Fiskemonitering i Skanderborg Sø 2006

Transkript

1 NOTAT TIL ÅRHUS AMT Fiskemonitering i Skanderborg Sø 26

2 Å R H U S A M T Fiskemonitering i Skanderborg Sø 26 UDARBEJDET FOR Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Alle 1 Tlf Rekvirent: Torben Jørgensen UDARBEJDET AF WaterFrame Ryesgade 9 DK-868 Ry Tlf.: Konsulenter: Christian Dieperink, Casper Katborg, Jes Jessen Rasmussen, Mikkel Sørensen November 26

3 INDHOLDSFORTEGNELSE. Sammenfatning 4 1. Baggrund og formål 5 2. Metodik 6 3. Resultater 9 4. Samlet vurdering Litteratur 15 Bilag 16 3

4 Sammenfatning Dette notat er udarbejdet som led i Århus Amts bidrag til det nationale overvågningsprogram for miljøet (NOVANA). Skanderborg Sø er udpeget som en af de ekstensive søer, hvori fiskebestanden skal undersøges hvert sjette år. I perioden 28. august til 8. september 26 blev fiskebestanden undersøgt ved brug af en standardiseret prøvetagning omfattende 28 småmaskede garn og elfiskeri. Den samlede fangst på godt 145 kg omfattede i alt 11 fiskearter; helt, skalle, rudskalle, brasen, flire, trepigget hundestejle, aborre, hork, sandart, knude, ål. Gedde blev ikke registreret ved undersøgelsen og i lyset af, at tidligere undersøgelser har vist at geddebestanden var svag må gedden nu betegnes som yderligere svækket i Skanderborg Sø. Søørred og smelt, der tidligere har levet i søen, blev ikke registreret ved fiskeundersøgelsen. Vægtmæssigt dominerede skalle, men antalsmæssigt var der flest aborrer i fangsten. Den volumenvægtede gennemsnitsfangst var 4,25 kg og 23 individer per garn. Aborrebestanden er gået væsentligt frem siden 1995 og vægten af de fiskeædende aborrer udgør nu 3 % af den samlede fangst. Den forøgede bestand af aborrer kan være et tegn på et begyndende økologisk skift hvor fiskeædende aborrer vil kunne holde skallebestanden nede. På baggrund af fiskefaunaen må Skanderborg Sø sammenfattende vurderes til at have en moderat økologisk tilstand, der fortsat afspejler en betydelig grad af menneskelig påvirkning. 4

5 1 Baggrund og formål Skanderborg Sø er én af de søer, hvor fiskebestanden hvert sjette år undersøges som del af det nationale overvågningsprogram NOVANA. Søen har ikke tidligere været med i den nationale del af overvågningen men har været undersøgt i sammenhæng med det regionale tilsyn, dels af Skanderborg Kommune i 1983 /1/ og dels af Århus Amt i 1995 /2/. Som generelt er formålet med NOVANA er undersøgelsen foretaget for overordnet at karakterisere og beskrive den naturmæssige status /3/. Baggrunden for overvågningen er såvel nationale som internationale forpligtelser. Blandt andet kræves det fra EU, at Danmark opfylder kravene i Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet. Rutinemæssige undersøgelser af fiskesamfundet er sammen med tilsvarende undersøgelser af andre dyre- og plantegrupper en integreret del af overvågningen som er beskrevet i Vandrammedirektivet 1. Det er Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), som i samarbejde med repræsentanter for amterne har udstukket retningslinjerne for moniteringen. Nærværende undersøgelse er således foretaget efter Teknisk Anvisning fra DMU /3/ med seneste opdateringer fra fagdatacentrets hjemmeside. Fiskeundersøgelsen har konkret haft til formål at beskrive fiskesamfundets sammensætning på arts- og størrelsesgrupper. Desuden er reproduktionen af de dominerende arter vurderet ud fra forekomsten af årsyngel. 1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2/6/EF af 23. oktober 2 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger. 5

6 2 Metodik Lokaliteten Skanderborg Sø er her defineret som de to bassiner Hylke Sø og Store Sø. De dækker tilsammen et areal på godt 6 kvadratkilometer og har en maksimumsdybde på 18,5 m (tabel 1). Søens største tilløb er den næringsrige Ringkloster Å, hvorfra søen årligt modtager godt en tredjedel af sit vand, og ca. halvdelen af den årlige tilførsel af totalfosfor/4/. Søen har afløb gennem Tåning Å til Mossø. Tabel 1. Morfometriske og hydrologiske data for Skanderborg Sø /4/. Oplandsareal 92,8 km 2 Søens areal 2 76 ha Søens volumen 2 57,3 x 1 6 m 3 Gns. dybde 2 7,55 m Max. dybde 2 18,5 m Opholdstid (21) 1,4 år Tid og sted Undersøgelsen blev foretaget i dagene 28. august 8. september 26. Vejr Vejret var i undersøgelsesperioden mildt men ganske blæsende, med nedbørsmængder under 5mm/dag, og vinden varierede fra jævn til hård fra vest og sydvest. Prøvetagning I alt blev der benyttet 28 garn af typen modificeret ny-nordisk norm, som blev fordelt på bundstående, flydende og pelagiske positioner i søen (se figur 1). Disse garn består af 14 sektioner hvor hver sektion er 2,5 m lang og ca. 1,5 m dyb. Maskestørrelserne varierer fra 5 til 85 mm i rækkefølgen: 85; 68; 43; 19,5; 6,25; 1; 55; 8; 12,5; 24; 15,5; 5; 35; 29 mm. 2 Reviderede oplysninger fra Torben Jørgensen, Århus Amt. 6

7 Fangsten i de to sektioner med de største maskestørrelser (85 og 68 mm) blev registreret særskilt. Garnene blev tilfældigt fordelt over søen. Desuden blev der foretaget én times supplerende elektrofiskeri med en pulserende jævnstrømsgenerator på 3 W. Elektrofiskeriet blev foretaget for at undersøge søen for tilstedeværelse af arter der ikke let lader sig fange i garn. Elfiskeriet blev foretaget ved den nordøstlige del af Hylke Sø (figur 1). Figur 1. Kort over Skanderborg Sø der viser placering af garnredskaber og elfiskeri. Behandling af prøver i felten Databehandling Fangsten i de enkelte redskaber blev artsbestemt og hver enkelt fisk blev målt fra snudespids til halekløft (forklængde) nedrundet til nærmeste halve cm. Et repræsentativt udsnit blev målt til nærmeste mm og vejet. Under feltarbejdet opstod der tekniske problemer med den mest fintmålende vægt og derfor er vægte for fisk under 5 gram (ca. 7 cm s længde) ikke målt med,1 g s nøjagtighed men kun med en præcision på ca. 1 g. Under feltarbejdet blev de enkelte garn registreret med nummer, vinkel og tilhørende UTM-koordinater. 7

8 Efterbehandlingen af data omfattede blandt andet beregning af fangst per indsats (CPUE). CPUE blev angivet i samlet antal og vægt af hver art. Den gennemsnitlige fangst pr. garnsætning blev beregnet som en tilbagetransformeret lncpue med 95 % sikkerhedsintervaller. I tilfælde hvor der forekom garn uden fisk anvendtes ln(x+1). Desuden blev fangsten beregnet for de enkelte volumenenheder. Volumenenheder opgøres for søens dybdezoner; -3 m; 3-6 m; 6-12 m; >12 m. Dybdezone 1 omfatter V bu1 og V pel1 hvor V bu1 er volumen af den brednære del af dybdezone 1, dvs. arealet mellem - og 3-m kurven multipliceret med 1,5 m (middelvanddybden på arealet) og V pel1 er det tilsvarende volumen i den pelagiske del af dybdezone 1. Den volumenbaserede gennemsnitsfangst kan beregnes ved at de enkelte gennemsnits-lncpue ere vægtes med det tilhørende volumen: (V bu1*lncpue bu1 +V pel1*lncpue pel1 + V bu2*lncpue bu2 + V pel2*lncpue pel V peln*lncpue peln)/samlet volumen. Som udtryk for de enkelte arters fysiske status er udregnet en konditionsfaktor K som: K = 1 V / L 3 hvor V = fiskens vægt (g) og L = fiskens længde (cm). 8

9 3 Resultater Artsliste I garnene blev fanget ni arter fordelt på 145,97 kg og individer (tabel 2). Skalle dominerer vægtmæssigt mens aborre dominerer antalsmæssigt. Desuden blev ved elfiskeri konstateret knude og ål. Tabel 2. Den samlede fangst ved garnfiskeri i Skanderborg Sø 26. Vægt (g) Aborre Perca fluviatilis Brasen Abramis brama Flire Blicca björkna Helt Coregonus lavaretus 15 1 Hork Acerina cernua Rudskalle Scardinius erythropthalmus Sandart Stizostedion lucioperca Skalle Rutilus rutilus Trepigget hundestejle Gasterosteus aculeatus Sum Længdefordeling I den samlede fangst var 72 procent af fiskene under 1 cm s længde (bilag 1). Især trepigget hundestejle, hork og skalle bidrog hertil. Størrelsesfordelingerne af aborre, skalle og hork udviser alle en naturlig struktur med flere samtidige årklasser. Desuden er det for både aborre og skalle tydeligt at det er den yngste årklasse der er stærkest (figur 2). På skallerne kan man faktisk se fem tydelige årklasser, der mindskes med øget størrelse. Blandt aborrerne er der tre tydelige årklasser. Hork lader til at have en svag yngelårklasse, men dette ses ofte hos arten, hvilket sandsynligvis kan tilskrives at de mindste hork ikke fanges repræsentativt i garnene. Således er også hundestejler for små og kortlivede, og vokser for langsomt til, at de fanges repræsentativt i garnene, og størrelsesfordelingen kan derfor ikke opdeles i årklasser (figur 2). 9

10 Skalle Aborre Trepigget hundestejle Hork Rudskalle Flire Længde (cm) Figur 2. Længdefordeling af de vigtigste arter fanget ved garnfiskeri i SkanderborgSø 26. På figurer med beskårne søjler er indsat et billede af den samlede længdefordeling. 1

11 Samlet fangst pr. garn Der var meget stor forskel i den samlede fangst i de enkelte garn (bilag 1).Der var ligeledes stor forskel i de enkelte arters bidrag til den samlede fangst. Skalle dominerede fangsten med hensyn til vægt mens aborre dominerede antalsmæssigt (tabel 3). Tabel 3. Fangst pr. garn i Skanderborg Sø, 26. Gennemsnit ±,95 sikkerhedsgrænser beregnet som logaritmisk transponeret fangst pr. garnsætning (ln CPUE). * indikerer samlet fangst <5 individer. Gns. vægt (g) Grænser Gns. antal Grænser Aborre Brasen Flire Helt * - - Hork Rudskalle Sandart* -1 - Skalle Trepigget hundestejle Volumenvægtet fangst Fangsten i Skanderborg Sø var højst i de benthiske (bundstående) garn på lavt vand (tabel 4). Den volumenvægtede gennemsnitsfangst var 4.25 g og 23 individer. Tabel 4. Gennemsnitsfangster i de forskellige dybdezoner i Skanderborg Sø, 26. Gennemsnit ±,95 sikkerhedsgrænser. Beregnet som logaritmisk transponerede fangster pr. garnsætning (ln CPUE) for hver enkelt dybdezone. Volumenvægtet Kode Dybdezone Gns. fangst Volumen bidrag til gns.fangst Vægt (g) (mio. kbm.) Vægt (g) Bu1-3 m bentisk , Bu2 3-6 m bentisk , Bu m bentisk , Bu4 >12 m bentisk , Pel1-3 m flydende , Pel2 3-6 m pelagisk , Pel m pelagisk , Pel4 >12 m pelagisk , Samlet, volumenvægtet gennemsnitsfangst På grund af Skanderborg Sø dybdeforhold er tre fjerdedele af søens volumen indeholdt i pelagiet. Fangsten i garn placeret de pelagiske dybdezoner vægter derfor tungt når der udregnes en volumenvægtet gennemsnitsfangst. De to øverste pelagiske dybdezoner, Pel 1 og Pel 2, udgør tilsammen over halvdelen af søens volumen. 11

12 Længde og vægt Konditionsfaktoren for aborre, skalle og rudskalle stiger svagt med længden på fiskene (figur 3). For skalle er denne øgning kraftigst, og de når i Skanderborg Sø en konditionsfaktor på 1,5 ved ca. 16 cm s længde, mens en konditionsfaktor på 2 nås omkring 28 cm. Aborrer når konditionsen 1,5 ved en længde af ca. 25 cm. Dette svarer til niveauet i Stilling-Solbjerg Sø /7/. Konditionsfktor Konditionsfktor Konditionsfktor Konditionsfktor Konditionsfktor 3 Hork Flire Aborre Skalle Rudskalle Forklængde (cm) Figur 3. Konditionsfaktor for de vigtigste fiskearter i Skanderborg Sø. 12

13 4 Samlet vurdering Artssammensætning Medregnet de arter der blev fanget ved elfiskeri (ål og knude), blev registreret ialt 11 fiskearter i Skanderborg Sø; skalle, aborre, brasen, hork, rudskalle, trepigget hundestejle, flire, sandart, helt, knude og ål. Artsantallet er dermed normalt, selvom gedde, smelt og søørred der tidligere har levet i søen, ikke blev registreret. Gedde fanges jævnligt af fiskere ved søen, men bestanden har været svag i mindst 35 år, og der har været ringe forekomst af gedde ved fiskeundersøgelser i både 1982 og 1995 /1,2/. Bestanden af gedde er tilsyneladende ikke blevet styrket siden. Årsagen til geddebestandens svækkelse er ukendt. Smelt har levet i Skanderborg Sø indtil 197-erne /2/, men er ikke registreret ved fiskeundersøgelser siden. Karusse og grundling er ikke tidligere fanget ved fiskeundersøgelser i søen. Søørred blev i 1995 vurderet som sjælden /1/. Abundans Den volumenvægtede gennemsnitsfangst var 4.25 g og 23 individer (tabel 4), hvilket er lidt lavere vægtmæssigt, men højere antalsmæssigt, end i den dybdemæssigt og geografisk sammenlignelige Stilling-Solbjerg Sø /7/. Rekruttering For de fleste arter er længdefordelingen jævn og naturlig, med flest individer i de yngste årklasser (figur 2). Dette er tegn på en stabil gydning og rekruttering af yngel for de fleste arter. Kun rudskalle ser ud til at have en svag yngelårgang, men dette ses ikke sjældent ved denne type undersøgelser, sandsynligvis fordi rudskalleyngelen ikke fanges i garn der er placeret for langt væk fra rørsumpen. Indikatorer Udover de ovennævnte (artssammensætning, abundans og rekruttering) er forholdet mellem rovfisk og fredfisk ofte benyttet som indikator for miljøtilstanden. I Skanderborg Sø udgør vægten af fiskeædende fisk (her repræsenteret ved sandart og aborrer over 1 cm) i alt 3 % af den samlede fangst. 13

14 Udviklingstendens I forhold til de tidligere undersøgelser er fiskebestanden i Skanderborg Sø ændret på flere punkter, såvel negative som positive: Der er efter alt at dømme færre gedder i Skanderborg Sø end tidligere, og arten, der tidligere var fåtalligt repræsenteret i søen, må nu betegnes som sjælden. Sandart udgjorde i 1995 /3/ i alt 4 % af fangsten vægtmæssigt, men kun 2 % i 26. Imidlertid er der stor usikkerhed på tallene for 26, da der kun blev fanget ét eksemplar. Søørred, der tidligere var fåtallig, er ligesom gedden ikke registreret i nærværende undersøgelse, og må derfor betegnes som sjælden. Ål, der i disse år går meget kraftigt tilbage over hele landet, er ikke registreret kvantitativt i denne undersøgelse, men ålefangsterne under elfiskeriet lod ikke formode at Skanderborg Sø afviger fra det generelle billede af tilbagegang for arten. Den største forskel fra tidligere undersøgelser ligger i aborrebestanden, der har udviklet sig positivt. I forhold til undersøgelsen i 1995 /3/ er der nu markant flere store aborrer. Forholdet (vægtmæssigt) mellem små og store (over 1 cm lange) aborrer var i :1 mod 1:6 i 26. Den forøgede bestand af aborrer kan være et tegn på et begyndende økologisk skift i søen, hvor fiskeædende aborrer vil kunne holde skallebestanden nede. Tilstand Fiskeundersøgelsen af Skanderborg Sø har vist en sø med en normal artssammensætning, hvor dog gedden er blevet meget sjælden. Tætheden af fisk er høj, men ikke usædvanlig høj. Alderssammensætning og rekruttering tyder på stabile gyde- og opvækstforhold. Søens fiskesamfund er stadig domineret af fredfisk, især skaller, som dog er reduceret i forhold til tidligere undersøgelser. På baggrund af fiskefaunaen må Skanderborg Sø sammenfattende vurderes til at have en moderat økologisk tilstand, der fortsat afspejler en betydelig grad af menneskelig påvirkning. 14

15 57 Litteratur 1. Nielsen J Fiskene i Skanderborg Søerne. Rapport fra Beskæftigelsescentret, Skanderborg Kommune. 118 s. 2. Hvidt C.B Fisk i Skanderborg Sø Teknisk rapport fra Århus Amt. 75 s. 3. Lauridsen T.L., Søndergaard M., Jensen J.P. & Jeppesen E. 25 Undersøgelser i søer - NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser. 234 s. Teknisk anvisning fra DMU nr Skovgaard H. 23. Skanderborg Sø - Skanderborg Lillesø. Miljøtilstand 21. Århus Amt 23. Netpublikation, findes på ISBN: elektronisk s. 5. Klaustrup M. og Hvidt C.B. 25. Fiskeundersøgelse i Vejlsø 25. Århus Amt 26. Netpublikation, findes på 2 s. 6. Dieperink C., Katborg C., Rasmussen J.J., Sørensen M. 26. Fiskemonitering i Skanderborg Lillesø. Århus Amt s. 7. Dieperink C., Katborg C., Rasmussen J.J., Sørensen M. 26. Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø. Århus Amt s. 8. Klaustrup M., Hvidt C.B. 25. NOVANA fiskeundersøgelse i Mossø 25. Notat til Århus Amt. Netpublikation, findes på 15 s. 15

16 Bilag 1 Bilag Bilag 1. individer og vægt, fordelt på art, størrelsesgruppe og garn. Vægt (g) Garn nr. Art < 1 cm >= 1 cm < 1 cm >= 1 cm Skbg sø wp 41 Brasen Hork Aborre Skalle Skbg sø wp 41 Total skbg sø wp 42 Brasen Hork Aborre Skalle Rudskalle skbg sø wp 42 Total skbg sø wp 43 Brasen Hork Aborre Skalle skbg sø wp 43 Total

17 Vægt (g) Garn nr. Art < 1 cm >= 1 cm < 1 cm >= 1 cm skbg sø wp 44 Brasen Hork Flire Trepigget hundestejle 4 59 Aborre Skalle Rudskalle skbg sø wp 44 Total skbg sø wp 45 Brasen Hork Aborre Skalle skbg sø wp 45 Total skbg sø wp 46 Brasen Hork 29 5 Aborre Skalle skbg sø wp 46 Total skbg sø wp 47 Brasen Hork Flire Trepigget hundestejle.7 1 Aborre Skalle skbg sø wp 47 Total skbg sø wp 48 Brasen Hork Aborre Skalle skbg sø wp 48 Total

18 Vægt (g) Garn nr. Art < 1 cm >= 1 cm < 1 cm >= 1 cm skbg sø wp 49 Brasen Hork 17 3 Trepigget hundestejle Aborre Skalle Rudskalle skbg sø wp 49 Total skbg sø wp 53 Brasen Hork 45 8 Trepigget hundestejle 2 35 Aborre Skalle skbg sø wp 53 Total skbg sø wp 54 Brasen Hork Trepigget hundestejle 2 2 Aborre Skalle skbg sø wp 54 Total skbg sø wp 55 Brasen Hork 4 2 Aborre Skalle Rudskalle skbg sø wp 55 Total skbg sø wp 56 Brasen 5 1 Hork Trepigget hundestejle 5 8 Aborre Skalle Rudskalle skbg sø wp 56 Total

19 Vægt (g) Garn nr. Art < 1 cm >= 1 cm < 1 cm >= 1 cm skbg sø wp 57 Brasen Hork 2 2 Trepigget hundestejle Aborre Skalle Rudskalle 15 1 skbg sø wp 57 Total skbg sø wp 58 Brasen Hork 3 17 Flire 2 1 Aborre Skalle Rudskalle skbg sø wp 58 Total skbg sø wp 59 Brasen Hork 25 4 Flire 5 1 Trepigget hundestejle 5 6 Aborre Skalle skbg sø wp 59 Total skbg sø wp 6 Brasen Hork Aborre Skalle skbg sø wp 6 Total skbg sø wp 61 Brasen Hork 15 6 Flire 4 2 Trepigget hundestejle 1 1 Aborre Skalle Rudskalle skbg sø wp 61 Total

20 Vægt (g) Garn nr. Art < 1 cm >= 1 cm < 1 cm >= 1 cm skbg sø wp 62 Brasen Hork Aborre Skalle skbg sø wp 62 Total skbg sø wp 63 Brasen Hork Aborre Skalle skbg sø wp 63 Total skbg sø wp 64 Brasen Hork 55 8 Aborre Skalle skbg sø wp 64 Total skbg sø wp 65 Brasen Hork 1 2 Flire 9 3 Trepigget hundestejle Aborre Skalle Rudskalle 9 1 skbg sø wp 65 Total skbg sø wp 66 Brasen Hork 2 1 Flire Helt 15 1 Trepigget hundestejle 2 35 Aborre Skalle Rudskalle skbg sø wp 66 Total

21 Vægt (g) Garn nr. Art < 1 cm >= 1 cm < 1 cm >= 1 cm skbg sø wp 67 Brasen 17 1 Hork 9 17 Flire 4 1 Aborre Skalle skbg sø wp 67 Total skbg sø wp 68 Brasen Hork Flire 3 1 Trepigget hundestejle 4 56 Aborre Skalle skbg sø wp 68 Total skbg sø wp 69 Brasen Hork Aborre 95 4 Skalle skbg sø wp 69 Total skbg sø wp 7 Brasen Hork Aborre Skalle skbg sø wp 7 Total skbg sø wp 71 Brasen Hork Aborre Skalle 5 1 Sandart skbg sø wp 71 Total Hovedtotal