Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Transkript

1 Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Unge Linjen et forløb for ikke jobklare unge - fokus på mentorordning + netværk Projektperiode: 31/ / Målgruppe: Projektansvarlig organisation Kontaktperson Unge ikke jobklare i alderen år - med psykisk sårbarhed, som udspringer af: stressrelaterede sygdomme, angst, depressioner, skizofreni, ADHD, OCD, Asperger, PTSD, incest, spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser herunder borderline, selvskadende adfærd, selvmordstruede, psykosociale problemstillinger - hvor ovennævnte sårbarhed medfører, at den unge ikke kan gennemføre Erhvervsforskolen eller den traditionelle ungdomsuddannelse - som ikke kan visiteres til den 3-årige særlig tilrettelagte ungdomsuddannelse - STU Navn: Toldbodhus Skole AOF Adresse: Vestergade 23, 5700 Svendborg Telefon: / toldbodhus@mail.tele.dk Navn: Bente Rasmussen, leder Adresse: Vestergade 23, 5700 Svendborg Telefon: / toldbodhus@mail.tele.dk Projektbeskrivelse Baggrunden for projektet: Toldbodhus Skole har stor erfaring med opkvalificering og afklaring af arbejdsmæssige ressourcer og kompetencer for unge med psykisk sårbarhed, idet skolen siden 1993 har været anden aktør for de sydfynske kommuner med bl.a. afklaringsforløbene Sy fynsk Brobygning og projekter målrettet ungegruppen. Frafald på den traditionelle ungsdomsuddannese, Erhvervsforskolen m.m. Vores praksiserfaring viser, at kursister med psykosociale problemstillinger og psykiatriske 1

2 diagnoser har en sårbarhed af en sådan grad, at den fremstår som barriere i fht. uddannelse og arbejdsmarkedet. Vi møder unge som ikke magter den traditionelle ungdomsuddannelse, falder fra på Erhvervsforskolen og ikke kan visiteres til STU - den særlig tilrettelagte ungdomsuddannelse. Unge som har brug for massiv støtte for at kunne komme videre i fht. uddannelse/arbejde, med befinder sig i et gråzoneområde, hvor der ikke er tilbud om en sådan støtte. Her er der tale om barrierer af en sådan karakter, at de unge eksempelvis heller ikke kan honorere kravene på det særligt tilrettelagte afklaringsforløb Sæt Kurs et projekt som for unge som ikke har andre problemer end ledighed. Når vi sammenholder forskningen på området og egen praksiserfaring fremstår det med al tydelighed, at en særlig indsats er en nødvendig forudsætning, hvis unge med psykisk sårbarhed skal have en chance for inklusion og fastholdelse i uddannelse eller på arbejdsmarkedet. Vores praksiserfaring har gennem de senere år vist, at vi får flere og flere unge kursister som har svære adfærdsforstyrrelser der endnu ikke er udredte. Adfærdsforstyrrelser der ligner problemstillingerne ved diagnosen personlighedsforstyrrelse borderline eller ADHD. De unge har mentaliseringsproblemer, det kommer til udtryk ved vanskeligheder med at forstå egne og andres adfærd som meningsfuld ud fra de tanker, følelser og motiver der ligger bag. Hvilket medfører en stresspåvirkning som udløser fejltolkning af situationen og nedbrud af affektregulering. Mentaliseringsproblemerne betyder at den unge har vanskeligheder ved - at indgå i et socialt fællesskab - at påbegynde og fastholde uddannelse eller arbejde Gennem samarbejdet med de unge og jobcentret er det tydeliggjort, at der er brug for en særlig indsats for fjernelse af barrierer i fht. uddannelse/arbejde. 2

3 Forskningen viser Forskningen viser, at personlighedsforstyrrede har vanskeligere ved at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet/uddannelsessystemet. Vanskelighederne kommer til udtryk i relationen og samarbejdet med andre mennesker, hvor der er afvigelse af det normalt forventede og accepterede. Det gælder både selvindsigt, følelsesliv, impulskontrol og behovstilfredsstillelse. Der ses en manglende evne til at forstå og agere i den sociale og følelsesmæssige kontekst, hvilket kommer til udtryk gennem et forstyrret følelsesliv, manglende evne til at kunne tilfredsstille egne og andres behov og store problemer med impulskontrol. Foruden den psykiske skrøbelighed er den personlig fremtræden og omgangsform af en sådan karakter, at den fremstår som barrierer for tilknytning til arbejdsmarkedet. Det problematiske bagland Udover ovenstående problemstillinger ses en hård belastning af mange andre forskelligartede sociale problemer eks. gældsproblemer, mangelfuldt socialt netværk, familiære problemer. Forskningen belyser, at de socialpolitiske tiltag, arbejdsmarkedet og den psykisk sårbare borger spiller sammen om integrationen på arbejdsmarkedet. Den viser, at det er svært for borgeren at matche kompetencekravene på et arbejdsmarked med høj grad af individualisme og øget fokusering på selvrealiseringsprojekter. Toldbodhus Skoles fokusområder: Mentorfunktion, Fastholdelsesparathed og Socialtræningsplatform I 2008 og 2009 gennemførte Toldbodhus Skole praksisforskningsprojektet JobNetværket. Forskningsprojektets formål var at skaffe viden om, hvilke centrale faktorer der kan bidrage til psykisk sårbare menneskers forbliven på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Projektet ønskede at identificere faktorer hos den psykisk sårbare borger, virksomheden og 3

4 parallelt støttende indsatser, som i særlig grad kunne bidrage til stabile jobforløb. Toldbodhus Skole fik gennem praksisforskningsprojektet mulighed for at undersøge og reflektere over egen praksis. Og det viste sig, at særlig arbejdet med mentorfunktionen, fastholdelsesparathed og en socialtræningsplatforn (se nedenstående begrebsforklaring) gav succes i fht. at knytte den psykisk sårbare borger tættere på arbejdsmarkedet/uddannelsessystemet. Fastholdelsesparathed Fastholdelsesparathed er et kvalitativt begreb, defineret som det beredskab den unge besidder, og som har en positiv indflydelse på, at den unge forbliver på arbejdsmarkedet/uddannelsen. Fastholdelsesparathed kan dække over eksempelvis faglige, sociale og personlige kompetencer, helbred, netværk, viden, erfaring, psykiske ressourcer m.v.. Fastholdelsesparatheden kan desuden være rettet både mod den unge og mod arbejdspladsen/uddannelsesinstitutionen som et fælles handle potentiale, som parterne har eller kan tilegne sig. Vi forstår fastholdelsesbegrebet som en løbende proces, der fremmer en senere integration på arbejdsmarkedet eller i uddannelse og hermed en samfundsmæssig inklusion. Når vi møder den unge, er hun meget langt fra at kunne starte i en praktik eller på uddannelse. Hun har yderst vanskeligt ved at indgå i relationer, har ofte samarbejdet over evne omkring de af jobcentret iværksatte aktiverings- eller afklaringsforløb eller har påbegyndt uddannelse, som hun ikke har magtet. Hvilket er mundet ud i nederlag, da hun ikke har kunnet honorere de stillede krav og forventninger, der har været fra myndigheder, familie og ikke mindst fra sig selv. Vores indsats starter derfor med den løbende 4

5 proces for overvindelse af barrierer, der kan være en trussel for overhovedet at kunne starte i et praktikforløb eller på uddannelse, samt en synliggørelse og læring af de succeser, som fremmer en tilknytning. Se endvidere beskrivelse af barrierer under overskriften Hvilke problemer skal løses. Eksempler på fastholdelsesparathed Synligt udtryk for positivt engagement En tro på, at forventninger kan indfries Forståelse af nødvendige hensyn Opfattelse af den anden som et positivt bidrag Realistisk opfattelse af muligheder og begrænsninger Accept af og villighed til at tage de nødvendige hensyn Social træningsplatform Med den sociale træningsplatform er der fokus på at styrke de kognitive og sociale kompetencer hos den enkelte gennem en social færdighedstræning, der tager sit afsæt i hverdagens situationer og de færdigheder, der er nødvendige for at klare sig på arbejdsmarkedet. Ud over en social færdighedstræning kan den sociale træningsplatform indeholde f.eks. psykoedukation, sund kost, motion, afspænding, mindfulness, håndværksmæssige fag, ordblinde eller FVU undervisning. Formålet med disse aktiviteter er - at styrke den unges sociale færdigheder - at afklare den unge i fht. iværksættelse af en målrettet praktik på arbejdsmarkedet - at afklare den unges dansk- og matematikniveau En brobygning og indslusning til den almindelige ungdomsuddannelse Indsatsen kan iagttages som et for-forløb før den unge overhovedet bliver i stand til, at kunne 5

6 indgå i og fastholde relationer og samarbejde omkring en uddannelses- eller arbejdsmæssig indsats og planlægning. Mål med projektet: Vidensopsamling, udvikling, og netværk Ud over at have fokus på de unge er der fokuseret på - vidensopsamling - udvikling af projektet - netværk samarbejdspartnerne imellem Formål med indsatsen er - At bidrage til, at flest mulige unge optages på og gennemfører en uddannelse - At reducere den unges psykiske og sociale barrierer i fht. uddannelse og arbejdsmarkedet - At afklare den unge i fht. den traditionelle ungdomsuddannelse eller andet relevant forløb Overordnet mål - At sikre den unge en længerevarende tæt støtte i fht. igangsatte udvikling og herved fremme en fastholdelse på uddannelse eller i arbejde - At udarbejde en statusbeskrivelse/ressourcebeskrivelse i samarbejde med den unge - At udarbejde en uddannelsesplan/handleplan med udgangspunkt i statusbeskrivelsen, i samarbejde med den unge, dennes sagsbehandler/jobrådgiver og uddannelsesvejleder Delmål - At afhjælpe de unges vanskeligheder og herved fjerne barrierer i fht. uddannelse og erhverv Hvilket problem skal løses? Delmål på kort sigt - At den unge får mulighed for at træne, stabilisere og afklare sociale og uddannelses- /arbejdsmarkedsrelaterede færdigheder Delmål på lang sigt - At den unge kan afstemme brugen af færdigheder i fht. den faktiske situation 6

7 Barrierer, som skal afhjælpes Vores erfaringer viser, at de vanskeligheder, som skal afhjælpes/løses, fremstår som barrierer i fht. at gennemføre en uddannelse og få tilknytning til en arbejdsplads og kommer bl.a. til udtryk ved Manglende selvindsigt, følelsesliv impulskontrol og behovstilfredsstillelse støtte i hverdagen socialt netværk koncentration Manglende evne til at forstå og agere i den sociale og følelsesmæssige kontekst forstå og agere i relationen og samarbejdet kunne tilfredsstille egne og andres behov Andre barrierer isolation afvigelser af det normalt forventede og accepterede store problemer med impulskontrol problemer med fastholdelse af kontakter skæv døgnrytme selvskadende adfærd inaktivitet/hyperaktivitet lavt selvværd og manglende selvtillid Ovennævnte vil også fremstå som barriere i forhold til deltagelse på projektet. Forventet effekt? Vi forventer Vi forventer at den unge får en øget selvindsigt bliver bedre til impulskontrol og behovstilfredsstillelse bliver afklaret i fht. støtte i hverdagen får et øget socialt netværk får øget koncentration bliver bedre til forstå og agere i den sociale og følelsesmæssige kontekst bliver bedre til at forstå og agere i relationen og samarbejdet øger evnen til at kunne tilfredsstille egne og andres behov bryder isolationen øger evnen til impulskontrol øger evnen til fastholdelse af kontakter skaber en almindelig døgnrytme 7

8 får et øget selvværd og selvtillid at den unge bliver i stand til at kunne afstemme og overføre brugen af færdigheder i fht. den faktiske situation at den unge får nye handlemuligheder at udarbejdelsen af statusbeskrivelsen og den videre handleplan øger den unges mulighed for succes i valg af uddannelse at det længerevarende efterværn med mentor støtter og fremmer den unges chancer for job- eller uddannelsesfastholdelse Vores forventninger er bundet op på en høj fagpersonlig kompetence og 18 års erfaringer inden for området. Tolbodhus Skoles kompetencer Toldbodhus Skole er lokalforankret og har siden 1993 været anden aktør for de sydfynske kommuner. Skolens tilbud er bl.a. opkvalificering og afklaring af unge psykisk sårbares ressourcer og kompetencer i fht. uddannelse og arbejdsmarked. Vi har høje fagpersonlige kompetencer og erfaringer indenfor området og uddannelser som: cand.scient.soc lærer erhvervsvejleder socialrådgiver kunsthåndværker Coach specialunderviser smed Tømrer voksenvejleder voksenunderviser Supervisor iværksætter socialpædagog familieterapeut mentor idrætslærer Tækkemand Personalet har arbejds- og undervisningserfaringer med målgruppen fra Jobcenter Svendborg, det private erhvervsliv, efterskoler, Socialpædagogisk Seminarium Odense, Daghøjskolen AOF, Odense Fagskole og fængselsvæsnet. Vi dækker derfor meget bredt både i forhold til målgruppen og erhvervslivet. Toldbodhus har et stort netværk med lokale virksomheder og mange erfaringer med at skabe relevante praktikpladser som efterfølgende bl.a. har mundet ud i flexjob, revalidering til uddannelse eller virksomhedsrevalidering. Medarbejdernes efteruddannelse foregår løbende og målrettet i forhold til at indhente viden og udvikle metoder til opkvalificering og afklaring af psykisk sårbare, - eks. kognitiv 8

9 grunduddannelse, dialektisk adfærdsterapi (DAT), mindfulness, Goal Attainment Scaling (GAS). Medarbejdergruppen modtager supervision og undervisning af psykolog fra DAT-teamet på Psykiatrisk Afdeling i Svendborg. For at kvalitetssikre, opsamle viden og dokumentere deltager vi bl.a. i praksisforskningsprojekter eks. Hapla, Jobfors og JobNetværket, som er videnskabende netværk om psykisk sårbares muligheder for job og fastholdelse af job. De koordineres af Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland. Netværk landsdækkende og lokale Toldbodhus Skole har et meget bredt fagligt netværk både på landsplan og på lokalt plan. På landsplan eksempelvis gennem løbende deltagelse i praksisforskning via Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland gennem udvikling af en dansk model af Goal Attainment Scaling (GAS-Danmark) i samarbejde med Videnscenter for Socialpsykiatri gennem deltagelse i diverse konferencer omkring psykisk sårbare og arbejdsmarkedet. Herudover har vi samarbejde med Center for Sundhed og Livsstil (CSL) og AOF-JOB På lokalt plan har skolen samarbejde med Jobcenter Faaborg-Midtfyn, Jobcenter Svendborg, UU-Centret, Erhvervsskolen, Erhvervsforskolen, VUC, lokale virksomheder, faglige organisationer, socialpsykiatrien herunder psykiatrifagligt team, støttekontaktpersoner og hjemmestøtter, myndighedsgruppen, Distriktspsykiatrien og Psykiatrisk Afdeling, CSL, AOF-JOB og Gørtlervejens Skole. Kontakt til arbejdspladser Skolens netværk består også af et stort antal sydfynske arbejdspladser inden for mange forskellige brancher. Det er opbygget gennem årene i forbindelse med job-, praktikplads- og fleksjobskabelse og meget vigtig set i forhold til 9

10 Deltagerantal: 12 målgruppens problemstillinger. Vores viden om de enkelte virksomheders rummelighed og sociale forståelse er afgørende for det konstruktive match af kursisten og virksomheden i arbejdspraktikken. Den rigtige matchning fremmer en succés og øger chancerne for fastholdelse. PsykInfo Desuden sidder vi i PsykInfos styregruppe på Psykiatrisk Afdeling. PsykInfo er et informationscenter, der har til opgave at: give den enkelte viden om sygdom, så han/hun bedre kan mestre sin livskvalitet formidle viden til pårørende om, hvorledes de kan støtte den, der har en psykisk sygdom udbrede kendskab til psykiatriske lidelser I netværket har vi ud over samarbejdet med den enkelte borger også et samarbejde omkring kurser og efteruddannelse af personale, som arbejder med målgruppen. Indhold i projektet: Beskriv de centrale aktiviteter i projektet. Visitation uge Visitation sker via Jobcentret og UU-centret. - Forsamtale med den unge, jobrådgiver, uddannelsesvejleder og evt. forældre med henblik på at afklare gensidige forventninger og målsætninger før en eventuel start på forløbet - Den unge skal have et ønske om forandring - Den unge skal kunne arbejde kognitivt - Relevante statuserklæringer tilgår Toldbodhus Skole - Ved misbrug af alkohol eller stoffer, skal den unge være i behandling ved opstart af forløbet Kursusperiode / / På forløbet arbejdes der med fastholdelsesparathed, som er en løbende proces med fokus på fjernelse af barrierer, som er en hindring for, at den unge kan fastholde sig enten 10

11 på projektet eller på ordinær uddannelse/arbejde. Forløbet er et individuelt tilrettelagt forløb, som tager afsæt i fællesskabet, hvori den sociale træning foregår. Forløbet på Unge-linien er opdelt i 3 perioder Afklaringsforløb 12 uger Værksteds/linieforløb en træningsplatform 3 måneder Praktik/uddannelsesforløb 6 måneder Fritid og motion & bevægelse er gennemgående i hele forløbet. Samarbejde og udvikling af projektet Forløbet foregår i tæt samarbejde med Jobcentret, socialområdet, socialpsykiatrien og UU-centret. Mentor Den unge får fra start tilknyttet en mentor, som følger den unge tæt. Der afholdes løbende evaluerings- og udviklingssamtaler. I slutningen af første forløb afholdes et statusmøde med den unge, dennes jobrådgiver og mentor med henblik på det videre forløb. Efterfølgende afholdes der statusmøder hver 3. måned eller oftere ved behov. Afklaringsforløbet Perioden består af forskellige undervisningsforløb og aktiviteter. Formålet er at opkvalificere og afklare den unges udviklingspotentialer på det personlige, social og faglige niveau. Der udarbejdes en individuel uddannelsesplan som justeres løbende gennem hele forløbet. Der arbejdes bl.a. med Almen dannelse Kommunikation og samarbejde Konflikthåndtering Motivation Herudover arbejdes der med Netværk Personlige og sociale kompetencer 11

12 Omstillingsevne Historik Tidligere arbejdsmarkedserfaringer Økonomi og privat budget Værkstedsfag Der afklares/testes om behov for FVU og ordblindeundervisning Psykologisk udredning Behandlingsbehov Der iværksættes FVU og ordblindeundervisning ved behov Værksteder/linier Værkstederne/linierne er grundlaget for den sociale træningsplatform, som har fokus på jobtræning. Formålet er, at den unge får kendskab til egne kompetencer og begrænsninger i fht. uddannelse og arbejde. Værkstederne/linierne er Textilværksted Kunsthåndværk Køkken og kantine Restaurering af møbler m.m. IT & fotoværksted På alle værksteder er der relevant teori. Herudover arbejdes der bl.a. med Samarbejde Ansvarlighed Strukturering, procesbeskrivelser og tilrettelæggelse af arbejdsopgaver Praktik/uddannelsesforløb Her iværksættes som udgangspunkt et individuelt praktikforløb eller uddannelsesforløb. Der er dog mulighed for at starte forløbet både før eller efter. Udgangspunktet er den unges parathed. Praktikken/uddannelsesforløbet tager afsæt i den unges uddannelsesplan. I forløbet arbejdes der med personlig, social og faglig udvikling og afklaring. De unge mødes i netværk/klub, og der er tæt ugentlig opfølgning. Et netværk og en opfølgning 12

13 som er nødvendig for fastholdelse i uddannelse, arbejde eller anden aktivitet. - Udvikling af samarbejds- og relationskompetencer - Støttende og motiverende samtaler - Personlig og erhvervsmæssig vejledning - Opfølgning med og på iværksat aktivitet, uddannelse eller arbejdsplads Gennemgående er overskrifterne i hele forløbet Afdækning og opkvalificering af psykiske og sociale kompetencer i forhold til deltagelse i uddannelsesforløb eller på arbejdsmarkedet Synliggørelse af personlige og sociale barrierer i fht. uddannelse og arbejdsmarked Kendskab til og accept af egne barrierer og sårbarheder Redskaber til at håndtere og afhjælpe egne barrierer og sårbarheder Socialtræningsplatform + socialfærdighedtræning afprøvning af nye strategier o o Personligt - Dialektisk Adfærdsterapi (DAT), kognitive strategier Psykisk Dialektisk Adfærdsterapi (DAT), kognitive strategier Fysisk krop og bevægelse Kost og livsførelse kostens betydning, sund og billig madlavning Personlige målsætninger GAS Kendskab til uddannelsesmuligheder Erhvervsvejledning Jobspor Uddannelsesguide Besøg uddannelsesmessen Kendskab til arbejdsmarkedet, herunder kendskab til det lokale arbejdsmarked Praktikpladssøgning Udarbejdelse af CV Virksomhedsbesøg Få besøg af folk fra forskellige erhverv Kontakt til relevante praktiksteder Arbejdspladskultur Teambuilding Sociale roller 13

14 Organisation, spilleregler på arbejdspladsen, skrevne og uskrevne regler Ledelse Kendskab til lokalsamfundets ungetilbud Fritidstilbud Idræt Musik Andet Tilbud med særlige hensyn Kollegium Arbejdspraktik Social træningspraktik Erhvervstræning Selvopfattelsesprofil Arbejdsprofil Mentor Udvikling af økonomisk intelligens Færdigheder i fht. budgetlægning Afbetalings- og lånevilkår Planlægning af indkøb i fht. budget Statusbeskrivelse Ved afslutning på uddannelsesforløbet udfærdiges i samarbejde med den unge og praktiksted en statusbeskrivelse ud fra ressourceprofilen. Der arbejdes i Work-base. Tilbagemelding/Opfølgning - Den unge skal kontakte skolen ved manglende fremmøde, hvis ikke kontakter vi - Toldbodhus Skole er ansvarlig for, at den unge følger forløbet hensigtsmæssigt. Ved manglende kontakt med deltager eller bekymring om psykiske tilstand eller andet kontakter Toldbodhus Skole den enkeltes jobrådgiver - I slutningen af kursusperioden skrives en status og afholdes statusmøde på skolen med deltager, jobrådgiver og uddannelsesvejleder omkring den videre uddannelses-/handleplan - Herudover er der opfølgning efter behov. Det kan både være den unge, jobrådgiveren og Toldbodhus Skole der indkalder - Der udfyldes fremmødelister Tids- og handleplan: Visitation uge

15 Kursusperiode 7/ / Kursusperioden består af Afklaringsforløb 12 uger Værksteds/linieforløb en træningsplatform 3 måneder Praktik/uddannelsesforløb 6 måneder Forventede resultater: (Hvordan opgøres disse?) Forventet resultat og opgørelse på kort sigt Vi forventer, at de unges vanskeligheder, der fremstår som barrierer i fht. uddannelse eller arbejdsmarkedet, afhjælpes i fht.: Manglende selvindsigt, følelsesliv impulskontrol og behovstilfredsstillelse støtte i hverdagen socialt netværk koncentration Manglende evne til at forstå og agere i den sociale og følelsesmæssige kontekst forstå og agere i relationen og samarbejdet kunne tilfredsstille egne og andres behov Andre barrierer isolation afvigelser af det normalt forventede og accepterede store problemer med impulskontrol problemer med fastholdelse af kontakter skæv døgnrytme selvskadende adfærd inaktivitet/hyperaktivitet lavt selvværd og manglende selvtillid Da ovennævnte også vil fremstå som barriere i forhold til deltagelse på projektet, vil en succes i første omgang fremstå som fastholdelse på forløbet. Vi forventer at 75 % fuldfører forløbet. Vi forventer at den unge får en øget selvindsigt bliver bedre til impulskontrol og behovstilfredsstillelse bliver afklaret i fht. støtte i hverdagen får et øget socialt netværk får øget koncentration bliver bedre til forstå og agere i den sociale 15

16 og følelsesmæssige kontekst bliver bedre til at forstå og agere i relationen og samarbejdet øger evnen til at kunne tilfredsstille egne og andres behov bryder isolationen øger evnen til impulskontrol øger evnen til fastholdelse af kontakter skaber en almindelig døgnrytme får et øget selvværd og selvtillid at den unge bliver i stand til at kunne afstemme og overføre brugen af færdigheder i fht. den faktiske situation at den unge får nye handlemuligheder at udarbejdelsen af statusbeskrivelsen og den videre handleplan øger den unges mulighed for succes i valg af uddannelse at det længerevarende efterværn med mentor støtter og fremmer den unges chancer for job- eller uddannelsesfastholdelse Vi forventer - at forløbet tydeliggør, hvis der er et behov for udredning og/eller behandling for fjernelse af barrierer eks. psykologisk eller psykiatrisk - at den unge får en uddannelses-/handleplan Resultatet vil fremgå af statusbeskrivelsen. Forventet resultat og opgørelse på lang sigt - Vi forventer med udgangspunkt i begrebet fastholdelsesparathed (tidligere beskrevet), at den unges forudsætning for mødet med fremtiden er styrket, hvilket efterfølgende fremmer fastholdelse i uddannelse eller arbejde - Vi forventer, at den unge har fået redskaber til overvindelse af barrierer, der kan være en trussel for tilknytning til arbejdsmarkedet. Og at den unge gennem støtte kan vedligeholde og udvikle den igangværende proces, som øger chancerne for en senere fastholdelse - Vi forventer, at øge de unges chancer for selvforsørgelse og herved mindske antallet af unge på offentlig forsørgelse 16

17 Økonomi Samlet ansøgt beløb : Udspecificeret budget for projektet : - Opdeles i budgetposter - Såfremt projektet strækker sig over flere finansår, bedes budgettet endvidere udspecificeres på år. Budget Periode 2011 Art Udgift Lønudgifter: undervisning, mentor, samarbejde, supervision, planlægning, evaluering m.m Lokaler, adm Transport Materialer, transport I alt Periode 2012 Art Udgift Lønudgifter: undervisning, mentor, samarbejde, supervision, planlægning, evaluering m.m. Lokaler, adm Transport Materialer I alt Lønudgifter udspecificeret Forsamtale Undervisning Mentor/2. t./kursistuge Plan./eval./udvikl Supervision Løn supervisor Samarbejde Sparring, statusmøder I alt Vedr. finansiering I fht. projektets målgruppe kan jeg se at mange instanser er involveret: undervisnings-, social-, 17

18 psykiatrisektoren og jobcentret. Hvilket kan rumme muligheder for en fælles finansiering. Jeg har kontaktet folkeoplysningsudvalget omkring mulig finansiering af den del af projektet der udgør undervisning. Jeg afventer en tilbagemelding. Jeg kan se en evt. mulighed for finansiering af udgiften til mentorer via den ordinære lovgivning. Øvrige betingelser Beløbet bevilges som et rammebeløb og udbetales efter indsendelse af dokumenteret faktura for faktisk afholdte udgifter. Med dokumentation menes opgørelser over indkøb af materiale, annoncering, undervisning mm. eller timeopgørelser over brugte personaletimer. Fakturaen skal være opdelt på de i ansøgningen opstillede budgetposter. Hvis der sker en væsentlig forskydning (10 pct) af udgifternes fordeling på de enkelte budgetposter, skal LBR underrettes skriftligt, hvilket kan ske i de løbende evalueringer jf. nedenstående. Det forventes, at den samlede ramme overholdes. Hvis projektet strækker sig over flere finansår, afregnes hvert finansår for sig, hvorfor faktura for det første finansår skal være sekretariatet i hænde senest 5. januar. Seneste frist for øvrig afregning er 1 mdr. efter projektets afslutning. Ved væsentlige ændringer af projektformål, målgruppe eller indhold skal der sendes en skriftlig begrundet ansøgning til LBR, der skal godkende disse inden de iværksættes. Hvis der sker ændringer i projektets tidsplan skal LBR straks underrettes. Ved ændringer der medfører forskydninger i budgettet for de enkelte finansår skal disse godkendes af LBR. Der skal afgives status for projektet løbende. Status skal afgives på en særlig skabelon. Datoerne for status er : 1. marts, 1. maj, 1. august, 1. oktober, 1. december. Senest 1 mdr. efter projektets afslutning fremsendes samlet regnskab og samlet evaluering af projektet. Regnskabet skal opstilles i de budgetposter der er opstillet i ansøgningen. Evalueringen indeholder som minimum en deltagerliste, en beskrivelse af projektets gennemførelse, projektets resultater og evt. videre forankring. Ansøgning fremsendes pr. til : jobcenter@svendborg.dk att.: Anja Jørgensen/Jacob Bojesen Larsen 18