Østre Landsrets embedsregnskab for 2005

Transkript

1 Østre Landsrets embedsregnskab for 2005 Dato 7. marts 2006 J.nr. 11F-ØL Indledning Østre Landsret udarbejder hvert år en handlingsplan, der indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som Østre Landsret vil iværksætte for at opfylde Danmarks Domstoles overoverordnede målsætninger. Handlingsplanen bliver drøftet i landsrettens samarbejdsudvalg og alle medarbejdere får mulighed for at bidrage med ideer til handlingsplanen bl.a. på plenarmøder for landsrettens dommere og på møder mellem landsrettens præsident og retssekretærerne mv. i landsrettens sektioner. Fra 2006 udarbejder hver enkelt sektion tillige handlingsplaner, som udmønter den overordnede handlingsplan på sektions- og afdelingsniveau. Som led i handlingsplanen fastlægges målsætninger for landsrettens sagsbehandlingstider. Målsætningerne er udarbejdet efter drøftelser med landsrettens medarbejdere og udtrykker, hvilke mål landsretten ønsker at nå for det pågældende år for så vidt angår forberedelsestid, berammelsestid og gennemløbtid for domsforhandlede civile sager og straffesager. I landsrettens embedsregnskab for det enkelte år redegør vi for, i hvilket omfang det lykkedes at opfylde de målsætninger, der er fastsat for et pågældende år for så vidt angår forberedelsestid, berammelsestid og gennemløbtid for domsforhandlede civile sager og straffesager, og om det er lykkedes at gennemføre de initiativer, der er nævnt i handlingsplanen for det pågældende år. Dette embedsregnskab er en redegørelse for Landsrettens organisation Sagerne og deres behandling Administrative aktiviteter Landsrettens bygninger og sikkerhed Personalepolitik IT-aktiviteter Vurdering af udviklingen i 2005 og forventningerne til fremtiden. 2. Landsrettens organisation 2.1 Landsrettens personale. Østre Landsret består efter retsplejeloven af en præsident og 64 udnævnte landsdommere. Hertil kommer pr. 26. januar 2006 ca. 21 konstituerede landsdommere. 1 Landsretten arbejder i 24 afdelinger, hver bestående af 3 landsdommere. Af hensyn til uddannelsen af og bedømmelsen af de konstituerede landsdommere fordeles disse i konstitutionsperioden på hver tre afdelinger, således at de gør tjeneste i hver af disse i 3 månedersperioder. Som følge heraf har kun 4 af landsrettens afdelinger kunnet bestå af 3 udnævnte landsdommere almindelige konstituerede (varighed 9 måneder), 1 advokatkonstitueret (varighed 3 måneder) samt 4 konstituerede på grund af landsdommeres orlov m.v. (varighed ca. 1 år). Bredgade 59, 1260 København K. Tlf (Fax ) Hjemmeside:

2 - 2 - Landsrettens øvrige jurister bistår retsafdelingerne og landsrettens administration. Landsrettens administrative medarbejdere er fordelt på 12 retssektioner, der hver udfører de administrative sagsbehandlingsfunktioner for to retsafdelinger, samt på andre sektioner, der varetager en række centrale, administrative opgaver. 2.2 Dommer- og sagsfordeling Præsidenten udarbejder hver måned dommerfordelingsliste med angivelse af, hvilke 3 dommere der skal gøre tjeneste i hver afdeling. For de konstituerede tredjedommeres vedkommende sker fordelingen ud fra det ovennævnte princip om 3-måneders-perioder i den enkelte afdeling. Den ledende og den assisterende retsformand i en afdeling vil som regel samarbejde i en periode på op til ca. 3 år, hvorpå den assisterende retsformand placeres sammen med en anden ledende retsformand. I princippet behandler alle afdelinger alle sagstyper. Dog fordeles følgende sagstyper kun til nogle enkelte afdelinger: dødsboskiftesager, boligsager, advokatnævnssager, gældssaneringssager, sager om umyndiggørelse og værgemål, tinglysningssager, børnesager (prøvelse af forvaltningens beslutning om anbringelse uden for hjemmet), faderskabssager, patentsager, udlændingesager og ægteskabssager. Præsidenten påser, at der sker en udjævning af opståede forskelle i berammelsestider i de enkelte afdelinger. 2.3 Rejser til bitingsteder. Landsretten behandler sager ved bitingstederne i Slagelse, Holbæk, Næstved, Nykøbing Falster, Odense, Svendborg og Bornholm samt på Færøerne og i Grønland. Landsrettens afdelinger foretog i 2005 i alt 117 tjenesterejser til bitingstederne. Rejserne havde som overvejende hovedregel hver en uges varighed og blev bortset fra rejserne til Grønland og Færøerne foretaget i en af landsrettens 4 tjenestebiler. På hver rejse var afdelingen bemandet med 3 landsdommere og 2 landsretssekretærer. På rejserne behandles straffesager og forberedende møder i henhold til retsplejelovens 355, ligesom der på rejserne til Grønland og Færøerne tillige behandles civile sager. 3. Sagerne og deres behandling 3.1 Sagsantal og sammensætning Civile sager Det fremgår af bilag 1, at antallet af verserende civile sager eksklusive kæresager er nedbragt lidt, idet der i 2005 blev ekspederet sager, medens antallet af indkomne sager var Nedbringelsen gælder 1. instanssagerne og heraf særligt de tungere 1. instans-sager med økonomisk værdi, for hvilke de tilsvarende tal var 651 og 624. Antallet af indkomne civile 1. instans-sager med økonomisk værdi er steget fra 522 i 2004 til 624 i 2005 og antallet af indkomne ankesager med økonomiske værdi er steget fra 870 i 2004 til 905 i Der er en nedgang i den samlede beholdning af civile sager i perioden fra fra en sagsbeholdning pr. 1. januar 2002 på til en sagsbeholdning på pr. 1. januar 2006.

3 - 3 - Dette er sket samtidig med, at der er en forøgelse i de indkomne civile sager fra i 2002 til i Straffesager Som det fremgår af bilag 2, er der i 2005 ekspederet straffesager eksklusiv kæresager, medens antallet af indkomne sager var I perioden er den samlede sagsbeholdning af straffesager forøget fra 885 i 2002 til i Der er samtidig sket et fald i de indkomne sager fra i 2002 til i 2005, idet der dog var en stigning i 2004, hvor der indkom straffesager. Antallet af nævningesager er steget i perioden fra 58 indkomne sager i 2002 til 72 indkomne sager i 2004 og 69 i 2005 Alle sager under ét Det samlede antal verserende sager eksklusiv kæresager var pr. 1. januar sager, pr. 1. januar sager og pr. 1. januar sager, altså en mindre nedbringelse af antallet af verserende sager. Igen i år må det fremhæves, at det er de tungeste sager de civile 1. instanssager der er nedbragt væsentligt. I perioden 2002 til 2006 er den samlede sagsbeholdning faldet fra i 2002 til i Sagskompleksiteten a. Længerevarende sager Østre Landsret har i bilag 3 foretaget en opgørelse for de i 2005 og foregående år afsluttede sager, hvori domsforhandlingen har varet mere end 2 dage. Gennemsnitligt varede domsforhandlingerne i disse sager i ,7 dage (6,0 dage i 2004). Den samlede effekt af de i 2005 afsluttede tunge civile og kriminelle sager er, at der til disse har måttet afsættes 595 dage. Dette betegner et fald i forhold til 2004 (796 dage). Der måtte afsættes 137 dage til civile sager, hvori domsforhandlingen har varet mere end 2 dage (253 dage i 2004) og 458 dage til straffesager, hvori domsforhandlingen har varet mere end 1 dag (543 dage i 2004). Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet har oplyst, at der verserer 10 sager ved byretterne i Østre Landsrets kreds med en varighed på mere end retsdage, og at der p.t. foretages efterforskning/juridisk vurdering i 3 andre sager. Det må påregnes, at disse sager vil kunne blive en ressourcemæssig belastning for landsretten i en periode fremover. b. Forligsprocenter Antallet af civile sager, der forliges efter domsforhandling, har været faldende, og denne udvikling har været mest markant for de tungeste sager, 1. instans-sagerne. Resultatet heraf er, at arbejdet med domsskrivning er øget væsentligt. Landsretten har i bilag 4 opgjort, at andelen af domsforhandlede 1. instans-sager med økonomisk værdi, der efter domsforhandlingen forliges på grundlag af rettens tilkendegivelse, har været faldende fra 39,0% i 1995 til 20,4% i I 2001 og 2002 var tallet dog steget til henholdsvis 23,0% og 24,8% for igen i 2003 at falde til 23,2% og i 2004 til 21,1% samt i 2005 til 20,9%. For alle domsforhandlede civile sager er andelen faldet fra 37,1% i 1995 til 20,9% i Medarbejdere a. Udviklingen i årsværksforbrug fordelt på de enkelte medarbejdergrupper.

4 - 4 - sasa Juridiske personale 83,3 82,9 85,11 85,61 Kontorpersonale 70 70,1 66,71 68,12 Elever Ansatte i beskæftigelsesordning 1,27 1,64 0,65 1,22 Øvrigt personale 10,54 11,22 11,96 11,8 b. Produktivitet Landsretterne samarbejder med Domstolsstyrelsen om udarbejdelse af en metode til at opgøre af den årlige produktivitet, således at der i opgørelsen anvendes vægte, der tager hensyn til sagernes art, den måde de sluttes på og domsforhandlede sagers varighed. I modellen indregnes landsrettens samlede årsværksforbrug for henholdsvis juridisk personale og administrativt personale. Det tilsigtes således, at man med anvendelsen af denne model bl.a. vil få et mere sikkert billede af udviklingen i landsretternes produktivitet. Vægtenhederne er særskilt fastsat for henholdsvis administrative medarbejdere og jurister efter en vurdering af det arbejde, der for den enkelte medarbejdergruppe er forbundet med sagens behandling. Der er således ikke tilsigtet nogen sammenhæng mellem de vægtenheder, der ved en sags slutning tildeles henholdsvis jurister og administrative medarbejdere, og der er derfor ikke grundlag for nogen sammenligning af antallet af vægtede sager pr. årsværk for de forskellige personalegrupper. Landsretterne og Domstolsstyrelsen arbejder fortsat med justering af modellen. Forholdet mellem sluttede sager og anvendte årsværk. Almindelige straffesager Straffekæresager Kontorpersonale Almindelige civile sager Civile kæresager Vægtede sager i alt Normativ (Årsværk) * Vægtet produktion pr. årsværk Vægtede sager , , , , ,85 67,62 373,75 Vægtede sager , , , , ,05 66,21 380,49 Vægtede sager , , , , ,20 69,60 372,66 * Reguleret med rejsetid til bitingsteder Almindelige straffesager Straffekæresager Juridisk personale Almindelige civile sager Civile kæresager Vægtede sager i alt Normativ (Årsværk) * Vægtet produktion pr. årsværk Vægtede sager ,04 848, , , ,14 84,91 211,10 Vægtede sager ,46 940, , , ,70 84,41 214,75 Vægtede sager ,22 878, , , ,16 82,20 225,57 * Reguleret med rejsetid til bitingsteder

5 Sagsbehandlingstider Indledning Udviklingen i forberedelses- og berammelsestiderne fremgår af bilag 5a og 5b. Opgørelserne viser de gennemsnitlige forberedelses- og berammelsestider for de sager, der er berammet, henholdsvis domsforhandlet i For sidstnævnte sager vises desuden sagernes gennemsnitlige gennemløbstid. Landsretten har desuden forfinet statistikken for sagsbehandlingstiderne, i første række således, at der i opgørelserne medtages så aktuelle værdier som muligt, d.v.s. Forberedelsestiden = gennemsnittet af forberedelsens varighed i de sager, hvori forberedelsen er afsluttet i vedkommende periode (år), Berammelsestiden = gennemsnittet af berammelsestiden i de sager, hvori domsforhandling er berammet i vedkommende periode (år) og Gennemløbstiden = gennemsnittet af gennemløbstiden i de sager, der er færdiggjort i vedkommende periode (år). 2 Det må understreges, at værdierne for alle de nævnte behandlingstider alene omfatter de sager, der ikke af en eller anden grund er bortfaldet forinden. Navnlig er der grund til at understrege, at landsrettens indsats i forbindelse med de udvidede forberedende møder i civile sager der ikke sjældent afsluttes ved forlig i forbindelse med mødet ikke kommer til talmæssigt udtryk gennem lavere gennemsnitlige gennemløbstider Forberedelsestiden Landsretten fremhæver i sine årlige møder med statsadvokaterne ved Østre Landsret løbende nødvendigheden af en forkortelse af forberedelsestiden i straffesager for derved at gennemføre en hurtigere afvikling af de verserende sager. Under en forhandling i begyndelsen af året 1998 var der enighed om, at det ville blive tilstræbt at holde denne nede på maksimalt 1 måned, hvilket også kommer til udtryk i landsrettens målsætning. En klar tendens til afkortning af forberedelsestiden for straffesagerne blev imidlertid brudt i 2. halvår 2001 og er siden da fortsat, og forberedelsestiden i kriminelle ankesager er nu 3,2 måneder 3. Anklagemyndighedens færdiggørelse af sagerne til berammelse af domsforhandling hæmmer derfor fortsat afviklingen af straffesagerne i meget væsentligt omfang. Af de kriminelle ankesager er 30% blevet forberedt på højst 1 måned (39%, 35%, 36%, 36%, 30% i 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005). For så vidt angår civile 1. instans-sager (excl. børnefjernelsessager) er forberedelsestiden steget til fra 17,7 måneder i 2004 til ca. 17,9 måneder for 2005 som helhed. For borgerlige ankesager (- familieretssager) under ét er forberedelsestiden faldet fra ca. 6,4 måneder til 5,7 måneder. Forberedelsen af 50% af de civile 1. instans sager er gennemført inden for målsætningen på 12 måneder. Forberedelsen af 54% af de civile ankesager er gennemført inden for målsætningen på 4 måneder Berammelsestiden 2 Opgørelserne indeholder tillige tilsvarende tal for varigheden af domsforhandlingerne samt for sagernes færdiggørelsestid. Gennemløbstiden er summen af forberedelsestid, berammelsestid, domsforhandlingstid og færdiggørelsestid. Da alle disse værdier gennem referencen til vedkommende periode er gjort så aktuelle som muligt, er også gennemløbstiden opgjort således, at denne værdi er så aktuel som muligt. Den nye opgørelsesmåde er således noget anderledes end den ved opgørelsen af Domstolenes Virksomhedsregnskab benyttede. 3 Gennemsnit for hele året

6 - 6 - Det fremgår af bilag 5a og 5b, at den generelle tendens til faldende berammelsestid i de civile sager som helhed, man har kunnet konstatere i de tidligere år bortset fra 2001 og 2002, er fortsat i 2005 som helhed for så vidt angår civile 1. instanssager med økonomisk værdi og ankesager med økonomisk værdi. Som det fremgår af bilaget, er der en mindre stigning i berammelsestiden for de civile sager som helhed, også ægteskabssager mv. Berammelsestiden for de civile sager som helhed er steget til 4,85 måneder for året som helhed. Berammelsen af 24% af de civile 1. instans sager er sket inden for målsætningen på 4 måneder (15%, 23% og 25% i årene ). For ankesagerne er berammelsen af 46% af sagerne sket inden for målsætningen på 4 måneder (24%, 23% og 42% i årene 2002, 2003 og og 2004). Berammelsestiden for alle straffeankesagers vedkommende i 2005 har ligget på ca. 2,8 måneder. 36% af sagerne er berammet inden for målsætningen på 2 måneder (42% i 2004) Gennemløbstider Den aktuelle opgørelse af gennemløbstiderne 4 viser et mindre fald i gennemløbstiderne for så vidt angår civile 1. instanssager eksl. børnefjernelsessager, familieretssager og andre civile ankesager og en stigning i gennemløbstiderne i børnefjernelsessagerne, tvangstilbageholdelsessagerne, nævningesager og kriminelle ankesager. Gennemløbstiderne for de vigtigste kategorier af sager er for hele året 2005 opgjort således: Civile sager Civile sager i 1. instans (excl. børnefj.) (mål 18 mdr) 28,8 mdr. 29 mdr. Børnefjernelsessager (mål 2 mdr.) 3,5 mdr. 3,2 mdr. Familieretssager (mål 3 mdr.) 2,9 mdr. 3,0 mdr. Tvangstilbageholdelsessager (mål 3 uger) 2,25 mdr. 1,5 mdr. Andre civile ankesager (mål 9 mdr.) 11,8 mdr. 12,4 mdr. Kriminelle sager Nævningesager 5 5,1 mdr. 4,8mdr. Kriminelle ankesager (mål 3 mdr.) 6,4 mdr. 5,9 mdr. I skemaer nedenfor er angivet, hvor stor en del af alm. 1. instanssager, alm. ankesager, ægteskabssager inklusiv forældremyndighedssager, nævningesager og de øvrige straffesager, der er sluttet i 2005 efter domsforhandling inden for forskellige tidsintervaller. Der er ligeledes angivet procentuel andel af sager med målsætningen opfyldt: Alm. 1. Instanssager (Målsætning: 18 mdr.) Alm. ankesager (Målsætning: 9 mdr.) Ekskl. børnefjernelsessager Ekskl. Ægteskabssager, faderskabssager og sager om administrativ frihedsberøvelse Sluttet i 2005 efter domsforhandling Sluttet i 2005 efter domsforhandling Antal Procentuelt Antal Procentuelt 0-6 mdr mdr mdr mdr mdr mdr mdr mdr mdr mdr Over 2 år mdr I alt Over 2 år 44 6 I alt Som defineret i note 3. 5 For nævningesagers vedkommende er målsætningen, at domsforhandlingen påbegyndes inden for 3 måneder, medens det helt afhænger af sagernes varighed, over hvor lang tid domsforhandlingen må strække sig.

7 - 7 - Procentuel andel sager med målsætningen opfyldt Procentuel andel sager med målsætningen opfyldt

8 - 8 - Ægteskabssager * Nævningesager Straffesager** (Målsætning: 3 mdr.) Sluttet i 2005 efter domsforhandling Sluttet i 2005 efter domsforhandling (Målsætning: 3 mdr.) Sluttet i 2005 efter domsforhandling Antal Procentuelt Antal Procentuelt Antal Procentuelt Under 1 mdr mdr mdr mdr mdr mdr mdr Over 1 år I alt Procentuel andel sager med målsætningen opfyldt Procentuel andel sager med målsætningen opfyldt Procentuel andel sager med målsætningen opfyldt * Sager om skilsmisse og forældremyndighed **Alle sager bortset fra nævningesager Det fremgår af skemaerne, at målopfyldelsen i årene fra er ganske lidt forbedret for de alm. 1. instanssager, de alm. civile ankesager og ægteskabssagerne inklusiv forældremyndighedssagerne, men at målopfyldelsen er blevet dårligere for straffesager (eksklusiv nævningesager). Målopfyldelsen for gennemløbstiden for de alm. 1. instanssager og alm. ankesager er ikke tilfredsstillende. Det samme gælder straffesagerne (eksklusiv nævningesagerne). Østre Landsret har derfor i 2006 taget en række initiativer med henblik på at nedbringe gennemløbstiderne, jf. nedenfor Sagernes alder Ved udgangen af 2005 fordelte de verserende civile 1. instans- og ankesager sig således med hensyn til sagernes alder: 66,0 % af sagerne er modtaget i ,8 % af sagerne er modtaget i ,8 % af sagerne er modtaget i ,0 % af sagerne er modtaget i ,9 % af sagerne er modtaget i ,4 % af sagerne er modtaget før 2001

9 - 9 - Ved udgangen af 2005 fordelte de verserende straffesager (nævningesager og straffeankesager) sig således med hensyn til alder: 95,3 % af sagerne er modtaget i ,0 % af sagerne er modtaget i ,7 % af sagerne er modtaget før Administrative aktiviteter Landsrettens administrative aktiviteter varetages i al væsentlighed i Præsidentens Sekretariat, justitskontoret, bogholderiet og IT-afdelingen. 4.1 Udtalelser mv. Præsidenten har i 2005 taget stilling til 70 høringssager vedrørende lovforslag m.v. En del af sagerne havde forinden været behandlet på et af de månedlige plenarmøder for landsrettens dommere. Præsidenten har i årets løb afgivet 24 udtalelser til brug for Dommerudnævnelsesrådets drøftelser vedrørende besættelse af stillinger som byretsdommer og landsdommer. Der er tillige afgivet udtalelser til Domstolsstyrelsen vedrørende konstitutioner i faste dommeres forfald. På baggrund af konstituerede landsdommeres arbejde i landsretten har præsidenten i løbet af 2005 afgivet 21 udtalelser om de pågældendes egnethed til at blive landsdommer eller byretsdommer (der blev i 2004 afgivet 19 udtalelser). 4.2 Klagesager Efter retsplejelovens 48, jf. 55, kan vedkommende landsretspræsident, såfremt en landsdommer, dommer, retsassessor eller dommerfuldmægtig har gjort sig skyldig i forsømmelse eller skødesløshed i embedsførelsen, eller hvis dommeren i øvrigt har udvist utilbørligt eller usømmeligt forhold, meddele den pågældende en advarsel. Præsidenten modtog i klager, hvoraf 34 vedrørende landsdommere. De fleste sager blev afvist, fordi de vedrørte judicielle forhold, d.v.s. forhold, der må appelleres til en højere ret, hvis en part ønsker afgørelsen ændret. Der blev i én sag meddelt en advarsel. 4.3 Anden sagsbehandling Præsidenten foretog i 2005 i medfør af retsplejelovens 46 i alt 146 beskikkelser af sættedommere, fordi byretsdommere var inhabile. Præsidenten varetager administrationen af 2 rejsedommere, hvem der efter retsplejelovens 45 kan meddeles midlertidig beskikkelse som yderligere dommer ved en byret, når byrettens forhold tilsiger det. Der blev i 2005 meddelt sådan beskikkelse i samlet 495 dage. Landsrettens justitskontor kontrollerer ved sagernes modtagelse, at der er betalt korrekt retsafgift. Tvivlstilfælde forelægges justitssekretæren, hvis afgørelse kan appelleres til en af landsrettens afdelinger. Der er i 2005 afgjort 18 sådanne sager.

10 Justitssekretæren har tidligere afgjort en række sager, hvori parter og andre har anmodet om udskrift eller aktindsigt, jf. retsplejelovens 41. Med ikrafttræden den 1. juli 2004 er retsplejeloven ændret, således at justitssekretærens kompetence på dette område er bortfaldet. Det er herefter landsrettens afdelinger, der tager stilling til spørgsmål om offentlighed i retsplejen. Der er fra 1. juli 2005 til årets udgang afgjort 91 af sådanne sager. Der er i 2005 afgjort 104 sager, hvori advokater og advokatfuldmægtige har ansøgt om proceduretilladelse for landsret m.v. efter retsplejelovens 136, stk Der er i 2005 modtaget 125 anmodninger fra advokater om godkendelse af prøvesager, og 67 advokater har i 2005 bestået prøven og derfor opnået møderet for landsret m.v. I 35 sager har advokater ansøgt om udstedelse af øvethedserklæring efter 134, stk. 1, med henblik på at opnå møderet for Højesteret. Præsidenten har i 2005 udpeget 9 lands- og byretsdommere til særlige hverv, herunder 7 voldgiftsdommere, 2 formand for tjenestemandsforhør. Præsidenten har i 2005 deltaget i 3 forretninger hvorunder byretsembeder er overdraget til en ny embedschef (retterne i Lyngby, Gentofte og Gladsaxe). 4.4 Mødeaktivitet Som i de foregående år har især retspræsidenten og landsrettens administrative personale, men også en række landsdommere i 2005 deltaget i et betydeligt antal møder i både interne og eksterne fora Internt Østre Landsret har i årets løb afholdt 11 plenarmøder og 9 møder i et kontaktudvalg med deltagelse af præsidenten og 6 landsdommere. Endvidere afholdes der møder mellem præsidenten og de 24 ledende retsformænd. Herudover har en række møder været afholdt i landsrettens interne udvalg: samarbejdsudvalget, sikkerhedsudvalget, teknologiudvalget, kunstudvalget og kantineudvalget. I disse udvalg er såvel landsdommere som administrative medarbejdere repræsenteret. Hertil kommer afholdelse af månedlige møder mellem justitssekretæren og sektionslederne. En arbejdsgruppe med deltagelse af landsdommere og administrative medarbejdere har i 2005 fortsat arbejdet med at udarbejde en række ændringer af landsrettens standardbreve i forbindelse med forberedelsen af civile sager. Udvalget sørger blandt andet for, at teksterne bliver udformet i overensstemmelse med Danmarks Domstoles sprogpolitik. Som i de foregående år var Østre Landsret i 2005 vært for det årlige møde for dommere og landsdommere i Østre Landsrets kreds. De faglige emner Rigsrevisionen og domstolene, Skrivning af domme efter ændringen af retsplejeloven den 1. juli 2004 og Har advokaten brug for domstolene og domstolene for advokaterne? Retssagsbehandling og advokatrådgivning i lystet af den nye tids konkurrenceregulering Eksternt Præsidenten er medlem af Præsidentrådet, der består af præsidenterne for de kollegiale retter, og som i medfør af retsplejelovens 47 tager stilling til ansøgninger fra dommere om udøvelse af fast indtægtsgivende bibeskæftigelse. Præsidenten var i 2005 ligeledes medlem af det af justitsministeren nedsatte udvalg, der behandler spørgsmålet om dommeres bibeskæftigelse, og formand for justitsministeriets Tinglysningsudvalg. Præsidenten er herudover medlem af Straffelovrådet.

11 Om andre landsdommeres deltagelse i lovforberedende og andre udvalg henvises til Dommerforeningens årsberetning og til de på Domstolsstyrelsens hjemmeside offentliggjorte oversigter over dommeres bibeskæftigelse Udvalg under Domstolsstyrelsen Landsretten har i årets løb været repræsenteret i forskellige udvalg og arbejdsgrupper i Domstolsstyrelsens regi. Præsidenten er medlem af Hovedsamarbejdsudvalget, IT-styregruppen, styregruppen i projektet om fastlæggelse af en model for fordeling af personaleressourcer mellem landsretterne samt Uddannelsesudvalget for jurister. Han har desuden deltaget Domstolsstyrelsens ledelseskonference. Sekretariatschefen har deltaget i møderne i Domstolenes IT-udvalg, IT-koordineringsudvalget, Justitsministeriets IT-forum, arbejdsgruppen om mål- og resultatstyring, i arbejdsgrupper i projektet om fastlæggelse af en model for fordeling af personaleressourcer mellem landsretterne samt i arbejdsgruppen vedrørende brugerundersøgelsen ved Danmarks Domstole Møder med samarbejdspartnere Præsidenten og udvalgte landsdommere har i 2005 deltaget i møder med anklagemyndigheden og advokaterne om emner af fælles interesse, navnlig med henblik på fremme af landsrettens målsætning om brugervenlighed og effektivitet: Kontaktudvalget med Advokatrådet Landsforeningen af beskikkede advokater Statsadvokaterne for København, Sjælland og Fyn, for særlig økonomisk kriminalitet og for særlige internationale straffesager Samarbejde med andre retter m.v. En væsentlig del af landsrettens dommere deltog i 2005 i Dommerforeningens årsmøde. Præsidenten deltog desuden i det Jyske Dommermøde. I årets løb fortsatte den udveksling af erfaringer mellem landsdommerne i Østre og Vestre Landsret, der nu har fundet sted over en årrække, og som har vist sig særdeles nyttig for de to landsretter. En tilsvarende udveksling finder sted mellem de to landsretters kontormedarbejdere. Landsrettens justitssekretær og sekretariatschef har i årets løb deltaget i møder med de respektive kolleger ved de præsidentledede embeder Kontakter til udlandet Præsidenten deltager på forskellig måde i det nordiske juridiske samarbejde, navnlig mellem dommere, herunder De toårige møder for de nordiske landsretspræsidenter Samarbejdsorganet for efteruddannelse af nordiske dommere (SEND) Landsretten har i 2005 haft besøg af udenlandske delegationer fra blandt andet Island, Frankrig, Sverige og Kina Administration i øvrigt Justitssekretæren og Østre Landsrets bogholderi har det overordnede ansvar for landsrettens budget (selvforvaltningen) og påser løbende, at budgettet overholdes. For 2005 udgjorde det samlede tildelte beløb godt 25 mio. kr.

12 Alle dommere, landsdommere og højesteretsdommere skal efter retsplejelovens 47 a til vedkommende præsident afgive indberetning om indtægtsgivende bibeskæftigelse. Det er mellem præsidenterne aftalt, at der i Østre Landsret udarbejdes en samlet oversigt over de oplysninger, hvori offentligheden har indsigt. Oversigten offentliggøres på Domstolsstyrelsens hjemmeside. Præsidenten varetager administrationen af lægdommerordningerne. 5. Landsrettens bygninger og sikkerhed Arbejdet med virkeliggørelsen af Østre Landsrets handlingsplan for landsrettens bygninger fortsatte i Landsretten har i 2005 fået gennemført en gennemgribende renovering af landsrettens bibliotek i Hovedbygningen og har fået nye biblioteksreoler i en stor del af biblioteket. Der henstår indkøb yderligere reoler og indkøb af møbler til biblioteket, hvilket forventes at ske i Landsretten har i 2005 fået nye reoler og har fået installeret metaldetektor samt mobildetektor sidstnævnte som forsøg - i den nyrenoverede nævningeretssal i landsrettens Havebygning og har fået installeret en metaldetektor ved landsrettens anden nævningeretssal i Havebygningen. Der henstår installation af projektorer og lærreder i den nyrenoverede nævningeretssal, hvilket forventes at ske i Der er endvidere i 2005 foretaget brandsikring af landsrettens Havebygning. Landsretten har i 2005 endelig fået installeret en elektronisk bom og porttelefon ved indgangen landsrettens gård i Fredericiagade og har fået installeret diverse overvågningskameraer. 6. Personalepolitik På baggrund af de revisioner, som Domstolsstyrelsen gennem de seneste år har foretaget af de overordnede personalepolitikker, og de politikker, der løbende er kommet til, har landsretten i 2005 besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af ledelsesrepræsentanter, tillidsrepræsentanter og en dommer med henblik på en konkret udmøntning af de enkelte politikker i landsretten. Arbejdet hermed forventes at være afsluttet i løbet af første halvår Sikkerhedsudvalget har i 2005 gennemført en arbejdspladsvurdering baseret på en spørgeskemaundersøgelse vedrørende de fysiske forhold i landsretten. Besvarelserne indgår i en prioriteret handlingsplan, der løbende vurderes med henblik på nye tiltag. Som et led i landsrettens målsætning om medarbejdernes kompetenceudvikling har landsretten foranlediget, at kontormedarbejderne også i 2005 har haft mulighed for at deltage i Domstolsstyrelsens kurser. 7. IT-aktiviteter Der er udviklet en ny version af landsrettens journalsystem, som blandt andet indeholder funktioner til journalisering og afsendelse af s samt forbedrede sagsstyrings- og statistikmuligheder.

13 Der er åbnet mulighed for at afsende og modtage digitalt signerede og krypterede i tilknytning til en enkelt adresse, hvilket vil blive igangsat i De væsentligste dele af de overordnede retters fælles sikkerhedsintruks er implementeret. Der er oprettet fælles intranetsider for Østre og Vestre Landsret. 22 medarbejdere har gennemført PC-kørekortskurser. Herudover har landsrettens IT-afdeling forestået udvikling af et nyt dokumentstyringssystem og en ny webbaseret prøvesagsdatabase til de overordnede retter. Idriftsætning af disse systemer og den nye version af landsrettens journalsystem afventer gennemførelse af tests, og er blevet forsinket på grund af særlige forhold i IT-afdelingen. 8. Vurdering af udviklingen i 2005 og forventningerne til fremtiden. a. Udviklingen i 2005 Antallet af verserende civile sager er stort set det samme som pr. 1. januar 2006 som 1. januar Der er imidlertid sluttet flere 1. instanssager med økonomisk værdi og civile kæresager. Dette er sket samtidig med, at der er sket en betydelig forøgelse af antallet af indkomne sager bl.a. inden for disse kategorier. Der er således indkommet 228 flere civile sager i 2005 end i I forhold til 2002 er beholdningen af civile sager faldet med 408 sager. Andelen af civile 1. instanssager, der har kunnet sluttes med opfyldt målsætning for gennemløbstid er steget lidt, men resultatet er langt fra tilfredsstillende. Gennemløbstiden for de afgjorte civile 1. instanssager (eksklusiv børnefjernelsessager) er forbedret lidt. Med hensyn til de alm. civile ankesager og ægteskabssager inklusiv forældremyndighedssager er andelen af sager, der har kunnet sluttes med opfyldt målsætning steget lidt, men for de alm. civile ankesagers vedkommende resultatet ikke tilfredsstillende. Gennemløbstiden for afgjorte familieretssager og andre civile ankesager er forbedret lidt, hvorimod gennemløbstiden for børnefjernelsessager og tvangstilbageholdelsessager er steget. Antallet af verserende straffesager er steget i løbet af 2005 med 153, hvilket ikke er tilfredsstillende også set i lyset af, at der samtidig er sket en reduktion i antallet af indkomne straffesager på 346 sager. I forhold til 2002 er sagsbeholdningen af straffesager steget med 150. Andelen af straffesager eksklusive nævningesager med opfyldt målsætning for så vidt angår gennemløbstid er ikke stor, hvilket resultat ikke er tilfredsstillende. Gennemløbstiderne for afgjorte nævningesager og afgjorte kriminelle ankesager er steget lidt. b. Forventningerne til de kommende år: I de kommende år vil landsretten fortsætte bestræbelserne på at nedbringe sagsbehandlingstiderne væsentligt. Der er i 2006 nedsat en arbejdsgruppe med dommere og kontorpersonale, der skal komme med forslag til en god og ensartet praksis vedrørende sagsforberedelse af civile sager i landsrettens afdelinger nu og i tiden efter domstolsreformen.

14 Ligeledes har hver enkelt sektion i landsretten udfærdiget en handlingsplan for sektionen for 2006, herunder med konkrete initiativer til nedbringelse af sagsbehandlingstiderne, hvilket skal gentages hvert år. Det er ligeledes tanken, at der i 2006 skal nedsættes en arbejdsgruppe, der skal se på hvorledes gennemløbstiden for straffesager kan nedbringes. Det er forventningen, at disse tiltag - under forudsætning af en ikke stigende sagstilgang - vil kunne medvirke til at få sagsbehandlingstiderne nedbragt. Det er i den forbindelse landsrettens vurdering, at den kommende domstolsreform med bl.a. instansomlægning i civile sager, vil kunne medvirke til, at der kan opnås en markant nedgang i sagsbehandlingstiderne ved landsretten. Det er dog en forudsætning, at den nednormering af landsretten, der er et led i domstolsreformen, ikke gennemføres, før der sker en målbar lettelse i landsrettens arbejde med civile 1. instanssager. Bent Carlsen Nanna Blach

15 Bilag 1: Sagsudviklingen for civile sager. 1. instans Ankesager Andre Alle excl. Kæresager Alle 1. inst. økon.værdi økon.værdi kæresager m.v. sager af alle Sagsbeh. pr. 1/ ,3 Nye sager Sluttede sager Sagsbeh. pr. 1/ ,1 Nye sager Sluttede sager Sagsbeh. pr. 1/ ,1 Nye sager Sluttede sager Sagsbeh. pr. 1/ ,6 Nye sager Sluttede sager Sagsbeh. Pr. 1/ ,6 J:\STAT\SPEC\FIN98001 Bilag 2: Sagsudviklingen for straffesager. Nævninge- Med domsm. Med domsm. Andre Domssager Kære- Alle sager og bevis uden bevis ankesager i alt sager sager Sagsbeh. pr. 1/ Nye sager Sluttede sager Sagsbeh. pr. 1/ Nye sager Sluttede sager Sagsbeh. pr. 1/ Nye sager Sluttede sager Sagsbeh. pr. 1/ Nye sager Sluttede sager Sagsbeh. Pr. 1/ J:\STAT\SPEC\FIN98001

16 Bilag 3 Domsforhandlinger af mere end 2 dages varighed Civile sager Straffesager 1.inst.økon. Anke økon. Alle Nævninge Domsm. Alle I alt Dage Dage Dage Dage Dage Dage Dage i alt Dfh.r i alt Dfh.r i alt Dfh.r i alt Dfh.r i alt Dfh.r i alt Dfh.r i alt Dfh.r Kilde J\STAT\virkregn\dfh_2dg Domsforhandlinger af mere end 2 dages varighed, gennemsnitlig varighed Civile sager Straffesager 1.inst.økon. Anke økon. Alle Nævninge Domsm. Alle I alt Dage Dage Dage Dage Dage Dage Dage i alt Dfh.r i alt Dfh.r i alt Dfh.r i alt Dfh.r i alt Dfh.r i alt Dfh.r i alt Dfh.r ,63 4,17 3,66 4,95 9,77 7,00 5, ,31 3,00 4,27 7,50 17,85 12,03 8, ,63 3,00 3,51 4,95 8,05 6,38 5, ,14 4,50 4,15 5,11 12,96 7,65 6, ,71 3,00 3,43 5,00 5,74 5,26 4,69 Kilde J\STAT\virkregn\dfh_2dg

17 Bilag 4 Domsforhandlede civile sager fordelt på afslutning ved dom og forlig. 1.inst.sager m. økon. værdi Ankesager m. økon. værdi Alle civile excl. kæremål Heraf Heraf Heraf Domsforh.ede dom Forligspct. Domsforh.ede dom Forligspct. Domsforh.ede dom Forligspct , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,9 Kilde: J:\STAT\SPEC\SLUT_UDF

18 Bilag 5 a. Forberedelses-, berammelses- og gennemløbstid i domsforhandlede borgerlige sager inst. m. økonomisk værdi Ankesager m. økonomisk værdi Ægteskabssager m.v. Alle borgerlige sager Forb.tid Beram.tid Gennemløb Forb.tid Beram.tid Gennemløb Forb.tid Beram.tid Gennemløb Forb.tid Beram.tid Gennemløb 1. halvår ,6 9,0 34,4 6,7 6,6 13,9 0,7 2,3 3,6 8,5 5,9 15,5 2. halvår ,0 9,2 35,2 6,5 6,7 14,0 0,8 2,5 4,0 8,2 5,9 15,1 1. halvår ,0 9,5 31,9 6,0 6,7 13,5 0,7 2,4 3,7 7,4 5,9 14,4 2. halvår ,1 9,3 32,7 5,5 6,9 13,2 0,8 2,2 3,4 7,5 6,0 14,6 1. halvår ,1 8,6 30,9 5,6 6,3 12,9 0,7 1,9 3,0 7,0 5,4 13,4 2. halvår ,8 7,7 27,8 5,8 6,3 12,8 0,7 1,7 2,9 7,0 5,3 13,3 1. halvår ,7 8,9 29,9 6,2 5,7 12,5 0,7 1,8 2,9 7,2 5,2 13,4 2. halvår ,6 8,1 31,0 4,9 5,8 11,3 0,5 1,9 2,7 5,7 4,7 11,2 1. halvår ,4 7,3 27,7 6,1 5,0 11,8 0,4 1,9 2,7 7,3 4,6 12,9 2. halvår ,2 7,6 25,0 5,2 5,7 11,5 0,6 2,1 3,0 5,8 5,1 11,7 Kilde: J:\stat\spec\fin98002 Bilag 5b. Forberedelses-, berammelses- og gennemløbstid i domsforhandlede straffesager Nævningesager Med domsmænd og bevis Med domsmænd uden bevis Andre ankesager Alle straffesager Forb.tid Beram.tid Gennemløb Forb.tid Beram.tid Gennemløb Forb.tid Beram.tid Gennemløb Forb.tid Beram.tid Gennemløb Forb.tid Beram.tid Gennemløb 1. halvår ,4 4,8 5,2 1,8 3,0 5,4 1,7 2,2 4,1 2,2 3,2 5,9 1,8 2,9 5,3 2. halvår ,8 3,3 4,1 2,5 3,2 6,3 1,8 2,1 4,1 3,5 2,9 6,5 2,5 2,9 5,8 1. halvår ,6 2,9 4,1 2,5 3,0 6,1 2,1 2,2 4,6 3,2 3,0 6,4 2,5 2,8 5,7 2. halvår ,6 2,7 3,6 3,1 3,5 7,4 2,2 2,1 4,5 4,1 2,9 7,2 3,1 3,0 6,6 1. halvår ,3 3,2 3,4 2,7 3,1 6,2 2,4 2,9 5,6 3,2 3,0 7,0 2,7 3,0 6,2 2. halvår ,7 4,2 4,8 2,7 3,0 6,1 2,6 2,0 4,8 3,3 2,7 6,3 2,8 2,8 5,8 1. halvår ,5 3,9 5,0 2,6 2,7 5,6 2,3 1,9 4,5 3,2 2,6 6,2 2,6 2,6 5,5 2. halvår ,7 3,7 4,6 2,9 2,9 5,9 2,4 2,5 5,0 3,3 2,7 6,1 2,8 2,8 5,7 1. halvår ,5 3,9 5,0 2,6 2,7 5,7 2,3 2,0 4,5 3,3 2,6 6,4 2,6 2,6 5,6 2. halvår ,7 3,8 4,9 2,9 2,9 6,2 2,4 2,5 5,2 3,3 2,7 6,3 2,8 2,8 6,0 1. halvår ,9 3,8 4,7 3,5 2,9 6,7 2,4 2,4 4,9 3,0 2,8 6,2 3,1 2,8 6,1 2. halvår ,6 4,3 5,3 3,2 3,1 6,5 2,2 2,4 4,5 3,8 3,0 7,0 3,1 3,0 6,2 Kilde: J:\stat\spec\fin98002