Hører mundskyllemidler og mundhygiejne sammen?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hører mundskyllemidler og mundhygiejne sammen?"

Transkript

1 Hører mundskyllemidler og mundhygiejne sammen? KAJ STOLTZE At dømme efter antallet af mundskyllemidler, som udbydes til forbrugerne, er der tale om et område, som har producenternes store interesse. Fra praksis har mange tandlæger da også i forbindelse med instruktion i mundhygiejne hørt patienterne spørge, om der da ikke er noget, de kunne skylle munden i for at få forbedret mundhygiejnen. Medmindre man arbejder inden for det odontologiske område, så er tandbørstning en kedelig, triviel eksercits, der ikke bare tager tid, men også oftest på ubelejlige tidspunkter kræver ens fulde opmærksomhed, hvis den skal være effektiv. Det er påvist i mange undersøgelser 1,2, at den mekaniske fjernelse af den mikrobielle belægning hos en stor del af befolkningen lader noget tilbage at ønske. Det betyder, at en person, der gerne vil bevare sine tænder, og som gerne vil leve op til tandlægens krav til mundhygiejnen, er opmærksom, når der gennem medierne gøres et fremstød for brug (læs: køb) af forskellige hjælpemidler til mundhygiejne. Markedet er også interessant, fordi fabrikationsomkostningerne er begrænsede i forhold til den pris, man kan sælge produkterne til. Et andet problem kendt af både den, der beskæftiger sig med professionel mundhygiejne, og den, der leverer det aktuelle hjælpemiddel, er, at det stort set er umuligt for den enkelte bruger at fastholde de gode intentioner om at følge instruktioner præcist, som de er givet 3. Forklaringen, at man lige er løbet tør for, hvad det nu er, har de fleste tandlæger/tandplejere hørt, og den er jo i sig selv meget menneskelig. Vi kan imidlertid glæde os over, at den meget hyppige annoncering for diverse produkter vedrørende mundhygiejne, også selv Odontologi 2009 Munksgaard Danmark, København

2 om vi ikke nødvendigvis er enige i anprisningerne, sætter fokus på vigtigheden af en god mundhygiejne, og det kan ikke udelukkes, at der er en afsmittende effekt på befolkningens forståelse af mundhygiejnens betydning. Brugen af mundskylning har været kendt i flere tusinde år 4, og sammensætningen af midlerne fra dengang må nok siges at afvige meget fra vor tids opfattelse af, hvad man kan putte i munden. De tidligste formuleringer har bestået af pulveriserede ingredienser (anis, salt, myrra, alun, persille, kløver, æggeskal) opslæmmet i vand, vin eller vineddike. I romertiden blev mundskylning populært som et supplement til den mekaniske mundhygiejne. Så tidligt som år før vor tidsregning anbefales det i kinesisk medicin mod problemer fra gingiva at skylle med urin fra et barn 5. I det 18. århundrede var urin således hyppigt anvendt til mundskylning med mange terapeutiske formål. Den mulige terapeutiske effekt af ammoniak og urinstof har man næppe overvejet. Som et kuriosum skal det nævnes, at det i det 16. århundrede 6 blev anbefalet, at man altid efter måltidet skyllede munden i vin eller øl for at fjerne, hvad der måtte sidde på tænderne, fordi det kunne forårsage ødelæggelse af dem og være årsag til dårlig ånde. En del peger i øvrigt på, at det har været problemet halitosis, der var den oprindelige årsag til brug af de forskellige mundrensningsmidler. Sandt at sige er det også en ubehagelig oplevelse at stå tæt på en person, der som udtrykt på nutidsdansk har drageånde. Hvilke krav må der stilles til et mundskyllemiddel, der skal bruges til mundhygiejne? Det er en klassisk opgave ved en afsluttende eksamen af tandlægestudiet. Dog vil formuleringen ofte have eftersætningen: Begrund dine svar. Det korte svar er naturligvis, at det skal være 222

3 effektivt, og at det ikke må medføre skaden på tænder, gingiva og slimhinder i mundhulen. Hvad menes der med effektivt over for plaque? At midlet reducerer eller hæmmer plaquevæksten? Der er efterhånden en almindelig forståelse af, at både reduktion og hæmning af plaquevæksten meget vel kan være til stede, men at det ikke nødvendigvis betyder, at der med reduktionen ses nogen som helst virkning på gingivitis- eller kariesudvikling. Er der derimod en dokumenteret effekt over for gingivitis/caries bruges termen anti-plaque. Parallelt hertil findes termen anti-gingivitis, der refererer til en effekt af en substans, som ikke nødvendigvis er plaquereducerende/hæmmende, men som alligevel reducerer gingivitis. Et eksempel på sidstnævnte stofgruppe er triclosan. Her finder vi en antiinflammatorisk effekt, dog i kombination med en plaquereducerende/hæmmende virkning. Det er selvsagt derfor vanskeligt at udtale sig om en eventuel anti-plaque effekt af triclosan. En anden ting er, at man fra professionel side må foretrække årsagsrelateret behandling i stedet for symptomatisk behandling, specielt fordi den almindelige årsagsrelaterede mundhygiejneprocedure er enkel og uden afgørende bivirkninger. Når vi som professionel stand skal tage stilling til effekten af et produkt, mødes vi med udtryk som klinisk bevist (clinically proven) effekt, hvis betydning i det mindste bør dække over, at det resultat, man har fundet, er statistisk signifikant og derfor sandsynligvis ikke skyldes tilfældigheder. Klinisk bevist er et dårligt udtryk for, at der aldrig i disse undersøgelser er tale om, at man beviser noget som helst. Hvad man derimod gør, er, at man på baggrund af statistiske beregninger kan angive sandsynligheden for, at det observerede resultat skyldes tilfældigheder. Jo mindre denne sandsynlighed er, jo sikrere er man på, at det fundne resultat er pålideligt. Traditionelt siges et resultat at være statistisk signifikant, hvis p-værdien er 5% eller mindre. Men det betyder i realiteten, at man er villig til at løbe en risiko på 5% for at hævde, at der er en pålidelig signifikant effekt på trods af, at det i 5% af tilsvarende undersøgelser kan vise sig, at der ikke 223

4 findes statistisk signifikant effekt. Odds er unægteligt relativt gode. Tilbage står imidlertid spørgsmålet, om beregningerne er korrekte. Svaret herpå er, at hvis forudsætningerne for beregningerne er opfyldt, så holder udsagnet statistisk. Forudsætningerne omfatter bl.a. den metode, der bruges til at etablere stikprøven, kravet til uafhængighed mellem observationerne og den fordelingstype, observationerne følger. Der foreligger en del publikationer, der viser, at forudsætningerne for beregningerne i mange tilfælde ikke kan antages at være opfyldt, og at der således er begået basale og fatale fejl. På den baggrund er den beregnede sandsynlighed for at lave en fejlkonklusion irrelevant, fordi den er baseret på forudsætninger, der ikke er opfyldt. Selv med korrekt udførte statistiske beregninger bevises der intet, men undertiden er man naturligvis tæt på. En hyppig indvending, når resultatet af en undersøgelse diskuteres, er, at der ikke er tilstrækkeligt mange personer (observationer) inkluderet i stikprøven. Det er indiskutabelt, at hvis man ønsker den absolutte sandhed, så skal alle verdens mennesker inkluderes i undersøgelsen. I den forbindelse skal man så lige bemærke, at den absolutte sandhed meget vel kan forstyrres af utilsigtede fejlagtige observationer metodefejl. Det er naturligvis en helt urealistisk tanke at gennemføre en sådan undersøgelse. Ideen bag anvendelsen af de statistiske metoder er netop, at man ud fra en tids- og ressourcemæssig overkommelig stikprøve kan udtale sig med rimelig sikkerhed om effekten i den population, der danner grundlag for stikprøven. I mange tilfælde vil man, når det ses på den måde, hvorpå stikprøven er etableret, kunne se, at stikprøven er selekteret og kun er repræsentativ for en relativt lille del af den aktuelle population. Det er her vigtigt at forstå, at det kan være meget risikabelt at ekstrapolere til dele af befolkningen, der ikke er repræsenteret i stikprøven. Der er desuden et andet fænomen, som er karakteristisk for mange undersøgelser af mundhygiejnemidlers effekt. Det er, at der, på trods af at det er muligt at beregne stikprøvens nødvendige størrelse, alligevel indgår uventet mange personer. Under- 224

5 søgelsen bliver tidskrævende og dyr, men ikke nødvendigvis mere pålidelig. Fordelen er imidlertid, at chancen for at kunne påvise, at en effekt er statistisk signifikant, øges med, at antallet af inkluderede personer stiger. Her skal man være opmærksom på, at en minimal effekt kan bekræftes statistisk, selv om den fra et praktisk og klinisk synspunkt må anses for at være helt uden betydning og grænsende til det meningsløse. Til eksempel vedrørende tandpasta kan følgende illustrere problemstillingen 7. I Thailand afprøves en tandpasta rettet mod plaque og gingivitis over for en almindelig fluortandpasta. Tandpastaerne afprøves i et parallelt opbygget seks måneders forløb i to grupper med omkring 62 personer i hver gruppe. Inden undersøgelsens begyndelse får alle deltagere en professionel depuration. Et af resultaterne efter tre måneders forløb er, at blødningsindeks (gingival severity index) er 25% lavere hos gruppen, der bruger testtandpastaen, sammenlignet med blødningsindeks i gruppen, der brugte den almindelige fluortandpasta. Analysen viste, at forskellen var statistisk signifikant. Blødningsindeks angiver i procent det antal kliniske registreringer, der viser blødning ved pochemåling. Blødning er stadig det bedste tegn på sygdomsaktivitet, man klinisk har til rådighed, og en forskel på 25% må umiddelbart vække opmærksomhed. Her får man noget for pengene. Husk i den forbindelse, at 100% af ingenting stadig er ingenting. Ved en nøje gennemlæsning viste det sig, at forskellen i blødningsindeks var 1%, idet gennemsnitlige indeks var 4% i gruppen med almindelig tandpasta og 3% hos dem, der brugte testtandpastaen. Det er korrekt, at forskellen er 25%, men forskellen i de gennemsnitlige indeksværdier har vel uden diskussion ingen klinisk relevans nogen steder, og det er meningsløst overhovedet at begynde at undersøge, om der skulle være en statistisk forskel. I forberedelsen af undersøgelser af denne type bør man på forhånd bestemme sig til, hvilken forskel man anser for at være klinisk relevant. Derefter er det uden mening at foretage yderligere analyse af data, hvis det viser sig, at undersøgelsen ikke mindst 225

6 giver den forskel, man har besluttet sig for. Det er således vigtigt at anvende almindelig snusfornuft, og det skal understreges, at man ikke i en publikation bør fremhæve et resultat, der ganske vist er statistisk holdbart, men som ikke har nogen klinisk betydning. Publikation i Journal of Negative Results opfattes ikke som meriterende. Undertiden forleder det nogen til at præsentere en statistisk signifikant forskel som noget værdifuldt, uanset den ikke er det. Det bør i den sammenhæng fremhæves, at negative fund i en i øvrigt korrekt undersøgelse har mindst samme værdi, som undersøgelser med positive fund. Al for megen værdifuld viden forsvinder, fordi ikke alle er af den opfattelse. For at udløse spændingen skal det oplyses, at der efter seks måneder ikke var nogen forskel i blødningsindeks mellem de to tandpastagrupper. Det pudsige i denne forbindelse var desuden, at det efter seks måneder stadig blev fundet, at testtandpastaen gav en mindre plaqueudvikling. Det vil sige, at produktet er plaque-reducerende, uden at det samtidig kommer til udtryk i mindre sygdom. Umiddelbart kan det virke ejendommeligt, fordi man ved, at testtandpasta indeholder et antiinflammatorisk middel. En mulig forklaring er det forhold, at størrelsen af det, der måles på, i forvejen er lavt i det aktuelle tilfælde et blødningsindeks på 3-4%. I en dansk befolkning må man nok regne med, at den interindividuelle variation i blødningsindeks ligger på 10-20% (egne observationer). For den thailandske undersøgelse var det gennemsnitlige blødningsindeks ved undersøgelsens begyndelse ca. 13%. Det fænomen, at begge grupper viser en stor reduktion, uanset hvilken tandpasta der anvendes, kan i det mindste for den almindelige fluortandpasta tilskrives Hawthorne-effekten. Hawthorne-virkningen skyldes den ekstra opmærksomhed, der er rettet mod i dette tilfælde mundhygiejnen og at den er vanskelig at undgå i undersøgelser som den beskrevne. Instruktionen til deltagerne har været, at de i undersøgelsesperioden blot skulle vedblive at bruge deres sædvanlige tandbørstemetode. Imidlertid er det vanskeligt at skjule for deltagerne, at det nok drejer sig om at forbedre mundhygiejnen, og det gør 226

7 man så både i test- og kontrolgruppen. Den mulige yderligere effekt af midlet i testtandpastaen kan være sløret af Harthorne-effekten. Når forskellen fuldstændigt elimineres, skyldes det også, at der i forvejen kun er begrænset sygdom. Men det fortæller desuden, at det ikke altid er nødvendigt med specielle procedurer som fx anvendelse af mundskyllemidler. Det er meget vanskeligt at påvise en effekt på toppen af i forvejen meget acceptable tilstande, idet man med sikkerhed ikke af de videnskabsetiske komiteer vil få tilladelse til at udføre undersøgelser, hvor man fx seponerer den mekaniske mundhygiejne og alene tillader brugen af henholdsvis et test- og kontrolmundskylningsmiddel. På tilsvarende måde kan man heller ikke gennemføre test af et nyt antikariesmiddel ved at foreslå, at kontrolgruppen i undersøgelsesperioden skulle anvende en ikke-fluorholdig tandpasta. Man er i de to nævnte tilfælde vidende om den store profylaktiske effekt, der er knyttet til henholdsvis mekanisk plaquefjernelse og brugen af tandpasta med fluor. Det skal nævnes, at afprøvningen af nye substansers mulige gavnlige effekt på den orale sundhed, efter at sikkerhedstest har vist, at midlet må antages at kunne anvendes uden risiko for alvorlige bivirkninger, ofte i de indledende faser vil være sådan, at test- og kontrolmidlet doseres i form af skyllevæske. Mundskyllemidler lanceres som et supplement til den mekaniske mundhygiejne, fordi mundskyllemidlet vil nå frem til områder i tandsættet, hvor tandbørsten, tandstikkeren, approksimalbørsten eller tandtråden af en eller anden grund ikke kommer, altså typisk approksimalrummene. Følgende undersøgelse 8 sammenlignet i fire grupper med 39 personer i hver gruppe: effekten af 1) tandbørstning fulgt af mundskylning med 0,06% klorheksidin 25% fluor, 2) tandbørstning og derefter skylning med 0,1% cetylpyridinklorid/0,025% fluor (cetylpyridinklorid findes i mundskyllemidlet Scope og forhandles ikke på det danske marked), 3) tandbørstning og tandtråd og 4) tandbørstning alene. Med et modificeret indeks til måling af approksimal plaque blev det fundet, at mundskyllemidlerne gruppe 1 og 2 havde en bedre 227

8 effekt end brug af tandtråd og tandbørstning gruppe 3 og 4. Det er tankevækkende at konstatere, at Scope havde større plaquereducerende effekt end klorheksidin. På den anden side ved man, at effekten af klorheksidin er dosisafhængig, og når man så bruger en forsøgsopstilling, hvor klorheksidinkoncentrationen er 0,06%, altså halvdelen af den koncentration, der anbefales til mundskylning (0,1-0,2%), så er der lagt op til, at klorheksidin skal tabe konkurrencen, hvilket det også gjorde. Den opmærksomme læser skulle nu gerne kunne se, at der i et sådan undersøgelsesresultat kan gemme sig mange interesser. Nu er det jo fint, at der er mindre plaque efter kombinationen af tandbørstning/ mundskylning. Plaque er imidlertid ikke sygdom, og effekten, vi søger, er en anti-plaqueeffekt, altså en plaquereduktion/hæmning, der er så stor, at den viser sig som en reduktion af den gingivale/parodontale inflammation. Med et modificeret indeks til bestemmelse af papillær blødning kunne der imidlertid ikke findes nogen statistisk eller klinisk relevant forskel på de fire grupper. Det er igen tankevækkende, at Scope dog uden at være et signifikant resultat havde den største reduktion af blødningsindeks. Det konkluderes temmeligt uinteressant, at kombinationen tandbørstning og ét af de to mundskyllemidler giver en større plaquereduktion approksimalt end kombinationen tandbørstning/tandtråd og tandbørstning alene. Der er igen ikke tale om en anti-plaque virkning, og har man gjort en indsats for at vise, hvordan tandtråd skal anvendes? Bemærk i øvrigt også, at der er anvendt modificerede indices, der er konstrueret sådan, at de kan registrere minimale forskelle, som ikke nødvendigvis er interessante i professionel sammenhæng, men nok kan være det i konkurrence med andre mundskyllemidler. Listerine kan købes på det danske marked og er et produkt med en mere end 100-årig historie. Anvendelsen er meget udbredt i USA, hvor der i modsætning til i Europa er en solid tradition for gurglen. Listerine er en opløsning af flere fenolforbindelser, der tillægges bakteriedræbende egenskaber. Et stort alkoholindhold i Listerine har med nogen berettigelse givet anledning til betæn- 228

9 kelighed og er heller ikke noget, producenten taler om. Listerine er stærkt smagende og kræver nok en del tilvænning. På hjemmesiden kan man få alle oplysninger om de mange forskellige pakninger og farver, produktet kan fås i, men ikke umiddelbart noget om indholdsstofferne. En anden betænkelighed er, at der foreligger en undersøgelse 9, der peger på, at Listerine har en mere udtalt effekt på den gingivale inflammation end på plaquen, og at Listerine derfor kan tillægges en antigingivitis (antiinflammatorisk) effekt. Princippet er usundt, fordi man behandler symptomerne, men ikke eliminerer årsagen. En systematisk oversigt 10 over de mange muligheder for aktive midler i mundskyllemidler viser, at de alle, noget afhængigt af undersøgelsesbetingelserne, kan påvises at have en gavnlig, men ikke sjældent begrænset effekt på mundhygiejne. Nummer 1 i kapløbet er uden diskussion klorheksidin, men bivirkningerne i form af misfarvning af specielt tænderne gør, at brugen ikke appellerer til patienterne. Der foreligger imidlertid en enkelt rapport (11), der tyder på, at det måske i nær fremtid vil være muligt at tilsætte et anti discoloration system til klorheksidin, uden at anti-plaque virkningen forsvinder. Et på det danske marked endnu ukendt mundskyllemiddel indeholder delmopinol, der i modsætning til de stoffer, som oftest anvendes i mundskyllemidler, ikke er et antiseptikum. Delmopinol er ikke antibakterielt og synes således ikke at indebære risikoen for at fremkalde resistens. Delmopinols effekt er beskrevet som en konditionering af tandoverfladerne, der signifikant både statistisk og klinisk reducerer plaqueudvikling og gingivitis (12) ved dels at mindske adhæsionen af mikroorganismerne, dels at mindske udviklingen af den intermikrobielle substans, som er en afgørende betingelse for plaquens vækst på tandoverfladen. Det er et afgjort lovende præparat, men som sædvanligt er der ingen roser uden torne. Der er bivirkninger i form af forbigående følelsesforstyrrelse i tungen og lidt misfarvning af tænderne. Mis- 229

10 farvningen er dog væsentligt mindre end ved klorheksidin og så begrænset, at det ikke spontant nævnes af brugerne. Skal jeg afslutningsvis prøve at besvare det indledende spørgsmål: Hører mundskyllemidler og mundhygiejne sammen?, så er svaret: Ja, måske, men afgjort ikke generelt for alle mennesker. Det er vigtigt over for patienterne at understrege, at brugen af mundskyllemidler i hverdagen ikke kan erstatte den mekaniske del af mundhygiejnen. Som professionel skal man være klar over, at der ikke endnu er mundskyllemidler eller tandpastaer, som har en antibakteriel virkning under tandkødskanten, selv om det forekommer, at nogen har dristet sig til at angive, at det skulle være sådan. L I T T E R AT U R 1. Morris AJ, Steele J, White DA. The oral cleanliness and periodontal health of UK adults in Br Dent J 2001; 191 (4): Christensen LB, Petersen PE, Krustrup U, Kjøller M. Selfreported oral hygiene practices among adults in Denmark. Community Dent Health 2003; 20 (4): Wilson TG Jr. How patient compliance to suggested oral hygiene and maintenance affect periodontal therapy. Dent Clin North Am 1998; 42 (2): Fischman SL. The history of oral hygiene products: how far have we come in 6000 years? Periodontology 2000/1997; 15: Weinberger B. Introduction to the history of dentistry. St. Louis: Mosby: Kinnery M, Stallard R. The evolutionary development and comtemporary utilization of various oral hygiene procedures. Periodontol Abstr 1968: 16: Kanchanakamol U, Umpriwan R, Jotikasthira N, Srisilapanan P, Tuongratanaphan S, Sholitkul W, Chat-Uthai T. Reduction of plaque formation and gingivitis by a dentifrice containing triclosan and copolymer. J Periodontol 1995; 66:

11 8. Zimmer S, Kolbe C, Kaiser G, Krage T, Ommerborn M, Barthel C. Clinical efficacy of flossing versus use of antimicrobial rinses. J Periodontol 2006; 77: Sekino S, Ramberg P. The effect of a mouth rinse containing phenolic compounds on plaque formation and developing gingivitis. J Clin Periodontol 2005; 32: Addy M, Moran J. Chemical supragingival plaque control. In: Clinical periodontology and implant dentistry. 5 th ed. Blackwell Munksgaard; 2008: Cortellini P, Labriola A, Zambelli R, Pini Prato G, Nieri M, Tonetti MS. Chlorhexidine with and anti discoloration system after periodontal flap surgery: a cross-over, randomized, triple-blind clinical trial. J Clin Periodontol In press. 12. Addy M, Moran J, Newcombe RG. Meta-analyses of studies of 0.2% delmopinol mouth rinse as an adjunct to gingivalhealth and plaque control measures. J Clin Periodontol 2007; 34:

12 232

Tandpasta nye indholdsstoffer?

Tandpasta nye indholdsstoffer? Tandpasta nye indholdsstoffer? alan richards I lighed med i de andre skandinaviske lande er tandpastamarkedet i Danmark domineret af nogle få internationale producenter. Nye produkter kommer på markedet

Læs mere

Der er tradition for i artikler om parodontale emner i

Der er tradition for i artikler om parodontale emner i Tandpasta og parodontal sundhed En oversigt Kaj Stoltze - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Mængden af forskellige tandpastaer

Læs mere

Hold rent mellem tænderne

Hold rent mellem tænderne N r. 2 1 Hold rent mellem tænderne Der er brug for hjælpemidler, når man skal holde rent mellem tænderne Hold rent mellem tænderne Når bakterier fra blandt andet madrester får lov til at samle sig i munden,

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Kigutileriffeqarfiit Grønlandstandplejen

Kalaallit Nunaanni Kigutileriffeqarfiit Grønlandstandplejen Rød procedure Cariesstrategi Grønland 2008-2018 Gælder for Fremgangsmåde Hele Grønlandstandplejen Den overordnede strategiplan for tandplejen i Grønland er: Tandplejen i Grønland Indsatsområder 2006-2012

Læs mere

Regionshospitalet Viborg Skive. Medicinsk Afdeling Lungemedicin

Regionshospitalet Viborg Skive. Medicinsk Afdeling Lungemedicin Regionshospitalet Viborg Skive Medicinsk Afdeling Lungemedicin Mundtørhed Mundtørhed er en fornemmelse af ikke at have tilstrækkelig spyt i munden. Det har betydning for vores oplevelse af velvære samt

Læs mere

Evidensen i parodontologi

Evidensen i parodontologi Evidensen i parodontologi KURSUS, TANDLÆGEFORENINGEN ROSKILDE, 14. MARTS 2013 KURSUSGIVER: BJARNE KLAUSEN Aftenens program: Hvordan vurderer man evidens? Vurdering af nye og gamle metoder Diagnostik Mundhygiejne

Læs mere

Mundpleje opstart af ny pakke Læringsseminar 9. Jannie Boel, Kirsten Hau og Mona Østergaard Klit Sygehus Thy-Mors

Mundpleje opstart af ny pakke Læringsseminar 9. Jannie Boel, Kirsten Hau og Mona Østergaard Klit Sygehus Thy-Mors Mundpleje opstart af ny pakke Læringsseminar 9 Jannie Boel, Kirsten Hau og Mona Østergaard Klit Sygehus Thy-Mors Baggrund: Inspiration fra Læringsseminar 8: How to Design a Bundle from the Topic Area to

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Gingivitis og parodontitis. Systemiske sygdomme Livsstilsfaktorer (rygning)

Gingivitis og parodontitis. Systemiske sygdomme Livsstilsfaktorer (rygning) Gingivitis og parodontitis etiologi i Mikrobiel flora Værtsrespons Mængde Sammensætning Bakterieprodukter Immun forsvar Spytsekretion Risikofaktorer Systemiske sygdomme Livsstilsfaktorer (rygning) Gingivitis

Læs mere

Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet CARIOLOGI, 2. sem. Kandidat

Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet CARIOLOGI, 2. sem. Kandidat Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet CARIOLOGI, 2. sem. Kandidat Vejledning nr. 1 STRATEGIER TIL BEHANDLING AF VOKSNE PATIENTER MED HØJ CARIESAKTIVITET / HØJ CARIESRISIKO

Læs mere

NR. 20. Caries. forebyggelse og behandling. Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries?

NR. 20. Caries. forebyggelse og behandling. Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries? NR. 20 Caries forebyggelse og behandling Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries? Caries forebyggelse og behandling Caries også kendt som huller i tænderne

Læs mere

PROCEDURE (Mundpleje)

PROCEDURE (Mundpleje) Hospice Sønderjylland Oprettet d. 20/2 2012 af: Kig 2 Sidst revideret d. 23.04.2014 af:hle Mundpleje. Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/ IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG 2 Formål: Sikre at sygeplejersker

Læs mere

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet:

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet: N r. 2 5 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte. Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven. PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 1, onsdag den 6. september 2006 Eksempel: Sammenhæng mellem moderens alder og fødselsvægt I dag: Introduktion til statistik gennem analyse af en stikprøve

Læs mere

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test. Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt

Læs mere

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 fobs@sst.dk K/131014-a NKR II okt. 2013.doc Høringssvar over udkast til national klinisk retningslinje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater. SST

Læs mere

Statistik viden eller tilfældighed

Statistik viden eller tilfældighed MATEMATIK i perspektiv Side 1 af 9 DNA-analyser 1 Sandsynligheden for at en uskyldig anklages Følgende histogram viser, hvordan fragmentlængden for et DNA-område varierer inden for befolkningen. Der indgår

Læs mere

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.

Læs mere

Kontrol og vedligeholdelse af implantater. Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet

Kontrol og vedligeholdelse af implantater. Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet Kontrol og vedligeholdelse af implantater Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi,, Aarhus Universitet Program Sygdomme omkring implantater - Risikofaktorer - Forebyggelse Kontrolbesøg

Læs mere

VI INTRODUCERER DEN NYE STANDARD INDEN FOR CARIESBESKYTTELSE

VI INTRODUCERER DEN NYE STANDARD INDEN FOR CARIESBESKYTTELSE VI INTRODUCERER DEN NYE STANDARD INDEN FOR CARIESBESKYTTELSE Fluor Pro-Argin TM teknologi Fluor Op til 20 % større reduktion i antal nye huller i tænderne efter 2 år 1,2 COLGATE, DEDIKERET TIL EN CARIESFRI

Læs mere

Mundpleje. - en kvikguide til plejepersonale. Omsorgstandplejen

Mundpleje. - en kvikguide til plejepersonale. Omsorgstandplejen Mundpleje - en kvikguide til plejepersonale Omsorgstandplejen Mundpleje er vigtig Mundhulen er et følsomt og intimt område. Derfor kan det være vanskeligt for plejepersonale at få lov til at hjælpe med

Læs mere

Besvarelser til øvelsesopgaver i uge 6

Besvarelser til øvelsesopgaver i uge 6 Besvarelser til øvelsesopgaver i uge 6 Opgave 7.46, side 228 (7ed 7.28, side 244 og 6ed: 7.28, side 240) Vi tænker os, at vi har data for emissionen {x 1, x 2,..., x n }, når det pågældende device er monteret.

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

Hvorfor og hvordan. - en kvikguide til plejepersonale. Omsorgstandplejen

Hvorfor og hvordan. - en kvikguide til plejepersonale. Omsorgstandplejen Mundpleje Hvorfor og hvordan - en kvikguide til plejepersonale Omsorgstandplejen Hvorfor mundpleje? Mundhulen er et følsomt og intimt område. Derfor kan det være vanskeligt for plejepersonale at få lov

Læs mere

Mundpleje under og efter strålebehandling

Mundpleje under og efter strålebehandling Mundpleje under og efter strålebehandling Ved strålebehandling af hoved- og hals-området opstår der ofte bivirkninger i munden, derfor skal der inden strålebehandlingens start foretages en undersøgelse

Læs mere

Mikro-kursus i statistik 2. del Mikrokursus i biostatistik 1

Mikro-kursus i statistik 2. del Mikrokursus i biostatistik 1 Mikro-kursus i statistik 2. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er hypotesetestning? I sundhedsvidenskab:! Hypotesetestning = Test af nulhypotesen Hypotese-testning anvendes til at vurdere,

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Lægen kalder sygdommen

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Parodontiet og pulpa pulpa og parodontiet

Parodontiet og pulpa pulpa og parodontiet Parodontiet og pulpa pulpa og parodontiet KAJ STOLTZE Min første erfaring med relationerne mellem parodontiet og pulpa fandt sted for mere end 40 år siden. Omstændighederne var følgende: Som undervisningsassistent

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik. Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge 1, tirsdag d. 5. februar 2002

Epidemiologi og Biostatistik. Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge 1, tirsdag d. 5. februar 2002 Epidemiologi og Biostatistik Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge 1, tirsdag d. 5. februar 2002 1 Statestik Det hedder det ikke! Statistik 2 Streptomycin til behandling af lunge-tuberkulose?

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

Guide: Sådan får du flotte tænder - hele livet

Guide: Sådan får du flotte tænder - hele livet Guide: Sådan får du flotte tænder - hele livet Forsker-alarm: Flere og flere får alvorlige syreskader på tænderne. Fejlagtig tandbørstning gør problemet værre, advarer førende forsker Af Torben Bagge,

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

Parodontologi i ny overenskomst Undersøgelser

Parodontologi i ny overenskomst Undersøgelser Parodontologi i ny overenskomst Undersøgelser UDG DG (udvidet diagnostisk grundydelse) (diagnostisk grundydelse) PUD (parodontologisk undersøgelse og diagnostik) SU (statusundersøgelse) FU (Fokuseret undersøgelse)

Læs mere

Løb og styrk din mentale sundhed

Løb og styrk din mentale sundhed Løb og styrk din mentale sundhed Af Fitnews.dk - torsdag 25. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/lob-og-styrk-din-mentale-sundhed/ Vi kender det alle sammen. At have en rigtig dårlig dag, hvor

Læs mere

Pas på dine tænder. ved kemoterapi

Pas på dine tænder. ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Bevar din tandsundhed Forebyggelse og tandeftersyn Pleje af tandkød Huller i tænderne Slimhinder i mund og svælg Protese Tør i munden

Læs mere

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 252 Offentligt. Patienten i kliniske lægemiddelforsøg

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 252 Offentligt. Patienten i kliniske lægemiddelforsøg Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 252 Offentligt Patienten i kliniske lægemiddelforsøg Patienten i kliniske lægemiddelforsøg Side Forord Formålet med denne pjece er at give dig og

Læs mere

N r. 2 2. Kroner og broer

N r. 2 2. Kroner og broer N r. 2 2 Kroner og broer Stærkt beskadigede tænder kan bevares med en krone. Mistede tænder kan erstattes af en bro. Denne folder fortæller mere om mulighederne med enten en krone eller en bro Kroner og

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 1 - CLEARINGHOUSE Bilag 1 - Resume Titel: Klinisk retningslinje mundhygiejne til voksne borgere og patienter Forfattergruppe! Frølund, Jannie Christina, Klinisk

Læs mere

Tand- og Mundpleje af ældre borgere

Tand- og Mundpleje af ældre borgere Tand- og Mundpleje af ældre borgere Varde Kommunes Ældreområde Kick-off 13APR2016 Det Store Tandplejeprojekt Varde Kommunale Tandpleje og Tandplejeinformation 2 Diskussionen i dag Først lidt om seniorer

Læs mere

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner

Bilag II. Videnskabelige konklusioner Bilag II Videnskabelige konklusioner 32 Videnskabelige konklusioner USA's sundhedsmyndigheder (FDA) har mellem den 29. september 2015 og 9. oktober 2015 gennemført en GCP-inspektion af den bioanalytiske

Læs mere

Vejledning forud for parodontalkirurgi 2013

Vejledning forud for parodontalkirurgi 2013 Vejledning forud for parodontalkirurgi 2013 Tandlæger tilknyttet det kirurgiske afsnit: Mandag: Ole Steffensen Tirsdag: Morten Kaarup-Christensen Onsdag: Kecia Dyhring Torsdag: Morten Kaarup-Christensen

Læs mere

Værd at vide om tandslid

Værd at vide om tandslid Værd at vide om tandslid www.colgate.dk Hvad er tandslid? Tandslid er en samlet betegnelse for tab af de hårde tandvæv, som består af emalje og dentin. Emaljen er den hårde ydre skal, som dækker hele tandkronen.

Læs mere

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og

Læs mere

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser, som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvilke faktorer forårsagede denne hændelse?, og inddrager

Læs mere

1 Hb SS Hb Sβ Hb SC = , (s = )

1 Hb SS Hb Sβ Hb SC = , (s = ) PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 6, onsdag den 11. oktober 2006 Eksempel 9.1: Hæmoglobin-niveau og seglcellesygdom Data: Hæmoglobin-niveau (g/dl) for 41 patienter med en af tre typer seglcellesygdom.

Læs mere

Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2

Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2 Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Prana Biotechnology viser resultater,

Læs mere

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

BEHANDLING AF SYGDOMME I VÆV OMKRING TÆNDER OG TANDIMPLANTATER

BEHANDLING AF SYGDOMME I VÆV OMKRING TÆNDER OG TANDIMPLANTATER Nationale kliniske retningslinjer for BEHANDLING AF SYGDOMME I VÆV OMKRING TÆNDER OG TANDIMPLANTATER 2013 National klinisk retningslinje - Behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater

Læs mere

Flere boligejere opgiver salg det er ikke nødvendigvis dårligt nyt for boligmarkedet

Flere boligejere opgiver salg det er ikke nødvendigvis dårligt nyt for boligmarkedet .april 20 Flere boligejere opgiver salg det er ikke nødvendigvis dårligt nyt for boligmarkedet Vi har set nærmere på den bagvedliggende årsag til det markante fald i boligudbuddet på 8.750 boliger til

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 4. Hypotesetest generelt Test for middelværdi Test for andele

Anvendt Statistik Lektion 4. Hypotesetest generelt Test for middelværdi Test for andele Anvendt Statistik Lektion 4 Hypotesetest generelt Test for middelværdi Test for andele Hypoteser og Test Hypotese I statistik er en hypotese en påstand om en populationsparameter. Typisk en påstand om

Læs mere

Statistik II 1. Lektion. Analyse af kontingenstabeller

Statistik II 1. Lektion. Analyse af kontingenstabeller Statistik II 1. Lektion Analyse af kontingenstabeller Kursusbeskrivelse Omfang 5 kursusgange (forelæsning + opgaveregning) 5 kursusgange (mini-projekt) Emner Analyse af kontingenstabeller Logistisk regression

Læs mere

Fascinationen ved idræt

Fascinationen ved idræt Fascinationen ved idræt Doping blandt danske -Eller cykelryttere Cykelsportens paradoksale attraktion - Et humanistisk perspektiv ph.d. stipendiat, cand.scient. Institut for Idræt og Biomekanik, cand.

Læs mere

Du er, hvad du spiser

Du er, hvad du spiser Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Accelererer mejeriprodukter Huntingtons Sygdom? Er der et link mellem indtaget af mælkeprodukter

Læs mere

Information om tandblegning legning

Information om tandblegning legning Information om tandblegning Metode: Hjemme blegning med skinner. Før blegningen kan begynde, tages aftryk til 2 gips modeller. Med hjælp af disse fremstilles der to skinner. Skinnerne er individuelle og

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Exarticulerede primære tænder

Exarticulerede primære tænder Exarticulerede primære tænder skader i de permanente tænder. Det er som regel en voldsom oplevelse for forældrene, når deres barn exartikulerer en primær incisiv. Forældrenes bekymring drejer sig især

Læs mere

PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006

PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006 PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006 I dag: To stikprøver fra en normalfordeling, ikke-parametriske metoder og beregning af stikprøvestørrelse Eksempel: Fiskeolie

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Høring over udkast til forslag til Lov om kliniske forsøg med lægemidler. Det Etiske Råd takker for tilsendelse af ovennævnte i høring.

Høring over udkast til forslag til Lov om kliniske forsøg med lægemidler. Det Etiske Råd takker for tilsendelse af ovennævnte i høring. Til Sundheds- og Ældreministeriet Center for psykiatri og lægemiddelpolitik Holbergsgade 6, 1057 København K psykmed@sum.dk med kopi til hbj@sum.dk og jjo@sum.dk Holbergsgade 6 1057 København K Tel + 45

Læs mere

Statistik og beregningsudredning

Statistik og beregningsudredning Bilag 7 Statistik og beregningsudredning ved Overlæge Søren Paaske Johnsen, medlem af Ekspertgruppen Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk

Læs mere

BEHANDLING AF SYDOMME I VÆV OMKRING TÆNDER OG TANDIMPLANTATER NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE. Høringsudkast

BEHANDLING AF SYDOMME I VÆV OMKRING TÆNDER OG TANDIMPLANTATER NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE. Høringsudkast 2013 BEHANDLING AF SYDOMME I VÆV OMKRING TÆNDER OG TANDIMPLANTATER NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE Høringsudkast 2. oktober 2013 National Klinisk Retningslinje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder

Læs mere

Du udfordres på chokoladesmagning En organoleptisk undersøgelse

Du udfordres på chokoladesmagning En organoleptisk undersøgelse 124567 John Schollar National Centre for Biotechnology Education, University of Reading Science and Technology Centre, Earley Gate, Reading RG6 6BZ UK E: J.W.Schollar@reading.ac.uk Dansk oversættelse og

Læs mere

NR. 22. Kroner og broer. Hvad er kroner og broer? Hvordan får du lavet en krone/bro? Hvor længe holder kroner og broer?

NR. 22. Kroner og broer. Hvad er kroner og broer? Hvordan får du lavet en krone/bro? Hvor længe holder kroner og broer? NR. 22 Kroner og broer Hvad er kroner og broer? Hvordan får du lavet en krone/bro? Hvor længe holder kroner og broer? Kroner og broer Hvad er en krone? Hvis du har en defekt tand, som det ikke længere

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol Sundhedspersonale FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol er indiceret til behandling i op til 12 uger af moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse type I hos unge

Læs mere

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Martin Rygaard Hans-Jørgen Albrechtsen November 2015 Forord I forbindelse med HOFORs ansøgning om tilladelse til at blødgøre drikkevand, udarbejdede

Læs mere

AMELOGENESIS IMPERFECTA

AMELOGENESIS IMPERFECTA Aarhus Universitetshospital Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Odontologisk Landsdels- og Videncenter Tlf. 784 62885 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C AMELOGENESIS IMPERFECTA Patientinformation Odontologisk

Læs mere

Januar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN

Januar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN TANDLÆGESKOLEN - Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Afdeling for Samfundsodontologi og Videreuddannelse.... Januar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN Indledning

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test]

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test] Anvendt Statistik Lektion 6 Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test] Kontingenstabel Formål: Illustrere/finde sammenhænge mellem to kategoriske variable Opbygning: En celle for hver kombination af

Læs mere

Talregning. Aktivitet Emne Klassetrin Side. Indledning til VisiRegn ideer 1-7 2 Oversigt over VisiRegn ideer 1-7 3

Talregning. Aktivitet Emne Klassetrin Side. Indledning til VisiRegn ideer 1-7 2 Oversigt over VisiRegn ideer 1-7 3 VisiRegn ideer 1 Talregning Inge B. Larsen ibl@dpu.dk INFA juli 2001 Indhold: Aktivitet Emne Klassetrin Side Indledning til VisiRegn ideer 1-7 2 Oversigt over VisiRegn ideer 1-7 3 Vejledning til Talregning

Læs mere

ModicTeamet og Antibiotika behandling

ModicTeamet og Antibiotika behandling Rygcenter Syddanmark ModicTeamet og Antibiotika behandling Patientinformation Rygcenter Syddanmark www.sygehuslillebaelt.dk Rygcenter Syddanmark Du er blevet henvist til Modic teamet af din kontaktperson

Læs mere

Kontrol af implantater Vejledning for tandlæger, tandplejere og klinikassistenter

Kontrol af implantater Vejledning for tandlæger, tandplejere og klinikassistenter Kontrol af implantater Vejledning for tandlæger, tandplejere og klinikassistenter Søren Schou, Eva Sidelmann Karring, Andreas Stavropoulos, Søren Ahlmann, Flemming Isidor og Palle Holmstrup Afdelingerne

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Strepsils Citrus Sukkerfri, sugetabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Strepsils Citrus Sukkerfri, sugetabletter 24. april 2013 PRODUKTRESUMÉ for Strepsils Citrus Sukkerfri, sugetabletter 0. D.SP.NR. 01854 1. LÆGEMIDLETS NAVN Strepsils Citrus Sukkerfri 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 2,4-diklorbenzylalkohol

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5 »Virkeligheden er desværre, at nogle patienter cykler meget rundt i systemet. De er i behandling hos flere forskellige specialister, men de har det stadig skidt.,«fortæller Linda Jeffery, Klinik for Multisygdomme.

Læs mere

SAMMENLIGNINGS- RAPPORT

SAMMENLIGNINGS- RAPPORT SAMMENLIGNINGS- RAPPORT PROFIL TIL HANDLING Til Hansen, som samarbejder med Jensen 16.02.2017 Denne rapport er udleveret af: Your Company 123 Main Street Smithtown, MN 54321 www.yourcompany.com VELKOMMEN

Læs mere

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Odense Kim Balsløv

Odense Kim Balsløv Odense. 07.10.2011 Kim Balsløv Akut regi Under indlæggelse, men bredere set kan behandling i ambulant regi godt have akut karakter Nyopdaget sygdom, sjældent. Forværring i eksisterende sygdom, enten som

Læs mere

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen

Læs mere

C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b2.

C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b2. C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b. 5.000 4.800 4.600 4.400 4.00 4.000 3.800 3.600 3.400 3.00 3.000 1.19% 14.9% 7.38% 40.48% 53.57% 66.67% 79.76% 9.86% 010 011

Læs mere