FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE"

Transkript

1 FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE Dette faktaark indeholder nøgletal om indvandrere og efterkommere i Danmark. Der er fokus på befolkningstal, uddannelse og beskæftigelse. Faktaboks 1 Udvalgte nøgletal Pr. 1. januar 2012 var der i alt indvandrere og efterkommere i Danmark, svarende til 10,4 pct. af den samlede befolkning. To ud af tre indvandrere og efterkommere i Danmark har ikke-vestlig oprindelse, mens en ud af tre har vestlig oprindelse. Ti ud af landets 98 kommuner huser samlet set knap halvdelen af alle indvandrere og efterkommere i Danmark, og ca. 30 pct. af samtlige indvandrere og efterkommere bor i landets to største kommuner København og Aarhus. 67 pct. af de årige efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Blandt kvinder med dansk oprindelse er det tilsvarende tal 65 pct. Blandt de årige er det ligeledes efterkommerkvinderne med ikke-vestlig oprindelse, der indtager førerpositionen. 42 pct. er i gang med en videregående uddannelse. Det tilsvarende tal for kvinder med dansk oprindelse er 41 pct. Halvdelen af de årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er i beskæftigelse. Den laveste beskæftigelsesfrekvens findes blandt indvandrerkvinder med ikke-vestlig oprindelse (44 pct.). Den mest markante forskel i beskæftigelsesfrekvensen findes blandt årige kvinder. Forskellen mellem kvinder med dansk oprindelse og kvinder med ikke-vestlig oprindelse er 41 procentpoint. Beskæftigelsesfrekvensen toppede blandt indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse i Derefter skete der et fald, som var størst for mænd med ikkevestlig oprindelse. Den højeste beskæftigelsesfrekvens blandt indvandrere med ikke-vestlig oprindelse i aldersgruppen år findes blandt personer med en videregående eller en erhvervsfaglig uddannelse fra Danmark. Især de mellemlange videregående uddannelser giver indvandrere adgang til beskæftigelse. Blandt efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i samme aldersgruppe er beskæftigelsesfrekvensen højest, hvis personen har en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse fra Danmark. 1

2 1 BEFOLKNINGSTAL 1.1 Indvandrere og efterkommere i Danmark Pr. 1. januar 2012 var der i alt indvandrere og efterkommere i Danmark, svarende til 10,4 pct. af den samlede befolkning, jf. figur 1. Figur 1 Danmarks befolkning fordelt på herkomst, pr. 1. januar 2012, pct. 7,9 % 2,5 % 89,6 % Indvandrere Efterkommere Personer med dansk oprindelse Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02. 6,8 pct. af befolkningen i Danmark er indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse, mens de resterende 3,6 pct. indvandrere og efterkommere har vestlig baggrund, jf. tabel 1. 2

3 Tabel 1 Danmarks befolkning fordelt på oprindelse og herkomst, pr. 1. januar 2012, pct. og antal Ikke-vestlig oprindelse Personer Andel af hele befolkningen Indvandrere ,7 % Efterkommere ,1 % I alt ,8 % Vestlig oprindelse Indvandrere ,2 % Efterkommere ,3 % I alt ,6 % Alle indvandrere og efterkommere ,4 % Dansk oprindelse ,6 % Hele befolkningen ,0 % Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF Oprindelse Som det fremgår af figur 2, har knap 60 pct. af indvandrerne ikke-vestlig oprindelse, og blandt efterkommere har langt hovedparten (86 pct.) en ikke-vestlig oprindelse. 3

4 Figur 2 Indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelse, pr. 1. januar 2012, pct. og antal 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 40,6 % ( ) 59,4 % ( ) Indvandrere Ikke-vestlig oprindelse 13,9 % (19.332) 86,1 % ( ) Efterkommere Vestlig oprindelse Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02. Knap 60 pct. af alle indvandrere og efterkommere, bosat i Danmark, har oprindelse i 15 lande, jf. tabel 2. Personer med tyrkisk baggrund udgør den største gruppe. Ca. hver tiende indvandrer og efterkommer i Danmark hører til denne gruppe. De 3 næststørste grupper udgøres af personer, som stammer fra Polen (5,5 pct.), Tyskland (5,4 pct.) og Irak (5,1 pct.). 4

5 Tabel 2 Indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelsesland, pr. 1. januar 2012, pct. og antal Indvandrere Efterkommere I alt Andel af alle indvandrere og efterkommere i Danmark Tyrkiet ,4 % Polen ,5 % Tyskland ,4 % Irak ,1 % Libanon ,2 % Bosnien-Hercegovina ,8 % Pakistan ,7 % Somalia ,9 % Jugoslavien (eks.) ,9 % Norge ,8 % Iran ,8 % Sverige ,6 % Afghanistan ,5 % Vietnam ,5 % Storbritannien ,3 % Øvrige lande ,5 % Alle lande ,0 % Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF Vandringer Som det fremgår af tabel 3, forlod knap indvandrere og efterkommere Danmark i I det samme år er der indrejst godt nye indvandrere og efterkommere til landet, hvilket indebærer, at der er indrejst godt indvandrere og efterkommere netto i

6 Tabel 3 Vandringer fordelt på oprindelse og herkomst, 2011, antal Indvandring Udvandring Nettoindvandring Ikke-vestlig oprindelse Indvandrere Efterkommere I alt Vestlig oprindelse Indvandrere Efterkommere I alt Alle indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Hele befolkningen Anm. 1: Bemærk, at der er en væsentlig forskel mellem nettoindvandringen og befolkningstilvæksten. En vigtig grund til dette er fødsler og dødsfald, samt at der i nettoindvandringen ikke tages højde for de personer, der har forladt landet uden at oplyse det til myndighederne. Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMVAN1. Figur 3 viser udviklingen i nettoindvandringen (indvandrede minus udvandrede) fordelt på oprindelse. Perioden fra 2000 til 2004 karakteriseres ved, at nettoindvandringen forbliver på nogenlunde det samme niveau for indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse og er faldende for personer med ikke-vestlig oprindelse. Fra 2004 til 2008 er nettovindvandringen fra vestlige lande stigende. I samme periode er nettoindvandringen for indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse først uændret. Derefter begynder den at stige. Siden 2008 er nettoindvandringen stagneret for personer med ikke-vestlig oprindelse, mens den først er faldet og senere steget for personer med vestlig oprindelse. 6

7 Figur 3 Nettoindvandring fordelt på oprindelse, , antal Ikke-vestlig oprindelse Vestlig oprindelse Dansk oprindelse Anm. 1: Bemærk, at der er en væsentlig forskel mellem nettoindvandringen og befolkningstilvæksten. En vigtig grund til dette er dødsfald og fødsler, samt at der i nettoindvandringen ikke tages højde for de personer, der har forladt landet uden at oplyse det til myndighederne. Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMVAN1. Det er stort set de samme oprindelseslande, der har den største indvandring og udvandring. Oversigten over disse lande fremgår af figur 4. Langt de fleste af landene er kendetegnet ved positiv nettoindvandring. Den eneste gruppe, som havde negativ nettoindvandring i 2011, er indvandrere og efterkommere med islandsk oprindelse. Grupper af personer med rumænsk, litauisk og polsk baggrund havde den højeste positive nettoindvandring. 7

8 Figur 4 De største oprindelseslande, opgjort efter antallet, der indvandrede og udvandrede i 2011, antal Island Sverige Kina Ukraine Filippinerne Indien Norge Litauen USA Tyskland Rumænien Polen Indvandring Udvandring Anm. 1: Bemærk, at der en væsentlig forskel mellem nettoindvandringen og befolkningstilvæksten. En vigtig grund til dette er dødsfald og fødsler, samt at der er i nettoindvandringen ikke tages højde for de personer, der har forladt landet uden at oplyse det til myndighederne. Anm. 2: 10 oprindelseslande med det største antal af indvandrere og efterkommere, som indvandrede i 2011, og 10 oprindelseslande med det største antal af indvandrere og efterkommere, som udvandrede i 2011, er inkluderet i figuren. Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMVAN Udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark Det samlede antal af indvandrere og efterkommere voksede med godt personer i perioden Det betyder, at indvandrere og efterkommeres andel af den samlede befolkning er vokset med 7,4 procentpoint siden 1980 fra 3,0 pct. i 1980 til 10,4 pct. i 2012, jf. figur 5. 8

9 Figur 5 Indvandrere og efterkommeres andel af den samlede befolkning fordelt på oprindelse 1. januar januar 2012, pct. 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Indvandrere, ikke-vestlig oprindelse Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse Indvandrere, vestlig oprindelse Anm. 1: Efterkommere med vestlig oprindelse udgør en meget lille andel (0,3 % i 2012) af befolkningen og er derfor udeladt. Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK2. Mens andelen af både indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er steget jævnt siden 1980, voksede andelen af indvandrere med vestlig baggrund svagt frem til midten af nullerne. Efter 2006 oplevede denne gruppe den største vækst, sammenlignet med andre grupper. De ti grupper med den største andel i den samlede befolkningstilvækst i Danmark siden 2011 kan ses i tabel 4. Gruppen af personer med rumænsk oprindelse er placeret i toppen af listen over grupper med den højeste befolkningstilvækst. Derefter følger Polen, Litauen og Afghanistan. 9

10 Tabel 4 Befolkningsudvikling fordelt på oprindelseslande med den største andel i den samlede befolkningstilvækst i Danmark, fra 1. januar 2011 til 1. januar 2012, antal og pct. 1. januar januar 2012 Vækst, antal personer Vækst, pct. Gruppens andel i den samlede befolkningsvækst Rumænien ,3 % 12,7 % Polen ,2 % 9,3 % Litauen ,8 % 6,0 % Afghanistan ,3 % 4,3 % Bulgarien ,8 % 4,1 % Syrien ,3 % 3,6 % Letland ,3 % 3,2 % Iran ,3 % 2,6 % Pakistan ,3 % 2,5 % Indien ,9 % 2,4 % Alle indvandrere og efterkommere ,2 % 90,2 % Dansk oprindelse ,0 % 9,8 % Hele befolkningen ,4 % 100,0 % Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02. Generelt kan godt 90 pct. af den samlede befolkningstilvækst på knap personer i 2011 tilskrives indvandrere og efterkommere. Ser man nærmere på tallene for befolkningstilvæksten de seneste år, fx perioden fra 1. januar 2000 til 1. januar 2012, ses der en tydelig tendens til, at indvandrere og efterkommere bidrager mest til befolkningstilvæksten i Danmark, jf. figur 6. 10

11 Figur 6 Befolkningstilvækst i Danmark fordelt på herkomst, , pct. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK Fremskrivning i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark I Danmarks Statistiks befolkningsprognose fra 2012, som kan ses i tabel 5, skønnes det, at Danmarks befolkning vil vokse med godt personer svarende til 10,4 procentpoint fra 2012 til Knap 75 pct. af stigningen forventes at ske på grund af tilvæksten i antallet af indvandrere og efterkommere, mens godt 25 pct. af stigningen skønnes at ske på baggrund af tilvæksten i gruppen af personer med dansk oprindelse. 11

12 Tabel 5 Forventet befolkningsudvikling fordelt på oprindelse og herkomst, pr. 1. januar 2012, 2020 og 2050, pct. og antal Ikke-vestlig oprindelse Antal Andel Antal Andel Antal Andel Indvandrere ,7 % ,2 % ,3 % Efterkommere ,1 % ,6 % ,3 % I alt ,8 % ,9 % ,6 % Vestlig oprindelse Indvandrere ,2 % ,8 % ,3 % Efterkommere ,3 % ,5 % ,5 % I alt ,6 % ,3 % ,8 % Alle indvandrere og efterkommere ,4 % ,1 % ,4 % Dansk oprindelse ,6 % ,9 % ,6 % Hele befolkningen ,0 % ,0 % ,0 % Anm. 1: For yderligere information om befolkningsfremskrivning se Danmarks Statistiks varedeklaration om fremskrivning om antallet af indvandrere og efterkommere, Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FRDK112. Andelen af indvandrere og efterkommere i den samlede befolkning forventes at stige fra 10,4 pct. i 2012 til 12,1 pct. i 2020 og 16,4 pct. i Samlet set vil antallet af indvandrere og efterkommere passere personer i 2050, fordelt på ca personer med ikke-vestlig oprindelse og godt personer med vestlig oprindelse, jf. tabel 5 og figur 7. 12

13 Figur 7 Forventet befolkningsfremskrivning fordelt på herkomst og oprindelse, , antal Dansk oprindelse Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse Efterkommere, vestlig oprindelse Indvandrere, ikke-vestlig oprindelse Indvandrere, vestlig oprindelse Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FRDK Aldersfordeling Indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse har en meget forskellig aldersprofil. Figur 8 viser, at efterkommere gennemsnitligt er betydelig yngre end andre grupper. Især efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har en ung aldersprofil, da godt 64 pct. er under 16 år. Indvandrere både med ikke-vestlig og vestlig oprindelse er den gruppe, hvor flest personer befinder sig i den erhvervsaktive alder, dvs. mellem 16 og 64 år. 13

14 Andelen af personer over 64 år er størst blandt personer med dansk oprindelse (18,5 pct.). Derefter følger indvandrere med vestlig oprindelse (13,6 pct.) og indvandrere med ikke-vestlig oprindelse (6,1 pct.). Figur 8 Aldersfordelingen fordelt på herkomst og oprindelse, pr. 1. januar 2012, pct. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 6,1% 40,6% 11,5% 23,9% 13,6% 32,5% 5,8% 15,8% 14,6% 15,1% 18,5% 34,4% 40% 30% 20% 10% 0% 36,1% 12,1% 5,1% 64,2% 33,9% 15,2% 4,8% 48,7% 17,2% 10,9% 19,0% Indvandrere Efterkommere Indvandrere Efterkommere Dansk oprindelse Ikke-vestlig oprindelse Vestlig oprindelse 0-15 år år år år 65+ Anm. 1: I gruppen af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse udgør de årige 0,5 pct. Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK2. Figur 9 viser aldersprofilen for de 10 største oprindelseslande blandt indvandrere og efterkommere i Danmark samt for personer med dansk oprindelse. Den yngste aldersprofil har gruppen af personer med somalisk oprindelse, hvor mere end 40 pct. ikke er fyldt 16 år. Ca. hver tredje person med libanesisk og irakisk oprindelse er ligeledes mellem 0 og 15 år. 14

15 Den gruppe af indvandrere og efterkommere, som har den højeste andel i den erhvervsaktive alder, stammer fra Polen. Der er godt 82 pct. indvandrere og efterkommere med polsk oprindelse, som er mellem 16 og 64 år. Ca. hver fjerde person med tysk oprindelse og ca. hver femte med norsk oprindelse er over 64 år. Figur 9 De 10 største oprindelseslande blandt indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprindelse fordelt på aldersgrupper, pr. 1. januar 2012, pct. Tyrkiet Polen Tyskland Irak Libanon Bosnien- Hercegovina Pakistan Somalia Jugoslavien (eks.) Norge Danmark 0% 20% 40% 60% 80% 100% 0-15 år år 65+ Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK2. 15

16 1.7 Geografisk fordeling Indvandrere og efterkommere udgør godt 16 pct. af den samlede befolkning i Region Hovedstaden, fordelt på 11 pct., der er indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, og 5 pct., der har vestlig oprindelse, jf. figur 10. Det gør, at regionen har den højeste koncentration af indvandrere og efterkommere, både med vestlig og ikke-vestlig baggrund, blandt alle 5 regioner. Region Nordjylland er den region, hvor andelen af indvandrere og efterkommere er den mindste med godt 6 pct. af den samlede befolkning i regionen. Figur 10 Personer med ikke-vestlig og vestlig oprindelse i de 5 regioner fordelt på herkomst, pr. 1. januar 2012, pct. Vestlig oprindelse Ikke-vestlig oprindelse Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% Indvandrere Efterkommere Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK1. Tabel 6 viser, at 10 ud af landets 98 kommuner samlet set huser knap halvdelen af alle indvandrere og efterkommere i Danmark. Ca. 30 pct. af samtlige indvandrere og efterkommere i Danmark bor i landets to største kommuner København og Aarhus. 16

17 Tabel 6 De 10 kommuner med flest indvandrere og efterkommere, pr. 1. januar 2012, pct. og antal Antal Andel København ,0 % Aarhus ,0 % Odense ,5 % Aalborg ,9 % Frederiksberg ,9 % Høje-Taastrup ,8 % Gladsaxe ,8 % Esbjerg ,7 % Vejle ,6 % Gentofte ,6 % Øvrige kommuner ,0 % I alt ,0 % Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF13. Andelen af indvandrere og efterkommere med hhv. ikke-vestlig og vestlig oprindelse i forhold til den samlede befolkning i de enkelte kommuner fremgår af figur 11 og figur 12. Vestegnens kommuner, først og fremmest Ishøj, Brøndby, Albertslund og Høje- Taastrup, samt Danmarks 3 storbykommuner København, Aarhus og Odense er de kommuner, som har de største befolkningsandele af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune, Aabenraa Kommune og Gentofte Kommune har de største befolkningsandele af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse. 17

18 Figur 11 Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i pct. af kommunernes befolkning, pr. 1. januar 2012, pct. 0-2 pct, (7) 2,01-4 pct, (41) 4,01-6 pct, (22) 6,01-8 pct, (10) 8,01-10 pct, (4) 10,01-15 pct, (10) 15,01 pct, eller derover (4) Anm. 1: Tallene i parentes angiver, hvor mange kommuner der tilhører den enkelte gruppering. Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF13. 18

19 Figur 12 Indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse i pct. af kommunernes befolkning, pr. 1. januar 2012, pct. 0-2 pct, (16) 2,01-3 pct, (39) 3,01-4 pct, (29) 4,01-5 pct, (8) 5,01-6 pct, (2) 6,01 pct, eller derover (4) Anm. 1: Tallene i parentes angiver, hvor mange kommuner der tilhører den enkelte gruppering. Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF13. 19

20 1.8 Statsborgerskab Ca. 4 ud af 10 indvandrere og efterkommere har dansk statsborgerskab. Som det fremgår af figur 13, er der en større andel af danske statsborgere blandt efterkommere end blandt indvandrere. Det er efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, som har den højeste andel af personer med dansk statsborgerskab (72,8 pct.). Indvandrere med vestlig baggrund udgør den gruppe, hvor de fleste (82 pct.) har udenlandsk statsborgerskab. Figur 13 Indvandrere og efterkommere fordelt på statsborgerskab, pr. 1. januar 2012, pct. Efterkommere, vestlig oprindelse 46,0 % 54,0 % Indvandrere, vestlig oprindelse 18,0 % 82,0 % Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse 72,8 % 27,2 % Indvandere, ikke-vestlig oprindelse 38,2 % 61,8 % 0% 20% 40% 60% 80% 100% Dansk statsborgerskab Udenlandsk statsborgerskab Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK1. Figur 14 viser andelen af danske og udenlandske statsborgere blandt indvandrere og efterkommere fra de10 største oprindelseslande. Størstedelen (godt 84 pct.) af personer med libanesisk oprindelse har dansk statsborgerskab. Indvandrere og efterkommere med oprindelse i de udvalgte vestlige lande Norge, Polen og Tyskland har den laveste andel af personer med dansk statsborgerskab blandt de 10 oprindelseslande, på hhv. 21 pct., 22 pct., og 34 pct. Blandt indvandrere og efterkommere fra de resterende store oprindelseslande har omkring halvdelen dansk statsborgerskab og halvdelen udenlandsk statsborgerskab. 20

21 Figur 14 Indvandrere og efterkommere med oprindelse i de 10 største oprindelseslande fordelt på statsborgerskab pr. 1. januar 2012, pct. og antal % % 78% 22% 66% 34% 51% 16% 49% 84% 50% 47% 50% 53% 47% 48% 53% 52% 79% 21% Dansk statsborgerskab Udenlandsk statsborgerskab Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK1. Siden 2000 er andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, som har dansk statsborgerskab, steget, jf. figur 15. Stigningen fandt primært sted i perioden , hvorefter andelen med dansk statsborgerskab forblev nogenlunde på det samme niveau. Derimod kan der observeres et fald i andelen af danske statsborgere blandt gruppen af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse, særligt fra 2007 og frem. 21

22 Figur 15 Andelen af indvandrere og efterkommere med dansk statsborgerskab fordelt på herkomst og oprindelse, , pct. 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Indvandrere, ikke-vestlig oprindelse Indvandrere, vestlig oprindelse Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse Efterkommere, vestlig oprindelse Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK2. Mens der ikke kan konstateres kønsforskelle i udviklingen af andelen af danske statsborgere blandt efterkommere, er situationen anderledes for indvandrere. Figur 16 viser andelen af indvandrere med dansk statsborgerskab fordelt på køn og oprindelse i perioden Der er en større andel af danske statsborgere blandt indvandrermænd med ikke-vestlig oprindelse end blandt indvandrerkvinder med ikke-vestlig oprindelse. Det forholder sig omvendt for indvandrere med vestlig oprindelse. Her overstiger andelen af indvandrerkvinder med vestlig oprindelse, der har dansk statsborgerskab, andelen af danske statsborgere blandt indvandrermænd med vestlig oprindelse. Andelen af indvandrere med dansk statsborgerskab har udviklet sig parallelt for de 2 køn. 22

23 Figur 16 Andelen af indvandrere med dansk statsborgerskab fordelt på køn og oprindelse, , pct. 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% Mandlige indvandrere, ikke-vestlig oprindelse Mandlige indvandrere, vestlig oprindelse Kvindelige indvandrere, ikke-vestlig oprindelse Kvindelige indvandrere, vestlig oprindelse Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK2. 23

24 2 UDDANNELSE I dette afsnit gives et overblik over nøgletal vedrørende indvandrere og efterkommere, som er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse i skoleåret 2011/2012. Ungdomsuddannelse henviser til almengymnasial, erhvervsgymnasial og erhvervsfaglig uddannelse. Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse samt bacheloruddannelse. Det er vigtigt at understrege, at tallene vedrørende igangværende uddannelse ikke viser, hvor stor en andel der rent faktisk fuldfører den påbegyndte uddannelse. Indvandrere med ophold i Danmark i mindre end 2 år er udeladt af analyserne i dette afsnit. På den måde undtages de personer, som er kommet til Danmark for at studere i en kortere periode. Afsnittet belyser også indvandrere og efterkommeres højeste fuldførte danske uddannelse. 2.1 Igangværende uddannelse årige indvandrere og efterkommere Tabel 7 viser, hvor stor en andel af de årige mænd og kvinder som er i gang med uddannelse i skoleåret 2011/2012, og hvilken uddannelse de er i gang med. I skoleåret 2011/2012 er 79,6 pct. af de årige indvandrere og efterkommere i gang med at uddanne sig. Dette er 3,1 procentpoint færre end deres jævnaldrende med dansk oprindelse. 54,7 pct. af alle indvandrere og efterkommere mellem 16 og 19 år er i gang med en ungdomsuddannelse. Det er 7,8 procentpoint under andelen af personer med dansk oprindelse. Derimod er andelen af årige indvandrere og efterkommere, som er i gang med en videregående uddannelse, ca. dobbelt så høj som den tilsvarende andel af personer med dansk oprindelse. 24

25 Tabel årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprindelse, der er i gang med en uddannelse i skoleåret 2011/2012, fordelt på oprindelse og uddannelsesniveau, pct. Ikke-vestlige lande Grundskole Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Ikke under uddannelse/uoplyst Indvandrere 27,9 % 47,9 % 2,8 % 21,5 % 100,0 % Efterkommere 18,8 % 58,6 % 3,6 % 19,1 % 100,0 % I alt 21,9 % 54,9 % 3,3 % 19,9 % 100,0 % Vestlige lande Indvandrere 21,9 % 49,2 % 2,2 % 26,7 % 100,0 % Efterkommere 16,0 % 59,8 % 4,3 % 20,0 % 100,0 % I alt 19,6 % 53,2 % 3,0 % 24,1 % 100,0 % I alt Alle indvandrere og efterkommere Personer med dansk oprindelse 21,6 % 54,7 % 3,3 % 20,4 % 100,0 % 18,9 % 62,5 % 1,4 % 17,3 % 100,0 % I alt 19,2 % 61,7 % 1,6 % 17,6 % 100,0 % Anm. 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet. Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32. I skoleåret 2011/2012 var der 4,3 procentpoint flere årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund under uddannelse i forhold til den tilsvarende gruppe med vestlig baggrund. Figur 17 viser, hvor stor en andel af de årige mænd og kvinder med ikkevestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, som er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse i skoleåret 2011/

26 Figur årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, som er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse i skoleåret 2011/2012, fordelt på køn og herkomst, pct. 80% 70% 60% 50% 40% 49,1 % 52,3 % 57,9 % 66,7 % 62,8 % 64,9 % 30% 20% 10% 0% Indvandrere Efterkommere Dansk oprindelse Mænd Kvinder Anm. 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst to år, er inkluderet. Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32. Generelt er der en højere andel af kvinder end mænd, som er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse i skoleåret 2011/2012. Det er bemærkelsesværdigt, at 66,7 pct. af de årige efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse er i gang med en af de ovennævnte uddannelser. Det er den højeste andel blandt både mænd og kvinder med ikke-vestlig oprindelse og dansk oprindelse i samme aldersgruppe. Det er endvidere værd at bemærke, at 4,6 pct. af disse kvinder er i gang med en videregående uddannelse. Blandt kvinder med dansk oprindelse i samme aldersgruppe er andelen 1,6 pct., jf. figur

27 Figur årige kvindelige indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse samt kvinder med dansk oprindelse, der er i gang med en uddannelse i skoleåret 2011/2012, fordelt på uddannelsesniveau, pct. 27,1 % 49,0 % 3,3 % 20,5 % Indvandrere 16,6 % 62,1 % 4,6 % 16,7 % Efterkommere 17,2 % 63,3 % 1,6 % 17,8 % Dansk oprindelse 0% 20% 40% 60% 80% 100% Grundskole Videregående uddannelse Ungdomsuddannelse Ikke under uddannelse/uoplyst Anm. 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet. Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD årige indvandrere og efterkommere Det fremgår af tabel 8, at 46,1 pct. af de årige indvandrere og efterkommere er under uddannelse i skoleåret 2011/2012. Dette er 5,6 procentpoint lavere end den tilsvarende andel blandt personer med dansk oprindelse. 27

28 Tabel årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprindelse, der er i gang med en uddannelse i skoleåret 2011/2012, fordelt på oprindelse og uddannelsesniveau, pct. Ikke-vestlige lande Videregående uddannelse Anden uddannelse Ikke under uddannelse/ uoplyst Indvandrere 25,7 % 16,9 % 57,4 % 100,0 % Efterkommere 34,1 % 15,8 % 50,1 % 100,0 % I alt 29,3 % 16,4 % 54,3 % 100,0 % Vestlige lande Indvandrere 40,5 % 6,6 % 52,9 % 100,0 % Efterkommere 35,3 % 11,9 % 52,8 % 100,0 % I alt 39,7 % 7,4 % 52,9 % 100,0 % I alt Alle indvandrere og efterkommere Personer med dansk oprindelse 32,0 % 14,1 % 53,9 % 100,0 % 33,8 % 17,9 % 48,3 % 100,0 % I alt 33,5 % 17,5 % 49,0 % 100,0 % Anm. 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet. Note 1: Videregående uddannelse henviser til kort, mellemlang, bachelor og lang videregående uddannelse. Note 2: Anden uddannelse henviser til grundskole og ungdomsuddannelse. Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32. Andelen af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der er i gang med en videregående uddannelse i skoleåret 2011/2012, er højere end andelen af personer med dansk oprindelse. Det omvendte er tilfældet for indvandrere med ikke-vestlig oprindelse. Andelen af personer, som ikke er under uddannelse, er ret høj for alle grupper. Det er derfor vigtigt at understrege, at en del af disse personer kan have gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse og kan være i beskæftigelse. Blandt de årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse er det efterkommerkvinder, der indtager 28

29 førerpositionen, jf. figur ,1 pct. af kvinderne i denne gruppe er i gang med en videregående uddannelse. Det er 1,5 procentpoint flere i forhold til deres kvindelige jævnaldrende med dansk oprindelse. Figur 19 viser også, at andelen af mænd mellem 20 og 24 år, som er i gang med at tage en videregående uddannelse i skoleåret 2011/2012, er betydelig lavere end andelen af kvinder. Tendensen er gældende såvel for indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse som for personer med dansk oprindelse. Efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse, som er i gang med en videregående uddannelse, ligger meget tæt op ad gruppen af danske mænd. Forskellen mellem disse to grupper udgør 0,4 procentpoint. Den laveste andel blandt alle grupper (20,9 pct.), som er i gang med en videregående uddannelse i skoleåret 2011/2012, har indvandrermænd med ikke-vestlig oprindelse. Forskellen mellem gruppen af efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse (dvs. den gruppe, der har den højeste andel af årige, som er i gang med en videregående uddannelse) og gruppen af indvandrermænd med ikke-vestlig oprindelse (dvs. den gruppe, der har den laveste andel af årige, som er i gang med en videregående uddannelse), udgør 21,2 procentpoint. 29

30 Figur årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, som er i gang med en videregående uddannelse i skoleåret 2011/2012, fordelt på køn og oprindelse, pct. 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 20,9 % 31,1 % Indvandrere med ikkevestlig oprindelse Mænd 42,1 % 26,9 % 27,3 % Efterkommere med ikkevestlig oprindelse Kvinder 40,6 % Dansk oprindelse Anm. 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet. Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD Højeste fuldførte danske uddannelse I de forudgående afsnit blev der sat fokus på indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, som er i gang med en dansk ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse i skoleåret 2011/2012. I dette afsnit ses der nærmere på den højeste fuldførte danske uddannelse blandt årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse. Det giver et billede af uddannelsesniveauet i de enkelte befolkningsgrupper. Aldersgruppen år er valgt, da hovedparten af personer, der er fyldt 25 år, kan forventes at have fuldført deres uddannelse, og da meget få efterkommere er ældre end 39 år. Det fremgår af figur 20, at en betydeligt højere andel af de årige efterkommere med ikke-vestlig baggrund end af personer med dansk oprindelse i den samme aldersgruppe har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse pr. 1. januar Især er andelen af efterkommermænd med grundskolen som den højeste fuldførte danske uddannelse høj. Den udgør 40,8 pct., hvilket er 22,1 procentpoint højere end andelen af mænd med dansk oprindelse og 15,5 pct. højere end andelen af efterkommerkvinder. 30

31 Efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har en lavere andel af personer, som har en erhvervsfaglig uddannelse eller en videregående uddannelse som højeste fuldførte uddannelse, end personer med dansk oprindelse. Andelen af årige efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse med disse uddannelser er dog højere end andelen af efterkommermænd med den samme oprindelse og alder. Det er også værd at bemærke, at andelen af efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse og en dansk videregående uddannelse er lidt højere end andelen af mænd med dansk oprindelse og det samme uddannelsesniveau. Figur 20 Højeste fuldførte danske uddannelse blandt de årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse og personer med dansk oprindelse, pr. 1. januar 2012, pct. 4,2% 0,5% Ingen dansk uddannelse/uop lyst 4,8% 0,9% 25,3% 13,2% Grundskole 18,7% 40,8% 30,7% 25,7% 12,5% 8,2% Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse 12,2% 8,4% 21,0% 39,8% 47,3% 32,4% Videregående uddannelse 21,3% 32,3% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Kvinder, efterkommere Kvinder, dansk oprindelse Mænd, efterkommere Mænd, dansk oprindelse Note 1: Personer i kategorien Ingen dansk uddannelse/uoplyst kan have en udenlandsk uddannelse. Note 2: Gymnasial uddannelse indeholder både almengymnasial uddannelse og erhvervsgymnasial uddannelse. Note 3: Videregående uddannelse indeholder kort, mellemlang, bachelor og lang videregående uddannelse. Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD04. 31

32 Figur 21 viser højeste fuldførte danske uddannelser for de årige indvandrerkvinder og indvandrermænd med ikke-vestlig oprindelse, som kom til Danmark i alderen 0-12 år og dermed har haft mulighed for at fuldføre hele eller dele af grundskolen. Af figuren ses der den samme tendens som hos efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Der er flere kvinder end mænd, der har en dansk videregående eller erhvervsfaglig uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Samtidig er andelen af årige indvandrermænd med ikke-vestlig oprindelse med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse højere end andelen af kvinder med samme baggrund. Figur 21 Højeste fuldførte danske uddannelse blandt de årige indvandrere med ikke-vestlig oprindelse, som kom til Danmark i alderen 0-12 år, fordelt på køn, pr. 1. januar 2012, pct. 50% 45% 40% 35% 47,3 % 35,1 % 30% 25% 20% 15% 16,7 % 26,6 % 21,2 % 25,0 % 12,0 % 12,1 % 10% 5% 2,8 % 1,3 % 0% Videregående uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Gymnasial uddannelse Grundskole Ingen dansk uddannelse/ uoplyst Mænd Kvinder Note 1: Personer i kategorien Ingen dansk uddannelse/uoplyst kan have en udenlandsk uddannelse. Note 2: Gymnasial uddannelse indeholder både almengymnasial uddannelse og erhvervsgymnasial uddannelse. Note 3: Videregående uddannelse indeholder kort, mellemlang, bachelor og lang videregående uddannelse. Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD04. 32

33 3 BESKÆFTIGELSE I dette afsnit belyses de seneste nøgletal om indvandrere og efterkommeres beskæftigelse i forhold til herkomst, køn, alder, oprindelsesland og uddannelsesniveau. 3.1 Personer i den erhvervsaktive alder Pr. 1. januar 2011 er knap af den samlede befolkning i Danmark i den erhvervsaktive alder, dvs. mellem 16 og 64 år. I gennemsnit er 7 ud af 10 personer (71,1 pct.) i beskæftigelse. Dette svarer til godt personer. Blandt dem er der godt indvandrere og efterkommere. Figur 22 viser, at under halvdelen (47,6 pct.) af indvandrerne med ikke-vestlig oprindelse i den erhvervsaktive alder er i beskæftigelse i Det er den laveste beskæftigelsesfrekvens blandt indvandrere og efterkommere med vestlig og ikkevestlig baggrund samt personer med dansk oprindelse årige indvandrere med ikke-vestlig oprindelse er også kendetegnet ved, at en større andel inden for gruppen er arbejdsløs (4,2 pct.) eller står uden for arbejdsstyrken (48,2 pct.) end de øvrige befolkningsgrupper. 33

34 Vestlig oprindelse Derfor kan inklusion af årige i analyserne af beskæftigelsesniveauet give et misvisende billede, når der skal ses nærmere på de forskellige befolkningsgrupper. Ikkevestlig oprindelse Figur 22 Personer i den erhvervsaktive alder (16-64 år), fordelt på oprindelse, herkomst og arbejdsmarkedstilknytning, pr. 1. januar 2011, pct. Indvandrere Efterkommere 47,6% 53,6% 4,2% 3,2% 48,2% 43,2% Indvandrere Efterkommere 59,0% 65,1% 2,2% 38,7% 2,9% 32,0% Personer med dansk oprindelse 73,6% 2,4% 24,0% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Beskæftigelsesfrekvensen Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06. Indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse i den erhvervsaktive alder har en højere beskæftigelsesfrekvens end indvandrere og efterkommere med ikkevestlig baggrund, men lavere end den tilsvarende gruppe af personer med dansk oprindelse. 3.2 Beskæftigelsen blandt årige pr. 1. januar 2011 I dette afsnit belyses beskæftigelsen blandt personer mellem 25 og 64 år årige personer er udeladt af analyserne af beskæftigelsen, da en stor andel af denne gruppe er i gang med en uddannelse. Derudover har gruppen af efterkommere en yngre aldersprofil end andre grupper, hvilket betyder, at en relativt høj andel af denne gruppe er i gang med en uddannelse. 34

35 Beskæftigelsesfrekvensen Blandt de årige indvandrere og efterkommere er godt personer i beskæftigelse, jf. tabel 9. Ser man nærmere på det overordnede billede, kan der konstateres følgende: Beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse (49,7 pct.) er lavere end blandt indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse (65,1 pct.). Efterkommere har en højere beskæftigelsesfrekvens end indvandrere med den samme oprindelse. Beskæftigelsesfrekvensen blandt mænd er højere end blandt kvinder med den samme oprindelse. Den laveste beskæftigelsesfrekvens (48,8 pct.) findes blandt indvandrere med ikke-vestlig oprindelse. Blandt kvinderne er beskæftigelsesfrekvensen 43,9 pct. Forskellen i beskæftigelsesfrekvensen mellem mænd og kvinder i denne gruppe udgør 10,2 procentpoint. Kønsforskellen i beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere med vestlig oprindelse ligger på 5,6 procentpoint. 35

36 Tabel 9 Beskæftigelsesfrekvensen og antallet af beskæftigede blandt årige fordelt på oprindelse, herkomst og køn, pr. 1. januar 2011, pct. og antal Beskæftigelsesfrekvens Antal beskæftigede Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Ikke-vestlig oprindelse Indvandrere 54,1 % 43,9 % 48,8 % Efterkommere 67,3 % 61,4 % 64,4 % I alt 54,9 % 44,9 % 49,7 % Vestlig oprindelse Indvandrere 67,5 % 61,9 % 64,8 % Efterkommere 73,2 % 71,9 % 72,6 % I alt 67,8 % 62,4 % 65,1 % Alle indvandrere og efterkommere Personer med dansk oprindelse 59,8 % 51,0 % 55,3 % ,9 % 74,8 % 76,8 % I alt 76,8 % 72,1 % 74,4 % Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06. Det fremgår endvidere af tabel 9, at beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse ligger 11,7 procentpoint under beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med dansk oprindelse. Heroverfor udgør den tilsvarende forskel mellem indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund og personer med dansk oprindelse 27,1 procentpoint. Efterkommere med vestlig oprindelse er den gruppe, hvor beskæftigelsesfrekvensen er tættest på beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med dansk oprindelse. Figur 23 viser beskæftigelsesfrekvensen blandt årige indvandrere og efterkommere fra de 5 vestlige og de 5 ikke-vestlige oprindelseslande med flest indvandrere og efterkommere i denne aldersgruppe samt for den tilsvarende gruppe af personer med dansk oprindelse pr. 1. januar

37 Vestlig oprindelse Ikke-vestlig oprindelse Blandt disse oprindelseslande har indvandrere og efterkommere med oprindelse i Storbritannien den højeste beskæftigelsesfrekvens. Den udgør 68,3 pct., hvilket er 8,5 procentpoint lavere i forhold til beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med dansk oprindelse. Den laveste beskæftigelsesfrekvens blandt oprindelseslande med flest årige har personer med irakisk oprindelse. Den ligger på 33,9 pct., hvilket er mindre end halvdelen i forhold til beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med dansk oprindelse i samme aldersgruppe. Figur 23 Beskæftigelsesfrekvensen blandt årige indvandrere og efterkommere fra de 5 ikke-vestlige og 5 vestlige oprindelseslande med flest indvandrere og efterkommere i denne aldersgruppe samt personer med dansk oprindelse, pr. 1. januar 2011, pct. Iran 50,0% Pakistan Bosnien-Hercegovina 50,4% 48,6% Irak 33,9% Tyrkiet 53,8% Storbritannien Norge Sverige Tyskland Polen Denmark 68,3% 64,3% 66,8% 67,0% 67,4% 76,8% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06. Der er store forskelle i beskæftigelsesfrekvensen mellem indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse og personer med dansk oprindelse i de samme aldersgrupper, jf. figur

38 De mest markante forskelle i beskæftigelsesfrekvensen findes blandt årige kvinder, hvor forskellen mellem kvinder med dansk oprindelse og kvinder med ikke-vestlig oprindelse er 41 procentpoint. Den tilsvarende forskel mellem årige danske mænd og mænd med ikke-vestlig oprindelse er 35 procentpoint. Det mindste gab i beskæftigelsesfrekvensen mellem indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse og personer med dansk oprindelse findes blandt de årige. Figur 24 Beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse fordelt på aldersgrupper og køn, pr. 1. januar 2011, pct. 40% 19% årige 27% 55% 79% 38% årige 46% 81% 84% 49% årige 56% 85% 81% 49% årige 62% 84% 72% 41% årige 58% 75% 60% 43% årige 45% 56% Kvinder, ikke-vestlig oprindelse Kvinder, dansk oprindelse Mænd, ikke-vestlig oprindelse Mænd, dansk oprindelse Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06. Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen blandt årige fordelt på køn og oprindelse i perioden fremgår af figur 25. Siden 2000 er der ikke sket ændringer i selve rangeringen af grupperne i forhold til, hvor høj beskæftigelsesfrekvens de forskellige grupper har. Mænd med dansk 38

39 oprindelse har den højeste beskæftigelsesfrekvens, efterfulgt af kvinder med dansk oprindelse. Den laveste beskæftigelsesfrekvens findes blandt kvinder med ikke-vestlig baggrund. Denne gruppe har dog oplevet den største vækst (knap 10 procentpoint) i beskæftigelsesfrekvensen siden Figur 25 Beskæftigelsesfrekvensen blandt årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprindelse fordelt på køn og oprindelse, pr. 1. januar , pct. 90% 80% 70% 82,7% 81,1% 75,0% 74,8% 71,3% 68,8% 62,6% 62,5% 83,8% 77,8% 73,4% 67,0% 63,2% 78,9% 74,8% 67,8% 62,4% 60% 50% 51,5% 53,4% 50,2% 54,9% 44,9% 40% 35,3% 39,8% 30% Mænd, ikke-vestlig oprindelse Mænd, vestlig oprindelse Mænd, dansk oprindelse Kvinder, ikke-vestlig oprindelse Kvinder, vestlig oprindelse Kvinder, dansk oprindelse Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06. Beskæftigelsesfrekvensen hos samtlige grupper toppede i Derefter skete der et fald, som generelt var større for mænd end for kvinder. I perioden oplevede mænd med ikke-vestlig oprindelse et 8,3 procentpoints fald i beskæftigelsesfrekvensen, hvilket er det største fald i forhold til de andre grupper. 39

40 Figur 26 viser udviklingen i gabet mellem beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere med vestlig og ikke-vestlig baggrund og beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med dansk oprindelse årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund oplevede en reduktion i gabet i perioden Det mindste gab mellem deres beskæftigelsesfrekvens og beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med dansk oprindelse var i Derefter begyndte gabet at blive større igen. Den højeste stigning i gabet siden 2008 oplevede personer med ikke-vestlig oprindelse. Stigningen svarer til 2,9 procentpoint. Figur 26 Gabet mellem beskæftigelsesfrekvensen blandt årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig og vestlig oprindelse og beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med dansk oprindelse i tilsvarende aldersgruppe, pr. 1. januar , procentpoint 4000% 3500% 3000% 2500% 35,1 33,0 31,3 28,6 24,2 26,0 27,1 2000% 1500% 1000% 12,0 11,9 12,4 11,0 10,5 10,9 11,7 500% 0% Ikke-vestlig oprindelse Vestlig oprindelse Anm. 1: Beskæftigelsesgabet er beregnet som forskellen mellem beskæftigelsesfrekvensen for hhv. indvandrere/efterkommere og personer med dansk oprindelse i alderen år. Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06. 40

41 Personer som hverken er i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse Figur 27 viser, at 15,2 pct. af de årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse og 20,0 pct. af deres jævnaldrende med vestlig-oprindelse hverken er i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse pr. 1. januar Til sammenligning er 10,6 pct. af de årige med dansk oprindelse i samme situation. Figur årige og årige indvandrere og efterkommere, der hverken er i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse, fordelt på oprindelse og køn, pr. 1. januar % 30% 31,8% 30,1% 28,7% 31,2% 31,5% 29,5% 25% 20% 15% 16,3% 19,4% 14,1% 20,6% 15,2% 20,0% 17,7% 16,1% 16,9% 10% 10,9% 10,3% 10,6% 5% 0% Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt årige årige Ikke-vestlig oprindelse Vestlig oprindelse Dansk oprindelse Note 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet. Note 2: Arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken defineres som ikke i beskæftigelse. Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD58A. Andelen af de årige indvandrere og efterkommere, som hverken er i beskæftigelse eller i gang med uddannelse, er højere end blandt de årige. 41

42 Ser man nærmere på kønsforskelle, er de forholdsvis små blandt personer med den samme oprindelse. Højeste fuldførte danske uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning I dette afsnit, som belyser sammenhængen mellem højeste fuldførte danske uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning, indsnævres analysen til alene at omfatte personer i aldersgruppen år. Baggrunden for dette er, at relativt få efterkommere er fyldt 40 år. Derudover fokuseres der på personer med ikke-vestlig oprindelse. Tabel 10 viser sammenhængen mellem den højeste fuldførte danske uddannelse blandt årige mænd og kvinder med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse og deres beskæftigelsesfrekvens pr. 1. januar Det fremgår af tabellen, at de højeste beskæftigelsesfrekvenser blandt indvandrere med ikke-vestlig baggrund findes hos personer med en videregående eller erhvervsfaglig uddannelse fra Danmark. Især de mellemlange videregående uddannelser giver indvandrere adgang til beskæftigelse. Beskæftigelsesfrekvensen blandt de årige indvandrerkvinder med ikkevestlig oprindelse og med en dansk mellemlang videregående uddannelse udgør 80,1 pct. Det er den højeste beskæftigelsesfrekvens blandt alle årige indvandrere med ikke-vestlig oprindelse. Det er ligeledes det eneste tilfælde blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund samt personer med dansk oprindelse, hvor kvindernes beskæftigelsesfrekvens overstiger den tilsvarende beskæftigelsesfrekvens hos mændene (78,3 pct.). Den laveste beskæftigelsesfrekvens blandt indvandrerkvinder med ikke-vestlig baggrund har personer uden en dansk uddannelse (36,4 pct.). Blandt indvandrermænd med ikke-vestlig oprindelse er det personer med en dansk grundskole, som har den laveste beskæftigelsesfrekvens (51,6 pct.). Blandt de årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er beskæftigelsesfrekvensen højest, hvis personen har en lang, mellemlang eller kort videregående uddannelse fra Danmark. Andelen af personer med disse uddannelsesniveauer, som er i beskæftigelse, udgør hhv. 81,5 pct., 81,9 pct. og 80,0 pct. 42

43 Den laveste beskæftigelsesfrekvens findes blandt årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse uden en dansk uddannelse (43,4 pct.). Det fremgår også af tabellen, at der er forskel i beskæftigelsesfrekvensen for hhv årige indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse, der har fuldført en dansk uddannelse på det samme niveau. Eksempelvis er beskæftigelsesfrekvensen for personer med dansk oprindelse og en fuldført mellemlang videregående uddannelse 90,7 pct., mens det samme gør sig gældende for 81,9 pct. af efterkommerne og 79,4 pct. af indvandrerne med ikke-vestlig oprindelse. Tabel 10 Højeste fuldførte danske uddannelse og beskæftigelse blandt årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse fordelt på køn, pr. 1. januar 2011, pct. Indvandrere Mænd Kvinder I alt Ingen dansk uddannelse/uoplyst 1 56,2 % 36,4 % 44,8 % Grundskole 51,6 % 38,6 % 46,4 % Gymnasial uddannelse 2 65,4 % 49,2 % 57,5 % Erhvervsfaglig uddannelse 73,5 % 72,5 % 72,9 % Kort videregående uddannelse 75,4 % 66,1 % 70,7 % Mellemlang videregående uddannelse 78,3 % 80,1 % 79,4 % Bacheloruddannelse 64,6 % 56,3 % 59,5 % Lang videregående uddannelse 74,4 % 71,9 % 73,1 % Efterkommere Ingen dansk uddannelse/uoplyst 1 49,8 % 35,8 % 43,4 % Grundskole 56,1 % 44,7 % 51,8 % Gymnasial uddannelse 2 70,6 % 54,7 % 62,7 % Erhvervsfaglig uddannelse 75,5 % 67,4 % 71,0 % Kort videregående uddannelse 85,8 % 74,5 % 80,0 % Mellemlang videregående uddannelse 88,1 % 79,2 % 81,9 % Bacheloruddannelse 70,1 % 62,5 % 66,0 % Lang videregående uddannelse 85,9 % 77,7 % 81,5 % Fortsættes på næste side. 43

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2017 - Fokus på ikke-vestlige lande Maj 2017 1 Indhold OPBYGNING 4 1. BEFOLKNING 6 1.1 Sammenfatning vedr. befolkningstal 6 1.2 Indvandrere og efterkommere i Danmark 7

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 1. april 2016 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Dette notat opdaterer udviklingen i befolkningstallet med de nyeste befolkningstal pr.

Læs mere

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge August 2008 Tal og fakta - befolkningsstatistik om udlændinge Juni 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge, 2008 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge,

Læs mere

SOCIAL- OG INTEGRATIONSMINISTERIET: FAKTA OM INTEGRATION 2012 FAKTA OM INTEGRATION. Status og udvikling

SOCIAL- OG INTEGRATIONSMINISTERIET: FAKTA OM INTEGRATION 2012 FAKTA OM INTEGRATION. Status og udvikling SOCIAL- OG INTEGRATIONSMINISTERIET: FAKTA OM INTEGRATION 2012 FAKTA OM INTEGRATION Status og udvikling December 2012 ClipboardPageNumber FAKTA OM INTEGRATION Status og udvikling December 2012 Fakta om

Læs mere

Danmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst

Danmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst Danmarks Statistik 5. juni 2015 Beskæftigelsesnotat Dette notat indeholder forklaringer af de begreber, der anvendes i de vedlagte tabeller vedrørende lønmodtagerbeskæftigelse for perioden 4. kvartal 2011

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2012

Befolkning i København 1. januar 2012 30. marts 2012 Befolkning i København 1. januar 2012 Den 1. januar 2012 boede der 549.050 personer i København. I løbet af 2011 steg folketallet med 9.508 personer. I 2012 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2010

Befolkning i København 1. januar 2010 23. juni 2010 Befolkning i København 1. januar 2010 Den 1. januar 2010 boede der 528.208 personer i København. I løbet af 2009 steg folketallet med 9.634 personer. I 2009 steg antallet af indvandrere med

Læs mere

4. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter statsborgerskab.

4. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter statsborgerskab. 21 4. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter statsborgerskab. I tabel 12 (jfr. side 22) er valgdeltagelsen fordelt efter køn og statsborgerskab. Danske statsborgere havde den højeste valgdeltagelse

Læs mere

Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 6. januar 2017 Sammenfatning Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,9 pct. af den danske befolkning pr.

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Hver femte elev i 8. klasse går på privatskole, og hver sjette elev i begynder 1. klasse i privatskole. Både blandt eleverne i såvel ind- som udskolingen

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Orientering. Befolkning i København 1. januar 2006. Statistisk Kontor. Netpublikation: 7. april 2006

Orientering. Befolkning i København 1. januar 2006. Statistisk Kontor. Netpublikation: 7. april 2006 2006 Orientering Statistisk Kontor Netpublikation: 7. april 2006 Befolkning i København 1. januar 2006 Den 1. januar 2006 boede der 501.158 personer i København. I løbet af 2005 faldt folketallet med 1.204

Læs mere

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx Herning Gymnasium Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51, 14. december 18. december 29 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Lav men stigende langtidsledighed

Læs mere

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT - N INGEN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 19. december 2011 Ref FBM Indledning Dette notat beskriver medarbejdersammensætningen i kommunerne ud fra køn,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer December 2011 www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på Herkomst pr. 1. januar 2010 samt udviklingen i perioden 1. januar 2005 til 1. januar

Læs mere

Indvandrerne og arbejdsmarkedet

Indvandrerne og arbejdsmarkedet Indvandrerne og arbejdsmarkedet Annemette Lindhardt Amy Frølander Indvandrerne og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik December 2004 Oplag: 600 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00

Læs mere

1. Befolkningsudviklingen i 2001

1. Befolkningsudviklingen i 2001 17 1. Befolkningsudviklingen i 2001 1.1 Befolkningstilvæksten Den 1. januar 2001 var folketallet i Danmark 5.349.212. I løbet af 2001 voksede befolkningen med 19.142, således at den pr. 1. januar 2002

Læs mere

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Notat Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om til- og fraflytning i Faaborg-Midtfyn kommune for perioden

Læs mere

Indvandrere i Danmark

Indvandrere i Danmark Tlf. 39 17 39 17 www.dst.dk dst@dst.dk Indvandrere i Danmark 2011 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Indvandrere i Danmark 2011 Danmarks Statistik Indvandere i DK 2011.indd 1 29-08-2011 13:47:29

Læs mere

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta

Læs mere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2010

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2010 Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2010 Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af året 115.184 personer, en stigning på 70 personer i 2010. I 2010 blev der født 1.264 børn, mens antallet af

Læs mere

Folkeskolelever fra Frederiksberg

Folkeskolelever fra Frederiksberg Folkeskolelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2010 INDHOLD Indledning... 2 Status for uddannelse 1. oktober 2012... 3 Fuldført ungdomsuddannelse... 6 Igangværende ungdomsuddannelse...

Læs mere

FAKTA OM INTEGRATION. Status og udvikling

FAKTA OM INTEGRATION. Status og udvikling FAKTA OM INTEGRATION Status og udvikling November 2011 FAKTA OM INTEGRATION Status og udvikling November 2011 Fakta om integration Status og udvikling Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens

Læs mere

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,3 millioner mennesker. Over en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Fattigdom blandt FOAs medlemmer Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i FOA 2010

Indvandrere og efterkommere i FOA 2010 Indvandrere og efterkommere i FOA 2010 Kampagne og Analyse 11. august 2010 I dette notat præsenteres nye oplysninger om de medlemmer af FOA, der er indvandrere og efterkommere 1. Oplysninger stammer fra

Læs mere

5. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter herkomst (fødested for danskere, indvandrere og efterkommere).

5. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter herkomst (fødested for danskere, indvandrere og efterkommere). 38 5. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter herkomst (fødested for danskere, indvandrere og efterkommere). I tabel 22 a er valgdeltagelsen opdelt efter køn og fødested for danskere. Den samlede

Læs mere

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse. Både mændene

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2005 Nr. 4. 29. april 2005 Befolkning 1. januar 2005 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og

Læs mere

2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt:

2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt: 4 2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt: Den samlede stemmeprocent ved kommunalvalget den 20. november 2001 blev i Århus Kommune 85,2 mod 70,7 ved kommunalvalget den 18. november

Læs mere

Flytninger i barndommen

Flytninger i barndommen Flytninger i barndommen Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 18 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvilke børn, der især flytter i barndommen. Dette gøres ved at se på

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2011

Befolkning i København 1. januar 2011 31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Nøgletal. Integration

Nøgletal. Integration Nøgletal Integration Nøgletal INTEGRATION 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Andelen af indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse i befolkningen 6,5 % 6,7 % 6,8 % 7,0 % 7,2 % Per 1. januar

Læs mere

Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017

Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017 Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017 Indhold Baggrund... 2 Befolkningsudviklingen 2010-2016... 2 Befolkningsudvikling i 2016... 3 Befolkningens bevægelser... 4 Til- og fraflytning...

Læs mere

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2015 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Indvandrere i Danmark. Indvandrere. I alt. Mindre udviklede lande

Indvandrere i Danmark. Indvandrere. I alt. Mindre udviklede lande i Danmark Tema Af Anita Lange og efterkommere i fokus Antallet af personer i Danmark med udenlandsk baggrund er mere end fordoblet siden 198. Denne vækst, i forbindelse med at indvandrerne i stadig større

Læs mere

27. maj 2002 Per Alsøe

27. maj 2002 Per Alsøe 27. maj 2002 Per Alsøe Supplerende statistiske oplysninger om unge indvandrere og efterkommeres kriminalitet supplement til rapporten Unge nydanskere i forsvar og politi (Center for ungdomsforskning januar

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Procesindustrien December 2010. Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område

Procesindustrien December 2010. Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Procesindustrien December 21 Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Baggrund for analysen Denne analyse giver et billede af sammensætningen i beskæftigelsen i procesindustrien i

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Tal og fakta. www.nyidanmark.dk. befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere. Juli 2009

Tal og fakta. www.nyidanmark.dk. befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere. Juli 2009 www.nyidanmark.dk Tal og fakta befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere Juli 2009 Tal og fakta - befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere 2009 Juli 2009 Tal og fakta befolkningsstatistik

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Analyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj 2016. Af Alexander Karlsson og Edith Madsen

Analyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj 2016. Af Alexander Karlsson og Edith Madsen Analyse 19. maj 216 Hvem indvandrer til Danmark? Af Alexander Karlsson og Edith Madsen Indvandringen til Danmark har de sidste år været på et højt niveau. Denne analyse ser på statsborgerskab og opholdsgrundlag

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Offentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere

Offentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere Offentligt forsørgede Offentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere Fuldtidsmodtagere beregnes ud fra det samlede antal deltagere på ydelserne og den varighed, som de hver især har været på ydelsen.

Læs mere

FREMGANG I UDDANNELSE: Første bevægelser i Integrationsbarometeret

FREMGANG I UDDANNELSE: Første bevægelser i Integrationsbarometeret FREMGANG I UDDANNELSE: Første bevægelser i Integrationsbarometeret Regeringen lancerede det nationale integrationsbarometer i november 2012 med det formål at synliggøre regeringens mål for integrationsindsatsen

Læs mere

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199

Læs mere

Jobmobilitet Lederne Maj 2015

Jobmobilitet Lederne Maj 2015 Jobmobilitet Lederne Maj 15 Indledning Undersøgelsen belyser jobmobiliteten blandt nuværende ledere og særligt betroede medarbejdere om respondenterne ville tage et job som almindelig medarbejder, hvis

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Sjælland. AMK Øst 15. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Sjælland. AMK Øst 15. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Sjælland AMK Øst 15. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for lønmodtagere

Læs mere

Befolkningsfremskrivninger 2007. 1. Landsfremskrivningen

Befolkningsfremskrivninger 2007. 1. Landsfremskrivningen STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2007:11 26. juni 2007 Befolkningsfremskrivninger 2007 Resume: I denne artikel offentliggøres en række hovedresultater fra Danmarks Statistiks landsfremskrivning

Læs mere

Uddannelse og beskæftigelse for unge

Uddannelse og beskæftigelse for unge Uddannelse og beskæftigelse for unge Uddannelse og beskæftigelse for unge 2014 Ved udgangen af 2014 var 5.795 eller 65 pct. af de grønlandske unge mellem 16 og 25 år tilknyttet uddannelsessystemet eller

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne

Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Indledning SOSU-Lederforeningen har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et grundforløb på landets social- og sundhedsskoler i

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 08/06/16 Indledning Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Nr. 21. 24. september 2003 Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Martha Kristiansen

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 Årsrapport 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Indledning 3 1.1 Hovedresultater

Læs mere

af Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009

af Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009 Omlægning af børnechecken vil få social slagside I 2008 var knap 11.000 unge i alderen 15-17 år hverken i gang med en uddannelse eller i job. Analysen viser, at regeringens forslag om at omlægge børnefamilieydelsen

Læs mere

De nyuddannede og arbejdsmarkedet. Thomas Michael Nielsen

De nyuddannede og arbejdsmarkedet. Thomas Michael Nielsen De nyuddannede og arbejdsmarkedet Thomas Michael Nielsen De nyuddannede og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik November 2004 Oplag: 700 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr.

Læs mere

Piger er bedst til at bryde den sociale arv

Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring

Læs mere

Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen

Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen Hver femte afgangselev har ikke fået en ungdomsuddannelse 10 år efter folkeskolen. Zoomer man ind på de forskellige landsdele, er det især på Vest-

Læs mere

den danske befolkningsudvikling siden 1953

den danske befolkningsudvikling siden 1953 Redegørelse den danske befolkningsudvikling siden 1953 c. Af: Otto Andersen, cand. polit. Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement Valgretskommissionen

Læs mere

TAL OG FAKTA. Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge

TAL OG FAKTA. Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge TAL OG FAKTA Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2011 Udgivet af: Social- og Integrationsministeriet Januar 2013 KOLOFON Af Social- og Integrationsministeriet Januar

Læs mere

Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. En opgørelse foretaget den 4. november 2005 af indsatte og klienter i Kriminalforsorgen, viser at 18 % har udenlandsk

Læs mere

Børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Oktober 2017

Børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Oktober 2017 Børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse Oktober 2017 Hvem af børn af efterkommere? Børn af efterkommere er børn, som er : 1. Født i Danmark 2. Har forældre, hvoraf mindst én er efterkommer 3.

Læs mere

Tabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr.

Tabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr. 30. januar 2009 ad pkt. 5c) FORDELING OG LEVEVILKÅR Resumé: DE RIGESTE FAMILIER De rigeste familier i Danmark er en gruppe på knap 200.000 personer, der alle har en indkomst efter skat på over 400.000

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2012

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2012 Ankestyrelsens statistikker Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2012 Årsrapport 2012 TAL OG FAKTA OM DANSKUDDANNELSERNE INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Indledning 3 1.1

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Stor geografisk forskel i ledighedsudviklingen Faldende erhvervs-

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015 GENTOFTE KOMMUNE 4. marts LEAD NOTAT FORRETNINGSUDVIKLING OG DIGITALISERING BEFOLKNINGSPROGNOSE Befolkningstallet stiger fortsat: Den 1. januar var der 74.932 borgere i Gentofte Kommune, og væksten fortsætter.

Læs mere

Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. En opgørelse foretaget den 7. november 2006 af indsatte og klienter i Kriminalforsorgen, viser at 19 % har udenlandsk

Læs mere

Folketallet har været stigende fra 1990 til 2000, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt.

Folketallet har været stigende fra 1990 til 2000, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt. Befolkning Folketallet har været stigende fra 1990 til, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt. Den 1. januar boede der 183.912 personer i Odense Kommune, svarende til 3,5 procent af hele danmarks

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse 16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 1. halvår 2013 Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 FLYTTEMØNSTRE 3 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Øje på uddannelse. Årgang 1988

Øje på uddannelse. Årgang 1988 Øje på uddannelse, 2011/06 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D, 2300 København S E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Web: www.lo.dk ISBN Print: 978-87-7735-178-5 ISBN Elektronisk:

Læs mere

3.7 Bornholms Regionskommune

3.7 Bornholms Regionskommune 3.7 Bornholms Regionskommune På grund af Bornholms særlige geografiske forhold, indgår Bornholms Regionskommune ikke i ét af de fire planlægningsområder i Region Hovedstaden. I denne rapport beskrives

Læs mere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009 Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009 Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af året 115.114 personer, en stigning på 519 personer i 2009. I 2009 blev der født 1.239 børn, mens antallet

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 02 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Årbog om udlændinge i Danmark 2002. Status og udvikling

Årbog om udlændinge i Danmark 2002. Status og udvikling Årbog om udlændinge i Danmark 2002 Status og udvikling MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION SEPTEMBER 2002 Årbog om udlændinge i Danmark 2002 Status og udvikling Udgiver: Ministeriet

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.

Læs mere

Befolkningsudvikling og prognose 2012-2024. Strategi og Analyse marts 2012

Befolkningsudvikling og prognose 2012-2024. Strategi og Analyse marts 2012 Befolkningsudvikling og prognose 2012-2024 Strategi og Analyse marts 2012 1 Indholdsfortegnelse Statusfor 2011.. Side 3 Befolkningsudviklingen i 2011 Boligudbygningen Forudsætninger for Prognose 2012-2024

Læs mere

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning

Læs mere