Den danske produktivitetskrise
|
|
- Stine Carlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1
2 Indhold Den danske produktivitetskrise... 3 Forslag nr. 1: Afskaf investorskatten L Forslag nr. 2: Genskab retssikkerheden i skattepolitikken... 7 Forslag nr. 3: Afskaf iværksætterskatten på udbytter... 8 Forslag nr. 4: Afskrivningsregler for forskning og udvikling skal ændres... 9 Forslag nr. 5: Bedre skattekreditter i Danmark Forslag nr. 6: Bedre mulighed for syndikereringslån Forslag nr. 7: Bedre forskerskatteordning Forslag nr. 8: Danmark skal have en matchingfond Forslag nr. 9: Indfør iværksætterløn Forslag nr. 10: Patentbox i Danmark Forslag nr. 11: Iværksætterfradrag
3 Den danske produktivitetskrise Danmark står midt i en produktivitetskrise, der truer med at blive en permanent velstandskrise. Helt grundlæggende er Danmarks produktivitet et mål for, hvor meget værdi vi får ud af vores ressourcer. At vi i Danmark udnytter vores ressourcer på en smart og effektiv måde er direkte forbundet med den velstand, vi skaber. Derfor gavner det hele samfundet, når vi finder på nye måder at arbejde smartere og mere effektivt og dermed kan producere mere pr. arbejdstime. Produktivitetsvækst kan få den danske vækstmotor til at køre længere på literen. Desværre er vi siden midten af 1990 erne faldet bagud. Både i forhold til tidligere perioder og i forhold til øvrige OECD lande. Derfor er Danmarks position som et af verdens rigeste lande truet. De seneste år har væksten i det danske BNP pr. indbygger ligget markant under OECD gennemsnittet (se figur 1). Faktisk har kun Italien haft en dårligere udvikling. Dette skyldes især, at den danske produktivitetsvækst er gået i stå (se figur 2). Sammenlignet med de øvrige OECD lande er det kun fem lande, der har haft en svagere produktivitetsvækst 1. Figur 1: Gennemsnitlig årlig realvækst i BNP pr. indbygger, Figur 2: Gennemsnitlig årlig realvækst i produktiviteten, Erhvervs- og Vækstministeriet: 3
4 Der tegner sig altså et dystert billede af både produktiviteten og velstanden. Det skyldes, at de to ikke blot samvarierer meget, som anskuet i figur 3 nedenfor, men også at al forskning peger på, at den langsigtede velstand er dybt afhængig af produktivitetsudviklingen. Figur 3. Timeproduktivitet og timeløn siden midten af 1960 erne i Danmark 2 Produktivitetsudviklingen historisk set Fra 1960 til 1995 havde Danmark en gennemsnitlig produktivitetsvækst på 3% om året. Modsat har den årlige vækst fra 1996 til 2011 blot været på 0,8%. Dette er ikke bare lavt i en historisk sammenhæng men også i forhold til vores nabolande, hvor Sverige eksempelvis i samme periode havde en årlig vækst på 2%. Havde den danske produktivitetsvækst fulgt den svenske, ville en dansk lønmodtager i dag få 20% mere i løn, hvilket for en almindelig LO-arbejder svarer til ca kr. om året efter skat 3. Venture- og kapitalfondsbranchen viser vejen En rapport fra maj måned 2013 udarbejdet af konsulentbureauet Frontier Economics viser, at kapitalfondsstøttede virksomheder i gennemsnit formår at forbedre deres produktivitet med 6,9% målt som indtjening pr. medarbejder 4. Undersøgelsen bygger på tal fra Ernst & Young om 473 europæiske virksomheder, som tidligere har været kapitalfondsejede, men nu er blevet afhændet. I ejerskabsperioden formår kapitalfondenes aktive ejerskab altså i gennemsnit at forbedre produktiviteten med 6,9% på virksomhedsniveau, hvilket i sidste ende vil smitte af på den samlede produktivitetsvækst i samfundet. Venturefondene og business angels er ligeledes centrale aktører, når det gælder produktivitetsvækst. Disse investorer bruger deres kapital til at investere i nystartede innovative virksomheder med stort vækstpotentiale, som er med til at finde på nye innovative og smarte tiltag, der kan forbedre og effektivisere produktionsprocesser. Samtidig vil disse virksomheder typisk øge presset på de etablerede virksomheder igennem intensiveret konkurrence og innovative løsninger, hvilket ligeledes kan øge produktiviteten. 2 Produktivitetskommissionen: Danmarks Produktivitet hvor er problemerne, side Produktivitetskommissionen: Det handler om velstand og velfærd, side 3. 4 Frontier Economics 2013 Exploring the impact of private equity on economic growth in Europe 4
5 Den øgede produktivitet er et resultat af de investeringer, der hvert år foretages af venture- og kapitalfonde. Fra 2007 til 2012 blev der i Danmark investeret 42 mia. kr. fordelt på 364 virksomheder 5, hvoraf en betydelig del af kapitalen blev tiltrukket fra udlandet. Forbedres de danske rammevilkår, vil det kunne sikre endnu flere investeringer fra venture- og kapitalfondsbranchen samt tiltrække flere direkte investeringer fra udlandet. Øget fokus på investeringer fra udlandet Nationalbanken og Den Internationale Valutafond, IMF, har afholdt en konference om produktivitetsproblemet i Danmark, hvilket udmøntede sig i en række forslag til fokusområder, der kan forbedre den danske produktivitetsudvikling 6. Særligt skal der fokuseres på øget konkurrence og åbenhed overfor udlandet via blandt andet udlandets direkte investeringer. Udlandets direkte investeringer er en vigtig kilde til overførsel af både kapital, viden, teknologi og netværk. Venture- og kapitalfondsbranchen kan bidrage med at tiltrække disse investeringer, hvilket man i høj grad oplever i Sverige, hvor hele 16% af udlandets indadgående direkte investeringer strømmer igennem branchen. I Danmark er tallet blot 6% - så her er plads til væsentlige forbedringer. Udenlandsk ejede virksomheder, der opererer i Danmark, er gennemsnitligt mere produktive end deres danskejede modparter. Flere investeringer i Danmark fra udlandet vil derfor alt andet lige øge produktiviteten. Af de midler, som venture- og kapitalfondene i Sverige investerer, stammer hele 76% fra udenlandske investorer. For de danske fonde er tallet blot 33%, hvilket er endnu et tegn på, at internationale investorer ikke finder det danske investeringsklima attraktivt nok. Investeringer i kapitalapparatet øger altså produktiviteten som illustreret i nedenstående figur 4 7. Forbedrede rammevilkår for både danske og udenlandske investorer er derfor nøglen til at få gang i den danske vækstmotor. Figur 4: Investeringer og produktivitet DVCA vil med dette produktivitetskatalog komme med vores bud på, hvordan vi kan forbedre investeringsklimaet og derved sætte gang i produktivitetsvæksten, som er så vigtig for samfundets samlede vækst. Det er centralt, at rammevilkårene for både danske og internationale investorer forbedres. Uden produktivitetsvækst står den fremtidige danske velstand for skud. Skal Danmark fortsat være blandt verdens rigeste lande, skal der skrides til handling. 5 Frontier Economics 2013 Exploring the impact of private equity on economic growth in Europe, s Nationalbanken: Produktivitetsudviklingen i Danmark sammenfatning udvikling.pdf 7 Copenhagen Economics og Axcelfuture.dk: Danmark som investeringsland 5
6 Forslag nr. 1: Afskaf investorskatten L10 I slutningen af 2012 vedtog Folketinget L10. L10's formål var at sætte ind over for omgåelse af udbyttebeskatningen i Danmark særligt i forhold til investeringer fra udlandet i form af investeringer, hvor ejerandelen for den konkrete aktionær er under 10%. Men loven har haft yderst uheldige bivirkninger. Lovforslaget blev fremsat med den vurdering, at det er uden konsekvenser for erhvervslivet og samfundet, men at det forhindrer et utilsigtet provenutab. Det har DVCA i lovbehandlingsprocessen efterprøvet. Vores vurdering er, at lovforslaget i værste fald kan komme til at koste erhvervslivet op imod 325 mio. kr. i øgede skatter. 8 Men endnu mere problematisk er det, at det kan komme til at koste Danmark op imod 1 mia. kr. i tabte udenlandske investeringer. Udenlandske investeringer er en vigtig kilde til både kapital, viden, teknologi og netværk. Samtidig vil investeringer i det danske kapitalapparat øge produktiviteten, hvilket vi i høj grad har brug for i Danmark. Derfor vil en afskaffelse af L10 bidrage til at sætte gang i den danske produktivitetsvækst. L10's skadevirkninger skal ophæves det kan ske ved at indføre den tilladelsesmodel for venture- og kapitalfonde, som DVCA og flere andre eksperter og erhvervsorganisationer har foreslået. Derved forbliver avancer altid avancer og bliver ikke af L10 omdannet til udbytter, som bliver beskattet. DVCA foreslår, at regeringen afskaffer de uheldige bivirkninger af L10 for kapital- og venturefondes avancer, f.eks. ved at indføre en tilladelsesmodel for venture- og kapitalfonde. 8 Tal fra Copenhagen Economics. 6
7 Forslag nr. 2: Genskab retssikkerheden i skattepolitikken Når spidskompetencerne blandt DVCA's medlemmer er at kombinere det bedste fra den internationale finansielle verden med det bedste fra den operationelle verden, spiller skattevilkår en central rolle. Desværre er tilliden til systemet tyndslidt. Dette har en negativ effekt på mængden af udenlandske investeringer, da ustabilitet i skattesystemet betragtes som en øget risiko af investorerne. Derfor går Danmark glip af værdifulde investeringer fra udlandet, som ellers kunne forbedre det danske kapitalapparat og øge produktiviteten. Stabiliteten er væk De seneste år har budt på mange fejlbeslutninger i Skatteministeriet. For det første er den skattemæssige stabilitet væk. Gennem de sidste ti år har vi været vidner til omkring 300 ændringer af de danske skattelove. Specielt inden for de sidste fem år har vi set en række skattelovforslag og inddrivelseskampagner rettet mod DVCA's medlemmer. Vedtagelsen af den nye investorskat, L10, er blot det sidste skud på stammen. Der har været mange før den. Domstolene inddrages for tit For det andet har Skatteministeriet i de senere år offensivt afprøvet rækkevidden af skattereglerne ved domstolene. Det er for så vidt til glæde for alle at kende gældende ret. Men man skal huske på, at Skatteministeriet har ubegrænsede økonomiske ressourcer til at føre sager og faktisk er helt tilfreds med kun at vinde 50% af sagerne. 9 Det er problematisk al den stund, at muligheden for omkostningsgodtgørelse altså at en skatteyder kan få 100% godtgørelse for advokatudgifterne, hvis sagen vindes bortfaldt i Skattepolitik er også erhvervspolitik Den tredje fejlbeslutning er den efterhånden bevidst manglende evne til at tænke erhvervspolitik ind i beslutninger. På trods af advarsler om, at en ny lov enten er svær at administrere for erhvervslivet (fedtskatten), at beregningerne er forkerte (udstationeringsskatten) eller rammer langt bredere end intentionen (L10), vælger Ministeriet ikke at lytte. DVCA foreslår: At regeringen og Folketinget efter en afskaffelse af de seneste års indgreb mod den skattemæssige stabilitet ikke indfører nye bebyrdende regler, der truer denne stabilitet og skræmmer udenlandske investorer væk fra Danmark. At reglerne om omkostningsgodtgørelse genindføres. At der oprettes en uafhængig instans, der har til formål at belyse effekterne af et skattelovforslag for erhvervslivet, borgerne samt BNP. Såfremt dette ikke kan lade sig gøre, foreslås det, at Erhvervs- og Vækstministeriet overtager administrationen af erhvervslivets skattevilkår
8 Forslag nr. 3: Afskaf iværksætterskatten på udbytter I efteråret 2012 blev afskaffelsen af iværksætterskatten på avancer vedtaget, hvilket var særdeles positivt. Men med hensyn til udbytter består iværksætterskatten stadig. Derfor er iværksætterskatten heller ikke helt afskaffet. Hvorfor er skattefrie udbytter ligeledes vigtige? Det er de, fordi nogle business angel-investeringer opnår at give overskud, men kan ikke umiddelbart sælges. Her spiller Danmarks stigende dårlige ry på skattesiden ind. Det er blevet bemærket, at Danmark i de senere år har forværret skatteklimaet markant for internationale købere af danske virksomheder. Men selvom der er en køber, så betyder iværksætterskatten på udbytter, at der er stor sandsynlighed for, at investorerne bliver uenige, og at den enkelte business angel eller iværksætter med 9% ejerskab bliver taget som gidsel af virksomhedens andre investorer. Har man en ejerandel på 9% i en virksomhed, ifalder nemlig udbytteskatten og vil gerne sælge. Mens man er fri af udbytteskattens regler, hvis man ejer 11% og intet behov har for at sælge. Det kan illustreres i nedenstående figur: Figur 5: Iværksætterskattens konsekvenser Vækstvirksomhederne rammes hårdest af iværksætterskatten på udbytter DVCA har undersøgt effekten af iværksætterskatten på udbytter. Her var konklusionen, at nystartede virksomheder vil få yderligere 4 mia. kroner over de næste syv år, svarende til ca. 570 mio. kroner om året, såfremt iværksætterskatten på udbytter afskaffes. Dertil kommer, at skattens samspil med en række andre stramninger af skattelovgivningen betyder, at også venture- og kapitalfonde vil investere mindre i de kommende år. Eftersom høje skatter reducerer afkastet på investeringer, vil færre investeringer være profitable, og derved vil færre produktivitetsfremmende investeringer foretages. Så høje skatteudgifter for investorer har en negativ effekt på produktivitetsudviklingen. Det er derfor DVCA s vurdering, at hele iværksætterskatten skal fjernes. DVCA foreslår, at udbyttebeskatningen af unoterede porteføljeaktier iværksætterskatten afskaffes fuldstændigt. 8
9 Forslag nr. 4: Afskrivningsregler for forskning og udvikling skal ændres I 2012 vedtog regeringen og Enhedslisten de nye regler om fremførsel af underskud. Reglerne betyder, at virksomheder maksimalt kan bruge 7,5 mio. kr. hvert år af deres opsparede underskud, førend de skal betale skat af overskuddet. Disse nye regler rammer især udviklingsselskaberne inden for biotek meget hårdt. DVCA er derfor meget tilfreds med, at anbefalingerne fra Vækstteamet for sundheds- og velfærdsløsninger er så klare, som de er. Vækstteamet ønsker, at biotek- og med-tech-branchen fritages for reglerne. I DVCA er vi fuldstændig enige med Vækstteamet. En sådan ændring vil skabe flere specialiserede og højproduktive arbejdspladser, hvilket i sidste ende vil forbedre den danske produktivitet. Forslag til ændring I Danmarks nuværende produktivitetskrise er det vigtigt, at der skabes gode muligheder for forskning og udvikling. Derfor foreslår DVCA, at der fremover tillades frivillige afskrivninger for forsøgs- og forskningsvirksomheder. En sådan ændring vil skabe en afskrivningsadgang, der er identisk med de regler, der gælder for investering i øvrige aktiver. Samtidig sikres ligestilling mellem det lille udviklingsselskab og selskaber som Novo Nordisk eller Lundbeck. For staten betyder forslaget kun et rentetab som følge af den tidsmæssige forskydning af virksomhedens skattebetaling. Det er et begrænset beløb. DVCA foreslår, at ligningsloven ændres, så virksomheder kan vælge enten at afskrive forsknings- og forsøgsudgifter i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller lade dem afskrive med op til 20% pr. år. i de år, de nu måtte vælge. 9
10 Forslag nr. 5: Bedre skattekreditter i Danmark I slutningen af 2011 blev loven om skattekreditter vedtaget i Danmark. Skattekreditterne fungerer således, at virksomheder kan modtage 25% retur fra staten af de første fem mio. kr. i deres årlige underskud, forudsat at underskuddet stammer fra udgifter, der er relateret til forskning eller forsøg. Midlerne udbetales i året for aflevering af virksomhedens selvangivelse, og ikke straks det konstateres. Der er ingen begrænsning på størrelsen af de virksomheder, der kan modtage skattekreditter. Pr er skattebeløbet forhøjet til 25 mio. kr., således at det maksimalt udbetalte beløb blev 6,25 mio. kr. Det er dog stadigvæk for lavt. Den nuværende skattekreditordning er utilstrækkelig DVCA er af den opfattelse, at den nuværende ordning er utilstrækkelig, og at man derfor bør søge inspiration fra Storbritannien, hvor en udvidet ordning har fungeret succesrigt i en årrække. Hovedtrækkene i den engelske ordning er: At der maksimalt opnås yderligere fradrag på 7,5 mio. GBP pr. forsknings- og udviklingsprojekt. At den kontante udbetaling er maksimeret til virksomhedens indeholdte skat på lønninger pr. år. At ordningen kun gælder for små og mellemstore virksomheder. Den nye danske ordning skal tillige indebære en løbende kvartalsmæssig udbetaling på lige fod med negativt momstilsvar og selvfølgelig med samme kontrol/ tilsyn som med moms. En sådan ordning vil skabe flere højproduktive arbejdspladser og dermed bidrage positivt til den danske produktivitet. På den baggrund opfordrer DVCA regeringen til at fremsætte et forslag som det britiske. KPMG har beregnet konsekvenserne af loven for statskassen: Ordningen vurderes at koste statskassen ca. 200 mio. kr. årligt. DVCA foreslår, at videntunge virksomheder i SME-segmentet kan få den skattemæssige værdi af deres underskud betalt tilbage i kontanter fra staten, i takt med at de opbygges. Det maksimale udbetalte beløb bør være 22 mio. kr., svarende til et skattemæssigt underskud på 100 mio. kr. pr. år, når Vækstplan DK er fuldt indfaset. 10
11 Forslag nr. 6: Bedre mulighed for syndikereringslån I 2011 etablerede Vækstfonden de såkaldte syndikeringslån. Syndikeringslån er lån til vækstvirksomheder, som befinder sig i de tidlige udviklingsstadier. Lånet kan være på op til 7,45 mio. kr. og ydes i forbindelse med, at virksomhederne får tilført risikovillig kapital fra en eller flere ventureinvestorer. Syndikeringslån skal både forbedre adgangen til kapital for vækstvirksomheder i de tidlige stadier og gøre det mere attraktivt for ventureinvestorerne at investere i meget tidlig virksomhedsudvikling. Flere penge til vækstvirksomheder vil øge presset på etablerede virksomheder, hvilket kan forbedre den danske produktivitet. Syndikeringslån virker DVCA er meget positiv over for syndikeringslånene. Det er velkendt, at der i Danmark (og de fleste andre OECD-lande) er en dødens dal mellem de allertidligste preseed-stadier af virksomhederne på den ene side og seed- og ekspansionsstadiet på den anden side. Specielt i ICT-venture. Derfor skal syndikeringslånene fortsætte efter DVCA opfordrer til, at der afsættes en ny pulje på 350 mio. kr. gældende fra 2016 til Super-angels skal også have muligheden DVCA mener også, at ordningen skal ændres, så det ikke kun er venturefondene, der skal bygge bro over dødens dal. Det kan de business angels, der har meget dybe lommer også. Disse business angels kaldes super-angels. Derfor opfordrer DVCA til, at super-angels i Danmark også får muligheden for at blive godkendt som partnere til syndikeringslånene og at der sættes en pulje af på 100 mio. kr. til business angel-syndikeringslån. Ligeledes bør ordningen efter 2015 også tilgodese super-angels med 100 mio. kr. DVCA foreslår, At de såkaldte super-angels skal kunne godkendes som partnere til syndikeringslånene. At der afsættes 100 mio. kr. ekstra til super-angel-syndikeringslån frem mod udgangen af At ordningen også fortsætter efter 2015 med en samlet låneramme på 350 mio. kr. frem til Heraf reserveres 100 mio. kr. til super-angel-syndikeringslån. 11
12 Forslag nr. 7: Bedre forskerskatteordning Der er behov for en endnu bedre forskerskatteordning, indtil topskattesænkninger gør Danmarks personskattesatser konkurrencedygtige med udlandet. Høje skattesatser har en dæmpende effekt på produktiviteten. Derfor skal forskerskatteordningen forbedres, så vi kan lokke flere højproduktive udlændinge til Danmark. Den nugældende forskerskatteordning blev indført i Forskerskatten giver de omfattede en skattesats på 26% plus arbejdsmarkedsbidrag i fem år. Forskerordningen har altid været simpel. Den kan anvendes af enhver, der opfylder en række objektivt fastsatte betingelser. Der er intet skønselement og ingen dispensationsmuligheder i ordningen. Enten opfylder man betingelserne, eller også gør man det ikke. De to centrale kriterier er, at man skal være garanteret en månedsløn på ca kr., og at man ikke har været skattepligtig i Danmark i 10 år. For mange forskningsprojekter især inden for biotek er fem år for kort tid. Derfor foreslår DVCA, at forskerskatteordningen, som den er nu, i fremtiden kun kommer til at gælde for danske statsborgere. For udenlandske statsborgere bør forskerskatteordningen imidlertid udbredes til 10 år. Alt andet holdes konstant. DVCA foreslår, at der indføres en 10-årig forskerordning for udenlandske statsborgere med ansættelse i Danmark. 12
13 Forslag nr. 8: Danmark skal have en matchingfond En af underafdelingerne af den Europæiske Investeringsbank (EIB) er den Europæiske Investeringsfond (EIF). EIB s fundinggrundlag er EU-medlemslandene, og dermed er EIB og EIF s midler også danske penge. Et af EIF s nye initiativer er de såkaldte European Angel Funds (EAF). EAF giver mulighed for, at business angels inden for EU kan få større investeringskraft og er lige så uhyre simpel for den enkelte business angel, som den er god. Sammen med den enkelte medlemsstat opbygger EIF en investeringsfond f.eks. en EAF Danmark. Derefter udpeges en lokal screeningsenhed, som godkender de bedste business angels i landet til ordningen. En godkendt business angel får med ordningen mulighed for at få den enkelte business angels egne investeringer matchet én til én inden for en ramme på 0,25-5 mio. euro. Det er et krav, at business angel ens investeringer også er EIF s investeringer. Danmark får mere investeringskraft Fordelen ved en EAF i Danmark er for danske business angels, at de får mere investeringskraft, og at mange ofte spildte kræfter på at finde syndikeringspartnere undgås. Fordelen for EIF er, at EIF s interesser matcher BA ens interesser. Fordelen for Danmark er, at vi får tiltrukket flere udenlandske investeringer til Danmark, hvilket kan forbedre den danske produktivitet. Dog skal der også være dansk medfinansiering i investeringsfonden ellers er EIF ikke interesseret. En dansk EAF bør efter DVCA s vurdering være på ca. 100 mio. kr. Kombineres fondens størrelse med business angel-investeringer, forventes investeringsaktiviteten at stige med mio. kr. i Danmark. DVCA foreslår, at regeringen indgår i samarbejde med EIF om at oprette en matchingfond i Danmark. Midlerne kan findes enten på finansloven eller gennem Dansk Vækstkapital. 13
14 Forslag nr. 9: Indfør iværksætterløn For mange nystartede vækstvirksomheder kan aktieoptioner og tildeling af aktier være afgørende for virksomhedens udviklingsmuligheder i de første tidlige stadier. Det skaber nemlig incitamenter for virksomhedens medarbejdere til at arbejde hårdt, og det aflaster lønbudgettet, som ofte er langt den største udgiftspost. Desværre er der de senere år sket kraftige forringelser af optioner og warrants-programmer. Skiftende skatteministre har haft fokus på, at rammerne for brug af optioner og warrants skulle være ens for alle virksomheder uanset størrelse. DVCA foreslår, at der gøres op med denne tanke og skabes et specielt regime for vækstvirksomheder. Det kan lade sig gøre uden at komme i karambolage med EU-regler. Det viser ordningen om iværksætteraktier. Vi kalder det iværksætterløn. Hele sigtet med iværksætterløn er at få den knappe risikovillige kapital til at række længere i opstartsvirksomheder, der oftest er underskudsgivende og uden lånemuligheder. Dette vil forbedre rammerne for risikovillig kapital, og samtidig vil investeringsmulighederne forbedres. Flere investeringer i innovative vækstvirksomheder sætter gang i produktiviteten. DVCA foreslår, at der indføres en iværksætterlønordning for innovative vækstvirksomheder. 14
15 Forslag nr. 10: Patentbox i Danmark Tanken bag patentbox er, at virksomheder, der udvikler produkter og skaber indkomst på baggrund af patenter og visse andre opfindelser, skal have mulighed for at få et nedslag i den selskabsskat, som virksomheden tjener med baggrund i den intellektuelle rettighed. Patentbox er udbredt i Europa Patentbox eller innovationbox, som den også kaldes, er ved at blive gængs europæisk erhvervspolitik. I dag har Belgien, Holland, Luxembourg, Frankrig, Irland, Storbritannien, Ungarn og Spanien patentboxes. I Danmark bør vi også gå den vej. Patentbox er ideelle til at beholde virksomheder i Danmark og dermed også arbejdspladserne som ellers siver til landene, der har patentboxes. For i så godt som alle landene arbejder man med, at virksomheden skal have udviklet sit produkt i det land, hvor man ansøger om en lettelse i selskabskatten med baggrund i patentbox-reglerne. En sådan løsning vil bevare flere højproduktive virksomheder og arbejdspladser i Danmark og have en positiv effekt på den samlede danske produktivitet. I Benelux-landene ligger den modificerede selskabsskat på mellem 5-7%; i Storbritannien på 10%. I alle landene er selskabsskatten betinget af, at virksomheden har udviklet opfindelsen in-house på hjemlandets jord. Patentbox skal målrettes SME-segmentet En dansk udgave af patentbox bør designes, så SME-segmentet under alle omstændigheder omfattes af ordningen. Den bør også inkludere, at virksomhedens opfindelse udvikles in-house i Danmark. DVCA ønsker også, at der hellere kommer en lavere skatteprocent end, at alle former for intellektuelle rettigheder omfattes. Dog bør patenter under alle omstændigheder være omfattet. Sidst men ikke mindst, så bør alle indtægter relateret til opfindelsen inkluderes uanset om midlerne først tjenes efter patentudløb så længe indtægterne er knyttet til det CVR-nummer, der stod for udviklingen af opfindelsen. DVCA foreslår, at der indføres en patentbox i Danmark. 15
16 Forslag nr. 11: Iværksætterfradrag Danmark kan i høj grad lære af Storbritannien, når vi skal kigge på iværksætterpolitikken efter krisen. Ligesom i Danmark har Storbritannien været nødt til at stramme op på de offentlige finanser efter krisen. På trods af hestekuren, så er erhvervspolitikken stadig offensiv. Især iværksætterpolitikken. Der er en erkendelse af, at skat og iværksætteri er tæt forbundne. Derfor har Storbritannien indført Entreprenuers Relief (ER), som vi burde kopiere i Danmark. En dansk version af ER vil markant forbedre rammerne for iværksættere, hvilket vil betyde, at der startes flere virksomheder. Flere nye innovative virksomheder øger presset på de etablerede virksomheder og øger konkurrencen, hvilket alt andet lige vil bidrage til øget produktivitet. Noget vi i høj grad har brug for i Danmark. Iværksættere beholder frugten af eget arbejde Tanken bag ER er, at en iværksætter skal være fritaget for al beskatning på gevinster ved salg af sin virksomhed. Loftet for, hvornår skattefriheden ophører, er løbende blevet hævet og er i dag på 10 mio. pund. Loftet er livslangt det vil sige, at man spiser af de 10 mio. pund, hver gang man sælger en virksomhed med gevinst eller betaler udbytte til sig selv. Kommer man over loftet, så skal man igen betale skat, når der udbetales fra midler til sig selv personligt fra sin iværksættervirksomhed eller sit personlige holdingselskab, som ejer ens iværksættervirksomhed. Gevinster fra investeringsvirksomhed kan ikke komme ind under ordningen. Man kan derfor sige, at ER ikke fritager business angels fra beskatning på gevinster, men den skaber mange nye business angels. DVCA er af den opfattelse, at vi skal have flere iværksættere. Og vi skal skatte dem ikke beskatte dem. Derfor er ER det helt rigtige signal at sende til IværksætterDanmark. Vi siger til iværksætterne, vi sætter pris på det I gør, derfor vil vi gerne give jer positiv særbehandling. DVCA foreslår, at Entrepreneurs Relief indføres i Danmark. 16
Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK
Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens
Læs mereDANMARK SOM INVESTERINGSLAND
DANMARK SOM INVESTERINGSLAND DVCA BRIEF Februar 2016 Sådan overføres de britiske iværksætterincitamenter til DK Danmark er et af de EU-lande, hvor iværksættere har dårligst adgang til risikovillig kapital.
Læs mereDanmark går glip af udenlandske investeringer
Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det
Læs mereDanish Venture Capital and Private Equity Association. DVCA s vækstkatalog 2013: Investeringer
Danish Venture Capital and Private Equity Association Kapitalfonde DVCA s vækstkatalog 2013: Investeringer i 2009/10 er vejen Årsskrift fra DVCA om ud god selskabsledelse af krisen i kapitalfonde Indhold
Læs mereDANMARK SOM INVESTERINGSLAND
DANMARK SOM INVESTERINGSLAND DVCA BRIEF Februar 2016 Sådan overføres de britiske iværksætterincitamenter til DK Danmark er et af de EU-lande, hvor iværksættere har dårligst adgang til risikovillig kapital.
Læs mereEffekt på løn og overførsler af selskabsskat på 17 pct. (mod 22 pct. i dag)
Den internationale skattekonkurrence om lavere selskabsskat intensiveres i øjeblikket. Sverige vil sænke selskabsskatten fra 22 til 2,6 pct. USA har gennemført en stor nedsættelse af selskabsskatten fra
Læs mereHØRINGSSVAR FOR DVCA VEDRØRENDE LOVFORSLAG OM SKATTEFRITAGELSE AF IVÆRKSÆTTERAKTIER
Danish Venture Capital and Private Equity Association HØRINGSSVAR Børsen Slotsholmsgade DK-1217 København K Telefon: 72 25 55 02 SE-nr.: 266 554 55 Telefax: 33 91 18 38 e-mail: dvca@dvca.dk Homepage: www.dvca.dk
Læs mereSkatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private
Læs mereMEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier
Bilag 1 Indledning - del 1 Forårspakken er vel modtaget Reduktion af marginalskatterne. Skattefrihed for 10% aktionærer. Disse ændringer styrker lysten til innovation! MEN Nye store problemer skabes for
Læs mereSkatteudvalget L 227 Bilag 1 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 L 227 Bilag 1 Offentligt 26. april 2018 J.nr. 2017-2552. Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs mereSÆT TURBO PÅ DE SMÅ VIRKSOMHEDERS VÆKST
SÆT TURBO PÅ DE SMÅ VIRKSOMHEDERS VÆKST - Et idékatalog til bedre rammevilkår for de danske business angels DVCA s business angel udvalg april 2014 Indholdsfortegnelse DANMARKS VÆKSTPROBLEM... 2 FORSLAG
Læs mereDI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens
September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen
Læs mere2 Den lille bog om kapitalfonde
EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 1 30/10/2013 12:49 2 Den lille bog om EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 2 30/10/2013 12:49 3 Den lille bog om Virksomhedsejere findes i flere forskellige former. Nogle virksomheder
Læs mereFLERE INVESTERINGER I DANMARK
M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa
Læs mereFakta om kapitalfonde i Danmark
Fakta om kapitalfonde i Danmark Kapitalfondene har været omgærdet af mange myter, men fakta er, at: Der skabes arbejdspladser højere beskæftigelse god medarbejdertilfredshed En samfundsøkonomisk gevinst
Læs mere07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark
7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.
Læs mereNotat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014
Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til
Læs mereStatus på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast
INDLÆG TIL DVCAS NYHEDSBREV Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast Ditte Rude Moncur, analysechef Et langt sejt træk For dansk økonomi var 2014 en blanding af gode
Læs mereHvordan kan L 123 lukke skattehuller effektivt med færre skadevirkninger for investorerne?
Skatteudvalget 2015-16 L 123 Bilag 11 Offentligt Hvordan kan L 123 lukke skattehuller effektivt med færre skadevirkninger for investorerne? 12. maj 2016 Stort behov for bedre balance i L 123 IFB siger
Læs mereL 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne
Skatteudvalget 2015-16 L 123 Bilag 9 Offentligt Folketingets Skatteudvalg København, den 27. april 2016 L 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne L123 førstebehandles d. 28. april i Folketinget.
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereNyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation
Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale
Læs mereLAV VÆKST KOSTER OS KR.
LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige
Læs mereFOINs politiske holdninger 2011 Fremtidens Vækst!
FOINs politiske holdninger 2011 Fremtidens Vækst! Forskerparker og Innovationsmiljøer skaber fremtidens vækstvirksomheder Dansk økonomi gennemgår i disse år en transformation, hvor mange af de traditionelle
Læs mereInvesteringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø
Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Axcel Future DK 18. juni 2012 Forfattere: Partner, Martin Hvidt Thelle Economist, Martin Bo Hansen 2 Danmark befinder
Læs mereDanske investorer skal have endnu bedre vilkår
2014 Danske investorer skal have endnu bedre vilkår Tre initiativer fra Investeringsfondsbranchen Danske investeringsforeninger er blandt de bedste i Europa til at skabe værdi til investorerne. Men branchen
Læs mereFAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER
1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2
Læs mereANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter
ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi
Læs mereMedarbejderinvesteringsselskaber
- 1 Medarbejderinvesteringsselskaber Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I april 2014 blev regeringen sammen med V, DF, LA og K enige om at etablere en 3-årig forsøgsordning med de såkaldte
Læs mereSkatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden
Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler
Læs mereDanish Venture Capital and Private Equity Association. DVCA s vækstkatalog 2013: Investeringer. www.dvca.dk
Danish Venture Capital and Private Equity Association Kapitalfonde DVCA s vækstkatalog 2013: Investeringer i 2009/10 er vejen Årsskrift fra DVCA om ud god selskabsledelse af krisen i kapitalfonde www.dvca.dk
Læs mereAE kan fuldt ud tilslutte sig, at dette ikke sker ved at udskyde beskatningen hos medarbejderen f.eks. til aktierne sælges.
i:\maj-2000\skat-a-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Maj 2000 RESUMÈ BESKATNING VED AFLØNNING MED AKTIER Efter forslaget kan selskaber ved en skriftlig aftale med medarbejderen vælge
Læs mereVÆKST FOR FREMTIDEN BEDRE OG BÆREDYGTIGE FORHOLD FOR IVÆRKSÆTTERE SAMT SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER
VÆKST FOR FREMTIDEN BEDRE OG BÆREDYGTIGE FORHOLD FOR IVÆRKSÆTTERE SAMT SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER 2 ORDFØRER BEDRE MULIGHEDER OG FÆRRE BENSPÆND FOR DE SMÅ ERHVERV Vi skal skabe de bedste rammer for
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Høj dansk selskabsskat reducerer investeringerne i Danmark Et af de helt store problemer i dansk økonomi er, at der bliver
Læs mereHvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA
pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år
Læs mereBENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering
BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer
Læs merePræsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET
Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske
Læs mereNYT. Nr. 5 årgang 3 april 2009
NYT Nr. 5 årgang 3 april 2009 SKAT FORÅRSPAKKEN 2.0 Fredag den 20. marts blev 11 forslag om Forårspakken 2.0. sendt i ekstern høring. Høringsfristen udløb den 26. marts, og vi forventer, at egentlige lovforslag
Læs mereBrug for flere digitale investeringer
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Læs mereHvordan får vi Danmark op i gear?
MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i
Læs mereANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca
ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger fokus på opfølgningsinvesteringer i 2010 dvca DVCA Danish Venture Capital & Private Equity Association er brancheorganisation
Læs mereSkatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 22. maj 2017 J.nr. 2017-531 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 194 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Kvalifikation
Læs mereSkatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 14 Offentligt. L10: Skattevilkår for risikovillig kapital til danske vækstvirksomheder forringes
Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 14 Offentligt L10: Skattevilkår for risikovillig kapital til danske vækstvirksomheder forringes Sammenfatning Regeringen har i oktober 2012 fremsat et forslag om ændringer
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Selskabsskat på 19 pct. øger rådighedsbeløb med 2.500 kr. Det er ikke nødvendigvis den virksomhed, der indbetaler selskabsskatten
Læs mereDI: Giv kommunerne en kontant jobpræmie for at skabe private arbejdspladser
Jacob Bræstrup jcb@di.dk, 3377 3426 SEPTEMBER 2019 DI: Giv kommunerne en kontant jobpræmie for at skabe private arbejdspladser Hovedpointer: Det danske system for kommunal beskatning og udligning har for
Læs mereNYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert
NYT OM SKAT Selskabsdagen 2013 Ved Thomas Frøbert HVORFOR INTERESSANT? Koncernjuristen skal have en basal viden om skat, især fordi skat: - spiller sammen med almindelig selskabsret (koncernstrukturering);
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten
Læs mereNATIONAL VÆKSTPOLITIK. Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet
NATIONAL VÆKSTPOLITIK Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet Danmark som vækstnation Gode rammevilkår Det skal være attraktivt for danske og udenlandske virksomheder at investere i Danmark
Læs mereDer kan tages udgangspunkt i nedenstående talepunkter i dit oplæg. Først og fremmest vil jeg gerne sige mange tak for invitationen.
Talelinje 6. april 2016 J.nr. 16-0206530 Koncernkommunikation og presse JBI Oplæg til årsmøde hos Børsmæglerforeningen Sag/problemstilling Du er blevet bedt om at holde et politisk oplæg på 15 min. med
Læs mereEuropaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke
Læs mereSkattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009
- Erhvervsbeskatning 2. marts 2009 Udbytter og avancer til selskaber og fonde af datterselskabsaktier og af koncernselskabsaktier Datterselskabsaktier skal formentligt forstås som aktier, hvor ejerandelen
Læs mereForetræde for Folketingets skatteudvalg. Hvordan kan skattereglerne fremme eksport og give danskernes flere investeringsmuligheder?
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 78 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 20 Offentligt Foretræde for Folketingets skatteudvalg Hvordan kan skattereglerne fremme
Læs merePatentbokse og lignende skatteincitamenter Er græsset grønnere for innovative virksomheder i andre lande?
Patentbokse og lignende skatteincitamenter Er græsset grønnere for innovative virksomheder i andre lande? Af Arne Riis, partner Bech-Bruun Advokatfirma og Tanja Warschow, advokatfuldmægtig, Bech-Bruun
Læs mereDet regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.
Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,
Læs mereBenchmark af venturemarkedet 2017
Benchmark af venturemarkedet 2017 Benchmarking hvorfor og hvordan? For at følge udviklingen på det danske venturemarked sammenligner vi det danske marked med 15 andre europæiske lande. Vi måler på seks
Læs mereMange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.
Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set
Læs mereSkatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt
Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt Danish Venture Capital and Private Equity Association Skatteministeriet Att.: Skatteminister Kristian Jensen Nikolai Eigtveds gade 28 1402 København K Børsen Slotsholmsgade
Læs mereANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed
ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen
Læs mereIværksættere går glip af muligheder for investeringscrowdfunding
ANALYSE Iværksættere går glip af muligheder for investeringscrowdfunding Investeringscrowdfunding giver særligt nye og unge virksomheder mulighed for at få kontakt til en bred kam af investorer, der oftest
Læs mereIværksætterskatten stadig et selvmål
Iværksætterskatten stadig et selvmål AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Skattereformen fra 2009 blev bl.a. finansieret
Læs mereFlere i arbejde giver milliarder til råderum
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere
Læs mereUdenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter
August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst
Læs mereSAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD
Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår
Læs mereSkatteudvalget L 10 Bilag 8 Offentligt. Skatteudvalg den 28. november 2012
Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 8 Offentligt L 10 teknisk gennemgang i Folketingets Skatteudvalg den 28. november 2012 Lovforslaget indeholder 3 elementer: 1. Omgåelse af udbyttebeskatning 2. Gennemstrømningsselskaber
Læs mereUmiddelbart mindreprovenu
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 139 Offentligt Notat 15. december 2015 J.nr. 15-3244828 Selskab, Aktionær og Erhverv Provenunotat Notatet beskriver de overordnede beregningsmæssige
Læs mereUdlandet trækker i danske fødevarevirksomheder
Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter
Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter (fradrag mv.) Januar 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL
Læs mereInnovation. Skattemæssige regler for fradrag for virksomheders udgifter til forskning og udvikling. September 2013
Innovation Skattemæssige regler for fradrag for virksomheders udgifter til forskning og udvikling September 2013 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende
Læs mereSkatteudvalget L Bilag 1 Offentligt
Skatteudvalget L 213 - Bilag 1 Offentligt J.nr. 2007-411-0081 Dato: 19. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 213- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skattelove
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien
Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster
Læs mereSkattemæssigt underskud en begrænset fornøjelse
- 1 Skattemæssigt underskud en begrænset fornøjelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog før sommerferien et lovforslag, der bl.a. var rettet mod beskatningen af multinationale
Læs mereUNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients
UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd
Læs mereHøringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007.
til lovforslaget fra Hostline Aps 21/2 2007 Side 1 af 9 Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. Dette høringssvar
Læs mereREVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1345 af 9/
REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1345 af 9/10 2018 Skattelovforslag - ratificering af ændringer mv. af dobbeltbeskatningsoverenskomster Skatteministeren har fremsat lovforslag om ændring
Læs mereHøringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,
Dato 24. november 2011 Side 1 af 6 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 2100 København Ø Sendes til Peter.Bak@Skat.dk Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 601 af 8. juni Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Simon Emil Ammitzbøll
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 601 Offentligt J.nr. -318-0419 Dato:1. juli Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 601 af 8. juni. Spørgsmålet
Læs mereSkat, konkurrenceevne og produktivitet
Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien
Læs mereSkatteministeriet J.nr Den
Skatteudvalget L 121 - O Skatteministeriet J.nr. 2005-411-42 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove. (Nedsættelse af selskabsskatten
Læs mereVÆKSTFONDEN ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter
VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter Hvilken effekt har Vækstfondens aktiviteter? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det har vi set
Læs mereTax Matters Udgave nr. 5 2. oktober 2015
Tax Matters Udgave nr. 5 2. oktober 2015 Regeringen klar med skatte- og afgiftslettelser for 2,4 mia. kr. Regeringen fremlagde i denne uge sit udspil til finansloven for 2016 og heri afsættes der blandt
Læs mereVÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015
VÆKSTFONDEN ANALYSE 2016 Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015 HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det
Læs mereDER ER RÅD TIL ET BEDRE LIV FOR DE MANGE
DER ER RÅD! DER ER RÅD TIL ET BEDRE LIV FOR DE MANGE Lars Løkke og politikerne på Christiansborg siger, at der ikke er råd til velfærd. Arbejdsgiverne siger, at der ikke er råd til lønforhøjelser. Medierne
Læs mereGreater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed
Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen
Læs mereRevisorbranchens Ekspertpanel. Barrierer for vækst og produktivitet
Revisorbranchens Ekspertpanel Barrierer for vækst og produktivitet September Revisorbranchens Ekspertpanel 31.8. Indledning Hvordan står det til med væksten og produktiviteten ude i virksomhederne? Hvilke
Læs mereKonkurrence, vækst og velstand
Konkurrence, vækst og velstand Professor Philipp Schröder, PhD Aarhus Universitet, medlem af Konkurrencerådet Årsdage for offentligt indkøb - 2. marts 2017 Konkurrence? Vækst og velstand BNP=Værditilvækst
Læs mereNYT. Politisk aftale. Nr. 3 årgang 3 marts 2009
NYT Nr. 3 årgang 3 marts 2009 SKAT Politisk aftale om skattereform Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået aftale om en skattereform. Resultatet er skattelettelser for 28,5 mia. kr., som blandt andet
Læs mereOMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015
OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget
Læs mereOMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013
OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget
Læs mereOMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT
OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,
Læs mereADMINISTRATIVE BYRDER HÆMMER VIRKSOMHEDERS VÆKST
Januar 214 ADMINISTRATIVE BYRDER HÆMMER VIRKSOMHEDERS VÆKST AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK De mindre og mellemstore danske virksomheder (MMV er) bruger uforholdsvis meget tid på at leve op
Læs mereForslag til Lov om ændring af kildeskatteloven (Nedsættelse af vederlagskravet i skatteordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere)
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 248 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 14-3331457 Udkast Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven (Nedsættelse af vederlagskravet i skatteordningen for udenlandske
Læs mereDet danske marked for venturekapital
21 Det danske marked for venturekapital UDVIKLINGEN PÅ DET DANSKE VENTUREMARKED Venturekapital er risikovillige og langsigtede investeringer i unoterede virksomheder med et betydeligt udviklingspotentiale.
Læs mere[Indledning] Tak for invitationen. Som skatteministeren sagde, så er vi glade for at komme her i dag.
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 373 Offentligt TALEPAPIR [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 20. april 2017 Samråd i Skatteudvalget den 4. maj 2017 Spørgsmål AB stillet efter ønske
Læs merebenchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa
benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til
Læs mereJeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 526 Offentligt Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer
Læs mereVækstkreditter: Sådan forbedres fremtidens forskning og udvikling i Danmark
dvca NOTAT Dansk Venturekapital- og Private Equity Forening Børsen Slotsholmsgade DK-1217 København K Telefon: 72 25 55 02 E-mail: dvca@dvca.dk Homepage: www.dvca.dk Vækstkreditter: Sådan forbedres fremtidens
Læs mere