Danish Venture Capital and Private Equity Association. DVCA s vækstkatalog 2013: Investeringer

Transkript

1 Danish Venture Capital and Private Equity Association Kapitalfonde DVCA s vækstkatalog 2013: Investeringer i 2009/10 er vejen Årsskrift fra DVCA om ud god selskabsledelse af krisen i kapitalfonde

2 Indhold Indholdsfortegnelse Forord... 3 Danmarks vækstkrise skaber en velfærdskrise... 4 Business angels er de små virksomheders hjælpere Forslag nr. 1: Afskaf iværksætterskatten på udbytter Forslag nr. 2: Danmark skal have en matchingfond Forslag nr. 3: Giv mulighed for bedre bedre skattekreditter i Danmark Forslag nr. 4: Udvid muligheden for syndikeringslån Forslag nr. 5: Indfør iværksætterløn Forslag nr. 6: Pensionerne skal finansiere væksten Forslag nr. 7: De jobsøgende skal ud i start-ups Forslag nr. 8: Crowdfunding skal have lettere gang på jord Forslag nr. 9: Frigiv forskningen til dem, der betaler

3 Forord Forord Investeringer er eneste vej ud af krisen. Jobskabelse, konkurrenceevne og produktivitet har sat politiske pakkeløsninger på dagsordenen på både Christiansborg, i medierne og i erhvervslivet. Skåret ind til benet handler det om, at vi i Danmark har brug for at få sat fokus på, hvordan vi skaber et højere produktivitetsniveau og dermed skaber flere arbejdspladser og en bedre konkurrenceevne. Ellers er det vores fremtidige velstand, der står for skud. Med dette vækstkatalog ønsker DVCA den danske brancheforening for ventureog kapitalfonde samt business angels at give sit klare bud på, hvordan Danmarks fremtid sikres. Investeringer er den eneste vej ud af krisen. Hvis vi skal skabe nye arbejdspladser i de kommende år, er der kun én vej: Vi skal styrke investeringslysten i Danmark. Den verserende vækstkrise vil uden indgriben kunne udvikle sig til en velfærdskrise. DVCA s medlemmer er de investorer, der gerne vil vende udviklingen. Vi vil sætte gang i væksten. Det kræver dog langt mere attraktive rammevilkår for investorerne, hvis vi skal sætte gang i jobudviklingen. Vi opfordrer til en langt mere erhvervsvenlig og stabil skattepolitik. Skattepolitik er også erhvervspolitik Tilliden til dansk skattepolitik forsvinder hos investorerne. Vi opfordrer til en langt mere erhvervsvenlig og stabil skattepolitik, der sammentænkes med erhvervspolitikken. æ Danmark har brug for en decideret erhvervsskattestrategi, som samler og peger fremad for dansk vækst. Stabilitet og retssikkerhed er nøgleordene. æ Fjern investorskatten L10. Loven betyder bl.a. dobbeltbeskatning af udenlandske investorer og fører til milliardtab på investeringer. Investorskatten L10 er endnu et ugennemtænkt skattetiltag, der med høj hastighed er kørt gennem lovmaskinen, og som fremover svækker Danmarks muligheder for at tiltrække udenlandsk kapital. æ Iværksætterskatten skal fjernes helt. Skatten er fjernet på avancer, men skal også væk på udbytter. Mere ambitiøs vækstpolitik Det danske vækstlag kan kun spire og gro, hvis vi fremmer investeringer i vækstvirksomheder. Det kræver en ambitiøs vækstpolitik. æ Muligheden for ubegrænset fremførsel af underskud skal genindføres. Som minimum for forskning og udvikling. æ Indfør langt mere ambitiøse skattekreditter. Det sikrer udviklingsmuligheder, også til små, forskningstunge virksomheder. æ Skab en matchingfond for business angels i Danmark. Det styrker deres investeringer. Risiko er et plusord Det er helt essentielt, at Danmark skal blive et samfund, hvor det at tage en chance at lave en investering belønnes. Kun gennem mere attraktive investeringsvilkår skaber vi vækst og nye job. Her er DVCA s vækstkatalog med 22 konkrete forslag: Investeringer er vejen ud af krisen. 3

4 Danmarks vækstkrise skaber en velfærdskrise Danmarks vækstkrise truer med at blive en velfærdskrise. Hvis ikke vi får gang i væksten, nedbrydes det samfund, vi kender i dag. Med en produktivitet, der skraber bundniveauet, og en svækket konkurrenceevne som følge deraf skal der radikale ændringer til, hvis vi vil sikre fremtidens vækst og arbejdspladser i Danmark. Den danske velstand målt på BNP faldt med 6% fra 2008 til 2009, og vækstraterne har efterfølgende været for lave til at indhente det tabte. Danmarks BNP var i reale termer på 2005-niveau i Den danske velstand målt på BNP faldt med 6% fra 2008 til 2009, og vækstraterne har efterfølgende været for lave til at indhente det tabte. Danmarks BNP var i reale termer på 2005-niveau i Danmark siges at være kommet godt igennem krisen. Det er vi også sammenlignet med dem, der er hårdest ramt, f.eks. Grækenland og Spanien. Men sammenligner vi BNP i Danmark med BNP i eurozonen eller USA, så er Danmark både blevet hårdere ramt og har samtidig været dårligere til at genskabe væksten efter krisen. 1 Derfor er finanskrisen også blot en del af forklaringen på Danmarks velstandskrise. Ellers burde vi vækstmæssigt have fulgt eurolandene og USA til dørs efter Danmarks position som et af verdens absolut rigeste lande er derfor truet. De seneste år har væksten i det danske BNP pr. indbygger ligget markant under OECD-gennemsnittet. Blandt rige vestlige lande er det faktisk kun Italien, der har klaret sig dårligere end os. 32 lande har klaret sig bedre. Konsekvensen er, at Danmark langsomt er rutschet ned ad listen over verdens rigeste lande, som det ses i nedenstående figur. Det skræmmende er, at fortsætter udviklingen, vil Danmark i 2020 ryge ud af top-20, og i 2030 vil vi ikke mere være at finde i top-25. Figur 1. Danmarks position blandt de rigeste lande i verden Danmarks velstandsplacering i OECD Note: Der er anvendt købekraftskorrigeret BNP pr. indbygger. Købekraftskorrigeret BNP tager højde for forskellige landes priser i nationale valutaer. Kilde: OECD StatExtracts. Konkurrenceevnen er afgørende for Danmarks velstand For de mindre lande i den rige del af verden er konkurrenceevnen afgørende for væksten. Er den ikke i top, udhules velstanden langsomt, men sikkert. Danmarks konkurrenceevne defineres af produktiviteten og bytteforholdet. Bytteforholdet forbedres, når priserne på eksporten stiger hurtigere end priserne på importen. Undersøgelser viser, at et land over tid ikke kan fastholde et positivt bytteforhold. Det er heller ikke tilfældet med Danmark selv om vi i de sidste mange år netop har nydt særdeles godt at et positivt bytteforhold. 1 Erhvervs- og Vækstministeriet: Danmark i arbejde: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne (2012), side 9. 4

5 De, der ikke tager produktivitet seriøst, ender også med en lav vækst. God produktivitet er derfor også lig god konkurrenceevne. Produktiviteten 2 er til gengæld noget, vi kan ændre på i Danmark. Ser vi på sammenhængen mellem produktivitetsudviklingen og væksten i BNP, så er der en stærk sammenhæng OECD-landene imellem. De, der ikke tager produktivitet seriøst, ender også med en lav vækst. 3 God produktivitet er derfor også lig god konkurrenceevne. Øget effektivitet i ressourceanvendelsen giver øget produktivitet. Derfor er en mere effektiv arbejdsstyrke, mere effektiv kapitalanvendelse og bedre anvendelse af råmaterialer vigtig for dansk velstand. Tallene taler deres tydelige sprog, når vi ser på den effektive arbejdsstyrke målt på arbejdskraftsproduktiviteten. Siden 1995 er arbejdskraftsproduktiviteten i Danmark, målt på BNP pr. præsteret time, steget med i alt 11%. I samme periode er produktiviteten i Tyskland steget med 22%, mens Sverige og USA har oplevet produktivitetsvækst på henholdsvis 34 og 38%. Der er tale om en bred udvikling i Danmark hen over mange brancher. Med hensyn til den effektive kapitalanvendelse er den vigtigste hindring for en effektiv anvendelse kapitalbeskatningsniveauet. Selv små skatteændringer kan medføre skattemotiverede omplaceringer af kapitalen mellem lande specielt når man snakker finansielle placeringer i et land. 4 Men det er samtidig også klart, at jo mere langsigtet og immobilt kapitalen er placeret i et land, jo sværere vil det være at flytte kapitalen trods en ændring i skatteniveauet. Det er investorerne selvfølgelig klar over, så derfor betyder stabilitet i skattepolitikken på dette område uendeligt meget. Er stabiliteten ikke til stede, går den langsigtede kapital uden om Danmark, og den kapital, der allerede er i Danmark, bliver ikke erstattet af ny kapital, når investorerne trækker sig ud. 2 Produktiviteten kaldes i fagsproget ofte også totalfaktorproduktiviteten, TFP. TFP angiver, hvor meget en virksomhed eller et samfund kan producere med en given mængde ressourcer (realkapital, arbejdskraft, materialer). Holdes ressourceforbruget konstant, men produceres der alligevel mere, så er det et udtryk for en øget TFP. I praksis er TFP svær at måle, så derfor ser man i empiriske analyser ofte på timeproduktiviteten, der måler, hvor meget arbejdsstyrken i gennemsnit producerer pr. time. Det er også den version af produktiviteten, der er anvendt i forbindelse med sammenhængen mellem vækst og produktivitet. 3 Erhvervs- og Vækstministeriet: Danmark i arbejde: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne (2012), side

6 Begrænsningerne for en bedre anvendelse af råmaterialer er for så vidt analoge til den effektive kapitalanvendelse. Igen er beskatningen en uhyre vigtig faktor. Konklusionen er derfor, at vi i Danmark har en konkurrenceevne, der er forværret problematisk på grund af en dårlig udvikling i produktiviteten. Konklusionen er også, at hvis ikke bytteforholdet i en lang årrække havde været gunstigt, så ville det have set endnu værre ud. Danske virksomheder investerer stadig mere i udlandet, hvorimod udenlandske virksomheders investeringer i Danmark er stagneret. Alene i 2011 var investeringsbalancen negativ med hele 430 mia. kr. Danmarks investeringskrise Danmarks produktivitetsproblem har resulteret i, at regeringen har nedsat en uafhængig Produktivitetskommission, som har fået til opgave at udarbejde konkrete tiltag, der kan forbedre produktivitetsudviklingen. Indtil nu har produktivitetsdebatten primært handlet om arbejdsstyrken. Vi skal aldrig konkurrere på at være billigst men på at være bedst har været mantraet i debatten med slet skjult henvisning til, at hvis blot der investeres endnu mere i uddannelse og forskning, så går alt af sig selv. Ifølge Europa-Kommissionen virker dette ikke til at være tilfældet længere. Dens beregninger indikerer, at bidraget til produktivitetsvæksten fra forbedringer i de beskæftigedes uddannelsesniveau er blevet markant mindre siden midten af 1990 erne. 5 I DVCA mener vi derfor, at produktivitetskrisen i højere grad er en investeringsog skattekrise. Investeringsbalancen mellem danske virksomheders investeringer i udlandet og udenlandske virksomheders investeringer i Danmark er i dag i en historisk ubalance. Danske virksomheder investerer stadig mere i udlandet, hvorimod udenlandske virksomheders investeringer i Danmark er stagneret. Alene i 2011 var investeringsbalancen negativ med hele 430 mia. kr. 6, som det fremgår af figuren nedenfor. Figur 2: Investeringsbalancen i Danmark netto siden 2004 Beholdning af direkte investeringer Mia. kr Udgående Indgående Gab i mia. kr. Note: Figuren viser beholdningen af udenlandske direkte investeringer i Danmark (indgående) og beholdningen af danske direkte investeringer i udlandet (udgående). Kilde: Copenhagen Economics og Axcelfuture (2013). 5 Nationalbanken: Produktivitetsudviklingen i Danmark Sammenfatning (2012), side Copenhagen Economics og Axcelfuture (2013): Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet, side 8. 6

7 Skal de 430 mia. kr. omsættes til arbejdspladser, så er vurderingen, at investeringskrisen allerede har kostet arbejdspladser. 7 Heraf kan ca. halvdelen henføres til industrien. Hvert år investerer udenlandske venturefonde tæt på 1 mia. kr. i de virksomheder, som danske venturefonde allerede har foretaget de første investeringer i. DVCA s medlemmer er en vigtig kilde, når det gælder tiltrækning af udenlandske investeringer til dansk erhvervsliv. Det er vigtigt at fastslå, at der er tale om en tredobbelt effekt. For det første har venture- og kapitalfonde i stigende grad udenlandske investorer. Men mindst lige så vigtigt er det, at venture- og kapitalfondenes køb af ejerandele i virksomheder omdanner bunden kapital til investeringsvillig kapital. Der er mange eksempler på, at tidligere virksomhedsejere efter en kapitalfonds overtagelse af livsværket er sprunget ud som business angels der investerer i nystartede eller nødlidende virksomheder i lokalområdet. Den sidste effekt er, at venture- og kapitalfondenes investeringer fungerer som et kvalitetsstempel for yderligere udenlandske investeringer. Hvert år investerer udenlandske venturefonde tæt på 1 mia. kr. i de virksomheder, som danske venturefonde allerede har foretaget de første investeringer i. 8 Samtidig ved vi, at investeringer og produktivitet hjælper hinanden på vej. Ud over den direkte effekt på produktiviteten af investeringer skaber en produktivitetsvækst i sig selv et bedre udstillingsvindue for de mere effektive virksomheder. De bliver mere attraktive at investere i. Så populært sagt er der tale om en positiv spiral, som det også fremgår nedenfor. Den politiske opgave er at få startet spiralen. Figur 3: Investeringer og produktivitet hjælper hinanden på vej Højere produktivitet gør det mere attraktivt at investere Produktivitet Investeringer Investeringer i maskiner, ny teknologi mv. hjælper til at øge produktiviteten Kilde: Copenhagen Economics og Axcelfuture (2013): Danmark som investeringsland, side 25. Skatteniveauet og skatternes sammensætning påvirker rentabiliteten af produktivitetsfremmende foranstaltninger. Især vigtig for rentabiliteten af produktivitetsinvesteringer er selskabsskatter og investeringsskatter. Danmarks skattekrise Skatteniveauet og skatternes sammensætning påvirker rentabiliteten af produktivitetsfremmende foranstaltninger. Især vigtig for rentabiliteten af produktivitetsinvesteringer er selskabsskatter og investeringsskatter. Med hensyn til selskabsskatterne er både skattebasen (f.eks. fradragsmuligheder, transfer-pricing-regler, fremførsel af underskud) og selve procentsatsen vigtig. Men også investorskatterne (udbytte- og kapitalgevinstskatter) er vigtige. Bliver en venturefond eller en anden eneejer af en virksomhed f.eks. beskattet hårdere af gevinster på salg af aktier eller udbytter, øger det incitamentet til at undlade at gennemføre investeringen. 7 Copenhagen Economics og Axcelfuture (2013): Danmark som investeringsland, side Vækstfonden (2012): Benchmarking 2012: Markedet for innovationsfinansiering, side 11. 7

8 Over de seneste 30 år har de fleste OECD-lande bevæget sig i retning af stadigt lavere skattesatser. I midten af 1980 erne lå skattesatserne typisk i et leje på 40-60%, mens stort set alle lande i dag har satser under 40%. Selskabsskatterne Over de seneste 30 år har de fleste OECD-lande bevæget sig i retning af stadigt lavere skattesatser. I midten af 1980 erne lå skattesatserne typisk i et leje på 40-60%, mens stort set alle lande i dag har satser under 40%. Pointen er illustreret for en række af Danmarks vigtigste samhandelslande i figuren nedenfor. Danmark er fuldt trop. I midten af 1980 erne toppede den danske selskabsskat på 50%, hvorefter den gradvist er blevet sænket til nu 25%. Figur 4. Selskabsskatteprocenten i komparativt perspektiv % Danmark Østeuropæiske Frankrig Tyskland USA Irland Kilde: Copenhagen Economics (2013): Investorvinkel på det danske skattesystem, side 10. Det kunne se ud, som om den hellige grav var velforvaret. Men for det første er skattebasen i Danmark blevet væsentligt større, således at selskabsskatternes andel af BNP faktisk er steget siden 1980 erne. For det andet ser det i en komparativ sammenligning endnu værre ud. Ingen kan som Danmark præstere at have en faldende selskabsskatteprocent og så alligevel næsten tredoble indtægterne fra selskabsskatterne målt på BNP. 9 9 Copenhagen Economics og Axcelfuture (2013): Danmark som investeringsland, side 14. 8

9 Regler dræber private børnehaver En privat leverandør af fx børnehaver må i dag kun trække et eventuelt overskud ud af driften, hvis dagtilbuddet ikke er en del af kommunens forsyning af dagtilbud. Enten kræver investorerne et højere afkast før skat, eller også vælges aktierne fra. Alt andet lige betyder det, at virksomhedernes adgang til vækstfinansiering via aktieudstedelse fordyres i forhold til at gå i banken eller udstede obligationer, der giver et renteafkast til investorerne. Investorskatterne Såfremt skatten på investeringer i aktier gør investeringer i obligationer mest interessant, vil aktierne komme til at stå i en speciel situation. Enten kræver investorerne et højere afkast før skat, eller også vælges aktierne fra. Alt andet lige betyder det, at virksomhedernes adgang til vækstfinansiering via aktieudstedelse fordyres i forhold til at gå i banken eller udstede obligationer, der giver et renteafkast til investorerne (eller banken). Derfor øger virksomhederne deres gældsandel, og dermed øges omkostningerne ved langsigtede, risikofyldte produktivitetsfremmende investeringer for virksomhederne. Denne effekt er langt den største for de virksomheder, der kun kan hente kapital inden for Danmarks grænser: SMV-segmentet. Det har to markante konsekvenser for produktiviteten. Holdes SMV erne nede, så de ikke kan vokse sig større, vil de ikke kunne udfordre de større producenter uanset om deres produkt er overlegent. Ligeledes holdes iværksætterånden nede, når der ikke synes chancer for at skabe vækst. Gode ideer bliver ikke til virksomheder iværksætteren forbliver lønmodtager. Derfor hjælper det bestemt heller ikke på billedet, at Danmark også i både nordisk og lidt bredere sammenhæng bærer førertrøjen på kapitalbeskatningsområdet. 10 Var kapitalbeskatningen lig selskabsskatten, ville regnestykket gå op. Produktivitet bør være hovedfokus for regeringen DVCA vil med dette vækstkatalog bidrage til at øge investeringerne i Danmark både fra interne og eksterne kilder. Med konstruktive tanker og konkrete forslag håber vi, at regeringen vil skærpe fokus på højere produktivitet gennem investeringer. Det kan kun ske, hvis der samtidig sættes øget fokus på de skatter, der påvirker investeringerne. Sker det ikke, frygter vi, at Danmarks langsomme skred ned ad velstandsstigen fortsætter. Det kan ingen være tjent med. Derfor er det nu, der skal handles. 10 Copenhagen Economics og Axcelfuture (2013): Danmark som investeringsland, side 22. 9

10 Business angels er de små virksomheders hjælpere En business angel er en privatperson, som har vilje og lyst til at investere egne midler i unoterede vækstvirksomheder og samtidig har forretningsmæssige kompetencer til at bidrage til udvikling af virksomhederne gennem aktivt ejerskab. Danske business angels investerer mindst 1 mia. kr. årligt Regeringen skønner, at der er mellem 950 og business angels i Danmark. 23 Ifølge en spritny undersøgelse fra Business Angel Copenhagen investerer den typiske business angel ca. 1 mio. kr. årligt i virksomhederne. Lavt sat investerer danske business angels således i nærheden af 1 mia. kr. hvert år i nye virksomheder. Business angels er en meget vigtig del af markedet for risikovillig kapital i Danmark, da de investerer helt nede i virksomhedernes allertidligste faser. I Danmark vurderer FORA Økonomi- og Erhvervsministeriets enhed for erhvervsøkonomisk forskning at business angels har mellem mia. kr. i investeringsparat kapital. Business angels er en meget vigtig del af markedet for risikovillig kapital i Danmark, da de investerer helt nede i virksomhedernes allertidligste faser. I Danmark vurderer FORA Økonomi- og Erhvervsministeriets enhed for erhvervsøkonomisk forskning at business angels har mellem mia. kr. i investeringsparat kapital. 24 Det er dog langt fra alle tilgængelige midler, der til enhver tid er placeret i potentielle vækstvirksomheder. Typisk er aktier, ejendomme mv. også en del af formuen. Det er således 1-3% af formuen, der investeres i vækstvirksomheder i gennemsnit. Det er for lidt. Aktivér nu milliarderne! Fra politisk hold vil der være stor mulighed for at stimulere investeringslysten og dermed sikre, at en langt større andel af de mia. kr. i fremtiden investeres i dansk erhvervslivs vækstlag frem for i passive investeringer. Business angels vil gerne investere, men betingelserne skal være transparente og fair. Specielt iværksætterskatten har gjort ondt. Og derfor skal den sidste rest af skatten også væk. Skal de mange milliarder aktiveres, så skal strategien gå på to ben. Det indebærer for det første, at Danmark sikrer business angels selv gode rammevilkår i Danmark, men det indebærer også, at vi arbejder for at understøtte rammevilkårene for vækstvirksomheder i Danmark. Uden et sundt vækstlag i Danmark, ingen business angel-investorer. 23 Se publikationen Business angels i Danmark og USA (2009) og DVCA s survey om business angels og iværksætterskatten (2010), der kan downloades her: /uploads/publikationer/business%20angels/ 24 Ibid. 10

11 Afskaf iværksætterskatten på udbytter Forslag nr. 1: Iværksætterskatten blev i efteråret 2012 afskaffet på avancer, hvilket var særdeles positivt. Men med hensyn til udbytter består iværksætterskatten stadig. Derfor er iværksætterskatten heller ikke helt afskaffet. Hvorfor er skattefrie udbytter ligeledes vigtige? Det er de, fordi nogle business angel-investeringer opnår at give overskud, men kan ikke umiddelbart sælges. Her spiller Danmarks stigende dårlige ry på skattesiden ind. Det er blevet bemærket, at Danmark i de senere år har forværret skatteklimaet markant for internationale købere af danske virksomheder. Men selv om der er en køber, så betyder iværksætterskatten på udbytter, at der er stor sandsynlighed for, at investorerne bliver uenige. Og at den enkelte business angel eller iværksætter med 9% ejerskab bliver taget som gidsel af virksomhedens andre investorer. Har du en ejerandel på 9% i en virksomhed, ifalder du nemlig udbytteskatten og vil gerne sælge. Mens du er fri af udbytteskattens regler, hvis du ejer 11% og intet behov har for at sælge. Det kan illustreres i nedenstående figur: Ejerselskab / investor Selskab A Investors ejerandel = 9 % Selskab B Investors ejerandel = 11 % Ingen skattefritagelse Skattefritagelse Skattediskriminationen mellem små og store investorer er uhensigtsmæssig for virksomheden og kan skabe store konflikter i virksomhedens ejerkreds, hvilket er til ugunst for det, det handler om for Danmarks vækst: virksomheden. Og derfor bør udbytteiværksætterskatten fjernes, så alle kan trække på samme hammel: store og små aktionærer, investorer og iværksættere. Sker det ikke, vil udbytteiværksætterskatten ramme de mennesker, der tager de allerstørste risici. Risici, som hverken banker eller institutionelle investorer vil tage. Som belønning bliver de udsat for et skattetryk, der er mere end 10% højere end skatteloftet. Den samlede effektive skattesats er på 67% for den business angel, der omfattes af udbytteskatten. Dette illustreres i nedenstående eksempel, hvor selve udbytteiværksætterskatten er markeret med rødt. Til sammenligning er den effektive skattesats for en iværksætter eller investor, der ejer mere end 10%, på 56,5%, svarende til skatteloftet. Det er helt urimeligt. Aktionær med over 10% Aktionær med under 10% Driftsselskabet Overskud før skat kr kr. Selskabsskat (25%) ( kr.) ( kr.) Resultat efter skat kr kr. Business angel-holdingselskab Udbytte modtaget kr kr. Selskabsskat (25%) 0 kr. ( kr.) Resultat efter skat kr kr. Fra holdingselskab til privathusholdning Udbytte modtaget kr kr. Aktieindkomstskat (42%) kr kr. Resultat efter skat i alt kr kr. Effektiv beskatning 56,5% 67,4% 11

12 Vækstvirksomhederne rammes hårdest af iværksætterskatten på udbytter DVCA undersøgte i 2010 iværksætterskattens betydning i forhold til investeringer i vækstvirksomheder. Her var konklusionen, at over de næste fem til syv år vil skatten reducere investeringerne med mindst 4 mia. kr. Det er klart, at avancebeskatningens fjernelse vil betyde, at beløbet, som iværksætterskatten på udbytter koster samfundet, er mindre i manglende investeringer. Et forsigtigt skøn fra DVCA er op imod 500 mio. kr. over fem til syv år. Og det er vel at mærke hos de virksomheder, der har den største vækst i Danmark. Dertil kommer, at skattens samspil med en række andre stramninger af skattelovgivningen betyder, at også venture- og kapitalfonde vil investere mindre i de kommende år. Det er derfor DVCA s vurdering, at hele iværksætterskatten skal væk. DVCA foreslår: at udbyttebeskatningen af unoterede porteføljeaktier iværksætterskatten afskaffes fuldstændigt. 12

13 Danmark skal have en matchingfond Forslag nr. 2: En af underafdelingerne af den Europæiske Investeringsbank (EIB) er den Europæiske Investeringsfond (EIF). EIB s fundinggrundlag er EU-medlemslandene, og dermed er EIB og EIF s midler også danske penge. EIF er dedikeret til at skabe vækst i Europa, bl.a. ved at styrke entreprenørskab og innovation gennem investeringer i venture- og kapitalfonde. Mange af de ventureog kapitalfonde, der har fået midler fra Dansk Vækstkapital, har således også fået midler fra EIF. EIF er altså en slags europæisk pendant til Vækstfonden. Et af EIF s nye initiativer er de såkaldte European Angel Funds (EAF). EAF giver mulighed for, at business angels inden for EU kan få større investeringskraft og er lige så uhyre simpel for den enkelte business angel, som den er god. Sammen med den enkelte medlemsstat opbygger EIF en investeringsfond f.eks. en EAF Danmark. Derefter udpeges en lokal screeningsenhed, som godkender de bedste business angels i landet til ordningen. En godkendt business angel får med ordningen mulighed for at få den enkelte business angels egne investeringer matchet én til én inden for en ramme på 0,25-5 mio. euro. Det er et krav, at business angelens investe-ringer også er EIF s investeringer. Danmark får mere investeringskraft Fordelen ved en EAF i Danmark er for danske business angels, at de får mere investeringskraft, og at mange ofte spildte kræfter på at finde syndikeringspartnere undgås. Fordelen for EIF er, at EIF s interesser matcher business angelens interesser. Fordelen for Danmark er, at vi får tiltrukket flere udenlandske investeringer til Danmark. Dog skal der også være dansk medfinansiering i investeringsfonden ellers er EIF ikke interesseret. En dansk EAF bør efter DVCA s vurdering være på ca. 100 mio. kr. Kombineres fondens størrelse med business angel-investeringer, forventes investeringsaktiviteten at stige med mio. kr. i Danmark. DVCA foreslår: at regeringen indgår i samarbejde med EIF om at oprette en matchingfond i Danmark. Midlerne kan findes enten på finansloven eller gennem Dansk Vækstkapital. 13

14 Giv mulighed for bedre skattekreditter i Danmark Forslag nr. 3: I slutningen af 2011 blev loven om skattekreditter gennemført i Danmark. Skattekreditterne fungerer således, at virksomheder kan modtage 25% retur fra staten af de første 5 mio. kr. i deres årlige underskud, forudsat at underskuddet stammer fra udgifter, der er relateret til forskning eller forsøg. Midlerne udbetales i året for aflevering af virksomhedens selvangivelse, og ikke straks det konstateres. Der er ingen begrænsning på størrelsen af de virksomheder, der kan modtage skattekreditter. Vækstvirksomheder og koncerner skal ligestilles De virksomheder, som business angels i Danmark støtter med forretningsudvikling og kapital, har typisk ret store underskud i udviklingsfasen. Underskud, der i mange tilfælde aldrig kommer investorerne til glæde, idet virksomheden er solgt inden. Og sælges virksomheden, så begrænser reglerne om fremførsel af underskud den kontante skatteværdi af de underskud, der er opbygget i udviklingsfasen. Samme bekymringer har et datterselskab i en overskudsgivende koncern ikke. For eksempel kunne datterselskabet indgå i koncernens venturearm som vi har set praktiseret mange steder i dansk erhvervsliv. I koncerner bruges underskud i et datterselskab til at udligne skattebetalinger fra de overskudsgivende aktiviteter i koncernen. Skal der sikres lighed mellem store og små virksomheder, bør regelsættet ændres. Den nuværende skattekreditordning er utilstrækkelig DVCA er af den opfattelse, at den nuværende ordning er utilstrækkelig, og at man derfor bør søge inspiration fra Storbritannien, hvor en udvidet ordning har fungeret succesrigt i en årrække. Hovedtrækkene i den britiske ordning er: æ At der maksimalt opnås yderligere fradrag på 7,5 mio. GBP pr. forskningsog udviklingsprojekt. æ At den kontante udbetaling er maksimeret til virksomhedens indeholdte skat på lønninger pr. år. æ At ordningen kun gælder for små og mellemstore virksomheder. Den nye danske ordning skal tillige indebære en løbende kvartalsmæssig udbetaling på lige fod med negativt momstilsvar og selvfølgelig med samme kontrol/ tilsyn som med moms. På den baggrund opfordrer DVCA regeringen til at fremsætte et forslag som det britiske. KPMG har beregnet konsekvenserne af loven for statskassen: Ordningen vurderes at koste statskassen ca. 200 mio. kr. årligt. Kun 100 mio. kr. mere end den nuværende ordning. Med andre ord er der mulighed for at tidoble skattekreditterne i Danmark for det dobbelte beløb, hvis man begrænser skattekreditterne til SME-segmentet. Det mener DVCA er god erhvervspolitik. DVCA foreslår: at videntunge virksomheder i SME-segmentet kan få den skattemæssige værdi af deres underskud betalt tilbage i kontanter fra staten, i takt med at de opbygges. Det maksimale udbetalte beløb er 12,5 mio. kr. pr. år. 14

15 Udvid muligheden for syndikeringslån Forslag nr. 4: I 2011 etablerede Vækstfonden de såkaldte syndikeringslån. Syndikeringslån er lån til vækstvirksomheder, som befinder sig i de tidlige udviklingsstadier. Lånet kan være på op til 7,45 mio. kr. og ydes i forbindelse med, at virksomhederne får tilført risikovillig kapital fra en eller flere ventureinvestorer. Syndikeringslån skal både forbedre adgangen til kapital for vækstvirksomheder i de tidlige stadier og gøre det mere attraktivt for ventureinvestorerne at investere i meget tidlig virksomhedsudvikling. Vækstfonden yder ikke syndikeringslån direkte til virksomhederne, men i partnerskab med virksomhedernes professionelle ventureinvestorer. Som virksomhed skal man derfor drøfte muligheden for syndikeringslån med sin ventureinvestor, der skal godkendes af Vækstfonden. Lånerammen er på 250 mio. kr. og udløber ved udgangen af Det skal huskes, at lånene ikke er investeringer fra statens side. Det er lån, der skal betales tilbage. Lånene kan derfor godt vise sig at være en god forretning set fra statens side. Syndikeringslån virker DVCA er meget positiv over for syndikeringslånene. Det er velkendt, at der i Danmark (og de fleste andre OECD-lande) er en dødens dal mellem de allertidligste pre-seed-stadier af virksomhederne på den ene side og seed- og ekspansionsstadiet på den anden side. Specielt i ICT-venture. Derfor skal syndikeringslånene fortsætte efter DVCA opfordrer til, at der afsættes en ny pulje på 350 mio. kr. gældende fra 2016 til Super-angels skal også have muligheden DVCA mener også, at ordningen skal ændres, så det ikke kun er venturefondene, der skal bygge bro over dødens dal. Det kan de business angels, der har meget dybe lommer, også. Disse business angels kaldes super-angels. Derfor opfordrer DVCA til, at super-angels i Danmark også får muligheden for at blive godkendt som partnere til syndikeringslånene og at der sættes en pulje af på 100 mio. kr. til business angel-syndikeringslån. Ligeledes bør ordningen efter 2015 også tilgodese super-angels med 100 mio. kr. DVCA foreslår: æ At de såkaldte super-angels skal kunne godkendes som partnere til syndikeringslånene. æ At der afsættes 100 mio. kr. ekstra til super-angel-syndikeringslån frem mod udgangen af æ At ordningen også fortsætter efter 2015 med en samlet låneramme på 350 mio. kr. frem til Heraf reserveres 100 mio. kr. til super-angel-syndikeringslån. 15

16 Indfør iværksætterløn Forslag nr. 5: For mange nystartede vækstvirksomheder kan aktieoptioner og tildeling af aktier være afgørende for virksomhedens udviklingsmuligheder i de første tidlige stadier. Det skaber nemlig incitamenterne for virksomhedens medarbejdere til at arbejde hårdt, og det aflaster lønbudgettet, som er langt den største udgiftspost. Desværre er der de senere år sket kraftige forringelser af optioner og warrantsprogrammer. Skiftende skatteministre har haft fokus på, at rammerne for brug af optioner og warrants skulle være ens for alle virksomheder uanset størrelse. DVCA foreslår, at der gøres op med denne tanke og skabes et specielt regime for vækstvirksomheder. Skiftende skatteministre har haft fokus på, at rammerne for brug af optioner og warrants skulle være ens for alle virksomheder uanset størrelse. DVCA foreslår, at der gøres op med denne tanke og skabes et specielt regime for vækstvirksomheder. Det kan lade sig gøre uden at komme i karambolage med EU-regler. Det viser ordningen om iværksætteraktier. Vi kalder det iværksætterløn. Hvad skal iværksætterløn indeholde? En effektiv iværksætterløn skal have fokus på såvel type af instrument, omfang, den relevante personkreds, beskatningstidspunkt og tildelingskurs. Type af instrument: Det er ikke en offentlig opgave at definere, hvilke typer af instrumenter der er tilladt. Blot bør iværksætterlønordningen kræve, at værdien kan opgøres entydigt på tildelingstidspunktet, og at der sker udbetaling til modtageren, når virksomheden sælges, og endelig at den kan kvantificeres entydigt ud fra salgssummen. Omfang: Det regulerer sig selv, hvor stor en del af en årsløn iværksætterlønnen må udgøre. Man kan ikke spise aktieoptioner eller warrants, så en ansat bliver nødt til at have et vist grundbeløb i kontanter for at kunne leve. Heller ikke virksomheden er interesseret i, at iværksætterlønnen kan udgøre for meget af virksomhedens ejerskab. Så bliver der intet tilbage til investorerne. Af disse grunde bør lovgiver ikke sætte grænser; markedsforholdet vil diktere omfanget. Den relevante personkreds: Det er afgørende, at ikke kun ansatte, men også bestyrelsesmedlemmer kan modtage iværksætterløn. Bestyrelsesmedlemmerne skal have et lige så stort incitament som de ansatte til at arbejde hårdt for succes. Beskatningstidspunkt: Det er afgørende, at medarbejderen eller virksomheden først får likviditetseffekten af iværksætterlønnen, når virksomheden sælges. Derfor skal iværksætterlønnen først beskattes, når virksomheden sælges. DVCA ønsker derfor, at beskatningsprincippet bliver realisationsprincippet. Tildelingskurs: Det er ikke en offentlig opgave at bestemme, hvor stor en favørpris medarbejderen får i forhold til iværksætterlønnens markedspris i dag. Det regulerer helt sig selv mellem to modsatrettede parters forskellige interesser. Hele sigtet med iværksætterløn er at få den knappe risikovillige kapital til at række længere i opstartsvirksomheder, der oftest er underskudsgivende og uden lånemuligheder. DVCA foreslår: at der indføres en iværksætterlønordning for innovative vækstvirksomheder. 16

17 Pensionerne skal finansiere væksten Forslag nr. 6: I 2005 blev skattelovgivningen på DVCA s foranledning ændret, så det var muligt at anvende rate- og kapitalpensioner til at investere i unoterede ejerandele. Der var i 2005 fra politisk side store forhåbninger til ordningen. I handlingsplanen for risikovillig kapital fra 2005 blev det således anslået, at ordningen ville kunne forbedre virksomhedernes adgang til klog risikovillig kapital med op til 10 mia. kr. Sådan er det langtfra gået. En opgørelse fra Finansrådet fra 2009 viser, at ordningen kun har stimuleret markedet med ca. 750 mio. kr. Det er bedre end ingenting, men dog meget langt fra forventningen. Pensionsformuen i Danmark repræsenterer en enorm mulighed for at aktivere kapital til vækst i virksomheder i Danmark. Det ser vi allerede i dag med pensionskasserne, der er den dominerende investorklasse i venture- og kapitalfonde. Desværre har vi aldrig set pensionskasserne i business angel-segmentet, hvilket DVCA ønsker, jf. forslaget om en European Angel Fund i Danmark. Med skattereformen i 2012 blev kapitalpensioner gjort til en afviklingsforretning. Og da fradragsloftet for ratepensioner presses længere og længere ned, er også ratepensioner under pres. DVCA ser derfor gerne, at en enkeltpersons livrente kan aktiveres til at investere i unoterede ejerandele efter eget valg. Vi er klar over, at en livrente også involverer forsikringselementer og allokering af kollektive reserver hos pensionskassen men det vurderer vi er beregningsmæssige problemstillinger, som burde kunne løses relativt let. DVCA foreslår: æ At også livrenter kan bruges i ordningen. æ At den mulige ejerandel for ejeren (inkl. nærtstående) af pensionsdepotet på 25% fjernes helt. Det vil tiltrække flere investorer. æ At det bliver muligt at bruge op til 100% af de samlede pensionsmidler over 2 mio. kr. i ordningen for rate- og kapitalpensioner. For livrentedepoter bør grænsen være højere. DVCA ser ingen grund til, at staten skal sætte begrænsninger på ordningens udbredelse, når først en fornuftig pension er sikret. æ Skattereformens loft over fradrag for årlige indbetalinger på ratepensioner skal kunne gennembrydes, såfremt midlerne indbetales på en nyoprettet pensionsordning, der kun anvendes til investering i vækstiværksættere. æ Såfremt ordningen bruges til at investere i forskningstunge virksomheder, bør de fritages fra PAL-skat. Det vil gøre ordningen mere attraktiv. 17

18 De jobsøgende skal ud i start-ups Forslag nr. 7: Danmarks arbejdsløshed har været konstant stigende siden finanskrisens start. I 2008, lige før krisens start, var antallet af nettoledige (ledigheden fratrukket de aktiverede og de, der går hjemme) på I dag er tallet , hvilket er tæt på en tredobling. Endnu værre ser det ud med ungdomsarbejdsløsheden, der også har været på himmelflugt. Mange videniværksættere er netop unge. Ledighed er fattiggørende for et samfund. Ikke bare for den enkelte, men også fordi kompetencer hurtigt forældes, og langtidsledighed i sig selv kan være invaliderende for den enkelte og påvirke arbejdsevnen. Det rammer arbejdsmarkedet i opgangstider. Derfor mener vi også, at det er godt at have noget at stå op til. Alt er bedre end at være derhjemme. I dag findes der et væld af muligheder for at få en tilknytning til arbejdsmarkedet, inden det rigtige job dukker op. Virksomhedspraktik, aktivering, løntilskud, videnpiloter. Nyuddannede skaber værditilvækst Videnpilotordningen er muligheden for, at virksomheder med ansatte kan få ansat en akademiker med tilskud fra staten. Akademikeren skal være ansat til at gennemføre et nærmere angivet projekt. Undersøgelser viser, at selv nyuddannede akademikere her skaber en værditilvækst i virksomhederne. Samtidig er der p.t. stor arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere. DVCA mener for så vidt, at antallet og forskelligheden af ordninger er ok. Men vi mener, at markedsføringen af ordningerne halter. Det har vi selv en del af ansvaret for. Der skal markedsføres mere Derfor vil DVCA undersøge mulighederne for at oprette en underside til DVCA s hjemmeside, hvor foreningen giver mulighed for, at nyuddannede arbejdsløse akademikere kan lægge deres cv ind, som derefter kan spredes ud til DVCA-medlemmers porteføljevirksomheder. Vi mener også, at der er behov for, at det offentlige øger markedsføringsindsatsen over for SME-segmentet med disse ordninger. Derfor foreslås det, at der indgås et offentligt-privat partnerskab om ordningernes muligheder med videnvirksomheder. DVCA foreslår: at der indgås et offentligt-privat partnerskab om markedsføring af støtteordninger til ansættelse af arbejdsløse i små videnvirksomheder. DVCA vil undersøge mulighederne for at oprette en jobbørs på foreningens hjemmeside. 18

19 Crowdfunding skal have lettere gang på jord Forslag nr. 8: Crowdfunding er en ny måde for innovative virksomheder at skaffe den fornødne risikovillige kapital på. Typisk foregår crowdfunding via websites. Crowdfunding er i princippet et mange bække små -koncept, hvor kreative projekter via en hjemmeside skaber opmærksomhed omkring deres ideer og tiltrækker investeringer/støtte fra mange mennesker, der hver skyder mindre beløb ind i projektet. I Danmark findes der f.eks. Boomerang, og som eksempel på en international website kan nævnes Kickstarter. Nogle crowdfunding-sider arbejder med en model, hvor der er økonomiske incitamenter til at funde projekter, andre gør ikke. De fleste, der deltager i crowdfunding, bidrager med relativt små beløb. DVCA ser gerne, at regeringen understøtter de økonomiske incitamenter i crowdfunding, idet det kan sikre, at flere ideer bliver til virksomheder. Det kan f.eks. ske ved, at crowdfunding-investorer får skattefrihed på afkastet på investeringer i CVR-registrerede virksomheder via crowdfunding-platforme, hvad enten der er tale om afkast i form af renter på et lån, aktieafkast eller andet. Til gengæld ophører skattefriheden i det øjeblik, der kommer en ekstern investor ind i virksomheden, som ejer mere end 10% eller får en ret dertil. Det vil sikre, at når en crowdfunded virksomhed kommer ud af kravlegården, så behandles den normalt. DVCA foreslår: at investorer i crowdfundede virksomheder opnår skattefrihed på investeringen, indtil en ekstern investor med en ejerandel på minimum 10% kommer ind i virksomheden. 19

20 Frigiv forskningen til dem, der betaler Forslag nr. 9: Teknologioverførsel er et smertensbarn også i Danmark. Ser vi på, hvor tit en opfindelse på universiteter, sektorforskningsinstitutter og hospitaler fører til en spinout-virksomhed, så mener DVCA, at resultatet mildest talt er utilfredsstillende for Danmark. Tabel 1: Anmeldte opfindelser, licensaftaler og spinout-virksomheder i Danmark Anmeldte opfindelser Licensaftaler Spinout-virksomheder Kilde: Styrelsen for Forskning og Innovation: Kommercialisering af forskningsresultater Statistik 2011 (2011). Det er overordentlig trist, at kun ca. 3% af universitetsopfindelser ender med en virksomhed. Det tal burde være meget højere især i lyset af de relativt mange licensaftaler, der indgås. Licensaftaler, der kun i få tilfælde medfører nye arbejdspladser i Danmark. Universiteternes fokus er forkert Det helt grundlæggende problem er, at universiteternes teknologioverførselsenheder ikke giver de bedste ideer mest opmærksomhed. I stedet bliver enhederne udsat for et skub af projekter fra universiteterne, der tænker bureaukratisk og ikke ønsker at lave fejl. Det betyder, at alle opfindelser selv de mest håbløse til tider undersøges helt til bunds for deres kommercielle potentiale. Det er en forkert tankegang. Det bør være op til teknologioverførselsenhederne alene at vurdere potentialet i en opfindelse. Og det bør være muligt at prioritere hårdere så de gode ideer får fuld opmærksomhed. Vend strømmen Det, der skal til, er at vende strømmen. Det bør være teknologioverførelsesenhederne, der trækker projekterne over i kommercialiseringsforløb. Det indebærer, at universiteternes ledelse måles på de kommercielle succeser, teknologioverførselsenhederne kan skabe. Samtidig er det også vigtigt, at enhederne er så store, at de kan magte en vurdering af alle typer af projekter. DVCA er derfor meget enig med Vækstteamet for sundheds- og velfærdsløsninger: æ Der skal kun være én teknologioverførselsenhed pr. region, og der skal ske en specialisering inden for regionerne. æ Der skal være skarpere ledelsesmæssigt fokus på teknologioverførsel på universiteterne, f.eks. gennem mål for levedygtige spinouts. DVCA foreslår: at regeringen sætter øget fokus på centralisering af teknologioverførselsindsatsen i Danmark, og at der kommer øget ledelsesmæssigt fokus på kommercialisering af viden. 20

21 DVCA Børsen Slotsholmsgade 1217 København K