse. Langt den overvejende del af kritikken drejede sig om det postanæstetiske forløb med 26 kommentarer, mens fire bemærkninger drejede sig om det præanæstetiske forløb. Flest patienter bemærkede den langsomme opvågning efter anæstesi, mens kvalme og opkastning kom på andenpladsen og smerter efter operationen på tredjepladsen. De to grupper var sammenlignelige på de fleste punkter, dog var den mindre tilfredse gruppe gennemsnitligt 10 år yngre end den fuldstændig tilfredse gruppe. Undersøgelsens styrke er, at alle patienter deltog i interviewet. Til styrken hører ligeledes det kriterium for fuldstændig tilfredshed, der er anvendt. Metoden telefoninterview sikrede tilsvarende, at det var muligt at uddybe de stillede spørgsmål og derved sikre sig forståelighed. Til svaghederne hører antallet af patienter, som med 50 deltagerere betyder, at det ikke er muligt at drage andet end tendenser ud af datamaterialet. De i alt 35 bemærkninger kan derfor blot opfattes som kvalitative markeringer af tilfredsheden med anæstesi og operation, som det ikke er muligt at generalisere ud fra. Undersøgelsens resultater adskiller sig på nogle punkter fra andre tilfredshedsundersøgelser: Procentdelen af tilfredse, 66 %, er ikke ret høj sammenlignet med to andre danske tilfredshedsundersøgelser af anæstesi, som begge er spørgeskemaundersøgelser. I den ene undersøgelse fra år 2000 var tilfredshedsprocenten 86, på trods af at kriterierne for et tilfredsstillende anæstesiforløb kun var opfyldt hos 36 % af patienterne. Ifølge forfatterne kan det tyde på lave forventninger til ydelsen eller en høj grad af tolerance. Det kan også skyldes anvendelse af den trepunktsrangskala, som blev anvendt, med kategorierne godt, nogenlunde, dårligt samt en ved ikke-rubrik (8). I den anden danske undersøgelse fra 1993 var tilfredsheden så høj som 96 %. Forfatterne anvendte ved registreringen af tilfredshed en VAS-skala og opfattede en VAS-registrering på 4 eller derover som udtryk for tilfredshed (12). Anvendes vurderingen af tilfredsheden fra 1993 på denne undersøgelse, svarer resultaterne i de to undersøgelser til hinanden. Spørgemetoden telefoninterview kan ligeledes have indflydelse på de fremkomne resultater. I en tysk undersøgelse fra 2001 målte man tilfredsheden med anæstesi med henholdsvis individuelt interview og spørgeskema. I et patientmateriale på knap 600 patienter fandt man, at patienter i spørgeskemagruppen var signifikant mere tilfredse end patienter, som havde deltaget i et interview. I spørgeskemagruppen var således 74 % af patienterne særdeles tilfredse med plejen på anæstesiafdelingen, mens det tilsvarende tal i interviewgruppen var 43 % (5). Når man sammenligner fordelingen af kommentarer til det samlede indlæggelsesforløb, svarer det til en hollandsk undersøgelse, hvor den postanæstetiske periode står for 66 % af bemærkningerne, mens den præanæstetiske periode tegner sig for 7 % (13). Med hensyn til indholdet i bemærkningerne optræder træthed og døsighed som de to første bivirkninger i en undersøgelse (12), mens patienterne i en anden undersøgelse har haft flest gener af tør mund, efterfulgt af muskel- eller ledsmerter og smerter og kvalme/opkast på tredje- og fjerdepladsen (14). I en tredje undersøgelse er kvalme og opkastning den største bivirkning, efterfulgt af døsighed på andenpladsen (13). Samlet stemmer fundene i den her beskrevne undersøgelse (langsom opvågnen, kvalme og opkast samt smerter) godt overens med resultaterne fra andre undersøgelser, såfremt man medtænker den usikkerhed, der er forbundet med en kvantificering af det relativt lille datamateriale. De fundne resultater må medføre overvejelser om bedre information vedrørende bivirkninger efter anæstesi og operation. Tidens store fokus på hurtige hospitalsophold og dagkirurgisk behandling har formentlig betydet, at patienten forventer en hurtigere opvågning, end det har været tilfældet.

5 48 Klinisk sygepleje 22. årgang nr Men det mest essentielle i patientens tilfredshed med hospitalsopholdet er sandsynligvis den påvirkning, information og andet har på patientens oplevede kontrol over sin pleje og behandling i hele indlæggelsesforløbet (4). En special tak til overlæge, dr.med. Lars Simon Rasmussen for støtte, vejledning og kritiske kommentarer undervejs i manuskriptet. Der er ikke modtaget nogen anden form for støtte til undersøgelsen. Konklusion Den gennemførte interviewundersøgelse viser, at 33 ud af 50 patienter er fuldstændig tilfredse med deres anæstesi, mens resten er mindre tilfredse. Hovedparten af bemærkningerne omhandler det postanæstetiske forløb, og langsom opvågning efter anæstesi er den hyppigste kommentar med kvalme og opkastning samt postoperative smerter på anden- og tredjepladsen. Undersøgelsens fund adskiller sig i nogen grad fra andre danske og internationale undersøgelser, idet andelen af tilfredse patienter er lavere end i de to danske spørgeskemaundersøgelser, men svarer godt overens med fund fra en tysk undersøgelse, som sammenligner spørgeskema- og interviewmetoden. Resultaterne af den her beskrevne undersøgelse må medføre, at sengeafdelinger samt anæstesiafdelinger gør mere ud af at informere om de fundne bivirkninger til anæstesi og operation. Det mest overraskende fund er patienternes beklagelser over postoperativ træthed. Dette sammen med information om smerter samt kvalme og opkastning må fremtidens patienter være forberedte på, således at de ikke har urealistiske opfattelser af deres rekonvalescens. Taksigelser Tak til Sygeplejelærerne Anette Dyremose, Herlev Hospital, Hanne Jensby, Gentofte Hospital og Gitte Sano fra Glostrup Hospital for at rekrutere patienter og sygeplejersker til undersøgelsen. Og tak til alle de 25 anæstesisygeplejersker, der deltog i undersøgelsen under deres uddannelse. Cand.pæd. klinisk oversygeplejesk Jakob Ibsen Vedtofte Anæstesi- og operationsklinikken, 4231 HovedOrtoCentret Rigshospitalet DK-2100 København Ø jakob.vedtofte@rh.regionh.dk NOTE 1. ASA-klassifikationen er udarbejdet af American Society of Anesthesiologists og er en beskrivelse af patienternes fysiske status. ASA-gruppe I-III betegner raske personer eller personer med lille anæstesirisiko. LITTERATUR 01. Jenkinson C, Coulter A, Bruster S, Richards N, Chandola T. Patients experiences and satisfaction with health care: results of a questionnaire study of specific aspects of care. Qual Saf Health Care 2002; 11: Heidegger T, Husemann Y, Nuebling M, Morf D, Sieber T, Huth A et al. Patient satisfaction with anaesthesia care; development of a psychometric questionnaire and benchmarking among six hospitals in Switzerland and Austria. Br J Anaesth 2002; 89: Keep PJ, Jenkins JR. From the other end of the needle. The patient s experience of routine anaesthesia. Anaesthesia 1998; 33: Klafta J, Roizen M. Current understanding of patients attitudes toward and preparation for anesthesia: a review. Anesth Analg 1996; 83: Bauer M, Böhrer H, Aichele A, Bach A, Martin E. Measuring patient satisfaction with anaesthesia: periope-

6 Klinisk sygepleje 22. årgang nr rative questionnaire versus standardised face-to-face interview. Acta Anaesthesiol Scand 2001; 45: Williams OA. Patient knowledge of operative care. J Royal Soc Med 1993; 86: van Wijk MGF, Smalhout B. A postoperative analysis of the patient s view of anaesthesia in a Netherlands teaching hospital. Anaesthesia 1990; 45: Cowan SA, Engbæk J, Kyst A, Rosenstock CV, Jensen L. Information, tilfredshed og angst ved anæstesi. Ugeskr Læger 2000: 162: Vedtofte JI, Rasmussen LS. The use of bispectral index monitoring in education a tool to improve anaesthesia practice. J Adv Nurs. 2007; 59 (6): Aitkenhead AR, Smith G, Rowbotham DJ. Textbook of anaesthesia. Churchill Livingstone London 2007; Enlund M, Hassan HG. Intraoperative awareness: detected by the structured Brice interview? Acta Anaesthesiol Scand 2002; 46: Andersen SS, Jensen ME. Ambulant anæstesi. Ugeskr Læger 1993; 155: Moerman N, van Dam FSAM, Oosting J. Recollections of general anaesthesia: a survey of anaesthesiological practice. Acta Anaesthesiol Scand 1992; 36: Whitty PM, Shaw IH, Goodwin DR. Patient satisfaction with general anaesthesia. Too difficult to measure? Anaesthesia 1996; 51: