Frem%dens Skole Version. 1.3 Udarbejdet af Lasse Skånstrøm og Ulrik With Andersen, 30. mar 2011

Transkript

1 Fremtidens Skole Frem%dens Skole Version. 1.3 Udarbejdet af Lasse Skånstrøm og Ulrik With Andersen, 30. mar 2011 Internet, digitalt design Baggrund! 2 Vækstmuligheder i velfærdsinnovation til børn og unge 2 Samarbejde skaber innovation 2 Vision! 3 Mission! 3 Filosofi og idégrundlag! 4 Didaktisk design og metode! 5 Konstruktion af læringsmiljøer! 5 Vefærdsinnovation i samarbejde med virksomheder 5 De 5 læringsmiljøer 6 Læringsmiljø for Teknologi & science 7 Læringsmiljø for Sprog, kommunikation & medier 8 Læringsmiljø for Kunst, kreativitet & sansning 9 Læringsmiljø for Krop, bevægelse & sundhed 10 Læringsmiljø for Samfund, økonomi og politik. 11 Udviklingslaboratorium! 12 Offentligt-privat partnerskab 12 Kommercialiseringsmuligheder 12 Forskning 12 Muligheder for eksisterende skoler 12 Udviklingsfaser! 13 Offentligt-privat partnerskab i 3 trin 13 Organisering! 13 Konsortiet 13 Erhvervsdrivende Fond 14 Sekretariat 14 Finansieringsplan! 14 Bilag 1: Grundlagsbeskrivelse! 15 Frem%dens Skole Version Lasse Skånstrøm, Ulrik With Andersen 1-19

2 Baggrund Danmark har unikke poten5aler for at udny8e vækstområdet inden for lege- og læringsteknologier 5l børn og unge. Styrken i den pædagogiske kultur i Danmark, hvor vi blandt andet lærer børn at samarbejde, være selvstændige, krea5ve og nysgerrige kan aflæses i interna5onale innova5onskonkurrencer, hvor danske unge ode scorer højt i forhold 5l lande vi for 5den sammenligner os med f.eks. Finland, Canada, Singapore og Kina. Sam5dig har vi en stærk forskning på området med DPU og SDU i spidsen, hvor forskere arbejder med innova5on og nyudviklinger inden for hjerneforskning, læring, krea5vitet, leg, arkitektur, digitale medier, didak5k, skoleudvikling og uddannelsesforskning. Og endelig har producenter af undervisningsmaterialer, legetøj, legeredskaber og sodwareprogrammer inden for digitale læringsmaterialer, tradi5on for at udvikle produkter 5l børn, der ikke blot underholder, men også udfordrer børnenes krea5vitet, nysgerrighed og evne 5l at tænke selv. Imidler5d mener vi, at man, på baggrund af et mere systema5sk og integreret samarbejde mellem forskere, virksomheder og prak5kere, kan udvikle læringsmiljøer og læringsteknologier, der er på højde med den nyeste forskning såvel som det teknisk mulige. Udgangspunktet er derfor at skabe en udviklingsplamorm for matchmaking, videndeling og ikke mindst konkrete innova5onsforløb og projektopgaver. Heri ligger store muligheder for danske virksomheder såvel som for dansk forskning. Vækstmuligheder i velfærdsinnovation til børn og unge Lege- og læringsteknologier bliver i dag betragtet som et brancheområde i vækst - ikke mindst drevet af de teknologiske muligheder som interne8et og mobile enheder giver os. Dog er det tydeligt, at store muligheder går tabt for at skabe yderligere vækst og danske arbejdspladser, fordi der ikke på na5onalt plan er blevet skabt en plamorm, der går på tværs af sektorer, og ikke mindst interesser, og derfor ikke er i stand 5l at samle kræderne i en fælles indsats. Virksomheder og offentlige aktører (forskere, undervisere, m.fl.) har en fælles og stærk interesse i børns læring og leg, men fordi deres mål er så vidt forskellige hvad angår kundskaber og kompetencer på den ene side og kommercialisering og hur5g indtjening på den anden side, er hid5dige forsøg på et integreret samarbejde ode mislykkedes. De8e ikke mindst fordi, at man i udgangspunktet ikke har udviklet 5l nye plamorme og derved har skabt nye (lærings)behov, men nærmest pr. naturlov har udviklet undervisningsmidler 5l brug i klasselokalet eller legetøj 5l brug i fri5den. Med fremkomsten af nye læringsparadigmer og med fokus på læring som et mul5- intelligibelt, tvær- perceptuelt og interak5vt anliggende, der bl.a. kobler mellem formelle og uformelle læringsarenaer (mellem skole, fri5ds- og arbejdsliv), ser vi et særligt poten5ale i at styrke samspillet mellem offentlige aktører og private virksomheder, som basis for at skabe velfærdsinnova5on 5l børn og unge. Samarbejde skaber innovation Ved i større grad, og i en mere effek5v forstand, at skabe et integreret samarbejde mellem forskning og erhvervsliv, får de enkelte virksomheder mulighed for at frems5lle innova5ve produkter, der i højere grad matcher børn og unges læringsbehov i det 21. århundrede. Med den has5ghed, som samfundet udvikler sig på, er vi nærmest tvunget 5l at udvikle nye læringsplamorme, der er i stand 5l at integrere, omsæ8e og anvende informa5oner og viden inden for helt nye organisatoriske sammenhænge. Børn og unges brug af fx digitale medier, pc ere, mobiltelefoni, m.v. sæ8er nye standarder for netværksbaserede læringsteknologier, (global) networking og mulighederne for at kommunikere, modellere og redigere. Allerede nu eksisterer der et stort marked for udvikling og produk5on af nye lærings- og legeteknologier. Imidler5d er det kun via et effek5vt samarbejde mellem forskere, virksomheder og prak5kere, at der kan skabes innova5on og innova5ve løsninger inden for feltet, idet udvikling af nye lærings- og legeteknologier nødvendigvis forudsæ8er, at der investeres i udvikling af nye (ins5tu5onelle) læringsplamorme. Alfa og omega er derfor en nytænkning og nyudvikling af de skoler, der i deres form og struktur, hører for5den 5l og derfor vil fortsæ8e med at udvikle på for5dens præmisser. Det drejer sig derfor om en Frem%dens Skole Version Lasse Skånstrøm, Ulrik With Andersen 2-19

3 gennemgribende omstrukturering af såvel skolernes fysiske struktur, organisa5on og læringsmiljøer såvel som de pædagogiske arbejdsformer og anvendelsen af læringsmaterialer. Vision Visionen er at skabe en radikalt ny model for frem5dens skoler i et samarbejde mellem førende virksomheder, forskere, innovatører og kunstnere. Slutmålet er at indløse visionen i form af en prototype, der i første omgang skal danne model som pædagogisk laboratorium, hvor virksomheder, i samarbejde med forskere og undervisere, kan udvikle og teste deres læringsteknologier, sodwareprogrammer, arkitektoniske design og legepladssystemer. I anden omgang er det målet, at modellen skal markedsføres og eksporteres som koncept og system. Projek5déen er den første af sin art i Danmark, idet den som sit strategiske mål sigter mod at levere en frem5dssikret læringsplamorm, der i hele sit anlæg bryder med den eksisterende folkeskoles hardware og fagskema5k 5l fordel for et tema- og projektbaseret læringsmiljø. Et læringsmiljø, hvor den industrielle skoles klasseværelser er ersta8et af værksteder og 5me- fag- strukturen er ersta8et af organisk sammenhængende projektperioder, hvor børn og unge kan fordybe sig og ikke længere skal springe fra fag 5l fag og fra 5me 5l 5me. Problemet med de hid5dige forsøg på innova5ve moderniseringer af folkeskolen har typisk været, at de i udgangspunktet er blevet assimileret og 5lpasset en tradi5onel skemastruktur og fagtænkning, hvilket på forhånd har begrænset og isoleret de forskellige udviklingsprojekters innova5ve poten5aler og chance for at danne skole. Mens man således har forsøgt sig med ekstrafaglige og metodiske 5ltag, eksempelvis i form af periodisk begrænsede beskædigelser med minisamfund, købmandskab, forretningsplaner eller krea5v idéudvikling, har man aldrig forsøgt at omkalfatre folkeskolens grundstruktur og selvforståelse. Ambi5onen med Frem5dens Skole begrænser sig således ikke 5l at sikre innova5on og iværksæ8eri plads på skoleskemaet mellem 9 og 11 om 5rsdagen i et skolesystem, der ellers fortsæ8er som om intet var hændt. Frem5dens skole må nødvendigvis være et sted, hvor skolens hele læringsmiljø er dynamisk anlagt og re8et mod skabende virksomhed inden for alle sine tema- og stofområder. Et sted, hvor rumlige og teknologiske løsninger samspiller med og s5mulerer 5l krea5v tænkning. Frem5dens innova5ve og entreprenante skole er således et sted, hvor krea%vitet, innova%on og iværksæ-eri er indlejret som håndværk, mind set og kultur. Mission Med nærværende prospekt for Frem5dens Skole vil vi forsøge at skitsere et grundrids og et koncept for en ny læringsplamorm og en række nye læringsmiljøer, således at aktørerne omkring projektet kan få et dybere kendskab 5l indholdet og på den baggrund beslu8e sig for deres videre deltagelse. Med udgangspunkt i oplægget er det inten5onen, at de enkelte deltagere i visionspanelet kan byde ind med perspek5ver, billeder og visioner på frem5dens skole i form af ar5kler og et debamora på projektets website, som ligger på frem5densskole.net. Når vi har valgt betegnelsen Frem5dens skole er det for det første for at markere, at skolen er baseret på et princip om at uddanne vores børn og unge 5l at håndtere og være medskabende på morgendagens verden. De didak5ske principper bygger på idéudvikling, design og formgivning herunder håndværk og teknologi. I den forstand er skolen og skolens pædagogik baseret på et foretagsomhedsprincip, der re8er sig mod at opdage, udny8e og omsæ8e ressourcer i omverdenen med særligt henblik på at skabe værdi i form af viden, Frem%dens Skole Version Lasse Skånstrøm, Ulrik With Andersen 3-19

4 ideer, koncepter eller produkter. Det være sig inden for det sociale, kulturelle, merkan5le eller videnskabelige område. Skole bygger derfor på krea%v idéudvikling, innova%ve læringsprocesser og iværksæ-eri, der i sine indhold inddrager eksterne læringsressourcer, integrerer eksterne læringsarenaer og er opkoblet 5l eksterne partnerskaber samt gør brug af teknologiunderstø8et undervisningsmateriel (mul5mediedesign, 3D- teknologi, interak5ve tavler, m.m.). Strategisk set re8er projektet sig mod konceptualisering og produk5on af systemer, plamorme, moduler, modeller og materialer på forskellige niveauer og med sigte på implementering i forskellige kontekster (lokale, regionale, na5onale eller interna5onale). Målet med projektet er at designe, konstruere og bygge modelskolen som en udviklings- og testplamorm i et tæt samarbejde mellem forskere, producenter og prak5kere og i praksis være organiseret som et viden center. HereDer er det ambi5onen, at modelskolen skal kunne kommercialiseres enten som del- elementer og/eller som et samlet system. Modulopbygningen gør afsætningsmulighederne store, fordi elementerne, i deres konkrete indhold, kan 5lpasses og udvikles lokalt i og ikke mindst på længere sigt uden for Danmark. Konstruk5onen skal være så fleksibel, at en kommune eksempelvis kan rekvirere bestemte delsystemer, fx et læringsmiljø inden for Teknologi & science eller bestemte værksteder, tema- og projektmoduler, læringsteknologier eller læringsmaterialer. FilosoBi og idégrundlag Frem5dens skole er i sit filosofiske og pædagogiske grundlag såvel som i sine didak5ske og metodiske 5lgange funderet på et krops- og eksistensfænomenologisk grundlag, der har inspira5onsbasis hos tænkere som Edmund Husserl, Mar5n Heidegger, Maurice Merleau- Ponty, K.E. Løgstrup, H.- G. Gadamer, George Lakoff, Mark Johnson, Claus O8o Scharmer såvel som Mogens Hansen, S5g Broström og Finn Thorbjørn Hansen. Udgangspunktet er menneskets kropslige væren- i- verden; menneskets kropslige møde med verden gennem sansning og bevægelse gennem syn, hørelse, dud, berøring, smag og interak5on. I særlig forstand handler det om menneskets kropslige og sanselige 5lgang 5l, og omgang med, fænomener og 5ngsforhold i dets omverden; menneskets kropslige og sanselige væren, erfaring og orientering i verden. Pointen er, at menneskets iden5tet, subjek5vitet og selvforståelse formes i rela5oner af både social og materiel art og at mennesket, i sit samspil med den materielle verden og kultur (arkitektur, teknologier, artefakter, 5ng og design), udvikler og danner sine senso- motoriske færdigheder, sit sprog og sine mentale verdensbilleder. Herudover handler det om, hvordan mennesket opdager og erkender verden og sig selv gennem handling og skabende ak5viteter. I forlængelse heraf gælder interessen den dannelse og kompetenceudvikling, der udfolder sig i menneskets prak5ske og bevægende omgang med 5ng, tegn og betydninger i 5d og rum. Kort sagt omhandler det filosofiske grundlag selvets dannelse og udvikling formidlet gennem sansning, krop og bevægelse og ikke mindst gennem sine (selvets) frembringelser (produk5oner) og selvfrems5llinger (præsenta5oner). Formidlingsforholdet selv- krop- verden udgør således en central akse i Frem5dens Skole, idet vores 5legnelse af verden er be5nget af vores verdensåbenhed uden hvilken vores (om)verdensforhold ikke kan forny sig eller åbne sig. Frem%dens Skole Version Lasse Skånstrøm, Ulrik With Andersen 4-19

5 Didaktisk design og metode Inden for ethvert felt, ethvert modul og læringsforløb er det inten5onen, at træne eleverne i en bestemt måde at arbejde på, nemlig at gennemføre og kvalificere et læringsforløb fra idé 5l produkt. Med udgangspunkt i et princip om skabende virksomhed er Frem5dens Skole i alle sine anlæg og i hele sin indretning re8et mod koncept- og produktudvikling. Det betyder i praksis, at der inden for alle tema- og projektområder arbejdes med idéudvikling, design, konstruk%on, produk%on og formidling, eksempelvis i arbejdet med avisproduk5on eller reklamer, filmmanuskripter, lydmontager, spil, anima5on, teater, arkitektur, modellering, kunst, økologi, økonomi eller markedsføring. Metoden er i princippet fænomenologisk anlagt og tager sit afsæt (udspring) i det eksisten5elle, nærmere bestemt i et givet værensforhold - det være sig et 5ngsforhold, et selvforhold, et omverdensforhold eller et socialforhold. Pointen er her, at det er vores grundlæggende undren, spørgen, nysgerrighed og udforskning, der er drivkraden og benzinen i enhver form for erkendelsesproces, idet vores værensforhold (vores forhold 5l naturen, andre mennesker, 5ngene eller 5l os selv) principielt set er karakteriserede ved at være verdensåbne såvel som verdensåbnende forhold. Derfor vil opstarten eller introduk5onen 5l ethvert forløb tage afsæt i en undren i undringsforhold og i undringsfællesskaber og have form af en filosofisk praksis. Metoden indeholder følgende faser: 1. Undren (filosofisk praksis) 2. Krea5v idéudvikling (idea5on) 3. Research (at se og udny8e ressourcer og muligheder i omverdenen) 4. Konceptualisering og design (udkrystallisering) 5. Innova5on og kontekstualisering (omsætning og anvendelse af konceptet) 6. Produk5on og iværksæ8else (prototypisering) 7. Formidling og præsenta5on Konstruktion af læringsmiljøer Frem5dens Skole er, i praksis, bygget op omkring en række sammenhængene læringsmiljøer, der hver især repræsenterer og integrerer viden, forskning og udviklingsresultater inden for grundlæggende og bredt anlagte vidensfelter. Læringsmiljøerne repræsenterer såvel tværvidenskabelige som tværfaglige vidensområder inden for naturvidenskab, humaniora, samfundsvidenskab samt sundhedsvidenskab. Pt. foreligger der ca. 60 siders konkrete beskrivelser af forskningsprogrammer 5l hver af de 5 plamorme, som er formuleret af 5 forskere fra DPU og Aarhus Universitet, der står klar 5l at være forskningsmæssige operatører på plamormene. Med andre ord, har projektet allerede et solidt vidensmæssigt og forskningsmæssigt fundament som et kommende projekt kan bygge på. Vefærdsinnovation i samarbejde med virksomheder De8e fundament skal skabe et integreret samarbejde mellem forskning og erhvervsliv, hvor virksomheder har mulighed for at anvende projektet 5l at innovere produkter, ydelser og metoder herunder frems5lle innova5ve læringsydelser, der i højere grad matcher børn og unges læringsbehov i det 21. århundrede. Allerede nu eksisterer der et stort marked for udvikling og produk5on af nye lærings- og legeteknologier. Imidler5d er det kun via et effek5vt samarbejde mellem forskere, virksomheder og prak5kere, at der kan skabes innova5on og innova5ve løsninger inden for feltet, idet udvikling af nye lærings- og legeteknologier nødvendigvis forudsæ8er, at der investeres i udvikling af nye ins5tu5onelle læringsplamorme. Det drejer sig derfor om at skabe en gennemgribende omstrukturering af skolens fysiske struktur, organisa5on og læringsmiljøer såvel som de pædagogiske arbejdsformer og anvendelsen af læringsmaterialer. Frem%dens Skole Version Lasse Skånstrøm, Ulrik With Andersen 5-19

6 De 5 læringsmiljøer 1. Teknologi & science 2. Kunst, krea5vitet & sansning 3. Sprog, kommunika5on & medier 4. Krop, bevægelse & trivsel 5. Samfund, Marked og poli5k De forskellige læringsmiljøer tænkes imidler5d ikke strengt adskilte, men skal, inden for de konkrete tema- og projekmorløb, supplere og komple8ere hinanden, således, at børnene, eksempelvis inden for læringsmiljøet for Teknologi & science, kan læse, skrive og tale engelsk sam5dig med, at de arbejder med æste5ske læreprocesser i forbindelse med modellering af fysiske objekter. De 4 supportplatforme For at understø8e arbejdet og undervisningen på de 5 læringsmiljøer, skal der udvikles 4 supportplamorme: 1. Filosofi, Pædagogik & metoder, hvor primært forskere og prak5kere skal udvikle didak5ske greb, pædagogiske metoder mv. 2. Digital læringsplamorm, hvor børnene, gennem tablets, arbejdssta5oner og smart boards skal, arbejde lagre og anvende læringsressourcer. 3. Arkitektur, rum og læring, hvor indretning både ude og inde kan anvende som læringsressourcer. 4. Ledelse, organisa5on & strategi Hver af de 9 plamorme/læringsmiljøer skal ses som konkrete innova5ons- og udviklingsplamormen, hvor forskere, virksomheder og prak5kere skal udarbejde designs og konkrete teknologier, materialer mv. på forskellige niveauer, herunder: 1. Læringsrum herunder de relevante værksteder, der skal 5lkny8es i enkelte læringsmijøer 2. Læringsteknologier herunder anvendelsen af IKT og teknologiunderstø8ende ressourcer 3. Tema- og projektmoduler herunder af de konkrete projekmorløb i 5lknytning 5l de forskellige værksteder 4. Læringsmaterialer herunder udvikling og konceptualisering af materialer i 5lknytning 5l de forskellige tema- og projektmoduler 5. Didak%ske grundlag og metoder herunder de faglige og pædagogiske metoder, der skal understø8e arbejdet inden for de forskellige tema- og projektmoduler På de følgende sider, er der, som eksempler lavet oversigtsmodeller af de 5 læringsmiljøer. Målene på alle 9 plamorme er at skabe et offentligt- privat innova5onsforløb af aktører. Frem%dens Skole Version Lasse Skånstrøm, Ulrik With Andersen 6-19

7 Læringsmiljø for Teknologi & science Målet er at udvikle læringsplamorm, der er i stand 5l at kvalificere børn og unges indsigt i og forståelse for naturfag og naturvidenskabelige sammenhænge, herunder deres perceptuelle oplevelser af og erfaringer med objekter, bevægelser, rum og konstruk5oner. Virksomheder og organisa5oner Prak5kere, pædagoger, lærere, fageksperter Teknologi & Science Universiteter og professions- højskoler Børn og unge Frem%dens Skole Version Lasse Skånstrøm, Ulrik With Andersen 7-19

8 Læringsmiljø for Sprog, kommunikation & medier Målet er, at skabe et læringsmiljø, der er i stand 5l at kvalificere børn og unges kompetencer 5l at kommunikere, producere, redigere og formidle inden for en række forskellige medier som fx film, radio, avis, teater, anima5on, web, mobiltelefoni, m.m. Virksomheder og organisa5oner Prak5kere, pædagoger, lærere, fageksperter Sprog, Kommunika5on & Medier Universiteter og professions- højskoler Børn og unge Frem%dens Skole Version Lasse Skånstrøm, Ulrik With Andersen 8-19

9 Læringsmiljø for Kunst, kreativitet & sansning Målet er, at skabe et læringsmiljø, der er i stand 5l at kvalificere børn og unges møde med kunsten og krea5ve skabelsesprocesser, herunder at udvikle deres kompetencer inden for æste5sk kommunika5on, æste5sk praksis, kulturproduk5on og kulturformidling. Virksomheder og organisa5oner Prak5kere, pædagoger, lærere, fageksperter Kunst, Krea5vitet & Sansning Universiteter og professions- højskoler Børn og unge Frem%dens Skole Version Lasse Skånstrøm, Ulrik With Andersen 9-19

10 Læringsmiljø for Krop, bevægelse & sundhed Målet er her, at skabe et læringsmiljø, der er i stand 5l at kvalificere børn og unges perceptuelle, kropslige såvel som interkropslige erfaringsdannelser, herunder deres iden5tetsdannelse, kulturelle præferencer, smagsdannelse, sygdoms- og sundhedsadfærd, m.m. Virsomheder og organisa5oner Prak5kere, pædagoger, lærere, fageksperter Krop, kultur & trivsel Universiteter og professions- højskoler Børn og unge Frem%dens Skole Version Lasse Skånstrøm, Ulrik With Andersen 10-19

11 Læringsmiljø for Samfund, økonomi og politik. På denne plamorm er målet at skabe et læringsmiljø, der er i stand 5l at kvalificere børn og unges forståelse af samfundets grundstrukturer, økonomi (mikro- og makroperspek5v) og poli5k (det primære håndværk, vi sammensæ8er og forvalter samfundet med). Værksteder på plamormen kan være: 1) Købmandsbu5kken, hvor børn lærer om køb, salg, markedsføring, pengekredsløb mm. 2) Samfundet og dets opbygning og udvikling ud fra perspek5vet af civilsamfund, stat, marked og individ i et kulturgeografisk 5lsnit med temaerne globalisering, bæredyg5ghed, teknologihistorie, 3) Markedspladsen, hvor børnene lærer om samhandel, økonomisk udvikling, udviklings- og trendsbegreber mv. erhvervs og arbejdsmarkedsudvikling. 4) Poli5k, hvor børnene lærer om poli5ske ins5tu5oner, par5er, den tredelte magtstruktur mv. Virksomheder og organisa5oner Prak%kere, pædagoger, lærere, fageksperter Samfund, økonomi og poli5k Universiteter og Professions- højskoler Børn og unge Frem%dens Skole Version Lasse Skånstrøm, Ulrik With Andersen 11-19

12 Udviklingslaboratorium Offentligt-privat partnerskab De nævnte miljøer udmønter sig prak5sk i en række innova5onlaboratorier, hvor virksomheder, forskere, lærere m.fl. udvikler læringspladorme, læringsteknologier, undervisningsprogrammer og læringsmaterialer på baggrund af projektstyrede innova5onsforløb. Kommercialiseringsmuligheder De teknologiske udviklingsdimensioner giver mulighed for at I kan udvikle og markedsføre en række forskellige materialer og koncepter: - Læringforløb og læringsmaterialer inden for de 3 ovennævnte teknologityper. - Der vil blive udviklet 4 værksteder pr. læringsplamorm, der kan anvendes og sælges som separate modulenheder. - De enkelte læringsplamorme (fx LæringsplaMorm for Science & teknologi) kan kommercialiseres og afsæ8es i deres helhed med henblik på systemeksport. - Der5l kommer salg af fysiske og digital arkitektur fx 5l bygning af virtuelle skoler 5l udkantsområder, emerging markets, etc. - Endelig vil der være mulighed for, at skolen i sin helhed kan kommercialiseres og sælges som ét samlet system enten i Danmark eller i udlandet. Forskning Der skal 5lkny8es forskere 5l hvert rum. Der skal udvikles nye didak5ske og pædagogiske metoder. Der skal udvikles nye undervisningsmetoder, undervisningsforløb, koncepter og produkter. Forskerne vil ligeledes deltage i de konkrete innova5oner, der hører 5l hvert rum. Muligheder for eksisterende skoler Videndeling med den eksisterende grundskole er et stort element af arbejdet, der bliver iværksat med mødet med skolelederne. Vi ønsker at overlevere resultater og inspirere kommuner. Frem%dens Skole Version Lasse Skånstrøm, Ulrik With Andersen 12-19

13 Udviklingsfaser Offentligt-privat partnerskab i 3 trin De nævnte miljøer udmønter sig prak5sk i en række laboratorier, hvor virksomheder, forskere, lærere m.fl. udvikler læringspladorme, læringsteknologier, undervisningsprogrammer og læringsmaterialer på baggrund af projektstyrede innova5onsforløb: Trin 1: Et 4- årigt udviklingsprojekt Teknologiske løsninger på børne- og ungeområdet inden for 3 felter: Fysiske Læringsteknologier Computerteknologier (smartboards m.v.), legepladssystemer, møbler, indretning, brætspil, installa5oner, værksteder, mv. Virtuelle Læringsteknologier SoDwareprogrammer, computer- og mobilapplika5oner, læringsspil, mv. Teknologier 5l suppormunk5oner Teknologi 5l planlægning, markedsføring, branding, projektstyring, videndeling, mv. i og omkring skolen. Trin 2: Etablering af videncenter - Pædagogisk Forsøgscenter 2.0 På baggrund af de 4- årige udviklingsprojekter etablerer konsor5et for Frem%dens skole et selvejende center i et samarbejde med de deltagende virksomheder, forskningsins5tu5oner og andre relevante aktører. Videncenteret skal systema5sere de gennemførte innova5oner (viden, strategier, modeller, koncepter, produkter mv.) med det formål fremadre8et at understø8e videre forskning, innova5on og kommercialisering af modelskolen. Ini5a5vtagerne har som vision at skabe et Pædagogisk Forsøgscenter 2.0, med deltagelse af virksomheder, forskere, prak5kere og uddannelsessektoren. Trin 3: At bygge en konkret skole Partnerne i og omkring videncentret opbygger en konkret skole med 2 spor fra klasse, der skal fungere som en prak5sk test- skole og eksperimentarium. Dermed sikrer vi, at resultaterne fra det 4- årige innova5onsprojekt bliver omsat 5l konkret virkelighed. Denne skole vil hereder fungere som model 5l konstruk5on af 5lsvarende skoler, enten i deres helhed eller i mindre skalaer, for interessenter i Danmark eller på det globale marked. Organisering Opgaven med at skabe Frem5dens Skole skal lødes af et konsor5um med 5lhørerende sekretariat. Konsor5et skal bestå af 5-6 relevante partnere og et sekretariat, der står for den daglige drid. Konsor%et Konsor5et for Frem%dens Skole skal bestå af udvalgte og dedikerede aktører fra forskningsins5tu5oner, professionshøjskoler og virksomheder og vil blive organiseret som en erhvervsdrivende fond med en bestyrelse, en direk5on og et sekretariat. Konsor5et organiserer forsknings- og udviklingsak5viteterne omkring Frem%dens Skole som et uarængigt videncenter. De8e videncenter arbejder på et forskningsbaseret, eksperimentelt og brugerdrevent grundlag med udvikling af læringsplamorme, værksteder, lærings- og undervisningsmoduler, læringsteknologier og - materialer 5l implementering på de skitserede plamorme. Disse løsninger vil hereder være 5lgængelige for omverdenen på kommercielle og ikke- Frem%dens Skole Version Lasse Skånstrøm, Ulrik With Andersen 13-19

14 kommercielle vilkår, som det fx kendes fra især Linux- verdenens forretningsmodeller baseret på Open Source- konceptet. Videncenterets primære fokus består således af udviklingen og diffusionen af forsknings- og udviklingsak5viteterne omkring Frem%dens Skole samt ederfølgende koncept- og produktudvikling af modulsystemer på kommercielle og ikke- kommercielle vilkår. Udfoldelsen af disse ak5viteter sker i samarbejde med laboratorierne, der har særligt fokus på konceptualisering og prak5sk udvikling af værksteder, metoder, materialer og undervisningsforløb i rapport 5l de respek5ve og skitserede læringsplamorme. Centerets centrale forsknings- og udviklingsprojekter på de projekterede plamorme har særlig fokus på et partnerskab mellem private og offentlige aktører med det formål at skabe nye uddannelsesdesign, nye lærings- og undervisningsdesign, der matcher lærings- og kompetenceprofilerne i det. 21. Århundrede. Centerets centrale og vitale projektkonstruk5oner har således 5l formål at udvikle nye måder at lære og undervise på med ak5v inddragelse af eksterne læringsressourcer (omverdenen), eksterne partnerskaber, anvendt faglighed, entreprenørskab, innova5ve kompetenceudviklingsmodeller og digitale teknologier. Erhvervsdrivende Fond Den selvejende ins5tu5on bag Frem%dens Skole vil, i praksis, være et offentligt- privat partnerskab drevet på kommercielle vilkår, men uden fokus på at skabe overskud 5l ejere. Det er væsentligt at pointere, at vi vælger denne model, fordi Frem%dens Skole og det 5lkny8ede videncenters resultater primært er af offentlig interesse og derfor ikke skal bindes af snævre økonomiske interesser med primær fokus på profit. Derfor vil andre relevante samarbejdspartnere, herunder DI, Dansk Erhverv, fagforbund, DLF og KL, deltage som naturlige aktører i følgegrupper kny8et 5l Frem%dens Skole, hvor deres fokus på samfundets behov vil være centralt. Undervisningsministeriet vil i denne sammenhæng indtage en særs5lling. Ministeriet vil, som det er 5lfældet med andre, der har kommissorium 5l at udvikle statsanerkendte skoler og undervisningsmiljøer, være øverste myndighed, som fonden er underlagt. Sekretariat I forlængelse af konsor5et bliver der nedsat et sekretariat, der fungerer som daglig ledelse og skal stå for den daglige drid, implementering, projektstyring, intern og ekstern rapportering, kommunika5on, mv. De to ini5a5vtagere (Lasse Skånstrøm og Ulrik With Andersen) varetager, sammen med en projektleder, og evt. andre udviklere og en administra5v person, funk5onerne i de8e sekretariat. Finansieringsplan Projektejerne vil i de kommende måneder søge midler 5l at udvikle de konkrete rum hos relevante fonde i et tæt samarbejde med projektets partnere. - Innova5onskonsor5um, Åbne midler FI - Fornyelsesfonden fra EBST - Strategisk Forskningsråd - Industriens Fond - Store private fonde som O5con, Rockwool, Augus5nus, Egmont, Nordea, Industriens Fond A.P. Møller og Hustru Chas5ne Mc- Kinney Møllers Fond 5l almene Formaal, LEGO Fonden, Ole Kirk's Fond, VKR Holding og andre. - Regionerne - Regional/Socialfonden Frem%dens Skole Version Lasse Skånstrøm, Ulrik With Andersen 14-19

15 Bilag 1: Grundlagsbeskrivelse Frem%dens Skole - grundlag og grundlagselementer Prak%sk fornur Frem5dens Skole bygger på en kropslig og prak5sk fornud. I modsætning 5l industrisamfundets folkeskole, der er et barn af oplysnings5dens encyklopædiske kundskabssyn, er Frem5dens Skole re8et mod at kvalificere vores prak5ske omgang med 5ngene. I et forsøg på at overvinde den kartesianske dualisme mellem sjæl og legeme, ånd og hånd, teori og praksis, de boglige fag og de såkaldt ikke- boglige fag, re8er interessen sig mod at forene åndens og håndens arbejde gennem den sanselige virksomhed og æste5ske praksis. Hvor kundskabsskolen tradi5onelt har været re8et mod åndens og intellektets dannelse, re8er Frem5dens Skole sig mod kroppen og sansernes dannelse den æste5ske dannelse og det prak5ske mesterskab. Afsæ8et er det prak5ske og konkret- sanselige arbejde med 5ngene, deres egenskaber, betydninger og anvendelsessammenhænge. Det handler således, i første omgang, ikke om, hvad sprog, matema5k eller en hammer er for størrelser, men om, hvad sprog, matema5k eller en hammer kan bruges 5l. Det anvendelsesteore5ske spørgsmål kommer før det erkendelsesteore5ske spørgsmål og hvad sprog, matema5k eller en hammer er for størrelser, vil først vise sig i vores håndterende omgang med dem. I forlængelse heraf gælder interessen en rehabilitering af den kropslige og prak%ske fornug, der sam5dig 5lbagekalder en rehabilitering af håndens og håndværkets primat. I en samfundsmæssig og socialisa5onsteore5sk sammenhæng re8er kri5kken sig mod kundskabsskolens historiske diskriminering af det prak5ske arbejde (håndens arbejde) 5l fordel for en valorisering af intellektet (åndens arbejde). En diskriminering, der har været årsag 5l mange nederlagsoplevelser, forringet selvværd, modstand og lede ved skolegang og lærdom hos de mange børn og unge, der lærer bedst gennem prak5ske gøremål og ved at bruge deres hænder. Børn og unge, som senere i livet finder beskædigelse inden håndværk, industri og ingeniørkunst; som bager vores brød, reparerer vores huse, veje, biler og vandhaner, sørger for at vi har lys og varme, at vores transportsystemer fungerer, at der er varer på hylderne, at vi får hentet vores affald og trykt de bøger, som vi læser i. Hvis folkeskolen igen skal kunne bryste sig af at være folkets skole, og ikke kun middelklassens skole, er den tvunget 5l at reformulere sit kundskabssyn og sin måde at prak5sere viden på. Det kan den bl.a. gøre gennem en rehabilitering af den prak5ske fornud, en opskrivning af respekten for håndværket og den materielle kultur. Selv i højteknologiske lande som det danske er store dele af befolkningen stadig beskædiget med konkret arbejde inden for service, håndværk, industri, transport, restaura5on, design, ernæring, osv. Frem5dens Skole skal derfor i langt højere grad afspejle det samfund, som den er en del af og som den skal uddanne 5l. Det kunne eksempelvis være i form af et minisamfund, der med et begreb om den polytekniske dannelse arbejder med kompetenceudvikling inden for teknologi og moderne medier, produk5on og distribu5on, økonomi, poli5k, infrastruktur, omsorg og socialitet såvel som kunst, kultur og design. Anvendt faglighed Evnen 5l at omsæ8e og anvende kundskaber og færdigheder i rela5on 5l konkrete sammenhænge er en grundlæggende forudsætning for al kompetenceudvikling, herunder udvikling af innova5ve og entreprenante kompetenceformer. Det drejer sig eksempelvis om at kunne omsæ8e og anvende eksisterende viden på en ny måde og i nye sammenhænge, der kan siges at skabe nye muligheder for erkendelse og handling. Frem%dens Skole Version Lasse Skånstrøm, Ulrik With Andersen 15-19

16 Hvis vi skelner mellem begreberne episteme (viden), techne (kunnen) og phronesis (gøren), kan vi sige, at en praksis- og anvendelsesorienteret kompetenceudvikling baserer sig på, at man gør og skaber noget med sine kundskaber og færdigheder. Det vil sige, at man bruger dem 5l noget med et bestemt formål for øje - på samme måde, som en håndværker gør brug af sine kundskaber og færdigheder med en bestemt konstruk5on for øje. Man sæ8er noget nyt i værk - et nyt perspek5v, nye måder at tænke, sanse og forbinde 5ngene på; nye måder at kombinere, komponere og konstruere på. Det drejer sig om nye måder at intervenere på nye måder at gå 5l værks og være virksom (entre- prenere) på. Innova5ve og entrepreneurielle læreprocesser indikerer således en forskydning fra en viden (hvad ved du?) 5l en kunnen (hvad kan du?) formidlet af en gøren (hvad gør du?). En sådan anvendelsesorientering implicerer imidler5d en ny form for taksonomiforståelse, hvorved fagenes eksisterende indholdsbeskrivelser (hvad skal vi vide?) må suppleres af en række nye kompetencebeskrivelser (hvad skal vi kunne?). Det må her demonstreres, hvordan og på hvilke måder viden kan prak5seres, omsæ8es og anvendes i praksis. Det vil sige, hvad man skal gøre for at kunne omsæ8e sin viden 5l en kunnen. Kompetenceudvikling angår derfor måden, hvorpå vi gør brug af og derved legemliggør vores viden. I forlængelse heraf angår det centrale spørgsmål fagenes formål, mening og anvendelse: Hvad kan man bruge fagene 5l? Hvad er formålet og meningen med fagene? Hvilken prak5sk anvendelighed har fagene og de forskellige fagindhold? Hvordan kan vi som undervisere bringe fagene og de faglige indhold i anvendelse? Hvordan kan vi anskueliggøre, iscenesæ8e og formidle de konkrete indhold? Kort sagt drejer spørgsmålene sig på den ene side om, hvad fagene er for størrelser og, på den anden side, hvad fagene kan bruges 5l. Hvad er sprog og hvad kan sprog bruges 5l? Hvad er matema5k og hvad kan matema5k bruges 5l? Hvad er billeder og hvad kan billeder bruges 5l? osv. HereDer re8er problems5llingen sig mod, hvordan og på hvilke måder man kan omsæ8e og anvende det faglige stofindhold i forhold 5l konkrete og kontekstbestemte problemfelter. Med et begreb om anvendt faglighed 5lbageføres fagene 5l at være redskaber og værktøjskasser i en højere sags tjeneste, hvorfor de i Frem5dens Skole ikke længere spiller førsteviolin. Fagligheden må vige for sagligheden i den forstand, at det er sagsforholdet der afgør, hvilke redskaber og værktøjer, der i hvert enkelt 5lfælde skal gøres brug af. Pointen er her, at man med et begreb om anvendt faglighed udvikler og styrker sin kernefaglighed. Man udvikler og styrker ikke nødvendigvis fagligheden (de centrale kundskabs- og færdighedsområder) ved at tage udgangspunkt i fagene (eksempelvis de fag, som vi kender). Fagene skal bruges 5l at formidle og udvikle kernekompetencerne, men fagene har ikke monopol på bestemte kompetenceområder. Kompetence re8e sig mod at gøre noget med sine kundskaber og færdigheder, eksempelvis skrive et manuskript, komponere en melodi, bygge et hus, reparere en cykel eller konstruere en vindmølle. Derfor re8er vores fokus sig mod den kontekst, der skal bearbejdes og følgelig mod en kontekstualisering af vidensbegrebet. Med det fokus kommer projekt- og værkstedspædagogikken 5l at spille en central rolle. Projekt- og værkstedspædagogik I Frem5dens Skole er klasseværelset (kundskabsskolens ins5tu5onaliserede formidlingsform) afskaffet 5l fordel for værkstedet, der er karakteriseret ved sine medierede undervisningsformer, objektbaserede læring, sin konkret- sanselige virksomhed og sine praksisfællesskaber. Her bliver der ikke kun undervist i sprog, billeder og matema5ske formler her arbejdes der med sprog, billeder og formler. Og ikke nok med det her konstruerer man. Det springende punkt er imidler5d, at det der skal konstrueres og de projekter, man arbejder med, spiller en afgørende rolle hvordan og på hvilken måde, man bruger sin faglighed. Derfor står der ikke dansk, engelsk, idræt, historie og matema5k på frem5dens skoleskema, men f.eks. film, restaurant, arkitektur, økologi, anima5on eller design på skemaet. Frem%dens Skole Version Lasse Skånstrøm, Ulrik With Andersen 16-19

17 Frem5dens Skole er, 5l forskel fra kundskabsskolen, ikke bygget op omkring fag og fagrækker, men bygget op omkring projekter og temaforløb, der har 5l hensigt, at stø8e børn og unge i deres udvikling og iden5tetsdannelse på trinhøjere niveauer. Eksempelvis kunne der i indskolingen være temaforløb omhandlende familien, kammerater, leg, spil, musik og bevægelse, 5ng og teater, mens der i udskolingen kunne være temaforløb om iden5tet, ungdomskultur, sundhed, erhverv, teknologi, design, programmering, kommunika5on og globalisering. For at imødekomme de8e behov er Frem5dens Skole bygget op omkring forskellige typer af værksteder, hvor der arbejdes med film, radio, aviser, teater, design, teknologi, smag, sprog, arkitektur, infrastruktur, m.v. Til forskel fra klasseværelsets kulturbærende reproduk5onslogik er værkstedet re8et mod krea5v kulturproduk5on, herunder udvikling og produk5on af smagsformer, tekster, modeller, 5ng, design, betydninger og bevægelser. Frem5dens Skole er derfor udstyret med eget trykkeri, film- og lydstudie, teater, en musikscene, skriveværksted, tegnestue, bu5kstorv og en produk5onshal 5l modelbyggeri. Koncept- og produktudvikling Med udgangspunkt i et princip om skabende virksomhed er Frem5dens Skole i alle sine anlæg og i hele sin indretning re8et mod koncept- og produktudvikling. Det betyder i praksis, at der inden for alle tema- og projektområder arbejdes med idéudvikling, design, konstruk%on, produk%on og formidling, eksempelvis i arbejdet med avisproduk5on eller reklamer, filmmanuskripter, lydmontager, spil, anima5on, teater, arkitektur, teknologi, kunst, økologi, økonomi eller markedsføring. Typisk vil man, som introduk5on 5l en ny tema- og projektperiode, starte med en krea%v fase, hvor eleverne skal s5muleres 5l idéudvikling og trænes i divergente og associa5ve tankemønstre. Her handler det om nye måder at tænke, sanse og forbinde 5ngene på. Afsæ8et er i grunden filosofisk, idet et temaforløb om kunst kunne spørge: Hvad er kunst egentlig for en størrelse? Og hvad kan kunst bruges 5l? Spørgsmål af den type åbner op for en fantasmagorisk 5lgang 5l 5ngene og måske for hid5l oversete og usete muligheder. Den krea5ve fase vil typisk blive ederfulgt af en innova%v fase, hvor de nogle af de mange idéer skal konceptualiseres i form af modeller, produktdesign, drejebøger eller konstruk5oner. Endelig vil man i en mere entreprenant fase arbejde på at omsæ8e de forskellige modeller og modelforslag 5l konkrete handlinger og produkter. I hele sit værdigrundlag og inderste væsen er Frem5dens Skole funderet på et begreb om idea%on. Skolen er bygget på arbejdet med idéer og idéudvikling og med spørgsmålet om, hvad idéer er for størrelser, hvad idéer kan bruges 5l og hvordan idéer kan omsæ8es i konkrete produkter og krea5ve løsningsmodeller. Æste%sk praksis Innova5on og entreprenørskab sigter mod at kvalificere bestemte kompetencer og læreprocesser, der baserer sig på ideudvikling, krea%vitet og formgivning. Det vil sige læreprocesser, der dybest set er funderede i vores sansemæssige og skabende omgang med vores omverden, og som æste5sk praksis bl.a. indbefa8er konceptudvikling, design, produk5on og formidling. I den forstand udgør form- og produktsiden i højere grad end indholds- og processiden et dynamisk moment i innova5ve og entreprenante læreprocesser. For så vidt introducerer begreberne om innova5on og entreprenørskab et nyt formsprog i pædagogikken, der på mange måder er beslægtet med æste%ske læreprocesser og kommunika%on. Det nye formsprog genstarter og reaktualiserer klassiske temaer inden for pædagogik og didak5k, såsom forholdet mellem dannelse og uddannelse, teori og praksis, subjekt og objekt, kundskaber og færdigheder, egenskaber og kompetencer, læring og undervisning etc. Interessen for innova5on og iværksæ8eri indikerer imidler5d en forskydning fra subjektet mod objektet, idet interessen i højere grad gælder 5ngenes egenskaber og anvendelsesværdier (materialitetsformer, teknologier og design) end subjektets umiddelbare Frem%dens Skole Version Lasse Skånstrøm, Ulrik With Andersen 17-19

18 opfa8elser og erfaringsformer. I videre forstand handler det om, hvordan vi som mennesker opfa8er, anvender og kul5verer os igennem de informa5oner, teknologier og artefakter, som vi beny8er os af i vores dagligdag. Viden, 5ng og design, som vi på forskellige niveauer selv er med 5l at skabe, omsæ8e og kommunikere. Objekt- baseret læring Princippet om objekt- baseret læring, som vi bl.a. kender fra museumsdidak5kken, refererer 5l et princip om anskueliggørelse, percep5on og demonstra5on eller, om man vil, et princip om en sansemæssig og fænomenbaseret læring. Udgangspunktet er, at en konkret- sanselig 5lgang 5l fænomener og materialitetsformer åbner for en langt større læringsmæssig båndbredde end en abstrakt- opera5onel 5lgang 5l 5ngene. Herudover er udgangspunktet for en objekt- baseret 5lgang en undersøgelse og analyse af 5ng og 5ngslige egenskaber, anvendelsesformer, funk5onalitet og design. I en pædagogisk sammenhæng drejer det sig om menneskets dannelse i forhold 5l de 5ng, som mennesket omgås med i sin dagligdag, i boligen eller i det offentlige rum. Ting, som mennesket på den ene side har formet og dannet, og som på den anden side former og danner mennesket. Det drejer sig med andre ord om en moderne og narra5v 5lgang 5l den materielle kultur, hvor der kan arbejdes med forskellige fænomener i vores omverden, som fortæller noget om os selv, vores måde at opfa8e os selv og hinanden på, vores måde at kommunikere, sanse og orientere os på. Her vil det dreje sig om, at iag8age og analysere måden hvorpå forskellige 5ng og fænomener virker ind på os, opdrager og danner os, gennem tegn og betydninger. Nærmere bestemt drejer det sig om, hvordan vi i vores kropslige og sanselige omgang med 5ngene sam5dig udvikler vores (sociale og kulturelle) værdier, præferencer og smagsformer, eksempelvis i måden vi hvorpå vi sanser, smager, udvælger og dømmer. I den forstand læser og aflæser vi 5ngene og deres betydning gennem de tegn og symboler, der omgærder dem i de sammenhænge de indgår i. Mere konkret vil kunne dreje sig om en beskædigelse med %ng, tegn og betydninger i det moderne og urbane rum indenfor f.eks. mediekultur, forbruger- og fri5dskultur, kropskultur, sportskultur, børne- og ungdomskultur og design, herunder tøj, mode, reklamer, legetøj, arkitektur, indkøbscentre, pladser, biler, vareæste5k, billeder, musik, bevægelser, ges5kula5oner, dude, lyde, etc. I sin 5lgang 5l disse fænomener kan man vælge at anlægge forskellige perspek5ver, eksempelvis fænomenologiske, semio5ske, antropologiske eller sociologiske. Embodyment Et andet grundprincip ved Frem5dens Skole er princippet om embodyment eller kropsforankring. Princippet bygger på en filosofi om, at al læring og erkendelse og forankret i kroppen, i de kropslige handlinger og kapaciteter. Vores krop og kropslighed er grundlaget for hvad vi kan og for vores (prak5ske) erkendelse, idet bevidstheden ikke er et jeg tænker at, men et motorisk jeg kan. Derved kan det siges, at kroppen er erkendelsens subjekt og grænse at kroppen er erkendelsens og læringens subjekt. Det betyder i en videre forstand, at sprog, billeddannelser, orienteringer, kommunika5on og kogni5ve opera5oner har basis i kroppen og den kropslige væren- i- verden, hvilket har markante implika5oner for forståelsen af undervisning, læring og måden hvorpå vi tradi5onelt holder skole. En første og indlysende konsekvens er, at frem5dens skole mere ak5vt skal bidrage 5l og stø8e op om at udvikle børn og unges prak5ske og brugende omgang med den materielle kultur og 5ngsverden. Udgangspunktet er således, at mennesket fundamentalt set dannes gennem sit kropslige og sansemæssige forhold 5l 5ng, personer, ins5tu5oner og kulturelle fællesskaber. Derfor burde skolerne i langt højere grad, end det er 5lfældet i dag, tage vare på børn og unges præferencer og orienteringer, når det gælder deres smagsdannelser inden for f.eks. madlavning, påklædning, kropslige udtryksformer, tegngivning, interiør, arkitektur, sport og bymiljø. I langt højere grad burde skolerne tage vare på den dannelse, der finder sted i det sociale, kulturelle, materielle og virtuelle rum; i fri5ds- og forbrugerkulturen, i dagligdagen, Frem%dens Skole Version Lasse Skånstrøm, Ulrik With Andersen 18-19

19 på gader og pladser, i indkøbscentre, i klubber, på værelserne, i de virtuelle netværk og foran spejlet. Problemet med den eksisterende kundskabsskole er, at den ikke formår at kvalificere elevernes sanselighed og oplevelsesformer. Det, der mangler at blive varetaget af skolen, når vi taler om sanselighed, er elevernes selvforhold, det vil sige forståelsen af sig selv og sit sanselige forhold 5l sin omverden, herunder den sansemæssige fores5llingsevne og fantasi. Det drejer sig med andre ord om elevernes fysiske dannelse. En fysisk dannelse, der ikke må reduceres 5l at brænde fedt og kalorier af, men som handler om at sanse verden i forhold 5l andre og sig selv. Det vil sige, at sanse hvad det vil sige, at være 5l stede i verden. Det handler om at sikre børn og unges kropslige forankring og iden5tetsdannelse som køn og som sociale og kulturelle subjekter. Eksterne partnerskaber Frem5dens Skole er endvidere karakteriseret ved sine eksterne partnerskaber og netværk, der dels forbinder skolen med lokalsamfundet og dels bidrager 5l at udvikle skolens læringsmiljø som en interak5v brugerflade mellem børnene og deres omverden. Der vil her være tale om partnerskaber med virksomheder, kommuner, kulturins5tu5oner, organisa5oner og foreninger, der i praksis vil skulle fungere som integrerede læringsressourcer og læringsarenaer. I den forstand vil det være mere præcist, at tale om lærende partnerskaber, idet visse projekmorløb vil være uløseligt forbundet med eksterne læringsplamorme og problemløsningsak5viteter. Gennem de lærende partnerskaber skal eleverne lære at se muligheder og ressourcer i omverdenen som grundlag for krea5v idéudvikling. Partnerskaber mellem skole og virksomheder åbner eksempelvis mulighederne for, at børn og unge oplever arbejdslivet som arena for læring. I Frem5dens Skole er der imidler5d ikke blot tale om virksomhedsbesøg, som vi kender det fra den tradi5onelle folkeskole, men om integrerede tema- og projekmorløb, hvor eleverne arbejder med virkelighedsnære problemløsninger, modellæring og virksomhedsspil. Herudover kommer, at man i Frem5dens Skole vil trække på andre fag og professioner end lærere og pædagoger. Det gælder ikke mindst de projektledere, der er ansvarlige for skolens forskellige værksteder. Her vil der være tale om ansæ8else af håndværkere, musikere, billedkunstnere, gastronomer, ingeniører og mul5mediedesignere. Frem%dens Skole Version Lasse Skånstrøm, Ulrik With Andersen 19-19