Anno 2014 med reform og jubilæum

Transkript

1 Anno 2014 med reform og jubilæum Kære alle aktører på Vester Mariendal Skole. August 2014 har den danske folkeskole 200 års jubilæum. På samme tid går vi ind i et paradigmeskifte med en helt ny folkeskole. Vores skole, Vester Mariendal Skole, vil således også gennemgå en meget stor udvikling med mange forandringer alle med fokus på endnu bedre resultater for alle elever. Velkommen til en ny skole, som kun kan blive bedre i et meget vigtigt forpligtende og ansvarligt samarbejde medarbejdere forældre og skolens andre aktører imellem. 1

2 Indholdsfortegnelse Indhold Anno 2014 med reform og jubilæum... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Vi har et godt afsæt... 3 Hvad begrunder egentlig en ambitiøs reform af folkeskolen?... 6 Alle elevers læring er i fokus... 7 Vi styrer efter læringsmål... 8 Kontaktpersonfunktion... 9 Organisering af skoleugen... 9 En længere skoledag En varieret og anderledes skoledag En skole med og i bevægelse Understøttende undervisning Den åbne skole Faglig fordybelse - lektiehjælp Skolestart Specialklasser en gevinst DUSSEN Nye vilkår for skolehjem-samarbejdet Forældrenes opgave Dygtige professionelle team Forskning

3 Vi har et godt afsæt 2014 er skudt i gang. Et spændende år med rigtig mange udfordringer og muligheder. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, og at de trives i skolen. Det betyder, at alle elever skal møde en motiverende og varieret skoledag, hvor de er glade for at lære, hvor deres potentialer bliver passende udfordret, og hvor der bliver fulgt op på, om de når deres læringsmål. En samarbejdende kultur kommer virkelig på sin prøve nu med alle muligheder og udfordringer med nye reform og nye arbejdstidsregler. Der er faktisk rigtig meget vi skal lære og aflære. Som skoleleder på Vester Mariendal Skole, kan jeg glæder mig over, at vi har rigtig meget at stå på. Vi møder eleverne anerkendende og bygger på deres styrkesider. Vi er en ambitiøs skole med fokus på faglige resultater. Vi gennemfører årlige trivselsmålinger og sætte fokus på trivsel og vi er på forkant en innovativ skole. Det er da i hvert fald det vi siger og skriver. Andet år med udvikling af vores overbygning fortæller lærerne, at vores elever i 7. årgang er lige så dygtige som elever tidligere var i 8. årgang. Et af målene i folkeskolereformen er, at elever skal kunne det i 8. årgang, som de i dag kan i 9. årgang. Vi kan således konstatere, at vi er på rette spor! Lærer pædagog samarbejdet er ligeledes vigtigt også her er vi rigtig godt med. Ligesom vi de senere år har intensiveret læseindsatsen med faglig læsning og læsebånd. Skoleplanen har været vores fælles arbejdsredskab. Undervisningen er udviklet med fokus på forskning om god undervisning med 10 teser om god undervisning: Tydelig struktur Effektiv udnyttelse af tiden Sammenhæng mellem mål, indhold og metodevalg Mangfoldighed i metodevalg i form af f.eks. lærerinstruktion og elevens egne aktiviteter Intelligent træning Individuel støtte/hensyn til den enkelte elev Skabe et undervisningsmiljø, der understøtter læring Meningsdannende kommunikation i undervisningen Regelmæssig anvendelse af elevfeedback Klare forventninger og kontrol af elevens præstationer Vi gennemfører årlige trivselsundersøgelser det er også et lovkrav fremover. Jeg har som medlem af skolerådets formandskab været med til at anbefale det til undervisningsministeren Trivselsindsatsen prioriteres ligeledes højt med konstant fokus på afdelinger, årgange, klassers og elevers trivsel. Brug af IT i undervisning har været en del af alle læreres 3

4 opkvalificering i indeværende skoleår. Nationale test og de frivillige nationale test anvendes til at have styr på elevernes resultater, så vi kan sætte yderligere ind. I fredags havde jeg min chef Jakob Ryttersgaard på besøg. Jakob fik en rundvisning, hvor han mødte elever med høj puls i musikundervisningen, talte med skolens teamledelse og kiggede ind til elever i skolens ældste specialklasse med fokus på IT og vi havde sammen rundbordssamtale med elever fra vores 8. årgang. Eleverne kunne fortælle os meget præcist, hvad de savnede, hvad de var tilfredse med og de kunne såmænd også give nogle bud på en endnu bedre skole. De fortæller at ungdomsmiljøet i vores overbygning er i top. Samtidig er billedet, at lærerne samarbejder rigtig godt og har det sjovt med hinanden. Jeg spurgte om det er realistisk at have et mål, det hedder, at alle elever som udgangspunkt skal støttes i at nå karakteren 4 som laveste karakter i alle fag. Sidste sommer opnåede en af skolens tysklærer flotte resultater, hvor den ringeste karakter var 4, så det må da være muligt. Svaret kom prompte fra eleverne ja det handler om varieret undervisning, hvor lærerne samtidig styrer og skaber struktur. Lærerne skal bestemme, hvem man skal i gruppe med det er ikke en løs op til os selv sag, lærerne skal variere dagens undervisning. Det duer ikke, hvis IT i undervisningen pludselig bliver al undervisning. Med mange års erfaring som skoleleder (det er 18. gang jeg planlægger et skoleår) ved jeg, hvor vigtigt det er, at have en god implementerings- og procesplan for implementering af reformen. Med 4

5 en folkeskolereform skal bæredygtige elementer bevares, der skal tænkes nyt og noget af det kendte skal sættes i nye sammenhænge. Jeg har haft rigtig meget fokus på medarbejderne, fordi der er så mange forandringer på en gang, jeg har holdt møde med elevrådet, der giver fine input onsdag aften præsenterer jeg reformen for forældre i forbindelse med valg til skolebestyrelsen. Samtidig har jeg fået øjnene op for, at vi skal da i endnu højere grad lytte til vores elever. De er dygtige, og de skal have mulighed for at blive endnu bedre klædt på som livsduelige uddannelsesparate unge mennesker. Forældrene må ligeledes med i en aktiv rolle og være velorienteret om reformens mål og handlinger. Der er et stort behov for en ændret attitude til læring og folkeskole, til ro i klassen og forberedelse. Her får skolebestyrelserne en central rolle som brobyggere mellem lærere, pædagoger, ledelse og forældre og mindst i den nødvendige indsats for at tale folkeskolen op overfor forældre og presse. 5

6 Hvad begrunder egentlig en ambitiøs reform af folkeskolen? Hvad begrunder egentlig en ambitiøs reform af folkeskolen? Det er vigtigt spørgsmål at stille sig for at forstå betydningen af, at vi skal nå langt bedre resultater. Begrundelserne for reformen kan kort skitseres som følgende vel vidende at der givet også kan peges på andre perspektiver. Mange elever mangler grundlæggende faglige kompetencer Ringe alsidige kompetencer og forældreopbakning gør ungdomsuddannelsen svær Folkeskolen bryder ikke negativ social arv Folkeskolen har uklare mål, og lærerne overlades til egen fortolkning 95-procent-målsætningens lange sigt gør målet vanskeligt at styre efter for skolerne Kommuner er ikke gode nok til at følge op med egne målsætninger Faglig udvikling og motivation falder i slutningen af skolegangen Det er det generelle billede på landsplan. Vi har en god skole den kan også blive bedre. 6

7 Alle elevers læring er i fokus Det er for eleveres skyld, vi holder skole. Hvis børn og unge skal blive livsduelige demokratiske voksne, der kan være med til at forvalte de store udfordringer, verden står over for, skal de gennem deres liv i institutioner og skole få mulighed for at tillægge deres eget og andres liv betydning og mening. Skolen er ikke alene en forberedelse til livet. De er livet for de mange elever, vi dagligt har ansvaret for. Læring opbygges gennem hele opvæksten, skolegangen og uddannelsen. Kvaliteten af dagtilbud har betydning for fagligheden i folkeskolen, og de faglige resultater i folkeskolen har betydning for, hvor mange der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Alle børn har en naturlig lyst til at lære og en nysgerrighed på livet, og det skal understøttes i hele skoleforløbet, er det holdningsmæssige afsæt for folkeskolereformen. Vision og mål er, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan, at folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige færdigheder at tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. 7

8 Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år og andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Ligesom elevernes trivsel skal øges. Vi skal således have fokus på resultater og effekt i hele skoleforløbet, og vi skal sikre et fagligt løfte der efter en årrække kan måles på afgangsprøverne, men allerede i kommende skoleår kan ses på diagnostiske prøver og nationale test mm. Vi skal ligeledes gøre en ekstra indsats for brug af IT i hele skoleforløbet med henblik på at opnå øget læring og større motivation blandt både elever og lærere. Vi styrer efter læringsmål Vi skal udvikle skolen med elevers læring som omdrejningspunkt. Eleverne lærer generelt mere, når de ved, hvilke mål der er for, hvad de skal lære og det er lettere for læreren at undervise, når der er tydelige læringsmål. Læringsmålene skal accepteres og forstås af eleverne. Elevernes stemme og feedback til den pædagogiske medarbejder bliver afgørende for justering af tilpasse udfordrende læringsmål. Børn skal opdrages til elevrollen, fordi den eneste måde man kan afgøre, hvorvidt en 8

9 elev har tilegnet sig en bestemt form for adfærd (læringsmål) er at give dem mulighed for at vise det. Al undervisning, understøttende undervisning og øvrige læringsaktiviteter planlægges ud fra konkrete læringsmål for den enkelte elev og for fællesskabet. Alle elever informeres om og inddrages løbende i formulering af læringsmål og i drøftelsen af, hvad næste trin i læringsprocessen er. Vi arbejder med synlig læring, hvor eleven ved hvor vedkommende skal hen, hvor langt vedkommende er kommet, og hvad næste trin er. Alle elever får løbende feedback på deres indsats og resultater. Alle læringsaktiviteter evalueres, og de pædagogiske medarbejdere justerer praksis på baggrund heraf. Alle elever opnår derved kompetencer i selvevaluering. Kontaktpersonfunktion Alle elever får tilknyttet en kontaktperson for at skærpe fokus på den enkelte elevs læringsbehov og potentiale, faglige og personlige mål og opfølgning på disse. Kontaktpersoner skal gennem hele barnets skolegang sikre en rød tråd i forløbet for det enkelte barn. Organisering af skoleugen Skoledagen tilrettelægges med et skærpet fokus på at skabe læring hos den enkelte elev. Med udgangspunkt i at alle aktiviteter er læringsgivende og understøtter elevernes udvikling, 9

10 tilrettelægges en dynamisk skoledag som både rummer det faglige, sociale og kulturelle liv omkring eleverne. Målet er at skabe en sammenhængende meningsgivende dag og lade indholdet styre dagen. Vi tilrettelægger den konkrete organisering af dagene med udgangspunkt i børns forskellige behov. Alle skal ikke nødvendigvis det samme og indenfor samme ramme. Derfor kan der organiseres forskellige forløb for grupper af børn på samme tid, idet rammerne for holddeling udnyttes. Eleverne skal møde en afvekslende skoledag, hvor de udfordres, trives og lærer. Skoledagen skal derfor rumme en vekselvirkning mellem den faglige undervisning og den understøttende undervisning. I den faglige undervisning finder man introduktionen til nyt stof - en egentlig undervisning og den grundlæggende indlæring. Alsidige metoder skal give de bedste læringsmuligheder for den enkelte elev. I den understøttende undervisning finder man træning af de ting, man (næsten) kan, samt fordybelse i og alternative anvendelser af det lærte. Al undervisning kan finde sted i hold på tværs af årgangene. 10

11 Bevægelse skal finde sted både i den faglige og i den understøttende undervisning. Bevægelse er både den egentlige idrætsundervisning og aktiviteter, som afvekslende elementer i anden undervisning. Inklusionsarbejdet foregår både i den faglige undervisning og i det understøttende. På denne baggrund parallellægges den faglige undervisning så vidt som muligt. Det betyder, Lektiecafé/faglig fordybelse, som er en del af den understøttende undervisning, lægges sidst på dagen, da eleverne skal kunne fravælge den. Et fravalg forudsætter, at forældre og eleven påtager sig hele ansvaret for lektierne. Vi udnytter forskellige undervisningsmetoder og forskellige læringsarenaer, for eksempel udeskole, til forskellige aktiviteter. En længere skoledag Skoledagen bliver længere 30 (28)timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 (30)timer for 4. til 6. klasse og 35 (33)timer for 7. til 9. klasse. Bemærk, at grunden til at vi opererer med timetal i parentes er, at vi skal tilbyde faglig fordybelse og lektiehjælp, men det er frivilligt at deltage i. Målet med en længere og mere varieret skoledag, hvor elevernes motivation for læring bevares, og hvor eleverne er mere bevidste om egne læringsmål er netop, at alle elever skal lære så meget som muligt. Vi skal udvikle endnu tættere samarbejde mellem pædagogiske medarbejdere og medarbejdere med andre kompetencer. Vi skal skabe en skole der i endnu højere grad tilbyder varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt svage elever, praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer. Åbning af skolen mod den omgivende verden, tilegnelse af viden, innovation, entreprenør-skab og kreativitet, der gør eleverne i stand til og giver dem forståelse for at omsætte viden til produkter af værdi for andre. En varieret og anderledes skoledag Skoleudvalget prioriterer, at skolerne i Aalborg Kommune sikrer en varieret og anderledes skoledag. Det traditionelle skoleskema bliver ikke styrende for undervisningen. Indholdet er det vigtigste så må skoledagens struktur indrettes, så den matcher indholdet. Skolen vil blive langt mere projektorienteret. Forskning viser, at elever lærer mere i løbet af skoledagen, når: eleverne har tydelige læringsmål for deres faglige og personlige udvikling, og når de er i hyppig dialog med en lærer om deres resultater og indsats eleverne træner selv (arbejder individuelt), og når de arbejder sammen med andre eleverne arbejder med praktiske og eksperimenterende aktiviteter eleverne bliver passende udfordret i forhold til deres niveau og kapacitet, så de hele tiden lærer mere 11

12 Elevernes interesse og motivation går ikke forud, men sker i undervisningen. Stoffet skal give anledning til fascination og refleksion. Det lærte skal med understøttende undervisning anvendes i direkte forlængelse af læringssituationen med tydelige læringsmål. Samtidig er der forventning om meget høj grad af holddeling på skolen. Så eleverne vil fremover i langt højere grad opleve undervisning i årgange, i hold med kammerater fra andre klasser, ligesom de vil blive undervist af gæstelærere. Lærere og pædagoger vil samarbejde om forberedelse og efterbehandling af undervisningen. Pædagogerne vil være en del af hele skoleforløbet. Der skal tænkes i strukturering af dagens forskellige og alsidige indholdselementer. Der er med en længere skoledag plads og tid til både leg, fordybelse, alsidige fysiske aktiviteter og kreative fag. Vi skal opbygge en sammenhængende skoledag således, at eleverne ikke udmattes i løbet af dagen, men har energi og motivation til en længere dag på skolen. Det er vigtigt for os, at vi har fokus på principperne for valg og placering af forskellige indholdsmæssige bånd løbebånd, læsebånd osv. 12

13 Vi tænker det som en oplagt ide at opdele dagen i bånd af ens art (fagtimer, understøttende undervisning, motion/bevægelse etc.), således at hvert bånd har en fast placering på dagen, hver dag i skoleugen. Dette skaber også struktur, forudsigelighed og tryghed for de elever, der har behov for det. Men vi er fortsat i konstruktionsfasen hvor vi må gøre erfaringer med praksis fra august. Der kan tænkes ud af boksen i forhold til fast klassestruktur fx opbrydning af klasser, holdopdeling, venskabsklasser og lignende. Vi skal have fokus på en netop sammenhængende skoledag i modsætning til en usammenhængende dag, for således at skabe gennemskuelighed, genkendelighed og tryghed i dagsrytmen for både elever og ansatte på skolen. Dette kræver et fokus på både praktisk logistik men også overvejelser omkring, hvordan vi er med til at gøre skolen til et trygt og godt sted for læring og udvikling. 13

14 En skole med og i bevægelse Næste skoleår skal vi også sikre, at vores elever får en skoledag med bevægelse. Når man sammenholder forskningen med undersøgelsen af skolebørns dagligdag, der viser at skolebørn på en gennemsnitlig skoledag bruger godt seks timer i skolen, næsten tre timer foran skærmen med computerspil og TV og kun en halv time på motion giver det god mening med en ny skolereform at tænke skolen anderledes. Jeg har holdt oplæg for elevrådet. Vi har brug for alle elevernes gode forslag til en mere spændende og varieret skoledag med bevægelse. Eleverne er meget opfindsomme. Motion og bevægelse kan indgå både i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den Understøttende undervisning. Motion og bevægelse kan tilrettelægges som særskilte bevægelsesmoduler eller som aktiviteter, hvor bevægelse og fagligt indhold kobles. Kravet til bevægelse og motion opfyldes ved: Faget idræt svarende til 1½ time Bevægelse og motion i den øvrige fagopdelte undervisning svarende til 1½ time Bevægelse og motion i den understøttende undervisning svarende til tre kvarter Et pausebånd på en time anvendes dels til spisepause og dels til ½ times bevægelse dagligt for alle elever. Fysisk aktivitet skal være en helt selvfølgelig del af alle elever skoledag. Pulsen skal op, motion og bevægelse skal give sved på panden og være til fælles glæde. Understøttende undervisning Elevernes interesse og motivation går ikke forud men sker i undervisningen. Stoffet skal give anledning til fascination og refleksion. Det lærte skal med understøttende undervisning anvendes i direkte forlængelse af læringssituationen med tydelige læringsmål. Elevens skal vide, hvilke kriterier opgaver bliver vurderet ud fra og hvilke krav og forventninger der er til elevens færdigheder, kundskaber og anvendelse af viden i nye sammenhænge. Vi skal ligeledes vænne os til at have fokus på effekt af fremragende undervisning. Understøttende undervisning har stor betydning for helheden i skoledagen. Det skal understreges, at den understøttende undervisnings berettigelse alene består i, at de skal understøtte skolens faglige og sociale indhold - den skal give mening. Krav til indholdet kunne derfor være: Understøttende undervisning skal supplere skolens fag og obligatoriske emner og være med til at give alle elever et kompetenceløft. Det skal ske ved, at der tilbydes lektiehjælp og tid til faglig fordybelse i undervisningstiden. Det er nødvendigt at etablere forskellige tiltag, der kan udfordre den enkelte elev således, at eleven gennemgår en løbende udvikling, uanset elevens niveau. Der skabes tradition for målafklarende samtaler med den enkelte elev. Derved får det pædagogiske personale i samarbejde med eleven mulighed for at tilgodese behov og udviklingspotentialer (såvel fagligt som socialt). Det bliver også muligt at vejlede eleven til at anvende eget potentiale i forhold til faglig og social udvikling. I løbet af skoledagen, skal der være tid til egen fordybelse og selvstændigt arbejde. Det kan ske via studie- eller lektiegrupper. Den understøttende undervisning vil være en god platform til denne proces, der når den fungerer rækker langt ind i et videre forløb på 14

15 grunduddannelserne. Et andet og måske mere væsentlig argument er, at læreren får større føling med elevens svage og stærke sider, og at der faktisk er en reel mulighed for, at den enkelte elev får lavet sine lektier og har mulighed for at få faglig vejledning. Den understøttende undervisning skal således sikre, at alle elever får mulighed for at lære ud fra deres individuelle læringsstile og behov, og udvikler deres samarbejds- og praktiske kompetencer, idet der veksles mellem teori og praksis i aktiviteter. Det er samtidig særdeles vigtigt, at bevare et inkluderende perspektiv i tilrettelæggelsen af den understøttende undervisning, da netop dette bidrag til reformen er et redskab til at tilbyde alternative læringsmiljøer med udgangspunkt i elevernes meget forskellige læringspotentialer. Understøttende undervisning kan være: Undervisning i/arbejde med emner fra faghæfte 20,21 0g 22 færdselslærer, sundheds- og seksualundervisning, uddannelses- erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Undervisning i/arbejde med emner omkring stoffer, alkohol, rygning, de digitale medier og muligheder Lektietid 15

16 Studietid og faglig fordybelse elitehold, hold for elever med særlige udfordringer hold efter emner mm. Bevægelse Praktiske forløb Paragraf 3 stk. 6 undervisning (fx frivillig musik) Samarbejde med eksterne partnere fx entreprenørskabsprojekter Aktiviteter som styrker eleverne læringsparathed, sociale kompetencer, motivation og trivsel Lejrskole, hytteture og andre arrangementer ud af huset Den åbne skole Alle samarbejder skal altid være af en kvalitet, der understøtter opfyldelse af konkret definerede læringsmål, der er med til at sikre progression i læringen for den enkelte elev og for fællesskabet. Den åbne skole samarbejder inden for rammerne af fælles kommunale aftaler fx Ungdomsskolen og den musiske skole. Erhvervsliv, for eksempel lokale virksomheder Foreningsliv, for eksempel idrætsforeninger Andre frivillige, for eksempel forældre Ungdomsuddannelser, for eksempel gymnasier og Tech. Colleges Samarbejdet med eksterne aktører organiseres Som partnerskaber; eksterne aktører varetager (helt eller delvist) læringsaktiviteter og har ansvaret for dem På aftaleplan; afgrænsede tiltag; f.eks. science-uge, skolefodbold mv. Ansvar for læringsaktiviteter er delt mellem lærere/pædagoger og eksterne aktører Som ad hoc tiltag. Ansvarsfordeling aftales i de konkrete tilfælde Faglig fordybelse - lektiehjælp Der er både positive og negative effekter af lektier. Blandt de positive er, at lektier giver bedre faglige resultater også på lang sigt, det styrker elevens evne til selv at løse problemer og giver større selvdisciplin. Blandt de negative er, at store mængder lektier kan føre til, at eleverne mister interessen for undervisningen, er mere trætte og går glip af muligheden for at deltage i fritidsaktiviteter. Det er endvidere vigtigt at understrege, at effekten af lektier er meget forskellige for ressourcestærke og svage elever, hvor de stærkeste elever får mest ud af lektierne. Der er flere former for lektier, og de kan have forskelligt formål. I et review af lektieforskningen bliver lektier defineret som enhver opgave som læreren forventer, at eleverne gennemfører udenfor skoletiden. Lektier kan variere i omfang, fagligt niveau, formål, valgfrihed, deadline, tilpasset den enkelte, social kontekst (gruppe eller individuel). Lektier kan have varierende formål. Lektier kan være en del af undervisningen eksempelvis repetition, forberedelse på nyt materiale, eller et ønske om at eleverne benytter tillærte kompetencer (boganmeldelse, projekt i naturfag mm.). Lektier kan også have andre formål såsom skabe dialog 16

17 mellem forældre og børn, være en straf, give information til forældrene om hvad der foregår i undervisningen. Det kan dog være vanskeligt at måle effekten af lektier, idet elever som klarer sig fagligt dårligt har ofte brug for at læse i længere tid end de fagligt stærke elever. Omvendt kan tiden elever bruger på lektielæsning være udtryk for stor motivation og ihærdighed. Det er således sandsynligt at både positive og negative effekter kan opstå som følge af lektier. Blandt de positive er, at lektier giver bedre faglige resultater også på lang sigt, det styrker elevens evne til selv at løse problemer og giver større selvdisciplin. Blandt de negative er, at store mængder lektier kan føre til, at eleverne mister interessen for undervisningen, er mere trætte og går glip af muligheden for at deltage i fritidsaktiviteter. Moderat forældrestøtte i form af generel opmuntring har en positiv virkning på elevens faglighed, men såfremt forældrene indtager en mere direkte udervisende adfærd, da har lektier en negativ effekt. Skolestart En rigtig god skolestart som afsæt for udviklende år i skolens indskoling rummer følgende 7 domæner: Social og personlig udvikling: At komme godt ud af det med andre, kunne følge en arbejdsrutine og gennemføre påbegyndte aktiviteter. Sprog og læsefærdigheder: At snakke, lytte, tale klart og tydeligt, forstå historier og kende bogstaver. Matematisk tænkning: At kunne tælle, sortere, gennemskue mønstre og kende tal og former. 17

18 Videnskabelig tænkning: At udforske, stille spørgsmål og kunne bruge sine fem sanser til at opnå viden. Samfundskundskab: At kunne følge regler, kende til forskellige jobs, som mennesker kan have, og at kunne tale om, hvordan mennesker kan være ens og forskellige. Kultur: At danske, synge, spille musik, lege, tegne og male. Fysisk udvikling og sundhed: At løbe, hoppe, klatre, trække, sjippe, tage tøj på og bruge en saks. Det er alt sammen områder, som man som forældre og bedsteforældre også kan tænke ind i et godt familieliv. Med en skoledag fra kl ønsker vi at skabe livsduelige robuste børn. Inspireret af hjerneforskeren Kjeld Fredens er elevens læring forbundet med faglig tilegnelse og karakterdannelse. Skolen skal støtte alle elever i at udvikle tænkeevnen, dømmekraft, viljestyrkelse, vedholdenhed og robusthed (synonymt med sundhed) og social kompetence. Keld Fredens siger, at jo mere ondt det gør, desto mere lærer man og forskellen på succes og fiasko består ikke i styrke eller viden, men Vilje! De fire vigtigste næringsstoffer i god læring er: Respekt, opmuntring, gensidig tillid og emotionel støtte. Specialklasser en gevinst En ny undersøgelse fra EVA viser, at det er nemmere at skabe inkluderende læringsmiljøer, når specialklasser og almenklasser ligger fysisk tæt på hinanden på skolen. 18

19 Undersøgelsen har to centrale fokusområder: Hvordan kan skolerne skabe fælles undervisning og andre fleksible læringsmuligheder for eleverne på tværs af almen- og specialklasser? Samt hvordan kan lærerne på skoler med specialklasser videndele og samarbejde bedst muligt om inklusion? Arbejdet med inklusion kan have gode vilkår på skoler, der har en specialklasse. Endvidere kan udslusning af elever fra specialklassen til almenklassen fungere hensigtsmæssig, såfremt der tages de rette hensyn undervejs. Tilstedeværelsen af specialklasser gavner det positive samspil på skolen. Dette udmønter sig blandt andet ved bedre muligheder for fælles undervisning på tværs af klasserne og specialklasselærernes kompetencer kan bedre udnyttes i hverdagen. Det er værd at notere, at der kan være synergien både på elev- og læreniveau ved at se undervisningen på tværs af klasserne. Der er elementer fra specialundervisningen såsom brugen af struktur og målstyringstankegangen, der også er hensigtsmæssig for almenundervisningen at få øget fokus på. Desuden bekræfter undersøgelsen som så mange andre undersøgelser vigtigheden af høje forventninger til alle elever. Samtidig oplever jeg, at vores elever oplever en skole præget af mangfoldighed og respekt for hinanden og forskelligheder. Det giver et varmt og inkluderende læringsmiljø. Specialklasselærernes viden om differentieret tilgange til læring er ligeledes en gevinst i en skole, der lige som alle andre har brug for kapacitetsopbygning, så vi kan inkludere alle børn og give alle de rette ambitiøse udfordringer. 19

20 DUSSEN I og med at skoleugen for de yngste bliver på 30 timer, vil tiden i DUS blive reduceret. DUS-tid er rigtig god tid for børnene, hvor de kan lege, hygge sig og udvikle sig med god leg og læring. Der er dygtige pædagoger, der kan bidrage til kvalitetstid for børnene. I den gamle Hals Kommune oplevede man, da man indførte 30 timers skoledag for alle elever, at nogle forældre valgte at tage deres børn ud af SFO en for at spare penge til fritidsordning. Der var forældre, der købte en hund og en playstation for de sparede penge. Men børnene kedede sig og savnede legekammerater. Vi ved fra skolebørnsundersøgelsen, at hvert 7. skolebarn i Danmark er alene hjemme i op til 4 timer om dagen, mange af dem føler sig ensomme. Jeg vil klart opfordre forældre til fortsat at have børnene i DUSSEN. Nye vilkår for skolehjem-samarbejdet Lærerne har fået nye vilkår med nye arbejdstidsregler. Som udgangspunkt skal lærerne nu være til stede på skolen, hvor de forbereder sig sammen med hinanden og pædagogerne. Fra august vil der således være helt nye vilkår for skole/hjem-samarbejdet. Den nye skolebestyrelse har udsigt til at skulle formulere mange nye principper. Forældremøder vil fortsat være om aftenen. I og med at lærerne har fast arbejdstid, kan man ikke kontakte dem før og efter arbejdstid. Det er en forringet service, når vi sammenligner med i dag, men nødvendigt. 20

21 Skolereformen kan, hvis den bliver omsat gennemtænkt til ny skolepraksis, skabe en skole, der giver alle børn optimale vilkår for læring. Skolebestyrelsen har en vigtig rolle i at bidrage dertil. 1 i Folkeskoleloven forholder sig aktivt til forældrene som læringsressource. Den angiver: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere. Med andre ord er intentionen i Folkeskoleloven, at der skal være tale om et især fagligt skole/hjem-samarbejde. Hjemmet udgør en markant ressource og påvirkningsmulighed for børn og unges motivation for læring og for hvor langt i uddannelsessystemet, de kommer. Umiddelbart er det ikke overraskende, da forældrene er børnenes rollemodeller langt op i livet og forældrenes aktive engagement og kompetencer i forhold til at hjælpe og påvirke barnet positivt til at lære og uddanne sig har stor betydning. Hvordan kan vi anvende den store uudnyttede læringsmæssige ressource, som ligger i hjemmet til at udvikle og skærpe børns motivation for læring og skolen, så børnene får lyst til livslang læring og til at blive fagligt endnu dygtigere og derved øge antallet af unge som tager en ungdoms- og videregående uddannelse? Hvordan kan skolen giver forældrene konkret viden om læring og læringsaktiviteter som man kan lave i hjemmet? Hvordan bidrager skolen til at skabe aktiv familiekultur om børn og unges faglige læring og uddannelse, hvor hjemmet i større grad bliver en mere aktiv medspiller og læring sker som et samarbejde mellem skolen og hjemmet/forældrene? Hvordan giver skolen forældre en større mulighed for at tage et aktivt medansvar for og få indflydelse på deres eget barns læring og uddannelse baseret på viden, vejledning og praktiske ideer og aktiviteter som nemt kan anvendes i familiernes hverdag? Det er nogle vigtige spørgsmål, som en ny skolebestyrelsen kan hjælpe med at udvikle svar på. Vi håber på meget stor interesse for valg til skolebestyrelsen i år. Forældrenes opgave Forældrene skal spørge sit barn: Hvad har du lært i dag? frem for Hvad har du lavet i dag? På vores skole ønsker vi et samarbejde i en god tone, hvor såvel skolens personale som forældre lærer børnene at behandle andre mennesker med respekt og herunder tale ordentlig til andre. Det er både noget vi siger og gør. Det tilstræbes, at forældrene understøtter deres barns læring i hjemmet, fx ved at støtte op om eventuel lektielæsning, ved at læse sammen med barnet på daglig basis, eller ved at inddrage barnet i kulturelle og samfundsrelaterede aktiviteter Forældrene skal så vidt muligt bidrage til, at barnet møder undervisningsparat op i skolen, og at barnet er motiveret til læring På vores skole vægter vi, at børnene har spist morgenmad hjemmefra og i øvrigt møder udhvilede og til tiden 21

22 Forældrene medvirker til, at barnet møder til tiden i alle lektioner Dygtige professionelle team Skolens ansatte omtaler deres arbejdsplads med stolthed. Vester Mariendal Skole er en attraktiv arbejdsplads. En faglig og samarbejdende kultur er afgørende for skolernes succes. Jo bedre samarbejdet er mellem skolens pædagogiske medarbejdere bemærk ledere er også pædagogiske medarbejdere på skolen, jo højere er elevernes faglige resultater. At inkludere alle elever og give dem lige muligheder for deltagelse og udbytte er en stor og krævende opgave for alle lærere, og det er svært at skulle præstere god og varieret undervisning tilpasset hver elev i en travl hverdag. Jeg er medlem af bestyrelsen for Danmarks Evalueringsinstitut og har derfor konstant fingeren på pulsen der. Danmarks Evalueringsinstitut EVA har gennemgået udvalgt forskning i god og motiverende undervisning, og fem elementer går igen: Skab et trygt og positivt læringsmiljø, Sæt mål for elevernes læring Skab muligheder for feedback i undervisningen Inddrag eleverne Varier undervisningen 22

23 På Vester Mariendal Skole vil vi anvende de fem grundsten til teamets fortsatte udvikling af skolens undervisning og vi tilføjer yderligere to: Skole-hjem-samarbejdet og teamets professionelle samarbejde. Lærere og pædagoger det pædagogiske personale skal sammen planlægge undervisningen, så fagtimer og understøttende undervisning bliver af den bedste kvalitet med fokus på alle elevers læring. Det skal ske gennem høje forventninger, med tydelige mål, gode strategier og metoder i undervisningen. De professionelle team planlægger og tilrettelægger således arbejdet med henblik på at anvende arbejdstiden mest hensigtsmæssigt. Samarbejdet er afgørende vigtigt for at støtte alle børn i at udvikle deres kompetencer bedst muligt. Derfor organiseres pædagogiske medarbejdere i fælles team og har fælles ansvar for at understøtte elevernes faglige og personlige udvikling bedst muligt. Team har ansvar for: Fælles forberedelse, gennemførelse og evaluering af fagopdelt og understøttende undervisning Fælles drøftelse af mål og effekt for læringsaktiviteter Fælles drøftelse af de enkelte elevers udvikling (progression) og udviklingen for grupper af elever udvikle samarbejdet, så fokus er på elevens læring indgår forventningsafklaring om samarbejdet drøfte og fastlægge den pædagogiske didaktiske platform udarbejde årsplaner og/ eller periodeplaner /ugeplaner drøfte og lægge plan for evaluering, test, opfølgning, skriftliggørelse og synliggørelse. udvikle og anvende elevplaner i henhold til skolens principper bruge mulighederne i årsnorm og åbent skema (skemalægning i teamet) 40 fordybelsesuger sikre fælles forberedelse og efterbehandling af undervisningen sikre elever og forældre skal kende til de læringsmål, der arbejdes hen i mod sikre sammenhæng mellem undervisning i fagtimer og understøttende undervisning (fagtimer er også tværfaglige forløb) sikre holddannelse på tværs og langs, Aalborg Kommune prioriterer holddannelse højt alle er kontaktpersoner - to kontaktpersoner på en gruppe elever understøttende undervisning af eksterne gæstelærer styres af teamet (en sum penge til rådighed) Vi skal gå fra emner og aktiviteter som udgangspunkt til læringsmål som styrende for valg af emner og aktiviteter. Det betyder, at evalueringskulturen ikke kun omfatter undervisning i fag, men hvad undervisning i fag betyder for elevers læring. Forandringen skal institutionaliseres i teamsamarbejde, hvor medarbejder ud fra en dagsorden orienteret mod elevers faglige og sociale læring deler viden med hinanden og inddrager viden ude fra (forskningen m.v.). Digitale læringsmiljøer skal etableres og forældre og andre eksterne aktører skal inddrages. Der skal arbejdes målrettet med elevernes personlige, sociale og faglige potentialer og kompetencer. Der skal ske en forskydning af balancen mellem undervisning og læring gennem en højere grad af inddragelse af eleverne; der skal sondres bevidst mellem, hvad eleverne skal lære, og hvad de skal 23

24 lave. Mellem undervisningsaktiviteter og DUS-tid, mellem faglighed, tværfaglighed, projektarbejde, problemorientering og friere, varierende aktivitetsformer. Forskning Mange undersøgelser viser, at det ikke er ligegyldigt, om man bevæger sig, og hvordan man bevæger sig. Nogle af undersøgelsesresultaterne viser, at: Mangel på fysisk aktivitet er en væsentlig årsag til stigningen i antallet af livsstilssygdomme (WHO). Fysisk inaktivitet med heraf følgende sundhedsproblemer er et tiltagende problem blandt visse grupper af elever. (Henning Kirk i Elever, bevægelse og idræt, Kulturministeriet, 2003) % af den danske befolkning er så inaktive, at det er til fare for deres sundhed. (Ungdom i bevægelse Hjerner på stativ, side 4, Forum for motion, 2003) Op imod hvert femte barn fra lavindkomstgrupper dyrker slet ikke idræt. (Torben Fridberg: Skoleelevers fritidsaktiviteter, SFI, 1999) 12 % af elever er enten meget lidt aktive eller deltager slet ikke i motionslignende aktiviteter. (Krop skal der til, side 4, Sundhedsstyrelsen). 24

25 Drenges fysiske form er faldet med 8 % på 12 år, og pigernes fysiske form er i samme periode faldet med 4 %. (Krop skal der til, side 4, Sundhedsstyrelsen) Blandt 1000 skoleelever havde ca. 6 % forstadier til diabetes type 2. (Krop skal der til, side 4, Sundhedsstyrelsen) Unge i alderen år bruger ca. 7-8 gange så meget tid på forskellige former for elektronik som til idræt (Bente Klarlund, oplæg, 2004) Andelen af de elever, som cykler til skole, er faldet med knap 30 % i perioden fra 1993 til (Krop skal der til, side 4, Sundhedsstyrelsen) Skoleelever i niårsalderen er generelt i dårligere form, end niårige var for 12 år siden, og de dårligste blandt dem er i lige så dårlig form som blinde elever, der er afskåret fra fysisk aktivitet. (Ny viden, nr. 1, 1999) Elever, som bevæger sig, har også et godt helbred. (Bente Klarlund, oplæg, 2004) Fysisk aktivitet har en lang række positive elementer ud over det sygdomsforebyggende. Det drejer sig bl.a. om livsglæde, leg og socialt samvær. Undersøgelser har bl.a. vist, at: Elever, som bevæger sig, har lettere ved at få venner Elever, som bevæger sig, er mindre ensomme Elever, som bevæger sig, føler sig mindre udenfor Bevægelse kan altså være med til at udvikle elevers sociale kompetence. Det sociale aspekt har stor betydning. Elever, som er alene, er væsentlig mindre aktive end elever, som er sammen med kammerater. Motivationen til fællesskabet, til fælles leg og til fælles aktivitet hænger ikke sammen med, om det er sundt. Elever motiveres, fordi det er sjovt en leg eller en konkurrence. Derfor er det vigtigt at fastholde legemomentet, når man arbejder med elever og bevægelse. Videnskaben oven i købet dokumenterer, at vi får flere hjerneceller, når vi bevæger os. Der er en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder. Forskere fra Danmark og Sverige har drøftet og samlet viden fra nationale og internationale studier om sammenhæng mellem bevægelse og læring. De er kommet frem til følgende konklusioner: Fysisk aktivitet forbedrer kognition. Det er sandsynliggjort i forhold til problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed Fysisk aktivitet kan være et redskab til en positiv udvikling af mentale, emotionelle og sociale processer Fysisk aktivitet øger dannelsen af stoffer, der kan fremme hjernens udvikling gennem læring og erfaring Læring fremmes bedst, hvis den fysiske aktivitet er udfordrende, varieret og indebærer succesoplevelse Fysisk aktivitet integreret i undervisning ud over idrætsundervisning har vist sig at fremme læring. 25

26 %20undervisning.ashx 26