Bilag 16. Delrapport vedrørende udviklingsskitser for forsvarets fremtidige linjeofficersuddannelser

Transkript

1 Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 16 Delrapport vedrørende udviklingsskitser for forsvarets fremtidige linjeofficersuddannelser

2 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Skitsernes formål og udarbejdelsen af disse 3 Gældende opbygning af uddannelserne 4 Generelt 4 Grundlæggende forhold 4 Resultatet af omsætningen 5 Muligheder for en værnsfælles del af VUT I/L 6 Bruger-check-proces 7 Bilag 1: Skitserede (foreløbige) timetal for uddannelsernes forskellige fag Underbilag 1: Hærens Officersgrunduddannelse (OGU), skitserede timetal Underbilag 2: Hærens Videreuddannelse Trin I for ledere (VUT I/L), skitserede timetal Underbilag 3: Søværnets OGU og VUT I/L, skitserede timetal Underbilag 4: Flyvevåbnets OGU og VUTI/L, skitserede timetal Underbilag 5: Stabskursus, skitserede timetal Underbilag 6: Operativ Føringsuddannelse, skitserede timetal Bilag 2: Tidsskitser uddannelseselementernes placering og overordnede varighed Underbilag 1: Hærens OGU og VUT I/L, tidsskitser Underbilag 2: Søværnets OGU og VUT I/L, tidsskitser Underbilag 3: Flyvevåbnets OGU og VUT I/L, tidsskitser Underbilag 4: Videreuddannelse Trin II for ledere, Stabskursus (VUTII/L, STK), Bilag 3: Formålsbeskrivelser for uddannelserne Underbilag 1: Hærens OGU, formålsbeskrivelser Underbilag 2: Hærens VUT I/L, formålsbeskrivelser Underbilag 3: Søværnets OGU/Taktisk, formålsbeskrivelser Underbilag 4: Søværnets OGU/Teknisk, formålsbeskrivelser Underbilag 5: Søværnets VUT I/L, formålsbeskrivelser Underbilag 6: Flyvevåbnets OGU, formålsbeskrivelser Underbilag 7: Flyvevåbnets VUT I/L, formålsbeskrivelser Underbilag 8: Formål med Videreuddannelsestrin II for militære ledere (VUT II/L-STK) Bilag 4: Værnsfælles moduler på VUT I/L Underbilag 1: Direktiv for værnsfælles uddannelse på VUT I/L Underbilag 2: Mulighed for værnsfælles samlæsning på VUT-I Bilag 5: Sammenhængsoversigt, alle værn Underbilag: Bemærkninger til sammenhængsoversigt, SVN 2

3 Indledning I det følgende skitseres kort den proces, der har ført frem til uddannelsesskitserne (UDDskitser) for forsvarets fremtidige linieofficersuddannelser samt hovedtræk i skitserne. Skitsernes formål og udarbejdelsen af disse UDD-skitserne er udviklet på baggrund af en tolkning af de kompetenceprofiler, som ressourcepersoner fra værnene og de højere stabe har udarbejdet for repræsentative funktioner på lederniveauet. Forsvarets uddannelser er kendetegnet ved at være stærkt forankret i - og relateret til - forsvarets kernekompetencer. Jo tættere på forsvarets kernekompetencer et kompetencekrav ligger, jo vanskeligere vil det være at finde elementer, der kan tilføres fra det etablerede civile uddannelsessystem og omvendt. UAG UDD har derfor valgt at relatere de beskrevne kompetencekrav til det etablerede militære uddannelsessystem, der er skræddersyet til at understøtte udviklingen af kernekompetencer. Jo mere øvet forsvaret - og det omkringliggende samfund - bliver i at definere opgaver og uddannelse i kompetencer, jo mere vil forsvaret antagelig kunne gøre brug af dele af det civile uddannelsessystem. Dette må imidlertid modnes og gennemføres gradvist. Omsætningen fra kompetenceprofiler til uddannelsesaktiviteter er foretaget af repræsentanter fra officersskolerne, OKO, HJVK, FAK og FPT. Profiler, relateret til et givent funktionsniveau, er skilt ad i kompetencer, knyttet til forskellige fagområder (eksempelvis ledelse, statskundskab o.s.v.). Omsætningen er sket under deltagelse af den pågældende faggruppe ved respektive skoler og i muligt omfang under inddragelse af de forskellige faggrupper i Officersuddannelsesnetværket 1. Denne detailbehandling er altovervejende sket i et enkeltfagsperspektiv, idet dette har været en forudsætning for, at der kunne ske en revurdering af de hidtidige rammer, der har været gældende for uddannelsen i det pågældende fag. Behandlingen har fokuseret på kompetenceudvikling relateret til et konkret niveau (eksempelvis VUT I/L), men den har tillige iagttaget opnåelse af en progression i udviklingen af kompetencer ved gennemgang af de forskellige uddannelsesniveauer. På baggrund af input fra de enkelte fagområder og efter en samlet afvejning af forslag, bindinger og muligheder har uddannelsesafdelingerne ved officersskolerne hhv. stabskursus fremstillet bilagte skitser. Skolernes afvejning er foretaget under iagttagelse af: Skolernes hidtidige erfaring fra uddannelsesudvikling. Skolernes og/eller OKO krav til sammenhæng i kompetenceudviklingen - eksempelvis krav om integration af fag. Kravene er altovervejende bestemt af de virkebetingelser, der gælder for værnets operative opgaveløsning. Eksterne krav til uddannelserne som konsekvens af prioriteret eksternt samarbejde eller uddannelsesaftaler. Et flerfaset tværgående samarbejde mellem skolernes, FAK, OKO og UAG repræsentanter om udvikling af skitserne har bidraget til at anskue uddannelsesmål og -metoder på en konstruktiv 1 Officersuddannelsesnetværket blev etableret primo Netværket består af en såkaldt Koordinationsgruppe der udgøres af CH/U fra officersskolerne, Kursusleder for VUT II/L, Stabskursus og repræsentanter fra OKO samt FPT. Inden for underopdelte fagområder sker den dybere behandling i såkaldte faggrupper, hvori koordinerende ressourceperson på området fra hver officersskole samt FAK indgår. 3

4 kritisk måde. Herunder til at identificere muligheder for samtænkning af uddannelserne, såvel som indtænkning af uddannelsesformer/-metoder som eksempelvis fjernundervisning og coachingstøttet personlig og faglig udvikling. Der er ligeledes i dette forum sket en vurdering af den indflydelse, som udviklingen i det omgivende samfund og uddannelsessystem må forventes at ville få på FSV uddannelser i bestræbelserne på at sikre opretholdelse og udvikling af civiltmilitære samarbejdsmuligheder og en tilstrækkelig rekrutterings- og fastholdelsesevne. Det er UAG vurdering, at der med passende interval bør ske en revurdering af uddannelsesindhold og form på officersuddannelserne. En sådan revurdering bør baseres på systematisk opdaterede kompetenceprofiler for typiske funktioner. Gældende opbygning af uddannelserne Generelt I forbindelse med udvikling af uddannelsesskitserne har officersskolerne bidraget til omsætningsarbejdet med betydelig vægt. Skolerne har en lang erfaring med udvikling og gennemførelse af uddannelse på baggrund af evalueringer blandt elever og ved inddragelse af myndigheder. Det skal tillige pointeres, at skolerne gennem en løbende tilgang af lærerkræfter med friske tjenesteerfaringer fra FSV enheder opnår en god bevidsthed om de uddannelsesprodukter, der efterspørges. På en del områder er det konstateret, at skolens vurdering er fundet mere valid end den tolkning, der alene udspringer af kompetenceprofilerne. Det er konstateret, at den gældende længde af officersuddannelserne både på det enkelte uddannelsestrin såvel som samlet set, varierer ret betydeligt mellem værnene. I KFF B er længden af OGU fastlagt til at være 2½ år efter afslutning af en evt. kadetaspirantuddannelse. I dag er HRN OGU cirka 3 år, eksklusiv et efterfølgende 3½ til 5½ måneder langt våbenkursus. SVN OGU er på 2 år, men efterfølger 2 års skibsføreruddannelse - benævnt som Kadetaspirant-II. FLV OGU har - afhængig af retning en varighed på ca. 3 år. Det må samlet set konkluderes, at kundgørelsens fastlæggelse af en ens uddannelseslængde for værnene ikke har været - eller fremadrettet vil være - hensigtsmæssig. Omsætningen af kompetenceprofilerne har afdækket et behov for individuel tilpasning af uddannelseslængderne i værnene på respektive niveauer. Værnenes forskellige virkevilkår nødvendiggør dette. I forbindelse med behandling af de forskellige uddannelsers indhold og længde er det relevant at inddrage de obligatoriske for- og efteruddannelseskurser, som alle - eller en betydelig del af - officererne fra et værn gennemgår som en forudsætning for typiske tjenesteforløb. Grundlæggende forhold I forbindelse med revurdering af uddannelserne er der fastslået et antal grundlæggende forhold, som har indflydelse på, hvorledes uddannelser kan opbygges og herunder i hvilket omfang, der er basis for at samtænke gennemførelse af VUT I/L i form af en værnsfælles del af uddannelsen: SVN har behov for, at skibsføreruddannelsen modsvarer tilsvarende civil uddannelse og kan godkendes af Søfartsstyrelsen. HRN har behov for en høj grad af temaintegration i både OGU og især på VUT I/L. Denne integration af fag, der helt eller delvist er rettet mod udvikling af generelle kompetencer (fx 4

5 statskundskab, ledelse, forvaltning, engelsk) i den taktiske uddannelse, er grundlæggende baseret på to forhold: For det første bidrager integrationen til en synergisk udnyttelse af uddannelsestiden 2. For det andet medvirker integrationen til at sikre, at kompetenceelementerne fra disse områder bringes i spil i den kontekst, der er relevant i forhold til de typiske opgaveløsningssituationer. Hæren har således et behov for en vis periode med udpræget værnsspecifikt fokus for at opnå denne integration på en kvalitativ måde og samtidig sikre en tilstrækkelig kvalitativ udvikling af spidskompetencer rettet mod virket som fører og stabsofficer. Denne tilgang bevirker, at den værnsspecifikke del af HRN VUT I/L må være af en ret betydelig varighed, hvilket reducerer den uddannelsestid, der kan anvendes i værnsfælles regi. Resultatet af omsætningen Ændringer i den tidsmæssige prioritering af de enkelte fag som resultat af den kompetenceprofilbaserede revurdering af uddannelserne fremtræder primært på fagområder relateret til udvikling af generelle (ikke-værnsspecifikke) kompetencer. Det er på disse områder, at uddannelsesnetværket har haft et reelt grundlag for sparring og mulighed for refleksion over andre værns praksis samt involvering af værnsfælles kompetencecentre i processen. På enkelte fagområder pågår omsætningen fortsat. Der pågår ligeledes en behandling af uddannelsesmål og -metoder for engelskundervisningen. Denne revurdering involverer tillige de forpligtelser, som Danmark har tiltrådt i medfør af bl.a. tilmelding af styrkebidrag til forskellige NATO-enheder. Af de fremsendte underbilag 1-6 til bilag 1 fremgår det aktuelle resultat af omsætningen til lektioner i de forskellige fag. Af 3. kolonne fremgår den aktuelle anvendelse af timer i faget 3 ( Nu, EVA orienteret ) hhv. det antal timer, som skolerne fremadrettet anbefaler, at der anvendes i faget på baggrund af kompetenceprofilernes omsætning i faggruppe, sparring i uddannelsesnetværk og med kompetencecenter samt udførelse af en samlet afvejning ( KP/skoler inkl. UDD-netværk ). Sammenligningen mellem henholdsvis det nuværende og det foreslåede timetal er i et vist omfang kun vejledende, idet værnene før revurderingens tværværns perspektiv havde udviklet en vis forskellighed i måder at benævne og gruppere uddannelsernes indhold på. I forslag til de fremtidige UDD-skitser er der tilstræbt en ensretning mellem værnene, hvor dette er fundet hensigtsmæssigt, hvilket fremgår af noter til skitserne. Der foreligger et yderligere arbejde i forhold til denne ensretning. Uden at det i øvrigt eller kun mindre synligt kommer til udtryk af skemaerne, har omsætningsprocessen i øvrigt resulteret i en udbredelse af værktøjet coaching til støtte for elevernes faglige og personlige udvikling. Ligeledes har skolernes gensidige inspiration, kompetencecentrenes involvering og skolernes egen revurdering betydet, at fjernundervisning fremadrettet vil blive anvendt i større grad. Der er på dette område tale om en udfordrende proces. En uddannelse af lærerkræfterne både i at kunne identificere muligheder for anvendelse af fjernundervisning og kompetencen til rent faktisk at kunne anvende denne 2 Eksempelvis opnås synergi ved, at undervisning i taktisk engelsk finder sted integreret i den taktiske undervisning. 3 Det angivne tal er udtryk for antallet af 45-minutters lektioner. Herudover ligger skjult den nødvendige tid til administration, pauser, omskiftning m.v. 5

6 læringsform er helt central. Etablering af grundlaget herfor er en iterativ proces, ligesom en opbygning af rådighed over hardware og tilhørende software er en nødvendig forudsætning for implementering. Opbygning af en reel kapacitet til coaching på de skoler, som ikke pt. anvender dette, såvel som implementering af fjernundervisning for alvor, nødvendiggør en klar prioritering af ressourcer hertil. Uden at der på indeværende tidspunkt har kunnet foretages beregninger af udgifterne forbundet hermed, anses investeringer i sådanne projekter samlet set som cost effective, om end initialinvesteringerne kan kræve en nytænkning på den enkelte skole såvel som iværksættelse af projekter, der nødvendiggør en central finansiering. Muligheder for en værnsfælles del af VUT I/L Muligheder for samtænkning i form af værnsfælles gennemførelse af uddannelse på VUT I/L bestemmes m.h.t. indhold grundlæggende af to faktorer: Første faktor er mulighederne for samtænkning set i enkeltfagperspektiv. Den anden - og konstaterede begrænsende faktor - er skolernes uens muligheder for at afgive uddannelsestid til en værnsfælles gennemgang. En sådan afgivelse af uddannelsestid kan kun ske på bekostning af uddannelsestid, der i dag medgår til uddannelse i disse emner, integreret i en værnsspecifik uddannelse. Mulighederne anskuet i enkeltfagsperspektiv er betragtelige. Teoretisk set er der fundet mulighed for at samtænke i alt 251 timer som værnsfælles uddannelse. I praksis vurderer værnene mulighederne for at leve op hertil betydeligt lavere. Begrænsninger udspringer især af HRN forhold. Som konsekvens af de mange føringsniveauer, den operative opgaveløsnings kompleksitet/uforudsigelighed og det heraf afledte behov for føringsmæssig mestring et niveau op og solid forståelse to niveauer op, er den taktiske uddannelse på HRN VUT I/L givet en betydelig prioritet. For samtidig at kunne uddanne tilstrækkeligt i de generelle kompetencer og sikre en solid forankring af disse, så kompetencerne rent faktisk kommer til udtryk i den efterfølgende jobbestridelse, har HRN siden omlægningen af VUT I/L i 2005 tilrettelagt uddannelsen ved en udpræget integration af den generelle kompetenceudvikling i de forskellige temaorienterede taktiske moduler. Det er erfaringen, at den synergi, der herved opnås, muliggør, at en tilstrækkelig kvalitativ udvikling af såvel værnsspecifikke som generelle kompetencer netop kan finde sted inden for de afmålte tidsrammer. Det fremlagte forslag m.h.t. indhold og tidsmæssige rammer for samtænkning af værnsfælles uddannelse udgør et kompromis, der sikrer denne balance. Såfremt de tidsmæssige rammer for VUT I/L for HRN forbliver uændrede, vurderes det p.t. ikke muligt for HRN at afgive mere tid til værnsfælles uddannelse. En begrænsende faktor er som tidligere nævnt tiden til rådighed for udvikling af værnsspecifikke kompetencer. Det skal hertil bemærkes, at det tilsvarende tidspres i relation til de værnsspecifikke kompetenceelementer ikke i samme grad er gældende for SVN og FLV. For SVN vedkommende gennemfører de operative officerer (2/3 af en VUT I/L årgang) i fortsættelse af VUT I/L det såkaldte Taktisk Divisionsofficerskursus af 8 måneders varighed og modtager her den særlige værnsspecifikke uddannelse som efteruddannelse. FLV har ikke noget særligt eller langvarigt behov for en værnsspecifik uddannelse på eller i tilknytning til VUT I/L, grundet de operative vilkår der gælder for værnet og den kompetenceudvikling, der er sket forud for VUT I/L i form af våbenkurser og i f.m. tjeneste i 6

7 enhederne etc. Det er således vigtigt at holde sig de væsensforskellige behov og tidsmæssige rammer for øje, når målsætninger med og muligheder for samtænkning af værnsfælles uddannelse på VUT I/L overvejes. På det eksisterende grundlag er der under iagttagelse af ovenstående vilkår og på baggrund af en konsensustilgang konstateret mulighed for at etablere en værnsfælles uddannelse på VUT I/L, bestående af to moduler med følgende længde og overordnet formål/indhold: Modul-I: 6 ugers uddannelse rettet mod udvikling af generelle kompetencer primært omfattende fagene statskundskab, forvaltning og styring, kommunikation samt idræt. Modulet anbefales placeret i 2. til 7. uge af VUT I/L. Modul-II: 3 uger værnsfælles operativt modul. Modulet anbefales placeret i 4.til 2. sidste uddannelsesuge. Officersskolerne finder det muligt at iværksætte den skitserede værnsfælles uddannelse fra det uddannelseshold, der indleder VUT I/L primo august 2007 såfremt beslutning herom træffes umiddelbart efter sommerferien Bruger-check-proces For at modtage brugernes vurdering af, hvorvidt en uddannelse efter de foreslåede UDD-skitser vil kunne opbygge de kompetencer, der er brug for jf. kompetenceprofilerne, blev der afholdt et Bruger-check-seminar af skitserne. Der var generel enighed blandt brugerrepræsentanterne om at: Fagsammensætningen vurderes hensigtsmæssig i forhold til de udarbejdede kompetenceprofiler. Der er ikke fundet yderligere områder, hvor der med fordel kan samarbejdes på tværs af værnene. Der bliver ikke overuddannet. Uddannelsesskitserne vurderes alt i alt at opfylde de operative behov. 7