Analyse af ikke-styrbare udgifter på hjælpemiddelområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af ikke-styrbare udgifter på hjælpemiddelområdet"

Transkript

1 Bilag 6.5 Analyse af ikke-styrbare udgifter på hjælpemiddelområdet - med henblik på anbefalet fremtidig håndtering Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling 24. august 2012

2 Indhold 1. Resumé Politisk beslutning Arbejdsgruppe/metode Lovgrundlag Historisk opdeling i styrbar og ikke-styrbare del Beskrivelse af området for ikke-styrbare hjælpemidler Udgiftsudviklingen Reguleringer af budgettet Indkøbsaftaler byerne Styrbart/ikke-styrbart Visitation og sagsbehandling Indkøbsaftaler og abonnementsaftaler Vurdering af muligheder for at udgiftspåvirkning Ikke-styrbare personlige hjælpemidler Optiske synshjælpemidler (kontaktlinser, lup, CCTV mv.) Førerhunde Arm- og benproteser Parykker Anbefalinger Anbefalinger fra Sundhed og Omsorg Anbefalinger fra Borgmesterens Afdeling Bilag 1: Lov om social service kapitel 21 vedr. hjælpemidler Bilag 2: Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven Bilag 3: Opstramning af eksisterende principper for ikke-styrbarhed (scenarium A)

3 Aarhus Kommune <Analyse af ikke-styrbare udgifter på hjælpemiddelområdet 24. august 2012 Side 3 Rapport 1. Resumé I nærværende rapport analyseres de hjælpemidler, der i dag er karakteriseret ikke-styrbare i Aarhus Kommune. Formålet med analysen er at vurdere, hvorvidt de ikke-styrbare hjælpemidler kan gøres styrbare. På baggrund af analysen konkluderer Borgmesterens Afdeling, at det er særdeles vanskeligt at kontrollere tilgangen af borgere til de ikke-styrbare hjælpemidler. For flere af hjælpemidlerne er der dog mulighed for i mindre grad at påvirke udgifterne, og nye indkøbsaftaler kan påvirke indkøbsprisen på hjælpemidler. Overvejelsen om at gøre de ikke-styrbare hjælpemidler styrbare (høreapparater undtaget jf. nedenfor) anbefales derfor primært foretaget ud fra en vurdering af, om MSO kan håndtere de vanskeligt styrbare dele af hjælpemiddelområdet indenfor det samlede budget til hjælpemidler. Mens arbejdet med analysen har stået på, er det offentliggjort, at Regeringen arbejder på at lade regionerne overtage høreapparatområdet fra kommunerne. Høreapparatområdet er i dag karakteriseret ikke-styrbart i Aarhus Kommune, men indgår på baggrund af udmeldingen fra Regeringen ikke i denne rapport. Hvis de i dag ikke-styrbare hjælpemidler gøres styrbare, vil de fremadrettet blive underlagt samme vilkår som de hjælpemidler, der er i dag er styrbare. For disse hjælpemidler gælder det, at der er indlagt en årlig stigning i budgettet på 2,5 %, udover almindelig løn- og prisfremskrivning. På de styrbare hjælpemidler har der været et mindreforbrug i forhold til budgettet i Politisk beslutning I forbindelse med forlig om budget blev det vurderet, at kommunens økonomi særligt forventes udfordret af ufinansierede stigninger i de ikkestyrbare udgiftsområder. Det blev endvidere vurderet nødvendigt, at iværksætte tiltag, som kan modvirke en sådan udvikling. På den baggrund var forligspartierne enige om generelt at gennemføre anbefalingerne i ikke-styrbaranalysen udarbejdet i forlængelse af budgetforliget for Konkret var der enighed om at gennemføre scenarium A fra analysen, hvilket bl.a. indebærer en opstramning af de eksisterende principper for styrbarhed (se bilag 3). 3

4 Aarhus Kommune <Analyse af ikke-styrbare udgifter på hjælpemiddelområdet 24. august 2012 Side 4 Endvidere anmodede forligspartierne konkret om, at der gennemføres fem analyser af ikke-styrbare områder - herunder hjælpemiddelområdet - med henblik på at undersøge, hvordan flest muligt af disse kan gøres styrbare fremover. I analysen af de ikke-styrbare områder kan der læses følgende om hjælpemiddelområdet: Området består af en lang række forskellige og specialiserede hjælpemidler, herunder bl.a. synshjælpemidler, høreapparater, arm- og benproteser og andre ortopædiske hjælpemidler. Der er forskellige årsager til udgiftsvækst på de enkelte hjælpemiddelområder, men generelt er området præget af stor udgiftsvækst, bl.a. som følge af ny teknologi. På denne baggrund foreslås det, at Borgmesterens Afdeling i samarbejde med Sundhed og Omsorg vurderer de enkelte hjælpemidler i forhold til de nye og strammere kriterier for ikke-styrbarhed og på den baggrund kommer med anbefalinger til den fremtidige håndtering af området. Arbejdsgruppens arbejde foreslås færdiggjort i første halvår 2012 med henblik på, at der kan træffes beslutning om eventuel ændret håndtering af området samt indfasningsperiode i forbindelse med budgetlægningen for Arbejdsgruppe/metode Analysen er udarbejdet i et samarbejde mellem Borgmesterens Afdeling og Sundhed og Omsorg. Der har været følgende deltagere i arbejdsgruppen: Jakob Nielsen, Økonomisk Konsulent, indtil 1. april 2012 (Sundhed og Omsorg) Karsten Haugaard, Fuldmægtig (Sundhed og Omsorg) Jacob Engholm Bøytler Rahbek, Økonomisk konsulent (Borgmesterens Afdeling) Lars Rønholt, Økonomisk konsulent, indtil 1. marts 2012 (Borgmesterens Afdeling) Arbejdet er tilrettelagt således, at Sundhed og Omsorg har gennemgået de enkelte hjælpemidler, med fokus på dels en beskrivelse, og dels en vurdering af muligheden for påvirkning og dermed styrbarheden. Denne vurdering er efterfølgende diskuteret og vurderet i arbejdsgruppen. Sideløbende med dette har Borgmesterens Afdeling indhentet erfaringer fra de andre 6-byer, og har indført de mest interessante af disse i rapporten. Dette afsnit er efterfølgende gennemgået og kommenteret af Sundhed og Omsorg, og der er foretaget en vurdering af, hvilke af de nævnte initiativer og overvejelser, der allerede er en realitet i Aarhus Kommune. I afsnit 8 opsamler og konkluderer Sundhed og Omsorg hvilke områder, der på baggrund af de nye vurderinger, kan anbefales at gøres styrbare. Den samlede rapport har dannet grundlag for anbefalinger fra henholdsvis 4

5 Aarhus Kommune <Analyse af ikke-styrbare udgifter på hjælpemiddelområdet 24. august 2012 Side 5 Sundhed og Omsorg og Borgmesterens Afdeling af, hvorvidt området, eller dele heraf, kan gøres styrbart. Slutteligt har Afdelingschef Thor Davidsen fra Økonomi og Personale i Sundhed og Omsorg og chef for Budget & Regnskab i Borgmesterens Afdeling Anne Knudsen været inddraget i diskussionen om rapportens endelige konklusioner. 4. Lovgrundlag Lovgrundlaget for analysen udgøres af: Kapitel 21 i Lov om social service (bilag 1). Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven (bilag 2). Kapitel 21 i Lov om social service indeholder delelementer vedr. hjælpemidler ( 112), forbrugsgoder ( 113), støtte til køb af bil ( 114), boligindretning ( 116) og støtte til individuel befordring ( 117). Det vil primært være 112 vedr. hjælpemidler, som er interessant for nærværende analyse, da de øvrige nævnte områder er karakteriserede som styrbare i Aarhus Kommune. Grundlæggende tilsiger 112 i Lov om social service, at kommunerne skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når det i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller er nødvendigt for at den pågældende kan udøve et erhverv. Ifølge 112 kan kommunen som udgangspunkt bestemme leverandører af hjælpemidler, når der er indgået indkøbsaftaler på området. Vælger borgeren alligevel en anden leverandør, kan borgeren få refunderet udgiften, dog højest et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet til hos sin egen leverandør. Muligheden gælder ikke, hvis kommunen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, som er fuldstændigt identisk som borgeren ønske at skaffe fra en anden leverandør. 5. Historisk opdeling i styrbar og ikke-styrbare del I henhold til de økonomiske styringsprincipper i Aarhus Kommune har hjælpemiddelområdet historisk været opdelt i henholdsvis en styrbar og en ikke-styrbar del. Der er aktuelt nedenstående opdeling på hjælpemiddelområdet i Aarhus Kommune (afgrænset til funktion vedr. hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring): Følgende hjælpemidler defineres som styrbare: 5

6 Aarhus Kommune <Analyse af ikke-styrbare udgifter på hjælpemiddelområdet 24. august 2012 Side 6 ortopædiske hjælpemidler ( 112) inkontinens- og stomihjælpemidler ( 112) it-hjælpemidler ( ) øvrige hjælpemidler ( ) Køb af bil ( 114) støtte til boligindretning ( 116) hjælp til individuel befordring ( 117) Følgende hjælpemidler defineres som ikke-styrbare (alle under 112): høreapparater (forslag fra regeringen om at flytte området til Regionerne) optiske synshjælpemidler (kontaktlinser, lup, CCTV mv.) førerhunde arm- og benproteser parykker kompressionsstrømper brystproteser støttekorset Med den nuværende opdeling er hovedparten af udgifterne på områder defineret som styrbare. Det indbyrdes størrelsesforhold kan illustreres ved nedenstående tabel med budgetlagte udgifter i 2012: kr. B2012 Andel (pct.) Styrbare hjælpemidler ( ) Ikke styrbare hjælpemidler ( 112) Total Kilde: Aarhus kommunes årsbudget for 2012 Mens arbejdet med denne rapport har været i gang, har regeringen foreslået, at høreapparatområdet overflyttes til Regionerne 1. Forslaget indgår i regeringens finanslovsforslag for 2013 og behandles derfor ikke yderligere i denne analyse. Hvis det viser sig, at området alligevel ikke flyttes til Regionerne, vil styrbarheden på høreapparater i Aarhus Kommune blive taget op til revision igen. 1 n_med_hoereapparater.aspx 6

7 Aarhus Kommune <Analyse af ikke-styrbare udgifter på hjælpemiddelområdet 24. august 2012 Side 7 6. Beskrivelse af området for ikke-styrbare hjælpemidler 6.1 Udgiftsudviklingen I tabellen nedenfor kan aflæses den indekserede udgiftsudvikling på området for ikke-styrbare hjælpemidler i Aarhus Kommune, fratrukket udgifter til høreapparater kr. R2007 R2008 R2009 R2010 R2011 (2012 p/l) Øvrige hjælpemidler Kilde: Notat fra Sundhed og omsorg udarbejdet i forbindelse med budget (efterfølgende suppleret med regnskabstal for 2011) Udgifterne til øvrige personlige hjælpemidler udgør mindre end halvdelen af de samlede ikke-styrbare udgifter til hjælpemidler, resten udgøres af høreapparater. De samlede udgifter er i perioden steget med 20 pct. (i faste priser). Stigningen i 2011 er mere moderat. Blandt de generelle forklaringer på udgiftsstigningen kan nævnes en voksende ældregruppe, samtidigt med at der sker et skred imod mere socialt aktive borgere, som ønsker et hjælpemiddel. Hvis de hjælpemidler der i dag er karakteriseret som ikke-styrbare bliver gjort styrbare, vil de indgå i det større budget sammen med de andre styrbare hjælpemidler. I dette budget har der de senere år været luft, hvormed en inklusion af de i dag ikke-styrbare hjælpemidler fremover ser ud til at være mulig at håndtere uden store budgetoverskridelser. 6.2 Reguleringer af budgettet Siden 1990 erne har Sundhed og Omsorg hvert år fået udvidet budgettet til visse styrbare hjælpemidler med 2,5 pct. årligt. Baggrunden for denne årlige regulering af budgettet er ønsket om en standardiseret fremskrivning af budgettet, som delvist tager højde for realvæksten ud over pris- og lønfremskrivning, herunder bl.a. finansiering af teknologisk udvikling. 6.3 Indkøbsaftaler Alle hjælpemidler kan udbydes med undtagelse af førerhunde. Amgros og Kom- Med (regionernes og kommunernes indkøbsorganisationer) vil i den kommende årrække gennemføre udbud på alle de hjælpemidler, der i Århus Kommune defineres som ikke-styrbare. Hvor stor en besparelse et udbud vil medføre, kan ikke vurderes på nuværende tidspunkt. For nogle hjælpemidler er der mange leve- 7

8 Aarhus Kommune <Analyse af ikke-styrbare udgifter på hjælpemiddelområdet 24. august 2012 Side 8 randører og god priskonkurrence, mens der for andre er få leverandører med begrænset priskonkurrence. Et hjælpemiddeludbud vil alt andet lige favorisere det billigste tilbud. Alt afhængigt af hjælpemiddeltype vil leverandøren prissætte et sortiment af hjælpemidler, ud fra de specifikationskrav der fremgår af udbuddet. Når så mange kommuner skal deltage i fælles udbud, vil sortimentet også afspejle kommuners forskellige serviceniveauer, hvilket kan begrænse den økonomiske gevinst ved at indgå i et fællesudbud, da der ofte vil være et behov for flere forskellige produkter, for at dække alle de deltagende kommuners behov. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har i regi af 12-byerne for nyligt indgået indkøbsaftale for brystproteser, som er implementeret i forsommeren En samlet oversigt over udbud på hjælpemiddelområdet, kan ses i tabel 1. Tabel 1 Kommende udbud Hvornår forventes området at blive Hvem udbyder Hjælpemiddeltyper udbudt Optiske synshjælpemidler KomUdbud I 2012 Førerhunde Ingen udbyder dette område Arm- og benproteser KomUdbud I 2014 Parykker KomUdbud I 2013 og 2015 Kompressionsstrømper KomUdbud I 2013 og 2015 Brystproteser 12-by udbud I 2012 Støttekorset KomUdbud I byerne Med henblik på indsamling af gode idéer, og med et ønske om at erfaringsudveksle, har BA rettet henvendelse til de fem andre byer i 6-by samarbejdet. Henvendelsen indeholdt en forespørgsel om information om dels hvordan hjælpemiddelområdet styringsmæssigt gribes an på budgetniveau, og dels mere konkrete idéer til styring af de enkelte hjælpemidler. Det bemærkes, at besvarelserne omhandler hjælpemiddelområdet generelt, og dermed ikke kun de 8 konkrete hjælpemidler (7 når høreapparater ikke indgår), der er i dag er karakteriseret ikke-styrbare i Aarhus Kommune. Det betyder, at anbefalingerne og erfaringerne fra de andre 6-byer ikke nødvendigvis direkte kan overføres på de ikke-styrbare hjælpemidler i Aarhus Kommune. Beskrivelsen kan dog anvendes til at overveje nærmere, om erfaringerne kan bidrage til at øge styrbarheden på området i Aarhus Kommune. 8

9 Aarhus Kommune <Analyse af ikke-styrbare udgifter på hjælpemiddelområdet 24. august 2012 Side 9 Alle byer har meldt positivt tilbage, og har delt relevante overvejelser på området. De mest interessante idéer og overvejelser fremgår af nedenstående afsnit Styrbart/ikke-styrbart I de fem kommuner er det forskelligt, hvorvidt hjælpemiddelområdet er karakteriseret som styrbart eller ikke-styrbart. I København, Odense, Esbjerg og Aalborg behandles hele hjælpemiddelområdet som styrbart, mens området i Randers er karakteriseret ikke-styrbart. Budgetlægningsprocessen foregår nogenlunde ensartet, dog med mindre nuancer, i kommunerne. Fælles for alle fem byer er, at det i tilfælde af budgetoverskridelser er afdelingerne, der selv har ansvaret for at foretage omprioriteringer indenfor fagområdernes decentraliserede budgetter. I Randers hvor området er ikke-styrbart er udgangspunktet, at de enkelte driftsenheder forventes at sikre budgetoverholdelsen. Tilførslen af eventuelle flere midler sker typisk ved en omfordeling internt i Sundhed- og ældreforvaltningens budget Visitation og sagsbehandling I visitationssituationen er der lidt forskellig praksis i de fem kommuner. Endvidere har de ansvarlige i kommunerne gjort sig forskellige overvejelser om, hvordan det samlede hjælpemiddelområde kan styres. De væsentligste overvejelser gennemgås herunder. I Odense foregår visitationen i udgangspunktet uden direkte borgerkontakt. Tildeling af hjælpemidler foregår her ved, at borgeren sender en ansøgning ind, der bliver indhentet ekstra oplysninger hvis det er nødvendigt, og slutteligt får borgeren bevillingen eller afslag. I Esbjerg er man gået den modsatte vej. Her har man fået foretaget en analyse, som særligt har fokuseret på at indføre faglig sagsbehandling på hjælpemiddelområdet. Begrebet Faglig sagsbehandling dækker i rapporten over et miljø, der understøtter en faglig sparring og tilgang til sagsbehandlingen af kropsbårne hjælpemidler, og som indeholder specialistviden om særlige områder. Dette står som et alternativ til en situation, hvor visitation i højere grad foregår efter rent formelle kriterier, eksempelvis som beskrevet i Odense. Med tilføjelsen af en terapeutisk faglighed i sagsbehandlingsprocessen forventer Esbjerg Kommune, at det vil være muligt at kvalificere indsatsen overfor borgeren. En sådan faglig opkvalificering forventes ligeledes at kunne betyde, at flere opgaver kan hjemtages til kommunen (eks. måltagning til kompressionsstrømper). Endvidere er der i Esbjerg Kommune, i tilfælde hvor der ønskes bevilliget et andet produkt end standardproduktet, krav om dokumentation af hvilke væsentlige behov hos borgeren, som et standardprodukt ikke kan dække. Denne dokumentation skal godkendes af den vidensansvarlige terapeut på hjælpemiddeldepotet inden produktet indkøbes. Samme tankegang ligger bag en ny arbejdsgang som indføres i 9

10 Aarhus Kommune <Analyse af ikke-styrbare udgifter på hjælpemiddelområdet 24. august 2012 Side 10 forbindelse med kompressionsstrømper i Københavns Kommune. Her vil leverandøren blive bedt om at redegøre særskilt, hvis der søges om specialstrømper. Visitationsprocessen i Randers har flere lighedspunkter med tankegangen i Esbjerg. Man har fokus på fagligheden ved at have ansat medarbejdere, der er specialiserede i enkelte opgaver. Eksempelvis har man ansat en optiker. Herudover har man fokus på, at medarbejderne har ansvar for, og kendskab til, kommunens prisaftaler, og at de dermed er godt klædt på til købmandsrollen. Endvidere har medarbejderne et godt kendskab til kommunens kvalitetsstandarder, de procedurer, der er udarbejdede for sagsbehandlingen, samt en aftale om, hvilke hjælpemidler der prioriteres først efter sygdom. Flere af kommunerne beretter om, hvordan de har udarbejdet faglige standarder og procedurer der præciserer og afgrænser serviceniveauet, og som danner udgangspunkt for bevillinger. Disse kvalitetsstandarder og fastlagte procedurer medvirker til at holde prisudviklingen i ro. For at forbedre kvaliteten og holde prisen nede har man i Københavns handicapcenter arbejdet med implementering af Lean hvilket Københavns Kommune vurderer, har haft stor indflydelse på kvaliteten i sagsbehandlingen. Det har betydet et mere ensrettet serviceniveau, og konkret en række afslag på ansøgninger til borgere, der tidligere har fået tildelt hjælpemidler. Gennem et fokus på korrekt og ensrettet sagsbehandling, er det nu lykkedes kommunen at få antallet af bevillinger nedsat på flere hjælpemiddeltyper. Københavns Kommune har haft et mindreforbrug på de personlige hjælpemidler i både 2010 og 2011, og forventer også at få det i Det skyldes en bedre sagsbehandling og bedre priser Indkøbsaftaler og abonnementsaftaler Stort set alle kommunerne nævner gode indkøbsaftaler som afgørende for at holde udgifterne på hjælpemiddelområdet nede. I Aarhus Kommune er der som tidligere nævnt indkøbsaftaler på samtlige de ikke-styrbare hjælpemidler. I Aarhus Kommune tilbyder CSH Aarhus (Center for Syn og Hjælpemidler) rådgivning og konsulentbistand til dels kommuner og dels privatpersoner indenfor syn, mobilitet og kommunikation. CSH sælger desuden abonnementsydelser til 10 andre kommuner samt Børn og Unge og Beskæftigelsesforvaltningen i Århus Kommune. Særligt indenfor synsområdet og siddestillingsanalyser (specialkørestol) anvender MSO rådgivning fra CSH. 7. Vurdering af muligheder for at udgiftspåvirkning Nedenfor beskrives de enkelte hjælpemidler i forhold til særlige karakteristika, som f.eks. lovkrav, visitation, regler for indkøb/ udlån af hjælpemidler osv. Med 10

11 Aarhus Kommune <Analyse af ikke-styrbare udgifter på hjælpemiddelområdet 24. august 2012 Side 11 baggrund heri har MSO vurderet, hvorvidt der for de enkelte hjælpemidler kan være muligheder for at påvirke udgiftsudviklingen. Denne vurdering ligger til grund for anbefalingen om at gøre det enkelte hjælpemiddel styrbart eller fastholde det som værende ikke-styrbart. Dog kan andre forhold gøre, at hjælpemiddelområdet samlet set kan anbefales at gøre styrbart. Generelt om visitationen: Som grundlag for en visitation udføres der for alle ansøgninger en faglig sagsbehandling på baggrund af konkrete vejledninger udformet for hvert hjælpemiddel. I udgangspunktet bevilliges standard/billigste produkt, kun såfremt der er særlige omstændigheder der gør sig gældende bevilliges alternativt hjælpemiddel. MSO har i visitationen samme decentrale fokus på økonomien som de andre 6- byer har. 7.2 Ikke-styrbare personlige hjælpemidler Optiske synshjælpemidler (kontaktlinser, lup, CCTV mv.) Beskrivelse: Af hjælpemiddelbekendtgørelsen fremgår hvornår der er indikation for hjælp til briller/kontaktlinser til borger. Vedrørende andet synsoptik skal kommunen, når borger har en synsstyrke på 6/18 eller derunder, bevilge svagssynsoptik for at normalisere borgerens daglige tilværelse. Muligheder for påvirkning af udgifter (styrbarhed): Området vurderes fortsat ikke styrbart. Speciallæge vurderer en borgers lidelse og sender ansøgning om linser/briller til kommunen. Såfremt borger opfylder de objektive indikationer, er det ikke overladt til kommunen at skønne, om borger skal bevilges et hjælpemiddel. Optikere på Center for Syn og Hjælpemidler vurderer hver enkelt sag og forholder sig til bedst og billigst optiske hjælpemiddel ud fra behov Førerhunde Beskrivelse: Borgere tager kontakt til Dansk BlindeSamfund (DBS). Her vurderes det, om borgeren kan få glæde af en hund og om der er match mellem hund og borger. DBS laver en redegørelse, som beskriver behov og nødvendighed, samt laver en anbefaling til kommunen. Kommunen bevilger efter DBS indstilling. 11

12 Aarhus Kommune <Analyse af ikke-styrbare udgifter på hjælpemiddelområdet 24. august 2012 Side 12 Muligheder for påvirkning af udgifter (styrbarhed): Området vurderes fortsat ikke styrbart. Indtil for ganske nyligt har DBS været eneste aktør på området. En ny aktør: Brugernes Førerhundeordning er nu kommet på banen som alternativ. Prisudregning på førerhunde og afledte omkostninger er marginalt forskellige. MSO er i færd med at analysere forskellene. Herudover er der ikke mulighed for at påvirke udgifterne Arm- og benproteser Beskrivelse: Når borger mister en arm eller et ben, bevilges en protese ud fra en lægefaglig vurdering. Mange af disse sager løftes op i en hjælpemiddelgruppe, hvori jurister, en sundhedsfaglig koordinator og administrative sagsbehandlere er repræsenterede. Muligheder for påvirkning af udgifter (styrbarhed): Området vurderes fortsat ikke styrbart. Visitationen kan til en vis grad justere i omkostningerne ud fra behovsvurdering: I udgangspunktet udleveres en standard benprotese. Mange unge bliver benamputeret grundet en ulykke, og disse borgere bevilges dog ofte en dyrere løsning, da de fortsat er på arbejdsmarkedet, aktive i hverdagen med sport, familie etc. Visitationsvejledning fremgår af bilag Parykker Beskrivelse: Hvis borger lider af vansirende skaldethed er borger berettiget til en paryk, såfremt der foreligger en lægefaglig diagnose. Muligheder for påvirkning af udgifter (styrbarhed): Området vurderes fortsat ikke styrbart. Der gives løbende bevilling på standardparykker. Der gives engangsbevilling på specialfremstillede parykker. Visitationsvejledning fremgår af bilag Brystproteser: Beskrivelse: Såfremt borger får bortopereret det ene eller begge bryster, er pågældende berettiget til brystproteser. Brystproteser er et hjælpemiddel præget af hyppige udskiftningsintervaller, her gives typisk en løbende bevilling på 2 hjælpemidler af gangen. Der udføres flere og flere brystbevarende operationer, og på sigt bør dette medføre færre udleveringer af proteser. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har i regi af 12-byerne for nyligt indgået indkøbsaftale for brystproteser, som skal implementeres i forsommeren

13 Aarhus Kommune <Analyse af ikke-styrbare udgifter på hjælpemiddelområdet 24. august 2012 Side 13 Muligheder for påvirkning af udgifter (styrbarhed): Området vurderes fortsat ikke styrbart. Ønsker borger at gøre brug af en anden leverandør end den Kommunen har indkøbsaftale med, indkøber borger selv brystprotesen og får udgifterne hertil refunderet, dog højest med et beløb svarende til den pris kommunen kunne have anskaffet brystprotesen til hos sin leverandør. Visitationsvejledning fremgår af bilag Kompressionsstrømper: Beskrivelse: I vejledning til 112 er nøje stadfæstet i hvilke tilfælde borger kan få bevilliget kompressionsstrømper, eks. ved varige kredsløbslidelser, blodprop m.v. Her gives typisk også en løbende bevilling på 2 hjælpemidler af gangen. Muligheder for påvirkning af udgifter (styrbarhed): Området vurderes fortsat ikke styrbart. På baggrund af helbredsoplysninger i sagen vurderes det, om borger er berettiget og hvilken type kompressionsstrømpe borger har behov for. Visitationsvejledning fremgår af bilag Støttekorset: Beskrivelse: Støttekorset er et ortopædisk hjælpemiddel og kræver dokumentation fra læge om, at behandlingsmuligheder er udtømte, og at der tale om en varig lidelse. Muligheder for påvirkning af udgifter (styrbarhed): Området vurderes fortsat ikke styrbart. Med rette dokumentation kan kommunen ikke give afslag. 8. Anbefalinger Anbefalinger fra Sundhed og Omsorg En revurdering af styrbarheden af de ikke-styrbare hjælpemidler set i lyset af de nye strammere kriterier: tyngdekriteriet og stabilitetskriteriet, giver ikke umiddelbart anledning til at revurdere styrbarheden. I forhold til tyngdekriteriet er et samlet forbrug i 2011 på ca. 20 mio. kr. ikke marginale udgifter i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorgs optik. 13

14 Aarhus Kommune <Analyse af ikke-styrbare udgifter på hjælpemiddelområdet 24. august 2012 Side 14 De syv hjælpemidler kan ikke anbefales at gøre styrbare, med mindre de økonomiske forhold ændres. Den økonomiske effekt af udbud er p.t. ukendt og i forvejen bevilliges efter princippet bedst og billigst. De nuværende styringsredskaber begrænser ikke forbruget, men sørger, best case, for at sætte en dæmper på udviklingen. Anbefalingen er, at fastholde ikke-styrbar definition på de øvrige hjælpemidler og en evt. gevinst ved udbud derved tilfalder kassen. Anbefalinger fra Borgmesterens Afdeling Analysen har vist, at der både er forhold, der taler for og imod at gøre hele hjælpemiddelområdet styrbart. I de andre 6-byer håndteres området forskelligt, men i København, Odense, Esbjerg og Aalborg er området defineret som styrbart, hvormed man håndterer eventuelle udsving inden for rammen. Det gøres i udgangspunktet også i Randers, selvom området her er defineret ikke-styrbart. Som det er vist i denne analyse, er det særdeles vanskeligt at påvirke tilstrømningen af patienter til de enkelte hjælpemidler. Herudover er det påvist, at udgifterne til de ikke-styrbare hjælpemidler er vokset de seneste fem år. I MSOs budgetter for hjælpemidler på de styrbare områder ligger der som nævnt allerede en realvækst på 2,5 %, udover almindelig prisudvikling. I tilfælde af, at alle hjælpemidlerne blev gjort styrbare, ville de alle være omfattet af denne årlige ekstraordinære fremskrivning af budgettet. Alt andet lige vil denne vækst gøre det lettere at overholde det samlede budget til hjælpemidler. Desuden er det ikke givet, at alle udgifter til hjælpemidler hvert år vil stige meget, hvilket den ganske marginale stigning fra illustrerer. Dette set i sammenhæng med forbruget på de styrbare hjælpemidler dvs. i forhold til det samlede budget til hjælpemidler i Sundhed og Omsorg, og dermed det nye tyngdekriterium, kan indgå i overvejelserne om at gøre hele området styrbart. I MSOs gennemgang af de konkrete hjælpemidler fremgår desuden, at der på flere områder er mulighed for i mindre grad at påvirke serviceniveauet, og dermed styrbarheden på området. Det gælder eksempelvis for arm- og benproteser. Samlet set vurderer BA, at der på området er visse om end begrænsede - påvirkningsmuligheder i forhold til at begrænse væksten i udgifterne og/eller reducere udgifterne. BA anerkender dog, at MSO påtager sig en større risiko ved at gøre alle hjælpemidlerne styrbare, da der de seneste år har været en udgiftsvækst på området. De nuværende ikke-styrbare hjælpemidler (høreapparater undtaget) vil udgøre godt 1/5 af det samlede hjælpemiddelområde, hvis hele området gøres styrbart. Overvejelsen om at gøre de ikke-styrbare hjælpemidler (høreapparater undtaget) anbefales derfor primært foretaget ud fra en vurdering af, om MSO kan håndtere de vanskeligt styrbare dele af hjælpemiddelområdet indenfor det samlede budget til hjælpemidler. 14

15 Aarhus Kommune <Analyse af ikke-styrbare udgifter på hjælpemiddelområdet 24. august 2012 Side 15 Bilag 1: Lov om social service kapitel 21 vedr. hjælpemidler. (Uddrag fra lov om social service vedr. hjælpemidler) Hjælpemidler 112. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller 3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at et hjælpemiddel skal leveres af bestemte leverandører. I forbindelse med kommunalbestyrelsens indgåelse af leverandøraftaler inddrages repræsentanter for brugerne ved udarbejdelse af kravspecifikationerne. Stk. 3. Ansøgeren kan vælge leverandør af hjælpemidler, jf. dog stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen har indgået en leverandøraftale og ansøgeren ønsker at benytte en anden leverandør end den, som kommunalbestyrelsen har indgået leverandøraftale med, indkøber ansøgeren selv hjælpemidlet og får udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet til hos sin leverandør. Har kommunalbestyrelsen ikke indgået leverandøraftale, kan ansøgeren vælge leverandør, og støtten ydes efter regning, dog højst med et beløb svarende til prisen på det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Stk. 4. Ansøgerens ret til at vælge leverandør af hjælpemidler efter stk. 3 gælder ikke, hvis kommunalbestyrelsen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, som er fuldstændig identisk med det hjælpemiddel, som ansøgeren ønsker at anskaffe fra en anden leverandør. Stk. 7. Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om 1) afgrænsningen af de hjælpemidler, hvortil der kan ydes støtte, og adgangen til genanskaffelse, 2) i hvilket omfang modtageren selv betaler en del af udgiften til anskaffelse, reparation og drift af et hjælpemiddel, 3) hvornår støtte til et hjælpemiddel kan ydes som udlån eller udleveres som naturalydelse, 4) hvorvidt der skal gælde særlige betingelser for støtte til visse hjælpemidler, herunder muligheden for udlevering af visse hjælpemidler fra en offentlig institution, og 5) hvorvidt visse hjælpemidler kan stilles til rådighed som led i et botilbud. 15

16 Aarhus Kommune <Analyse af ikke-styrbare udgifter på hjælpemiddelområdet 24. august 2012 Side 16 Bilag 2: Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven (Uddrag fra bekendtgørelsen vedr. hjælpemidler) I medfør af 112, stk. 7, og 113, stk. 6, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 81 af 4. februar 2011, fastsættes: Hjælpemidler 1. I henhold til 112, stk. 1, i lov om social service skal kommunalbestyrelsen yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller 3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. 2. Der kan normalt ikke ydes støtte til hjælpemidler, som ansøgeren selv har anskaffet, inden bevilling er givet. 3. Hjælp ydes til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Hjælpen kan ydes som udlån, kontantydelse eller udleveres som naturalhjælp. Stk. 2. Hvis hjælpen er ydet som udlån, skal hjælpemidlet tilbageleveres til kommunen, når ansøgeren ikke har brug for det mere. Følgende hjælpemidler skal dog ikke tilbageleveres efter endt brug: Ortopædisk fodtøj, arm- og benproteser, støttekorsetter og bandager m.v., parykker, brystproteser, stomihjælpemidler og kropsbårne synshjælpemidler til personer med en varigt nedsat synsfunktion eller medicinsk-optisk definerede, varige øjenlidelser. 4. Hjælp til reparation og udskiftning af bevilgede hjælpemidler samt reservehjælpemidler ydes efter behov. Hvis ansøgeren fortsat har behov for det pågældende hjælpemiddel, og ansøgerens funktionsnedsættelse i alt væsentlighed er uændret siden kommunalbestyrelsens seneste afgørelse, og ansøgeren afgiver en erklæring herom på tro og love, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om udskiftning af bevilgede hjælpemidler uden at indhente yderligere oplysninger. Stk. 2. Hvis ansøgeren har benyttet sig af retten til frit valg af hjælpemiddel, jf. 112, stk. 3, i lov om social service, og hvis der på grund af ansøgerens frie valg undtagelsesvist skulle blive tale om ekstraordinært dyre eller hyppige reparationer eller hyppigere udskiftninger, skal udgifterne hertil afholdes af ansøgeren selv. Stk. 3. Der ydes ikke hjælp til udgifter, som følger af brug af hjælpemidlet, fx til drift, rengøring eller vedligeholdelse, jf. dog stk

17 Aarhus Kommune <Analyse af ikke-styrbare udgifter på hjælpemiddelområdet 24. august 2012 Side 17 Stk. 4. Der ydes hjælp til batterier til brug for hjælpemidler bevilliget efter 112 i lov om social service, som ikke kan købes i almindelig handel, eller som ikke kan eller bør udskiftes af ansøgeren. Stk. 6. Der ydes hjælp til udskiftning af dæk og slanger til kørestole, hvis der er behov for mere end en årlig udskiftning. Ansøgeren betaler selv udgifterne til den første årlige udskiftning. Stk. 7. Hjælp til førerhunde omfatter tillige et årligt beløb til dækning af løbende nødvendige udgifter til førerhunden. 5. Efter 112, stk. 2, i lov om social service kan kommunalbestyrelsen beslutte, at et hjælpemiddel skal leveres af bestemte leverandører. Når kommunalbestyrelsen indgår leverandøraftaler, skal repræsentanter for brugerne inddrages ved udarbejdelse af kravspecifikationerne. 6. Efter 112, stk. 3, i lov om social service kan ansøgeren vælge leverandør af hjælpemidler, jf. dog stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen har indgået en leverandøraftale, og ansøgeren ønsker at benytte en anden leverandør end den, som kommunalbestyrelsen har indgået leverandøraftale med, indkøber ansøgeren selv hjælpemidlet og får udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet til hos sin leverandør. Har kommunalbestyrelsen ikke indgået leverandøraftale, kan ansøgeren vælge leverandør, og støtten ydes efter regning, dog højst med et beløb svarende til prisen på det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Stk. 2. Ansøgerens ret til at vælge leverandør af hjælpemidler efter stk. 1 gælder ikke, hvis kommunalbestyrelsen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, som er fuldstændig identisk med det hjælpemiddel, som ansøgeren ønsker at anskaffe fra en anden leverandør. Stk. 3. Ved indkøb af hjælpemidler efter reglerne i 112, stk. 3, i lov om social service skal fakturaen fra den leverandør, som ansøgeren vælger, sendes og afregnes direkte med kommunen. Ansøgeren hæfter selv for egenandelen, der betales direkte til leverandøren. Det skal fremgå af fakturaen, om ansøgerens evt. egenandel er fratrukket. Stk. 4. Det er en betingelse for, at kommunalbestyrelsen kan yde støtte til hjælpemidler indkøbt efter reglerne i 112, stk. 3, i lov om social service, at det hjælpemiddel, som ansøgeren har valgt, opfylder de faglige specifikationer og krav til egnethed, som kommunalbestyrelsen har opstillet. Det er ansøgerens ansvar at sikre dette. 7. Hjælpemidler, hvortil der er ydet støtte efter reglerne i 112, stk. 3, i lov om social service, betragtes som udlån og skal tilbageleveres til kommunen, når ansøgeren ikke har brug for dem mere, jf. dog 3, stk. 2, 2. pkt. Ansøgeren opnår dermed ikke ejendomsret til hjælpemidlet. Stk. 2. Ansøgerens eventuelle egenbetaling ved frit leverandørvalg, jf. 6, stk. 1, skal ved tilbagelevering af hjælpemidlet til kommunen inden 4 år regnet fra 17

18 Aarhus Kommune <Analyse af ikke-styrbare udgifter på hjælpemiddelområdet 24. august 2012 Side 18 købstidspunktet, udbetales til ansøgeren efter fradrag af kr. inkl. moms og nedskrivning med 1/48 for hver måned, der er gået, fra den dag kvittering forelå. Det er en betingelse, at hjælpemidlet har fået en generelt forøget anvendelighed også for andre end ansøgeren. Egenbetaling på op til kr. udbetales ikke ved tilbagelevering af hjælpemidlet. 8. Hjælpemidler, der er til fælles brug for personer i et botilbud efter servicelovens kap. 20 eller i en daginstitution, en klub eller en døgninstitution efter servicelovens kap. 7, 8 og 11, stilles til rådighed af botilbuddet, daginstitutionen, klubben eller døgninstitutionen. Sådanne hjælpemidler er ikke omfattet af retten til frit valg efter 112, stk. 3, i lov om social service. Stk. 2. Hjælpemidler, som er personlige, idet de alene anvendes af den pågældende og fx medtages under ophold uden for botilbuddet eller dag- eller døgninstitutionen, stilles ikke til rådighed af botilbuddet, daginstitutionen, klubben eller døgninstitutionen. Særlige bestemmelser om støtte til visse hjælpemidler 9. Der kan ydes støtte til injektions- og testmaterialer (fx sprøjter, kanyler, insulinpen, fingerprikker (lancetter), teststrimler og blodsukkermåleapparatur), til insulinkrævende diabetikere og til diabetikere, som er i kombinationsbehandling med insulin og tabletter eller andet godkendt injektionspræparat. Der kan ydes støtte til inhalator til administration af insulin, når injektion medfører meget svære lokalreaktioner som komplikation. Stk. 2. Hjælpen til blodsukkermåleapparatur ydes med halvdelen af den samlede udgift. Stk. 3. Til tabletbehandlede diabetikere, hvor lægen anser jævnlig blodsukkermåling for påkrævet, gives op til 150 stk. teststrimler og fingerprikker (lancetter) årligt. 10. Der kan ydes støtte til hudpræparater til at skjule stærkt skæmmende modermærker og ardannelser på hoved og hals samt hjælp til hudbeskyttende cremer til anvendelse på hoved og hals efter hudtransplantationer eller forbrændinger. 11. Der kan ydes støtte til ortopædisk fodtøj til personer med varige og svære foddeformiteter, jf. indikationer i bilag 1, hvis generne af foddeformiteten kan afhjælpes. Stk. 2. Til dækning af udgifter ved anskaffelse af ortopædisk fodtøj afholder ansøgeren selv et beløb, der udgør 770 kr. pr. par for personer over 18 år og 410 kr. pr. par for børn og unge under 18 år. Stk. 3. Der kan i forbindelse med bevilling af ortopædisk fodtøj gives tilsagn om forsåling eller udbedring af fodtøjet. 18

19 Aarhus Kommune <Analyse af ikke-styrbare udgifter på hjælpemiddelområdet 24. august 2012 Side Der kan ydes støtte til ortopædiske fodindlæg eller tilretning af almindeligt fodtøj til personer med en foddeformitet, jf. indikationerne i bilag 1, hvis generne af foddeformiteten kan afhjælpes, og personen uden brug af indlæg ville være henvist til at benytte ortopædisk fodtøj. 13. Der kan ydes støtte til særlige beklædningsgenstande. Hjælpen ydes til dækning af merudgifterne. 14. Der kan ydes støtte til stomihjælpemidler til personer, som har fået foretaget en af følgende operationer: Colostomi (kunstig udføring af tyktarmen), ileostomi (kunstig udføring af tyndtarmen) eller urostomi (kunstig udføring af urinveje). 15. Der kan ydes støtte til briller og kontaktlinser, hvis følgerne af en medicinsk-optisk defineret, varig øjenlidelse kan afhjælpes, jf. indikationerne i bilag 2. Stk. 2. Der kan ikke ydes støtte, når behovet for briller eller kontaktlinser alene skyldes en optisk synsfejl. Stk. 3. Hvis problemet ikke kan løses lokalt, kan briller og kontaktlinser, jf. stk. 1, samt andre optiske synshjælpemidler og optikunderstøttende synshjælpemidler til personer med en medicinsk-optisk defineret, varig øjenlidelse eller et varigt synshandicap udleveres af Kennedy Centeret efter henvisning fra speciallæger i øjensygdomme, øjenafdelinger samt kommunale konsulenter eller synscentraler. Kennedy Centeret giver efterfølgende kommunen meddelelse om udlevering. Stk. 4. Socialministeriet fastsætter betalingen for synshjælpemidler, der udleveres af Kennedy Centeret, jf. stk Kørestole, som forudsætter individuel tilpasning og nødvendigvis må benyttes i hovedparten af døgnets timer, er omfattet af retten til frit leverandørvalg i 112, stk. 3, i lov om social service. Stk. 2. Ansøgerens eventuelle egenbetaling ved frit leverandørvalg, jf. 6, stk. 1, skal ved tilbagelevering af kørestolen til kommunen inden 4 år regnet fra købstidspunktet, udbetales til ansøgeren efter fradrag af kr. og nedskrivning med 1/48 for hver måned, der er gået, fra den dag kvittering forelå. Stk. 3. Kan kommunalbestyrelsen levere en brugt kørestolsmodel, der opfylder ansøgerens behov, og vælger ansøgeren at benytte sig af muligheden for frit leverandørvalg, jf. 6, stk. 1, kan kommunalbestyrelsens støtte maksimalt udgøre, hvad der svarer til den brugte kørestols nypris fratrukket 15 pct. Hvis kørestolen er udgået af produktion, fastsættes en nypris svarende til en kørestolsmodel af tilsvarende art og standard fratrukket 15 pct. 19

20 Aarhus Kommune <Analyse af ikke-styrbare udgifter på hjælpemiddelområdet 24. august 2012 Side 20 Bilag 3: Opstramning af eksisterende principper for ikkestyrbarhed (scenarium A). (uddrag fra indstilling til magistratens forslag til budget bilag 2 til ikke-styrbaranalysen). Med en opstramning af de eksisterende principper for ikke-styrbarhed menes en kritisk gennemgang af alle nuværende ikke-styrbare serviceudgifter. Konkret er der inden for de nuværende økonomistyringsprincipper om styrbare og ikkestyrbare udgifter en vis elastik, idet principperne kan fortolkes mere eller mindre indskrænkende eller udvidende 2. Ved at lave en generel opstramning af kravene til ikke-styrbare udgifter og fx indføre flere kriterier, som udgiftsområderne skal opfylde for at være ikke-styrbare og i øvrigt foretage en generel opstramning af fortolkningen af de nuværende principper, vil en del af de nuværende ikke-styrbare udgifter kunne defineres som styrbare udgifter fremover. Dermed vil usikkerheden fra de ikke-styrbare udgiftsområder i forhold til både finansieringen og servicerammen mindskes. Gennemgangen vil betyde, at kun de serviceudgifter, der i realiteten er helt ustyrbare, fortsat vil blive defineret som ikke-styrbare, mens udgiftsområder i gråzonen gøres styrbare eller underlægges andre styringsprincipper, herunder eksempelvis principper med grundbidrag eller delvis styrbarhed (beskrevet nærmere nedenfor). Nye kriterier for ikke-styrbarhed: Det vurderes, at de nuværende principper for ikke-styrbarhed med fordel kan suppleres med yderligere to kriterier, nemlig henholdsvis et tyngdekriterium og et stabilitetskriterium: 2 De oprindelige kriterier blevet vedtaget i en byrådsindstilling i1995, der præciserede de økonomiske styringsprincipper i relation til opdelingen i styrbare og ikke-styrbare udgifter. Indstillingen indeholdt bl.a. to generelle kriterier for afgrænsningen af styrbare og ikke-styrbare udgiftsområder. De skulle begge være opfyldt for, at et udgiftsområde kunne betragtes som ikke-styrbart: 1) Området skal være fuldt lovbundet eller på lignende måde helt bundet af eksterne forhold. Dette indebærer, at beslutninger i byrådet ikke kan føre til nedprioriteringer på området. 2) Området skal a) udgøre et selvstændigt område, der er klart og tydeligt afgrænset fra ikke-lovbundne områder. Dette indebærer, at områder, hvor servicetilbud er lovbundne, men hvor der gives beslægtede eller alternative tilbud indenfor ikke-lovbundne og styrbare områder, defineres som styrbare eller b) være udgiftstungt set i relation til de beslægtede eller alternative ikke-lovbundne områder. Der må her foretages en konkret vurdering på baggrund af risikoen for budgetafvigelser på det enkelte område og det mulige omfang af sådanne afvigelser. 20

21 Aarhus Kommune <Analyse af ikke-styrbare udgifter på hjælpemiddelområdet 24. august 2012 Side 21 Tyngdekriterium: Med indførelsen af et tyngdekriterium vil meget små ikke-styrbare områder i forhold til den enkelte magistratsafdelings samlede styrbare udgiftsområde, blive gjort styrbare, idet de ikke vurderes at kunne påvirke det styrbare serviceniveau i nævneværdig grad. Stabilitetskriterium: Med indførelsen af et stabilitetskriterium vil ikkestyrbare områder, der i perioden har haft relativt små udsving i udgifterne, blive gjort styrbare, idet der ikke vurderes at være en økonomisk risiko forbundet ved at gøre områderne styrbare. Nye håndtag: I forhold til håndteringen af de udgifter, der ikke umiddelbart kan gøres styrbare efter de nu i alt fire kriterier for ikke-styrbarhed, vurderes det, at de nuværende principper om styrbare og ikke-styrbare udgifter kan udbygges med yderligere håndtag samtidigt med at det meste af den klarhed og forståelse, som den enkle model med to muligheder har givet, kan bibeholdes. Som supplement til opdelingen i styrbare og ikke-styrbare udgifter kan begreberne delvis styrbarhed og grundbidrag derfor med fordel bringes i anvendelse. Delvis styrbarhed: Hovedprincippet i Aarhus Kommune i dag er, at alle udgifter enten er 100 pct. styrbare eller 100 pct. ikke-styrbare. Kun på aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsområdet er modellen allerede modificeret, således at udgiftsområderne i større eller mindre udstrækning er delt mellem det styrbare og det ikke-styrbare område. Delvis styrbarhed kan generelt anbefales indført på områder, hvor der med den nuværende ikke-styrbare status er problemer med at styre gennemsnitsudgifterne. Fordelene ved at indføre delvis styrbarhed er, at magistratsafdelingerne får direkte økonomiske incitamenter til at styre et ellers ikke-styrbart område, og samtidig gælder der stadig et forsikringsprincip, således at en enkelt magistratsafdeling ikke skal stå til ansvar i forhold til servicerammen og finansiering af merudgifter - for hele udgiftsudviklingen på det pågældende ikke-styrbare område. Grundbidrag: Princippet for grundbidrag er, at der henføres et grundbidrag pr. person i en målgruppe til det styrbare område, mens udgifter ud over grundbidraget fortsat defineres som ikke-styrbart. Det kan overvejes at bringe denne model i anvendelse, når der er tale om substituerbare ydelser, der pt. er placeret på henholdsvis det styrbare og det ikkestyrbare område. I sådanne situationer kan der være skæve incitamenter, som betyder, at borgerne ikke nødvendigvis får de mindst ressourcekrævende, men fagligt tilstrækkelige ydelser, da hensyn til budgetoverholdelse på det styrbare område kan påvirke tildelingen af ydelser. 21

22 Aarhus Kommune <Analyse af ikke-styrbare udgifter på hjælpemiddelområdet 24. august 2012 Side 22 Et eksempel i forhold til grundbidrag: En borger modtager en ydelse, der er defineret som et styrbart udgiftsområde. Borgerens behov ændres og skal fremover modtage en ikke-styrbar ydelse. Borgeren trækker herved ikke længere på det styrbare område, hvor udgiftspresset lettes. Til gengæld er udgiftspresset på det ikke-styrbare område forøget. Hvis borgerens behov senere ændrer sig, så borgeren fremover skal modtage den tidligere ydelse, vil den bevilgende afdeling opleve et udgiftspres, da der ikke vil følge midler med fra det ikke-styrbare område til at finansiere ydelsen på det styrbare område. Dermed vil afdelingen alt andet lige have et økonomisk incitament til - eller være nødsaget til - at sætte borgeren på venteliste. Ved at lave en generel opstramning af principperne for ikke-styrbarhed vil antallet af ikke-styrbare områder mindskes, og de ikke-styrbare udgifters påvirkning på både kommunens generelle økonomiske situation og servicerammen vil tilsvarende formindskes. Fordelen ved at lave en generel opstramning af principperne for ikke-styrbarhed er, at der foretages en konkret og økonomifaglig vurdering af det enkelte udgiftsområde, således at magistratsafdelingerne kun får ansvar for de udgiftsområder, som efter gennemgangen af områderne ikke vurderes at leve op til kriterierne for ikke-styrbarhed. Opstramningen vil således ikke give magistratsafdelingerne større usikkerhed eller risiko i deres økonomi, end de allerede har, da de kun får ansvar for de udgiftsområder, som kan styres, er meget små eller har et stabilt udgiftsniveau. Dermed bliver afdelingernes opgave med at integrere de nye områder i deres egen økonomistyring af mindre omfang, og det vurderes derfor, at styringsprincipperne i det store og hele fortsat vil blive opfattet som rimelige - også på det decentrale niveau. Ulempen ved dette scenarium er dog, at der fortsat vil være en række ikkestyrbare udgiftsområder, som vil skulle håndteres af fællesskabet i forhold til både finansiering af merudgifter på områderne og ved en eventuel truende overskridelse af servicerammen. Ved alene at foretage en generel opstramning af de nuværende principper, vil der således fortsat kunne forventes opbremsningsinitiativer i løbet af de enkelte budgetår, som skal finansieres indenfor de styrbare udgiftsområder - med mindre der i forbindelse med budgetlægningen reserveres ledig serviceramme af en vis størrelse til dækning af eventuelle overskridelser. Tværkommunale opbremsningsinitiativer er en tidskrævende proces, som gør det vanskeligt at lave tidlige og kontrollerede opbremsninger i økonomien, og som kan give utilsigtede udsving i serviceniveauet i de enkelte år ( stop-go - effekter). Samtidig vil der finansieringsmæssigt - i forhold til udgiftspresset fra de ikke-styrbare udgiftsområder på kommunens samlede økonomi - fortsat skulle arbejdes på at tilvejebringe et råderum i den øvrige økonomi. Den beskrevne opstramning af de eksisterende principper for ikke-styrbarhed vil kunne gennemføres med virkning fra

Uddrag af Lovbekendtgørelse af nr.1284 af 17/11/2015 samt uddrag af bekendtgørelse nr af 23/12/2012

Uddrag af Lovbekendtgørelse af nr.1284 af 17/11/2015 samt uddrag af bekendtgørelse nr af 23/12/2012 Uddrag af Lovbekendtgørelse af nr.1284 af 17/11/2015 samt uddrag af bekendtgørelse nr. 1432 af 23/12/2012 Hjælpemidler m.v. Kapitel 21 Hjælpemidler, boligindretning og befordring Hjælpemidler 112. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Myndighed - Sundhed. Kvalitetsstandard for Kropsbårne hjælpemidler. Udkast 1 af 27. februar 2013 til Udgave 2

Myndighed - Sundhed. Kvalitetsstandard for Kropsbårne hjælpemidler. Udkast 1 af 27. februar 2013 til Udgave 2 Myndighed - Sundhed Kvalitetsstandard for Kropsbårne hjælpemidler Udkast 1 af 27. februar 2013 til Udgave 2 Det med gult markeret er ændringer fra udgave 1 til udkast til udgave 2. Bemærk at under punkt

Læs mere

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard 2009

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard 2009 Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2009 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:...3 Lov om retssikkerhed og administration på det

Læs mere

Lovtidende A. 2012 Udgivet den 28. december 2012. Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven

Lovtidende A. 2012 Udgivet den 28. december 2012. Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven Lovtidende A 2012 Udgivet den 28. december 2012 23. december 2012. Nr. 1432. Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven I medfør af 112, stk. 5, og 113,

Læs mere

Side 1 af 5 BEK nr 743 af 27/06/2011 Gældende Offentliggørelsesdato: 29-06-2011 Socialministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag 1 Bilag 2 Den fulde tekst Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse

Læs mere

Det med gult markeret er direkte fra lov, bekendtgørelse eller vejledning

Det med gult markeret er direkte fra lov, bekendtgørelse eller vejledning Myndighed - Sundhed Kvalitetsstandard for Kropsbårne hjælpemidler Udkast 2 af 6. november 2010 Det med gult markeret er direkte fra lov, bekendtgørelse eller vejledning 1. Lovgrundlag Lov om social service

Læs mere

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2013-2014 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:... 3 Lov om retssikkerhed og administration

Læs mere

Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven

Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 352 Offentligt Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven I medfør af 112, stk. 6, og 113, stk.

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder.

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjælpemidler og 112 og 113 i Lov om Social Service (LSS). Ved hjælpemidler og forbrugsgoder forstås ydelser i relation

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service Lovforslag nr. L 114 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. januar 2010 af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Frit valg af hjælpemidler og

Læs mere

Udbud af diabeteshjælpemidler. Vejledning til brugerrepræsentanter. Diabetesforeningen, oktober 2016

Udbud af diabeteshjælpemidler. Vejledning til brugerrepræsentanter. Diabetesforeningen, oktober 2016 Udbud af diabeteshjælpemidler Vejledning til brugerrepræsentanter 1 Diabetesforeningen, oktober 2016 Indledning Skal du hjælpe kommunen som brugerrepræsentant i forbindelse med kommunale udbud af diabeteshjælpemidler,

Læs mere

Kvalitetsstandard for nødkald. Samsø Kommune

Kvalitetsstandard for nødkald. Samsø Kommune Kvalitetsstandard for nødkald Samsø Kommune Hjemmeplejen Oktober 2014 Kvalitetsstandard for nødkald Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Samsø Kommunes tilbud om nødkald. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune

Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune Lovgrundlag Lov om social service, 112: hjælpemidler og 113: Forbrugsgoder Socialministeriets vejledning

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler.

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. 03-12- 2010 Statsforvaltningen har den 19. maj 2008 fra Velfærdsministeriet modtaget Stomiforeningen

Læs mere

Værd at vide om frit valg af hjælpemidler

Værd at vide om frit valg af hjælpemidler Værd at vide om frit valg af hjælpemidler Hvis du er bevilliget et hjælpemiddel, i henhold til Lov om Social Service 112 og 113 stk. 5, har du to muligheder. - Du kan låne dit hjælpemiddel fra Haderslev

Læs mere

kropsbårne hjælpemidler servicedeklaration

kropsbårne hjælpemidler servicedeklaration kropsbårne hjælpemidler servicedeklaration 1 SERVICEINFORMATIONER FOR KROPSBÅRNE HJÆLPEMIDLER EFTER SERVICELOVENS 112 FORMÅL Lovens formål er at afhjælpe nedsatte funktioner via hjælpemidler. Der tages

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service 2009/1 LSF 114 (Gældende) Udskriftsdato: 24. februar 2017 Ministerium: Indenrigs- og Socialministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Socialmin., j.nr. 2007-3229 Fremsat den 27. januar 2010 af indenrigs

Læs mere

Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler

Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler Social og Sundhed Roskilde Kommune, april 2010 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 4 FORMÅL OG MÅL... 4 KONKLUSIONER OG INDSTILLINGER... 4 HJÆLPEMIDDELOMRÅDETS

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder.

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Udkast juni 2010 Lovgrundlag: Ydelser inden for hjælpemidler og Behov hos brugeren: Formålet med hjælpemidler og 112 og 113 i Lov om Social Service

Læs mere

Kvalitetsstandard Hjælpemidler - genbrugelige Lov om social service 112

Kvalitetsstandard Hjælpemidler - genbrugelige Lov om social service 112 Kvalitetsstandard Hjælpemidler - genbrugelige Lov om social service 112 1 Hvem kan få et hjælpemiddel Målgruppe 2 Hvad er formålet med ydelsen Formål 3 Hvordan ansøges der om hjælpemidler Sagsforløb Du

Læs mere

FRIT VALG HJÆLPEMIDLER OG BOLIGINDRETNING

FRIT VALG HJÆLPEMIDLER OG BOLIGINDRETNING FRIT VALG HJÆLPEMIDLER OG BOLIGINDRETNING Frit valg af hjælpemidler Når du har fået bevilget et hjælpemiddel, har du mulighed for at vælge at få dit hjælpemiddel fra en anden leverandør end den, som Rudersdal

Læs mere

Nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard

Nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard Nødkald og sygeplejekald Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for nødkald og sygeplejekald Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Høringsudkast Kvalitetsstandard Kropsbårne hjælpemidler Lov om social service 112

Høringsudkast Kvalitetsstandard Kropsbårne hjælpemidler Lov om social service 112 Høringsudkast Kvalitetsstandard Kropsbårne hjælpemidler Lov om social service 112 Pkt. 7 Pkt. 8. Ortopædiske fodindlæg og ortopædisk fodtøj forsåling/reparation/tilretning og skoforhøjelse 1 Hvem kan få

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE. Kvalitetsstandard og ydelseskatalog 2015. Særligt personlige hjælpemidler efter Servicelovens 112 og 113

GLOSTRUP KOMMUNE. Kvalitetsstandard og ydelseskatalog 2015. Særligt personlige hjælpemidler efter Servicelovens 112 og 113 GLOSTRUP KOMMUNE Kvalitetsstandard og ydelseskatalog 2015 Særligt personlige hjælpemidler efter Servicelovens 112 og 113 Godkendt af Kommunalbestyrelsen, Glostrup Kommune den xx.xx.2014 Gældende fra den

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Hjælpemidler i dagligdagen. Skanderborg Kommune. Sag: 15/34687 Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd dato Måned År

Kvalitetsstandarder. Hjælpemidler i dagligdagen. Skanderborg Kommune. Sag: 15/34687 Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd dato Måned År Kvalitetsstandarder Hjælpemidler i dagligdagen 2016 Skanderborg Kommune Sag: 15/34687 Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd dato Måned År Indhold Kvalitetsstandard for personlige hjælpemidler... 4 Kvalitetsstandard

Læs mere

Kvalitetsstandard 2016

Kvalitetsstandard 2016 Kvalitetsstandard 2016 Kropsbårne hjælpemidler Indholdsfortegnelse Indledning side Frit valg af leverandør af hjælpemidler side Læsevejledning side Kropsbårne og personlige hjælpemidler Insulin- og kombinationskrævende

Læs mere

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og Basisinventar efter hjælpemiddelbekendtgørelsens

Læs mere

Kvalitetsstandard for Hjælpemiddelområdet. Udlånshjælpemidler Boligindretning Forbrugsgoder Kropsbårne hjælpemidler Høreomsorg

Kvalitetsstandard for Hjælpemiddelområdet. Udlånshjælpemidler Boligindretning Forbrugsgoder Kropsbårne hjælpemidler Høreomsorg Kvalitetsstandard for Hjælpemiddelområdet Udlånshjælpemidler Boligindretning Forbrugsgoder Kropsbårne hjælpemidler Høreomsorg Revideret: 12. september 2010 1 UDLÅNSHJÆLPEMIDLER 2 Kvalitetsstandard. Ikke

Læs mere

Hjælpemidler. Orientering om frit valg af leverandør af hjælpemidler efter Serviceloven

Hjælpemidler. Orientering om frit valg af leverandør af hjælpemidler efter Serviceloven Hjælpemidler Orientering om frit valg af leverandør af hjælpemidler efter Serviceloven Hjælpemidler frit valg af leverandør Ansøgning om hjælpemidler Du kan søge om hjælpemidler ved at henvende dig til

Læs mere

Indstilling. Forventet årsregnskab på det specialiserede socialområde pr. 2. kvartal Resume. 2. Beslutningspunkter. 3.

Indstilling. Forventet årsregnskab på det specialiserede socialområde pr. 2. kvartal Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 12. september 2011 Aarhus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og Omsorg Forventet årsregnskab på det specialiserede socialområde pr. 2. kvartal 2011 1.

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Hjælpemidler og Forbrugsgoder Træningsredskaber samt midlertidige hjælpemidler Lov om Social Service 112 Hjælpemidler, Lov

Læs mere

FORANSTALTNINGER FOR VOKSNE HANDICAPPEDE

FORANSTALTNINGER FOR VOKSNE HANDICAPPEDE Budget- og regnskabssystem 4.5.7 - side 1 Dato: 1. december 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2004 FORANSTALTNINGER FOR VOKSNE HANDICAPPEDE 5.50 Botilbud til længerevarende ophold for udviklingshæmmede,

Læs mere

Kvalitetsstandard for Hjælpemidler og forbrugsgoder. Sagsnummer: 27.60.00-P00-1-14 Politisk behandlet: DATO Revideret: Juni 2014

Kvalitetsstandard for Hjælpemidler og forbrugsgoder. Sagsnummer: 27.60.00-P00-1-14 Politisk behandlet: DATO Revideret: Juni 2014 Kvalitetsstandard for Hjælpemidler og forbrugsgoder Hvad er et hjælpemiddel og et forbrugsgode? Hjælpemidler er produkter som er fremstillet med henblik på at afhjælpe en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

Læs mere

Ansøgning om hjælpemiddel/forbrugsgode/boligindretning

Ansøgning om hjælpemiddel/forbrugsgode/boligindretning Charlottes Kommune Suderbovej 22, 1. tv Stednavn 9900 Frederikshavn Dato 04.09.2017 Sagsidentifikation - KLE 27.60.00G01 200465-0010 Ansøgning om hjælpemiddel/forbrugsgode/boligindretning efter lov om

Læs mere

Kropsbårne hjælpemidler

Kropsbårne hjælpemidler Kropsbårne efter servicelovens 112 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker højeste grad

Læs mere

Ansøgning om hjælp i henhold til lov om social service 112, 113 og 116 (hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning)

Ansøgning om hjælp i henhold til lov om social service 112, 113 og 116 (hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning) 5 708410 990779 Kommune/Områdekontor Visitationsenheden Tolbodgade 3, plan 6 8900 Randers C Forbeholdt administrationen Modtaget dato Journalnummer - KLE 27.60.00G01 Ansøgning om hjælp i henhold til lov

Læs mere

Slutdato 1.juli 2013 Jytte Thomsen, Visitation Sundhed & Omsorg Telefon E-mail jyt@viborg.dk Dato for ansøgning 03.08.12

Slutdato 1.juli 2013 Jytte Thomsen, Visitation Sundhed & Omsorg Telefon E-mail jyt@viborg.dk Dato for ansøgning 03.08.12 Frikommune Viborg Kommune Titel på forsøg Fritagelse fra at foretage en konkret og individuel vurdering af, hvilken paryk der er bedst egnet og billigst, samt tilladelse til at fastsætte et tilskudsbeløb

Læs mere

Stigende udgiftspres til botilbud og bostøtte

Stigende udgiftspres til botilbud og bostøtte Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 18. juni 2014 Stigende udgiftspres til botilbud og bostøtte 1. Resume Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) har oplevet

Læs mere

Genbrugshjælpemidler. Særlige forhold for gængse typer af hjælpemidler er beskrevet i bilag 1.1-1.6. Hvad kan borgeren forvente?

Genbrugshjælpemidler. Særlige forhold for gængse typer af hjælpemidler er beskrevet i bilag 1.1-1.6. Hvad kan borgeren forvente? Genbrugshjælpemidler 112. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1. i væsentlig grad kan afhjælpe de varige

Læs mere

Kropsbårne hjælpemidler

Kropsbårne hjælpemidler Kvalitetsstandard Kropsbårne hjælpemidler Lovgrundlag for ydelse Placering i budget Målgruppe Mål med ydelsen Kriterier for visitation Andre ydelser/ foranstaltninger Visitations- og bevillingskompetence

Læs mere

om juridiske forhold ved FreeStyle Libre 1. Baggrund

om juridiske forhold ved FreeStyle Libre 1. Baggrund Advokatpartnerselskab Ulrik Bangsbo Hansen Advokat J.nr. 308731 NOTAT om juridiske forhold ved FreeStyle Libre 1. Baggrund Abbott Diabetes Care ( Abbott ) har bedt os udarbejde et notat om borgeres adgang

Læs mere

Gribskov Kommune Kvalitetsstandard for kropsbårne hjælpemidler. 1. Rammer

Gribskov Kommune Kvalitetsstandard for kropsbårne hjælpemidler. 1. Rammer Gribskov Kommune Kvalitetsstandard for kropsbårne hjælpemidler Standardens godkendelse Standardens indhold Standarden er besluttet af Social og Sundhedsudvalget d. 6. oktober 2010. Som en del af kvalitetsopfølgningen

Læs mere

Genanvendelige hjælpemidler Forbrugsgoder og Boligindretning

Genanvendelige hjælpemidler Forbrugsgoder og Boligindretning Kvalitetsstandard for Genanvendelige hjælpemidler Forbrugsgoder og Boligindretning Ishøj Kommune 1 Vi er glade for, at kunne præsentere Ishøj og Vallensbæk kommuners kvalitetsstandard på området for genanvendelige

Læs mere

Kommunikationscentret. Information om frit valg af hjælpemidler

Kommunikationscentret. Information om frit valg af hjælpemidler Kommunikationscentret Information om frit valg af hjælpemidler 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: VÆRD AT VIDE OM FRIT VALG AF HJÆLPEMIIDLER..2 NÅR DU VÆLGER KOMMUNENS TILBUD MED LEVERING VIA KOMMUNIKATIONSCENTRET...

Læs mere

Bilag 6.3. Analyse af ½ behandlingsmæssigt fripladstilskud med henblik på vurdering af de økonomiske styringsmuligheder på området. 0.

Bilag 6.3. Analyse af ½ behandlingsmæssigt fripladstilskud med henblik på vurdering af de økonomiske styringsmuligheder på området. 0. Bilag 6.3 Den 23. august 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Analyse af ½ behandlingsmæssigt fripladstilskud med henblik på vurdering af de økonomiske styringsmuligheder på området 0. Resume MBA-Budget

Læs mere

Kvalitetsstandard. Serviceloven 112. Hjælpemidler

Kvalitetsstandard. Serviceloven 112. Hjælpemidler Kvalitetsstandard Serviceloven 112 Hjælpemidler Godkendt i Byrådet den 26. juni 2012 Værdigrundlag og politiske mål. Formålet med at yde hjælp efter serviceloven er at fremme den enkeltes muligheder for

Læs mere

Notat vedr. udgifter på hjælpemiddelområdet med udgangspunkt i regnskab 2007.

Notat vedr. udgifter på hjælpemiddelområdet med udgangspunkt i regnskab 2007. Notat vedr. udgifter på hjælpemiddelområdet med udgangspunkt i regnskab 2007. Støtte til køb af biler Der har i 2007 været 70 sager omkring særlig indretning. Sagerne har i gennemsnit kostet 42.518 kr.

Læs mere

KVALITETS-STANDARD PÅ HJÆLPEMIDLER EFTER 112 I SERVICELOVEN

KVALITETS-STANDARD PÅ HJÆLPEMIDLER EFTER 112 I SERVICELOVEN LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ HJÆLPEMIDLER EFTER 112 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og områdeledere Basisinventar

Læs mere

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Udarbejdet af: Sten Dokkedahl Dato: 10-10-2013 Sagsid.: 11578 Version nr.: 1 Kvalitetsstandard for genbrugshjælpemidler og forbrugsgoder jf. 112 og 113. Område

Læs mere

3.1 Kropsbårne hjælpemidler: Diabetes testmateriale til insulinbehandlede diabetikere type 1. Kanyler. Insulin. Victoza

3.1 Kropsbårne hjælpemidler: Diabetes testmateriale til insulinbehandlede diabetikere type 1. Kanyler. Insulin. Victoza 3.1 Kropsbårne hjælpemidler: Diabetes testmateriale til insulinbehandlede diabetikere type 1 Hvad indgår i ydelsen? At dække borgerens behov for udstyr til måling af blodsukker og injektionsmateriale,

Læs mere

Bilag 9. Aarhus Kommune. 1 Baggrund. 2 Området i dag

Bilag 9. Aarhus Kommune. 1 Baggrund. 2 Området i dag Bilag 9 Emne Til Kopi til Status på analyse af ½ behandlingsmæssig fripladstilskud med henblik på vurdering af de økonomiske Aarhus Kommune Sociale Forhold og Beskæftigelse og Børn og Unge Den 20. august

Læs mere

BØRNETEAMET. Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler

BØRNETEAMET. Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler BØRNETEAMET Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler Denne pjece henvender sig til forældre til børn med handicap, som bor i Aarhus Kommune. Pjecen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilskud til privat behandling for høretab. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om tilskud til privat behandling for høretab. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om tilskud til privat behandling for høretab August 2012 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilskud til privat behandling for høretab 13. august 2012 RN A307/12

Læs mere

PLEJEOMRÅDET. Hjælpemidler Kvalitetsstandarder

PLEJEOMRÅDET. Hjælpemidler Kvalitetsstandarder PLEJEOMRÅDET Hjælpemidler Kvalitetsstandarder Nr. 10 den 16. juli 2009 1 Indledning. Dette hæfte indeholder Plejeområdets kvalitetsstandarder på dele af hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandarderne er en

Læs mere

2011 Udgivet den 24. februar 2011. 15. februar 2011. Nr. 7. Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv.

2011 Udgivet den 24. februar 2011. 15. februar 2011. Nr. 7. Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv. Ministerialtidende 2011 Udgivet den 24. februar 2011 15. februar 2011. Nr. 7. Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv. (Vejledning nr. 6 til serviceloven) Indledning 1. I denne vejledning

Læs mere

It- og kropsbårne hjælpemidler

It- og kropsbårne hjælpemidler It- og kropsbårne hjælpemidler Kvalitetsstandard 2015 Indhold Kvalitetsstandard kropsbårne hjælpemidler Hvad er formålet?... 3 Hvad er kropsbårne hjælpemidler?... 3 kropsbårne hjælpemidler?... 3 Hvad sker

Læs mere

Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv.

Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 58 Offentligt Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv. (Vejledning nr. 6 til serviceloven) Indledning xx. Vejledning nr. 6 til serviceloven indgår

Læs mere

Artikel fra Jyllands-Posten d. 25. februar 2013

Artikel fra Jyllands-Posten d. 25. februar 2013 Artikel fra Jyllands-Posten d. 25. februar 2013 Artikel fra Jyllands-Posten d. 12. februar 2013 Efter et samråd i folketingets socialudvalg den 26. juni 2012 tog Social- og Integrationsminister Karen Hækkerup

Læs mere

KVALITETSSTANDARD HJÆLPEMIDLER:

KVALITETSSTANDARD HJÆLPEMIDLER: Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD HJÆLPEMIDLER: - UDLÅNSHJÆLPEMIDLER BOLIGINDRETNING FORBRUGSGODER KROPSBÅRNE HJÆLPEMIDLER Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for IT- og kropsbårne hjælpemidler

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for IT- og kropsbårne hjælpemidler Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 13 Kvalitetsstandard for IT- og kropsbårne hjælpemidler 2016 1 Indledning I Fredensborg Kommune ydes der hjælp og støtte til kropsbårne hjælpemidler. Kvalitetsstandarden

Læs mere

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning NOTAT Til Social- og sundhedsudvalget Kopi Fra Sundhed og Omsorg, Administrationen Emne Robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel

Læs mere

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Esbjerg d. 22. oktober 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Samarbejdet med kommunen 2 10 gode råd 1. Få det på skrift søg skriftligt, og

Læs mere

Kropsbårne, personlige hjælpemidler

Kropsbårne, personlige hjælpemidler Kvalitetsstandard Kropsbårne, personlige hjælpemidler Servicelovens 112 Godkendt i byrådet: xx.xx.12 Side 1 Indholdsfortegnelse Kropsbårne, personlig hjælpemidler 1. Befordringsgodtgørelse... 3 2. Ben-

Læs mere

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA NOTAT Forenklet model for tilskud til BPA Indledning Kommunerne har administrative byrder ved sagsbehandling i sager vedr. borgerstyret personlig assistance (BPA). Tilsvarende oplever borgerne, der modtager

Læs mere

Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter. Lov om Social Service 100.

Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter. Lov om Social Service 100. Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter Lov om Social Service 100. Lovgrundlag 100. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem

Læs mere

Budgetområde 620 Anden Social Service

Budgetområde 620 Anden Social Service Indledning omfatter primært serviceydelser, som retter sig mod almindelige borgere uden et socialt problem. Det vil sige ydelser, som er frivillige for borgeren samt ydelser, hvor tildelingen sker alene

Læs mere

Kvalitetsstandard om genbrugshjælpemidler

Kvalitetsstandard om genbrugshjælpemidler Kvalitetsstandard om genbrugshjælpemidler 2011 Indhold Indhold... 2 Visitation & Rehabilitering... 3 1. Ansøgning om et genbrugshjælpemiddel... 3 1.1. Visitation & Rehabilitering... 3 1.2 Hvad står der

Læs mere

Genbrugshjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning

Genbrugshjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning Kvalitetsstandard Genbrugshjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning Lovgrundlag for ydelse Lov om social service LBK nr 904 af 18.08.11 112, 113, 115 og 116. Placering i budget Målgruppe Center for

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Hjælpemidler 2015. Skanderborg Kommune

Kvalitetsstandarder. Hjælpemidler 2015. Skanderborg Kommune sag 14/16471 Kvalitetsstandarder Hjælpemidler 2015 Skanderborg Kommune Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd 17. december 2014. Indhold Forord... 3 Kvalitetsstandard for personlige hjælpemidler... 4 Kvalitetsstandard

Læs mere

Ældreområdet. Kvalitetsstandard. Hjælpemidler:

Ældreområdet. Kvalitetsstandard. Hjælpemidler: Ældreområdet Kvalitetsstandard Hjælpemidler: Udlånshjælpemidler Boligindretning Forbrugsgoder Kropsbårne hjælpemidler Oktober 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING..3 - formålet med kvalitetsstandarderne

Læs mere

Budgetudfordringer på genoptræningsområdet

Budgetudfordringer på genoptræningsområdet Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 30. april 2014 Budgetudfordringer på genoptræningsområdet 1. Resume Udgifterne til genoptræning er steget, og der mangler penge til

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE. Kvalitetsstandard og ydelseskatalog Særligt personlige hjælpemidler efter Servicelovens 112 og 113

GLOSTRUP KOMMUNE. Kvalitetsstandard og ydelseskatalog Særligt personlige hjælpemidler efter Servicelovens 112 og 113 GLOSTRUP KOMMUNE Kvalitetsstandard og ydelseskatalog 2015 Særligt personlige hjælpemidler efter Servicelovens 112 og 113 Godkendt af Kommunalbestyrelsen, Glostrup Kommune den xx.xx.2014 Gældende fra den

Læs mere

Spørgeguide. Indledende spørgsmål. Innovation nye produkter på markedet. Sprog. Kravspecifikationer. Emballage og holdbarhed

Spørgeguide. Indledende spørgsmål. Innovation nye produkter på markedet. Sprog. Kravspecifikationer. Emballage og holdbarhed Spørgeguide Tak, fordi du har sagt ja til at bidrage med dine erfaringer med diabeteshjælpemidler. Vi har lavet en spørgeguide til dig, som du kan tage med til dit møde med kommunen, når du skal inddrages

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Indstilling til styregruppen for grundaftaler Arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler indstiller til styregruppen

Læs mere

UDKAST NOTAT OM KOMMUNERNES UDBUDSPLIGT VED INDKØB AF PERSONLIGE HJÆLPEMIDLER DER ER OMFATTET AF FRIT VALGS-ORDNINGEN

UDKAST NOTAT OM KOMMUNERNES UDBUDSPLIGT VED INDKØB AF PERSONLIGE HJÆLPEMIDLER DER ER OMFATTET AF FRIT VALGS-ORDNINGEN UDKAST NOTAT OM KOMMUNERNES UDBUDSPLIGT VED INDKØB AF PERSONLIGE HJÆLPEMIDLER DER ER OMFATTET AF FRIT VALGS-ORDNINGEN 1. Problemstilling 1.1. IKA har bedt BvHD udarbejde et notat, der belyser, om den umiddelbare

Læs mere

IT- OG KROPSBÅRNE HJÆLPEMIDLER SAMT INDIVIDUEL KØRSEL. ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Ældre og Sundhed Bjakesvej 2-4, 3450 Allerød.

IT- OG KROPSBÅRNE HJÆLPEMIDLER SAMT INDIVIDUEL KØRSEL. ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Ældre og Sundhed Bjakesvej 2-4, 3450 Allerød. ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Bjakesvej 2-4, 3450 Allerød Tlf.: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk IT- OG KROPSBÅRNE HJÆLPEMIDLER SAMT INDIVIDUEL KØRSEL KVALITETSSTANDARDER 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

TAG DIG KÆRLIGT AF DIN KØRESTOL / DIT EL-KØRETØJ

TAG DIG KÆRLIGT AF DIN KØRESTOL / DIT EL-KØRETØJ TAG DIG KÆRLIGT AF DIN KØRESTOL / DIT EL-KØRETØJ Du har lånt en kørestol eller et el-køretøj fra Aarhus Kommune. På de næste sider kan du læse om, hvordan du kommer godt på vej med dit nye køretøj. Du

Læs mere

Notat. Bilagsnotat vedrørende tredje budgetopfølgning for budgetramme 50.56 Sundhed- og Forebyggelse

Notat. Bilagsnotat vedrørende tredje budgetopfølgning for budgetramme 50.56 Sundhed- og Forebyggelse SOCIAL OG SUNDHED Dato: 14. oktober 215 Notat Tlf. dir.: 4477 3288 E-mail: slo@balk.dk Kontakt: Susanne Lorentsen Bilagsnotat vedrørende tredje budgetopfølgning for budgetramme 5.56 Sundhed- og Forebyggelse

Læs mere

Hjælpemidler/ Forbrugsgoder

Hjælpemidler/ Forbrugsgoder Hjælpemidler/ Forbrugsgoder Kvalitetsstandard 2013 Du kan få bevilget hjælpemidler/forbrugsgoder til, at klare din daglige tilværelse, hvis du har en varigt og væsentligt nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne.

Læs mere

IT- OG KROPSBÅRNE HJÆLPEMIDLER SAMT INDIVIDUEL KØRSEL. ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Voksenrådgivningen Bjakesvej 2-4, 3450 Allerød.

IT- OG KROPSBÅRNE HJÆLPEMIDLER SAMT INDIVIDUEL KØRSEL. ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Voksenrådgivningen Bjakesvej 2-4, 3450 Allerød. ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Bjakesvej 2-4, 3450 Allerød Tlf.: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk IT- OG KROPSBÅRNE HJÆLPEMIDLER SAMT INDIVIDUEL KØRSEL KVALITETSSTANDARDER 2011 Forvaltningen/

Læs mere

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 1 Hjælpemidler. Tårnby dok.nr

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 1 Hjælpemidler. Tårnby dok.nr Dragør Kommune Tårnby Kommune Aftale om forpligtende samarbejde Delaftale 1 Hjælpemidler Tårnby dok.nr. 2024214 Forord Dragør og Tårnby Kommunalbestyrelser indgik i december 2004 en aftale om forpligtende

Læs mere

Kvartalsvis opfølgning på de specialiserede socialområder

Kvartalsvis opfølgning på de specialiserede socialområder Kvartalsvis opfølgning på de specialiserede socialområder Social- og Sundhedsudvalg Som led i økonomiaftalen for 2010 er det aftalt, at der skal foretages en kvartalsvis opfølgning på de specialiserede

Læs mere

Kvalitetsstandarder for udlånshjælpemidler og forbrugsgoder i hjemmet Serviceloven 112 og 113

Kvalitetsstandarder for udlånshjælpemidler og forbrugsgoder i hjemmet Serviceloven 112 og 113 Kvalitetsstandarder for udlånshjælpemidler og forbrugsgoder i hjemmet Serviceloven 112 og 113 Arbejdsstole og hvilestole med særlig indretning Sidde- og rygpuder Senge og madrasser Syns- høre og IT hjælpemidler

Læs mere

Sag: 13/66840. Kvalitetsstandarder hjælpemidler 2014. Skanderborg Kommune

Sag: 13/66840. Kvalitetsstandarder hjælpemidler 2014. Skanderborg Kommune Kvalitetsstandarder hjælpemidler 2014 Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse Kvalitetsstandard - personlige hjælpemidler efter servicelovens 112... 4 Kvalitetsstandard - Udlånshjælpemidler efter servicelovens

Læs mere

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske

Læs mere

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018 Beskrivelse af opgave, Budget 2015 2018 1 Det lovpligtige og nødvendige 6 Socialudvalget Budgetområde Anden Social Service Sundhedsudgifter begravelse 01a Begravelseshjælp Sundhedsloven 160 Alle borgere

Læs mere

Hvad gør jeg, når jeg bliver svagsynet?

Hvad gør jeg, når jeg bliver svagsynet? af PETER LEBECH forstander SYNSCENTRaLEN, VORDINGBORG Hvad gør jeg, når jeg bliver svagsynet? Det er en dyb personlig krise helt eller delvist at miste synet uanset alder. Denne artikel kan måske hjælpe

Læs mere

SERVICEBESKRIVELSE / KOMPETENCEPLAN Lov om social service 112 og 113 GENBRUGS- HJÆLPEMIDLER & FORBRUGSGODER

SERVICEBESKRIVELSE / KOMPETENCEPLAN Lov om social service 112 og 113 GENBRUGS- HJÆLPEMIDLER & FORBRUGSGODER SERVICEBESKRIVELSE / KOMPETENCEPLAN Lov om social service 112 og 113 GENBRUGS- HJÆLPEMIDLER & FORBRUGSGODER NY Socialafdelingen Hjælpemiddelteamet Områdekontor Brørup Stadionvej 15 6650 Brørup Side 1 af

Læs mere

"Indgribende lidelse" betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse.

Indgribende lidelse betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse. Kvalitetsstandard for Merudgifter i Lov om Social Service 41 Redigeret d. 250811 1. Lovgrundlag 41 i Lov om Social Service. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse

Læs mere

It- og kropsbårne hjælpemidler

It- og kropsbårne hjælpemidler It- og kropsbårne hjælpemidler Kvalitetsstandard 2016 Indhold Kvalitetsstandard kropsbårne hjælpemidler Hvad er formålet?... 3 Hvad er kropsbårne hjælpemidler?... 3 kropsbårne hjælpemidler?... 3 Hvad sker

Læs mere

J O U R N A L N R. : 2 0 0 9-6 13 / 6 2 9 S A G S B E H A N D L E R : K H A K O E

J O U R N A L N R. : 2 0 0 9-6 13 / 6 2 9 S A G S B E H A N D L E R : K H A K O E Tårnby Kommune Amager Landevej 76 2770 Kastrup 24-09- 2009 Vedr. Tårnby Kommunes praksis for bevilling af tilskud til køb af høreapparater, jf. servicelovens 112. Statsforvaltningen Hovedstaden har på

Læs mere

Fritvalgsordningen vedr. Særlige personlige hjælpemidler. Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse til en leverandør og en række kommuner

Fritvalgsordningen vedr. Særlige personlige hjælpemidler. Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse til en leverandør og en række kommuner Fritvalgsordningen vedr. Særlige personlige hjælpemidler Resum é: S tatsf or val tni ngen Hovedstaden udtal er, at en r ække kommuner ikke har tilsidesat reglerne i servicelovens 112 ved ikke på villingen

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder.

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjælpemidler og forbrugsgoder: 112 og 113 i Lov om Social Service (LSS). Ved hjælpemidler og forbrugsgoder forstås ydelser

Læs mere

Halvårsregnskab og forventet regnskab for 2016

Halvårsregnskab og forventet regnskab for 2016 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. september 2016 Halvårsregnskab og forventet regnskab for 2016 1. Resume Magistratsafdelingerne har udarbejdet skøn over regnskabet

Læs mere

Støtte til kropsbårne hjælpemidler

Støtte til kropsbårne hjælpemidler Kvalitetsstandard for Støtte til kropsbårne hjælpemidler Ishøj Kommune 1 Jeg er glad for, at kunne præsentere kommunens kvalitetsstandard på området for kropsbårne hjælpemidler. Kvalitetsstandarden beskriver

Læs mere

Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv.

Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv. VEJ nr 7 af 15/02/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 2. marts 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-3605 Senere ændringer til forskriften VEJ nr 5 af 18/01/2012

Læs mere

Prisaftale. Randers Kommune og Optikere i Randers og omegn

Prisaftale. Randers Kommune og Optikere i Randers og omegn Prisaftale mellem Randers Kommune og Optikere i Randers og omegn vedr. optiske synshjælpemidler omfattende optik til personer med medicinsk-optisk definerede varige øjenlidelser. Gældende fra 1. januar

Læs mere

Koncern Plan og Udvikling. Enhed for Kommunesamarbejde. Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Koncern Plan og Udvikling. Enhed for Kommunesamarbejde. Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Koncern Plan og Udvikling Enhed for Kommunesamarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5416 Web www.regionh.dk Dato: 28. september 2010 Præcisering og uddybning

Læs mere

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning - VSU Udarbejdet af: Job og Aktiv Dato: 1. oktober 2012 Sagsid.: std Version nr.: 6 Kvalitetsstandard for Område Specialundervisning for voksne Kompenserende

Læs mere

Svendborg Kommunes service til ældre og handicappede

Svendborg Kommunes service til ældre og handicappede Svendborg Kommunes service til ældre og handicappede i hjemmeplejen Serviceinformation Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Forord:...3 2. Værdier og formål med hjælpen:...3

Læs mere