Handlingsplan. for øget gennemførelse Skolens Navn: Erhvervsgymnasiet Grindsted. Institutionsnummer: Dato: 31.

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2018 Skolens Navn: Erhvervsgymnasiet Grindsted Institutionsnummer: Dato: 31. januar 2018 Bestyrelsesformandens underskrift: Kent Christensen bestyrelsesformand

2 Handlingsplan for øget gennemførelse 2018 Rapporten præsenterer den enkelte skoles handlingsplan for øget gennemførelse Rapporten for Handlingsplan for øget gennemførelse 2018 omfatter: Klare mål Rapporten præsenterer skolens data for de centrale indikatorer for de fire mål. Skolen skal med udgangspunkt heri vurdere udviklingen i egne resultater og mål i forhold til at opfylde reformens fire klare mål. Derefter skal skolens indsatser, der skal bidrage til at nå målene, vurderes og beskrives. Her kan data være med til at identificere områder, hvor der er udfordringer, så skolen bedre kan målrette sine indsatser. Endelig skal skolen fastsætte resultatmål for kommende år. Der kan læses mere om opgørelser mv. af data anvendt i afsnittet om data. Praktikpladsopsøgende arbejde Rapporten indeholder ikke data for det praktikpladsopsøgende arbejde, da praktikpladsstatistikken endnu ikke er tilgængelig i Datavarehuset. Denne del af handlingsplanen vil derfor blive fremsendt til skolen pr. mail. Det fælles pædagogisk og didaktisk grundlag (FPDG) Rapporten præsenterer forskellige spørgsmål. På baggrund af spørgsmålene skal skolen beskrive, hvordan der arbejdes med at omsætte det FPDG til praksis, og hvordan metoder til at styrke undervisningsdifferentieringen udvikles. Den enkelte skole skal beskrive særlige fokusområder i det FPDG, tydeliggøre de forandringer der forventes opnået, og hvordan den pædagogiske ledelses løbende og systematisk vil følge op på, at det FPDG bliver praktiseret i den enkelte lærers undervisning og i skolens læringsmiljø. Årligt tema Der er til Handlingsplan for øget gennemførelse 2018 ikke fastsat noget centralt tema fra ministeriets side. Skolen har mulighed for at beskrive et særligt strategisk indsatsområde, som den ønsker at arbejde med i de kommende år. Statistisk signifikans? Nærværende handlingsplan er i vidt omfang udarbejdet med baggrund i datamateriale, som stilles til rådighed via udtræk ministeriets datawarehouse. Data heri er opsamlet fra en lang række indberetninger, som foretages af en række instanser, herunder de enkelte uddannelsesinstitutioner. Konsolideringerne resulterer i en lang række statistiske oversigter, hvor den enkelte uddannelsesinstitutions tal sammenlignes med tilsvarende landstal. Dette anvendes bl.a. til at screene uddannelsesinstitutionerne med henblik på at afdække, hvor disse tilsyneladende har særlige indsatsbehov. Så langt så godt. Imidlertid opleves det på skoler med små populationer som problematisk, når en udvikling vedr. fx trivsel (dokumenteres via obligatorisk ETU) positiv eller negativ skal forklares/begrundes for et grundforløb med fx blot 12 elever. I sådanne tilfælde vil fx 2 elevers fravær under ETU en kunne afspejle sig markant i statistikken. Måske blot et eksempel, men efter skolens opfattelse kan der i høj grad sættes spørgsmålstegn ved, om den fornødne signifikans er til stede, som må være forudsætningen for i det enkelte år at iværksætte særlige indsatser alene med baggrund i de offentliggjorte statistikker. Den viden om de enkelte aktuelle elever, som skolens medarbejdere har, spiller i høj grad ind på, hvilke indsatser, der prioriteres, uanset at statistikken måske tilsiger noget andet. 1

3 1. Klare mål Antal elever, som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet Institution Antal ansøgninger Antal ansøgninger Antal ansøgninger Antal ansøgninger Antal Ansøgninger Erhvervsgymnasiet Grindsted Tabel Vurdering i udviklingen af resultater Forhold, som har været afgørende for udviklingen i ansøgertallet til skolen Umiddelbart var det forventningen, at søgningen fra klasse ville have været større end året forinden. Som det fremgår, har det ikke været tilfældet. Det skal imidlertid fremhæves, at udviklingen i tilgangen til EUD totalt set har været overordentlig positiv i Billund Kommune, som i 2017 opnåede en overgangsfrekvens på ca. 33%. Campus Grindsted omfatter således EUD-udbydere i form af en afdeling af SOSU Esbjerg, Syddansk Erhvervsskole, Grindsted Landbrugsskole og Erhvervsgymnasiet Grindsted. Den flotte overgangsfrekvens er ikke mindst et resultat af stor fokus på EUD i vejledningsindsatsen, som foregår i tæt samarbejde med grundskolerne og UU. Der henvises til afsnit nedenfor. Tilgangen til de merkantile erhvervsuddannelser bør derfor ikke iagttages isoleret, jf. ovenstående. Endelig skal det fremhæves, at det også i 2017 har kunnet konstateres, at elevernes faglige forudsætninger og motivation er bedre end tidligere, hvilket også kommer til udtryk derved, at ca. halvdelen vælger at gennemføre EUX. Særlige udfordringer for skolen Det er klart, at det beskedne optag kan frembyde udfordringer, primært i lærerbemandingen, idet skolen kun har to undervisere, som udelukkende er beskæftiget med EUD, mens de øvrige også varetager undervisning på skolens gymnasiale uddannelser. Imidlertid er det efter en ekstraordinær indsats med fokus på det helhedsorienterede - vores vurdering, at udfordringen er blevet reduceret i takt med, at underviserne gennemfører fælles planlægning af forløb. Især for så vidt angår det uddannelsesspecifikke fag er dette af helt afgørende betydning. I forbindelse med etableringen af det første EUX-hold på det studiekompetencegivende år (17 elever), er den helhedsorienterede tilgang til undervisningen i høj grad blevet italesat, og der opleves en effekt heraf. Det er skolens vurdering, at den mangel på indsigt, hvormed arbejdsgiverne tager imod eudreformen og dens muligheder, udgør en udfordring. Siden reformens ikrafttræden har informationsog vejledningsindsatsen primært fokuseret på elever, forældre og vejledere, mens indsatsen målrettet arbejdsgiverne ikke har haft den samme bevågenhed. 2

4 1.1.2 Beskrivelse af indsatser I tæt samarbejde med de øvrige udd.institutioner i Campus Grindsted, UU og grundskolerne i Billund Kommune gennemføres der en nøje planlagt informations- og vejledningsindsats omfattende følgende: Dialogmøder på grundskolerne, hvor udskolingslærerne er målgruppen. Fokus på ungdomsuddannelsessystemets uddannelser, herunder ikke mindst EUD, som målgruppen typisk har et ret begrænset kendskab til. Dialogmøderne, hvori UU også deltager, er efterfølgende blevet evalueret, og der er enighed om, at de medvirker væsentligt til at øge kendskabet til EUD blandt udskolingslærerne, herunder ikke mindst de muligheder, EUX udgør. Aftenorienteringsmøder på grundskolerne, hvor 8. klasse elevernes forældre er målgruppen. Eleverne har mødepligt, hvorfor forældrene stort set møder fuldtalligt op. Alle ungdomsuddannelser pitches indledningsvis, og forældrene opfordres efterfølgende til at lade sig udfordre ved at søge yderligere information om de udd.retninger, de ikke har kendskab til. Dette afføder øget søgning til orientering om EUD, og spørgelysten afslører, at den betydelige medieomtale det seneste år har nuanceret opfattelsen af EUD. Orienteringsbesøg i samtlige 9.klasser i kommunens folkeskoler, hvor 9. klasse eleverne er målgruppen. Ved disse besøg medvirker bl.a. undervisere og lever fra skolens erhvervsuddannelser, hvorved 9. klasse eleverne får lejlighed til dels at opleve korte sekvenser fra undervisningen på EUD, d at udfritte grundforløbselever om deres oplevelse af uddannelsen, herunder deres planer. Gennemførelse af Skills-stafet, hvor målgruppen er kommunens ca klasse elever og deres klasselærere. Skills-staffen gennemføres støttet af Billund Kommune som en event, hvor samtlige 8. klasser på grundskolerne transporteres til idræts- og kulturcenter MAGION, som er en integreret del af Campus Grindsted. 8. klasse eleverne møder her EUD-uddannelsesspecifikke udfordringer Gennemførelse af præsentations- og brobygningsforløb, hvor målgruppen er udskolingseleverne. På disse forløb oplever eleverne erhvervsuddannelsernes grundforløbsundervisning på en sådan måde, at der fokuseres på det helheds- og anvendelsesorienterede. Åbent Hus arrangement, hvor målgruppen er potentielt kommende elever og disses forældre. Erfaringsmæssigt frekventeres Åbent Hus af klasse elever, som er på efterskole og dermed ikke er en del af de øvrige ovenfor anførte indsatser. I øvrigt er det vores opfattelse, at åbent hus primært anvendes som en mulighed for at blive bekræftet i, at et allerede truffet valg er korrekt. Dog opleves en stigende interesse for EUX ved åbent hus. Orienteringsindsats målrettet arbejdsgivere Med henblik på at råde bod på det hos arbejdsgiverne tidligere nævnte begrænsede kendskab til EUD-reformens muligheder tilbydes alle de lokale arbejdsgiverinteresseorganisationer et oplæg fx i forbindelse med fyraftensmøde, medlemsmøde, generalforsamling m.v. 3

5 1.1.3 Vurdering af indsatsernes effekt Generelt skal det pointeres, at de enkelte indsatser ikke kan effektvurderes isoleret. Den samlede indsats er fastlagt i et fællesskab mellem uddannelses- og vejledningsaktørerne, hvor de forskellige målgrupper angribes forskelligt. Gennemgående er erkendelsen, at det for EUD s vedkommende kræver en langsigtet indsats for at sikre EUD en anden placering i det samlede uddannelsesbillede. Samarbejdet tilskriver den fælles indsats æren for, at det er lykkedes at øge overgangsfrekvensen, så Billund Kommune allerede i 2015 nåede 2025 målsætningen. Iagttages specifikt tilgangsudviklingen på skolens EUD er det opfattelsen, at en stigning skal komme fra øget interesse for EUX, hvilket også må have som forudsætning, at arbejdsgiverne besætter uddannelsespladser inden for kontor- og finansområdet med EUX-elever, hvilket endnu ikke er udtalt. Forhåbentlig vil den ovenfor anførte indsats målrettet arbejdsgiverne bidtage til at råde bod herpå Fastsættelse af resultatmål for 2018 Resultatmål for 2018 fremgår af skema 1.1 ovenfor. 4

6 2. Klare mål Frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Institution Status Erhvervsgymnasiet Grindsted Resultat Resultat, Resultat Resultat, Resultat Resultat, Resultat Resultat, Resultatmål I hovedforløb Uddannelsesaftale 26,0% 24,2% 18,3% 23,7% 26,4% 23,2% 27,9% 21,4% 30% Ikke i hovedforløb Skolepraktik 5,5% 6,1% 8,5% 6,4% 7,3% 7,0% 9,3% 10% Frafald under grundforløbet 27,4% 26,0% 19,7% 26,2% 20,8% 24,4% 20,9% 24,6% 15% Tabel 2.1 Frafald efter grundforløbet Ingen aftale, men har haft 39,7% 39,8% 47,9% 40,0% 45,8% 40,6% 43,0% 35,7% 38% 2,1% 2,3% 2,6% Status ukendt 2,0% 1,6% 2,3% I alt 73,0% ,0% ,0% ,0% Kommentarer I 2015, som er EUD-reformens ikrafttrædelsesår, er overgangsandelen fra grund- til hovedforløb steget med 1,5% til det højeste niveau i de seneste fire opgjorte år. Frafald under grundforløbet er under gennemsnittet for de foregående tre år og pænt under landsgennemsnittet. Frafald efter grundforløbet er lavere end de seneste tre års gennemsnit, men stadig for højt, en udfordring, som alle de merkantile erhvervsuddannelser deler. Samlet set er andelen af elever, som efter afsluttet grundforløb indgår uddannelsesaftale eller kommer i skolepraktik steget i forhold til de foregående års gennemsnit. Det skal påpeges, at den tilgrundliggende population for ovenstående opgørelser er særdeles beskeden (11 elever), hvorfor statistisk signifikans er tvivlsom. 1 Der gøres opmærksom på, at I alt, resultat 2012, 2013, 2014, 2015 er ukorrekt 5

7 2.2 Socioøkonomisk reference Institution Uddannelsesgruppe 2015 Frafald 3 mdr. efter opnået kvalifikation - gennemsnit Socioøkonomisk reference Forskel (*=signifikant) Erhvervsgymnasiet Grindsted Gruppe: Kontor, handel og forretningsservice 0,65 0,51-0,14* Tabel 2.2 Kommentarer 2015 er opgørelsesmæssigt et særligt år, idet det er det eneste år, hvor opgørelsespopulationen alene udgøres af GF1-elever. I 2016 vil populationen være forøget til ca. det dobbelte, idet den vil omfatte såvel GF1- som GF2-elever, hvorved den statistiske usikkerhed alt andet lige reduceres. 6

8 2.3 Supplerende indikatorer for frafald Institution Frafalds indikatorer Erhvervsgymnasiet Grindsted Tabel 2.3 Frafald på grundforløbets 1. og 2. del (afbrud u. omvalg, 3 mnd. efter tilgang) Frafald på hovedforløb (afbrud u. omvalg, 3 mnd. efter tilgang) Frafald i overgang ml. grundforløbets 1. og 2. del (ikke i gang med GF2 1 måned efter gennemførelse af GF1) Frafald i overgang ml. grund- og hovedforløb (ikke i gang med hovedforløb 3 måneder efter gennemførelse af GF2) Antal elevandel Andel, Antal Elever Andel Andel, Antal elever Andel Andel, Antal elever Andel Andel, Resultatmål 5 6,9% 11,4% 5 8,5% 12,3% 6 17,1% 13,0% 4 10,8% 12,5% 10% Ikke relevant, da skolen alene er grundforløbsskole Ikke oplyst 26 59,1% 59,6% 48 70,6% 59,0% 35 68,6% 58,2% 34 56,7% 55,7% 40% Kommentarer Umiddelbart ses det, at frafaldet på GF1 og GF2 med undtagelse af 2015 har ligget under. Vi forventer, at frafaldet forsat vil udvikle sig positivt, ikke mindst med baggrund i elevernes konstaterede bedre forudsætninger. Udfordringen for så vidt angår frafald mellem hoved- og grundforløb forventes af samme grund også at blive mindre. Det skal dog nævnes, at der knytter sig nogen usikkerhed til, om bestræbelserne på at få flest mulige EUX ere til at fuldføre deres påbegyndte erhvervsuddannelse vil lykkes. 7

9 2.3.1 Vurdering i udviklingen af resultater Positive og negative forhold, der har været afgørende for udviklingen i frafald og fastholdelse Der henvises til kommentarer under tabel 2.1, 2.2 og 2.3. Særlige udfordringer for skolen og de merkantile erhvervsuddannelser Skolens absolut største udfordring er uændret frafaldet mellem grund- og hovedforløb. HG blev af mange elever og forældre opfattet som en afsluttet uddannelse, hvilket imidlertid ikke er overført til GF1/GF2. Det er vores vurdering, at der stadig er mange uafklarede elever, som påbegynder et merkantilt grundforløb snarere i kraft af et fravalg af de mere praktisk, håndværksrettede erhvervsuddannelser end som et reelt tilvalg af EUD/EUX Business. Der er desuden stadig en betydelig opgave vejledningsmæssigt, før grundskoleleeverne, -lærere og forældre får et mere nuanceret kendskab til de merkantile erhvervsuddannelser og deres mange muligheder. En øget tilgang til de merkantile erhvervsuddannelser forudsætter efter vores opfattelse, at EUX får en mere markant position hos arbejdsgiverne, hvis den hidtidige gøgeungeeffekt mellem HG og hhx/stx skal elimineres Beskrivelse og vurdering af indsatser Udfordring Konkret aktivitet Forventet resultat Frafald på Frafaldstruede elever skal Reduktion i GF1+GF2 spottes tidligst muligt (mistrivsel, frafald fravær, inaktivitet m.v.) Indsats til imødegåelse skal iværksættes (mentortildeling, psykologbistand, indgåelse af fastholdelsesunderstøttende aftaler, inddragelse af det opsøgende ungeteam m.fl.) En særlig indsat for at integrere grundforløbseleverne i skolens sociale aktiviteter, bl.a. ved at placere dem mere centralt og tættere på skolens kantine for at sikre, at eleverne blandes med de øvrige uddannelsers elever. Årsag til Evaluering effekt Individuel Evaluering i elevfokus og eud-teamet iværksættelse og sammen af individuelle med UU tiltag, som I høj graf muliggø-res af det beskedne elevtal Via medinddragelse skabes engagement og ejerskab. Opfølgning Iagttage udviklingen i frafaldet i relation til indsatsen Frafald ved overgang mellem grundog hovedforløb Understøtte elevernes indsats for tilvejebringelse af praktikplads (job-speed-dating, deltagelse i praktikpladsmesser uden for lokalområdet, indlægge praktikperiode i grundforløbet, træne jobsøgning i GF1+GF2) Reduktion i frafald Tilnærmelsevis håndholdt indsats muliggjort af det begrænsede elevtal Evaluering i eud-teamet og sammen med UU Iagttage udviklingen i frafaldet i relation til indsatsen Åbne elevernes øjne for fordelsuddannelser. Iværksætte særlig indsats målrettet EUX-eleverne, så disse ikke dropper ud efter studieåret. Tabel Fastsættelse af resultatmål for 2018 Resultatmål for 2018 fremgår af skema 2.3 ovenfor. 8

10 3. Klare mål Tilgang til eux, talentspor, fag på ekspertniveau og fag på højere niveau Institution Antal Andel Andel, Antal Andel Andel, Resultatmål, andel Erhvervsgymnasiet Grindsted Fuldførte med fag på ekspertniveau ,3% ,0% - Tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske ,5% ,0% - Tilgang eux ,1% 8 22,2% 21,1% 30% Tilgang talentspor Skolen er alene grundforløbsskole 0,7% Skolen er alene grundforløbsskole 4,9% Skolen er alene grundforløbsskole Tabel Vurdering af udviklingen i resultater Der er ikke foretaget vurdering af udviklingen i resultatet for tilgang til EUX, idet der endnu ikke er noget sammenligningsgrundlag. Med baggrund i tilgangen i 2017 anses det anførte resultatmål for 2018 at være realistisk. 9

11 3.1.2 Beskrivelse og vurdering af indsatser Udfordring Konkret aktivitet Forvente t resultat Ønske om at Øget information til Større øge andelen af potentielle elever søgning ansøgere til (besøg i EUX udskolingsklasserne med deltagelse af EUX-undervisere og -elever) Årsag til effekt Potentielle elever udfordres på deres foreløbige valg Evaluering Vil foregå efter endt besøgsrunde i samarbejde med UU, med hvem forløbet tilrettelægges Opfølgning Iagttage optag ved efterfølgende ordinære tilmeldingsterminer Ønske om, at flere elever vælger fag på højere niveau end det obligatoriske Øget vejledning af og dialog med eleverne for at motivere disse til at blive så dygtige, som de kan ved at vælge højere niveau end det obligatoriske Større andel vælger fag på højere niveau end det obligatoriske Målrettet lærer-til-elev vejledning med fokus på elevens potentiale På teammøder følges løbende op på udviklingen i form af gennemgang af elevmassen Iagttage udviklingen i form af statistik ved afslutningen af GF1 og GF2 Udarbejdelse af statistik Kendskab til EUX for ringe hos arbejdsgiverne Tabel 3.2 Informationsindsats via lokale arbejdsgiverinteresseorganisationer Flere EUXelever Øget efterspørgsel på EUX-elever Iagttage udviklingen i elevstillingsopslag med EUX Informere lokale arbejdsgiverinteresse oprganisatiooner om udviklingen Fastsættelse af resultatmål Resultatmål for 2018 fremgår af skema 3.1 ovenfor. 3.2 Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede Ikke relevant, da skolen ikke er godkendt til hovedforløb og derfor ikke afgangsmelder eud-elever. 10

12 4. Klare mål Elevernes trivsel Institution Resultat Resultat, Erhvervsgymnasiet Grindsted Tabel 4.1 Elevtrivsel (Generel indikator) Egen indsats og motivation Resultat Resultat, Resultatmål 3,7 4,0 4,2 4, ,7 4,1 4,2 4,1 Egne evner 3,6 4,0 4,1 4,0 Fysiske rammer 3,5 3,6 4,3 3,6 Læringsmiljø 3,7 3,9 4,0 4,0 Praktik 4,1 Velbefindende 4,0 4,3 4,6 4, Vurdering af resultater Forhold, som har været afgørende for elevernes trivsel Som det fremgår af tabel 4.2 har eleverne i den gennemførte undersøgelse givet udtryk for trivselsforbedringer på samtlige de målte parametre, og samtidig kan det konstateres, at resultatet er på niveau eller over resultatet på. Dette er naturligvis ganske tilfredsstillende, men det bør retfærdigvis nævnes, at antallet af respondenter i kraft af det beskedne EUD-optag er af et omfang, som med rimelighed udgør en signifikansproblemstilling. Generelt skal det dog fremhæves, at trivselsudfordringer som udgangspunkt er lettere at håndtere i en beskeden elevgruppe med et begrænset antal forskellige undervisere. Særlige udfordringer for skolen Med et beskedent optag, som fordeler sig på forskellige fagretninger, og hvor der er en blanding af eud- og eux-elever, er det en stadig logistisk udfordring at afvikle undervisningen, uden at der disponeres betydelige ekstra ressourcer. Det lykkes alene via meget stor fleksibilitet fra de involverede undervisere, så det ikke i nævneværdig grad påvirker elevernes trivsel. Til gengæld muliggør det beskedne elevtal stor fokus på den enkelte elev og dennes udvikling, som ubetinget har positiv trivselseffekt. 11

13 4.1.2 Beskrivelse og vurdering af indsatser Udfordring Konkret aktivitet Forvente t resultat Årsag til effekt Ønske om oplevet Gennemførelse af Forbedret Italesættelse bedre trivsel flere sociale aktiviteter trivsel sammen med blandt eleverne på tværs af klasser og eleverne giver focus og uddannelser opleves som forbedring i Ryste sammen kombination aktivitet ved GF2-start med konkretet tiltag Ønske om mere elevinvolvering Målrettet inddragelse af elever i relevante udvalg og i konkret tilrettelæggelse og afvikling af aktiviteter Skolestøtte tilelevinitierede aktiviteter og medarbejderdeltagelse heri Forbedret trivsel Ejerskab til aktiviteter Evaluering Aktiviteter evalueres sammen med eleverne Aktiviteter og involvering evalueres sammen med eleverne Opfølgning Iagttage udviklingen ved førstkommende sammenlignelige måling. Iagttage udviklingen ved førstkommende sammenlignelige måling. Ønske om øget individuel elevfokus som trivselsfremmend e parameter Tæt opfølgning på individuel elevindsats, -fravær, - engagement m.v. på teammøder og evt. efterfølgende opfølgning via kontaktlærer / udd.leder / studievejleder Forbedret individuel trivsel Individuelle problemer/ud -fordringer tages i opløbet Foregår på teammøder, hvor udd.leder deltager Iagttage udviklingen ved førstkommende sammenlignelige måling. Tabel Fastsættelse af resultatmål Resultatmål for 2018 fremgår af skema 4.1 ovenfor. 4.2 Virksomhedstilfredshed Ikke relevant, da skolen ikke er godkendt til hovedforløb og derfor ikke gennemfører evaluering i tilknytning heretil. 12

14 5. Praktikpladsopsøgende arbejde 5.1 Hvad laver eleverne 3 måneder efter afsluttet grundforløb? Institution Erhvervsgymnasiet Grindsted Opgørelsesperiode (Periode hvor kvalifikationen er opnået) INDIKATORER I hovedforløb I aftale I skolepraktik Antal, institution 2015 ( ) Andel, institution Andel Landsplan Antal, institution 2016 ( ) Andel, institution Andel, Landsplan 2018 ( ) RESULTATMÅL, andel 13 26% 39% 18 32% 43% 40% 4 8% 12% 2 4% 13% 5% Tabel 5.1 Ikke i hovedforløb Praktikpladssøgende Ikke praktikpladssøgende 11 22% 4% 4 7% 3% 22 44% 45% 33 58% 42% Vurdering af udviklingen i resultater Det ses umiddelbart, at andelen af elever, som har indgået ordinær uddannelsesaftale, fra 2016 til 2017 er øget med 6%. I samme periode er andelen af skolepraktikelever faldet med 4%, og dermed er den samlede andel af elever i hovedforløb øget fra 34% til 36%. På trods af den positive udvikling halter skolen bagefter de tilsvarende landstal, om end det noteres med tilfredshed, at forøgelsen af ordinære aftaler bl.a. sker på bekostning af skolepraktikaftaler. Udviklingen blandt de elever, der ikke er i hovedforløb 3 måneder efter afsluttet grundforløb, udviser en markant forskydning i retning af de ikke praktikpladssøgende. Dette skyldes blandt andet, at skolen i sommeren 2016 dimitterede såvel elever fra det hidtidige 2-årige grundforløb som elever fra det nye grundforløb, hvoraf en del ved afslutningen tilkendegav, at de ville tilmelde sig HF eller et en anden eud-retning. 13

15 5.1.2 Fastsættelse af resultatmål Resultatmål for 2018 fremgår af skema 5.1 ovenfor Beskrivelse og vurdering af indsatser Skolens praktikpladsopsøgende arbejde omfatter en række indsatser: Opgørelse af praktikpladspotentialet - virksomheder uden godkendelse, men med potentiale herfor - virksomheder med godkendelse, men uden uddannelsesaftale - virksomheder med uddannelsesaftale, men med potentiale for flere Opsøgende indsats i forhold til ovenstående (direct mail, besøg i virksomheder efter forudgående aftale) Kontakt til det omgivende erhvervsliv med potentiel afledt effekt i form af praktikpladser - Virksomhedsbesøg samt inddragelse af gæsteundervisere fra virksomhederne - Deltagelse i jobmesse sammen med andre erhvervsskoler (Rybners, Campus Vejle) - Job-speed dating på skolen, hvor praktikpladssøgende elever får mulighed for at møde elever og ledere fra relevante virksomheder i skolens område - Indlæg på medlemsmøder i lokale interesseorganisationer (Handelsforeninger, håndværkerforeninger, erhvervsforeninger) I kontakten med det omgivende erhvervsliv har der siden EUD-reformens ikrafttræden været betydeligt fokus på EUX, og det er stadig vores vurdering, at denne indsats skal fortsættes, såfremt der skal sikres flere EUD-elever praktikplads i konkurrence med især merkantile og almene studenter. EUD Business elever får mulighed for en uges praktik i en relevant virksomhed Denne indsats afstedkommer jævnligt, at praktikanterne skaber deres egne praktikpladser, når de er velforberedte og dermed gør en god figur. I den forbindelse er det afgørende, at eleverne bistås med råd og vejledning, som kontaktlærer/lop-konsulent baserer på sit netværk og kendskab til de lokale virksomheder. Gennemførelse af jobsøgningskurser for eud-eleverne med bistand udefra Her gøres brug af bl.a. jobsøgningskonsulent fra HK, ligesom flere af områdets større virksomheders HR-afdelinger beredvilligt stiller sig til rådighed. Individuel støtte til og coaching af praktikpladssøgende elever Denne håndholdte indsats er i kraft af det beskedne elevtal overkommelig, og den kan konstateres at have stor effekt i alle faser i elevens praktikpladssøgning, hvorfor den anvendes målrettet. Naturligvis er forudsætningen for indgåelse af uddannelsesaftaler, at der er praktikpladser til rådighed. Her er den opsøgende del og kontakten til virksomhederne af stor betydning. Imidlertid er indsatsen målrettet den enkelte elev også ganske væsentlig, da erfaringerne viser, at det jævnligt er eleverne selv, som får en virksomhed til at etablere praktikpladsen grundet kendskabet til eleven. 14

16 Erhvervsgymnasiet Grindsted har et samarbejde med Campus Vejle vedrørende den opsøgende indsats, idet skolerne har betydeligt sammenfald i geografisk praktikpladsrekrutteringsområde. Samarbejdet omfatter udover koordinering af besøgslister og virksomhedsbesøg desuden muligheden for at benytte Campus Vejles praktikcenter i situationer, hvor frafaldstruede grundforløbselever vurderes at have gavn af et kortere forløb i praktikcenteret med fokus på det praktisk afklarende. Desuden samarbejdes der tæt med Campus Vejle, når EUD-ansøgere skal have udarbejdet RKV, 15

17 6. Det fælles pædagogisk og didaktisk grundlag (FPDG) Erhvervsgymnasiet Grindsteds FPDG på EUD baseres på variation, differentiering, motivation, helhedsorientering, praksisnærhed og klasseledelse. 6.1 Beskrivelse og vurdering af indsatser Variation, differentiering, motivation Den løbende udvikling på disse områder sikres via forpligtende aftaler i lærerkollegiet om særlige fokusområder i en nærmere afgrænset periode. Dette involverer kollegial supervision og afsluttes altid med, at der på møder udveksles erfaringer med det formål at sikre udbredelse af best practise Helhedsorientering, praksisnærhed Til sikring af, at undervisningen tager sit udgangspunkt i helhedsorientering, planlægges skoleåret i fællesskab i eud-teamet, så det sikres, at alle grundfag bidrager til og indgår naturligt i de uddannelsesspecifikke fag. Dette muliggøres ved at planlægge afgrænsede projektforløb med forskellige temaer, hvor de enkelte undervisere specificerer, hvilke læringsmål, deres fag opfylder i forløbet. Da helhedsorienteringen kan blive udfordret af, at der i teamet også er undervisere, som har deres hovedbeskæftigelse på skolens gymnasiale uddannelser, prioriteres det bevidst at foretage fælles planlægning, hvor det helhedsorienterede italesættes. Skolen har i det forløbne år sammen med Vejen Business College, Handelsgymnasiet Ribe og Vestfyns Handelsskole med et pænt udbytte deltaget i et udviklingsprojekt superviseret af ministerielle læringskonsulenter, hvor fokus bl.a. har været på det helhedsorienterede. En sidegevinst ved dette forløb har i øvrigt været, at skolenetværket efterfølgende bruger hinanden indbyrdes i best practise udveksling. At alle skal blive så dygtige, som de kan efterleves ganske bogstaveligt ved at udfordre eleverne på deres niveau. I praksis betyder det, at der arbejdes målrettet med at motivere den enkelte til at afslutte på det højeste niveau. Samtidig udfordres eleverne også på kompetencer, som ikke nødvendigvis er umiddelbart målbare og testudsættes. Der samarbejdes med de øvrige SYNERGI-skoler om at få etableret et talentudviklingsprogram, så eleverne også ad denne vej kan motiveres til en ekstra indsats. I al undervisning på eud gøres der brug af I-bøger fra samme forlag, så eleverne oplever den samme brugerflade og struktur i materialerne. Brugen af it gennemsyrer al læring, og dokumentationsmæssigt møder eleverne meget fleksible krav, så de kan inddrage en lang række af de på nettet via apps frit tilgængelige værktøjer efter eget ønske. Mobiltelefoner, tablets og personlige computere anvendes, alt efter den konkrete situation og opgavens karakter. Eleverne har fuld adgang til skolens netværk såvel på som uden for skolens fysiske rammer, og med samme sikkerhedsniveau. Senest i 2020 vil alle eud-undervisere kunne honorere kravet om et formelt kompetencegivende erhvervspædagogisk løft af et omfang på 10 ECTS-point. I den forbindelse er opmærksomheden rettet mod, at kompetenceløftet kan planlægges individuelt og dermed sikre, at teamet samlet set får tilført nye kompetencer omfattende mange felter. I samarbejdet SYNERGI-skolerne er det aftalt, at det erhvervspædagogiske kompetenceløft er et fælles indsatsområde i de kommende to år, hvilket muliggør, at samarbejdet kan rekvirere særligt tilpassede forløb, såfremt det vurderes hensigtsmæssigt. 16

18 6.1.3 Klasseledelse På skolen er der til stadighed fokus på at inddrage den nyeste viden / best practise vedr. klasseledelse, hvilket naturligvis har relevans for alle uddannelserne. I afvigte skoleår prioriteres betydelige ressourcer til at pilotprojekt på skolen, hvor eksterne konsulenter forestod en konceptproces, der omfattede en klasse og dens undervisere. Udover en konkret erfaringsopsamling er output heraf desuden, at 3 af underviserne har fået en sådan indsigt og færdighed i at anvende konceptet, at de kan fungere som interne konsulenter. Umiddelbart er det øvrige lærerkollegium på et møde blevet grundigt orienteret om pilotprojektet, og der imødeses nu en inddragelse af de opbyggede kompetencer i større skala på skolen. 6.2 Effektmåling og opfølgning Effektforventningen af ovenstående indsatser kan opdeles i følgende: Øget elevtrivsel Dette kan måles i den årligt tilbagevendende ETU og fagevalueringer, hvor spørgerammen kan tilpasses, så elevernes svar forholder sig til de enkelte indsatser. Løbende indgår elevtrivselen som et fast punkt på teammøder med evt. indsatsjusteringer til følge. Øget fastholdelse/gennemførelse Dokumenteres i de tilbagevendende statistikker, jf. denne handlingsplans afsnit 2. Øget gennemførelse på højere fagligt niveau Dokumenteres i de tilbagevendende statistikker, jf. denne handlingsplans afsnit 3. Opfølgning omfatter orientering om effektmålingerne for alle medarbejdere i almindelighed og for eud-teamet i særdeleshed. Formålet er at sikre motivation og engagement i den fremtidige indsats. Desuden indgår fagevalueringer som et fast element i de årligt tilbagevendende MUS. 7. Årligt tema Der er ikke valgt et særligt tema i