Befolkningsudviklingen mulige udviklingsforløb

Transkript

1 Befolkningsudviklingen mulige udviklingsforløb I denne artikel belyses den mulige befolkningsudvikling i Danmark frem til år. Artiklen bygger på en og en række fremskrivninger, som integrations ministeriets tænketank har udarbejdet på grundlag af en ny model, som er udviklet i samarbejde med Danmarks Statistik. Prognosen viser, at der må forventes næsten en fordobling af antallet af indvandrere 1 og efterkommere 2 over de næste år. Professor, dr. polit. Poul Chr. Matthiessen Fuldmægtig, cand. oecon. Lars Rahbek Nielsen Indledning Danmark går i de kommende år en udvikling i møde med færre unge og flere ældre. Men det er ikke kun alderssammensætningen, der har betydning, når det gælder om at kunne sikre, at Danmark også fremover vil have råd til et velfærdssamfund. Udviklingen i befolkningens etniske sammensætning vil også få konsekvenser for arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet, dagsinstitutionerne, ældreplejen samt forsørgerbyrden i hele landet, regionalt og lokalt. Det skyldes, at indvandrere og efterkommere fra såkaldte (dvs. lande udenfor Norden, EU og Nordamerika) gennemgående har en markant ringere arbejdsmarkedstilknytning end danskere. I år 2000 var beskæftigelsesfrekvensen 46 pct. for de årige indvandrere og efterkommere fra, mens den var 79 pct. for danskere 3 i samme aldersinterval (Tænketanken, 2001). På grund af udsigten til en stigende forsørgerbyrde, der, som nævnt, ikke alene skyldes udviklingen i befolkningens aldersfordeling, men også udviklingen i den etniske sammensætning fik Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark bl.a. til opgave at belyse den fremtidige befolkningsudvikling. Tænketanken udgav i januar 2002 rapporten»befolkningsudviklingen mulige udviklingsforløb«. Denne artikel redegør for Tænketankens befolknings. En ny model? Før Tænketanken offentliggjorde sine skøn over den fremtidige befolkningsudvikling i Danmark, var der kun to gange tidligere foretaget befolkningsfremskrivninger, som sondrer mellem danskere og udlændinge. Danmarks Statistik offentliggjorde i 1997 en for perioden (Danmarks Statistik, 1997). Desuden fremlagde DREAMgruppen i 2001 en frem til 2100 (Stephensen, 2001). 4

2 Tænketankens model adskiller sig på nogle punkter fra de modeller, som DREAMgruppen og Danmarks Statistik har anvendt. For det første opererer Tænketankens model med en anden opdeling af befolkningsgrupper end de to tidligere modeller. I Danmarks Statistiks og DREAMgruppens modeller sondres mellem indvandrere og efterkommere fra mere og mindre udviklede lande. DREAMgruppen sondrer endvidere mellem indvandrere og efterkommere med og uden dansk statsborgerskab. I Tænketankens model sondres der mellem 7 befolkningsgrupper: danskere, indvandrere fra Norden, EU og Nordamerika, indvandrere fra mere udviklede (fx Japan, Schweiz, Australien, Polen m.fl.), indvandrere fra mindre udviklede (fx Tyrkiet, Kina, Irak, alia m.fl.), efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika, efterkommere fra mere udviklede og efterkommere fra mindre udviklede. For det andet fremskriver Tænketankens model hver af befolkningsgrupperne på grundlag af hertil knyttede forudsætninger om bl.a. den fremtidige indvandring og udvandring. Forudsætningerne indebærer, at hvis befolkningsgruppens størrelse eller sammensætning ændres, vil den årlige indvandring og udvandring ligeledes ændres. Den årlige indvandring og udvandring vil således vokse, hvis antallet af personer i befolkningsgruppen øges. I modellen er den fremtidige indvandring opdelt på familiesammenførte ægtefæller og andre indvandrere, ligesom andre indvandrere er opdelt på indvandringskategorier, f.eks. flygtninge, familiesammenførte børn, nordiske statsborgere og genindvandrede danske statsborgere m.fl.. Prognosemodellen fra Danmarks Statistik fra 1997 anvender alene forudsætninger om den fremtidige nettoindvandring. Desuden ændres nettoindvandringen ikke i denne model, hvis der sker ændringer i befolkningsgruppens størrelse eller sammensætning. DREAMgruppens model baserer sig i lighed med Tænketankens model på forudsætninger om både den fremtidige indvandring og udvandring. DREAMgruppens model adskiller sig fra Tænketankens model ved, at indvandringen ikke ændres, hvis der sker ændringer i befolkningsgruppens størrelse eller sammensætning. Desuden er indvandringen i DREAMgruppens model ikke opdelt på familiesammenførte ægtefæller og andre indvandrere. Det er således ikke muligt f.eks. at analysere, hvilken betydning færre familiesammenførte eller flygtninge kan få for befolkningsudviklingen i DREAMgruppens model fra Blandt andet på baggrund af Tænketankens model har både DREAMgruppen (Markeprand, Stephensen og Haagen Pedersen, 2003) og Danmarks Statistik (Danmarks Statistik, 2003) siden justeret deres modeller, så metoden og måden, hvorpå forudsætningerne fastlægges, i vid udstrækning stemmer overens med Tænketankens. Det skal således bemærkes, at de beskrevne forskelle mellem Tænketankens og andres r bygger på materiale offentliggjort før januar Da ingen af de senest offentliggjorte r på afgørende måde ændrer de udviklingstendenser, som er beskrevet i nærværende artikel, er resultaterne af de seneste r ikke omtalt yderligere her. Forudsætningerne Ved valg af forudsætninger har Tænketanken som udgangspunkt baseret sig på de demografiske forhold i 1990 erne. For at anskueliggøre, hvilken betydning ns forudsætninger kan have for resultatet, er n suppleret med fire alternative fremskrivninger. I hver af de fire fremskrivninger ændres kun én forudsætning i forhold til n. Ændringerne i forhold til n kan kortfattet beskrives således: Fremskrivning 1, hvor niveauet for indvandringen i forhold til n øges med personer pr. år fra år Fremskrivning 2, hvor fertiliteten forudsættes konstant for indvandrere fra både mere og mindre udviklede. I n forudsættes det, at fertiliteten over tid vil falde. Fremskrivning 3, hvor ingen børn af indvandrere og efterkommere trods Danmarks Statistiks definition tælles som danskere. Der er således tale om et rent teknisk scenario. I fremskrivning 4 antages, at indvandringen af familiesammenførte ægtefæller fra mindre udviklede ophører fra år Det skal understreges, at der er tale om en helt teoretisk antagelse, der alene har til formål at belyse en situation, hvor den fremtidige indvandring bliver mindre. 5

3 Oversigt 1 over forudsætningerne i n og de fire fremskrivninger. Der, hvor der er markante forskelle mellem n og de enkelte fremskrivninger, er det fremhævet Indvandring: Genindvandrede danske statsborgere Nordiske statsborgere Resultaterne af n og fremskrivningerne Af oversigt 2 nedenfor fremgår det af såvel n som af de fire fremskrivninger, at den samlede befolkning i Danmark vil stige med omkring 5 pct. frem til år, uanset de varierende forudsætninger. Ser man alene på indvandrere og efterkommere, viser både n og de tre første fremskriv- EF/EØSopholdsbeviser Arbejdsopholdstilladelser Prognosen Fremskrivning 1 Fremskrivning 2 Fremskrivning 3 Fremskrivning 4 Stiger med 250 årligt Stigning Flygtninge m.v. Familiesammenførte børn Familiesammenførte forældre over 60 år Familiesammenførte ægtefæller Opholdstilladelser af øvrige grunde Udvandring Fertilitet Dødelighed Andel af børn af indvandrere og efterkommere, der tælles som danskere Niveau udregnet vha. ægtefællesammenføringshyppigheder Konstant Niveau udregnet på baggrund af udvandringshyppigheder Aftagende for indvandrere fra, konstant for de øvrige grupper Konstant Konstant Stigning Stigning Konstant for alle grupper 0 (ingen) Ingen for indvandrere fra mindre udviklede, som for de øvrige grupper Der henvises til bilag 1 i Tænketankens rapport (2002) for nærmere beskrivelse af, hvordan fertilitetskvotienter, ind- og udvandrings samt ægtefællesammenførings- og overgangshyppigheder er udregnet. Det skal i forbindelse med såvel n og de fire fremskrivninger understreges, at forudsætningerne er fastlagt før vedtagelsen af de ændringer i Udlændingeloven, som trådte i kraft den 1. juli Forudsætningerne for n og de fire fremskrivninger fremgår af oversigt 1 ovenfor. Forskellene på resultaterne i n fra Tænketanken og de tidligere r fra Danmarks Statistik og DREAMgruppen er beskedne. I 2020 er andelen af indvandrere og efterkommere i Tænketankens således kun henholdsvis 0,8 procentpoint og 1,0 procentpoint lavere end i Danmarks Statistiks fra 1997 og DREA- Mgruppens fra

4 Oversigt 2 over resultaterne af n og de fire fremskrivninger Hele befolkningen Danskere Indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika Indvandrere og efterkommere fra mere udviklede 2001 Prognosen (106,1%) (99,5%) (148,0%) (206,9%) Fremskrivning (107,9%) (100,7%) (158,7%) (216,9%) Fremskrivning (106,5%) (99,6%) (148,3%) (208,5%) Fremskrivning 3 Fremskrivning (106,0%) (98,3%) (170,2%) (224,6%) Indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede (201,3%) (210,1%) (208,7%) (211,4%) Note: Indeksene i parentes afspejler udviklingen i antal personer i en given befolkningsgruppe målt i forhold til antallet i basisåret (2001). Befolkningstallet er opgjort pr. 1. januar (104,4%) (99,5%) (148,0%) (206,9%) (161,7%) Oversigt 3 over befolkningens aldersfordeling opdelt på herkomst og oprindelsesland opgjort 1. januar 2001 og i absolutte tal og i pct Danskere Indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika Indvandrere og efterkommere fra mere udviklede Indvandrere og efterkommerefra mindre udviklede I alt Danskere Indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika Indvandrere og efterkommere fra mere udviklede Indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede 0-6-årige (90,5%) (0,8%) (1,3%) (7,5%) (85,0%) (1,4%) (11,1%) 7-15-årige årige årige årige årige Over 80 år (91,3%) (0,7%) (1,5%) (6,4%) (n) (85,4%) (1,6%) (2,5%) (10,5%) (91,1%) (0,9%) (1,9%) (6,1%) (86,6%) (1,5%) (9,5%) (90,0%) (2,1%) (2,1%) (5,7%) (84,7%) (2,8%) (2,8%) (9,7%) (92,5%) (1,4%) (3,7%) (84,8%) (3,3%) (3,2%) (8,7%) (96,4%) (2,0%) (0,7%) (0,9%) (94,5%) (1,1%) (2,0%) (97,2%) (2,1%) 832 (0,4%) 695 (0,3%) (96,1%) (2,2%) (0,8%) (0,9%) I alt Note: Procentsatserne i parentes under antallet af personer fra den pågældende befolkningsgruppe i den pågældende aldersklasse angiver, hvor stor en andel befolkningsgruppen udgør af alle i den pågældende aldersklasse. Befolkningstallet er opgjort pr. 1. januar. ninger, at der vil ske en fordobling af denne gruppe i de kommende år. Særligt vil antallet af indvandrere og efterkommere fra stige markant. Kun resultaterne fra fremskrivning 4 stop for familiesammenførte ægtefæller fra mindre udviklede afviger markant i forhold til ns resultater. Her er andelen af indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede godt 20 pct. mindre i år end i de øvrige scenarier. 7

5 En markant stigning i antallet af indvandrere og efterkommere fra vil særligt få betydning i forhold til planlægning af en række serviceydelser fremover, idet denne befolkningsgruppe har en noget anderledes aldersfordeling end den øvrige befolkning. Fx er ca. 94 pct. af alle efterkommere fra under 25 år i dag (Integrationsministeriet, 2003). Af oversigt 3 ovenfor fremgår Tænketankens opdelt på planlægningsrelevante aldersgrupper. Udviklingen i antallet af 0-6-årige Resultaterne i oversigt 3 viser, at det samlede antal af børn i daginstitutionsalderen vil falde med 10,7 pct. i løbet af fremskrivningsperioden. Dette skyldes, at der bliver færre danske kvinder i den fertile alder, dvs år. Derimod vil antallet af 0-6-årige indvandrere og efterkommere stige, så de i samlet udgør 15,0 pct. af alle 0-6-årige mod 9,5 pct. i Det er i den forbindelse værd at notere sig, at indvandrere og efterkommere hidtil har benyttet daginstitutionerne i mindre omfang end danskerne. Derfor kan det få betydning for efterspørgslen efter daginstitutionspladser, at andelen af 0-6-årige indvandrere og efterkommere vil stige, mens andelen af 0-6-årige danskere samtidig vil falde. Efterspørgslen efter daginstitutionspladser vil imidlertid blandt andet afhænge af, i hvilket omfang indvandreres og efterkommeres erhvervs- og kønsrollemønster ændres i forhold til i dag. Stigningen i antallet af 0-6-årige indvandrere og efterkommere vil efter al sandsynlighed med en fastholdelse af den nuværende kendte koncentration af udlændinge i bestemte bydele betyde, at nogle daginstitutioner får betragteligt flere tosprogede børn. Dette stiller stigende krav til daginstitutionernes personale, som skal være parate til at håndtere denne udfordring. Udviklingen i antallet af 7-15-årige Udviklingen i antallet af 7-15-årige har primært betydning for folkeskoleområdet og behovet for særlige foranstaltninger for børn og unge. Prognosen viser, at antallet af børn mellem 7-15 år dvs. i den skolepligtige alder stiger i de kommende 4-5 år. På 20 års sigt vil der dog gradvist ske et fald i antallet af 7-15-årige. Blandt indvandrere og efterkommere vil antallet af børn i den skolepligtige alder stige fra personer i 2001 til personer i. Dette er en stigning på 62,6 pct. Størstedelen over 70 pct. af disse børn har oprindelse i mindre udviklede, som fortrinsvist er beliggende i Afrika og Asien. Da udlændinge i vid udstrækning bosætter sig i visse bydele, vil stigningen i antallet af 7-15-årige indvandrere og efterkommere i væsentligt omfang kunne blive koncentreret om enkelte skoler. Dette kan give anledning til en selvforstærkende udvikling, hvor danske forældre i højere grad fravælger disse skoler. Et forhold der i sig selv kan øge integrationsproblemerne. Udviklingen i antallet af årige Udviklingen i antallet af årige er vigtig i forhold til at få denne aldersklasse til at tage en ungdomsuddannelse, så de senere vil kunne videreuddanne sig med henblik på at træde ind på arbejdsmarkedet. Prognosen viser, at antallet af årige i hele befolkningen vil stige med personer svarende til 19,7 pct. fra personer i 2001 til i. Heraf vil antallet af indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede udgøre i, en stigning på 85,9 pct. fra i Hvor indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede i 2001 udgør 6,1 pct. af de unge i denne aldersklasse, vil de i udgøre 9,5 pct. I den sammenhæng er det igen værd at huske på, at der ikke er tale om en jævn fordeling over landet. På nogle skoler vil vi derfor også her se en koncentration af indvandrere og efterkommere. Set i lyset af udviklingen i antallet af tosprogede elever på enkelte uddannelsesinstitutioner i bestemte bydele, vil der også fremover være en betydelig udfordring i at håndtere institutioner, der har en høj koncentration af tosprogede elever. Ligeledes vil der være store udfordringer forbundet med at sikre, at de unge indvandrere og efterkommere fortsætter i uddannelsessystemet og får sig en erhvervskompetencegivende uddannelse. Udviklingen i antallet af årige Det er typisk i aldersintervallet år, at de unge er klar til at tage en erhvervskompetencegivende uddannelse med henblik på efterfølgende indtræden på arbejdsmarkedet. 8

6 Af n fremgår det, at det samlede antal årige i fremskrivningsperioden vil stige med personer eller med 9,6 pct. Alle befolkningsgrupper bidrager til den samlede stigning, dog vil antallet af årige indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede procentvis stige mest, nemlig fra personer til personer. Det svarer til en vækst på 85,4 pct. i fremskrivningsperioden. Andelen af indvandrere og efterkommere fra med en erhvervskompetencegivende uddannelse er væsentligt lavere end andelen af danskere med en tilsvarende uddannelse. Samtidig er frafaldet på erhvervskompetencegivende uddannelser væsentligt højere blandt indvandrere og efterkommere fra end blandt andre befolkningsgrupper. De uddannelser, der giver erhvervskompetence, har stor betydning for beskæftigelsen og dermed for den enkelte persons økonomiske bidrag til velfærdssamfundet. Prognosen viser dermed, at behovet for at få taget initiativer, der sikrer, at især unge indvandrere og efterkommere fra også tager en erhvervskompetencegivende uddannelse, fremover vil vokse kraftigt. Udviklingen i antallet af årige Prognosen viser, at det samlede antal personer i den arbejdsdygtige alder vil stige i fremskrivningsperioden med personer en stigning på 0,9 pct. Befolkningens sammensætning i den arbejdsdygtige alder vil imidlertid ændre sig markant. Således vil antallet af årige indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede stige med personer, hvilket svarer til mere end en fordobling et plus på 136,2 pct. I vil denne befolkningsgruppe udgøre 8,7 pct. af alle årige i Danmark mod 3,7 pct. i dag. Hvis det antages, at den nuværende arbejdsmarkedstilknytning for indvandrere og efterkommere fra ikke ændres de kommende år, vil der i være knap arbejdsløse indvandrere og efterkommere fra, mens ca fra denne befolkningsgruppe vil stå helt uden for arbejdsmarkedet. Hvis indvandrere og efterkommere i skal have samme beskæftigelsesfrekvens, som danskerne har i dag, skal godt indvandrere og efterkommere fra være i beskæftigelse i. Det er ca flere, end der var beskæftiget pr. 1. januar 2000, og ca flere, end der med den nuværende beskæftigelsesfrekvens vil være i arbejde i. Det er i forbindelse med ovenstående vigtigt at understrege, at der ikke er tale om en for udlændinges arbejdsmarkedstilknytning i de kommende år, men en illustration af behovet for en øget indsats for at styrke indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis vi skal undgå, at befolkningsudviklingen yderligere bidrager til at belaste forsørgerbyrden. Udviklingen i antallet af årige samt antallet af ældre fra 80 år og opefter På ældreområdet er der ikke tale om meget store udfordringer, for så vidt angår indvandrere og efterkommere. Indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede vil således i kun udgøre 2,0 pct. af det samlede antal ældre mellem 65 og 79 år, svarende til personer. Og blandt de ældre fra 80 år og opefter, vil indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande kun udgøre 0,9 pct. af det samlede antal ældre, svarende til personer. Konklusion Tænketankens befolknings frem til år bekræfter, at Danmark står overfor væsentlige udfordringer inden for en lang række velfærdsområder. Andelen af indvandrere og efterkommere fra i stort set alle aldersgrupper vil fordobles de kommende år. Med den nuværende status på integrationsområdet er der grund til at intensivere integrationsindsatsen yderligere. Tænketanken har på baggrund af befolkningsn i samarbejde med DREAMgruppen siden foretaget beregninger, der viser, at store offentlige besparelser kan blive nødvendige, hvis ikke integrationen forbedres væsentligt i de kommende år. Lars Haagen Pedersen fra DREAMgruppen omtaler disse beregninger andet steds i dette tidsskrift. Noter 1. I n er en indvandrer defineret, som en person født i udlandet, hvis forældre begge er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, betragtes vedkommende som indvandrer. 2. En efterkommer defineres som en person født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er danske statsborgere født i Dan- 9

7 Toptekst mark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene og vedkommende er udenlandsk statsborgere og født i Danmark, betragtes vedkommende som efterkommer. 3. En person er dansker, hvis mindst én af forældrene er dansk statsborger og født i Danmark, uanset personens eget fødeland og statsborgerskab. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, betragtes personen som dansker, hvis den pågældende er dansk statsborger født i Danmark. Litteratur Danmarks Statistik, Indvandrere og efterkommere i Danmark mulige udviklingsforløb frem til år 2020, Statistiske Efterretninger, Befolkning og valg, 1997:16. Danmarks Statistik, Nyt fra Danmarks Statistik nr. 217, Integrationsministeriet, Årbog om udlændinge i Danmark 2003, Markeprand, Stephensen og Haagen Pedersen, DREAMs disaggregerede befolkningsfremskrivning frem til år 2100, Matthiessen, Poul Chr., Befolkning og samfund, Handelshøjskolens Forlag, Pedersen, Lars Haagen, Befolkningsudvikling, integration og økonomisk politik, Stephensen, Peter, DREAMs disaggregerede befolkningsfremskrivning til år 2100 Metode og resultater, DREA- Mgruppen, Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark, Udlændinges integration i det danske samfund, Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark,, Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark, Indvandring, integration og samfundsøkonomi,