Forsvarets nye officers- og sergentuddannelsessystem

Transkript

1 Bilag 3 til FKO skr. 2012/ Forsvarets nye officers- og sergentuddannelsessystem INDLEDNING Forsvaret står over for forandringer, og forsvaret skal vedvarende tilpasse sig. Det stiller krav om, at forsvaret er omstillingsparat, ressourcebevidst og ikke mindst, at forsvaret fortsat kan løse sine kerneopgaver. På denne baggrund er der opstillet en model for et nyt uddannelsessystem, der får indflydelse på både sergentuddannelserne, de grundlæggende officersuddannelser samt den videregående uddannelser for officererne. FORSVARETS SAMLEDE UDDANNELSESSYSTEM Enkeltelementerne i forsvarets nye uddannelsessystem kan betragtes isoleret, men de er indtænkt i et samlet progressivt uddannelsesforløb i forsvaret, bestående af en akademiuddannelse eller en civil erhvervet akademisk uddannelse, en Diplomuddannelse og en Masteruddannelse. Akademiuddannelsen gennemføres på sergentniveauet, Diplomuddannelse gennemføres på de lavere officersniveauer og Masteruddannelsen gennemføres som et modulariseret videreuddannelsesforløb på de højere officersniveauer. Uddannelserne gennemføres efter et just in time princip, hvorfor der ikke anvendes ressourcer på gennemførelse af en uddannelse, der ikke er påkrævet til niveauet. AKADEMIUDDANNELSEN FOR SERGENTGRUPPEN I fremtiden vil stampersonellet fortsat spille en betydelig rolle i forsvarets opgaveløsning. Tidligere har officererne været kontinuitetsbærende, men ved introduktionen af akkrediteringsmodellen vil en stor andel af officererne ikke længere have en så lang forsvarsmæssig baggrund bag sig. Dette bevirker, at stampersonellet i endnu højere grad bliver kontinuitetsbærende samt får en endnu mere aktiv rolle i forsvaret. Som én ud af flere årsager er det derfor besluttet, at introducere akademiuddannelsen tidligere under sergentuddannelsen. Forsvaret har tradition for og god erfaring med at optage stampersonel på officersuddannelserne. Dels fordi personer fra stampersonelgruppen ønsker en officerskarriere og er egnet til at gennemføre uddannelsen, dels fordi det skaber synergi samt medfører aflejring og formidling af værdifuld viden i forsvarets strukturer - også under uddannelsens gennemførelse. Dette f.eks. i relation til inddragelse af operative erfaringer fra deltagelse i nationale og internationale operationer. Forsvaret har således både ønske om og behov for fortsat at kunne optage stampersonel på officersuddannelserne ved overgang til akkrediteringsmodellen. Blandt andet derfor er det fundet hensigtsmæssigt, at stampersonel kan modtage en adgangsgivende akademiuddannelse. En uddannelse på akademiniveau er allerede implementeret i forsvaret for det personel af sergentgruppen, der gennemfører videreuddannelsestrin I og II for mellemledere. Andelen af dette personel, der ønsker en officerskarriere herefter, er begrænset, og der er behov for, at uddannel-

2 sen kan gennemføres tidligere i karrieren. Forsvaret ønsker på denne baggrund, at det bliver muligt at erhverve en adgangsgivende uddannelse allerede efter gennemgang af videreuddannelsestrin I for mellemledere. Uddannelsesforløb for stampersonel Akademiuddannelsen for stampersonel ønskes som udgangspunkt gennemført som en deltidsuddannelse i forbindelse med havende tjeneste. Personellet forbliver således i deres enhed, hvor der forrettes tjeneste mellem de enkelte moduler. Akademiuddannelsen opbygges i tre moduler. De to første moduler gennemføres i forbindelse med den grundlæggende sergentuddannelse og videreuddannelsestrin I for mellemledere, hvorefter personellet har optjent et antal ECTS point. For at opnå en den fulde akademiuddannelse, der kræver 60 ECTS point, er der behov for supplering af ECTS optjeningen. Dette sker på det sidste modul, der er benævnt: Suppleringsmodul til akademiuddannelsen. Suppleringsmodulet gennemføres i forbindelse med havende tjeneste. Ved opbygning af en akademiuddannelse med de nævnte tre moduler forfølges målsætningen om et just in time uddannelsessystem. Derved uddannes der ikke til mere end der er behov for, og personellet er tilfredsstillende uddannet til det niveau, der efterfølgende skal forrettes tjeneste inden for eller uddannes oven på. Endvidere åbner modulopbygningen op for, at personel, der ikke i forvejen havde gjort sig tanker om en officerskarriere, kan påbegynde den forberedende uddannelse hertil, når det ønskes. Endeligt understøtter modulopbygningen målsætningen om, at uddannelser eller dele heraf kan anvendes civilt, såfremt personellet ikke ønsker videre ansættelse i forsvaret. Akkrediteringsmodellen Forsvarets officerskorps skal være uddannet til at kunne løse nutidens og fremtidens forsvarsopgaver. Variationen, kompleksiteten, intensiteten og den formodentlige geografiske spredning af disse, nationalt såvel som internationalt, stiller store krav til et omstillingsparat, fleksibelt, ressourcebevidst og bredt favnende og funderet officerskorps. Med dette afsæt er der udarbejdet et forslag til et officersuddannelsessystem, hvor variationen af de grundlæggende uddannelsesmæssige kompetencer er væsentligt forøget. Herudover vil det nye system ligeledes reducere forsvarets udgifter til officersuddannelserne betydeligt. Det nye officersuddannelsessystem har fået arbejdsbetegnelsen Akkrediteringsmodellen Akkrediteringsmodellen tager grundlæggende udgangspunkt i at begrænse dobbeltuddannelser og i højere grad at nyttiggøre det civile uddannelsessystem. Forsvarets officersuddannelse reduceres i længde, idet den som en overbygning baseres på en civilt erhvervet uddannelse på uddannelsesniveau 6 1 eller derover. Uddannelsen udbydes på diplomniveau. Nedenfor illusteres en mulig uddannelses sammensætning samt en beskrivelse af det enkelte uddannelsesmodul. Opbygningen af uddannelsens sammensætning kan justeres i det videre arbejde i forhold til det enkeltes værns behov, dog under nøje hensyntagen til effektiviseringspotentialet ved en værnsfælles løsning. 1 Professionsbachelor, Bachelor, Diplom

3 CIVIL BACHELOR UDD FORSVARETS LEDERUDD. Rekruttering OBU PRAKTIK PRAKTIK 6mdr 4 mdr 18 mdr Som det fremgår, består uddannelsen i forsvaret grundlæggende af en officersbasisuddannelse (OBU), praktikperioder og selve officersuddannelsen på officersskolerne. Formålet med basisuddannelsen er at give den enkelte elev en grundlæggende militær færdighed og en generel indføring i forsvaret. Det betyder samtidigt, at elever, som er ansat i forsvaret, og som har disse kvalifikationer, ikke skal gennemgå denne basisuddannelse. Basismodulet forventes sammenligneligt med de nuværende sergentuddannelser og kan have en varighed af op til 6 mdr. Formålet med praktikperioderne er at give eleverne et praktisk kendskab til forsvarets virke og give mulighed for at opnå og afprøve visse basale militære færdigheder. Praktikperioderne kan have en samlet varighed af op til 4 mdr. Formålet med forsvarets officersuddannelse er en fokuseret uddannelse mod forsvarets kernefag. Uddannelsen har en varighed på ca. 22 måneder inkl. praktik, men vil variere fra værn til værn. I særlige tilfælde, f.eks. i søværnet, hvor eleverne skal have en civil skibsførereksamen, vil opbygningen af uddannelsen, herunder placeringen af praktikmodulerne sammensættes, således at den er synkroniseret med den civile uddannelse. Den militære overbygning vil efterfølgende blive gennemført i forsvaret. Forsvarets kernefag For at kunne være officer i forsvaret er der behov for grundlæggende akademiske kompetencer, som erhverves gennem civile uddannelser. Disse suppleres med militære kompetencer, der erhverves gennem forsvarets nye officersuddannelse. Forsvarets nye officersuddannelse er således fokuseret mod forsvarets kernefag: Militær strategi Militære operationer Militær ledelse og styring Faget Militær strategi skal give eleven viden om: 1) Staters muligheder for at agere i internationale omgivelser, 2) Det militære instruments funktion og placering i national og international politik, 3) Sammenhængen mellem og brugen af strategiske instrumenter såsom diplomati, økonomi, civil indsats, militær indsats og information, 4) Forsvarets rolle i Danmark

4 Faget Militære operationer skal give eleven viden om militær taktik og doktriner, analysemetoder og arbejdsprocesser samt, hvorledes disse bringes i anvendelse på taktisk niveau. Kort sagt hvordan det militære magtapparat anvendes i praksis. Faget Militær ledelse og styring skal give eleven ledelses-, organisations- og styringsteoretisk viden og forståelse. Herunder blandt andet give eleven de metodiske og analytiske færdigheder til at kunne udøve daglig ledelse samt forestå og bidrage til effektive løsninger af generelle organisatoriske opgaver. Endvidere skal eleven opnå kompetencer i at kunne lede og føre militære enheder i krig og under krigslignende forhold. Uddannelsen vil således være fokuseret på hele ledelsesspektret fra daglig administrativ ledelse til ledelse og føring i krig. Herudover kommer forsvarets officersuddannelse til at bestå af en række støtte- og suppleringsfag, således at eleven efterfølgende har de nødvendige forudsætninger til at kunne bestride officersstillinger på laveste niveau. Støtte- og suppleringsfagene kan omfatte: Sprog Idræt Kulturforståelse Værnsspecifik viden, færdighed og kompetencer Øvrige relevante fag Det modulariserede videreuddannelsesforløb Ved udarbejdelsen af konceptet bag det modulariserede videreuddannelsesforløb er officersuddannelsessystemet betragtet i en helhed med en naturlig uddannelsesmæssig progression. For at kunne påbegynde et modulariseret videreuddannelsesforløb på masterniveau i forsvaret kræver dette, at der er et forsvarsmæssigt bindeled. Tidligere har dette bindeled været Videreuddannelsestrin I for ledere. Denne bortfalder med det nye koncept. Bindeleddet i det nye koncept er forsvarets nye officersuddannelse, der udbydes på diplomniveau. Det modulariserede videreuddannelsessystem er således baseret på en officersuddannelse dimensioneret efter akkrediteringsmodellen. Videreuddannelser af officerer i forsvaret er adgangsvejen til et højere funktionsniveau. Videreuddannelserne gennemføres i dag som to forløb af hver ca. 11 måneders varighed, hvor den studerende har været til tjeneste ved en uddannelsesinstitution. Fremadrettet udbydes kun ét men mere fleksibelt videreuddannelsesforløb, der kvalificerer til tjeneste på højere officersniveauer. Videreuddannelsen modulariseres sådan, at det er muligt at gennemføre uddannelsen samtidigt med havende tjeneste ved en af forsvarets myndigheder. Dermed opnås en besparelse, idet uddannelsesinstitutionerne ikke tilskrives årsværk. Modulerne udbydes på masterniveau i henhold til kvalifikationsrammen for livslang læring og uddannelsesbelastningen for modulerne opgøres med ECTS 2 point. Modulerne gennemføres ved størst mulig anvendelse af fjernundervisning og anden undervisning, som ikke kræver fysisk tilstedeværelse. 2 European Credit Transfer and Accumulation System

5 Fuld implementering af denne modulariserede videreuddannelse vil kunne medvirke til en besparelse i forhold til det nuværende videreuddannelsessystem på ca. 100 mio. kr. pr. år. Samtidigt gøres planlægningen af videreuddannelsen mere fleksibel, idet den vil kunne tilgodese både enhedens aktivitetsplanlægning og den enkeltes private forhold. Endelig understøtter en modulariseret videreuddannelse forsvarets evne til at udvikle og fastholde personellet, idet officererne får mulighed for at supplere deres kompetencer inden eksempelvis et stillingsskifte. Optagelse på forsvarets nye officersuddannelse jf. akkrediteringsmodellen For at blive optaget på forsvarets nye officersuddannelse uden, at eleven i forvejen har en militær baggrund kræver dette en forudgående civil uddannelse på uddannelsesniveau 6 eller derover. Der er i forbindelse hermed ikke foretaget nogen afgrænsning af, hvilke civile uddannelser der findes egnet. Visse tekniskorienterede uddannelser og meget professionsspecifikke uddannelser vil dog blive foretrukket til enkelte tjenestegrene såsom taktisk 3 eller teknisk 4 officer i søværnet mv. Optagelse af stampersonel Forsvaret har en dygtig og erfaren andel af ansatte på manuelt og sergentniveau. Størstedelen af dette personel ønsker at forblive på deres respektive niveau, men der er også ansatte, som ønsker at blive officerer. Indtaget til officersuddannelser fra stampersonelgruppen er vigtigt, idet personel fra det manuelle og sergentniveauet dermed bringer praktiske erfaringer og viden med ind i officerskorpset. Ved introduktion af forsvarets nye officersuddannelse, dimensioneret efter akkrediteringsmodellen, har det således været vigtigt for forsvaret ikke at udelukke disse grupper. På denne baggrund, og med henblik på at tilgodese den enkeltes behov for at få en dokumenteret uddannelse, er det som tidligere nævnt hensigten, at forsvarets grundlæggende sergentuddannelse og videreuddannelsestrin I for sergentgruppen tilsammen anerkendes som en akademiuddannelse. En akademiuddannelse gennemføres på uddannelsesniveau 5 og er adgangsgivende til en diplomuddannelse. Derved er der skabt en intern rekrutteringsvej til den nye officersuddannelse. Denne rekrutteringsvej er kun tiltænkt for særligt egnet personel med en forsvarsmæssig baggrund. For personel fra det manuelle niveau, der ønsker en officerskarriere, er det hensigten, at der tilrettelægges et forceret sergentuddannelsesforløb. Derved kan denne personelgruppe også opnå det nødvendige uddannelsesmæssige niveau for at kunne indtræde på den nye officersuddannelse. Aflønningsforhold under den nye officersuddannelse jf. akkrediteringsmodellen Som det fremgår af ovenstående, er rekrutteringssegmentet til forsvarets nye officersuddannelse fokuseret mod to kategorier: Internt personel og civile med en uddannelse på minimum niveau 6. Dette stiller visse krav til, at den nye officersuddannelse skal være et reelt attraktivt alternativ herunder aflønningsmæssigt til de øvrige valgmuligheder, disse to kategorier i øvrigt har. En undersøgelse fra COWI har afdækket, at såvel stampersonel som civile akademikere og gymnasieelever er positive overfor akkrediteringsmodellen, og at det vurderes, at der vil kunne rekrutteres til en sådan ordning. Tilsvarende konklusioner gør sig ikke gældende i forhold til en SU-model. 3 Kræver en civil skibsføreruddannelse 4 Kræver store dele af en civil maskinmesteruddannelse

6 Rekruttering af civile For at kunne rekruttere personel med en uddannelse på minimum niveau 6 eller højere kræver dette, at forsvarets nye officersuddannelse skal være et alternativ til de andre muligheder, som dette personel har: Læse videre i det civile uddannelsessystem og opnå en kandidatgrad (progressivt løft i uddannelsesniveauet) Anvende deres uddannelse i erhvervslivet Idet uddannelsen udbydes som en diplomuddannelse og dermed er underlagt bekendtgørelsen omhandlende videregående uddannelser for voksne, er uddannelsen ikke direkte omfattet af regelsættet bag Statens Uddannelsesstøtte. Dette betyder, at forsvaret som arbejdsgiver kan afholde lønudgifter til eleverne. Set i forhold til, at akademikernes alternativ til en uddannelse i forsvaret er at anvende deres uddannelse civilt og opnå en månedlig indtjening, så giver dette forsvaret mulighed for at imødegå alternativet og derfor være en reel option i forhold til et arbejde i det civile erhvervsliv. Diplomniveauet, som forsvarets nye officersuddannelse udbydes på, er placeret på det civile uddannelsesniveau 6. Dette er dermed sammenfaldende med det uddannelsesniveau som de civilt rekrutterede bachelorer har. Diplomuddannelser er en specialisering inden for et felt - eksempelvis ledelse. Sammenholdt med at de civilt rekrutterede bachelorer får løn under uddannelsen og uddannelsen søges akkrediteret, vurderes dette at understøtte de behov der er synliggjort i COWIs rekrutteringsundersøgelse. Rekruttering af stampersonel Forsvarets personel på manuelt og sergentniveauet har for nuværende en månedlig indkomst, som danner grundlag for deres familieliv uden for forsvaret. For fortsat at kunne rekruttere dette personel findes det essentielt, at personellet kan opretholde en indkomst under en videreuddannelse i forsvaret. Som nævnt i afsnittet vedr. rekruttering af civile giver kategoriseringen af forsvarets nye officersuddannelse som en diplomuddannelse mulighed for, at forsvaret som arbejdsgivere kan afholde lønudgifterne til eleverne. Dermed findes det stadigt muligt at optage og rekruttere personel for det manuelle og sergent niveauet. Endvidere viser den netop gennemførte rekrutteringsundersøgelse fra analysefirmaet COWI, at udover det lønmæssige, så har dokumentationen for en akkrediteret uddannelse stor indflydelse på, hvorvidt stampersonellet ønsker at gennemføre forsvarets officersuddannelser. Lønsats under forsvarets nye officersuddannelse I beregningerne tilknyttet forsvarets nye officersuddannelse er der i forhold til lønsatsen taget udgangspunkt i den nuværende kadetaftale. Den gennemsnitlige månedsindkomst er derfor fastlagt til ca kr. pr. mdr. gennem hele uddannelsesforløbet på de angivne 28 mdr. Denne lønfastsættelse kan reduceres ved endelig implementering af det nye uddannelsessystem.