Kommunikation og resultat Allan Baumann

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunikation og resultat Allan Baumann"

Transkript

1 Kommunikation og resultat Allan Baumann EKSAMENSOPGAVE I INFORMATIONSJOURNALISTIKKENS STRATEGISKE GRUNDLAG, UPDATE MAJ 2010 OBLIGATORISK MODUL I DIPLOMUDDANNELSERNE I JOURNAISTISKE ARBEJDE VEJLEDER HELLE PETERSEN

2 Ingen resultater uden kommunikation Ingen kommunikation uden resultater Indholdsfortegnelse 1.0. En foranderlige verden kræver et stort kommunikativt beredskab Problemformulering Analysemetode Balanced ScoreCard - og refleksioner over metoden Lidt om BUPL BUPL og BUPL's aktuelle kommunikationskapacitet BUPL s overordnede værdier, visioner og strategier BUPL's interessenter Kommunikationsstrukturerne i BUPL Kommunikationsprocesserne i BUPL Afsluttende bemærkninger om analysen Forslag til nye initiativer, som kan forøge kommunikationskapaciteten BUPL's brand BUPL's kommunikationspolitik En fælles strategi centralt og lokalt Kvalificering af vores praktiske og teoretiske viden om kommunikation Styrkelse af ledelsernes kommunikative viden og beslutningskraft Litteratur BUPL materiale: BUPL dokumentation:

3 Ingen resultater uden kommunikation Ingen kommunikation uden resultater 1.0. En foranderlige verden kræver et stort kommunikativt beredskab Den moderne kommunikative verden er foranderlig,. Dagsordner kommer og går i et stadig hastigere tempo. Hvad der er interessant i dag, er glemt i morgen. Samtidig er dagsordnerne blevet mere komplicerede. Der er sjældent enkle løsninger på de forskellige problematikker, tværtimod kræver gode og holdbare løsninger flere og flere ingredienser. Løsningerne skal med andre ord findes i et kompliceret samspil mellem mange parter og faktorer. Mange vil nikke genkendende til dette billede af et moderne samfunds udviklingsdynamik med en stigende forandringshastighed på den ene side, og en større og større kompleksitet på den anden side. Det er i denne foranderlige verden, BUPL, som interesseorganisation for landets pædagoger, skal søge at skabe de bedst mulige resultater. Når omverdenen til stadighed forandrer sig, så forandrer betingelserne for at opnå resultater sig også. Dette indebærer, at organisationen hele tiden skal tune sin viden, sine arbejdsmetoder og sine redskaber, så de passer bedst muligt til den aktuelle situation. Viden handler i denne sammenhæng bl.a. om præcist at kunne aflæse det komplekse system af interessenter (med- og modspillere), som skal vindes for sagen. Arbejdsprocesserne er både de interne og eksterne, og redskaberne er hele det kommunikationstekniske apparat. Opgaven er at kunne byde ind med de rigtige forslag, til de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt I den offentlige politiske og kommunikative verden er det ikke nok kun at kunne respondere professionelt, hurtigt og kvalificeret på dagens og ugens dagsorden. Skal vi flytte noget for vores medlemmer handler det om at kunne sætte dagsordenen, dvs. vide og ikke mindst kunne iscenesætte, hvad dagsordenen skal være om ½, 1 og 5 år. Det vil sige, at vi i højere grad skal have fokus på og kvalificere vores strategiske langsigtede kommunikationskapacitet, og formålet med denne opgave er at se på den aktuelle kapacitet, samt komme med forslag til, hvordan den kan forbedres eller forøges Problemformulering Det konkrete problem, opgaven skal give svar på er, hvordan er BUPL's aktuelle kommunikative kapacitet, samt med udgangspunkt i denne analyse at udvikle en række forslag til, hvordan kapaciteten kan forbedres eller forøges Analysemetode Balanced ScoreCard - og refleksioner over metoden. Jeg har valgt at bruge Balanced Score Card (BSC) metoden, som udgangspunkt for min analyse af BUPL's kommunikationskapacitet. Metoden giver et godt udgangspunkt for udvælgelse af analyseområderne. En analyse er altid et valg af fokus, hvor enkeltelementer taget ud af helheden og kikkes nøjere efter med henblik på, at de kan sige noget om helheden, helhedens tilstand og bevægelse. 3

4 Figur 1.: Elementerne i Balanced Score Card 1 Med udgangspunkt i BSC- modellen har jeg udvalgt følgende elementer, som jeg analyserer i næste kapitel. BUPL s overordnede værdier, visioner og strategier. Dette er det vigtigste felt, da det er forretningsstrategien, som er styringspunktet for alle de underliggende politikker og initiativer (Relaterer sig til feltet Vision strategi i BSC modellen) BUPL's interessenter, som deles i 2, henholdsvis vores medlemmer, som er vores vigtigste aktiv, dem vi er til for osv., samt den omverden vi er placeret i, hvor børneforældre, det politiske/administrative system er væsentlige med- og modspillere (Relaterer sig til feltet kunde og samfund i BSC modellen). Kommunikationsstrukturerne i forbundet både internt forbundshuset, men ikke mindst samspillet mellem forbundshuset og de 12 fagforeninger (Relaterer sig til feltet kompetencer og organisation i BSC- modellen). Kommunikationsprocesserne, som handler om, hvordan vi kommer fra behov til handling, specielt vil jeg her fokusere på det ledelsesmæssige. (Relaterer sig til felt processer i BSC- modellen). Jeg har med vilje udeladt økonomifeltet, både fordi det ikke nødvendigvis repræsenterer et problem, da vi har muligheden for at bruge de nødvendige ressourcer (selvfølgelig inden vores samlede muligheder, og BUPL er også økonomisk klemt, men det handler mest om viljen til at ville det), vi har en forholdsvis stor kommunikationsafdeling (i alt 17 ansatte) osv. Alt i alt handler det mere om brugen af de ressourcer vi har, end om flere, så derfor har jeg udeladt dette felt. Refleksioner over modellen!!!!!! 1 Model lånt fra Jeanette Spies, Novo Nordisk. Oplæg afholdt på Update

5 4.0. Lidt om BUPL. Men inden selve analysen lidt fakta om BUPL. BUPL har medlemmer, hvilket giver en årlig omsætning på 350 mio kr.. Forbundet består af et centralt forbundshus med 120 ansatte, samt 12 fagforeninger placeret rundt i landet med 200 ansatte. Ledelsesstrukturen er en kongres (hvert 2. år) med 230 delegerede, som vælger forbundets daglige ledelse; et forretningsudvalg (FU) på 7 personer. På fagforeningernes årlige generalforsamlinger vælges udover formanden for fagforeningen også 2 hovedbestyrelsesmedlemmer og hovedbestyrelsen, som er øverste myndighed mellem kongresser, består af disse samt forretningsudvalget. Til den mere operationelle ledelse, som er relevant i denne sammenhæng holder FU jævnlige møder med fagforeningsformændene (som er ansvarlige for fagforeningernes daglige drift), hvor vi sammen debatterer og planlægger de konkrete indsatser ikke mindst vores kommunikative indsatser. Forbundshuset består af 5 afdelinger med hver sin chef og med en forbundsdirektør i spidsen. Kommunikationsafdelingen har 17 ansatte. Vores kommunikationsportefølje er primært fagbladet Børn&Unge, vores web 2 pressesekretærer (til den daglige pressehåndtering), produktion af diverse pjecer og andre publikationer, samt ikke mindst de forskellige kampagner, vi med jævne mellemrum beslutter at gennemføre. I relation til specielt det sidste skal det nævnes, at vi også har et kommunikationsnetværk, som består af forbundshusets kommunikationsafdeling og fagforeningernes kommunikationsfolk (ansvarlige). Et fora, som får større og større betydning i vores samlede kommunikationsindsats. Dette er i kort form en præsentation af BUPL, som vel bl.a. viser det billede, at organisationen er en kompliceret størrelse, hvor der skal arbejdes meget med at skabe opbakning til de forskellige initiativer og indsatser, fordi effekten naturligvis er størst, når den samlede organisation står bag, men denne opbakning er ikke automatisk heller ikke selvom der foreligger en beslutning fra et legitimt organ - den skal skabes gennem aktiv kommunikation BUPL og BUPL's aktuelle kommunikationskapacitet. I dette kapitel fremlægges de resultaterne af mine analyser 2 af de forskellige elementer af BUPL's samlede kommunikationskapacitet. Analysen er de 3 første elementer i BSC- modellen mål, målgruppe og SWOT- analyse. Det skal i øvrigt nævnes, at det kun er udviklingsdelen af BSC- modellen, som er interessant i forhold til min opgave. Opgaven beskæftiger sig ikke med implementeringsdelen i modellen. 2 Se bilag 2 med eksempler på SWOT analyser, som danner udgangspunkt for analyserne i de følgende afsnit 5

6 Figur 2: BSC-modellen i praksis BUPL s overordnede værdier, visioner og strategier Første analysevinkel omhandler BUPL's overordnede værdier, visioner og strategier forretningsstrategien. BUPL s mål er at skabe de bedst mulige betingelser for, at pædagoger kan udøve deres profession. Vejen til at opnå dette går gennem, at vi skaffer os indflydelse gennem påvirkning, bl.a. af den store forældregruppe, af det statslige og kommunale politiske og administrative systemer, og ikke mindst gennem påvirkning af medieoffentligheden. BUPL er rundet af den traditionelle fagbevægelse, og gennem vores historie har vi ad den vej opnået mange gode resultater 4. Men de seneste år er de traditionelle fagforeningsstrategier kommet til kort, derfor har vi grebet fat i den anden årsag til, at pædagoger er med i BUPL; nemlig vores fag, vores profession. Vi har de seneste år arbejdet med at udvikle det pædagogprofessionelle indhold med fokus på pædagoger viden og handlinger. Formålet har været at legitimere kravene om bedre betingelser for pædagoger gennem at dokumentere pædagogers værdi for samfundet den værdi, samfundet får gennem at børn, unge m.fl. sikres de bedst mulige livsudfoldelses- og udviklingsmuligheder. Vi har med andre ord udvidet vores handlingsrepertoire med en professions eller professionaliseringsstrategi 5 udtrykt gennem sloganet fra fag til professionsfagforening. 3 Se note 1. 4 Traditionelle fagforeningsstrategier handler om forhandlingssystemet den danske model, hvor løn- og arbejdsvilkår forhandles mellem arbejdsgivere og arbejdstagerorganisationer. Men f.eks. også mere direkte politisk påvirkning af politiske partier m.m., som regel ud fra en det er synd for eller det er for dårlig vinkel. 5 Læs mere på om professionsstrategierne på I litteraturlisten er der flere henvisninger til de konkrete produkter. 6

7 Konkret har det bl.a. betydet, at vi har igangsat udviklingen af et etisk grundlag for pædagoger. Vi har besluttet en forskningsstrategi, hvor vi årligt afsætter 10 mio. kr. til forskningsinitiativer omkring pædagogers viden, kunnen og gøren. Vi har udviklet bud på pædagogiske arbejde, hvor vi prøver at definere og præcisere, hvad pædagogisk arbejde er. Vi har besluttet en uddannelsesstrategi med forslag til, hvordan vi kan sikre pædagoger kontinuerlige efter- og videreuddannelsesmuligheder på diplom, master og kandidatniveau. Senest har vi besluttet at ændre BUPL's formålsbestemmelse, så vi indskriver professionsbestræbelserne i vores formål. Alle tiltag har 2 formål et internt og et ekstern. Internt er initiativerne identitetsopbyggende. Pædagoger skal have en tydeligere og mere fælles forståelse af, hvad en pædagog er, hvad en pædagog ved, kan og gør. Eksternt skal dette naturligvis føre til, at den brede offentlighed også får et tydeligere billede af, hvad pædagogisk arbejde er, hvad det bidrager med til samfundet, og dermed også hvordan det legitimerer bedre og flere ressourcer til området. Målgrupper i denne proces er først og fremmest vores egne medlemmer. Skal respekten for pædagogprofessionen øges starter det med pædagoger selv. Næste led er pædagogernes daglige kommunikation med alle de forældre, der dagligt er i berøring med institutionerne, dernæst det politiske administrative system, medieoffentligheden osv. Hvor ser det så ud. Er vi på vej i den rigtige retning? Vi har lavet en række undersøgelser, som på forskellig vis kan give svar i den retning. I 2007 fik vi lavet en stor medlemsundersøgelse 6, hvor vi bl.a. spurgte pædagogerne om deres syn på professionsstrategien. Hovedkonklusionen i denne undersøgelse var, at pædagogerne mener, professionsvejen er den rigtige. Der er naturligvis mange nuancer i forhold strategien, men det at sætte fokus på pædagogers viden var der bred enighed om. Til gengæld afslørede undersøgelsen, at der er mange forståelser af, hvad en profession er, og hvad professionsstrategier betyder og har af konsekvenser for, de måder vi arbejder på. Der står med andre ord et stort kommunikationsarbejde tilbage, inden intentionerne om intern afklaring og ekstern tydelighed 7 er ført ud i livet Et andet væsentlig felt hvor vores situation og position kan aflæses er de forskellige undersøgelser af den offentlige sektor, som benchmarker de forskellige områder. Tidligere har bl.a Analysebureauet Mandag Morgen samt forskere, som Jørgen Goul Andersen lavet store undersøgelser af befolkningens opbakning til den offentlige sektor. Vi har laver selv ind mellem forældreundersøgelser, og det samme gør ministerier, KL Kommunernes Landforeninger m.fl.. Og i alle sådanne undersøgelser er tendens klar. Børneområdet scorer altid højt. Vi har med andre ord et rigtig godt udgangspunkt med opbakning til vigtigheden at god kvalitet i børneinstitutionerne, og dermed også opbakning til pædagogerne og pædagogisk arbejde. Desuden begynder der at komme mere og mere forskningsmæssig belæg for institutionernes betydning for børns liv, noget der naturligvis forøger vores kommunikative muligheder. 8 6 Se afsnit 7.2 om BUPL dokumentation, samt 5.2. om BUPL's interessenter, hvor medlemmerne er den vigtigste gruppe. 7 Kongressloganet i Børnehavens betydning for børns udvikling En forskningsoversigt udarbejdet af SFI,

8 Vi laver også jævnlige interessentanalyser, hvor vores med- og modspillere spørges om deres syn til BUPL og på vores arbejde. Formålet her er naturligvis at aflæse det terræn, vi bevæger os rundt i, så vi går den vej, der giver størst og flest resultater (se afsnit 5.2). Senest har vi deltaget i en stor vælgeanalyse 9, hvor 3100 respondenter har svaret på en række spørgsmålet vedr. vores område. F.eks. tillægger mange det en stor betydning for valg af parti, at partiet har visioner for, hvordan der skabes en god start på livet for børn, og flertallet finder, at børns lige muligheder og trivsel er en vigtigere udfordring, end at børn bliver bedre til læsning og matematik. Igen tegner der sig et billede af stor tilslutning til et kvalitativt højt niveau af området. Desuden kikker vi på analyser, som andre laver f.eks., hvor de forskellige organisationers ansigter i medierne, antallet af citater m.v. måles. Her ranker vi som regel ikke så højt, da andre organisationer og områder stadig vægter højere f.eks. de ældre og FOA, folkeskolen og Danmark Lærerforening. En overordnet konklusion for alle disse undersøgelser og analyser er. Pædagogerne og BUPL har "sagen". Men befolkningen laver ikke en tilstrækkelig stærk kobling mellem pædagoger og institutioner på den ene side, og de vigtige sager på den anden side, hvor pædagoger spiller en væsentlig opgave for løsningen. Sager, som en god start på livet, lige muligheder for alle børn, integration m.v.). Dermed tegner den fagpolitiske udfordring og dermed den kommunikative opgave for BUPL sig klar og tydelig; at få skabt en stærkere og mere sikker mental kobling i hovedet på borgerne og politikerne m.fl., så pædagoger er "top of mind" indenfor forebyggelse, integration, lighed, kreativitet m.v. - ligesom lærerne er det indenfor undervisning og sygeplejersker er det indenfor sygepleje. Konklusioner skal naturligvis også ses i lyset af den almindelige samfundsudvikling, hvor det offentlige i al almindelighed tit er prygelknarpe i ideologiske politiske kampe om individ eller fællesskab, om frit valg eller velfærd osv. Heller ikke den aktuelle økonomiske situation rigtig spiller med på vores dagsordenen om behovet for at investere i flere og bedre pædagoger, selvom f.eks. EU og OECD faktisk har påvist, at børneområdet klart er det område, hvor investeringer giver det største afkast BUPL's interessenter. Som nævnt ovenfor laver vi jævnligt forskellige interessentanalyser. Målet med interessentanalyser og fokus på interessenter i det hele taget er naturligvis at målrette vores kommunikation og påvirkningsarbejde, så det får størst mulig effekt giver flest mulige resultater. Den vigtigste interessentgruppe er vores medlemmer. De er både grundlaget for organisationen, men også kilden til den professionelle viden, som er styrende for vores 9 Vælgerundersøgelse ikke offentliggjort endnu, den offentliggøres stykvis i løbet af maj og juni

9 politik- og strategiudvikling. Den seneste store medlemsundersøgelse 10 er fra 2007, hvor vi spurgte til en række professionsforhold. Medlemsundersøgelsen identificerer f.eks. (mindst) 4 pædagogsegmenter: 1. Mangler tid: Tid til arbejdet (planlægning, udførelse, refleksion og udvikling. For højt arbejdstempo. Primært kvindelige pædagoger over 30 år. 2. Mangler indflydelse: Indflydelse på arbejdstilrettelæggelse, på tempo, på valg af metoder. Primært yngre pædagoger af begge køn. 3. Kræver professionalisering: Fokus på pædagogfaglig ledelse, på efter- og videreuddannelse årige pædagoger, mange ledere og mange mænd. 4. Kræver løn: Højere løn vil give mere anerkendelse. Mandlige pædagoger over 30, særligt over 50 og mange ledere. Formålet med sådanne analyser er at målrette og differentierer vores indsatser og politikker, så de rammer så rigtigt som muligt, og rammer så mange pædagoger, som muligt. Denne viden er utrolig vigtig, når vi skal fastlægge de konkrete indsatser. En vej til at arbejde med denne nye viden, samt ikke mindst professionsstrategierne er i uddannelsen af vores tillidsrepræsentanter. Vi har ca.4000 tillidsrepræsentanter og 400 fællestillidsrepræsentanter. Vi har til dels omlagt vores uddannelse af dem, så vi supplerer det traditionelle fagpolitiske indhold med et professionsindhold. F.eks. har vi udviklet et forløb omkring pædagogiske argumenter i forhandling ud fra ideen om, at vi er bedst det til pædagogiske indhold, derfor må det være kernen i alle vores forhandlinger i kommuner og på institutioner. Et andet formål er naturligvis at flytte debatten og udviklingen af professionsstrategierne helt ud blandt medlemmer på de enkelte institutioner. 11 Mens fokus på medlemmerne er en vigtig forudsætning for internt opbakning til vores politikker og strategier, så er fokus på eksterne interessenter vigtige for at nå de mål, vi stiller os. Skal vi positionere os bedst muligt, skal vi kende landskabet, vi agerer i, og det kan interessentanalyser hjælpe med. Udover vores interne analyser i relation til de konkrete indsatser, vi laver, så får vi også indimellem lavet nogle mere generelle analyser (udført af eksterne bureauer). F.eks. viste en interessentanalyse fra , at BUPL generelt opfattes, som en professionel samarbejdsparter, men samtidig efterspørger interessenterne en klar strategi, og det understreges, at det er vigtigt, at BUPL også husker børnene, og ikke kun har fokus på pædagogerne. Igen aktualiserer denne analyse, at vi i højere grad selv skal eksplicitere sammenhængen mellem en god barndom/ungdom for børn og unge og dygtige pædagoger, hvilket kræver gode betingelser for pædagoger. En anden væsentlig, men lidt mere indirekte interessentgruppe er forsknings- og uddannelsessektoren. Denne gruppe kan både bidrage med viden og input, men har også en 10 Vi benyttede os også at mindre undersøgelser, f.eks. har vi et elektronisk medlemspanel, hvor vi kan prøve holdninger osv. af. Også i mindre skala benytter vi tit en gruppe pædagoger enten kvantitativt eller kvalitet, som prøveklude til initiativer, forslag osv. 11 Se bilag nr. 1 Fra fag til professionsfagforening om de spørgsmål og diskussioner, vi rejser blandt tillidsrepræsentanter og medlemmer. 12 Uarbejdet af Advice, marts- april 2009 interessenterne var her pressen, folketingspolitikere, borgmestre, kommunale børneforvaltninger og KL. 9

10 egen interesse i det pædagogiske felt, da højere status for det samlede pædagogiske felt også har betydning for deres positioner. I det hele taget har vores professionsarbejde skærpet uddannelses- og forskningsverdenens interesse for BUPL, bl.a. også fordi vi har og får produceret viden om pædagoger og pædagogisk arbejde, som ikke findes andre steder, dermed bliver vi også leverandører af viden til deres arbejde, og ikke bare modtagere, som det tidligere har været tilfældet. Og banalt set har det stor betydning, når andre (og specielt videnstunge personer) taler vores sag Konkluderende er viden om omverdenens syn på BUPL og vores indsat nødvendig for mest effektivt at målrette vores kommunikation, så vi når de mål, vi stiller os Kommunikationsstrukturerne i BUPL I afsnit 5 skitserede jeg kort BUPL's opbygning og struktur. I denne sammenhæng er det væsentligste forhold eller udfordring, hvordan der skabes en fælles fortælling, fælles mål, fælles stræben i et system, som pr. definition er decentralt, og decentralt med en stor autonomi. BUPL's er en differentieret organisation med et centralt forbundshus og 12 store decentrale og mere eller mindre autonome enheder 13, derfor er den kommunikative opgave i BUPL ikke kun ekstern, den er i ligeså høj grad intern, hvor der skal skabes opbakning til både analyserne, som fører frem til indsatser, men også til de konkrete indsatser. Når det er vigtigt og nødvendigt er det fordi, en samlet indsats, hvor alle led i organisationen fra det enkelte medlem til formanden arbejder sammen er den bedste garanti for et godt resultat. Hvis der er flimmer i budskaberne, ja så svækkes de, og flimmeret bliver måske budskabet i stedet for sagen. Et måde at håndtere denne strukturelle differentierethed på er at være klar på, hvem, der træffer hvilke beslutninger, og hvor de træffes. Idealet er, at hovedbestyrelsen beslutter politikken (målene), formændene (incl forretningsudvalget, som er det udførende led i forbundet) beslutter indsatser (vejen(e) til målet), og senest har vi etableret et kommunikationsnetværk (forbundshusets og fagforeningernes kommunikationsfolk), som er de praktisk udførende. Kommunikationsstrukturerne i BUPL er som beskrevet komplekse, derfor har den interne kommunikation fået større og større betydning. Traditionelt har organisationen ikke været særlig fokuseret på dette element. Alle tog for givet, at alle orienterede sig mod de fælles beslutninger, og arbejdede for at nå de fastsatte mål. Men vi er i højere og højere grad blevet opmærksomme på, at der ikke er nogen automatik, hvor man bare følger trop. Der skal med andre ord udarbejdes kommunikationspolitikker og planer også for den interne kommunikation. I takt med at vi har professionaliseret vores eksterne kommunikation, er det 13 I BUPL's love er fagforeningerne definerede som selvstændighed juridiske og økonomiske enheder. Fagforeninger er naturligvis underlagt kongressens og hovedbestyrelsens beslutninger, men har også deres egne besluttende organer (generalforsamlinger og bestyrelser), hvor de prioriterer deres indsatser osv. Derfor er en central beslutning ikke i sig selv ensbetydende med, at ALLE arbejder med den, der skal skabes aktiv tilslutning og ikke mindst kan centrale beslutninger giver mening lokalt, før der arbejdes efter dem. 10

11 blevet mere og mere tydeligt, at de interne kommunikationsprocesser har samme behov både i forbundshuset, men også i organisationen som sådan Kommunikationsprocesserne i BUPL Kommunikationsprocesser handler om, hvordan vi ud fra de overordnede strategier og politikker udvælger og udfører de konkrete indsatser. I sådanne processer spiller ledelse en ikke ubetydelige rolle. Det er ledelse, som fører frem til den analytiske ramme ud fra hvilke, de forskellige konkrete indsatser kan udvikles. Ligeledes er det ledelse, når målene skal besluttes, altså det vi skal styre hen imod. Det er også ledelsen, som vælger mellem de forskellige forslag til indsatser, som kommunikationsekspertisen kommer med, og sluttelig er det ledelsen, som følger indsatserne til dørs. Figur 3: Strategilægningsprocessen Al strategilægning handler om at komme fra A til B, og derfor kunne en strategiproces se sådan ud 14 : 1. Analyse (udgangspunkt) 2. Opstilling af mulige B er (målscenarier) 3. Valg mellem B- scenarier 4. Eksekvering og implementering (vejen fra A til B) 5. Opfølgning og evaluering Skal processen lykkes, kræver det som beskrevet beslutningskraft hos ledelsen eller ledelserne (som det tit er i BUPL), men det kræver naturligvis også de øvrige elementer løses på et kvalificeret niveau. Det analytiske niveau skal være højt, den kommunikative kapacitet skal være høj, organisationens handlingskompetencer skal være høje, og den (selv)kritiske sans skal være stor, og sluttelig skal evnen og vilje til at lære også være stor, så det samlede niveau hele tiden højnes. Det kræver tid og ressourcer, når sånne processer skal indarbejdes i organisationens dagligdag, ikke mindst når de mange interesser og viljer i organisationen skal bøjes mod hinanden og bringes i samklang omkring de centrale prioriteringer. Det kræver en vedholdende kommunikation for både organisationen værdier, dens mål og de gode arbejdsmetoder, og så kræver det gode resultater, da resultaterne i sidste ende er det, der overbeviser om, at både værdierne, målene og metoderne er rigtige. 14 Nielsen 2010 side

12 KOMMUNIKATION OG RESULTATER UPDATE Afsluttende bemærkninger om analysen I de foregående afsnit har jeg analyseret de 4 udvalgte temaer enkeltvis, men i det virkelige liv fungerer de ikke enkeltvis, men hænger sammen og gensidige påvirkelige, og derfor vil jeg afslutningsvis prøve lave nogle samlede konklusioner på alle elementer. Det vigtigste udgangspunkt for alle virksomheder og i alle kommunikationsteorier er, at der er klarhed over den overordnede ide eller det helt grundlæggende formål, hvorfor vi er er osv. Som beskrevet er BUPL i gang med af nydefinerer sig selv, som en moderne forening, som både vedkender sig sin historie (rødderne i fagbevægelsen), men som også indoptager nye professionsforenings elementer. Vi er med andre ord midt i en transformeringsproces, hvor der også internt er slagsmål om hvor meget og hvor lidt, derfor kan det samlede billede af vores værdier, visioner og strategier måske være lidt usikker til tider. Omvendt viser analysen dog, at vi er på rette vej, og at vi er tvunget til at iagttage vores egen kultur i processen. Vi kan ikke forcere en central beslutning igennem, vi kan kun arbejde os til den gennem målbevidst og vedholdende kommunikation. En kommunikationsmodel til et sådant arbejde, som i bund og grund handler om forandringer og ledelse er Kotters 8 trin om forandringsledelse, hvor jeg vurderer, at BUPL er omkring trin 5 med periodiske tilbagefald til de førliggende trin. Figur 4: Kotter et eksempel på et procesforløb ved forandring.15 Kotter, forandringsledelse i 8 trin 2. Skabe opbakning i organisationen 3. Udarbejde en vision for forandringen 4. Kommunikere visionen og forandringen 6. Generere succeser på kort sigt 7. Konsolidere og genopfriske forandringen 8. Forankre forandringen i den nye kultur Slide Rex Degnegaard 15 Model lånt fra Rex Degnegaard, CBS. Oplæg holdt på Update ALLAN BAUMANN Introduktion of Forankring af nye praksisser forandringen 5. Skabe rum for handling Optøning af status quo 1. Synliggøre den kritiske nødvendighed 12

13 Andre væsentlige faktorer i et sådant forandringsprojekt er som nævnt at fokusere på den interne kommunikation samt de interne kompetenceudviklingsinitiativer, som forudsætning for at ændre billedet af BUPL udadtil. Dette kan også beskrives, som en netværkskommunikation, som starter indefra og derefter arbejder sig udad, men det kræver naturligvis, at der er overensstemmelse mellem ord og handling. Den sidste faktor jeg afslutningsvis vil fremhæve fra analysedelen er viden om omverdenen, Viden om omverdenen er nødvendig fra at lave en godt analytisk fundament (A). Men også viden om omverdenens viden om en selv er nødvendig for at lave det mest præcise målscenarier (B). Den gode sag og de bedste intentioner er ikke nok, hvis man vil nå sine mål, man skal også kunne navigere rundt i landskabet, så man hele tiden står de rigtige steder, det er essensen af moderne strategisk kommunikation 6.0. Forslag til nye initiativer, som kan forøge kommunikationskapaciteten. I forhold til forslag til nye initiativer, så anvender jeg i gen Balanced Score Card modellen.- specielt punkterne om kommunikationsmål, væsentlige indsatser er i fokus i dette afsnit (se figur 2 s. 5). De følgende forslag er ikke prioriterede, og de er heller ikke færdig overvejet i forhold de konkrete muligheder for at gennemføre dem i BUPL. De er i første omgang tænkt, som en række muligheder en slags brain- storm ovenpå analysen. Efterfølgende ligger der et arbejde i at konkretisere og debattere forslagene i BUPL med henblik på en konkret implementering, men det ligger udenfor denne opgaves rammer at håndtere den del BUPL's brand Med udgangspunkt i vores værdier og vores berettigelse vil det være naturligt at tage fat på en egentlig branding af BUPL. Årsagen er at branding, som kommunikationsemetode tager fat på, og prøver at samordne alle aspekter af organisationens virksomhed fra de overordnede værdier over logoet til den enkeltes performance, som repræsentant for BUPL. En model en sådan en proces kunne som en start - være, som skitseret i figur 5. Figur 5: Den røde tråd en mulig branding strategi 16 Den røde tråd Vision/mission Værdier Ledelsesgrundlag Kommunikationspolitik Retningslinjer for lederkommunikation!"#$ %&" '&()*+$,- -./ &0) 16 Model lånt fra Helle Petersen. Oplæg holdt på Update 18. April 2010 Ambus fem forretningsområder Ambus fem 13 forretningso!"#$%&'()&* +'&" 1&'%2%2.

14 Jeg har i analysen (afsnit 5.1.) skitseret, at vi er i gang med af nydefinerer vores overordnede mål og formål, og jeg har beskrevet, at vi i højere og højere grad er begyndt at arbejde systematisk med interessentanalyser osv. så vi er med andre ord allerede i gang med en slags rekonstruktion af BUPL, så et logik skridt ville være at koble det hele sammen i et brandingsprojekt, hvor vi kikker fra øverst til nederst og fra inderst til yderst. Der vil naturligvis være behov for ikke mindst en stærk intern kommunikationsstrategi, da sådanne strømligninger ikke altid harmonerer med faglige organisationers traditionelle arbejdsmetoder, men omvendt vi er i gang, så hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud BUPL's kommunikationspolitik Vi bør kikke på måden, vi indretter vores kommunikation på. Der er flere årsager til dette, f.eks. fordi vi jv vores professionsstrategier skal kommunikere og dialoge med udgangspunkt i pædagogprofessionens behov. Vi skal altså kunne begrunde vores kommunikation i, at det så at sige tjener professionens behov. Rækkefølgen i kommunikationen bør være: Børn og unges behov Professions viden og betingelser BUPL politik Vores viden om omverdenen - BUPL kommunikation. I den rækkefølge peges også på en anden grund til, at vi bør revidere vores kommunikationspolitik; nemlig interessenterne og arbejdet med mere præcist at kunne analysere og forstå den verden, vi indgår. Begge elementer er nye i vores arbejde, og de afspejles ikke tydelig nok i vores aktuelle politik. En sidste årsag til behovet for en fornyet beslutning om BUPL's kommunikationspolitik er organisationens samlede forståelse af kommunikation, som disciplin eller faglighed. Historisk har kommunikationsopgaven være, som at putte flødeskum på kagen, eller som at komme gavepapir på gaven. Men skal BUPL på alle fronter være en kommunikerende organisation, så skal produktionen (det faglige/politiske indhold) og kommunikation om det være ligeværdige. Produktionen og kommunikationen skal udvikles sammen i gensidighed, fordi den synergi, der opstår i et sådant samspil, vil forbedre både produktionen og kommunikationen En fælles strategi centralt og lokalt BUPL er, som skitseret en decentral struktur med flere kommunikative centrer, som ikke kan styres gennem et traditionelt hierarkisk beslutningssystem. Skal vi arbejde efter fælles strategier og med fælles indsatser, så skal denne fælleshed skabes med aktiv kommunikation for sagen. D.v.s. at ethvert ønske om en fælles indsats, en fælles kampagne eller lignende starter med en internt kommunikationsstrategi, hvor der først skal skabes en fælles analyse om problemet, derefter en fælles platform for, hvad vi vil, så forslag til de konkrete kommunikationsinitiativer, og sluttelig en fælles vurdering af, hvordan det gik, så læringen kan indoptages i organisationen med henblik på at forbedre næste indsats og initiativ. Omdrejningspunktet for disse fælles indsatser er formandsgruppen som sammen med forretningsudvalget har det operative ansvar for organisationens arbejde, men også det nyetablerede kommunikationsnetværket spiller en stor rolle, og vil fremadrettet få endnu betydning i løbende at kvalificere en sag. Der bør derfor kikkes på vores kompetencefordelingsplaner, og de forskellige foraers kompetencer bør debatteres og præsiceres i lyset af ovenstående. 14

15 6.4. Kvalificering af vores praktiske og teoretiske viden om kommunikation. Vores teoretiske, organisatoriske og strategiske viden om kommunikation er ikke fulgt med vores praktiske viden, Professionaliseringen af BUPL's har ikke været en bevidst strategisk udvikling af alle felter. Udviklingen har været tilfældigt og i forbundshuset har det være overladt til de enkelte områder og deres chefer, og i fagforeningerne til dem selv og ikke alle har kunnet håndtere denne opgave. Derfor bør vi kikke på vores kommunikationkompetencer med henblik på at optimere dem. I forbundshuset skal politikerne og strategierne omsættes i de enkelte afdelinger med udgangspunkt i afdelingens chef, men det bør sikres, at hver chef har indblik i kommunikations teorier og praksisser, og alle projekter, handlinger og/eller aktiviteter skal have en indbygget kommunikationsplan. En sådan bør udformes med hjælp fra kommunikationsafdelingen, men ansvaret ligger hos den lokale chef. I forhold til samspillet mellem forbund og fagforeninger bør kommunikationsafdelingen og ikke mindst dens chef spille en større og mere aktiv rolle med henblik på at kvalificere den samlede politiske ledelses forståelse af og viden om kommunikation. F.eks. bør der være en større deltagelse fra kommunikationsafdelingens side i formandsmøderne, når vi har konkrete indsatser på dagsordenen, og vi bør satse mere på uddannelse og kompetenceudvikling på området. 6.5 Styrkelse af ledelsernes kommunikative viden og beslutningskraft Afslutningsvis kommer vi ikke uden om, at alle ovenstående forslag og deres realiserbarhed hænger snævert sammen med de forskellige ledelsers forståelse for og accept af, at kommunikation spiller en væsentlig rolle i alle sammenhænge ikke mindst for hvor mange og hvor gode resultater, vi er i stand til at skaffe for vores medlemmer. Så skal BUPL's samlede kommunikationskapacitet forøges og forbedres, handler det første og fremmest om at skabe legitimitet for en sådan proces i organisationens forskellige ledelser, og her spiller kommunikationen igen en afgørende rolle. 15

16 7.0. Litteratur Harris, M. & Petersen, H. (2005): Kommunesammenlægning. Jurist- og økonomiforbundets forlag Nielsen, M., F. (2010): Strategisk kommunikation. Akademisk forlag Petersen, H. (red.) & Lund A., K. (2000): Den kommunikerende organisation, Forlaget Samfundslitteratur. Petersen, H. (2000): Forandringskommunikation. Forlaget Samfundslitteratur.. Petersen, H. (2009): Strategisk kommunikation. Kvalitetsstyring og måling, Forlaget Samfundslitteratur BUPL materiale: Et etisk grundlag for pædagoger. Forslaget skal besluttes på BUPL's kommende kongres i december etisk_grundlag?opendocument BUPL's forskningsstrategi Forslaget blev besluttet på BUPL's kongres i 2006 og permanentgjort på kongressen i BUPL's uddannelsespolitik. Besluttet i BUPL's hovedbestyrelse november og uddannelse/uddannelse/bupls_uddannelsespolitik?opendocument Bud på pædagogiske arbejde. En udgivelse i en serie materialer, hvor vi arbejder med det pædagogiske indhold. Udgivet fra 2004 og til nu. Ny formålsbestemmelse for BUPL. Vi arbejder pt med en ny formålsbestemmelse, hvor professionstilgangen bliver indskrevet i BUPL's formål. Det nye formål besluttes på kongressen i december Arbejdet er i gang, og derfor er forslaget pt ikke offentliggjort, men det udsendes med Børn&Unges indstik om kongressen i september Kommunikationsstrategi ikke offentlig besluttet december BUPL dokumentation: Medlemsundersøgelsen december 2007: 7VQLJJ/$file/medlemsundersoegelse_2007.pdf Interesentundersøgelse: Christensen, (2009): Sandheden og virkeligheden. Interessentanalyse Advice - ikke offentliggjort - Interessenterne var pressen, folketingspolitikere, borgmestre, kommunale børneforvaltninger og KL: Vælgerundersøgelse ikke offentliggjort endnu, den offentliggøres stykvis i løbet af maj og juni Børnehavens betydning for børns udvikling En forskningsoversigt udarbejdet af SFI,

17 Bilag nr. 1; Fra fag - profesisonsfagforning 17

18 Bilag nr. 2: Eksempler på SWOT analyser 18

19 19

ETISK GRUNDLAG. Kommunikationsstrategi for skabelsen af et etik grundlag for pædagoger. DEBATOPLÆG: APRIL 2009

ETISK GRUNDLAG. Kommunikationsstrategi for skabelsen af et etik grundlag for pædagoger. DEBATOPLÆG: APRIL 2009 UPDATEO PGAVE Udarbejdet af: Allan Baumann, BUPL. Dato: 2009.06.11. Eksamensopgave: Informationsjournalistikkens metodiske grundlag, obligatorisk modul under diplomuddannelserne i journalistisk arbejde

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

God ledelse i Viborg Kommune

God ledelse i Viborg Kommune God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Uddannelsesforløb for ledere implementering og kliniske retningslinjer Uge/dato Tema Metode Opgaver i mellemperioden Uge 3 dag 1 15/1-2013 10.00-12.

Uddannelsesforløb for ledere implementering og kliniske retningslinjer Uge/dato Tema Metode Opgaver i mellemperioden Uge 3 dag 1 15/1-2013 10.00-12. Uge 3 dag 1 15/1-2013 10.00-12.30 Introduktion til uddannelsen v/ PUP - uddannelsens formål, indhold, pædagogiske principper og metoder - uddannelsens indhold koblet til implementeringsprocessens faser:

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Ledelses-workshop for Marketingdirektører

Ledelses-workshop for Marketingdirektører Ledelses-workshop for Marketingdirektører Tirsdag den 27. oktober 2009 Opsamling på dagens nøglekonklusioner Marketingledelsens basale målsætninger og scorecard Strategy & Innovation Værdiskabelse Produktivitet

Læs mere

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 FOR ADMINISTRATIVE, SPORTSLIGE OG POLITISKE LEDERE I DIF S SPECIALFORBUND BLIV EN ENDNU BEDRE LEDER Strategisk

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Strategi og handleplan

Strategi og handleplan Strategi og handleplan for tillidsrepræsentantområdet Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland 1 1. Indledning Dansk Sygeplejeråds kongres har vedtaget Udviklingsretning for TR i fremtidens DSR, der skal

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Forandringskommunikation

Forandringskommunikation Forandringskommunikation Sådan påvirker du holdninger og adfærd med din kommunikation Fagligt selskab for Sygeplejersker der arbejder med udvikling og forskning den 20. marts 2013 Kort om mig Erhvervsforsker,

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Danske Bioanalytikeres ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Kommunikation og Borgerinddragelse. Politik

Kommunikation og Borgerinddragelse. Politik Kommunikation og Borgerinddragelse Politik Kommunikations- og Borgerinddragelsespolitik Bærende principper: Dialogbaseret Rettidig Gennemsigtig Kommunikation på baggrund af vision og strategi Ringsted

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Fødevareministeriets kommunikationspolitik

Fødevareministeriets kommunikationspolitik Fødevareministeriets kommunikationspolitik 2 Fødevareministeriets kommunikationspolitik Indhold Indledning... 5 Formål... 6 Målsætninger... 7 Principper for god kommunikation... 8 Målgrupper... 9 Roller

Læs mere

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig I forbindelse med et dialogmøde afholdt den 8. april af Aarhus Kommune sammen med Bedst praksis Ledelse, blev der rejst en række spørgsmål fra kommunerne til

Læs mere

MR s casesamling 2011

MR s casesamling 2011 MR s casesamling 2011 Ny strategi for politi og anklagemyndighed Core-team A/S Kunde: Politi og anklagemyndighed v/rigspolitiet 29 Core-team A/S Anker Nielsen, Managing Partner Indstillende kunde Politi

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover:

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover: VI VIL EUROPA! Følgende dokument skal ses som forretningsudvalgets tanker om fremtidens Europabevægelse og dermed også som motivation for de vedtægtsændringer, som er stillet af forretningsudvalget på

Læs mere

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Ph.D. F&U konsulent - projektleder Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 3. april 2014 Program - Introduktion af workshoppens

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Offentlig Økonomistyring

Offentlig Økonomistyring Offentlig Økonomistyring Artikel trykt i Offentlig Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Kommunikationspolitik Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Åben og offensiv kommunikation i 10 punkter Kommunikationspolitikken skal understøtte Viborg Kommunes vision. Den skal samtidig hjælpe med at

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Forandring... Slide 1 Degnegaard - dorthe@degnegaard.dk tlf.: 40 333 773 SKA Workshop 6. sept. 2011

Forandring... Slide 1 Degnegaard - dorthe@degnegaard.dk tlf.: 40 333 773 SKA Workshop 6. sept. 2011 Forandring... Slide 1 Degnegaard - dorthe@degnegaard.dk tlf.: 40 333 773 SKA Workshop 6. sept. 2011 Vi vil alle gerne have Udvikling... De fleste ønsker ingen forandring Slide 2 Degnegaard - dorthe@degnegaard.dk

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune TIL UDVALGET FOR ØKONOMI OG ERHVERV Kommunikationsstrategi for Varde Kommune God kommunikation formulerer og kanaliserer budskaber og sikrer, at disse når rettidigt frem til relevante målgrupper. Økonomiudvalget

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Finansforbundet

Lederpejling 8 2013: Finansforbundet Lederpejling 8 2013: Finansforbundet En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Finansforbundets ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er

Læs mere

*** Kommunikationsstrategi ***

*** Kommunikationsstrategi *** *** Kommunikationsstrategi *** VISION Vi vil være Danmarks bedste idrætsorganisation 1 af 7 Dansk Svømmeunions kommunikationsstrategi Indledning For en organisation som bygger på medlemsdemokrati og som

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Skatteministeriets kompetencestrategi

Skatteministeriets kompetencestrategi Skatteministeriets kompetencestrategi Kompetencestrategien beskriver, hvordan vi systematisk arbejder med løbende udvikling af medarbejdernes kompetencer, således at 1) Skatteministeriet altid er i besiddelse

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation CSR ER AFGØRENDE FOR FORRETNINGEN Forretningsdrevet CSR handler om at tage ansvar og bidrage positivt til samfundsudviklingen

Læs mere

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi www.bhd.dk Formål Formålet med kommunikationsstrategien at skabe en stærk, unik profil for Børnehjælpsdagen, der sammentænker, koordinerer og styrer Børnehjælpsdagens

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk

Læs mere

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE EN AKADEMIUDDANNELSE 2014-2016 Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V Tlf.: 33 55 77 30 www.kooperationen.dk kontakt@kooperationen.dk Akademiuddannelsen Kooperationens lederuddannelse

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS)

Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS) Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS) I denne vejledning er proceduren for LUS i UCL beskrevet. Vejledningen suppleres af en brugervejledning til systemet Medarbejderplan 1, samt et afsnit i IT-politikken

Læs mere