CENTER FOR BOLIGSOCIAL UDVIKLING SAMARBEJDE OM BESKÆFTIGELSE. - mellem kommuner og boligsociale helhedsplaner i udsatte boligområder

Transkript

1 CENTER FOR BOLIGSOCIAL UDVIKLING SAMARBEJDE OM BESKÆFTIGELSE - mellem kommuner og boligsociale helhedsplaner i udsatte boligområder

2 Samarbejde om beskæftigelse - mellem kommuner og boligsociale helhedsplaner i udsatte boligområder Rikke Engly Mygind, projektleder ISBN: Center for Boligsocial Udvikling Center for Boligsocial Udvikling Sadelmagerporten 2a 2650 Hvidovre Telefon: info@cfbu.dk August 2013 Forsidefoto: Mathias Christensen, Polfoto. Udgivelsen kan frit hentes på CFBU s udgivelser kan frit citeres med tydelig kildeangivelse. Center for Boligsocial Udvikling er en selvejende institution under Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Centrets overordnede formål er at undersøge effekten af sociale indsatser i udsatte boligområder, at indsamle erfaringer fra nationale og internationale boligsociale indsatser og at yde kvalificeret rådgivning og processtøtte til centrale aktører indenfor det boligsociale område.

3 Indhold Indledning og hvordan vi har g jort... 4 Konklusioner... 8 Håndbog om det velfungerende samarbejde Hvad er boligsociale beskæftigelsesindsatser i udsatte boligområder? Etablering af samarbejdet...20 Fysisk placering og rammer for samarbejdet...28 Det daglige samarbejde...34 Litteratur...38 Interviewpersoner...40 Bilag...42

4 Indledning og hvordan vi har g jort Rapporten undersøger samarbejdet om beskæftigelse mellem kommuner og boligsociale helhedsplaner og opstiller en opskrift på det gode samarbejde

5 Udsatte boligområder i Danmark er sjældent ens, bl.a. fordi beboersammensætningen, beliggenheden, de fysiske rammer og det sociale liv blandt beboerne kan være meget forskelligt fra område til område. Et forhold er dog gennemgående for de fleste udsatte boligområder, og det er, at en relativt stor andel af beboerne ikke er i beskæftigelse. Den lave beskæftigelsesfrekvens er ofte medvirkende til en række andre problemer i de udsatte boligområder som f.eks. isolerede og ensomme beboere, unge der skaber utryghed i boligområdet og udviklingen af en form for parallelsamfund, hvor det betragtes som normalt at befinde sig uden for arbejdsmarkedet. En oplagt og anvendt løsning har været at etablere særlige beskæftigelsesindsatser målrettet beboere i udsatte boligområder ofte ved at placere en afdeling af det kommunale jobcenter i selve boligområdet. Center for Boligsocial Udvikling målte i 2011 effekten af disse fremskudte beskæftigelsesindsatser. En gennemgående konklusion var, at de fremskudte beskæftigelsesindsatser ingen effekt havde på den overordnede beskæftigelsesfrekvens i udsatte boligområder, dvs. at man ikke kunne se en forbedring i ledighedsstatistikken i områderne. Til gengæld var de fremskudte beskæftigelsesindsatser bedre end almindelige indsatser til at rykke de ledige beboere tættere på arbejdsmarkedet (Sigurd m.fl. 2011). Ofte er de ledige i udsatte boligområder langt fra arbejdsmarkedet. Nogle mangler jobsøgningsfærdigheder og har ikke kendskab til kulturen på en arbejdsplads. Andre mangler sprogkundskaber, har fysiske eller psykiske lidelser eller problemer i deres familieliv. Ledige med sådanne udfordringer har ofte behov for en ekstra og mere støttet indsats. Det er her, de boligsociale beskæftigelsesindsatser 1 kan bidrage. For den enkelte ledige kan den boligsociale indsats, med hverdagskendskabet til den enkelte, god tid og stor fleksibilitet være et supplement til det ordinære kommunale beskæftigelsesforløb. Hermed bliver samarbejde mellem boligorganisationer og kommuner væsentligt. Blandt boligorganisationer og kommuner er der en klar forståelse af, at samarbejde er en væsentlig forudsætning for at opnå gode resultater af de boligsociale indsatser (Aner m.fl. 2011), og også Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter understreger til stadighed vigtigheden af at samarbejde (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter - Udsatte boligområder, Værktøjskasse). Specielt på beskæftigelsesområdet, hvor boligsociale indsatser ligger tæt op af den kommunale kernedrift, er der klare fordele ved at samarbejde. Sådanne samarbejder er dog ikke uden problemer, og vi vil derfor med denne rapport sætte fokus på udfordringer og potentialer for samarbejdet om beskæftigelse i udsatte boligområder. Vi fokuserer primært på de organisatoriske udfordringer ved samarbejdet, og formålet med rapporten er således at formidle viden om, hvordan der skabes et godt samarbejde mellem det kommunale jobcenter og de boligsociale helhedsplaner om beskæftigelsesindsatser i udsatte boligområder. I forlængelse af rapportens konklusioner har vi lavet en kort Håndbog om det velfungerende samarbejde om beskæftigelse, som kan være til gavn for bl.a. boligsociale koordinatorer, boligsociale medarbejdere og projektledere samt kommunale ledere og medarbejdere på jobcentrene, der skal etablere eller allerede har iværksat et samarbejde om beskæftigelse. God læselyst! Samarbejde om beskæftigelse - Indledning og hvordan vi har g jort 5

6 Sådan har vi g jort Rapporten er baseret på kvalitative interview med en række boligsociale medarbejdere og kommunale aktører, som samarbejder om beskæftigelsesindsatser i udsatte boligområder. På baggrund af CFBU s løbende registrering af bl.a. beskæftigelsesindsatser i udsatte boligområder 2 har vi udvalgt syv forskellige beskæftigelsesindsatser som cases. De syv cases er alle beskæftigelsesindsatser, der er en del af en boligsocial helhedsplan, fra Landsbyggefondens bevillingsperiode Indsatserne er meget forskellige i forhold til valg af metode og samarbejdsform, og de er netop udvalgt, så de i videst muligt omfang afspejler de forskellige typer af samarbejde, der er om beskæftigelse. Vi vil her kort beskrive de syv beskæftigelsesindsatser, der fungerer som cases i denne rapport 3 : Job Cop beskæftigelsesindsats for unge mænd, Varbjergparken, Haderslev I Varbjergparken er den lokale politibetjent blevet ansat til at agere vejleder og mentor for ledige unge primært mænd, der har behov for en støttet indsats for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Den tidligere lokale politibetjent finder jobåbninger og praktikpladser og matcher unge fra Varbjergparken med disse. Samarbejdet med kommunen består i faglig sparring, bevillinger af løntilskud og praktik etc. Fremskudt kommunal beskæftigelsesindsats som medfinansiering til helhedsplanen, Nivå Nu, Nivå. I den kommunalt fremskudte beskæftigelsesindsats, der fungerer som medfinansiering til helhedsplanen Nivå Nu, er der placeret to kommunale jobkonsulenter på fuld tid i boligområdet. I den fremskudte beskæftigelsesindsats arbejdes der med ledige, der er meget langt fra arbejdsmarkedet. Førtidspensionister i beskæftigelse, Randers Nordby, Randers En boligsocial medarbejder driver et projekt, der skal fremme livskvaliteten for førtids- pensionisterne i Randers Nordby, herunder orientere om og hjælpe med beskæftigelse. Den boligsociale medarbejder samarbejder med jobcentermedarbejdere i forhold til faglige spørgsmål, eventuelle bevillinger etc. Initiativ målrettet sygedagpengeområdet, Randers Nordby, Randers Randers jobcenter har som en del af medfinansieringen til helhedsplanen i Randers Nordby iværksat et projekt, hvor de sagsbehandlere, der arbejder med sygedagpengemodtagere fra Randers Nordby, skal yde en skærpet indsats for målgruppen samt dokumentere resultaterne af indsatsen. Job- og sundhedsbutikken, en helhedsorienteret indsats for udsatte ledige, Greve Nord, Greve Greve kommune har som en del af medfinansieringen til helhedsplanen, udstationeret en medarbejder i Greve Nord, der sammen med boligsociale kollegaer vejleder ledige i sundheds- og beskæftigelsesrelaterede spørgsmål. Målgruppen for indsatsen er alle ledige i boligområdet, men den faktiske målgruppe er udsatte kvinder med anden etnisk baggrund. Virksomheds- og mentornetværk for kontanthjælpsmodtagere, Randers Nordby, Randers. Randers jobcenter har som en del af medfinansieringen til helhedsplanen oprettet et virksomhedsnetværk og uddannet en række mentorer fra disse virksomheder. Jobcenteret har indgået aftale med virksomhederne om at stille praktikpladser til rådighed for ledige fra Randers Nordby. Helhedsplanen i Randers Nordby har været samarbejdspart i forhold til etablering af netværket og uddannelse af mentorer. 6 Samarbejde om beskæftigelse - Indledning og hvordan vi har g jort

7 Helhedsplanen som virksomhedscenter, afklaring af de mest udsatte ledige, Hjørring. Med den boligsociale beskæftigelsesindsats i Hjørring er der lavet en aftale med det kommunale jobcenter om, at man i boligområdets beboercafé stiller et antal praktikpladser til rådighed. Samarbejdet består i, at jobcenteret henviser ledige, der kan profitere af at gennemføre et afklarings- eller praktikforløb i boligområdets beboercafé. Vi har interviewet de professionelle aktører og enkelte brugere af ovennævnte indsatser. Vi har bl.a. spurgt til betydningen af samarbejdet, hvilke fordele der er ved samarbejdet, de samarbejdsmæssige udfordringer og til den indbyrdes rollefordeling i samarbejdet. Seminar om samarbejde om beskæftigelse Endelig trækker denne rapport på viden, der blev genereret i forbindelse med seminaret Samarbejde om Beskæftigelse, som CFBU afholdt i juni På seminaret deltog 31 personer fra henholdsvis jobcentre og boligsociale helhedsplaner, der diskuterede samarbejdets fordele og udfordringer. Formålet med seminaret var at sætte samarbejdet på dagsordenen og at give parterne mulighed for i fællesskab at få en forståelse af hinandens styrker og dermed potentialer ved samarbejdet. I forhold til nærværende rapport har seminaret imidlertid tjent som en form for fokusgruppeinterview, hvor deltagerne har diskuteret de forskellige potentialer og udfordringer ved samarbejdet. Tak Vi vil gerne rette en stor tak til de boligsociale - såvel som kommunale medarbejdere, der har ladet sig interviewe til CFBU s konsulenter. Informationerne fra disse interview har bidraget afgørende til denne vidensindsamling. Der skal også rettes en særlig tak til de deltagere i indsatserne, som har fortalt os om deres syn på samarbejdet samt deltagerne i seminaret Samarbejde om beskæftigelse. 1 I denne rapport er boligsociale beskæftigelsesindsatser defineret ved at være beskæftigelsesindsatser målrettet de udsatte boligområder, der er indskrevet som en indsats i den boligsociale helhedsplan, men som godt kan være drevet af det kommunale jobcenter. Indsatser i de boligsociale helhedsplaner er kendetegnet ved at være finansieret af Landsbyggefonden, boligorganisationen og kommunen tilsammen. 2 Vi har her benyttet CFBU s database over boligsociale helhedsplaner i hele landet (selvevalueringsdatabasen) og kortlagt omfanget af de boligsociale beskæftigelsesindsatser samt deres forskellige metodiske tilgange og samarbejdsformer. 3 Tre af caseeksemplerne er fra helhedsplanen i Randers Nordby. Trods de alle tre er eksempler på samarbejde mellem helhedsplanen Randers Nordby og Randers jobcenter, viser de noget forskelligt i forhold til samarbejdet mellem boligsociale helhedsplaner og jobcentre. Samarbejdet i de tre eksempler fra Randers er indbyrdes meget forskelligt, bl.a. fordi beskæftigelseindsatserne for de ledige er meget forskellige, men også fordi der samarbejdes med forskellige afdelinger i jobcenteret. Samtidigt adskiller de tre samarbejder sig hvad angår målgruppe og målsætninger, og vi har derfor vurderet, at det var nyttigt at have dem alle tre med i undersøgelsen. Yogarani får hjælp til at bruge NemID af en kommunal medarbejder, der er kommet ud i boligområdet Randers Nordby Samarbejde om beskæftigelse - Indledning og hvordan vi har g jort 7

8 Konklusioner Vellykkede beskæftigelsesindsatser i udsatte boligområder kræver samarbejde mellem kommunerne og de boligsociale helhedsplaner. En række forhold spiller ind på om samarbejderne fungerer tilfredsstillende.

9 Gode grunde til at samarbejde om beskæftigelse Mange ledige i udsatte boligområder er kendetegnet ved at have personlige og faglige problemstillinger, der står i vejen for at komme i job. Problemstillingerne er blandt andet manglende jobsøgningskvalifikationer, udfordringer i forhold til at mestre hverdagen, manglende faglige kvalifikationer eller sundhedsmæssige problemer. Disse problemer skal ofte løses, inden den ledige er i stand til at varetage et job, og det er derfor åbenlyst fordelagtigt for kommuner og boligsociale helhedsplaner at samarbejde om beskæftigelse. Medarbejdere på jobcenteret og i de boligsociale helhedsplaner har hver deres styrker at bidrage med i forhold til at skabe sammenhængende beskæftigelsesforløb for den enkelte ledige i det udsatte boligområde: De boligsociale medarbejdere har bl.a. ofte et solidt hverdagskendskab til beboerne, de har ofte mere tid end deres kommunale beskæftigelseskollegaer og bedre mulighed for at iværksætte medtodemæssige, innovative samt fleksible tiltag målrettet den enkelte ledige. De kommunale medarbejdere har omvendt blandt andet mange virksomhedskontakter samt diverse redskaber som løntilskud, kurser og mentorordninger. Et samarbejde om beskæftigelse i et udsat boligområde må derfor først og fremmest bygge på den erkendelse, at beskæftigelsesindsatserne styrkes, hvis parterne samarbejder. Dernæst er det væsentligt at etablere et samarbejde, hvor snitfladerne mellem den boligsociale beskæftigelsesindsats og jobcenterindsatsen er tydelige, afklarede og velvalgte i forhold til parternes respektive styrker. Formaliseret samarbejde og indsatssnære kontrakter Vi kan konstatere, at det velfungerende samarbejde om beskæftigelsesindsatser er stærkt afhængigt af engagement og positive personlige relationer mellem enkeltpersoner i henholdsvis kommune og boligsocial helhedsplan. Hvis begge parter er fleksible og samtidigt engagerede i at skabe et sammenhængende forløb for den ledige, kan der både rykkes meget hurtigt og skabes en skræddersyet løsning i forhold til den enkelte. Et samarbejde, der udelukkende er personbårent og uden nogen form for formalisering, bliver dog hurtigt sårbart, fordi jobskift hos blot en enkelt person kan øve indflydelse på beskæftigelsesindsatsen i et helt boligområde. Netop derfor indførte Landsbyggefonden i 2011 nye krav om, at samarbejdet mellem helhedsplaner og kommuner skal formaliseres i samarbejdskontrakter (Vejledningen om udarbejdelse af ansøgning i henhold til Lov om almene boliger af 22. marts 2011). Et formaliseret samarbejde, og en detajleret indsatsnær kontrakt, har sin afgørende styrke i, at de formaliserede målsætninger, og nedskrevne ansvars- og rollefordelinger, forpligter både kommune og helhedsplan til at levere en fælles indsats. Suppleret med, at det personlige engagement hos de udførende medarbejdere understøttes, er det formaliserede samarbejde et solidt afsæt for kontinuitet i indsatsen, der er afgørende for at få gennemført det lange seje træk som beskæftigelsesindsatser i udsatte boligområder er. Den kommunale prioritering af indsatsen Vi kan konstatere, at det ofte er en udfordring at få jobcenteret til at engagere sig meget i samarbejdet om den boligsociale beskæftigelsesindsats. Det er en problematik, der bl.a. udspringer af, at driftsopgaverne fylder meget i de kommunale jobcentre, og at det trods gode intentioner kan være svært i praksis at yde en ekstra indsats gennem f.eks. at deltage i et samarbejde om en speciel beskæftigelsesindsats i et udsat boligområde. Etableringsfasen er her vigtig for at få skabt ejerskab til indsatsen, og et samarbejde om etablering og projektudvikling kan bidrage til at indsatsen prioriteres i jobcenteret. I de cases, hvor kommunale jobcenterledere sidder i styregruppen for Samarbejde om beskæftigelse - Konklusioner 9

10 den boligsociale helhedsplan, betragtes dette også som afgørende for kommunens fokus og prioritering af indsatsen. Jobcenterledelsens bevågenhed siver ned til den enkelte jobmedarbejder, og det skaber et bedre grundlag for samarbejdet omkring beskæftigelse og fastholdelse af fokus på det udsatte boligområde. Rollefordelingen mellem kommune og boligsocial helhedsplan Vi kan konstatere, at der er tre måder at organisere sig på i samarbejdet om beskæftigelse. For det første en rollefordeling hvor det er kommunen, der er tovholder, og hvor det er de kommunale rammebetingelser, der er gældende for indsatsen. Her er det kommunen, der leverer de udførende medarbejdere på indsatsen, og er den daglige ansvarlige for, at indsatsen udføres. I den anden organiseringsmodel er det den boligsociale helhedsplan, der er tovholder og som den sidste model, har vi kunnet identificere en organisering, hvor parterne deler tovholderfunktionen. Vi kan konstatere, at det er lige hyppigt om det er kommunen eller den boligsociale helhedsplan, der har tovholderfunktionen. Når kommunen har tovholderfunktionen kan de boligsociale beskæftigelsesindsatser f.eks. være karakteriseret ved, at kommunen driver en fremskudt beskæftigelsesenhed i boligområdet, eller at udvalgte medarbejdere på jobcenteret har særligt og skærpet fokus på ledige fra det givne boligområde. Når den boligsociale helhedsplan har tovholderfunktionen kan indsatsen og samarbejdet blandt andet bestå i en beskæftigelsesvejledning eller indsats i boligområdet, hvor kommunen bidrager enten som faglige ressourcepersoner eller har en medarbejder udsationeret i boligområdet, som arbejder sammen med boligsociale medarbejdere og fungerer under de boligsociale rammebetingelser. Det kan ikke konkluderes entydigt, at indsatserne og samarbejdet kommer til at fungere bedst med den ene eller anden tovholder, da dette afhænger af mange forhold i samar- bejdet. Det vi kan se er dog, at flere forhold taler for, at tovholderen kan tillade en høj grad af metodefrihed i indsatsen, - hvor det f.eks. er muligt at tilpasse indsatsen den enkelte ledige. Det er set, at såvel jobcenteret som den boligsociale helhedsplan kan iværksætte lokale indsatser, der giver mulighed for indiduelle tilpassede aktiviteter. Qua jobcenterets myndighedsfunktion og dermed også strenge rammebetingelser, har den boligsociale helhedsplan dog ofte nemmere mulighed for dette. Et andet forhold, der kan tale for at lægge tovholderfunktionen hos den boligsociale helhedsplan er skismaet mellem projektansvar og personaleledelsesansvar. Når det kommunale jobcenter har tovholderfunktionen, har de også ofte de primære udførende medarbejdere på indsatsen. Disse medarbejdere refererer til deres kommunale chef. I casene beskrives det, at den kommunale chef ikke altid kontinuerligt får prioriteret samarbejdet om målsætningerne for den boligsociale beskæftigelsesindsats, og vi kan konstatere, at dette flere steder giver frustrationer for helhedsplanernes projektledere, der står som hovedansvarlige for målsætningerne i helhedsplanen og dermed også for beskæftigelsesindsatsen. Med en kommunal tovholder vil en detajleret indsatsnær kontrakt dog kunne bidrage til at undgå ovennævnte forhold. Placeringen af aktiviteten og udførende medarbejdere I flere af de her undersøgte cases er de primære udførende medarbejdere på indsatsen fysisk placeret på jobcenteret. Vi har set en tendens til, at indsatsen her drukner i jobcenterets mange øvrige arbejdsopgaver og dermed ikke prioriteres i det omfang, der var aftalt. Hertil kommer, at der er fordele når de udførende medarbejdere fysisk er placeret lokalt i boligområdet. Gevinsten hentes blandt andet i forhold til målgruppen. Den lokale placering med nærheden og hverdagskendskabet og de mere fleksible metoder, der ofte er mulige at anvende lokalt, skaber en tillids- og tryghedsrelation til de 10 Samarbejde om beskæftigelse - Konklusioner

11 ledige deltagere i indsatsen. Det vurderes af interviewpersonerne, at denne tillids- og tryghedsrelation betyder, at samarbejdet med de ledige om deres ledighedssituation og progression/afklaring i forhold til arbejdsmarkedet bliver nemmere. Sidst men ikke mindst kan vi konstatere, at casematerialet viser, at selve samarbejdet profiterer af, at eventuelle kommunalt udførende medarbejdere på indsatsen er fysisk placeret i boligområdet. En fysisk placering lokalt skaber engagement hos de kommunale medarbejdere, god koordinering mellem indsatsen, helhedsplanen og jobcenteret og ikke mindst et godt samarbejdet mellem de udførende medarbejdere på indsatsen. Den daglige koordinering og samarbejde Da målgrupperne i de boligsociale beskæftigelsesindsatser ofte er udsatte ledige, sættes der store krav til en god koordinering mellem de medarbejdere, der udfører den boligsociale indsats, øvrige boligsociale medarbejdere og medarbejderne på jobcenteret, der varetager den ordinære beskæftigelsesindsats. Samarbejdet og koordineringen kan være svært at få til at fungere, hvis der er mange personer involveret, og det fungerer bedst, når det er placeret på få hænder. Vidensdeling Qua indsatsernes forskellige metoder og styrker opnås forskellig viden om den ledige, og vidensdelingen bliver hurtigt meget afgørende for at kunne etablere et sammenhængende forløb for den enkelte ledige. Vi kan konstatere, at i de cases, hvor kommunale og boligsociale medarbejdere med den lediges accept vidensdeler personlige oplysninger om den ledige, vurderer interviewpersonerne, at de er i stand til at skabe bedre resultater for den ledige, end parterne havde kunnet hver især. Samarbejde om beskæftigelse - Konklusioner 11

12 Håndbog om det velfungerende samarbejde 1. De første overvejelser Analysér behovet Analysér behovet for en beskæftigelsesindsats i boligområdet. Beskæftigelse er et vigtigt indsatsområde i det boligsociale arbejde. Men hvor stort er behovet for en beskæftigelsesindsats i jeres boligområde? Og hvilke målgrupper har egentlig behov for en indsats udover den ordinære kommunale beskæftigelsesindsats? Stop op og analysér, om der reelt er behov for en beskæftigelsesindsats i boligområdet, og hvilke(n) målgruppe(r) der har behov for en boligsocial beskæftigelsesindsats. Hvilke styrker har samarbejdsparten - og hvordan kan jeres styrker bringes i samspil Samarbejde er efterhånden blevet et mantra og i de fleste situationer er det da også en rigtig god idé. Men hvad kan helhedsplanen og det kommunale jobcenter få ud af at samarbejde om beskæftigelse, og hvordan kan man bringe hinandens styrker i spil på en god måde i samarbejdet? For at opnå det bedste udbytte af et kommende samarbejde, bør I starte ud med at overveje, på et helt overordnet plan, til hvad - samt hvordan I kan bruge hinanden: De boligsociale styrker: Tæt på / lokal placering God tid til den enkelte Hverdagskendskab til den ledige Frit metodevalg De kommunale styrker: Kendskab til den lediges historik Økonomiske ressourcer til bevilling af mentoraftaler, kurser, løntilskud etc. Nem adgang til et fagligt netværk af kommunale medarbejdere Ofte adgang til et netværk af virksomheder Få sikret fælles ejerskab til indsatsen Når der skal samarbejdes om en beskæftigelsesindsats, bør denne udvikles i fællesskab mellem samarbejdsparterne, f.eks. boligorganisationen/helhedsplanen og det kommunale jobcenter. Hermed er der større sandsynlighed for, at alle parter opnår ejerskab til indsatsen, og at indsatsen kommer til at spille fornuftigt sammen med og understøtte begge organisationernes øvrige projekter og målsætninger. Inddrag så vidt muligt både ledere og udførende medarbejdere i udviklingsprocessen, det skaber ejerskab på flere niveauer i organisationerne. Overvej indsatsens målgruppe Husk at den boligsociale indsats skal have fokus på at løse beskæftigelsesudfordringer i boligområdet. Dvs. I skal målrette indsatsen til ledige fra boligområdet. Grib fat i den behovsanalyse, I foretog i forbindelse med de første overvejelser, og overvej hvilke målgrupper, statistikken

13 viser, har behov for en indsats i det pågældende udsatte boligområde. Overvej dernæst hvilke målgrupper, der kan profitere mest af en beskæftigelsesindsats, der råder over såvel de kommunale som boligsociale styrker. De svage ledige vil få mest ud af en lokalt placeret boligsocial beskæftigelsesindsats. Snitflader mellem kommune og boligsocial helhedsplan Med udgangspunkt i en valgt målgruppe tilrettelægges den boligsociale beskæftigelsesindsats med skarpe og gunstige snitflader til den kommunale beskæftigelsesindsats. Tænk den boligsociale beskæftigelsesindsats som et supplement til den kommunale beskæftigelsesindsats. Vælg aktivitet og snitflader ud fra, hvilke styrker parterne kan bidrage med i indsatsen samt hvilke igangværende beskæftigelsesindsatser, jobcenteret har, og som den boligsociale indsats evt. vil kunne supplere. Den lokale placering Vælg en indsats, hvor de udførende medarbejdere kan placeres lokalt også selvom de eventuelt er kommunalt ansatte. Hermed udnyttes styrkerne ved det lokale og det nære, og der opnås lettere en tillid og tryghed hos de ledige, der skaber bedre muligheder for progressions- eller beskæftigelsesresultater. En kommunal tilstedeværelse i boligområdet kan give de ledige et mere positivt indtryk af kommunen. Derudover kan en kommunal medarbejder, der er fysisk placeret hos helhedsplanen, skabe gode forbindelsesled mellem helhedsplanen og jobcenteret samt nemmere adgang til samarbejde med resten af kommunens fagpersoner. Inddrag relevante parter i samarbejdet En beskæftigelsesindsats kræver ofte et bredt tværfagligt samarbejde. Overvej om der er andre parter, der kan bidrage til at løfte opgaven og inddrages i samarbejdet om indsatsen. Det kunne f.eks. være private virksomheder, socialøkonomiske virksomheder, andre kommunale forvaltninger, frivillige sociale organisationer el.lign. Skab klarhed om tovholderrollen Valg af indsatstype og tovholderfunktion hænger ofte sammen. Der er fordele ved at vælge en indsats og en tovholder, der har mulighed for at tillade en høj grad af metodefrihed f.eks. i forhold til at kunne være fleksible- og tilbyde individuelt målrettede indsatser for den enkelte. Flere forhold taler for, at lade den boligsociale helhedsplan fungerer som tovholder for den boligsociale beskæftigelsesindsats. Med helhedsplanen som tovholder vil den daglige prioritering af indsatsen være mere sikker, og derudover har den boligsociale helhedsplan ofte også nemmere ved, at tillade inididuelt tilpassede metodevalg eller f.eks. lade en hel indsats være metodeafprøvende. Skab enighed om målsætninger, rollefordeling og ressourceforbrug Uklarheder om målsætninger, rollefordeling og ressourceforbrug kan skabe unødige uoverensstemmelser i samarbejdet. Lav en detaljeret indsatsnær kontrakt, hvor I er helt skarpe på: Hvilken målgruppe indsatsen har Hvilke mål og delmål I har med indsatsen, f.eks. i form af succeskriterier for det første år. Hvem der gør hvad, og hvem leverer hvilke ressourcer - hvornår. Du kan se et forslag til en detaljeret indsatsnær samarbejdskontrakt i rapportens bilag. Samarbejde om beskæftigelse - Håndbog om det velfungerende samarbejde 13

14 2. Godt fra start Opret en styregruppe med centrale myndighedspersoner En styregruppe med beslutningsdygtige personer fra begge organsiationer skaber ejerskab til indsatsen fra begge sider. Overvej hvilke medarbejdere, der skal udføre arbejdet Udover en stærk faglighed er det væsentligt, at de medarbejdere, der vælges til at være udførere af indsatsen, er personer, der har overskud til at indgå i projektet og samarbejdet. Fra jobcenteret skal det være medarbejdere, der kan se potentialet i at igangsætte indsatser, der ligger udenfor den normale kommunale drift. Fra helhedsplanen skal det være medarbejdere, der er indstillet på, at et samarbejde med en myndighed omfattes af en række kommunale rammebetingelser. Det er en fordel, at de udførende medarbejdere kan formidle indsatsen til kollegaer i deres respektive organisationer. På den måde bliver indsatsen en del af begge organisationers liv. Placér samarbejdet på få hænder Det er nemmere at opnå et velfungerende samarbejde, hvis det er placeret på få hænder. Hvis det er muligt, lad højst to medarbejdere fra hver organisation være udførende på indsatsen. Kræver indsatsen, at flere medarbejdere fra hver organisation er udførende, vælg da én tovholder fra hver organisation, der koordinerer indsatsen og er kontaktperson mellem organisationerne i samarbejdet. Prioritér at lære hinanden at kende Et samarbejde mellem det kommunale jobcenter og den boligsociale helhedsplan er et samarbejde mellem to vidt forskellige organisationer med forskellige styrker, kulturer og rammebetingelser. Afsæt lidt tid til at lære hinandens styrker og rammebetingelser at kende, dermed kan I bedre navigere i og få det bedste ud af samarbejdet. 14 Samarbejde om beskæftigelse - Håndbog om det velfungerende samarbejde

15 3. Den løbende tilpasning af indsatsen Hold jævnlige koordineringsmøder Stop op med jævne mellemrum. Når indsatsen først at sat i gang, kan man hurtigt forfalde til bare at køre derudaf. Afhold jævnligt koordinerings- og udviklingsmøder, og brug disse møder til en fælles refleksion over fremdrift og eventuelle justeringsforslag i forhold til samarbejdet og indsatsen. Få styr på vidensdelingen med den lediges accept Jeres forskellige styrker giver jer forskellig viden om den ledige. Med vidensdeling kan I virkelig drage nytte af jeres forskellige styrker til fordel for den ledige og dennes muligheder. Få den lediges accept af, at I må vidensdele mellem kommunale - og boligsociale medarbejdere. Dette gøres ved at benytte samtykke erklæringer. De ledige mister ikke tilliden til de boligsociale medarbejdere, hvis disse har et samarbejde med den lediges kommunale sagsbehandler på jobcenteret. Med en åbenhed om samarbejde mellem den boligsociale indsats og kommunen viser I den ledige, at hans/hendes indsats er koordineret eller i hvert fald, at den kan koordineres, hvis vedkommende ønsker det. Vær opmærksomme på, at mange ledige gerne vil have, at den boligsociale medarbejder viderebringer oplysninger, som de ikke selv føler sig i stand til at formidle til deres kommunale sagsbehandler. Dokumentér resultater og delresultater af samarbejdet Beskæftigelsesindsatsernes endemål er altid ordinær beskæftigelse eller uddannelse, men for mange af målgrupperne i de boligsociale beskæftigelsesindsatser, er der flere trin på vejen mod ordinær beskæftigelse/uddannelse. Bliv enige om, hvad de mindre skridt på vejen er, og styr samarbejdet efter det. Dokumentér disse delresultater. Dokumentation af delresultater giver jer viden om, hvorvidt I skaber positiv forandring med indsatsen, samt om der er dele af indsatsen, der med fordel kan forbedres. Derudover kan dokumentationen være med til at legitimere begge parters forsatte engagement i indsatsen hos det respektive bagland politikere og boligorganisationer. Få hjælp - eller inspiration til systematiseret dokumentation af de mindre skridt på vejen i CFBU s progressionsskema for beskæftigelsesindsatser, der udgives primo Samarbejde om beskæftigelse - Håndbog om det velfungerende samarbejde 15

16 Hvad er boligsociale beskæftigelsesindsatser? Der findes mange forskellige typer boligsociale beskæftigelsesindsatser. CFBU har undersøgt et bredt udsnit og identificeret nogle gennemgående træk.

17 Der er sandsynligvis ikke to boligsociale beskæftigelsesindsatser i udsatte boligområder i Danmark, der er ens hvad angår organisering, målgrupper og samarbejde. Mange ligner dog hinanden, og vi vil derfor i det følgende kort beskrive de mest almindelige typer indsatser, og bl.a. beskrive, hvordan disse adskiller sig fra den fra den generelle kommunale beskæftigelsesindsats 4. Beskæftigelsesindsatser i udsatte boligområder er generelt kendetegnet ved følgende: Et fokus på det udsatte boligområde: Målsætningerne med indsatserne er at løse beskæftigelsesudfordringer i et specifikt udsat boligområde. Tanken er at styrke det samlede boligområdes beskæftigelsesgrad ved at yde særlig hjælp til den enkelte beboer i det givne boligområde. Målgruppen er primært udsatte ledige med komplekse problemer: Der arbejdes primært med den mest udsatte gruppe af ledige. Dette kan f.eks. være kvinder med anden etnisk baggrund end dansk og en svag tilknytning til arbejdsmarkedet, lille uddannelsesbaggrund eller unge ledige, der befinder sig i den kriminelle risikozone. Det kan også være personer med sundhedsmæssige udfordringer, familiære eller sociale udfordringer eller manglende sprogkundskaber. Der er ofte tale om ledige, der har komplekse problemstillinger udover ledighed, og som har behov for at håndtere en række udfordringer i deres liv, før de er i stand til at opnå ordinær beskæftigelse. Det er derfor kendetegnende for mange af beskæftigelsesindsatserne, at der arbejdes med de lediges vej mod beskæftigelse. Fokus ligger på de såkaldte førarbejdsmarkedsprogressioner, hvor der fokuseres på at opnå en række delmål for den enkelte ledige, inden vedkommende kan besidde et job. Der anvendes mange forskellige metoder i indsatserne: Rammerne for beskæftigelsesindsatserne er meget brede, og nogle indsatser er nytænkende og metodeafprøvende. Fordi myndighedsrollen ikke er til stede på samme måde som i jobcenteret, har man med indsatserne en større mulighed for at afprøve nye metoder og tilrettelægge forløb skræddersyet målgruppens specifikke behov og muligheder. Anerkendelse, værdsættelse og dialog i øjenhøjde er ofte bærende principper i beskæftigelsesindsatserne, og de anvendte metoder er mere håndholdte, end det gør sig gældende i den kommunale jobcenterindsats. Dette er muligt, fordi der ofte er mere tid til den enkelte ledige. Ressourceforbruget er meget forskelligt: Beskæftigelsesindsatserne er omfangsmæssigt meget forskellige. Nogle beskæftigelsesindsatser har flere fuldtidsansatte, mens andre består af et rådgivningstilbud til beboerne nogle timer om ugen. Samarbejde om beskæftigelse - Hvad er boligsociale beskæftigelsesindsatser? 17

18 De typiske indsatser De boligsociale beskæftigelsesindsatser i de udsatte boligområder dækker over en række konkrete indsatser arrangeret for og med målgruppen. Der kan identificeres tre typer af indsatser, der dog ofte kombineres på forskellig vis i det enkelte udsatte boligområde: Praktik eller løntilskudsansættelser af ledige i eller tæt på boligområdet, typisk i form af ansættelser på ejendomskontoret, i beboerhuset eller hos lokale virksomheder. Medarbejderne i beskæftigelsesindsatsen har her typisk rollen som praktikvært eller mentor for de ledige i praktik eller løntilskud, og der anvendes således gennemgående en håndholdt metode. Individuelle vejledningsforløb, hvor der arbejdes med coachende metoder til afklaring af den lediges kompetencer og muligheder samt den lediges egen håndtering af eventuelle udfordringer, der ligger udover ledighed. Ofte tilbydes den ledige samtidigt deltagelse i helhedsplanernes øvrige indsatser. Det kan f.eks. være, at den ledige opfordres til at deltage i en boligsocial sundhedsindsats eller familieindsats, hvor fokus ligger på at løse nogle af de problemstillinger, der står i vejen for den enkeltes deltagelse på arbejdsmarkedet. Afklarende og kompetenceløftende kurser eller forløb, der kan øge den lediges beskæftigelsesmuligheder. Dette kan være indsatser i boligsocialt regi som f.eks. IT- og ansøgningskurser, eller det kan være kursusforløb, som den boligsociale helhedsplan køber hos andre udbydere. Indsatserne foregår ofte i lokale rammer sideløbende med andre boligsociale aktiviteter 18 Samarbejde om beskæftigelse - Hvad er boligsociale beskæftigelsesindsatser?

19 Samarbejdet om de boligsociale indsatser De boligsociale beskæftigelsesindsatser bliver for den ledige et supplement til den kommunale og pligtmæssige beskæftigelsesindsats, som vedkommende er en del af under sit ledighedsforløb. Et fælles karakteristika ved de boligsociale beskæftigelsesindsatser er da også, at den boligsociale helhedsplan i større eller mindre grad samarbejder med det kommunale jobcenter om de boligsociale beskæftigelsesindsatser. Blandt medarbejderne i de her undersøgte cases er der bred enighed om, at et sådant samarbejde har nogle forcer, fordi kommunen og helhedsplanen hver kan bidrage med deres styrker. Hvis styrkerne udnyttes rigtigt, kan der opnås resultater for de ledige, som ingen af parterne ville kunne opnå alene (CFBU-seminar om beskæftigelse). På baggrund af medarbejdernes input har vi her listet parternes respektive styrker: De boligsociale styrker: Uformelt hverdagskendskab til borgeren og dennes netværk og hverdagslige ressourcer God tid til den enkelte Mulighed for en helhedsorienteret tilgang tilbud om deltagelse i øvrige lokale boligsociale indsatser Ingen binding af lovgivning, og dermed større mulighed for at være kreativ i metodevalg og f.eks. benytte fleksible metoder målrettet den enkelte De kommunale styrker: En bred tilbudsvifte og økonomiske rammer til bl.a. mentorordninger, løntilskud, kurser mm. Kontakt til et stort netværk af myndigheds- og fagpersoner i kommunen Kontakt til virksomheder Kendskab til borgerens personlige oplysninger og historik 4 Til denne kortlægning og analyse af karakteristika for de boligsociale beskæftigelsesindsatser er der taget udgangspunkt i CFBU s database over indsatser i boligsociale helhedsplaner i hele landet (selvevalueringsdatabasen) Samarbejde om beskæftigelse - Hvad er boligsociale beskæftigelsesindsatser? 19

20 Etablering af samarbejdet I etableringsfasen lægges grundstenen til det vellykkede samarbejde. Nogle af de vigtigste fokuspunkter er her at skabe ejerskab hos både kommune og helhedsplan samt klarhed om målgruppe og snitflader i samarbejdet.

21 Etableringsfasen i et samarbejde om beskæftigelse er vigtig, fordi det er her man aftaler og fastlægger rammerne for samarbejdet, herunder vælger eller udvikler den beskæftigelsesindsats, der skal samarbejdes om. Formaliseret samarbejde og indsatsnære kontrakter Vi kan konstatere, at samarbejdet i casematerialet både bygger på formaliseret og personbåret samarbejde. Casene i denne rapport er indsatser, der er i gangsat før 2011, hvor Landsbyggefonden opsatte nye krav om, at samarbejdet skal formaliseres i samarbejdskontrakter (Vejledning om udarbejdelse af ansøgning i henhold til Lov om almene boliger af 22. marts 2011). Derfor ses der i denne rapport indsatser, der udelukkende er båret af - og på personlige relationer og engagement. I langt de fleste af casene til denne rapport er samarbejdet om beskæftigelsesindsatsen dog formaliseret. Dvs. at samarbejdet om beskæftigelse er etableret på baggrund af politiske prioriteringer og medfinansieringsforpligtigelser, og målsætningerne for indsatsen er indskrevet i den boligsociale helhedsplan. Casene har dog også vist eksempler på samarbejder, der er personbårne og er opstået omkring enkeltpersoner hos henholdsvis jobcenter og helhedsplan. Personbårne samarbejder er som regel uformelt etableret og bygger på personlige relationer og parternes engagement i det fælles projekt, som de hver især indgår frivilligt i og samtidigt er fleksible ift. at prioritere. Personbårne og formaliserede samarbejder har hver sine fordele. Det formaliserede samarbejde har sin helt afgørende styrke i netop de formaliserede målsætninger, som både kommune og helhedsplan har forpligtet sig til at levere et bestemt bidrag til. Samtidig er sådan en indsats lettere at styre og dermed lettere at få til at indgå i en større strategi omkring et udsat boligområde. Det formaliserede samarbejde har herudover en styrke i kontinuiteten, der er afgørende for at få gennemført det lange seje træk som beskæftigelsesindsatser i udsatte boligområder er. Her er uformelle personbårne samarbejder meget sårbare, fordi jobskift hos blot en enkelt person kan øve indflydelse på beskæftigelsesindsatsen i et helt boligområde. Hertil kommer, at det uformelle personbårne samarbejde bygger på enkeltpersoners interesse og opbakning, og at udskiftninger af en enkelt af disse personer kan mindske opbakningen til samarbejdet eller helt lukke indsatsen ned. Det personbårne samarbejde har til gengæld også mange fordele, når der arbejdes med målgruppen af ledige med andre problemstillinger end ledighed. I det personbårne samarbejde er begge parter som udgangspunkt engagerede og ofte fleksible i forhold til at skabe et sammenhængende forløb for den ledige. Hermed kan det personbårne samarbejde rykke meget hurtigt og skabe skræddersyede løsninger til den enkelte, som det formaliserede samarbejde kan have svært ved at matche. Med Landsbyggefondens krav fra 2011 om formailserede samarbejde og samarbejdskontrakter, er det ikke længere muligt at bygge indsatser udelukkende på det personbårne, og det er da også CFBUs vurdering, at man de færreste steder vil kunne gennemføre en fire-årig personbåren beskæftigelsesindsats i det udsatte boligområde, fordi fundamentet for en sådan vedvarende indsats er for usikkert. Man kan imidlertid godt overveje, hvordan man samtidig med, at samarbejdet om beskæftigelsesindsatsen formaliseres, kan understøtte det medarbejderengagement og den fleksibilitet, der er kendetegnene ved det personbårne samarbejde, og dermed skabe gode veldrevne og sammenhængende forløb for ledige langt fra arbejdsmarkedet. Det handler således om at udnytte styrkerne fra de personbårne samarbejder, - dvs. engagementet og de personlige relationer mellem udførende medarbejdere på indsatsen - men samtidigt, som det også påpeges i CFBUs rapport Beskæftigelse på hjemmebane, at forpligte hinanden (kommune og helhedsplan) på målsætningerne, rolleforde- Samarbejde om beskæftigelse - Etablering af samarbejdet 21

22 lingen mm. (Aner m.fl. 2011) Casematerialet viser, at det er en væsentlig styrke for det formaliserede samarbejde, hvis de udførende medarbejdere er udvalgt med omhu, f.eks. ved at deres interesse for indsatsen er taget med i betragtning, når de udvælges. Vi kan konstatere, at en detaljeret indsatsnær kontrakt, der uddyber indsatsbeskrivelsen i helhedsplanen, kan bidrage væsentligt til at sikre at samarbejdsparterne prioriterer målsætninger. Samtidig giver en detaljeret indsatsnær kontrakt mulighed for at fastholde hinanden i valg af metoder og konkrete aftaler om arbejdsfordeling og ansvar i samarbejdet. CFBU har, med inspiration fra Københavns Kommunes samarbejdskontrakter, udarbejdet et forslag til, en sådan detaljeret indsatsnær kontrakt. Se rapportens bilag. Engagement og målsætninger Vi kan på baggrund af casematerialet konstatere, at det velfungerende formaliserede samarbejde ikke altid er så let at etablere, og mange steder giver samarbejdet udfordringer i større eller mindre grad. Den største udfordring handler om at få skabt kommunalt ejerskab og engagement i forhold til at indgå i et formaliseret samarbejdet om en indsats målrettet det udsatte boligområde. Mange af de interviewede boligsociale medarbejdere oplever, at det er svært at få kommunerne til at engagere sig i samarbejdet om beskæftigelse og i forlængelse af dette at få kommunen til at fastholde fokus på samarbejdet. Mange forklarer det begrænsede kommunale engagement med, at samarbejdet er opstået på baggrund af et krav om en kommunal medfinansiering til den boligsociale helhedsplan, men at jobcenteret egentlig ikke har haft ressourcer til at prioritere at indgå i samarbejdet. Som en kommunal jobkonsulent udtrykker det:. det er sådan lidt blevet trukket ned over hovedet på os, at vi skulle deltage... Det er politisk bestemt Det blev forhandlet, at vi skulle bidrage med det her projekt som medfinansiering Billedet af manglende kommunalt ejerskab og engagement i forhold til samarbejde om eller deltagelse i boligsociale indsatser støttes bl.a. af Rambøll og SFI i rapporten Procesevaluering af boligsociale indsatser (Nielsen m.fl. 2012:90). Vi har samtidig set en tendens til, at kommunerne, når de skal indgå i et formaliseret samarbejde om en boligsocial beskæftigelsesindsats, meget naturligt, i vid udstrækning ønsker at udforme denne indsats, så den bedst muligt understøtter den samlede kommunale beskæftigelsesindsats. Dette handler blandt andet om, at jobcentrene har et fokus på, at de medarbejderressourcer der kanaliseres til den boligsociale indsats bidrager optimalt til at opnå de kommunale målsætninger på beskæftigelsesområdet. Her bliver det vigtigt, at parterne har for øje, at målsætnignen for den boligsociale helhedplan er områdespecifik, hvilket betyder, at den fælles beskæftigelsesindsats skal målrettes ledige fra det udsatte boligområde. Sikring af målrettethed i forhold til det udsatte boligområde, er en potentiel udfordring, som jobcenter og helhedsplaner kan stå overfor, når de skal etablere et samarbejde og have begge parters målsætninger til at smelte sammen i én fælles indsats. Godt begyndt Er der truffet en beslutning om at indgå et formaliseret samarbejde om en boligsocial beskæftigelsesindsats, giver det en unik mulighed for at kommune og helhedsplan kan udvikle den boligsociale indsats sammen. Projektudviklingsfasen er således et vigtigt fundament for samarbejdet, ved at der her kan udformes indsatser, der er målrettet ledige i det udsatte boligområdet og samtidig meningsfulde og ressourceoptimerende for jobcenteret. De syv cases viser, at et godt samarbejde om beskæftigelse hænger nøje sammen med at få startet rigtigt, hvilket bl.a. handler om at få afstemt forventningerne til hinanden. I Hjørring forklarer jobkonsulenten, hvad der er årsag til deres gode samarbejde: 22 Samarbejde om beskæftigelse - Etablering af samarbejdet

23 At vi er i stand til at snakke sammen. At vi langt hen ad vejen, har fået afstemt de forventninger, der er nødt til at afstemmes, for at det kan blive en succes. Jeg har et ret klart billede af hvad Mille [boligsocial medarbejder] har behov for, og hun har et ret klart billede af, hvad jeg kan finde på at komme med Allan Kiilsholm Petersen, virksomhedskonsulent, Jobcenter Hjørring. Det er samtidig i etableringsfasen, at der skal skabes ejerskab til indsatsen bl.a. ved at parterne anerkender og ser potentialerne i hinandens styrker. Mange steder har man ikke i særlig stor udstrækning inddraget jobcentrene i udviklingen af de boligsociale beskæftigelsesindsatser. Som en boligsocial medarbejder fortæller: Den boligsociale indsats får en helhedsplan i hånden, som vi får at vide, at den skal vi nu udmønte. Det, vi oplevede som en udfordring, var, at den var skrevet for lang tid siden, og der havde siddet en ved et skrivebord og skrevet Problemet var bare, at da vi kom ud [til jobcenteret] og sagde: det her skal vi til at have i gang, så kunne man ikke genkende sig selv i det. Så havde vi først nogle udfordringer i forhold til først at få dem til at forstå, at de var rent faktisk skrevet ind i den her helhedsplan og dernæst at gøre det meningsfuldt for dem Mange steder har kommunale ledere og medarbejdere ikke været med i den konkrete idéudvikling og beskrivelse af den fælles beskæftigelsesindsats. Dette betyder, at parternes interesser og ønsker for indsatsen ikke har været hørt lige meget i projektudviklingsfasen. Parterne har således ikke i fællesskab kunnet benytte projektudviklingsfasen til at forme og formulere en indsats, der gav mening for dem begge. Den manglende inddragelse i projektudviklingsfasen kan være en af årsagerne til, at jobcentrene mange steder ikke engagerer sig og tager ejerskab til indsatserne og samarbejdet om disse. Det må forventes, at hvis begge parter såvel helhedsplanen og jobcenteret - inddrages i indsatsudviklingsfasen, vil der være en større chance for kommunalt engagement i samarbejdet om en boligsocial beskæftigelsesindsats. Valg af samarbejdsindsats Inddragelse i projektudviklingsfasen er således et godt bud på, hvordan der sikres mere ejerskab og engagement hos de kommunale samarbejdsparter. Det kan dog, som skrevet, være en udfordring at få fundet en indsats, der på én og samme tid er målrettet det udsatte boligområde og meningsfuld for kommunen at indgå samarbejde om. Casematerialet har vist os, at det udover et fokus på en fælles etableringsfase og projektudvikling også kan bidrage positivt til en målrettet indsats og et godt samarbejde, hvis man gør sig overvejelser i forhold til valg af målgrupper, snitflader, metoder samt den overordnede organisering af indsatsen. I det følgende vil vi se nærmere på, hvad der karakteriserer de boligsociale beskæftigelsesindsatser, der bidrager til at løse det udsatte områdes problemstillinger og samtidig er udbytterige at deltage i for jobcenteret. Hvad der er den rigtige og bedste boligsociale beskæftigelsesindsats at igangsætte og samarbejde om afhænger dog altid af samfundsmæssige konjunkturer og af kontekstuelle faktorer, parternes ressourcer etc. Valg af målgruppe Casematerialet viser gennemgående, at hvis man vil opnå det fulde udbytte af et samarbejde og sikre, at indsatsen bliver målrettet det udsatte boligområde, er valget af målgruppe for beskæftigelsesindsatsen vigtigt. Tager man ved valg af indsats og målgruppe ikke specifikt udgangspunkt i de beskæftigelsesudfordringer, der er i boligområdet, så risikerer man, at der ikke findes de udfordringer for specifikke målgrupper, som man har igangsat en indsats for. Hermed bliver det sværere på en og samme tid, at imødekomme kommunernes ønske om, at deres medarbejderressoucer udnyttes optimalt i forhold til deres målsætninger - og samtidig at fastholde en målrettethed til ledige i det udsatte boligområde. Samarbejde om beskæftigelse - Etablering af samarbejdet 23

24 Det er således vigtigt for at sikre en målrettet indsats, at der tages udgangspunkt i en analyse af hvilke målgrupper i boligområder, der har behov for en indsats, og at man sammensætter en indsats, der ressourcemæssigt modsvarer målgruppens behov. Selvom det statistiske forarbejde er g jort grundigt, og den udvalgte indsats og målgruppe synes rigtig fra starten, så er de boligsociale indsatser flerårige, og der kan opstå ændringer i beskæftigelsesbilledet i det udsatte område undervejs i indsatsperioden. Her er det ligeledes væsenligt for at fastholde fokus på det udsatte boligområde, at man tilpasser indsatsen de nye kontekstuelle udfordringer i boligområdet. Det lokale beskæftigelsesbillede og de målgrupper, som statistikken viser, har behov for en indsats, er vigtige forhold for valg af målgruppe. Ved valg af målgruppe bør denne viden dog sammenholdes med overvejelser om, hvilke målgrupper der vil profitere mest af en boligsocial indsats. Det generelle billede er, at man i de fleste boligsociale beskæftigelsesindsatser arbejder med målgrupper af ledige med komplekse problemer ud over ledighed. Det kan være sociale problemstillinger som f.eks., at den ledige har svært ved at mestre hverdagen og få deres familie til at fungere, eller det kan være problemer med fysiske eller psykiske lidelser. Udfordringerne kan også bestå i manglende kompetencer som f.eks. sproglige færdigheder eller et behov for en personlig afklaring af egne muligheder, kompetencer og ønsker i forhold til beskæftigelse. Disse udsatte ledige er ikke karakteristeret ved at tilhøre én bestemt aldersgruppe eller ét bestemt køn, men kan være alt fra f.eks. sygedagpengemodtagere, unge udsatte mænd til kvinder med anden etnisk baggrund, der er langt fra arbejdsmarkedet. Det er dog gennemgående, at udsatte ledige ofte har været ledige længe, og at de ikke umiddelbart er i stand til selv at komme i beskæftigelse, fordi de behøver en ekstra og måske mere håndholdt indsats end den, jobcenteret kan tilbyde. Det er derfor også disse ledige, der profiterer mest af de bo- ligsociale styrker som f.eks. nærhed, tid og måske skræddersyede tilbud til den enkelte, og det er derfor disse ledighedsgrupper, som de boligsociale indsatser skal målrettes. Snitflader Snitfladerne er et andet forhold, som det har vist sig væsentligt at overveje i bestræbelserne på at skabe et godt samarbejde mellem parterne. Casematerialet viser, at de bedste erfaringer med samarbejde er opnået, når de boligsociale indsatser fungerer som supplerende i forhold til jobcenterets beskæftigelsesindsats. Det vil sige, at de boligsociale beskæftigelsesindsatser bidrager til at understøtte de kommunale målsætninger på beskæftigelsesområdet. I et samarbejde om beskæftigelse bør man trække på de to parters respektive styrker, og man bør specielt fokusere på, hvordan de styrker, der ligger i det boligsociale arbejde, som nærhed, tid og fleksibilitet i metodevalg, kan supplere den ordinære kommunale indsats. Det giver bedst mening at lade den boligsociale indsats bidrage med tilbud og tiltag, som det ressourcemæssigt og qua de kommunale rammebetingelser, er svært at iværksætte i jobcenterregi. Citatet herunder illustrerer, hvordan en supplerende boligsocial beskæftigelsesindsats, der er baseret på nærhed, fleksibilitet og tid til den enkelte, kan skabe før-arbejdsmarkedsprogressioner for udsatte ledige og dermed bliver givtig for det kommunale jobcenter at samarbejde om: Vi har lavet et stort forarbejde, har skrevet ansøgning og CV med dem [de ledige], vi har lavet et stort motivationsarbejde, har måske også g jort borgeren gladere, har haft dem af sted på danskkursus eller et motionshold, og vi kender borgeren rigtig godt. Jobcenteret skal efterfølgende agere myndighed og lave al papirarbejdet, hvis borgeren f.eks. er berettiget til et løntilskudsjob eller en virksomhedspraktik [..] Og de [ jobcentermedarbejderene] er jo glade for, at vi hjælper borgeren med noget af det de ikke altid har tid til. Kira Gilling Hansen, kommunalt ansat, Sundhedskoordinator, helhedsplanen Greve Nord. 24 Samarbejde om beskæftigelse - Etablering af samarbejdet