Aktuelle tendenser i færøsk økonomi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aktuelle tendenser i færøsk økonomi"

Transkript

1 121 Aktuelle tendenser i færøsk økonomi Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Færøsk økonomi har været præget af stilstand de seneste par år. Væksten i det nominelle bruttonationalprodukt, BNP, har således i 211 og 212 været omtrent på niveau med forbrugerprisstigningerne. 1 Den økonomiske udvikling på Færøerne er i høj grad afhængig af fiskeriet og havbrugene. Eksportværdierne af makrel og laks udviklede sig også i 212 positivt. På aggregeret plan kompenserede det mere end for den fortsatte tilbagegang i det traditionelle bundfiskeri, hvor mange fiskere er økonomisk hårdt pressede. Husholdningerne har konsolideret sig, og de synes at være præget af stor usikkerhed. Det har lagt en dæmper på det private forbrug og dermed også på visse afledte investeringer. Importen ekskl. skibe og fly steg dog betydeligt i 212. Specielt import til erhverv drev fremgangen. Eksporten steg også, men noget mindre. Det betød, at handelsbalancen gik fra overskud i 211 til underskud i 212. Ledigheden er faldet de seneste år, uden at beskæftigelsen er steget tilsvarende. Det afspejler, at der har været nettoudvandring, og at et stigende antal personer med bopæl på Færøerne arbejder i udlandet. Forbrugerpriserne var i 2. kvartal 213,3 pct. lavere end året før. Prisfaldet skyldtes især lavere priser på energi, transport og boligrelaterede udgifter. Nationalregnskab Det nominelle BNP steg 1,9 pct. i 212 efter at være vokset 2,4 pct. året før. Begge år lå væksten i det nominelle BNP lige omkring årsstigningstakten i forbrugerpriserne. Aktiviteten synes dermed at have stået i stampe de sidste par år. Det følger dog efter en betydelig stigning i nominelt BNP i 21, jf. tabel 1, primært som følge af gunstige fiskepriser. Desuden blev Færøerne under tilbageslaget i 28-9 mindre hårdt ramt end de fleste andre vestlige økonomier. Det nominelle BNP lå i 212 knap 9 pct. over niveauet i 27. I samme periode er forbrugerpriserne steget godt 1 pct. 1 En konjunkturvurdering af færøsk økonomi er udfordret af, at det statistiske materiale er begrænset. Fx opgøres BNP kun nominelt, årligt og med betydelig forsinkelse. Det færøske statistikbureau, Hagstova Føroya, arbejder dog på at kunne offentliggøre et realt nationalregnskab om nogle år.

2 122 FAKTA OM FÆRØERNE Folketal (primo 213) heraf i Tórshavn kommune heraf år Antal lønmodtagere (fuldtid, årsgennemsnit, 212) Ledighed (fuldtid, årsgennemsnit, 212) Bruttonationalprodukt pr. indbygger, 212 (1. kr.) Disponibel bruttonationalindkomst pr. indbygger, 211 (1. kr.) Til sammenligning var BNP pr. indbygger i Danmark 326. kr. i 212, og disponibel bruttonationalindkomst pr. indbygger var 323. kr. i 211. De senere års stigning i det nominelle BNP har været drevet af eksporten af fisk. Den indenlandske efterspørgsel har været svag med afdæmpet vækst i det offentlige forbrug og bruttoinvesteringerne, som med store udsving fra år til år fortsat ligger under niveauet i Det private forbrug faldt i 28-1, men rettede sig i 211. Husholdninger Husholdningerne er fortsat afventende, hvilket lægger en dæmper på den private efterspørgsel. Forbruget som andel af disponibel indkomst faldt kraftigt fra knap 98 pct. i 27 til knap 85 pct. to år senere. Forbrugskvoten er derefter kun steget svagt og lå i 212 knap 5 procentpoint under gennemsnittet for de sidste 15 år. Lettelsen af landsskatten på indkomst, der fik virkning fra januar 212, synes kun at have haft begrænset effekt på forbruget. NATIONALREGNSKAB, NOMINELLE VÆKSTRATER Tabel 1 Pct., år-år (Andel af BNP, 211) Privat forbrug... (55,4) 5,8 -,2-1,4-1,6 8,2 n.a. Offentligt forbrug... (31,5) 8,2 1,5 1,8 3,7 1,9 n.a. Bruttoinvesteringer i alt... (18,4) 28,4-34,6-17,4 2,7-4,1 n.a. Eksport af varer og tjenester... (49,1) 6,5 7,8-11, 15,2 12,9 n.a. Endelig anvendelse lig samlet tilgang... (154,4) 1,3-3, -5,7 6,8 6,6 n.a. Import af varer og tjenester... (54,4) 18,7-6,8-13,2 6,6 15,4 n.a. Bruttonationalprodukt... (1,) 5,9 -,8-1,7 7, 2,4 1,9 Bruttonationalindkomst... (14,9) 5,7-2,9-3,6 11,2 3,7 n.a. Disp. bruttonationalindkomst... (113,2) 7,3-5,1-3,3 11, 5,4 n.a. Memo: Forbrugerpriser... 3,6 6,3-1,,4 2,3 2,2 Anm.: Bruttonationalindkomst er BNP tillagt løn- og formueindkomst, netto. Disponibel bruttonationalindkomst er bruttonationalindkomst tillagt overførsler fra udland, netto.

3 123 Vurderet ud fra momsindbetalingerne har der været en vis fremgang i det private forbrug i 1. halvår 213. Mens det samlede private forbrug har udviklet sig svagt, er salget af personbiler målt ved importværdien gået markant frem siden foråret 29, hvor niveauet dog var meget lavt. Importværdien af personbiler ligger nu over gennemsnittet siden 2. Forbrugertilliden måles halvårligt og var i både januar og juni 213 svagt positiv og på det højeste niveau siden juni 27. Fremgangen i forhold til de foregående målinger skyldtes både, at forbrugerne vurderede den aktuelle situation bedre end for 12 måneder siden, og at de så mere positivt på fremtiden. Det gjaldt både for familiens egen og Færøernes økonomi. De opgjorte boligpriser svinger fra kvartal til kvartal, men har de seneste år overordnet set været konstante efter at være faldet ca. 2 pct. i perioden Priserne er nu på samme niveau som i 26, hvor de allerede var i gang med den kraftige stigning, som fortsatte frem til midten af 27. Boligsalget er steget betydeligt siden midten af 29 og lå i 212 mere end en tredjedel over gennemsnittet siden Arbejdsmarked Beskæftigelsen målt ved antallet af lønmodtagere efter sæsonkorrektion steg i 1. halvår 212 og har derefter været stort set uændret, jf. figur 1. Kun en meget begrænset del af det store fald i 28-1 er indhentet, LØNUDBETALINGER OG ANTAL LØNMODTAGERE Figur 1 Mio. kr. 625 Personer Lønudbetalinger Antal lønmodtagere (højre akse) Anm.: Sæsonkorrigerede månedsdata. 3 måneders glidende gennemsnit for lønudbetalinger. Seneste observation er juni 213 for antal lønmodtagere og juli 213 for lønudbetalinger.

4 124 ÆNDRING I ANTAL LØNMODTAGERE I UDVALGTE SEKTORER Figur 2 Pct. 1 Pct Offentlig sektor (41 pct.) Private tjenesteerhverv (31 pct.) Byggeri (7 pct.) Fiskeri (7 pct.) Fiskeindustri (6 pct.) Fiskeopdræt (3 pct.) Anm.: Tal for 213 viser ændringen for perioden januar-juni 213 i forhold til samme periode i 212. Tal i parentes i figurforklaringen angiver sektorens andel af den samlede lønmodtagerbeskæftigelse i 212. og beskæftigelsen ligger fortsat betydeligt under niveauet før den kraftige stigning i Fordelt på brancher var der i 212 fremgang i antallet af ansatte inden for fiskeindustrien, jf. figur 2. Det skyldes til dels, at fangsten af makrel og sild er steget, men skal også ses på baggrund af, at Færøernes største virksomhed, Faroe Seafood, gik konkurs i december personer ansat på selskabets fiskefabrikker og skibe mistede dermed deres job. Dele af selskabet er siden blevet solgt, men kun en mindre del af produktionen er atter kommet i gang. Fiskeopdræt er et erhverv, der har haft en særdeles positiv udvikling de senere år. Det har betydet stigende beskæftigelse, men da produktionen er meget lidt arbejdskraftsintensiv, har det kun haft begrænset effekt på den samlede beskæftigelse. Antallet af ansatte inden for de private tjenesteerhverv stabiliserede sig i sidste del af 212 efter tilbagegang i de foregående år. I de første måneder af 213 steg beskæftigelsen i forhold til de samme måneder året før. Det var specielt virksomheder inden for kommunikation og den finansielle sektor, der var årsag til faldet i 212, mens hoteller og anden transport end søtransport trak i modsat retning. Den offentlige beskæftigelse har stort set været konstant siden begyndelsen af 29 og udgjorde i 212 over 4 pct. af det samlede antal lønmodtagere på Færøerne. Byggeriet var i stadig tilbagegang i 212 målt på antallet af lønmodtagere. Efter et større fald fra midten af 28 og frem til begyndelsen af 21 har tilbagegangen dog været begrænset. Ud fra de første måneder i 213 lader der endnu ikke til at være sket en vending. Beskæftigelsen er nu på samme niveau som i 22, dvs. før højkonjunkturen med kraftigt stigende boligpriser satte ind på Færøerne.

5 125 I takt med at byggeaktiviteten er gået ned på Færøerne, har et betydeligt antal færøske håndværkere fundet beskæftigelse i udlandet, specielt Norge. Det er som udgangspunkt positivt, at udlandet efterspørger de færøske håndværkeres kvalifikationer, og at arbejdskraften er yderst mobil. Det store antal færinger, som arbejder i udlandet, skal dog også ses i lyset af, at de færøske skattefradrag er særdeles gunstige for personer, der arbejder i udlandet. På Færøerne er der imidlertid mangel på arbejdskraft inden for visse faggrupper, bl.a. elektrikere, og der er tegn på flaskehalse. Risikoen er, at både mindre og større bygge- og vedligeholdelsesprojekter ikke kan sættes i gang, da den nødvendige arbejdskraft til dele af projektet ikke kan skaffes eller vil være meget dyr. Det kan bevirke, at ellers rentable byggeinvesteringer ikke foretages, eller at der kommer uholdbart høje lønstigninger. Med fortsat mangel på arbejdskraft inden for visse håndværksfag vil større projekter, herunder offentlige, kunne lægge et unødigt pres på økonomien. Hvis manglen på arbejdskraft fortsætter i adskillige år, vil det også på længere sigt kunne give et strukturelt problem, da der vil være meget få faglærte håndværkere tilbage på Færøerne til at uddanne nye. Ledigheden på Færøerne er faldet siden begyndelsen af 211 og udgjorde i juli 213 4,3 pct. af arbejdsstyrken, jf. figur 3 (venstre). Antallet af arbejdsløse er faldet langt mere, end stigningen i antallet af lønmodtagere kan forklare. Det skal ses i lyset af, at antallet af personer, der har bopæl på Færøerne, men arbejder i udlandet, er steget de senere år. Desuden er der på Færøerne en tydelig tendens til, at stigende ledighed medfører øget nettoudvandring. Det har også været tilfældet i de seneste år, men dog langt mindre end i første halvdel af 199'erne, jf. figur 3 (højre). Nettoudvandringen har de senere år været af en størrelse, så det har overskygget, at demografien umiddelbart indebærer en LEDIGHED OG NETTOINDVANDRING Figur 3 Pct Personer Ledighedsprocent Nettoindvandring Anm.: Sæsonkorrigerede månedsdata for ledighedsprocenten, hvor seneste observation er juli 213.

6 126 lille stigning i antallet af personer i den erhvervsaktive alder. Set over de seneste ti år har antallet af årige ligget nogenlunde konstant omkring 29. personer. Arbejdsstyrken på Færøerne har potentiale til at kunne øges, hvis de udvandrede færinger vender tilbage, eller hvis færinger, der arbejder i udlandet, søger beskæftigelse på Færøerne. I givet fald vil det under en kommende højkonjunktur mindske presset på arbejdsmarkedet. Fiskeri og havbrug Fisk udgjorde i 212 ca. en syvendedel af den samlede bruttoværditilvækst på Færøerne og knap 95 pct. af vareeksporten. Udviklingen i fiskerierhvervene og havbrugene har dermed afgørende betydning for færøsk økonomi. Både fiskepriserne og fangstmængderne kan svinge betydeligt over tid, hvilket umiddelbart udgør en sårbarhed for økonomien som helhed. Risikoen er dog mindsket ved, at indtjeningen i stigende grad er blevet fordelt på flere forskellige slags fisk, jf. figur 4. Desuden har Færøerne byttet fiskerettigheder med en række lande, hvilket gør økonomien mere modstandsdygtig over for en evt. midlertidig lavere bestand af fisk i færøsk farvand. Det traditionelle lokale bundfiskeri er økonomisk svagt. Fangsterne af torsk og kuller i færøsk farvand er meget lave, og udsigterne for de VÆRDI AF FISKEEKSPORT Figur 4 Mia. kr Bundfisk Pelagisk Havbrug Andet Anm.: Pelagiske fisk lever i de åbne vandmasser og ikke på bunden eller i kystfarvande. De inkluderer bl.a. makrel, sild, hvilling, lodde og brisling. Bundfisk dækker bl.a. torsk, sej og kuller. Havbrug inkluderer laks og ørred. Andet indeholder bl.a. skaldyr.

7 127 kommende år er ikke gode ifølge Færøernes Fiskeriundersøgelse. De lave fangster skyldes formentligt overfiskeri. Desuden er priserne på det europæiske marked faldet, da fangsterne i Barentshavet er steget. Samtidig har olieprisen været høj, hvilket har øget omkostningerne i et i forvejen økonomisk presset erhverv. Havbrugene har været en succeshistorie de senere år. Siden 29 har indtægterne været ekstraordinært høje, og laks stod i 212 for 37 pct. af den samlede eksportværdi af fisk. Priserne har været gunstige og ligger noget over produktionsomkostningerne. Mængden af slagtede fisk er desuden øget markant og var i 212 knap 63. ton, hvilket var ca. 25 pct. mere end i 211. Den slagtede mængde ventes i år at ligge på omtrent samme niveau som sidste år. Det vurderes at være tæt på kapacitetsgrænsen, hvis sygdomsepidemier med store omkostninger til følge skal undgås. Der foregår dog forsøg med at rykke havbrugene længere ud i fjordene og også ud i åbent farvand. Hvis det viser sig at være økonomisk rentabelt, vil det på længere sigt kunne udvide produktionen markant. Det pelagiske fiskeri ved Færøerne, dvs. især sild og makrel, er siden 21 steget markant. Det skyldes specielt makrel, hvor Færøerne siden 21 har fastsat sin egen kvote efter resultatløse forhandlinger med Norge, Island og EU om en anden fordeling af den samlede kvote. Landsstyret satte den autonome færøske kvote til knap 15. tons i 212. En del blev byttet med Rusland og Island mod fiskeri i deres farvande tons blev tildelt færøske skibe, som imidlertid kun fangede godt 1. tons. I 213 må de færøske skibe fange 144. tons mod ca. 3. tons i henhold til de gamle internationale aftaler. I 213 har Færøerne desuden fastsat sin egen kvote for nordhavssild på 15. tons. Det er mere end tre gange højere end det, som aftalerne i de foregående år med Norge, Island, EU og Rusland ville have givet. Det internationale råd for havudnyttelse, ICES, vurderer, at de individuelt fastsatte makrelkvoter af Færøerne, Norge, Island og EU vil bevirke overfiskning, ligesom den færøske individuelt fastsatte sildekvote vurderes at gøre det. At Færøerne fastsætter deres egne og betydeligt højere kvoter for makrel og sild end i de hidtidige aftaler begrundes med, at vandringsmønstrene har ændret sig, således at der nu findes markant flere sild og makrel i færøsk farvand, end da de gamle kvotefordelinger blev aftalt. Hvis kvoterne udnyttes fuldt ud, vil bidraget til færøsk økonomi umiddelbart være betydeligt, om end det i høj grad afhænger af priserne. Uenigheden om silde- og makrelkvoterne har imidlertid betydet, at der ikke er indgået nye aftaler med Norge og EU om andre fiskearter. Færøske skibe må derfor ikke fange fisk i den norske del af Barentshavet

8 128 eller fange sild i norsk og EU-farvand. Det har negativ indvirkning på indtjeningen i færøsk fiskeri. EU indførte i slutningen af august handelssanktioner over for Færøerne som reaktion på, at Færøerne havde fastsat deres egen kvote for sild. Sanktionerne indeholder et import- og transitforbud i EU for sild og makrel fra Færøerne. Desuden må færøske fartøjer, som fisker sild og makrel, samt skibe, som fisker færøsk sild og makrel på færøsk fiskerilicens, ikke anvende havne i EU. Sanktionerne kan få negative konsekvenser, da det europæiske marked er vigtigt. Eksporten af sild og makrel til EU stod i 212 for ca. 1 pct. af Færøernes samlede eksport. Branchen mener dog, at markederne også er store uden for EU. I givet fald afhænger de økonomiske konsekvenser af, om det kan lykkes for Færøerne at udnytte kvoterne, at få adgang til andre markeder end EU's og samtidig opnå en fornuftig pris. Finansiel sektor Færøske bankers udlån på Færøerne til husholdninger har været stort set konstant de seneste par år, mens det er faldet til erhverv. Udlånet til husholdninger og erhverv udgjorde i slutningen af juli 213 ca. 5 henholdsvis knap 4 pct. af BNP. Udviklingen i bankernes udlån skal ses i sammenhæng med den alt for lempelige kreditgivning frem til krisen, der bl.a. førte til Eik Banks konkurs. Desuden melder bankerne, at efterspørgslen efter kredit både hos husholdningerne og virksomhederne er lav. Det skal ses i lyset af, at efterspørgslen efter lån typisk følger den økonomiske aktivitet. De færøske bankers balance udgjorde ved udgangen af 212 ca. 21 pct. af BNP, heraf er en del udlånsaktiviteter i Danmark og Grønland. I tilfælde af problemer i banksektoren vil det kunne medføre så betydelige tab, at landsstyret ikke vil kunne håndtere dem. Udenrigshandel Der var i 212 et underskud på handelsbalancen ekskl. skibe og fly på 145 mio. kr., svarende til 1,1 pct. af BNP. Inkluderes skibe og fly, var der som følge af ekstraordinært store indkøb af disse et underskud på handelsbalancen på mio. kr., jf. tabel 2. Det svarer til 8,6 pct. af BNP. Målt i værdi steg eksporten ekskl. skibe og fly 9 pct. fra 211 til 212. Det dækker primært over en fortsat fremgang i eksporten af laks og makrel. Importværdien ekskl. skibe og fly steg 17 pct. fra 211 til 212. Stigningen var hovedsageligt drevet af, at erhvervene øgede importen, jf. figur 5, men også af stigende oliepriser. Brændstof udgør en betydelig del af den færøske import, da fiskeflåden er meget energiintensiv, og en

9 129 HANDELS- OG BETALINGSBALANCE Tabel 2 Mio. kr Eksport Eksport ekskl. skibe og fly Import Import ekskl. skibe og fly Handelsbalance Handelsbalance ekskl. skibe og fly Betalingsbalancens løbende poster n.a. stor del af boligopvarmningen sker ved hjælp af olie. Importen af varer til husholdningernes forbrug steg kun ganske beskedent. De foreløbige opgørelser for 1. halvår 213 viser, at både eksport og import ekskl. fly ligger højere end i samme periode året før. Betalingsbalancens løbende poster er endnu ikke opgjort for 212. Det store underskud på handelsbalancen vil dog vise sig i opgørelsen. I modsat retning trækker, at lønindkomsterne fra personer, der bor på Færøerne, men arbejder i udlandet, ventes at være steget fra 211 til 212. VÆRDI AF IMPORT EKSKL. SKIBE OG FLY FORDELT PÅ UNDERKOMPONENTER Figur 5 Indeks, primo 26 = Forbrugsvarer (18 pct.) Olie mv. (2 pct.) Byggeri (5 pct.) Maskiner mv. (7 pct.) Øvrig import, ekskl. skibe og fly (31 pct.) Anm.: Sum af seneste 12 måneder omregnet til indeks. Seneste observation er juli juni 213. Tal i parentes angiver andel af samlet import i 212. Fly og skibe udgjorde i pct. af den samlede importværdi, hvilket var ekstraordinært højt.

10 13 Offentlige finanser Siden 28 har der været underskud på de offentlige finanser. Underskuddet har dog været faldende og var i 212 på 3 mio. kr., svarende til 2,2 pct. af BNP. Kommunerne og de offentlige pensionsfonde, som er i opbygningsfasen, havde overskud, mens der var underskud i lands- og arbejdsløshedskassen, jf. tabel 3. Den obligatoriske arbejdsløshedskasse har kørt med underskud de senere år. Det skal ses i lyset af konjunkturerne, der medfører store udbetalinger på grund af relativt mange ledige, og svigtende indbetalinger som følge af lave lønindkomster. Stramninger i 212 har medført lavere udbetalinger end ellers, og vurderet ud fra de gennemsnitlige niveauer for ledigheden og lønudbetalingerne de senere år lader de til at have været tilstrækkelige til, at kassen over tid kan hvile økonomisk i sig selv. Underskuddet i landskassen på 335 mio. kr. i 212 var på niveau med underskuddet året før, jf. tabel 4. Både indtægterne og udgifterne var dog faldet med over 15 mio. kr. Bloktilskuddet har været frosset fast i nominelle termer siden 22, men blev fra 212 reguleret i overensstemmelse med det generelle prisog lønindeks på den danske finanslov. Det betød i 212 en stigning på 8,6 mio. kr., hvorved bloktilskuddet udgjorde 4,6 pct. af BNP. I 213 er bloktilskuddet 632,2 mio. kr. Landsstyret har besluttet, at landskassen skal have overskud fra 216. De seneste års økonomiske fremgang har bidraget hertil, ligesom visse besparelser og nye afgifter på fiskeri af makrel har mindsket underskuddet. Fra 212 blev pensionsopsparing desuden beskattet ved indbetaling i stedet for ved udbetaling. Det øger indtægterne i disse år, men mindsker de fremtidige skatteindtægter. Da indtægterne i stort omfang er blevet anvendt til skattelettelser, har det øget presset på de offentlige finansers holdbarhed. Yderligere tiltag er nødvendige, hvis målet om overskud i 216 skal nås. Det er i den forbindelse positivt, at landsstyret har udarbejdet en konso- OFFENTLIGE DELSEKTORERS SALDO Tabel 3 Mio. kr Landskassen Kommuner Arbejdsløshedskasse Offentlige pensionsfonde Offentlig saldo Anm.: DAU-saldo for landskassen og kommunerne. Kilde: Landsbanki Føroya, Arbeiðsloysisskipanin (den færøske arbejdsløshedskasse) og Rigsombudsmanden på Færøerne.

11 131 LANDSKASSENS FINANSER Tabel 4 Mio. kr Finanslov 213 Skatter og afgifter mv Andre indtægter Bloktilskud Indtægter i alt Driftsudgifter Anlægsudgifter Renteudgifter, netto Udgifter i alt Saldo Landskassens bruttogæld, ultimo Anm.: Den opgivne bruttogæld for 212 og 213 er skøn fra marts 213 fra Landsbanki Føroya. Tilbagebetaling af lån fra Island på 3 mio. kr. mindsker bruttogælden i 212. Opgørelse i forbindelse med nedlæggelse af Landsbanki Føroya ventes at mindske bruttogælden med 16 mio. kr. i 213. Kilde: Fíggjarmálaráðið (Landsstyreområdet for finansanliggender), Landsbanki Føroya og Rigsombudsmanden på Færøerne. lideringsplan med konkrete forslag. Imidlertid er kun en mindre del af planerne vedtaget og implementeret. Det øger usikkerheden i befolkningen og kan lægge en dæmper på forbruget og investeringerne. En fremrykning af beslutningerne vil også øge troværdigheden om, at det vil lykkes at opnå overskud fra 216. En del af forbedringen af landskassens indtægter skal stamme fra resurseafgifter på fiskeri og havbrug. Landsstyret forventer i 213 indtægter på 12 mio. kr. I 212 gav afgifter på fiskeri af makrel 69 mio. kr. Resurseafgiften er i høj grad afhængig af, hvordan det står til i fiskeriet, og provenuet kan derfor svinge markant over tid. I år med ekstraordinært høje indtægter er det derfor vigtigt, at de offentlige udgifter ikke følger med op, da der ellers vil være et finansieringshul i de år, hvor resurseafgiften giver et normalt eller lavt provenu. Forbrugerpriser Den årlige stigningstakt i forbrugerpriserne er faldet de seneste kvartaler, og forbrugerpriserne var i 2. kvartal 213,3 pct. lavere end i samme kvartal året før, jf. figur 6. Det er betydeligt lavere end gennemsnittet siden 2 på knap 2 pct. Den lavere prisstigningstakt kan primært henføres til, at priserne på energi, transport og boligrelaterede udgifter, såsom husleje, renter og vedligeholdelse, nu er lidt lavere end for et år siden. Disse poster har ellers gennem 212 givet et positivt bidrag til stigningen i forbrugerpriserne.

12 132 STIGNINGER I FORBRUGERPRISERNE Figur 6 Procentpoint 3 Pct., år-år Mad, drikkevarer og tobak Beklædning og fodtøj Husleje, renter og vedligehold Brændsel, el, gas og varme Boligudstyr og husholdningstj. Transport Fritid og kultur Øvrige, inkl. afrunding Forbrugerpriser (højre akse) Kilde: Hagstova Føroya og egne beregninger. Økonomiske udsigter Udsigterne for færøsk økonomi afhænger i høj grad af udviklingen i fiskeriet og havbrugene, hvor både priser og mængder kan svinge betydeligt over tid. Det er dog et grundvilkår i en økonomi med så stor afhængighed af fisk. Aktuelt klarer havbrugene sig særdeles godt, ligesom Færøerne de senere år har øget fangsten af makrel markant. Hvis de autonomt fastsatte kvoter for sild også udnyttes, vil de give et bidrag til aktiviteten i form af øget fangstmængde. For at sikre en fornuftig indtjening også på længere sigt er det vigtigt, at der tages hensyn til bæredygtigheden, når kvoterne for de forskellige slags fisk fastsættes. EU's sanktioner som følge af de autonomt fastsatte kvoter for sild i 213 forhindrer bl.a. Færøerne i at lande og sælge sild og makrel i EU. Dermed mister Færøerne det vigtige europæiske marked og kan ikke forvente at opnå de samme priser som ellers. Tilliden i den private sektor er lav, hvilket kan dæmpe den indenlandske efterspørgsel. Usikkerheden skyldes til dels, at Færøerne er en lille åben økonomi, og de internationale konjunkturer derfor spiller en betydelig rolle. Det gælder både importpriserne, men også fiskepriserne og afsætningsmulighederne for fisk. En fremgang i verdensøkonomien må også ventes at smitte positivt af på Færøerne. Omvendt kan EU's

13 133 sanktioner vedrørende makrel og sild øge usikkerheden om de fremtidige indkomster, hvilket kan dæmpe den indenlandske efterspørgsel. Det er positivt, at landsstyret vil opnå overskud for landskassen fra 216. En uholdbar finanspolitik vil hurtigt kunne resultere i lavere kreditværdighed og højere renter. Der er imidlertid betydelig usikkerhed om, hvordan landsstyret vil reducere underskuddet. Jo hurtigere konsolideringen bliver gennemført, jo før kan husholdningerne og virksomhederne få en afklaring og begynde at planlægge derefter. En hurtig implementering vil også øge troværdigheden vedrørende finanspolitikken og dermed kunne påvirke den færøske landskasses kreditvurdering positivt. Kreditvurderingsbureauet Moody's har i september 213 bekræftet sin vurdering af Færøernes kreditværdighed til Aa3. Der er dog risiko for en senere nedjustering på grund af usikkerhed om færøsk økonomi som følge af EU's handelssanktioner over for Færøerne. Et stort antal personer med bopæl på Færøerne arbejder i udlandet. Med udsigt til fortsat høj efterspørgsel efter færøsk arbejdskraft i udlandet, er der umiddelbart ikke noget, der tyder på, at det vil ophøre. I de senere år har det været med til at dæmpe de negative effekter af den svage økonomiske aktivitet på Færøerne. Imidlertid kan en stigende indenlandsk efterspørgsel, specielt efter boliginvesteringer, blive hæmmet af, at der enten er eller meget hurtigt kan opstå mangel på arbejdskraft inden for visse erhverv.

AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI

AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I 1 voksede færøsk økonomi efter et par år præget af stilstand. Det nominelle bruttonationalprodukt,

Læs mere

AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI

AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI Søren Lejsgaard Autrup, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I 214 fortsatte det stærke opsving i færøsk økonomi, der begyndte i 213. Det nominelle bruttonationalprodukt,

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 7

KonjunkturNYT - uge 7 KonjunkturNYT - uge 7. februar. februar Danmark Firmaernes samlede salg omtrent uændret i Fremgang i eksporten af varer og tjenester i Stigning i overskuddet på betalingsbalancen i Rekord i bilsalget i

Læs mere

DET RÅDGIVENDE UDVALG VEDRØRENDE FÆRØERNE BERETNING DEN ØKONOMISKE UDVIKLING PÅ FÆRØERNE I 1998/99 DECEMBER 1999

DET RÅDGIVENDE UDVALG VEDRØRENDE FÆRØERNE BERETNING DEN ØKONOMISKE UDVIKLING PÅ FÆRØERNE I 1998/99 DECEMBER 1999 DET RÅDGIVENDE UDVALG VEDRØRENDE FÆRØERNE BERETNING OM DEN ØKONOMISKE UDVIKLING PÅ FÆRØERNE I 1998/99 DECEMBER 1999 Indholdsfortegnelse SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER...3 1. KONJUNKTURUDVIKLINGEN...3 2.

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI

AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI Anders Møller Christensen og Carina Moselund Jensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING NATIONALREGNSKAB OG HANDELSBALANCE Grønland står over for

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal November 2013

Status på udvalgte nøgletal November 2013 Status på udvalgte nøgletal November 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling De danske nøgletal sender tvetydige signaler for tiden. På den ene side er indikatoren, der

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 11

KonjunkturNYT - uge 11 KonjunkturNYT - uge 11 9. marts 1. marts 1 Danmark Fremgang i den private beskæftigelse i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i. kvartal Fortsat fald i den offentlige beskæftigelse i. kvartal

Læs mere

Vækstpause med lysere tider forude

Vækstpause med lysere tider forude DI ANALYSE september 2014 Vækstpause med lysere tider forude Dansk økonomi er medio 2014 ramt af en vigende eksport, som dog forventes at være midlertidig. Der ventes fortsat tiltagende vækst i euro-landene

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 22

KonjunkturNYT - uge 22 KonjunkturNYT - uge. maj 8. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal 1 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i maj Penge- og realkreditinstitutternes udlån er omtrent uændret siden årsskiftet

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI

AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI Anders Møller Christensen og Carina Moselund Jensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Grønland står over for betydelige økonomiske problemer.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Januar 2014

Status på udvalgte nøgletal Januar 2014 Status på udvalgte nøgletal Januar 214 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Et nyt år er skudt ind, og i statsministerens nytårstale blev der talt om økonomisk stemningsskifte.

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA?

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? 9. marts 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Frem mod udbruddet af finanskrisen

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

Udsigt til svag fremgang i byggeriet November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien,

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 41

KonjunkturNYT - uge 41 KonjunkturNYT - uge 8. oktober. oktober Danmark Stigning i eksporten i august Overskud på betalingsbalancen i august IMF nedjusterer skøn for den globale vækst Stigning i både husholdningernes og erhvervenes

Læs mere

Indberetning nr. 1 / 2014

Indberetning nr. 1 / 2014 Færøudvalget 2013-14 FÆU Alm.del Bilag 10 Offentligt Rigsombudsmanden på Færøerne Tórshavn, den 15. januar 2014 J.nr. 323-1 - dmk Indberetning nr. 1 / 2014 Emner: Lagmandens nytårstale, der var uden særlige

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri

Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri Næstved Erhverv, Fremtidens Bygge- og Anlægsbranche, Ny Ridehus, 17. februar 2015 Dansk Byggeri

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Aktuelle tendenser i den grønlandske økonomi

Aktuelle tendenser i den grønlandske økonomi 139 Aktuelle tendenser i den grønlandske økonomi Anders Møller Christensen og Carina Moselund Jensen, Økonomisk Afdeling Grønland blev kun i beskedent omfang påvirket af den internationale økonomiske krise,

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5 Dansk økonomi Danmark taber markedsandele Låneomlægninger giver plads til forbrug Beskæftigelsesfaldet fortsætter ind i 2004 Boligbyggeriet vinder frem Regeringens udmeldinger mangler konsistens 10. december

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3 Udsigt til svag fremgang i byggeriet #1 #7. november 13 Side 1 di.dk Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Data for 3. kvartal 2014 RESUMÉ Da den seneste økonomiske krise landede i efteråret 2008, ramte det vikarbeskæftigelsen hårdt. Frem til slutningen af 2009 mistede

Læs mere

Analyse fra AutoBranchen Danmark

Analyse fra AutoBranchen Danmark Nr. 1 20. marts 2014 (1. kvartal) Analyse fra AutoBranchen Danmark Effekten af højere totalskadegrænse kan allerede ses Forsikringsbranchen skummer fløden Stigning i antallet af totalskader Salget i 2014

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere