Vi lejere KR. TILBAGE OG STOR LEJE- NEDSÆTTELSE. www. lejerneslo.dk TEMA OM HUSLEJE OG K-VALGET DEN 15. NOVEMBER: SIDERNE 2-9 OG 14-15

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi lejere 55.000 KR. TILBAGE OG STOR LEJE- NEDSÆTTELSE. www. lejerneslo.dk TEMA OM HUSLEJE OG K-VALGET DEN 15. NOVEMBER: SIDERNE 2-9 OG 14-15"

Transkript

1 LEJERNES LO S MEDLEMSBLAD NR. 4 NOVEMBER 2005 Vi lejere TEMA OM HUSLEJE OG K-VALGET DEN 15. NOVEMBER: SIDERNE 2-9 OG KR. TILBAGE OG STOR LEJE- NEDSÆTTELSE www. lejerneslo.dk

2 LEDER Af Klaus Hansen, formand for Lejernes LO HUSLEJE OG POLITIK LEJERNE BETALER OG BETALER Den almene boligform er sat under urimeligt pres. Lejerne i socialt almennyttigt boligbyggeri jagtes af Venstre og Konservative og med støtte fra Dansk Folkeparti. Lejerne rammes på boligstøtten ved at der gennemføres urimelige nedskæringer Samtidig skal lejerne betale til nyopførte almene boliger og Landsbyggefonden, som lejerne indbetaler en del af deres husleje til, malkes for 4,4 mia. kr. Landsbyggefonden bruger pengene til de store genopretningsopgaver, hvor boligafdelingerne har behov for et tilskud, der kan rette en nedslidt boligafdeling op. Det er lejernes indbetalte penge, som regeringen nu tager for at rette op på statsfinanserne. Imens lejerne betaler, nyder ejersektoren skattestoppet og grænsen for ejendomsværdibeskatningen, som regeringen gennemførte med støtte fra Dansk Folkeparti. Forbrugs- og lånefesten i Danmark tilhører højindkomstgrupper og husejere. Det er hamrende uretfærdigt. En kassedame med et hjemmeboende barn på 19 år, en indkomst på kr., og med en årlig husleje på kr., taber kr. årligt, hvis Dansk Folkeparti støtter VK-regeringen med finansloven. Der er ikke perspektiv i, at de rige skal være rigere og at afstanden til lavindkomstgrupperne skal være større. Jeg vil advare imod, at lavindkomsterne får så ringe levevilkår, at børnene rammes med ringere uddannelse og fremtidsudsigter. Spændinger så åbenlyse kan udvikle private uroligheder. Socialminister Eva Kjær Hansen har indbudt til lejelovsforhandlinger med forenkling som overskrift. Det ser vi positivt på, fordi det naturligvis er et problem for lejerne, at loven er svær at finde rundt i. Udlejerne (ved Ejendomsforeningen Danmark) har betalt to professorer for at lave et oplæg, der kan forhandles ud fra og som efter ejendomsforeningens mening er afbalanceret, uden særlig eje- eller leje-kurs. Vores svar til ministeren er, at vi naturligvis gerne vil forhandle men vi er ikke naive! Der er indbudt tre lejerforeninger, hvoraf Danmarks Lejerforening og Lejernes LO som landsdækkende organisationer repræsenterer lejerne bredt. Derudover også BOSAM, hvis bredde i repræsentationen er begrænset. Lejernes LO og DL har udarbejdet vores eget forslag til regelforenkling. Vi mener, det er mere repræsentativt for de problemer både ejere, lejere, men også huslejenævn og boligretten arbejder med. Professorernes oplæg er desværre ikke i balance, men et konkret udspil, der giver huslejeforhøjelser og forringer lejernes rettigheder. Derfor skal forhandlingsgrundlaget være den gældende lejelov. Så må ejendomsforeningen og de politikere, der vil det frie marked, kæmpe deres sag. Vi forventer at socialminister Eva Kjær Hansen vil sætte sig igennem ved forhandlingerne og indfri statsminister Anders Fogh Rasmussens løfte til landets lejere om, at holde huslejen i ro og at ministeren vil finde en balance i sin styring af forhandlingerne. Vi er ikke naive, når vi går til forhandlinger, men har en klar forventning om, at ministeren vil se resultater, som forenklinger og øger gennemsigtigheden. Holder det, er der gode muligheder for et godt resultat. Dette vil vi og lejerne i Danmark kun være interesseret i. Se også artiklen side GRATIS BOLIGTIPS DER ER TUSINDVIS AF KRONER VÆRD Du vidste det måske ikke, men dit byråd kan komme til at afgøre, om din husleje risikerer at stige urimeligt. Til gengæld kan du sikre dig mod, at det sker. Altså sikre dig et loft over huslejen. Hvordan? Ved at stemme på en kandidat og et parti, der stiller sig på lejernes side ved kommunalvalget den 15. november. Først og fremmet er det nemlig det nyvalgte byråd, der kan fastholde et loft over huslejen ved at sørge for, at Boligreguleringsloven gælder i den kommune, hvor du bor også efter valget. Social- og boligministeren har gjort kommunerne opmærksomme på, at alle nye byråd, der kommer til at omfatte kommuner, hvor reglerne har været forskellige, skal svare på, om boligreguleringsloven skal gælde hos dem eller ej. Skåret ud i pap kan man sige, at politikerne skal afgøre, om der skal være loft over huslejen og sikkerhed mod ubehagelige overraskelser. Eller om de frie markedskræfter og fanden-tager-den-sidste -politiken skal gælde i din kommune. Her er 10 gode grunde til at stemme på en kandidat, der siger JA til de vigtige kommunale lejer-spørgsmål i din kommune: HØJ ELLER LAV HUSLEJE? 1) Et huslejenævn kan afgøre, om din kommune skal have et højt eller et lavt huslejeniveau. Nogle kommuner vil undgå, at Boligreguleringsloven skal gælde hos dem. Det vil presse huslejeniveauet op. På de følgende sider kan du se, at i det sidste tilfælde kan betyde lejeforhøjelser på pct. og tusindvis af kroner. Hvad vil din kandidat? BESPARELSER FOR KOMMUNEN 2) Kommunen kan nedsætte støtten til boligsikring og boligydelse i privat nybyggeri, hvis den mener, at huslej- 2 VI LEJERE NR

3 Af Kjeld Hammer Det er nu, lejerne skal gøre deres indflydelse gældende. Spørg og kræv et svar, Det er din gode ret. (Arkivfoto). en er for høj. Det kan gå ud over dig. Mange af de nye private udlejningsboliger eller moderniserede boliger er meget dyre. Det er urimeligt, hvis kommunen nedsætter din boligstøtte til disse boliger. Hvad siger din kandidat? NEJ TIL BYFORNYELSESPROJEKTER 3) Byfornyelse har efterhånden udviklet sig til beboerfornyelse, fordi mange er tvunget til at flytte på grund af den nye huslejes størrelse. Den nye byfornyelseslov giver kommunen mulighed for at give individuel indfasnings-støtte til de enkelte lejere. Kommunen har derfor stor indflydelse på din husleje efter byfornyelse. Du kan sikre dig, at politikerne i byrådet vil give støtte til din husleje efter byfornyelsen, så du kan blive boende. Kommunen kan også sige nej til byfornyelsesprojekter i private udlejningsboliger. Hvad vil dine politikere? NYE BOLIGER TIL UNGE OG ÆLDRE? 4) Vil de også sikre, at ventelisterne nedbringes ved at opføre nye, almennyttige boliger til unge og ældre? STØTTE TIL ANDELSBOLIGFORENINGER 5) Hvis en udlejer vil sælge sin ejendom, skal lejerne have den tilbudt på samme betingelser og lejerne har forkøbsret. Hvis lejerne køber, skal de oprette en andelsboligforening. Kommunen kan støtte andelsboligforeningen ved at købe de lejligheder, hvor lejerne ikke vil være med til at købe. Disse lejere fortsætter i stedet som lejere hos kommunen. På denne måde kan kommunen både bidrage til at nedsætte huslejen for de nye andelshavere og sikre, at andre bliver boende. Vil dine politikere det? ÈN BOLIG 6) Det er ikke tilladt personer, som hører til samme husstand, at benytte mere end én bolig i samme kommune. Vil loven blive efterlevet? TOMME BOLIGER 7) En lejlighed må ikke stå tom i mere end 6 uger. Vil kommunen gribe ind, hvis loven overtrædes? DÆKADRESSER 8) Vil kommunen gribe ind overfor personer, som bruger bestemte lejligheder som dækadresser? PÅBUD OM VEDLIGEHOLDELSE 9) Hvorfor bruger kommunerne tit byfornyelsespenge til vedligeholdelse, når den bare kunne have givet påbud om vedligeholdelse til ejeren i henhold til byggeloven? Vil kommunen ændre praksis? DAGLIGVARE-BUTIKKER 10) Der bør være dagligvare-butikker i gå-afstand af, hvor folk skal bo. Det kan planlovene sikre. Vil politikerne også det? For en sikkerheds skyld: Spørg selv kandidaterne, inden du sætter dit kryds tirsdag den 15. november. Det kan ske på et vælgermøde eller i et læserbrev. Eller via E.mail. Eller ved en telefonopringning. Et brev kan selvfølgelig også bruges. Det afgørende er: Kræv et svar! Det er din gode ret. Og enhver politiker, der stiller op til valget, bør kunne besvare disse vigtige spørgsmål. Den, der vælges, kan også selv sætte spørgsmål på byrådets dagsorden. VI LEJERE NR

4 HUSLEJE OG POLITIK Af Jørgen D. Jensen, næstformand i Lejernes LO CHOK-TAL I JYLLAND: HUSLEJESTIGNINGER PÅ 50 PCT. Konkrete eksempler viser, at huslejen i de ikke-regulerede kommuner stiger med 50 pct., når kommunen ikke fastholder boligreguleringsloven. For langt det fleste lejere i Danmark gælder, at de bor i kommuner, hvor de beskyttes af boligreguleringsloven. De fleste af de kommuner, der ikke har benyttet lovens muligheder for at få indflydelse på huslejestandarden i deres kommune er små landkommuner, hvor antallet af privatejede udlejningsboliger er få. Kun i ganske få større byer, hvor Herning på pinlig vis er den største, har man ikke boligregulering. Herning som dårligt eksempel I lejerbevægelsen har vi fulgt udviklingen i Herning, og må klart advare politikere og lejere mod følgerne af den manglende regulering. Mange økonomer prøver at bilde os ind, at ejendomsprisstigninger, tomme boliger og lejeboligpriser følges ad på en naturlig måde. Men sådan er det ikke, for var det sådan ville ejendomspriserne i Herning være stærkt voksende. Det har lejeboligpriserne nemlig været. Problemet er, at mange lejere reelt ikke har noget valg mellem lejebolig og ejerbolig. Det gælder f.eks. mange unge, enlige og ældre. Ledige lejligheder, som er dårligt vedligeholdt eller meget dyre, nybyggede lejeboliger, er naturligvis heller ikke et realistisk alternativ. Det betyder at disse ledige boliger ikke - som økonomerne påstår - er en beskyttelse mod store huslejestigninger. Lejestigning på 50 pct. Boligreguleringen i Herning blev afskaffet med det smallest mulige flertal i Herning byråd i maj stemte for og 9 stemte imod. Før skiftet lå lejen for en almindelig ældre lejlighed i Herning ifølge huslejenævnets formand (og Randers-rapporten om husleje-reguleringen. Side 22.) på fra kr. pr. m 2 pr. år. I 2003 mente samme huslejenævnsformand, at en lejlighed efter reguleringens bortfald typisk lå på kr. pr. m 2. Men det var endda en underdrivelse, for med virkning fra den 1. januar 2004 blev det i huslejenævnet slået fast, at en umoderniseret lejlighed fra 1938 nu blev sat til 600 kr. pr. m 2 pr. år. Det skete da huslejenævnet behandlede en sag om lejestigninger i Solgården, et byggeri med 40 lejligheder på H.C. Ørstedsvej i Herning. I samme byggeri blev moderniserede lejligheder, oprindeligt opført i 1938, sat til typisk 700 kr. pr. m 2 pr. år, kun ca. 100 kr. pr. m 2 under priserne på typiske lejeboliger opført indenfor de sidste år. Situationen er altså, at udlejer i Herning stort set uden at røre en finger har kunnet hæve lejen med godt 50 pct. Blot på grund af den manglende boligregulering. 50 pct s stigning i Tørring I et noget nyere byggeri på Børglumvej i Tørring i udkanten af Herning mærkede lejerne allerede chokket i år Der er her tale om et to-etages blokbyggeri opført i 1972, hvor lejen tidligere var reguleret og lå i underkanten af 400 kr. pr. m 2. Huslejenævnet godkendte en lejestigning til 613 kr. pr. m 2. To af lejerne indbragte deres sager til retten, da de ikke mente, det kunne være rigtigt, at huslejenævnet pludseligt godkendte huslejer på 613 kr. pr. m 2. Altså en stigning på mere end 50 pct. Jeg talte selv med den ene af lejerne. Han kunne simpelthen ikke forstå, at et byråd kunne have en så afgørende betydning for huslejefastsættelsen. Det har vi andre også svært ved. Det er derfor vi advarer mod Herning som laboratorium for liberal boligpolitik. De gode eksempler i Skive Det modsatte eksempel finder man i Skive. 111 lejligheder på Dalgas Allé blev i 1971 opført som privat boligbyggeri. Her er lejen sat til 422 kr. pr. m 2 pr. år efter fastlæggelse af en leje efter boligreguleringsloven i en forhandling mellem Lejerens LO og ejendommens ejer. Byggeriet ejes fortsat af den oprindelige ejer, som får et fornuftigt afkast, da den ydelse, der svarer til de oprindelige lån, stadig forrentes af lejerne over lejen, selvom de er betalt ud. Sådan funger den regulerede leje nemlig også ejeren har sit afkast, og lejerne nyder alligevel en behagelig lav leje i forhold til lejerne i Herning. Den samme ejer har et noget større antal tilsvarende boliger i Viborg, hvor lejerne også beskyttes af boligreguleringsloven. En anden større ejendom i Skive - opført i indeholdeholder 53 boliglejemål og 4 erhvervslejemål. Den blev for et par år siden købt som investeringsejendom af en pensionskasse, som helt sikkert har styr på, at de ikke har gjort en dårlig investering. Her står der knapt 2 mill. kr. på ejendommens vedligeholdelseskonti, der er lige til at bruge uden udgift for hverken lejere eller ejer, og lejen ligger for lejerne på lige omkring 400 kr. pr. m pct. mere, hvis Sammenholdes de to nævnte ejendomme med situationen i Herning, så vil lejerne i Skive kunne se frem til, at ejerne vil kunne forlange en huslejestigning på op til 50 pct., hvis den nye Skive kommune ikke fastholder boligreguleringsloven. Ser man på de mindre udlejningsejendomme kan man konstatere de samme forskelle. I Herning ansatte huslejenævnet en lille lejlighed uden særlige moderniseringer i en ældre ejendom til 570 kr. pr. m 2 pr. år i december 2004, mens man i Silkeborg, Skive og Viborg typisk har sat sådanne lejemål til en husleje til fra kr. pr. kvm. pr. år. Holstebro, Viborg, Silkeborg, Skanderborg, Randers, Grenå I købstæder som Holstebro, Skive, Viborg, Silkeborg, Skanderborg, Randers og Grenå 4 VI LEJERE NR

5 er der nok ikke særligt mange lejeboliger, men forskellen på de to regelsæt bliver ofte endnu mere groteske. I den nuværende Sallingsund Kommune, der ikke har boligregulering, satte huslejenævnet i august 2002 lejen til 421 kr. pr. m 2 pr. år for et lejemål i en ejendom fra 1912 i stationsbyen Roslev. Ejendommen var i dårlig stand og med elvarme. Ejeren indbragte sagen for boligretten, som besluttede at underkende huslejenævnet, hvorefter huslejen blev sat op til 499 kr. pr. kvm. pr. år. Det skete af mangel på mulighed for at se egnede sammenligningslejemål. Godt eksempel 4 km derfra Kun 4 kilometer fra Roslev i stationsbyen Jebjerg, der ligger i nabokommunen Sundsøre, var et af vore medlemmer mere heldig. Her blev lejen for en lejlighed på 100 m 2 i en ejendom fra 1910 fastsat til kun 300 kr. pr. kvm. Det skete efter at et skyggebudget var blevet forhandlet mellem Lejernes LO og ejeren. Både i Roslev og i Jebjerg var der tale om ældre lejligheder, men den sidstnævnte var den bedste og altså også den billigste, netop fordi Sundsøre Kommune har boligregulering. Afstanden mellem disse to boliger i Roslev og Jebjerg er kun fire km. Men de ligger i to forskellige kommuner, henholdsvis uden- og med regulering. Lejeforskellen er 200 kr. pr m 2. samt i flere landkommuner, bliver lejen i de mindre ejendomme efter reglerne i boligreguleringslovens ofte fastsat efter et såkaldt skyggebudget. I de ikke regulerede områder sker fastsættelsen efter den langt mindre præcise begreb lejeværdi. Grotesk eksempel fra Sallingsund Ser man på situationen i landområderne, En vifte af værktøjer Når vi som lejerorganisation ser på mulighederne i forbindelse med kommunesammenlægningerne, skal vi særligt rette blikket ud mod landområderne. Lærer kommunerne at bruge en vifte af værktøjer så som byggelov, boligforbedring, boligkommission og boligregulering i samspil med en aktiv landsbypolitik, så kan man modvirke den forslumning, der ses i nogle landområder. Vi har noget at tilbyde. Det er tydeligt. Men vi skal også på banen med det. Det skulle jo nødigt gå sådan, at landkommunernes sammenlægning med købstæderne skal fratage de mange lejere i købstæderne den hidtidige tryghed mod vilde lejestigninger, samtidigt med at landområderne fortsat forsømmes ved en for beskeden offentlig indsats. Beskeden i den forstand, at man ikke tager hele paletten i brug. Husk derfor boligreguleringen, og gerne også boligkommission, bygningsforbedringsudvalg mv. Det er alt sammen en del af en aktiv kommunal boligpolitik. VI LEJERE NR

6 HUSLEJE OG POLITIK Af Jesper Larsen, økonom, Lejernes LO KOMMUNEN BESTEMMER Valget er vigtigt for lejerne. Kommunalbestyrelsen har nemlig både direkte og indirekte stor indflydelse på lejernes privatøkonomi og deres rettigheder. Læs her hvordan. Bor man i en privatejet udlejningsbolig, skal man være opmærksom på, at det er kommunalbestyrelsen, der bestemmer reglerne for lejefastsættelsen for de privatejede udlejningsboliger i kommunen. Omkring 85 pct. af lejerne i disse boliger bor i kommuner, der har valgt Boligreguleringsloven. Det er især de mindre landkommuner med et borgerligt politisk styre, som ikke har tilsluttet sig Boligreguleringsloven. (uregulerede kommuner). Her gælder alene Lejeloven. En fordel Boligreguleringsloven er en fordel for lejerne. Den betyder, at huslejen i de fleste tilfælde skal fastsættes og reguleres efter de omkostningsbestemte regler jf. Boligreguleringslovens (BRL) 7 ff. Det betyder, at lejen ligger lavere end hvis lejefastsættelsen skulle følge Lejeloven. Det betyder også, at lejeren klart kan overskue, hvilken del af huslejen, der går til administration, vedligeholdelse, forsikringer, vicevært mv. Ligeledes kan lejerne bruge BRL 5 stk. 8, hvorefter der ikke ved lejemålets indgåelse lovligt kan aftales mere byrdefulde vilkår end de, der gælder for de øvrige lejere i ejendommen. Det burde være en selvfølgelighed, men det er faktisk muligt i uregulerede kommuner at aftale vilkår i lejekontrakten, som er anderledes og mere byrdefulde for en lejer, sammenlignet med de øvrige lejere. Småhuse og enkeltværelser I de mindre kommuner er en stor del af de privatejede udlejningsboliger såkaldte småhuse, dvs.at det er ejendomme med 1 6 lejemål., altså udlejede parcelhuse, husmandssteder samt mindre udlejningsejendomme. I kommuner, hvor Boligreguleringsloven er gældende, har lejerne jf. BRL 29c den fordel, at huslejen skal fastsættes efter samme niveau som den omkostningsbestemte leje i større ejendomme, alternativt som en beregnet omkostningsbestemt leje. Igen giver det en lavere leje end hvis det var Lejelovgivningen, der alene gjaldt i kommunen. For lejere af enkeltværelser gælder en forbedret beskyttelses mod urimelige opsigelser i regulerede kommuner. Moderniseringer Ved moderniseringer har lejerne i regulerede kommuner mulighed for at kræve erstatningsbolig efter BRL 26, stk. 1, hvis forbedringen vil medføre en lejeforhøjelse, der sammen med lejeforhøjelsen for forbedringer i de sidste 3 år udgør mere end 160 kr. pr. kvm. (år 2006). Det betyder, at lejerne er beskyttet mod at blive moderniseret ud af deres bolig. Sagen er, at lejerne nemlig i langt de fleste tilfælde ikke kan modsætte sig en modernisering, og ej heller den huslejeforhøjelse, der lovligt følger med. Lejenedsættelse for mangler Boligspekulanter, som lever af at købe faldefærdige rønner og leje dem dyrt ud har det sværere, hvis Boligreguleringsloven er gældende. Efter BRL 22, stk. 3 kan lejeren bruge huslejenævnet til at få lejenedsættelse for mangler. (Det kan man også ved brug af det lejedes værdi i lejeloven, men BRL s bestemmelser er mere direkte og effektive), og efter boligreguleringslovens 27, stk. 6 kan huslejenævnet i regulerede Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvilke former for byggeri, herunder støttet byggeri, såsom almene boliger, ældreboliger, andelsboliger, der skal bygges i kommunen. kommuner i forbindelse med forbedringsarbejder fastsætte en tidsfrist for arbejdernes fuldførelse. Endelig kan lejeren i ekstreme tilfælde af vedligeholdelsesmangler efter BRL 60 anmode Grundejernes Investeringsfond om at udføre den manglende vedligeholdelses. Bor man i et storhus (dvs. en udlejningsejendom med mere end 6 beboelseslejemål), betyder Brl. 5. stk. 4, at lejerne kan sikre, at ejendommen er vel vedligeholdt, førend udlejer begynder at anvende vedligeholdelsesmidlerne til luksusmoderniseringer af enkeltlejemål ved genudlejning. Huslejen for lejere i almene boliger Huslejen i boliger ejet af almene boligorganisationer (tidligere kaldt boligselskaber) fastsættes som udgangspunkt af lejerne i de enkelte boligafdelinger. Imidlertid skal kommunalbestyrelsen påse, godkende og kontrollere, idet kommunalbestyrelsen er tilsynsmyndighed for de almene boliger. Kommunalbestyrelsen skal godkende lejen ved en afdelings ibrugtagelse. Senere ændringer i lejefordelingen skal ligeledes godkendes af kommunalbestyrelsen. Endvidere skal kommunalbestyrelsen godkende lejeforhøjelser som følge af rimelige moderniseringsarbejder, kollektive anlæg, ekstraordinære renoveringsarbejder, udbedring af byggeskader og gennemførelse af bygningsændringer mv. efter lov om almene boliger. Hvis lejestigningen er mindre, er det dog ikke nødvendigt med kommunalbestyrelsens godkendelse. Kommunalbestyrelsen kan give boligorganisationen pålæg om at udføre vedligeholdelses- og forbedringsarbejder, fornyelser, rimelige moderniseringsarbejder, kollektive anlæg, ekstraordinære renoveringsarbejder samt udbedring af byggeskader og gennemførelse af bygningsændringer mv. Ved en tvist i ovenstående sager mellem den enkelte lejer eller afdelingsbestyrelse og boligorganisationen eller administrator, er det kommunalbestyrelsen, der har det afgørende ord. Din boligydelse eller boligsikring. Kommunalbestyrelsen bestemmer også 6 VI LEJERE NR

7 FOR LEJERNE I byer med boligregulering (her Roskilde) er lejere af parcelhuse og byhuse bedre stillet end uden boligregulering. Boligspekulanter, som lever af at købe faldefærdige rønner på landet og leje dem ud. har det sværere, hvis Boligreguleringsloven gælder i kommunen. Her et hus på Mors, som Låsby-Svendsen i år købte på tvangsauktion for kr. over din boligstøtte. Den kan nedsætte den boligstøtteberettigede leje i situationer, hvor denne i væsentlig grad overstiger den normale leje, eller hvor lejen må anses for delvis betaling for luksus. Kommunalbestyrelsen skal foretage en nærmere vurdering af, om boligstøtte kan ydes i situationer, hvor lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, eller hvor særlige forhold sandsynliggør, at lejeaftalen er tilrettelagt med henblik på at opnå boligstøtte. Kommunalbestyrelsen kan i disse situationer også bestemme, at boligstøtte ydes med et nedsat beløb. Hvis Boligreguleringsloven gælder, kan skatteyderne i kommunen glæde sig over, at udgifterne til individuel boligstøtte ikke løber løbsk. Kommuner med huslejeregulering kan nemlig fremvise et lavere gennemsnitligt huslejeniveau end kommuner uden huslejeregulering. Der kan let selv for mindre kommuner være tale om besparelser på over kr. årligt. Grundskat eller personskat En beslutning om at forhøje grundskylden eller dækningsafgifterne fører til, at alle ejere af ejendomme i kommunen skal betale øgede ejendomsskatter. Da udlejerne kan overvælte skatter og afgifter fuldt ud i huslejen, betyder stigende grundskyld også stigende huslejer for lejerne. Det er kommunalbestyrelsen, der afgør, om finansieringen af de kommunale aktiviteter skal ske i størst mulig grad via personbeskatningen eller om grundskylden skal hæves til det mest mulige for på denne måde at holde personskatten nede. I kommuner med en stor andel af ejerboliger - og som er borgerligt styret - er der tradition for at holde grundskyldspromillen så langt nede som muligt. I disse mindre kommuner vil en hævning af grundskylden til gengæld for en sænkning af personbeskatning være en være en fordel for lejerne. Kommunalbestyrelsen bestemmer boligbyggeriet Kommunerne har relativt gode muligheder for at ekspropriere og opkøbe byggegrunde. De fleste kommuner fører i dag en aktiv jordpolitik og har opkøbt en stor del af de tilbageværende byggegrunde i byzone. Kommunalbestyrelsen udarbejder og vedtager lokalplaner. Lokalplaner er grundstenen i det danske plansystem. Kommuneplanens arealregulerende rammer realiseres med lokalplaner. Større bygge- og anlægsprojekter kan kun iværksættes, når der foreligger en lokalplan. Spørgsmål som valg af ejerformer, bebyggelsens placering og bebyggelsestætheden er centrale boligpolitiske spørgsmål i forbindelse med vedtagelse af en lokalplan. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvilke former for byggeri, herunder støttet byggeri, såsom almene boliger, ældreboliger, andelsboliger, der skal bygges i kommunen. Det er vigtigt, at kommunerne sikrer et varieret boligudbud. Halvdelen af befolkningen bor i lejeboliger, og langt den største efterspørgsel er rettet mod lejeboliger. Kommunalbestyrelsen kan styre beboersammensætningen Kommunalbestyrelsen kan også beslutte aktivt at påvirke beboersammensætningen i kommunen ved at udnytte sin ret til at anvise boliger, eller ved at give dispensation til de almene boligorganisationers ventelisteregler. Det er også kommunalbestyrelsen, som bestemmer, om Boligreguleringslovens regler om boligbenyttelse skal gælde. Hvis kommunalbestyrelsen vil det, kan den sikre, at ingen boliger uden god grund såsom fx ombygning står tomme ii mere end 6 uger, og den kan med fogedens hjælp sætte en lejer ind i boligen. Kommunalbestyrelsen bestemmer huslejen efter byfornyelse. Byfornyelsesloven giver kommunen mulighed for at påbyde vedligeholdelses- og forbedringsarbejder udført ved ejerens foranstaltning. Kommunen skal efter byfornyelsesloven fastsætte en maksimal huslejestigning efter byfornyelse, og kommunalbestyrelsen skal beslutte, om lejerne i en periode skal have en særlig støtte til huslejestigningerne efter byfornyelse. VI LEJERE NR

8 HUSLEJE OG POLITIK Af Jesper Larsen, cheføkonom Lejernes LO Københavns Kommune vil ikke afskaffe Boligreguleringsloven. Den kommende generation er derfor bedre stillet, hvis de skulle få brug for en lejlighed. Denne boligejendom på Djursland er ved at blive nedrevet. Derfor står lejlighederne naturligvis tomme. Men de tæller med i statistikken. UDLEJERNE VILDLEDER KOMMUNALPOLITIKERNE Ejendomsforeningen Danmark vil gerne have politikerne til at tro, at der er boliger nok. Derefter håber man, at de vil afskaffe Boligreguleringsloven. Boligudlejerne i Ejendomsforeningen Danmark arbejder vedvarende på at overbevise politikerne om, at der er boliger nok. Hermed forsøger foreningen at skabe grundlag for, at de nye kommunalbestyrelser i befolkningstynde områder afskaffer Boligreguleringsloven. I en pressemeddelelse fra d. 16. august 2005 skriver Ejendomsforeningen Danmark, at tal fra Danmarks Statistik viser, at stadig flere boliger står tomme i Danmark. Således stod boliger ubeboede hen per 1. januar Det svarer til 5,5 procent af samtlige boliger i Danmark. Og det er en stigning på 0,5 procentpoint i forhold til samme tid i 2004.Tallene inkluderer både leje-, andels- og ejerboliger. eksperter tidligere har afvist at bruge disse tal, fordi de er for usikre. Det er nemlig en såkaldt registerundersøgelse, der viser, at der er ubenyttede boliger i forhold til en bestand på 2,2 mio. boliger i alt. Dette giver i sig selv en stor usikkerhed i vurderingen af niveauet for ubenyttede boliger. Der skal ikke mange fejl i indberetningerne til, at antallet af ubenyttede boliger ændrer sig væsentligt. Boliger som fritidshuse Dernæst er det vigtigt at være opmærksom på, at ubenyttede boliger er boliger uden persontilmelding. Det er velkendt, at der mange grunde til dette. For eksempel benyttes flere og flere boliger som fritidshuse (det kendes i provinsen), der hamstres boliger med henblik på en spekulationsgevinst og der er boliger uden bopælspligt. Endelig findes der boliger i tyndt befolkede områder, som har så mange alvorlige mangler, at disse faldefærdige og sundhedsfarlige rønner heldigvis ofte er tomme i lange perioder. Over hele landet Vi har længe haft en fornemmelse af, at der reelt ikke er den boligmangel, som man så ofte hører om. Vore medlemmer oplever, at konkurrencen på det private boligmarked bliver stadig hårdere. Og i takt med, at antallet af ledige boliger stiger, så stiger udbuddet og det stiller øget fokus på pris og kvalitet, siger Rolf Nordstrand, der er direktør i Ejendomsforeningen Danmark. Han forklarer, at tendensen er den samme over hele landet, og det bekræfter tallene fra Danmarks Statistik. Også i eksempelvis hovedstaden, hvor myten om boligmangel ofte har været størst. I AKF s særnummer foråret 2005 i anledning af Niels Groes jubilæum gentager Rolf Nordstrand Ejendomsforeningens påstand. Eksperter: Usikre tal Ejendomsforeningen Danmark bruger både på landsplan og lokalt Danmarks Statistik s opgørelse over ubenyttede boliger til at påstå, at der er et overudbud af ledige boliger. Det sker, selv om alle FLERE GODE GRUNDE Boligoverskud eller underskud er ikke det eneste argument for huslejeregulering. Med tæller også: At Boligreguleringsloven giver lejerne mange rettigheder, som ikke er i lejeloven. At udlejer uden regulering kan presse lejen ekstraordinært op, fordi han har et monopol (lejer har ikke andet valg) At huslejeregulering sikrer en bedre boligøkonomisk balance til ejerboligen. (huslejereguleringen sikrer lejerne en reguleringsgevinst, der modsvarer parcelhusejerens skatterabat på ejendomsværdiskatten og parcelhusejerens ubeskattede reale kapitalgevinster på lang sigt). At Boligreguleringsloven sikrer, at kommunens boligstøtteudgifter ikke løber løbsk. 8 VI LEJERE NR

9 Især det sidste oplever Lejernes LO i stigende grad. Det er endvidere over personer med cpr- nummer, hvortil der ikke kan findes en bolig. Dernæst indeholder bestanden af ubenyttede boliger alle boligformer. Vi ved således ikke, om det er ejerboliger, der nu står længere tomme, fordi der afventes et gunstigt salgstidspunkt. Kreditforeningerne har jo nu udtalt, at de nye låneformer gør det lettere for folk at have to boliger. Endvidere har regeringen forudsagt, at priserne igen i 2005 vil stige 9 pct., så hvorfor sælge nu? LEJER-KONFERENCE OM POLITIK OG VALGET Udokumenteret påstand Rolf Nordstrand skriver i sin artikel i AKF nyt, at den 1. januar var 5 pct. af landets boliger ledige. Han mener, at 2 pct. er nok til at dække korttids-ledighed i forbindelse med flytninger. Det er klart, at en del boliger vil stå tomme alene af den grund, at folk flytter fra den ene bolig til den anden bolig. Det er den såkaldte friktionsledighed. Men det er udokumenteret, at det rigtige niveau er 2 pct. Helt andre tal Boligselskabernes Landsforening har undersøgt, hvor mange boliger ud af sektorens lejeboliger, der står ledige. Ledighed er her defineret som boliger, hvor der ikke er nogen lejeindtægt, og dermed boliger, der giver boligforeningen lejetab. Ledigheden pr. 1. juli 2005 udgør på landsplan boliger. Dette tal indikerer overhovedet ikke, at der findes en ledig boligreserve, der kan begrunde, at huslejereguleringen skal afskaffes. Selv ude i de befolknings-tynde områder, hvor der er relativt flere boliger uden cpr- tilmelding, kan den almene sektor ikke fremvise store ledighedstal. Men det er klart, at bliver det pludseligt billigere for mellemindkomsterne, der har et lidt friere boligvalg, at bo i ejerbolig, så bliver de dyreste almene boliger ledige. Og det er også indlysende, at en kraftig lokal vækst i arbejdsløsheden kan medføre affolkning og ledige boliger. Men det behøver ikke at betyde, at lavindkomsterne har det lettere. De er stadig ikke kreditværdige til en ejerbolig. Forkert og urimeligt Det kan ikke være rimeligt, at udlejerforeningen først vil acceptere, at der er boligmangel i et lokalt udkantsområde, hvis alle boliger uden bad og toilet er udlejet, hvis kælderlejlighederne er udlejet, eller hvis de alt for dyre almene boliger langt uden for byen, som er i et begyndende selvsving med høj husleje, udlejningsvanskeligheder og vedligeholdelsesmangler, er udlejet til 100 pct. Det er også forkert, når Ejendomsforeningen Danmark vil gøre det til en myte, at der mangler boliger i det centrale København. Vi ved godt, at der er tomme, private udlejningsboliger i Søndre Frihavns-kvarteret, men udlejerne ved jo også hvorfor. Det er fordi de er for dyre for almindelige mennesker og fordi de velbjergede nu køber i stedet for at leje dyrt. Vi er bare ved den gamle sandhed, som også lavindkomstkommissionen fandt frem til i 1997, at sættes lejen op, står de dyre boliger tomme, og lavindkomsterne må nedsætte deres boligforbrug til færre kvm pr. person eller dårligere boliger. Lejernes LO i Silkeborg var stærkt repræsenteret på konferencen, hvor den selv var vært sammen med 3F. Lejernes LO betragter det kommende kommunalvalg den 15. november som helt afgørende for lejerne i en tid, hvor uligheden i samfundet mellem ejere og lejere bliver større og større. Derfor var alle gode kræfter sat ind, da Lejernes LO og Danmarks Lejerforening i fællesskab holdt lejerpolitisk konference i Silkeborg den 1. oktober. 30 deltagere deriblandt 11 fra Danmarks Lejerforening hørte på oplæg fra næstformanden for Lejernes LO, Jørgen D. Jensen, som både havde indlæg om regionale erfaringer med og uden boligregulering og om lejerforhold i internationalt perspektiv. Det første med hovedvægt på Herning sammenlignet med andre købstæder. det sidste med hovedvægt på Europa og forhold, der kan indvirke nationalt i Danmark. Økonom Jesper Larsen fra Lejernes LOs sekretariat i København redegjorde for boligpolitikken i historisk lys. med vægt på forståelse af økonomiske spørgsmål i forhold til boligen. Endelig talte næstformand i Randers Lejerforening, Bjarne Overmark, som er advokat og fremtrædende kommunalpolitiker for Beboerlisten, om boligpolitik på kommunalpolitisk niveau med særlig vægt på fastholdelse af boligreguleringsloven. Det vellykkede fællesarrangement havde Lejernes LO i Silkeborg og 3 F i Silkeborg som værter. Det havde deltagere fra Herning, Skive, Skanderborg, Silkeborg, Haderslev og Randers samt fra Lejernes Landsorganisations sekretariat. Derudover en repræsentant fra SF i Skive og SFU i Århus. KjH VI LEJERE NR

10 LEJERNES LO HJALP Af Kjeld Hammer 55.OOO KR. TILBAGE Fire unge i Kolding City gik til Lejernes LO og Huslejenævnet. Nu får de både lejenedsættelse og efterbetaling. Lige sagen for unge mennesker og indflytning straks stod der i boligannoncen, som reklamerede for en stor lys lejlighed på ca. 40 kvm. i Kolding City. I dag siger Michael Damgaard, at han godt kunne bruge de 40 kvm., der står i kontrakten. Arealet er langt mindre. Huslejen er til gengæld tilsvarende høj alt for høj. Eller rettere var for høj. Lejenedsættelse på og kr. Takket være Lejernes LO står Michael og tre andre unge i ejendommen, Mazantigade 24, 2. sal, nemlig i dag med en vunden afgørelse fra Kolding Kommunes Huslejenævn om, at udlejeren skal efterbetale dem ca kr. tilsammen i for meget opkrævet husleje. I dag er huslejen nedsat til kr. pr. måned for alle lejemål mod før kr. for tre og kr. for det fjerde lejemål. Altså en nedsættelse på godt kr. for tre af lejemålene og kr. for det fjerde pr. måned. Formanden for Lejernes LO i Vejen, Anna Marie Nissen, der har kørt sagen for de unge, har regnet ud, at den samlede efterbetaling bliver på lige under kr. måske mere. Men hertil kommer det beløb, de sparer i fremtidig husleje, hvis de bliver boende. Huslejenævnet afgørelse siger klart: at lejerne har krav på tilbagebetaling af, hvad der er betalt for meget at en hidtil årlig regulering af lejen med 2,5 pct. er ugyldig og at lejerne har krav på tilbagebetaling af, hvad der er betalt for vand i lejeperioden ( ingen selvstændige målere) Èn lejlighed ikke fire De fire unge bor i en gammel patricierlejlighed, hvor de hver har ét eller to værelser med fælles køkken og bad. På De unge er glade for at bo i ejendommen, trods alt ikke mindst nu. Michael serverer en kop kaffe i fælleskøkkenet for Anna Marie Nissen fra Lejernes LO. hvert værelse er der trinettekøkken uden emhætte. Der er således ikke tale om separate lejligheder, hvilket også fremgår af huslejenævnets afgørelse. Udlejeren hedder Jens Brødsgaard og bor i Århus. På trods af en stilling som distriktschef hos Nykredit Mægler A/S i Viby har han et særdeles problematisk forhold til de faktiske forhold i sin egen ejendom. Huslejenævnet siger f. eks., at BBR-registeret oplyser, at der er tale om én lejlighed på 2. sal og ikke fire. Det konstaterede nævnet selv ved selvsyn, da det i august inspicerede ejendommen. Hvad nævnet til gengæld ikke beskæftiger sig med er, at brandsikringen i ejendommen er tvivlsom! Mellem og kr. tilbage Trods bøvl og for høj husleje er de unge glade for at bo der ikke mindst nu, hvor huslejen er sat ned. De aftalte ikke at flytte sammen, for de kendte ikke hinanden før de mødtes. Men de går godt i spænd sammen, hygger sig, lever deres liv i Koldings midtby og passer arbejde og studier ude i byen. Nu skal de have et sted mellem kr. og kr. tilbage, hvis altså ikke en senere retssag går dem imod. Beløbet afhænger af, hvor længe, de har boet i lejligheden og hvornår sagen i forhold hertil blev rejst. Michael Damgaard (28 år og metalarbejder) skal efter den foreløbige opgørelse have kr. tilbage. Pengene skal gå til mit tatoveringsprojekt. Jeg skal om på ryggen. Hvis der bliver penge tilbage, så vil jeg se på en motorcykel. Camilla Sørensen (23 år og manager 10 VI LEJERE NR

11 LANDET RUNDT Pengene skal bruges til at komme i plus, siger revisoreleven. Jens Kamedula (25 år og markedsføringsøkonom) skal have små kr. tilbage. Han var ikke hjemme, da Vi Lejere var på besøg. Kendte LLO i Vejen Det var Michael Damgaard, der fra en tidligere sag kendte Lejernes LO i Vejen. I denne sag fik han kr. tilbage. Derfor er han fortsat medlem i Vejen og han overtalte sine medboere i lejligheden til at blive det samme. Det har de ikke fortrudt ét sekund. Camilla: Hvis det ikke havde været for Lejernes LO, så havde vi ikke kunnet gøre noget. Det var heldigt, at Michael fik os overtalt til at melde os ind i LLO. Nu siger jeg til alle mine venner, at de skal melde sig ind!. Jacob bor hjemmefra for første gang. Jeg kommer fra Haderslev og havde aldrig hørt om Lejernes LO. Det har jeg nu!. De tog kampen op og vandt. Jacob Pedersen, Camilla Sørensen og Michael Damgaard (nederst). Den fjerde lejer, Jens Kamedula, var ikke hjemme. for McDonald i Kolding) skal efter den foreløbige opgørelse have kr. tilbage. Jeg tror, jeg vil overveje at besøge en skobutik. Ellers skal pengene bruges til gæld og opsparing. Jacob Pedersen (21 år og revisorelev) får tilsvarende godt kr. tilbage. Udlejer anker afgørelsen Udlejeren, Jens Brødsgaard, vågnede først for alvor op, da sagen blev indbragt for Huslejenævnet. Han foreslog både Michael og Lejernes LO, at sagen blev ordnet i mindelighed uden Huslejenævnets mellemkomst. Til Michael sagde han, at sagen vel kunne ordnes med en lejenedsættelse på et par hundrede. Begge afslog og sagen gik sin gang. Umiddelbart før fristens udløb har Jens Brødsgaard nu anket Huslejenævnets afgørelse til boligretten. En afgørelse her kan trække ud. Men huslejenedsættelsen for de fire unge i hans ejendom sker med omgående og tilbagevirkende kraft fra indflytningsdatoen. Hvad kan man lære af denne sag? Man kan lære to ting. For det første, at Lejernes LO eksisterer og gør en forskel. For det andet, at det nytter at klage pog står på sin ret, siger Anna Marie Nissen fra Lejernes LO i Vejen. VI LEJERE NR

12 LANDET RUNDT SØNDERJYLLANDS OG RIBE AMT: MANGE BOLIGEJERE SØGER HJÆLP HOS LLO 20 syd-og sønderjyske lejere søger hver dag hjælp hos Lejernes Landsorganisation i Sønderjyllands og Ribe Amter. Og listen over de syd-og sønderjyske lejeres problemer er lang. Men det er især udlejernes manglende lyst til at udbetale depositum og udbedre skaderne på ejendomme, som mange lejere kæmper med, fortæller DR Radio Syd P4. Og ofte er kvaliteten af de udlejede lejligheder og huse alt for ringe, mener Anna Marie Nissen fra LLO i Ribe Amt. Hun efterlyser en lov, der kan sætte en stopper for udlejningen af boliger med alt for ringe standard: - Problemet er, at udlejerne får lov til at leje hvad som helst ud. Jeg tror, at en lov vil betyde, at alt det der er råddent og faldefærdigt ikke længere vil blive lejet ud, med mindre udlejer fik bragt det i orden, siger Anna Marie Nissen. 90 procent af de henvendelser, som Lejernes Landsorganisations kontorer i Ribe og Sønderjyllands amter modtager, ender med at blive til en egentlig sag mod udlejeren. Og langt de fleste sager ender faktisk med, at lejerne får medhold. Alene hos Lejernes Landsorganisations sønderjyske Aabenraa-Tønder kontor er 18 sager i øjeblikket indbragt for Formanden for Lejernes LO i Vejen, Anna Marie Nissen (th) på besøg hos en lejer i Vamdrup. huslejenævnet og 50 sager for boligretten. Dertil kommer 60 sager, hvor sagsbehandlingen er i gang, beretter Radio Syd. ÅRHUS: ANKLAGER OM ULOVLIG UDLEJE Den omdiskuterede dyrlæge, Jens Breth Hansen, med klinikker i Horsens, Vejle og Kolding er stævnet for retten i Århus anklaget for ulovlig udlejning af lejligheder. I forvejen har politiet sigtet ham i en sag om illegale polske håndværkere brugt i hans byggefirma Eurobyg i Kolding, beretter Kanal 94 DR i Vejle. I oktober sidste år anmeldte Malernes Fagforbund Storkøbenhavn Jens Breth Hansen for at have oprettet et fiktivt firma i Polen. Det polske firma eksisterede ifølge fagforeningen ikke fysisk, men skulle udelukkende sikre, at han kunne udnytte de danske østregler til at bruge billige polske håndværkere til byggeopgaver, Eurobyg var involveret i. Han sagde, at polakkerne var udstationeret, og så behøvede de ikke opholds- og arbejdstilladelse og kunne gå for halv dansk løn. Kolding Politi overlod kort før påske efterforskningen til Århus Politi, fordi Jens Breth Hansen er bosiddende i Århus. Og i april sigtede politiet Jens Breth Hansen for ulovlig brug af otte polakker. Ifølge vicekriminalkommissær Morten Daugaard i Århus ligger sagen hos Udlændingestyrelsen, der skal vurdere, om der - som politiet og fagforeningen mener - er tale om ulovligt arbejde, udført af polakker. Jens Breth Hansen har for år tilbage betalt en bøde på kroner for at bruge illegale, polske håndværkere ved et boligbyggeri 12 VI LEJERE NR

13 LANDET RUNDT PORSHØJ, HERNING: INGEN BEBOER-OPBAKNING TIL SALG Et énsidigt afdelingsbestyrelsesforslag om salg af de almene boliger i den store bebyggelse Porshøj i Herning fik straks ideologisk opbakning i Herning byråd. Men forslaget har aldrig været forelagt beboerne på et afdelingsmøde, før bestyrelsen henvendte sig til byrådet. Og da der senere blev afholdt afdelingsmøde, så spurgte man heller ikke beboerne, der ellers var mødt op i stort tal, bl.a. af nervøsitet overfor forslaget. Bestyrelsens arbejde for et JA til salg er derfor fortsat ikke demokratisk vedtaget. 440 lejemål Porshøj hører under Herning Andelsboligforening og har ikke færre end 441 lejemål. Der er mange åbne spørgsmål al den stund, at der er mange problemstillinger at tage hensyn til, hvis der skal gennemføres et forsøg med salg af almene boliger. I en afdeling med så mange lejemål, hvor den væsentligste andel af lejerne forventeligt ikke har interesse i at købe, bliver vanskelighederne ikke mindre. Jensen, Skive, advarer mod salgs-tanken: Beboerdemokratiet for lejerne vil f.eks. rykke et trin ned af indflydelsesstigen, da de beslutninger, der nu sker på afdelingsmøder fremover vil skulle ske på ejerlejlighedsforeningens generalforsamlinger, siger han. Her er det boligselskabet og det fåtal, der vil kunne optræde som købere, der træffer beslutningerne. Lejerne vil derefter ved deres møder have den rolle, at de stiller ønsker til boligselskabets optræden ved de nævnte ejerlejlighedsforeningsgeneralforsamlinger. Der er også store forskelle i de økonomiske interesser hos ejere og lejere, når der skal finansieres større projekter. Det vil uundgåeligt give problemer, tilføjer han. Lejernes LO vil fremover optage lejere i byggeriet som medlemmer på individuel basis, siger han. På denne måde vil vi stå mere frit, når vi forsvarer interesserne for dem, der vil fortsætte som lejere, siger Jørgen D. Jensen. SUNDE BOLIGER FOR ENHVER PRIS Lejernes LO i Horsens har fremstillet disse T-shirts som led i kampagnen Sunde boliger for enhver pris. Sager om fugt og svamp løber ind i en lind strøm, beretter formanden, James Arbøl. vi kan se, at der er virkelig mange lejere, som har en dårlig bolig, siger han. På billedet ses James Arbøl til venstre. I midten landsformand Klaus Hansen og til højre næstformand i Horsens, Jan Holm. Køberne beslutter Næstformand i Lejernes LO, Jørgen D. KjH HELE VERDEN: USIKRE VILKÅR BREDER SIG Den internationale lejerbevægelse markerede den internationale lejerdag i oktober med en opfordring til, at de nationale regeringer stopper den internationale masseprivatisering af statslige og kommunalt ejede boliger. Den internationale lejerbevægelse (The International Union of Tenants) protesterer i mod, at de nationale regeringer på denne måde forsøger at flygte fra deres ansvar for, at der er boliger til lavindkomsterne. Regeringerne overlader i højere og højere grad dette ansvar til markedet. Det er velkendt, at i det gamle Østeuropa, - Slovakiet, Ungarn, Bulgarien, Rumænien og i de baltiske lande - er der sket en storstilet privatisering af boligerne. Men også i USA, Tyskland og Japan er offentligt støttede lejeboliger eller offentligt ejede boliger i store klumper solgt til private investorgrupper. I Skandinavien kan både Danmark og Norge fremvise eksempler på privatisering af offentligt ejede boliger. Den danske regering tvang i 1997 det københavnske bystyre til at sælge kommunalt ejede boliger. Aktuelt har den borgerlige regering fulgt den internationale privatiseringsvej ved at åbne for salg af almene boliger. Samtidig gælder det, at et nyt privat udlejningsbyggeri ikke er underlagt nogen restriktioner, men har fri leje. Den internationale privatisering baner vejen for, at flere og flere lejere betaler markedsleje. Hermed bliver det sværere og sværere at finde billige boliger til lavindkomsterne. Det belaster de offentlige udgifter til individuel boligstøtte, det betyder usikre og utrygge vilkår for lejerne, det betyder, at der betales overpris for dårlig kvalitet, og det betyder i mange lande, at beskyttelsen mod opsigelse reelt er fjernet. VI LEJERE NR

14 HUSLEJE OG POLITIK Af Kjeld Hammer VIL I BRUGE DE MAGTFULDE POSTER I FÅR? Boligpolitik er for alvor kommet på dagsordenen i København. Og hos børne-og ungdomspædagogerne raser debatten om de høje huslejer i deres eget byggeri. Det startede i Vi Lejere i maj. Nu raser boligdebatten for fuldt drøn i den københavnske valgkamp og specifikt blandt børne-og ungdomspædagoger i København og Århus og deres fagblad, Børn&Unge. En Aktivgruppe mod Markedsleje er kommet til verden. Det handler om de dyre huslejer i København, især i nyere udlejningsboliger. Og hos pædagogerne handler det i særlig grad om de skal og kan betale den nuværende høje markedsleje i deres egne boliger. Boliger, som de har sparet op til i pensionskassen. Boliger som de risikerer aldrig at kunne flytte ind i. Boliger, som de må takke nej til, da de ikke kan betale den dyre husleje af deres løn. Ventelistens tydelige sprog Ventelisten til pædagogernes ejendomme taler sit tydelige sprog. Inden markedslejen blev vedtaget i pensionskassens bestyrelse var der omkring på listen, alle mod betaling. I dag er ventelisten på omkring pædagoger. Samtidig er bytning af boliger fastfrosset i pædagogernes ejendomme. Bytning af lejligheder er lovligt ifølge Lov om Leje. Når der byttes lejligheder fortolkes det lovgivningsmæssigt som en opsigelse. Det betyder, at pensionskassen kan vælge at indføre markedsleje ved bytning. Hos pædagogerne medfører det, at mange lejligheder, der byttes, stiger med ca., kr ,00 om måneden i husleje. Derfor fastfryses bytningen af lejligheder i pædagogejendomme med markedsleje. Pensionisterne bliver i deres større lejligheder. De lukker muligvis et værelse af. Yngre pædagoger bygger etagesenge til børnene i de mindre lejligheder. Også i Børn&Unge, kører debatten om markedslejen i PBUs ejendomme. I et brev, direkte henvendt til BUPL-formanden, skriver Jørgen Ullman: I praksis er det blevet således, at medlemmer, der har været skrevet op i mange år, siger nej til lejligheder på Østerfælled, grundet de nye markedspriser. Ole Hyldahl: Ikke maksimal afkast for enhver pris Brev til 7 overborgmester-kandidater Aktivgruppen mod Markedsleje har senest sendt et brev til 7 partiers overborgmesterkandidater i København og spurgt ligeud: Vil I bruge de magtfulde poster, I får, til en ændring, sådan at såkaldt almindelige mennesker, især offentligt ansatte, kan få råd til en lejebolig i København? Med offentligt ansatte mener gruppen stort set alle pædagoger, social- og sundhedshjælpere, dagplejere, skolelærere, sygeplejersker og sygehjælpere. Aktivgruppen spør også: Mener I, at det er udbud og efterspørgsel, der skal regulere prisen på lejelejligheder? Hvad vil I sætte i værk overfor partierne i Folketinget for at ændre lovgivningen? Og spørgerne føjer til: Vi vil meget gerne have jeres synspunkter inden valget. Vi vil fra Aktivgruppen mod Markedsleje deltage i så mage valgmøder som mulig, hvor vi vil rejse boligpolitiske spørgsmål overfor jer. I København annonceres nyopførte ejendomme i dag som attraktive uden bopælspligt. Problemet er, at den omsiggribende fritagelse for bopælspligt i Københavns Kommune i visse nyopførte ejendomme er en medvirkende faktor til at jobbe prisen op på markedslejen, mener Aktivgruppen kr. for 91 kvm. Vi Lejere beskæftigede sig med problemet i maj i år og igen i august. Aktivgruppen mod Markedsleje har nu sendt bladet og et brev til borgmesterog overborgmesterkandidaterne i København med omtalen af pædagogboligerne samt til alle hovedstadens landsdækkende aviser, radio og TV. Gruppens pennefører er Ole Hyldahl, der er næstformand i Beboerrepræsentationen for den store bebyggelse Østerfælled med 532 lejemål på Østerbro i København. Han er også formand for Beboerrepræsentationernes Landsdækkende Fællesudvalg i pædagogernes pensionskasse, PBU. Østerfælled er bygget færdig i 1994 og ejes af pædagogernes pensionskasse (PBU). For tre år siden kostede en lejlighed på Østerfælled kr. 750 pr. m 2 i leje om året. I dag koster en lejlighed kr kr. pr. m 2 altså en stigning på 50 procent. Det bevirker, at huslejen for en treværelses på 91 m 2 kommer til at koste kr ,00 om måneden. 14 VI LEJERE NR

15 LEJERNES LO De 500 boliger i Østerfælled var tænkt, planlagt og opført som boliger, pædagogerne skal kunne betale. Lejlighederne er nyistandsatte for den tidligere lejers regning, men uden hårde hvidevarer. Der skal betales et depositum på kr En nybygget lejlighed i Tøjhushave, Islands Brygge (også bygget af PBU), på tre værelser (90 m 2 ) koster i dag kr i leje pr. måned, eksklusiv el, vand, varme og kabel-tv/internetadgang. BUPLs-formand skaber debat BUPLs formand Birgit Elgaard, som samtidig er næstformand i PBU, er helt naturligt blevet inddraget i debatten. Men hendes synspunkter har skabt debat. I et læserbrev i pædagogernes fagblad, Børn&Unge, svarer hun f.eks. en pensioneret pædagog, der i sit læserbrev skrev, at hun var ked af, at hun skulle have mere i pension på bekostning af yngre pædagoger, som skulle betale markedsleje i ejendommene. Elgaard svarede at pensionskassen ikke må bruge betroede midler til at holde huslejen nede under markedsværdi for en lille gruppe pædagoger. Hertil siger Ole Hyldahl: Hvor har du det fra? Og han fortsætter: Markedslejen i PBUs udlejningsejendomme blev vedtaget af bestyrelse og delegeret forsamling i PBU efter oplæg fra embedsværket. Men pensionskassen havde i hvert fald i 1994 den holdning til udlejning af boliger, at pædagoger havde råd til huslejen, konstarerer Ole Hyldahl efter at have bladret i gamle numre af fagbladet Børn&Unge. Ikke for jurister, økonomer og yuppier Her kan man også læse, at PBUs daværende formand, Leif Brask Rasmussen, allerede inden byggeriet slog fast, hvad hensigten var. Han sagde udtrykkeligt dengang, at man en gang for alle skal gøre sig klart, hvem det er vi bygger for. Det er da klart, at vi kan bygge gode boliger til jurister og økonomer eller yuppier. Men vi bygger nu altså boliger, som pædagoger skal kunne betale. Samtidig skal det selvfølgelig hænge sammen, så medlemmerne af PBU ikke bliver snydt, den dag de skal have deres pension udbetalt. Og det gør det også. 14 mill. kr. i sparet skat Hyldahl minder BUPL-formanden om, at BUPL på grund af lovgivningen, der skulle sætte beskæftigelse og byggeri i gang, kunne spare 14 kr. millioner i skat i 1993 på Østerfælled. Nu kan PBU på samme byggeri hæve indtjeningen på udlejningen ved hjælp af markedslejen, som er et led i samme lovgivning. Den markedsleje betales af de medlemmer i BUPL, som bor i ejendommene, siger han. Hyldahl slutter sit brev: Jeg mener, at alle BUPLs medlemmer i det lange løb får mest ud af solidariteten og sammenholdet som medlemsgruppe. Vi er i Beboerrepræsentationen Østerfælled på ingen måder imod, at pensionsafkastet bliver så højt som muligt i PBU. Men bare ikke for en hver pris. VI LEJERE NR

16 MEDDELELSER/KURSER VI LEJERES KRYDS OG TVÆRS-MAGER ER DØD Vi Lejeres kryds-og tværs-snedker, Tage Riis Jørgensen, Roskilde, er død 78 år. Tage Riis Jørgensen forestod bladets krydsord med punktlighed og interesse de sidste fire år. Han var i 25 år ansat i FDBs reklamebureau og i sin hjemby et aktivt bestyrelsesmedlem i Roskilde Teaterforening og Roskilde Kunstforening. På grund af Tage Riis Jørgensens død udgår krydsordet i dette nummer, men fortsætter i det nye år med en ny ordmager. Sidste blads kryds-og tværs vinder blev Agnete Damkjær, Golfparken 7, st Herning. Tillykke. Tre flasker vin er på vej. KURSUS I ALMENE BUDGETTER Der afholdes kursus i almene budgetter/regnskaber lørdag d. 19. november i Odense. Kurset indeholder følgende: Vi har ofte efterlyst at lejerne, afdelingsbestyrelserne og selskabsbestyrelserne i den almene boligsektor fik lagt gode sammenlignelige tal på bordet, så man bedre kan vurdere årets regnskab og planlægge budgettet for det kommende år. Lejernes LO har til brug herfor udviklet en regnskabs- og budgetanalyse med sammenlignelige tal, herunder nøgletal for de forskellige poster på budgettet. Dette gennemgås, ligesom vi sammenligner de almindelige prisstigninger med stigningerne på de forskellige poster, som danner udgangspunkt for boligafgiften. Der vil også blive lagt vægt på erfaringsudveksling. Vi er fra flere sider blevet opfordret til at skabe et forum, hvor tillidsfolk fra den almene sektor kan mødes og drøfte de specielle problemer og interesser denne sektor har til fælles. Ud over medlemmer af organisationens bestyrelser og afdelingsbestyrelser vil sagsbehandlere fra afdelingerne have stort udbytte af at deltage, idet denne regnskabsanalyse vil være til stor hjælp i det daglige arbejde med rådgivning af almene bebyggelser. NYT FRA LEJERNES LO I HOVEDSTADEN Ændring af dato for sektionsmøde for enkeltmedlemmer Sektionsmødet afholdes den 6. december kl. 19 i Vester Voldgade 9, 1552 København V.Dagorden ifølge vedtægterne, medlemskvittering skal forevises Julelukning Sekretariatet holder lukket fra den 23/ til den 2/1 2006, begge dage inklusive Ny IT Mandag den 31/10 overgår sekretariatet for Lejernes LO i Hovedstaden til nyt IT-system. Herefter vil sekretariatet fungere som et såkaldt papirløst kontor. Målet med denne ændring er at give bedre og hurtigere medlemsservice, men ændringen kan i den første måned betyde lidt længere ekspeditionstid - vi beder om forståelse. NY PÅ SEKRETARIATET Lejernes LOs landssekretariat i København har fået ny kontorassistent. Den 44- årige Susanne Lotze afløste i sommer Annette Damgaard, der har søgt nye udfordringer i det jyske efter mange års engageret arbejdsindsats for Lejernes LO. Susanne Lotze er 44 år. Hun har en erhvervsbaggrund først som teknisk assistent, senere som kontorassistent med ansvar for kundekontakt og regnskab, dernæst datanom ved Næstved Kommunes IT-og Informationsafdeling og senest lagerchef/indkøber/teknisk assistent i det private erhvervsliv. Det bliver Susannes opgave at stå for sekretariatets bogholderi, organisere post og arkiv, passe telefon, tilrettelægge møder og konferencer og understøtte det organisationspolitiske arbejde administrativt. I sin fritid har Susanne Lotze gennem en række år ydet en indsats i afdelingsbestyrelsen i den almene afdeling, hvor hun bor. FÅ RABAT MED LEJERNES LO I HOVEDSTADEN Lejernes LO i Hovedstaden er andet end bare paragraffer. Vi arbejder på at skaffe vores medlemmer fordele på alle områder. Derfor har vi opsøgt et stort antal butikker og leverandører for at få rabatter til vores medlemmer - og det har foreløbig resulteret i over 70 tilbud om rabat. Som du kan se på listen Medlemsrabatter på vores hjemmeside kan du få rabat på så forskellige ting som tandlægehjælp, rejser og maling, blot du er medlem hos os og investerer i et rabatkort. For at opnå rabatten skal du fremvise gyldigt rabatkort i alle butikkerne. Rabatkortet kan du købe hos Lejernes LO i Hovedstaden,Vester Voldgade 9, 1552 København V, mandag - onsdag kl og torsdag kl Kortet - der er personligt - koster kr. 125,- og er gyldigt i 1 år, hvorefter det skal fornys. GENERALFORSAMLING Horsens afdeling afholder den ordinære generalforsamling tirsdag d. 7.februar 2006 kl.19 i lokalerne i Håndværkerforeningen, Allègade 16. Tilmelding skal ske til kontoret senest 14 dage før. Bestyrelsen JULELUKNING Lejernes Landsorganisations sekretariat, Reventlowsgade 14, København V, holder kontoret lukket d december 2005, begge dage inkl.. 16 VI LEJERE NR

17 Er du nervøs for en stor flytteregning nu - eller når du flytter ud igen? - Så få hjælp fra LLO Skal du til at flytte - ind eller ud? Vi kan hjælpe dig både ved indflytning og udflytning I dag betaler mange lejere alt for store fraflytningsregninger, fordi de ikke kender reglerne og fordi de ikke ved, i hvilken stand lejligheden skal afleveres. Ofte er der også sket det, at man ved overtagelsen ikke fik gjort udlejeren opmærksom på, hvad der var galt i lejligheden - og det kan bliver dyrt, når man flytter ud. Er du medlem af Lejernes LO i Hovedstaden, kan du altid - gratis - få rådgivning ved at ringe til os eller besøge os, men nu kan du også - mod betaling - få en konsulent ud, som grundigt gennemgår din lejlighed. Du kan også få en konsulent ud, den dag du og din udlejer besigtiger lejligheden og du kan få en konsulent ud, når du har fået en ny lejlighed, sådan at du ikke hænger på fejl, som du har overtaget. Husk at bestille vores hjælp i god tid! - Her kan du se, hvad vores tilbud omfatter og hvad de koster: VEJLEDENDE FLYTTESYN Vi kommer ud og besigtiger din lejlighed Vi gennemfotograferer lejligheden som dokumentation ved en eventuel nævnssag Vi vurderer, hvor meget du skal sætte i stand - set i forhold til din lejekontrakt. Vi rådgiver dig om, hvordan arbejderne skal udføres, hvis du selv vil sætte i stand Vi rådgiver dig om, hvilke krav du kan stille til håndværkere Vi laver en skriftlig rapport på, hvad vi mener, der skal til for at undgå en stor flytteregning Du får billeder og rapport udleveret på CD-ROM Det vejledende flyttesyn koster kr. inkl. moms, hvis du er medlem og kr. hvis du ikke er medlem. INDFLYTNINGSSYN (skal ske højst en uge efter, at du har overtaget lejligheden) Vi kommer ud og besigtiger din lejlighed Vi gennemfotograferer lejligheden som dokumentation til den dag, du flytter ud igen Vi gennemgår lejligheden grundigt for fejl og mangler Vi skriver til din udlejer, hvad vi mener, der skal sættes i stand, og hvad du ikke hæfter for ved fraflytning Du får billeder og rapport udleveret på CD-ROM, som du kan gemme til den dag flytter igen Indflytningssynet koster kr. inkl. moms, hvis du er medlem og kr., hvis du ikke er medlem FLYTTESYN MED UDLEJER Du kan også få en konsulent med ved det officielle flyttesyn med udlejer. Vores konsulent er din bisidder og sørger for, at synet forløber efter bogen. Konsulenten vil også være i stand til at forhandle med udlejer om istandsættelse. Konsulenten sørger efterfølgende for at alle aftaler foreligger på skrift. Vores deltagelse i flyttesyn med udlejer koster kr. inkl. moms, hvis du er medlem og kr., hvis du ikke er medlem. Alle priser gælder i Lejernes LO i Hovedstadens område, som er Københavns, Frederiksberg, Dragør, Tårnby, Gladsaxe og Gentofte kommuner. Uden for dette område beregnes der også kørselstid. ANDRE BEHOV Du kan også få vores konsulenter med ud i andre sammenhænge. Timeprisen er 950 kr. inkl. moms for medlemmer og 1250 kr. inkl. moms for ikke-medlemmer. Der betales også for kørselstid, uanset hvor du bor. Du kan altid ringe til os og få en snak med en af vores konsulenter eller sende os en mail, før du beslutter dig. Ring på eller mail på VI LEJERE NR

18 P O L I T I K Af Jesper Larsen, Lejernes LO FRA KLUDETÆPPE TIL FORENKLING Lejelovene er et kludetæppe. Nu starter nye forhandlinger om forenkling hos ministeren. Ejendomsforeningen Danmark har købt et uafhængigt professoroplæg til forenkling. Desværre et partsoplæg. Hvis man har brug for lejelovene, opdager man hurtigt, at denne lovgivning er meget indviklet og uigennemskuelig. Lejelovene er et politisk kludetæppe, som ikke er for gør-det-selv -folket. Derfor har Lejernes LO i mange år haft en stærkt tiltrængt forenkling på dagsordenen. Ministerens invitation Det er derfor godt, at socialministeren langt om længe i starten af juli 2005 inviterede organisationerne til forhandlinger om forenkling af lejelovene. Ministeren skriver i sit brev til organisationerne, at der må være en fælles interesse blandt brugerne for at gøre noget ved dette problem, som en fjerdedel af danskerne er berørt af til daglig. Herefter tilføjer ministeren: Jeg er bekendt med, at Ejendomsforeningen Danmark efter sommeren vil fremkomme med et udspil til en teknisk forenkling af lejelovgivningen, som jeg ser frem til at stifte nærmere kendskab til indholdet af. Ligeledes imødeser jeg de øvrige organisationers kommentarer til dette udspil. få afskaffet huslejereguleringen, fordi statsministeren hårdt presset af vor annoncekampagne op til valget i februar måtte forny sin garanti om ikke at røre ved huslejereguleringen. Ny strategi fra udlejerne Ejendomsforeningen Danmark har tilsyneladende herefter anlagt en ny strategi for at afskaffet dele af huslejekontrollen. For det første at forsøge at få de nye storkommuner til at afskaffe Boligreguleringsloven (se artiklerne herom på siderne 4-5 og 6-7). Dernæst at sørge for, at forhandlingerne om forenkling - i det mindste indirekte - baner vej for et opgør med boligreguleringsloven. Ejendomsforeningen Danmark valgte så d. 20. september at offentliggøre det forslag, som foreningen havde betalt de to professorer fra Københavns Universitet, dr. jur. Peter Mortensen og dr. jur. Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, for at udarbejde. Ejendomsforeningen skrev i deres pressemeddelelse herom, at professorernes oplæg ikke er et politisk lovforslag, men derimod en teknisk sammenskrivning og forenkling af de eksisterende regler på området. Vi må beklage Lejernes LO og Danmarks Lejerforeninger gennemgik efterfølgende oplægget i fællesskab. Vi kunne konstatere at lejelovene er gennemskrevet til én samlet lov, men at der i oplægget samtidig indgik mange af de ønsker om politiske/indholdsmæssige ændringer, som Ejendomsforeningen Danmark tidligere har udtrykt. Derudover en del af de forslag, som socialministeriet opridsede for os i 2003 i et notat af 10. juni 2003 om Forenkling af og modernisering af lejelovgivningen. Disse forslag kom- Tak vi kommer Lejernes LO og Danmarks Lejerforeninger har takket for ministerens invitation. Vi drøfter gerne en forenkling af lejelovgivningen med ministeren. Vi meddelte ministeren på mødet, at vi ligeledes er indstillet på at drøfte det oplæg, Ejendomsforeningen Danmark vil fremlægge, og vi pointerede, at vi forventer ministeren og parterne vil drøfte det oplæg, som Lejernes LO og Danmarks Lejerforening i fællesskab har udarbejdet med henblik på forenkling af lejelovgivningen. Som beskrevet i sidste nummer af Vi Lejere, har de private udlejere opgivet at Et småhus som dette med 6 lejligheder vil efter Ejendomsforeningen Danmarks forslag få huslejen sat op. 18 VI LEJERE NR

19 Udlejernes fornemme hovedsæde i København har flaget hejst. Men Lejernes LO køber ikke deres købte og betalte professor-forslag til ændring af lejelovene. for udlejerne og kraftigt til skade for lejerne. De otte elementer kan kort opsummeres således: Bortfald af væsentlige krav til leje målets stand ved indflytning. Kraftige lejeforhøjelser for de ca lejemål i småhuse. Væsentlig udvidelse af mulighederne for høj moderniseringshusleje ved genudlejning.. Bortfald af krav til udlejers varslinger overfor lejerne. Væsentlige forringelser i beboerrepræsentanternes medindflydelse. Bortfald af tilbudspligt og mulighed for andelsovertagelse. Fjernelse af opsigelsesbeskyttelsen for enkeltværelser. Afskaffelse af standard-lejekontrakter. menterede vi dengang skriftligt over for Ejendomsforeningen Danmark og overfor ministeriet. Vi må derfor nu beklage, at professorerne ikke er gjort bekendt med disse kommentarer fra vor side. Vi er overbeviste om, at mange af problemerne i oplægget i så fald kunne være undgået. 8 énsidige elementer For ikke unødigt at fastlåse de forestående forhandlinger besluttede vi, at vi ikke offentligt ville kommentere forslaget i detaljer. Ejendomsforeningen Danmark havde imidlertid valgt at offentliggøre sit oplæg overfor medierne og Folketingets politikere, og da flere af Folketingets boligordførere havde bedt os om at kommentere forslaget, sendte vi en række eksempler på, hvorfor professorernes oplæg er et partsindlæg. Eksemplerne blev også sendt til ministeren. Vi valgte, blandt talrige eksempler, otte elementer i professorernes oplæg, som repræsenterer klare parts-synspunkter. Forslag til indholdsmæssig ændring af lovgivningen, der ensidigt er til fordel Et partsoplæg På denne baggrund måtte vi desværre konstatere, at oplægget meget klart var et partsoplæg fra udlejerne, repræsenteret ved Ejendomsforeningen Danmark. Vi meddelte derefter ministeren, at dette ikke var en hindring for, at vi kunne forhandle os frem til enighed, men at det selvfølgelig alt andet lige ville tage længere tid at nå frem til fælles forenklingsforslag. Vi understreger derfor endnu engang, at forhandlingerne indholdsmæssigt skal tage udgangspunkt i den gældende lejelovgivning, at forenklingen skal bygge på hver af parternes indput til en mere overskuelig og forståelig lovgivning, samt at resultatet skal være økonomisk og styrkemæssigt neutralt i forhold til nugældende retstilstand. VI LEJERE NR

20 Maskinel Magasinpost ID-nr Helene Toxværd på kongressens talerstol for et år siden. VI SKAL SERVICERE OG VÆRE TILGÆNGELIGE Medlemmerne af Lejernes LO bør kunne forvente hjælp af deres organisation. Det er medlemmerne og deres behov, som bør sætte dagsordenen i arbejdet, både nationalt og regionalt. På den ekstraordinære kongres sidste efterår, vedtog vi en ny organisationsstruktur for Lejerne LO. Vi oprettede nye og større regioner, bl.a. for at sikre os et godt fundament for serviceforbedringer for vores medlemmer. Det har været et både spændende og udfordrende arbejde, og det har været en proces, hvor vi i høj grad har taget udgangspunkt i ønsker og visioner set indefra organisationen. Udgangspunktet var en organisationsforståelse, der byggede på afdelinger og de daværende kredse. Overordnede mål Ifølge lovene skal hovedbestyrelsen fastlægge overordnede servicemål for organisationen, servicemål som regionerne har ansvaret for og skal stå for den konkrete udmøntning af. Efter en periode hvor der er kommet både kommentarer og konkrete ideer ind, er vi nu i forretningsudvalget gået i gang at indkredse disse overordnede servicemål for arbejdet i Lejernes Landsorganisation. Den gode medlemsservice Vores udgangspunkt er visionen om den gode medlemsservice og tilgængelighed. Og vi har valgt at starte processen ved at flytte fokus fra os selv og vores organisatoriske rammer og i stedet stille spørgsmålet: Hvad er det, vores medlemmer og potentielle medlemmer forventer fra os?. Hvordan er virkeligheden, når man ser LLO udefra? - Hvordan møder vi lejerne, både medlemmer og potentielle medlemmer? Hvad er det, lejerne gerne vil have fra os og er vi i stand til at komme dem i møde? Kan de overhovedet komme i kontakt med os? Hvordan er det, hvis man f.eks. gerne vil meldes ind hos os, hvor let eller svært er det? Vi har kort sagt, talt om tilgængelighed og service. Hvordan ser det ud i dag og hvordan vil vi gerne have, at det ser ud i fremtiden? Telefon, mail og træffetid I den nærmeste tid vil vi sammen med de serviceansvarlige i de enkelte regioner konkretisere disse områder. Helt konkret skal vi opstille handlingsplaner og mål i forhold til: 1) Telefontid og pasning 2) Mail-tilgængelighed 3) Træffe/åbningstider lokalt og regionalt og 4) Mulighed for medlemskab allerede første gang, man kommer i kontakt med LLO. Det er en stor opgave, der stadig ligger foran os. Vi skal sammen indkredse konkrete målsætninger, der dels kan øge tilgængeligheden og dermed også forbedre servicen til gavn for hele organisationen. Af Sigrun Mønnike-Hald, formand for LLO Nordjylland og Helene Toxværd, formand for LLO i Hovedstaden. Afsender: Franzen portoservice ApS Hjulmagervej Pandrup VI LEJERE Udgiver, ekspedition og annoncer: Lejernes Landsorganisation Reventlowsgade 14, 1651 Kbh. V Tlf.: Fax: Her modtages henvendelser vedrørende abonnement. Ansv. redaktør: Kjeld Hammer (DJ) Tlf: Deadline for næste nummer: Fredag den 13. januar Udkommer fire gange årligt: februar, maj, august, november Oplag: Tryk: Franzen Layout: XTERN/Lars Thomsen

Ti myter om at bo til leje

Ti myter om at bo til leje Ti myter om at bo til leje ed-logo negativ.pdf 28-03-2012 11:11:40 Forord Der er stor interesse for bolig- og ejendomsmarkedet. Det er både naturligt og glædeligt. Ejendomme er et væsentligt element i

Læs mere

Ejendomsforeningen Danmark Lejefastsættelse og lejeregulering

Ejendomsforeningen Danmark Lejefastsættelse og lejeregulering Ejendomsforeningen Danmark Lejefastsættelse og lejeregulering Juridisk konsulent Pernille Lind Husen Ejendomsforeningen Danmark Skatter og afgifter LL 50 52 Hvilke ejendomme Alle ejendomme uanset beliggenhed,

Læs mere

Politisk analyse. Kommunerne og boligreguleringsloven

Politisk analyse. Kommunerne og boligreguleringsloven Politisk analyse Kommunerne og boligreguleringsloven Indhold 1. FORSLAG OM AFSKAFFELSEN AF BOLIGREGULERINGEN I RANDERS... 2 2. VEDRØRENDE DE BERØRTE EJENDOMME OG LEJEMÅL... 2 3. VEDRØRENDE BELASTNINGEN

Læs mere

Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? - Gode råd til andelsboligforeningen om at være udlejer

Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? - Gode råd til andelsboligforeningen om at være udlejer Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? - Gode råd til andelsboligforeningen om at være udlejer Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? Når en andelsboligforening stiftes, kan der være

Læs mere

Sådan lejer du lovligt din bolig ud

Sådan lejer du lovligt din bolig ud Sådan lejer du lovligt din bolig ud Skal du studere eller arbejde et andet sted, flytte sammen med din kæreste eller har du en tredje grund til at flytte fra din bolig, er der en række ting, du skal tage

Læs mere

Foredrag. den 24. november 2014

Foredrag. den 24. november 2014 Foredrag den 24. november 2014 Jakob Juul-Sandberg Lektor, ph.d., Syddansk Universitet jju@sam.sdu.dk Lidt statistik mm. www.domstol.dk antal boligretssager 2013: i DK 2.103 (+ småsager) Odense 81; Svendborg

Læs mere

ændring af lejen privat udlejningsbyggeri

ændring af lejen privat udlejningsbyggeri ændring af lejen privat udlejningsbyggeri Indholdsfortegnelse Når lejen stiger... 4 Omkostningsbestemt leje... 5 Skatter og afgifter... 6 Udgifter til vedligeholdelse... 8 Regulering af lejen i ejendomme

Læs mere

PRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V.

PRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V. PRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V. Lejeloven Indholdsfortegnelse Præsentation...4 Ind- og fraflytningssyn...6 Normalistandsættelse ved fraflytning...7 Vedligeholdelsesregler...8

Læs mere

LLO kommentarer til SR regeringens oplæg til forenkling og modernisering af lejelovgivningen.

LLO kommentarer til SR regeringens oplæg til forenkling og modernisering af lejelovgivningen. 1 LLO kommentarer til SR regeringens oplæg til forenkling og modernisering af lejelovgivningen. TOX/JL 24/4 2014 Den 24. marts 2014 offentliggjorde minister for By, Bolig og Landdistrikter, Carsten Hansen,

Læs mere

Orientering om ny lejelov (vedtaget)

Orientering om ny lejelov (vedtaget) Orientering om ny lejelov (vedtaget) Der skal fremover både afholdes indflytningssyn og fraflytningssyn. Lejer skal indkaldes, og der skal udarbejdes en rapport. Der kan ikke aftales nyistandsættelse af

Læs mere

Temaer angående lejekontrakt Mozart 10.5.2007 Kristian Lange

Temaer angående lejekontrakt Mozart 10.5.2007 Kristian Lange Temaer angående lejekontrakt Mozart 10.5.2007 Kristian Lange Helårsbeboelse Allerede den oprindelige lejeaftale fra 1948 nævnte helårsbeboere. Kommuneplanen fra 1985 anerkendte, at der i Mozart og Frederikshøj

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Spørgeskema: undersøgelse af salg og udleje af ejendomme i livsforsikrings- og pensionsbranchen

Spørgeskema: undersøgelse af salg og udleje af ejendomme i livsforsikrings- og pensionsbranchen Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 142 Offentligt Spørgeskema: undersøgelse af salg og udleje af ejendomme i livsforsikrings- og pensionsbranchen Virksomheder omfattet af undersøgelsen

Læs mere

VELKOMMEN AKTUEL STATUS I LEJEBOLIGMARKEDET VÆSENTLIGSTE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER

VELKOMMEN AKTUEL STATUS I LEJEBOLIGMARKEDET VÆSENTLIGSTE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER VELKOMMEN AKTUEL STATUS I LEJEBOLIGMARKEDET VÆSENTLIGSTE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Torben Christensen Adm. direktør Ejendomsforeningen Danmark Lejeboligens fremtid Lejeboligens fremtid Ejerbolig Privat

Læs mere

Modernisering af lejeloven

Modernisering af lejeloven - 1 Modernisering af lejeloven Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En række af Folketingets partier indgik den 11. juni 2014 et forlig om forenkling og modernisering af lejelovgivningen. Forliget

Læs mere

Djurslands Udlejerforening 20. maj 2015 Ændringer i lejelovgivningen

Djurslands Udlejerforening 20. maj 2015 Ændringer i lejelovgivningen Djurslands Udlejerforening 20. maj 2015 Ændringer i lejelovgivningen Lov nr. 310 af 30. marts 2015 Obligatoriske ind- og fraflytningssyn Vedligeholdelse i lejeperioden Istandsættelse ved fraflytning Obligatoriske

Læs mere

BoligPortal.dk. Netværksarrangement 9/9 2014. Huslejefastsættelse efter boligreguleringslovens 5, stk. 1 og stk. 2. Advokat Henrik Roslev Østergaard

BoligPortal.dk. Netværksarrangement 9/9 2014. Huslejefastsættelse efter boligreguleringslovens 5, stk. 1 og stk. 2. Advokat Henrik Roslev Østergaard BoligPortal.dk Netværksarrangement 9/9 2014 Huslejefastsættelse efter boligreguleringslovens 5, stk. 1 og stk. 2 Advokat Henrik Roslev Østergaard Ret&Råd Scheibel I/S Slide nr. 1 Tidsplan Før pausen Generelle

Læs mere

PRÆSENTATION AF UDSPIL OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V.

PRÆSENTATION AF UDSPIL OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V. PRÆSENTATION AF UDSPIL OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V. Private lejeboliger Præsentation af udspil om forenkling og modernisering af lejelovgivningen m.v. Udgivet af Ministeriet

Læs mere

Bytte Bolig. Hvordan kan du bytte bolig? Og hvordan får du overblik over alle reglerne og de praktiske ting, når du vil bytte? www.dabbolig.

Bytte Bolig. Hvordan kan du bytte bolig? Og hvordan får du overblik over alle reglerne og de praktiske ting, når du vil bytte? www.dabbolig. Bytte Bolig Hvordan kan du bytte bolig? Og hvordan får du overblik over alle reglerne og de praktiske ting, når du vil bytte? www.dabbolig.dk SIDE 1 af 6 sider Bytte bolig - hvordan er reglerne? Hvorfor

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Du Kan - Du Må. Den. Køge Boligselskab Solbakken II

Du Kan - Du Må. Den. Køge Boligselskab Solbakken II Du Kan - Du Må Den Attraktive råderet i Køge Boligselskab Solbakken II Hvad er råderet? Når du bor i en almen bolig, har du ret til at forbedre eller forandre den. Det kaldes for råderet. I henhold til

Læs mere

Nyt fra lejeret. Væsentlige ændringer i lejelovgivningen September 2015

Nyt fra lejeret. Væsentlige ændringer i lejelovgivningen September 2015 Nyt fra lejeret Væsentlige ændringer i lejelovgivningen September 2015 Den 24. marts 2015 vedtog Folketinget Lovforslag om forenkling og modernisering af lejeloven og boligreguleringsloven. Loven trådte

Læs mere

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION Baggrund P Da VK-regeringen trådte til, blev det skrevet ind i regeringsgrundlaget, at man ville give de almene beboere mulighed for at købe deres bolig P Et embedsmandsudvalg blev nedsat for at forberede

Læs mere

PRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V.

PRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V. PRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V. Lejeloven Indholdsfortegnelse Præsentation...4 Ind- og fraflytningssyn...6 Normalistandsættelse ved fraflytning...8 Vedligeholdelsesregler...10

Læs mere

Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt

Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen Lillebælt. Boligorganisationen er stiftet ved en fusion mellem boligorganisationerne

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

Ændring af byfornyelsesloven

Ændring af byfornyelsesloven By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 16 Offentligt Ændring af byfornyelsesloven (Øgede muligheder for at sikre gode boligsociale rammer både på land og i by) Fremsat 23. oktober 2014 Ikrafttræden

Læs mere

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked 9. marts 2012 Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked De usikre tider på både boligmarkedet og arbejdsmarkedet har gennem de seneste år bevirket til, at flere

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

Spørgsmål A: Ministeren bedes redegøre for lovforslagets indhold samt uddybe svarene på de spørgsmål, der er blevet stillet til lovforslaget.

Spørgsmål A: Ministeren bedes redegøre for lovforslagets indhold samt uddybe svarene på de spørgsmål, der er blevet stillet til lovforslaget. Boligudvalget (2. samling) L 173 - Svar på Spørgsmål 45 Offentligt TALEPUNKTER Lukket samråd om Århusmodellen Bilag 1 Spørgsmål A: Ministeren bedes redegøre for lovforslagets indhold samt uddybe svarene

Læs mere

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden SIDE 3 l 12 Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Indberetning, registrering og administration

Læs mere

Du Kan - Du Må. Den. Køge Boligselskab Tornegården

Du Kan - Du Må. Den. Køge Boligselskab Tornegården Du Kan - Du Må Den Attraktive råderet i Køge Boligselskab Tornegården Hvad er råderet? Når du bor i en almen bolig, har du ret til at forbedre eller forandre den. Det kaldes for råderet. I henhold til

Læs mere

Dato: 12. november 2013

Dato: 12. november 2013 Dato: 12. november 2013 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af Energiaftalen

Læs mere

At bo i en almen bolig

At bo i en almen bolig At bo i en almen bolig 2 Almene boliger er et tilbud til alle Velkommen i din almene bolig! Denne pjece fortæller om det almene byggeri og giver en kort orientering for nye beboere. Det almene byggeri

Læs mere

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN)

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) Nakskov Almene Boligselskab, afd. Rosenparken Foto : LBF SIDE 3 l 8 REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN

Læs mere

Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune

Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune 1. Opgave I forbindelse med godkendelse af budget og husleje for kommunalt ejede almene ældreboliger (beslutning i Velfærdsudvalget

Læs mere

Loven indeholder en række ændringer, der skal skabe større incitamenter hos såvel udlejere som lejere til at gennemføre energiforbedringer.

Loven indeholder en række ændringer, der skal skabe større incitamenter hos såvel udlejere som lejere til at gennemføre energiforbedringer. Til lejere, udlejere og huslejenævn m.fl. NOTAT Dato: 1. juli 2014 Kontor: Boliglovgivning Sagsnr.: 2013-3841 Sagsbehandler: NH Dok id: Orientering om mulighederne for anvendelse af de nye bestemmelser

Læs mere

Boligmarked 00:00:00. Start vignet

Boligmarked 00:00:00. Start vignet Boligmarked 00:00:00 Start vignet 00:01:11 Der er cirka 5 millioner mennesker i Danmark. Over halvdelen bor i en bolig, de ejer. Man kan også leje en bolig. Som regel er begge dele meget dyrt, så det kan

Læs mere

Nyheder indenfor boliglejelovgivningen

Nyheder indenfor boliglejelovgivningen Ejendomsforeningen Danmark Nyheder indenfor boliglejelovgivningen 17. september 2013 Juridisk konsulent Niklas B. Kejlskov, Ejendomsforeningen Danmark Ny lovgivning (1) Afskaffelse af løbedage i boliglejemål

Læs mere

SVEJGAARD ǀ GALST ǀ QWIST ALLÉHUSENE. Fordele og ulemper ved at blive andelshaver

SVEJGAARD ǀ GALST ǀ QWIST ALLÉHUSENE. Fordele og ulemper ved at blive andelshaver J.nr. 137773-fordele og ulemper HQ/CBD 11. april 2014 ALLÉHUSENE Fordele og ulemper ved at blive andelshaver På beboermødet den 23. april 2014 vil arbejdsgruppen nærmere redegøre for vort arbejde indtil

Læs mere

Beretningen her på afdelingsmødet vil tage udgangspunkt i den skriftlige beretning og alene omfatte nogle væsentlige emner fra beretningen.

Beretningen her på afdelingsmødet vil tage udgangspunkt i den skriftlige beretning og alene omfatte nogle væsentlige emner fra beretningen. Afdelingsmøde for Mariagervej 2 A-F afdeling 13. Mandag, den 7. september 2015 kl. 16.00. Tilstede fra boligforeningen var direktør Kenneth Taylor Hansen (KTH), Inspektør Thomas Petersen (TP), og Jette

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013 Sag 356/2012 Ejendomsselskabet X-gade ApS (advokat Carsten Led-Jensen) mod A (advokat Jesper Bang) og B (advokat Anne Louise Husen) I tidligere instanser

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08. Budget 2005-2008. 550 Boligstøtte

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08. Budget 2005-2008. 550 Boligstøtte Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08 Budget 2005-2008 550 Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Vedtaget i Byrådet: 7. oktober 2004 Administrativ: Borgerservice@htk.dk

Læs mere

1 af 5. Vedtægter. for. Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål

1 af 5. Vedtægter. for. Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er: Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba Boligorganisationen er en datterorganisation

Læs mere

4000 Roskilde. Poulsen. velkommen. 1. Valg af. selskabet. Tlf:

4000 Roskilde. Poulsen. velkommen. 1. Valg af. selskabet. Tlf: Til repræsentantskabett Parkvænget 25 4000 Roskilde Telefon: 46 30 47 00 Fax: 46 30 47 57 www.bosj.dk 20. april 2010 Referat af ekstraordinært repræsentantskabsmøde, torsdag den 8. april 2010, kl. 18.30

Læs mere

Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven. resultater af en spørgeskemaundersøgelse

Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven. resultater af en spørgeskemaundersøgelse Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven resultater af en spørgeskemaundersøgelse INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 5 2. Sammenfatning... 6 3. Omfanget af genudlejning efter 5, stk. 2... 8

Læs mere

KTH startede mødet med at byde de 10 fremmødte velkommen. Herefter gennemgik han kort dagsordenen.

KTH startede mødet med at byde de 10 fremmødte velkommen. Herefter gennemgik han kort dagsordenen. Afdelingsmøde for Vilh. Jensensvej/Højdevej afdeling 11. Onsdag, den 16. september 2015 kl. 17.00. Tilstede fra boligforeningen var direktør Kenneth Taylor Hansen (KTH), inspektør Thomas Petersen (TP)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 20. maj 2010

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 20. maj 2010 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 20. maj 2010 Sag 9/2009 (2. afdeling) E-Bolig A/S (advokat John Bjerre Andersen) mod Knud Erik Mathiasen (advokat Lars Helms, beskikket) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

REFERAT FRA EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING i AB Ålholmhus

REFERAT FRA EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING i AB Ålholmhus Sven Westergaards Ejendomsadministration A/S St. Kongensgade 24 B 1264 København K Journal nr. 585 29. januar 2007 REFERAT FRA EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING i AB Ålholmhus År 2007, tirsdag, den 23. januar,

Læs mere

DANSK SELSKAB FOR BOLIGRET

DANSK SELSKAB FOR BOLIGRET 18. NOVEMBER 2014 DANSK SELSKAB FOR BOLIGRET LEJENIVEAUER I AARHUS præsen TATION 1 OMKOSTNINGSBESTEMTE LEJEMÅL BRL 5, STK. 1 BRL 5, stk. 1: 5. Ved lejeaftalens indgåelse må lejen ikke fastsættes til et

Læs mere

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN)

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) SIDE 3 l 8 REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) I medfør af lov om almene boliger

Læs mere

Ejendomsforeningen Danmark

Ejendomsforeningen Danmark Ejendomsforeningen Danmark Kickoff-seminar DEL II Paradoksproblemet med huslejefastsættelse og energiforbedringer i lejeboliger v/ advokat Timmy Lund, Ejendomsforeningen Danmark Onsdag den 1. juni 2011,

Læs mere

Tillykke med den ny bolig

Tillykke med den ny bolig Tillykke med den ny bolig Vi håber, at du og din eventuelle familie bliver glad for den. Men vi ved, at mange små og store ting skal falde på plads, når man flytter ind i en ny bolig. En flytning er sjældent

Læs mere

VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP

VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP August 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 1. Tegn på skimmelsvamp... 4 2. Lovgrundlag... 5 2.1. Lejeloven... 5

Læs mere

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Konference Middelfart 13. november 2014 Søren Buggeskov 1 Oplæggets temaer Udfordringen Boligløsninger Hvem gør hvad og hvordan 2 2 Statsrevisorernes

Læs mere

Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål

Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Kirkegade 55, 6700 Esbjerg. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Boligforening. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted

Læs mere

Budget 2004-2007. 550 Boligstøtte

Budget 2004-2007. 550 Boligstøtte Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Sagsnr. 5-1-9/0803 Budgetdokument nr. 4-07 Budget 2004-2007 Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Behandlet i udvalget: 13/8 2003

Læs mere

Kompetenceplan. Lov om individuel boligstøtte Schultz Information VERSION 9. Administrationsgrundlag B I G O U Bemærkninger

Kompetenceplan. Lov om individuel boligstøtte Schultz Information VERSION 9. Administrationsgrundlag B I G O U Bemærkninger Kompetenceplan Lov om individuel boligstøtte Schultz Information VERSION 9 = Sagsbehandler TML = Teamleder/fagansvarlig AFL = Afsnits-/Afdelingsleder/Sektionsleder AFC = Afdelingschef UDV = Udvalg B =

Læs mere

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden Almene boliger finansiering og husleje Penge til lejligheden I en almen bolig, bestemmes huslejen af to slags omkostninger: 1 Driftsomkostninger (ejendomsskatter, forsikringer, udvendig vedligeholdelse,

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2010

Boligydelse og boligsikring 2010 Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Boligguide: Nu er ejerboligen er billigst

Boligguide: Nu er ejerboligen er billigst Boligguide: Nu er ejerboligen er billigst Nye tal viser, at man nu kan bo i en ejerlejlighed for under det halve af, hvad det koster at bo til leje eje eller leje Af Louise Kastberg, oktober 2012 03 Dyrt

Læs mere

Mod et retfærdigt og effektivt boligmarked

Mod et retfærdigt og effektivt boligmarked Mod et retfærdigt og effektivt boligmarked Anne Kristine Høj, specialkonsulent, og Jakob Roland Munch, specialkonsulent, Det Økonomiske Råds Sekretariat 1 Beregninger i artiklen dokumenterer, at de økonomisk

Læs mere

Ejendomsforeningen Danmark

Ejendomsforeningen Danmark Ejendomsforeningen Danmark Lægdommerkonference Boliglejeret udvalgte emner Torsdag den 12. juni 2014 Advokat Anne Louise Husen, Husen Advokater Udvalgte emner: 1. Blanketter regler og nye Højesteretsdomme

Læs mere

Andelsbolig - fra A til Z

Andelsbolig - fra A til Z Andelsbolig - fra A til Z Mulighederne er mange, når du skal beslutte dig for, hvilken type bolig du ønsker. Vi har samlet en masse nyttige oplysninger om andelsboliger, som du kan få god brug for, når

Læs mere

Vedtægter. Kapitel 1

Vedtægter. Kapitel 1 HAB Vedtægter 2015 side 1 Vedtægter For boligorganisationen HAB Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er HAB. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Haderslev Kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

BYFORNYELSE. Information om genhusning. ved byfornyelse

BYFORNYELSE. Information om genhusning. ved byfornyelse BYFORNYELSE Information om genhusning ved byfornyelse Information om genhusning ved byfornyelse Information om genhusning ved byfornyelse I denne folder kan du læse mere om, hvornår du har ret til genhusning,

Læs mere

Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo.

Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo. Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo. 07-08- 2008 De har rettet henvendelse til Statsforvaltningen

Læs mere

Vedtægter for Slagelse Boligselskab

Vedtægter for Slagelse Boligselskab Vedtægter for Slagelse Boligselskab Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Slagelse Boligselskab. stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted i Slagelse kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

BOLIGLEJERET LEJELOVGIVNINGEN

BOLIGLEJERET LEJELOVGIVNINGEN Indsæt billede: et billede skal du skifte til placeringen: PowerPointBilleder (L:), hvor alle Bech-Bruun billederne er gemt og Skift billede: Du skifter til et andet billede, ved at slette det eksisterende

Læs mere

Oversigt over bygningsmasse

Oversigt over bygningsmasse N O T AT 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-3053 Ref. PB Energieffektivisering Oversigt over bygningsmasse Bygningsbestand Den samlede bygningsbestand fordelt på anvendelser og ejerformer fremgår af tabel 1.

Læs mere

Vedtægter. for. Nykøbing Mors Andelsboligforening. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål

Vedtægter. for. Nykøbing Mors Andelsboligforening. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Nykøbing Mors Andelsboligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Nykøbing Mors Andelsboligforening. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Morsø Kommune.

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger Til samtlige kommuner Til de almene boligorganisationer Dato: 22. marts 2013 Kontor: Lovsekretariatet Almene boliger Sagsnr.: 2012-2652 Sagsbeh.: Karin Laursen Dok id: 383113 Ændring af lov om almene boliger

Læs mere

Vedtægter for Vojens Andels-Boligforening

Vedtægter for Vojens Andels-Boligforening Vedtægter for Vojens Andels-Boligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Vojens Andels-Boligforening Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Haderslev Kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Genhusning. Vejledning om genhusning i Skoleparken

Genhusning. Vejledning om genhusning i Skoleparken Genhusning Vejledning om genhusning i Skoleparken 11-12-2013 Indhold Genhusning hvad betyder det... 2 De fleste skal ikke genhuses... 2 Varig genhusning... 2 Skal jeg genhuses varigt?... 2 Bliver jeg hørt?...

Læs mere

Bilag 1 vedrørende beskikkelse af medlemmer til huslejenævn og beboerklagenævn, Syddjurs Byråds møde den 29. oktober 2014

Bilag 1 vedrørende beskikkelse af medlemmer til huslejenævn og beboerklagenævn, Syddjurs Byråds møde den 29. oktober 2014 1 of 5 Bilag 1 vedrørende beskikkelse af medlemmer til huslejenævn og beboerklagenævn, Syddjurs Byråds møde den 29. oktober 2014 Formand og suppleant: Syddjurs Byråd og Norddjurs Kommunalbestyrelse skal

Læs mere

Boligadministratorerne informerer

Boligadministratorerne informerer Boligadministratorerne informerer Hermed følger Boligadministratorernes nyhedsbrev nr. 2 i 2013. Hvis der er spørgsmål eller kommentarer til nyhedsbrevet, kan I henvende jer til jeres kontaktperson hos

Læs mere

Referat af ekstraordinær generalforsamling i A/B Nørre Allé 3 & Guldbergsgade 4

Referat af ekstraordinær generalforsamling i A/B Nørre Allé 3 & Guldbergsgade 4 Advokatfirmaet Fabritius Tengnagel og Heine EJENDOMSADMINISTRATIONEN 4-B A/S Anette Kirkeskov HD Andelsboligforeninger Ejerforeninger Udlejningsejendomme Erhvervsejendomme Referat af ekstraordinær generalforsamling

Læs mere

Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål

Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Boligforening Odense Stk. 2. Organisationen

Læs mere

Forældrekøb lejeindtægt udgifter

Forældrekøb lejeindtægt udgifter - 1 Forældrekøb lejeindtægt udgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Køb af bolig til familiemedlemmer eller andre nærtstående er blevet udbredt de senere år. Typisk er der tale om forældrekøb,

Læs mere

Bytte - bytte bolig. Hvordan får du styr på alle reglerne og de praktiske ting, når du vil bytte din bolig?

Bytte - bytte bolig. Hvordan får du styr på alle reglerne og de praktiske ting, når du vil bytte din bolig? Bytte - bytte bolig Hvordan får du styr på alle reglerne og de praktiske ting, når du vil bytte din bolig? DAB April 2003 Hvorfor bytte bolig? Det er svært at flytte Med de ventelisteregler, der gælder

Læs mere

Regulativ om tilskud fra Landsbygge fonden. til forbedrings- og opretnings arbejder mv. ( egen trækningsret )

Regulativ om tilskud fra Landsbygge fonden. til forbedrings- og opretnings arbejder mv. ( egen trækningsret ) Regulativ om tilskud fra Landsbygge fonden til forbedrings- og opretnings arbejder mv. ( egen trækningsret ) SIDE 3 l 8 Regulativ om tilskud fra Landsbyggefonden til forbedringsog opretnings arbejder mv.

Læs mere

Socialministeriet 5. november 2006

Socialministeriet 5. november 2006 Socialministeriet 5. november 2006 Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om anvendelsen af den almene boligsektors midler og den fremtidige

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

Lejeregulering og betalinger ud over lejen i boliglejemål

Lejeregulering og betalinger ud over lejen i boliglejemål Ejendomsforeningen Danmark Lejeregulering og betalinger ud over lejen i boliglejemål 25. november 2013 Juridisk konsulent Niklas B. Kejlskov, Ejendomsforeningen Danmark 1 Lejeregulering og betalinger ud

Læs mere

Vedtægter boligforeningen aab

Vedtægter boligforeningen aab Vedtægter boligforeningen aab Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen AAB, almen boligorganisation med begrænset ansvar. Boligforeningen er grundlagt den 12.

Læs mere

Penge til lejligheden. Almene boliger finansiering og husleje

Penge til lejligheden. Almene boliger finansiering og husleje Penge til lejligheden Almene boliger finansiering og husleje Når du bor i almen bolig, bestemmes huslejen af to slags omkostninger: 1 2 Driftsomkostninger (ejendomsskatter, forsikringer, udvendig vedligeholdelse,

Læs mere

L 200 Betænkning 1. Ændringsforslag 3. Indstillinger og politiske bemærkninger 2. Udvalgsarbejdet

L 200 Betænkning 1. Ændringsforslag 3. Indstillinger og politiske bemærkninger 2. Udvalgsarbejdet Til lovforslag nr. L 200 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Boligudvalget den 20. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om leje og lov om midlertidig regulering af boligforholdene

Læs mere

Udskrift af dombogen DOM. Afsagt den 13. april 2012 i sag nr. BS 32C-3810/2011: K/S af 1. august 2010 mod Mercedes-Benz Cph A/S. Sagsøgers påstand:

Udskrift af dombogen DOM. Afsagt den 13. april 2012 i sag nr. BS 32C-3810/2011: K/S af 1. august 2010 mod Mercedes-Benz Cph A/S. Sagsøgers påstand: Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 13. april 2012 i sag nr. BS 32C-3810/2011: K/S af 1. august 2010 mod Mercedes-Benz Cph A/S Sagsøgers påstand: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at der er kontraktmæssig

Læs mere

Udlejning af ejerboligen

Udlejning af ejerboligen - 1 Udlejning af ejerboligen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Flere læsere har fremsendt spørgsmål om udlejning af ejerboliger, som ikke har kunnet sælges på et kriseramt boligmarked. Jeg

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg

Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Cama-kollegierne Svendborg. Stk. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Referat af afdelingsmøde Afdeling 2 Præstehaven tirsdag, den 10. september 2013

Referat af afdelingsmøde Afdeling 2 Præstehaven tirsdag, den 10. september 2013 Referat af afdelingsmøde Afdeling 2 Præstehaven tirsdag, den 10. september 2013 Tilstede: 26 husstande Afdelingsbestyrelsen: Else Christensen Flemming Hansen Lene Hansen Lars Christensen Jytte Secher Anders

Læs mere

Alle værelserne har endvidere en indbygget hems af varierende størrelse, der af nogen bruges til arbejdsplads og andre til soveplads.

Alle værelserne har endvidere en indbygget hems af varierende størrelse, der af nogen bruges til arbejdsplads og andre til soveplads. ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 DK-8000 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014 Advokat Erik

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte Lovforslag nr. L 111 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 12. marts 2008 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag til Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte (Udbetaling af boligstøtte

Læs mere

Nedenfor er nærmere begrundet, hvorfor vi advarer mod at hæve tilslutningskravet til 60% af beboelseslejerne.

Nedenfor er nærmere begrundet, hvorfor vi advarer mod at hæve tilslutningskravet til 60% af beboelseslejerne. folketinget@ft.dk Folketinget Att.: By- og Boligudvalget Christiansborg 1240 København K 31. oktober 2014 J.nr. 33416 AT/AJ Lov om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber Vi

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 27 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 27 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 27 Offentligt Høringsudkast Dato: 8.12 2014 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2014-3030 Sagsbeh.: pel Dok id: Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger

Læs mere

UDENLANDSKE ERFARINGER

UDENLANDSKE ERFARINGER UDENLANDSKE ERFARINGER Hans Thor Andersen, Ph.D. Lektor Geografisk Institut Indledning projektets baggrund Henvendelse fra BL om at analysere udenlandske erfaringer. Fonden Realdania har finansieret projektet

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 205 Svar på Spørgsmål 3 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 205 Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 205 på Spørgsmål 3 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Boligpolitisk Program

Boligpolitisk Program Boligpolitisk Program Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 22. november 2014. Boligpolitisk Program 1.0 Indledning Boligen er en helt grundlæggende del af alle danskeres

Læs mere