FALDGRUBER KOGNITIVE. Det er. Antagelser om misbrug MISBRUG AF HENRIETTE MØLLER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FALDGRUBER KOGNITIVE. Det er. Antagelser om misbrug MISBRUG AF HENRIETTE MØLLER"

Transkript

1 MISBRUG AF HENRIETTE MØLLER KOGNITIVE FALDGRUBER Tematiseringen af afhængighed er den hovedåre, som terapien må følge, fordi det er kilden til relevant tænkning. Også selv om den kan konfrontere misbrugeren med hans manglende motivation. Det er udbredt at tale om sort-hvideller enten-eller-tænkning i forbindelse med kognitiv terapi. Med andre ord kan vi hos mange klienter identificere en umoden eller dysfunktionel dichotom tænkning, der indikerer behov for (behandlingsmæssig) nuancering eller revidering. Dichotom tænkning er en af de almindeligste former for kognitiv forvrængning. Ikke mindst i arbejdet med misbrug udgør dichotom tænkning en central udfordring, og her har jeg valgt eksklusivt at beskrive de problemstillinger i misbrugsbehandling, som knytter sig til denne kognitive forvrængningsform. I forbindelse med kognitiv misbrugsbehandling bliver dichotom tænkning yderligere interessant, fordi terapeuten ofte lader sig forføre med ind i det sorthvide univers. Jeg har tidligere været ansat ved en Alkoholrådgivning og har nu individuelle terapiforløb i privat praksis med en håndfuld hashmisbrugende unge mænd. Alkohol og hash dækker imidlertid ikke hele misbrugsbegrebet, der har stor bredde principielt spændende fra nævnte alkohol- og hashmisbrug til selvmutilering, mad- eller spillemisbrug og sågar misbrug af destruktive relationer (som fx forhold til voldelige partnere). Antagelser om misbrug Den første vigtige grundantagelse i denne artikel er, at de ofte negative, besværlige og ugunstige forhold, der 3 ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN

2 præger en misbrugers aktuelle tilværelse, ofte skyldes, og som hovedregel forværres, men i hvert fald fastholdes af personens misbrug. Deraf følger, at misbruget er en afgørende problemstilling at tage fat på, når man som psykolog har en klient, der ønsker et bedre liv. Den anden er, at misbrugeren ikke er i stand til at opnå positive ændringer i sin tilværelse, så længe misbruget opretholdes, fordi det virker destruktivt ind på hans integritet i både kognitiv, emotionel og adfærdsmæssig forstand. Den tredje, at klienten mangler reel motivation til at ændre sit liv, så længe hans afhængighed er ubesejret, fordi afhængigheden fastholder og netop lukrerer på rigide, destruktive kognitive og adfærdsmæssige mønstre. Disse antagelser gør det tvingende nødvendigt, at misbruget står øverst på problemlisten og dermed har højeste prioritet i behandlingskontrakten, så længe det ikke er afviklet. Motivationstemaet En misbruger har som hovedregel en ambivalent indstilling til at arbejde med og afvikle sit misbrug, når han eller hun gør sin entré i en behandlingsmæssig sammenhæng. Uanset om misbruget (eller noget helt andet) angives som årsag til, at klienten søger behandling, vil motivationsarbejde i forhold til misbrugsbehandling typisk skulle udgøre en omfattende indledende og ofte gennemgående del af substansen i behandlingsforløbet. Ofte vil det umiddelbart synes tilstræk- 4

3 keligt med en kort indledende motivationsafklaring, før der ydes hjælp til den konkrete adfærdsændring og tilstødende personlige problemstillinger. Men den efterfølgende udvikling i klientens omgang med misbrugsobjektet vil typisk lige så ofte afspejle et behov for at genoptage motivationstemaet. Dette naturligvis hvis eller når klienten efter kortere eller længere tid genoptager sin misbrugsadfærd. Hvis ikke det har vist sig allerede indledningsvist, vil det ofte være her, misbrugerens sort-hvid tænkning kan iagttages. Dichotom tænkning De fleste misbrugere har en lang, ofte flerårig misbrugskarriere som baggrund for at opsøge behandling. Deraf kommer som oftest også flere selvforanstaltede og halvhjertede forsøg på at afvikle misbruget. Disse i sagens natur mislykkede forsøg danner en væsentlig baggrund for det, jeg vil betegne som misbrugerens sorte tænkning. Den kan have forskellige fortegn afhængig af de personlige skemaer. Men typisk vil antagelser som Jeg har ingen viljestyrke, Jeg har et alkoholgen, Jeg er magtesløs over for stoffet, Jeg kan ikke klare mig uden stoffet, Jeg er en slet person, Jeg er ikke bedre værd, Min rygning/tvangsspisning/drikkeriet er en uafvendelig konsekvens af mit håbløse liv osv. præge sort tænkning. Det er her, den magtesløse, fatalistiske misbrugstænkning er styrende, hvor misbrugeren overgiver sig til forestillingen om sin hjælpeløshed og eventuelt til decideret selvdestruktiv udøvelse af misbrugsadfærden. Som oftest er den sorte tænkning ikke alene om at berettige misbruget, som typisk får supplerende næring af en kontrasterende hvid tænkning. Misbrugeren finder med andre ord sin selvopretholdende drift i opponenten som jeg betegner den hvide tænkning. Denne består omvendt i en form for negligering af misbruget. Enten ved en decideret eliminering af et egentligt misbrug : Jeg drikker ikke mere end alle andre, Det er helt misforstået at se hashrygning som en afhængighedsproblematik, Jeg kan sagtens styre det, Alle mine veninder skærer også i sig selv, når de er kede af det osv. Eller ved en radikal nedtoning af konsekvenserne ved misbruget: Der er aldrig nogen, der har kunnet sætte en finger på mit arbejde, Min kone/mine venner har aldrig beklaget sig, Jeg drikker aldrig, når jeg er sammen med mine børn osv. Det er også her, vi finder forherligelsen af rusen eller sågar nyttetænkningen i forbindelse med misbrugsadfærden. Fx Det hjælper at drikke lidt alkohol, når jeg skal begå mig blandt andre, Mine problemer forsvinder, når jeg skærer i mig selv, Jeg bliver mere rolig og kan bedre sove, når jeg ryger hash. Som det ses, kan samtlige eksempler tjene som faciliterende antagelser i til at opretholde misbruget. De fleste misbrugere, der i perioder forsøger at afvikle deres misbrug, har 5

4 en cyklus, der kort beskrevet består af en vekselvirkning imellem sort og hvid tænkning. Det kan fx se sådan ud: En lang (indledende) fase præget af hvid tænkning, hvor misbruget ikke betragtes som et misbrug eller ikke som problematisk. Derefter en periode, hvor konsekvenser som fyring fra jobbet og fysiske symptomer fremkalder sort tænkning (en overidentificering med misbrugerpersonligheden afstedkommer et skævt fokus på personlige fejl/mangler frem for på problemerne som affødt af misbruget). Denne umiddelbare problemindsigt kan men gør ikke nødvendigvis imidlertid afstedkomme en adfærdsændring i form af misbrugsophør. Men så snart de negative konsekvenser af misbruget er kommet på afstand, hvilket kan være et tidsperspektiv fra timer til år, vil den hvide tænkning og dermed trang være tilbøjelig til at friste misbrugeren til at genoptage sit misbrug osv. Behandlingsmæssige xfaldgruber På flere stadier i cyklussen kan terapeuten lade sig forføre ind i den sort-hvide tænkning. Det gælder såvel der, hvor klienten angiver, at han sagtens kan stoppe sit misbrug, uden at det behøver særskilt opmærksomhed (terapeutens hvide tænkning: Der er ikke indikation for behandling eller Fint, så kan vi tage hul på det, der virkelig er relevant ), som der, hvor klienten angiver, at hans misbrug skyldes hans manglende selvværd, problemer fra barndommen, sociale angst eller lignende (terapeutens sorte tænkning: Denne klient har det alt for skidt med sig selv til at kunne klare sig uden dope. Det vil være nødvendig med en massiv indsats over for hans aktuelle eller historiske problemer, hvis vi overhovedet skal oparbejde en chance for, at han vil kunne ophøre med sit misbrug. ) Problemet i en sådan cyklus er faren for, at den egentlige problemstilling, afhængigheden, aldrig tematiseres og dermed bearbejdes. Det er dette in-between, som klientens sort-hvid-tænkning aldrig formår at gribe om, og derved bliver hans cyklus uendelig, hvis ikke terapeuten opfanger den og introducerer den. Såvel tænkningen: Jeg er håbløs som Jeg har ikke noget (væsentligt) problem er typiske rigide antagelser hos misbrugeren, som tjener misbruget ved at fjerne fokus fra det reelle problem afhængigheden. Og i sagens natur er ingen af dem bæredygtige som for andringsskabende i forhold til at afvikle misbruget. Tværtimod er denne dichotome tænkning et produkt af og en bærende kraft i afhængigheden. Ofte har misbrugeren også før misbruget haft tilbøjelighed til rigid sort-hvid-tænkning, men den dichotome tænkning forstærkes af misbruget. Såvel tankerne Der sker ikke noget ved at tage en enkelt øl, se min (voldelige) eksmand én enkelt gang, købe et lillebitte skrabelod som tankerne Jeg kan ikke klare mig uden alkohol, Jeg fortjener ikke bedre, Jeg har ingen viljestyrke virker i sagens natur forstærkende på misbruget. To eksempler På et tidspunkt havde jeg et længere forløb med en mand, som formåede at afvikle sit mangeårige alkoholmisbrug. Et år efter han var stoppet med at drikke, erklærede han sig forbløffet over en ny iagttagelse: Han havde opdaget, at han faktisk slet ikke så så tungt på fejl mere. Hvis han lavede en fejl på sit arbejde, så gjorde han sit bedste for at rette op på det, men kunne tilgive sig selv uden at tage det så tungt. Mens han var misbrugende, var fejl en katastrofe, tegn på hans uduelighed og en god grund til at drikke (sort tænkning). Omvendt havde jeg et forløb med en kvinde, som flere gange i løbet af terapien genoptog kontakten til den partner, som havde slået hende. Hun var fysisk mærket af det, havde traumatiske stressreaktioner og trak sig tilbage fra sociale sammenhænge, fordi omverdenen ikke anerkendte hendes partnervalg. Alligevel vendte hun tilbage til ham gentagne gange ud fra antagelsen om, at han ikke ville gøre det igen (hvid tænkning), eller at hun selv var skyld i, at han gjorde det (sort tænkning). I terapien fastholdtes et nysgerrigt fokus på disse antagelser, og først da hun udviklede et mere realistisk syn på konsekvenserne af sin dichotome tænkning, kunne hun be- 6

5 gynde at beskæftige sig med at bearbejde sin egen afhængighed/selvdestruktive adfærd. Eksemplerne viser ganske godt, hvordan både hvid (urealistisk positiv) og sort (urealistisk negativ) tænkning kan virke uhyre understøttende eller legitimerende på den trang til misbrugsadfærd, der naturligt vil følge af en afhængighedsproblematik. Derfor er de hovedindgangen til en behandlingsindsats mod misbruget. Afhængigheden Faldgruberne i behandlingen er med andre ord dels, at terapeuten kan overse og understøtte klientens hvide tænkning ved at undervurdere problemet eller betragte klienten som værende i stand til umiddelbart på egen hånd at håndtere eller afvikle den misbrugende adfærd. Dels kan terapeuten lave den fejlslutning at betragte klienten som offer eller ude af stand til at tage affære i forhold til sit misbrugsproblem. I begge tilfælde bibringer terapeuten ikke misbrugeren nogen reel mulighed for en terapeutisk udvikling og dermed hjælp mod misbruget. Hvis terapeuten derimod er i stand til at fastholde afhængigheden som en hovedlinje i behandlingen, kan han etablere et relevant og brugbart udviklingsrum for klienten. Med stadfæstelse af afhængighedsproblematikken som et centralt omdrejningspunkt i behandlingen anerkender han både, at klienten har et reelt problem (afhængigheden manifesteret i misbruget), og at han har mulighed for at ændre på det (fordi problemet ikke er ham, men hans misbrugsadfærd). Behandlingen Med fokus på afhængigheden menes konkret at bruge den kognitive udforskning til at udfordre såvel sort som hvid tænkning med henblik på at introducere relevant tænkning. Dette sker fx gennem den sokratiske udspørgen til klientens automatiske hvide og sorte tænkning. I første omgang vil det typisk være relevant at udforske den hvide tænkning. Som fx når min klient ikke har røget hash i flere måneder og genopstarter med en fredagskoger ud fra antagelsen: Det går fint, for jeg kan sagtens klare min hverdag nu, og denne gang falder jeg ikke i, for mit nye job er så vigtigt for mig. Så vil jeg terapeuten interessere mig for og spørge til, hvad der sker om lørdagen. Tja, så er trangen til at ryge igen øget. Og hvad sker der så? I løbet af nogle uger i denne pinsel (som trangen er), så vil jeg også ryge om lørdagen. Og så I løbet af X antal uger vil jeg tænke, at mit arbejde alligevel er dødkedeligt, og at jeg hellere vil have et sjovt liv med (hash- )rus. Og så dropper jeg igen ud. 7

6 Op imod den automatiske positive hvide tænkning er opstået et dybt relevant afhængighedstema, nemlig trang (som et fænomen, der akkumuleres af omgang med misbrugsobjektet). Samtidig opstår det andet nødvendige arbejdspunkt, den automatiske negative sorte tænkning. I forbindelse med en udforskning som den ovenstående spørger jeg en anden klient til, hvordan han meningssætter vores terapeutiske afdækninger. Det viser sig, at han bruger dem til at slå sig selv i hovedet med og bekræfte, at han er uduelig, værdiløs og håbløs! Jeg spørger til, hvilke følelser og adfærd dette akkumulerer. Han svarer, at det gør ham opgivende, og dette fremmer yderligere drikketrang. Det interesserer jeg mig for og spørger ind til, hvordan han kobler disse ting: erkendelsen af sin trang, og at han dermed skulle være håbløs. Jo, han mener, at når han ikke kan undlade at drikke, må det være tegn på, at han er en dårlig eller håbløs person. Kunne man, spørger jeg, forestille sig, at man kunne tænke anderledes om dette? Hvis ikke han selv kan, kan jeg foreslå et alternativ til overvejelse: At hans afhængighed gør det uhyre vanskeligt for ham at undlade drikkeadfærd, så længe han udsætter sig for trangfremkaldende adfærd ((små) doser alkohol). Med andre ord at det er urealistisk for hvem som helst at skulle afholde sig fra misbrugsadfærd, så længe de ikke har taget en seriøs beslutning om ikke at udsætte sig selv for deres afhængighedsobjekt. Op imod den automatiske negative sorte tænkning er opstået et andet dybt relevant tema: handlemulighed (konkret forstået som muligheden for at afværge misbrugsadfærd ved at undgå omgang med misbrugsobjektet). Eksemplerne på kognitiv bearbejdning tjener til at belyse, hvordan væsentlige elementer i misbrugsbehandling kan introduceres og initiere relevant tænkning som følger: Af misbrug følger trang. Trang er udtryk for afhængighed. Afhængighed kræver bevidst beslutning om ændring (hvis det ønskes). Beslutningen kræver konkret adfærdsændring (at undgå trangfremkaldende situationer og adfærd) Et yderligere eksempel illustrerer dette: Jeppe skal til fest efter ikke at have røget hash og drukket alkohol i flere uger. Han mærker markant bedring i alle livsforhold som følge af sin adfærdsændring. I morgen skal han til fest. Han ved, at når eller hvis han drikker alkohol, vil han også falde i og ryge hash (relevant tænkning). Han indleder imidlertid sessionen med udtalelsen, at han håber, han kan lade være at drikke alkohol og dermed ryge hash til festen i morgen. Jeg er nysgerrig efter, hvad han mener med håber Det viser sig, at Jeppe sætter sin lid til, at hans nyvundne erkendelse af sammenhængen mellem alkohol og hashrygning vil afholde ham fra at drikke alkohol til festen (hvid tænkning). Jeg forfølger dette yderligere ved at spørge til, hvordan han konkret forestiller sig at hans indsigt vil gøre en forskel, når han står foran fadølsanlægget. Det viser sig, at han egentlig ikke forventer, at indsigten vil gøre en forskel. Faktisk erkender han har han ikke taget en egentlig beslutning om, at han ikke vil drikke til festen og dermed at han ikke vil ryge hash Sessionen slutter der. Der er imidlertid væsentlige positive skridt: Jeppe anerkender, at forandringen ikke kommer ud af det blå, dvs. ved indsigten alene (= opgør med hvid tænkning). I kraft af vores samtale konfronteres han samtidig 8

7 med, at hans (mulige) recidiv ikke skyldes hans ringe person og svage karakter hvilket han ellers ville have tænkt næste dag, hvis han faldt i men at han derimod ikke har taget en reel beslutning i forhold til sin afhængighed (= en samtidig udfordring af hans sorte tænkning). Tematiseringen af afhængighed er den hovedåre, som terapien må følge, selv om den kan konfrontere misbrugeren med hans manglende motivation, fordi det er kilden til relevant tænkning. Fokus på afhængighed giver ham mulighed for at erkende sit ansvar gennem sine handlemuligheder over for misbruget og tydeliggør samtidig, at den endelige beslutning om misbrugsophør såvel som den konkrete adfærdsændring er hans og udgår fra ham, når eller hvis han ønsker at realisere det. Ligesom det samtidig anerkender, at en ændring af misbrugsadfærden bestemt ikke er nem. Henriette Møller, privatpraktiserende psykolog 9

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Uge 5+6: TRIN 3 Session Socialt fokus, - indtil den unge kan stå på egne ben

Uge 5+6: TRIN 3 Session Socialt fokus, - indtil den unge kan stå på egne ben Samtalens indhold Oversigt: Uge 1+2: TRIN 1 Session 1-6. Medicinsk fokus, 0-12 dage efter ophør Uge 3+4: TRIN 2 Session 7-12. Psykologisk fokus, -21 dage efter ophør Uge 5+6: TRIN 3 Session 13-18. Socialt

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Kognitiv miljøterapi

Kognitiv miljøterapi Kognitiv miljøterapi Bente Borg, sygeplejerske, MCN, Klinisk kvalitetskoordinator bente.borg@regionh.dk Marina Nielsen, sygeplejerske, MCN, klinisk oversygeplejerske marina.nielsen@regionh.dk Psykiatrisk

Læs mere

Kognitiv uddannelse Misbrug: Forståelse og behandling

Kognitiv uddannelse Misbrug: Forståelse og behandling Kognitiv uddannelse Misbrug: Forståelse og behandling Sårbare team og familieambulatoriet, Skejby Sygehus 3. december 2012 Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt

Læs mere

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT)

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT) 3 fl brochure orden i kaos juni 2014FINAL:Layout 1 24/06/14 09.55 Page 3 ORDEN I KAOS Dialektisk adfærdsterapi (DAT) DAT er en kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsmetode til kaotiske og selvdestruktive

Læs mere

kognitiv center Misbrug

kognitiv center Misbrug Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Håndtering af stof- og drikketrang

Håndtering af stof- og drikketrang Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Grundprincipper i kognitiv terapi

Grundprincipper i kognitiv terapi Grundprincipper i kognitiv terapi Introduktionskursus Stop Ung Dag 1 17. november 2015 Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus Dagsorden Grundprincipper

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Overordnet rummer kriseplanen udforskning af to områder: Udforskning af de mentale tilstande i forbindelse med adfærden. Hvad ligger bag adfærden?

Overordnet rummer kriseplanen udforskning af to områder: Udforskning af de mentale tilstande i forbindelse med adfærden. Hvad ligger bag adfærden? Kriseplan (inspireret af Bateman & Fonagy, 2007, Rossouw, 2012) Sammen med barnet/den unge/den voksne laver den professionelle en kriseplan i forhold til en bestemt form for destruktiv eller selvdestruktiv

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Misbrugsbehandling Voksen akademisk kursus KTCÅ

Misbrugsbehandling Voksen akademisk kursus KTCÅ Misbrugsbehandling Voksen akademisk kursus KTCÅ Modul 5, dag 2 11. september 2013 Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus Program 9.00-12.00 Fokusområder

Læs mere

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 Spørgsmål: Hvorfor er din krop (form, vægt, udseende, almen sundhed

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Recke & Hesse 2003. Kapitel. Kriseplan

Recke & Hesse 2003. Kapitel. Kriseplan Recke & Hesse 2003 Kapitel 3 Kriseplan En kriseplan er en handlestrategi som træder i kraft, hvis du ikke overholder de regler, du har lavet for dig selv omkring rusmidler. Hvis du eksempelvis har valgt

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Rusmiddelcentret 01-01-2015

Rusmiddelcentret 01-01-2015 GLADSAXE KOMMUNE # Frifrahash - Når du vil videre i dit liv Rusmiddelcentret 01-01-2015 1 Indehold FASE 1 VELKOMMEN TIL... 3 SKEMA 1 IDENTIFIKATION AF PROBLEMOMRÅDET... 3 FASE 2 HVILKE OMRÅDE VIL DU FOKUSERE

Læs mere

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser.

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser. Program Teori Demonstrationer KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis Temadag for Hoved- og Introduktionsuddannelseslæger, 28. januar 2013. 08.30-09.45 Den kognitive model - Grundbegreber 09.45-10.00 Pause

Læs mere

Adfærdsændring og motivation Socialpsykiatrisk Center Grønnehaven 25. oktober 2016

Adfærdsændring og motivation Socialpsykiatrisk Center Grønnehaven 25. oktober 2016 Adfærdsændring og motivation Socialpsykiatrisk Center Grønnehaven 25. oktober 2016 Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus 1 Program 8.15-11.30

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling 8 si brochure kropsterapiny:layout 1 19/09/13 13.27 Page 2 KROPSTERAPI I KKUC s traumebehandling Helhed og forskellighed KKUC s traumebehandling tager udgangspunkt i det hele menneske. At mennesket er

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

www.psykologcentret.dk

www.psykologcentret.dk Mens I venter kan I scanne QR koden og besøge vores hjemmeside Mestring og Mestringsstrategier med udgangspunkt i Psykolog Lisbeth Rasmussen www.psykologcentret.dk Hvad vil det sige at arbejde efter? Den

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

kvinder er ikke længere et tabu i Danmark, hed det i indbydelsen

kvinder er ikke længere et tabu i Danmark, hed det i indbydelsen PROJEKT AF REDAKTØR JØRGEN CARL Alternativ til Fire psykologer i Roskilde er de første herhjemme, som arbejder med en norsk model for behandling af mænd, der er voldelige mod deres partner. Pæne og velfungerende

Læs mere

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT)

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT) 8 si brochure orden i kaos:layout 1 29/01/13 13.17 Page 2 ORDEN I KAOS Dialektisk adfærdsterapi (DAT) DAT er en kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsmetode til kaotiske og selvdestruktive klienter med

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Jens Einar Jansen, psykolog i OPUS Rigshospitalet jens.einar.jansen@rh.regionh.dk Kristin Munch Ryg, psykolog i OPUS Bispebjerg kryg0001@bbh.regionh.dk Psykoedukation

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

At gå i behandling og gå fra den igen

At gå i behandling og gå fra den igen STOF nr. 20, 2012 At gå i behandling og gå fra den igen - Jeg har ofte undret mig over, hvorfor misbrugere, som har behandlersystemet i ryggen, alligevel ikke formår at bryde ud af deres stofmisbrugende

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Ung og sund Du bestemmer

Ung og sund Du bestemmer Ung og sund Du bestemmer Vejledning rådgivning Hvem bestemmer emnet, målet og vejen dertil? Afsenderperspektiv Autoritært eksperten udtaler sig Vurderende fordømmende, Moraliserende Ikke deltager centreret

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Prolonged Exposure Therapy! Kognitiv adfærdsterapeutisk metode udviklet af Edna Foa fra Center for Study of

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR

HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR STOFRÅDGIVNINGEN TILBYDER BEHANDLINGSFORLØB TIL UNGE OP TIL 25 ÅR, DER HAR ET SKADELIGT FORBRUG AF ILLEGALE RUSMIDLER SOM HASH, KOKAIN

Læs mere

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder)

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for OCD (Obsessive Compulsive

Læs mere

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge

Læs mere

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 AGENDA PTSD og borderline Min Plan Veteranstrategi i Randers Kommune PTSD OG BORDERLINE PTSD Post traumatisk belastningsreaktion (Post Traumatic Stress Disorder.)

Læs mere

Vurderingsark. til at vurdere en persons motivation til at forandre en adfærd. University of Rhode Island Change Assessment Scale (URICA)

Vurderingsark. til at vurdere en persons motivation til at forandre en adfærd. University of Rhode Island Change Assessment Scale (URICA) Vurderingsark til at vurdere en persons motivation til at forandre en adfærd University of Rhode Island Change Assessment Scale (URICA) De følgende udsagn beskriver, hvordan en person kan føle, når han/hun

Læs mere

Den Motiverende Samtale

Den Motiverende Samtale Den Motiverende Samtale En introduktion til metoden og det teoretiske grundlag Gregers Rosdahl cand. mag. i filosofi, medlem af Motivational Interviewing Network of Trainers Indledning og formål At give

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov OCD foreningen Århus Universitetshospital Skejby 23/2/2010 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov Kognitiv terapeutisk model for tvangssymptomer Udløsende

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Åbenhed om psykisk sygdom giver tættere venskaber

Åbenhed om psykisk sygdom giver tættere venskaber Åbenhed om psykisk sygdom giver tættere venskaber Ofte er unge, der har eller har haft en psykisk sygdom, nervøse for at fortælle deres venner, hvordan de har det. Det har de dog i mange tilfælde ikke

Læs mere

Kognitive Grundmodeller

Kognitive Grundmodeller ARTIKEL Lene Metner & Peter Storgård, PsykologCentret Viborg (2007): Kognitive Grundmodeller Udgivet på www.krap.nu ( www.krap.nu/modeller.pdf) Kognitive Grundmodeller Når vi arbejder kognitivt, er vores

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut. Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN

Læs mere

NYHEDSBREV. MINDinstitute. Oktober 2011. Oversigt. MINDinstitute. Nyhedsbrev nr. 1/Oktober 2011 METTE HOLM PSYKOLOGERNE

NYHEDSBREV. MINDinstitute. Oktober 2011. Oversigt. MINDinstitute. Nyhedsbrev nr. 1/Oktober 2011 METTE HOLM PSYKOLOGERNE 1 Nyhedsbrev nr. 1/Oktober 011 NYHEDSBREV Oktober 011 METTE HOLM PSYKOLOGERNE Oversigt Claus Bech, vores nye praktikant Ny terapeut Bianca Dobrawa 3 Kontakt ligger på Bushøjvænget I Højbjerg og er sammensat

Læs mere

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Til dig som vil i behandling på behandlingsafdelingen SØ i Statsfængslet i Nyborg Er du med på en helt ny deal? Disse linjer er skrevet til dig,

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen. p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 beslutning Denne plan for samtalen vil være relevant, når rådgiver og klient i fællesskab vurderer, at motivationen og kendskabet til egen rygning skal styrkes, før der

Læs mere

Fraværende Utilstrækkeligt Gennemført Udmærket gennemført 0 1 2 3 4 5

Fraværende Utilstrækkeligt Gennemført Udmærket gennemført 0 1 2 3 4 5 Dette evalueringsskema har til hensigt at hjælpe dig med at kunne evaluere din egen stil og dine interventioner. Det er også en guide til planlægning af behandlingen og en hjælp til at styrke din egen

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

ARES Regelsæt. Vi forventer at alle læser hele regelsættet igennem, det er på 7 sider, så det burde være til at overkomme.

ARES Regelsæt. Vi forventer at alle læser hele regelsættet igennem, det er på 7 sider, så det burde være til at overkomme. ARES Regelsæt ARES er ikke tænkt som et regeltungt scenarie, men vi synes nu alligevel, at der skal være muligheder for kamp og lidt hurlumhej, så nedenstående vil dække det mest basale. Er der ting som

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010 Kvalitetsstandarder Viljen til forandring august 2010 Motivationsforløb for unge med et problematisk forbrug af euforiserende stoffer At motivere den unge til at arbejde med sit forbrug At formidle viden

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Kursusforløb i kognitiv adfærdsterapi ved alkoholproblemer

Kursusforløb i kognitiv adfærdsterapi ved alkoholproblemer Kursusforløb i kognitiv adfærdsterapi ved alkoholproblemer inddragende et familieorienteret perspektiv for alkoholbehandlere i offentlig ambulant alkoholbehandling. Formål Kursusforløbets formål: At give

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Mental Træning og om at Score

Mental Træning og om at Score Mental Træning og om at Score Af Finn Havaleschka Mental Træning og om at Score. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute. Dit Mentale Scorekort Det mentale scorekort handler ikke om at score det andet

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

Spørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen. Sundhedstjenesten

Spørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen. Sundhedstjenesten Spørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen Sundhedstjenesten Edinburgh skemaet Du har født for nogle måneder siden. De følgende 10 spørgsmål skal belyse, hvordan du har haft det i løbet af de sidste 7 dage

Læs mere

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker.

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker. ADD Viden - Forståelse - Håndtering 1/6 Fra fordomme til viden En person med ADD kan ofte have en opfattelse af sig selv som doven, dum, ligeglad, ugidelig, og mange andre negative opfattelser. Dette er

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91 OTTENDE TRIN: Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og blev villige til at gøre det godt igen over for dem alle. 6. Kapitel Handling Læs fra sidste afsnit på side 90 til første

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har

Læs mere

Arbejdsark alkohol og stoffer

Arbejdsark alkohol og stoffer 1 Vibeke Zoffmann 04-01-2007 Arbejdsark alkohol og stoffer 2 Vibeke Zoffmann Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 04-01-2007 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir

Læs mere