Anno 2014 med reform og jubilæum

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anno 2014 med reform og jubilæum"

Transkript

1 Anno 2014 med reform og jubilæum Kære alle aktører på Vester Mariendal Skole. August 2014 har den danske folkeskole 200 års jubilæum. På samme tid går vi ind i et paradigmeskifte med en helt ny folkeskole. Vores skole, Vester Mariendal Skole, vil således også gennemgå en meget stor udvikling med mange forandringer alle med fokus på endnu bedre resultater for alle elever. Velkommen til en ny skole, som kun kan blive bedre i et meget vigtigt forpligtende og ansvarligt samarbejde medarbejdere forældre og skolens andre aktører imellem. 1

2 Indholdsfortegnelse Indhold Anno 2014 med reform og jubilæum... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Vi har et godt afsæt... 3 Hvad begrunder egentlig en ambitiøs reform af folkeskolen?... 6 Alle elevers læring er i fokus... 7 Vi styrer efter læringsmål... 8 Kontaktpersonfunktion... 9 Organisering af skoleugen... 9 En længere skoledag En varieret og anderledes skoledag En skole med og i bevægelse Understøttende undervisning Den åbne skole Faglig fordybelse - lektiehjælp Skolestart Specialklasser en gevinst DUSSEN Nye vilkår for skolehjem-samarbejdet Forældrenes opgave Dygtige professionelle team Forskning

3 Vi har et godt afsæt 2014 er skudt i gang. Et spændende år med rigtig mange udfordringer og muligheder. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, og at de trives i skolen. Det betyder, at alle elever skal møde en motiverende og varieret skoledag, hvor de er glade for at lære, hvor deres potentialer bliver passende udfordret, og hvor der bliver fulgt op på, om de når deres læringsmål. En samarbejdende kultur kommer virkelig på sin prøve nu med alle muligheder og udfordringer med nye reform og nye arbejdstidsregler. Der er faktisk rigtig meget vi skal lære og aflære. Som skoleleder på Vester Mariendal Skole, kan jeg glæder mig over, at vi har rigtig meget at stå på. Vi møder eleverne anerkendende og bygger på deres styrkesider. Vi er en ambitiøs skole med fokus på faglige resultater. Vi gennemfører årlige trivselsmålinger og sætte fokus på trivsel og vi er på forkant en innovativ skole. Det er da i hvert fald det vi siger og skriver. Andet år med udvikling af vores overbygning fortæller lærerne, at vores elever i 7. årgang er lige så dygtige som elever tidligere var i 8. årgang. Et af målene i folkeskolereformen er, at elever skal kunne det i 8. årgang, som de i dag kan i 9. årgang. Vi kan således konstatere, at vi er på rette spor! Lærer pædagog samarbejdet er ligeledes vigtigt også her er vi rigtig godt med. Ligesom vi de senere år har intensiveret læseindsatsen med faglig læsning og læsebånd. Skoleplanen har været vores fælles arbejdsredskab. Undervisningen er udviklet med fokus på forskning om god undervisning med 10 teser om god undervisning: Tydelig struktur Effektiv udnyttelse af tiden Sammenhæng mellem mål, indhold og metodevalg Mangfoldighed i metodevalg i form af f.eks. lærerinstruktion og elevens egne aktiviteter Intelligent træning Individuel støtte/hensyn til den enkelte elev Skabe et undervisningsmiljø, der understøtter læring Meningsdannende kommunikation i undervisningen Regelmæssig anvendelse af elevfeedback Klare forventninger og kontrol af elevens præstationer Vi gennemfører årlige trivselsundersøgelser det er også et lovkrav fremover. Jeg har som medlem af skolerådets formandskab været med til at anbefale det til undervisningsministeren Trivselsindsatsen prioriteres ligeledes højt med konstant fokus på afdelinger, årgange, klassers og elevers trivsel. Brug af IT i undervisning har været en del af alle læreres 3

4 opkvalificering i indeværende skoleår. Nationale test og de frivillige nationale test anvendes til at have styr på elevernes resultater, så vi kan sætte yderligere ind. I fredags havde jeg min chef Jakob Ryttersgaard på besøg. Jakob fik en rundvisning, hvor han mødte elever med høj puls i musikundervisningen, talte med skolens teamledelse og kiggede ind til elever i skolens ældste specialklasse med fokus på IT og vi havde sammen rundbordssamtale med elever fra vores 8. årgang. Eleverne kunne fortælle os meget præcist, hvad de savnede, hvad de var tilfredse med og de kunne såmænd også give nogle bud på en endnu bedre skole. De fortæller at ungdomsmiljøet i vores overbygning er i top. Samtidig er billedet, at lærerne samarbejder rigtig godt og har det sjovt med hinanden. Jeg spurgte om det er realistisk at have et mål, det hedder, at alle elever som udgangspunkt skal støttes i at nå karakteren 4 som laveste karakter i alle fag. Sidste sommer opnåede en af skolens tysklærer flotte resultater, hvor den ringeste karakter var 4, så det må da være muligt. Svaret kom prompte fra eleverne ja det handler om varieret undervisning, hvor lærerne samtidig styrer og skaber struktur. Lærerne skal bestemme, hvem man skal i gruppe med det er ikke en løs op til os selv sag, lærerne skal variere dagens undervisning. Det duer ikke, hvis IT i undervisningen pludselig bliver al undervisning. Med mange års erfaring som skoleleder (det er 18. gang jeg planlægger et skoleår) ved jeg, hvor vigtigt det er, at have en god implementerings- og procesplan for implementering af reformen. Med 4

5 en folkeskolereform skal bæredygtige elementer bevares, der skal tænkes nyt og noget af det kendte skal sættes i nye sammenhænge. Jeg har haft rigtig meget fokus på medarbejderne, fordi der er så mange forandringer på en gang, jeg har holdt møde med elevrådet, der giver fine input onsdag aften præsenterer jeg reformen for forældre i forbindelse med valg til skolebestyrelsen. Samtidig har jeg fået øjnene op for, at vi skal da i endnu højere grad lytte til vores elever. De er dygtige, og de skal have mulighed for at blive endnu bedre klædt på som livsduelige uddannelsesparate unge mennesker. Forældrene må ligeledes med i en aktiv rolle og være velorienteret om reformens mål og handlinger. Der er et stort behov for en ændret attitude til læring og folkeskole, til ro i klassen og forberedelse. Her får skolebestyrelserne en central rolle som brobyggere mellem lærere, pædagoger, ledelse og forældre og mindst i den nødvendige indsats for at tale folkeskolen op overfor forældre og presse. 5

6 Hvad begrunder egentlig en ambitiøs reform af folkeskolen? Hvad begrunder egentlig en ambitiøs reform af folkeskolen? Det er vigtigt spørgsmål at stille sig for at forstå betydningen af, at vi skal nå langt bedre resultater. Begrundelserne for reformen kan kort skitseres som følgende vel vidende at der givet også kan peges på andre perspektiver. Mange elever mangler grundlæggende faglige kompetencer Ringe alsidige kompetencer og forældreopbakning gør ungdomsuddannelsen svær Folkeskolen bryder ikke negativ social arv Folkeskolen har uklare mål, og lærerne overlades til egen fortolkning 95-procent-målsætningens lange sigt gør målet vanskeligt at styre efter for skolerne Kommuner er ikke gode nok til at følge op med egne målsætninger Faglig udvikling og motivation falder i slutningen af skolegangen Det er det generelle billede på landsplan. Vi har en god skole den kan også blive bedre. 6

7 Alle elevers læring er i fokus Det er for eleveres skyld, vi holder skole. Hvis børn og unge skal blive livsduelige demokratiske voksne, der kan være med til at forvalte de store udfordringer, verden står over for, skal de gennem deres liv i institutioner og skole få mulighed for at tillægge deres eget og andres liv betydning og mening. Skolen er ikke alene en forberedelse til livet. De er livet for de mange elever, vi dagligt har ansvaret for. Læring opbygges gennem hele opvæksten, skolegangen og uddannelsen. Kvaliteten af dagtilbud har betydning for fagligheden i folkeskolen, og de faglige resultater i folkeskolen har betydning for, hvor mange der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Alle børn har en naturlig lyst til at lære og en nysgerrighed på livet, og det skal understøttes i hele skoleforløbet, er det holdningsmæssige afsæt for folkeskolereformen. Vision og mål er, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan, at folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige færdigheder at tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. 7

8 Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år og andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Ligesom elevernes trivsel skal øges. Vi skal således have fokus på resultater og effekt i hele skoleforløbet, og vi skal sikre et fagligt løfte der efter en årrække kan måles på afgangsprøverne, men allerede i kommende skoleår kan ses på diagnostiske prøver og nationale test mm. Vi skal ligeledes gøre en ekstra indsats for brug af IT i hele skoleforløbet med henblik på at opnå øget læring og større motivation blandt både elever og lærere. Vi styrer efter læringsmål Vi skal udvikle skolen med elevers læring som omdrejningspunkt. Eleverne lærer generelt mere, når de ved, hvilke mål der er for, hvad de skal lære og det er lettere for læreren at undervise, når der er tydelige læringsmål. Læringsmålene skal accepteres og forstås af eleverne. Elevernes stemme og feedback til den pædagogiske medarbejder bliver afgørende for justering af tilpasse udfordrende læringsmål. Børn skal opdrages til elevrollen, fordi den eneste måde man kan afgøre, hvorvidt en 8

9 elev har tilegnet sig en bestemt form for adfærd (læringsmål) er at give dem mulighed for at vise det. Al undervisning, understøttende undervisning og øvrige læringsaktiviteter planlægges ud fra konkrete læringsmål for den enkelte elev og for fællesskabet. Alle elever informeres om og inddrages løbende i formulering af læringsmål og i drøftelsen af, hvad næste trin i læringsprocessen er. Vi arbejder med synlig læring, hvor eleven ved hvor vedkommende skal hen, hvor langt vedkommende er kommet, og hvad næste trin er. Alle elever får løbende feedback på deres indsats og resultater. Alle læringsaktiviteter evalueres, og de pædagogiske medarbejdere justerer praksis på baggrund heraf. Alle elever opnår derved kompetencer i selvevaluering. Kontaktpersonfunktion Alle elever får tilknyttet en kontaktperson for at skærpe fokus på den enkelte elevs læringsbehov og potentiale, faglige og personlige mål og opfølgning på disse. Kontaktpersoner skal gennem hele barnets skolegang sikre en rød tråd i forløbet for det enkelte barn. Organisering af skoleugen Skoledagen tilrettelægges med et skærpet fokus på at skabe læring hos den enkelte elev. Med udgangspunkt i at alle aktiviteter er læringsgivende og understøtter elevernes udvikling, 9

10 tilrettelægges en dynamisk skoledag som både rummer det faglige, sociale og kulturelle liv omkring eleverne. Målet er at skabe en sammenhængende meningsgivende dag og lade indholdet styre dagen. Vi tilrettelægger den konkrete organisering af dagene med udgangspunkt i børns forskellige behov. Alle skal ikke nødvendigvis det samme og indenfor samme ramme. Derfor kan der organiseres forskellige forløb for grupper af børn på samme tid, idet rammerne for holddeling udnyttes. Eleverne skal møde en afvekslende skoledag, hvor de udfordres, trives og lærer. Skoledagen skal derfor rumme en vekselvirkning mellem den faglige undervisning og den understøttende undervisning. I den faglige undervisning finder man introduktionen til nyt stof - en egentlig undervisning og den grundlæggende indlæring. Alsidige metoder skal give de bedste læringsmuligheder for den enkelte elev. I den understøttende undervisning finder man træning af de ting, man (næsten) kan, samt fordybelse i og alternative anvendelser af det lærte. Al undervisning kan finde sted i hold på tværs af årgangene. 10

11 Bevægelse skal finde sted både i den faglige og i den understøttende undervisning. Bevægelse er både den egentlige idrætsundervisning og aktiviteter, som afvekslende elementer i anden undervisning. Inklusionsarbejdet foregår både i den faglige undervisning og i det understøttende. På denne baggrund parallellægges den faglige undervisning så vidt som muligt. Det betyder, Lektiecafé/faglig fordybelse, som er en del af den understøttende undervisning, lægges sidst på dagen, da eleverne skal kunne fravælge den. Et fravalg forudsætter, at forældre og eleven påtager sig hele ansvaret for lektierne. Vi udnytter forskellige undervisningsmetoder og forskellige læringsarenaer, for eksempel udeskole, til forskellige aktiviteter. En længere skoledag Skoledagen bliver længere 30 (28)timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 (30)timer for 4. til 6. klasse og 35 (33)timer for 7. til 9. klasse. Bemærk, at grunden til at vi opererer med timetal i parentes er, at vi skal tilbyde faglig fordybelse og lektiehjælp, men det er frivilligt at deltage i. Målet med en længere og mere varieret skoledag, hvor elevernes motivation for læring bevares, og hvor eleverne er mere bevidste om egne læringsmål er netop, at alle elever skal lære så meget som muligt. Vi skal udvikle endnu tættere samarbejde mellem pædagogiske medarbejdere og medarbejdere med andre kompetencer. Vi skal skabe en skole der i endnu højere grad tilbyder varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt svage elever, praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer. Åbning af skolen mod den omgivende verden, tilegnelse af viden, innovation, entreprenør-skab og kreativitet, der gør eleverne i stand til og giver dem forståelse for at omsætte viden til produkter af værdi for andre. En varieret og anderledes skoledag Skoleudvalget prioriterer, at skolerne i Aalborg Kommune sikrer en varieret og anderledes skoledag. Det traditionelle skoleskema bliver ikke styrende for undervisningen. Indholdet er det vigtigste så må skoledagens struktur indrettes, så den matcher indholdet. Skolen vil blive langt mere projektorienteret. Forskning viser, at elever lærer mere i løbet af skoledagen, når: eleverne har tydelige læringsmål for deres faglige og personlige udvikling, og når de er i hyppig dialog med en lærer om deres resultater og indsats eleverne træner selv (arbejder individuelt), og når de arbejder sammen med andre eleverne arbejder med praktiske og eksperimenterende aktiviteter eleverne bliver passende udfordret i forhold til deres niveau og kapacitet, så de hele tiden lærer mere 11

12 Elevernes interesse og motivation går ikke forud, men sker i undervisningen. Stoffet skal give anledning til fascination og refleksion. Det lærte skal med understøttende undervisning anvendes i direkte forlængelse af læringssituationen med tydelige læringsmål. Samtidig er der forventning om meget høj grad af holddeling på skolen. Så eleverne vil fremover i langt højere grad opleve undervisning i årgange, i hold med kammerater fra andre klasser, ligesom de vil blive undervist af gæstelærere. Lærere og pædagoger vil samarbejde om forberedelse og efterbehandling af undervisningen. Pædagogerne vil være en del af hele skoleforløbet. Der skal tænkes i strukturering af dagens forskellige og alsidige indholdselementer. Der er med en længere skoledag plads og tid til både leg, fordybelse, alsidige fysiske aktiviteter og kreative fag. Vi skal opbygge en sammenhængende skoledag således, at eleverne ikke udmattes i løbet af dagen, men har energi og motivation til en længere dag på skolen. Det er vigtigt for os, at vi har fokus på principperne for valg og placering af forskellige indholdsmæssige bånd løbebånd, læsebånd osv. 12

13 Vi tænker det som en oplagt ide at opdele dagen i bånd af ens art (fagtimer, understøttende undervisning, motion/bevægelse etc.), således at hvert bånd har en fast placering på dagen, hver dag i skoleugen. Dette skaber også struktur, forudsigelighed og tryghed for de elever, der har behov for det. Men vi er fortsat i konstruktionsfasen hvor vi må gøre erfaringer med praksis fra august. Der kan tænkes ud af boksen i forhold til fast klassestruktur fx opbrydning af klasser, holdopdeling, venskabsklasser og lignende. Vi skal have fokus på en netop sammenhængende skoledag i modsætning til en usammenhængende dag, for således at skabe gennemskuelighed, genkendelighed og tryghed i dagsrytmen for både elever og ansatte på skolen. Dette kræver et fokus på både praktisk logistik men også overvejelser omkring, hvordan vi er med til at gøre skolen til et trygt og godt sted for læring og udvikling. 13

14 En skole med og i bevægelse Næste skoleår skal vi også sikre, at vores elever får en skoledag med bevægelse. Når man sammenholder forskningen med undersøgelsen af skolebørns dagligdag, der viser at skolebørn på en gennemsnitlig skoledag bruger godt seks timer i skolen, næsten tre timer foran skærmen med computerspil og TV og kun en halv time på motion giver det god mening med en ny skolereform at tænke skolen anderledes. Jeg har holdt oplæg for elevrådet. Vi har brug for alle elevernes gode forslag til en mere spændende og varieret skoledag med bevægelse. Eleverne er meget opfindsomme. Motion og bevægelse kan indgå både i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den Understøttende undervisning. Motion og bevægelse kan tilrettelægges som særskilte bevægelsesmoduler eller som aktiviteter, hvor bevægelse og fagligt indhold kobles. Kravet til bevægelse og motion opfyldes ved: Faget idræt svarende til 1½ time Bevægelse og motion i den øvrige fagopdelte undervisning svarende til 1½ time Bevægelse og motion i den understøttende undervisning svarende til tre kvarter Et pausebånd på en time anvendes dels til spisepause og dels til ½ times bevægelse dagligt for alle elever. Fysisk aktivitet skal være en helt selvfølgelig del af alle elever skoledag. Pulsen skal op, motion og bevægelse skal give sved på panden og være til fælles glæde. Understøttende undervisning Elevernes interesse og motivation går ikke forud men sker i undervisningen. Stoffet skal give anledning til fascination og refleksion. Det lærte skal med understøttende undervisning anvendes i direkte forlængelse af læringssituationen med tydelige læringsmål. Elevens skal vide, hvilke kriterier opgaver bliver vurderet ud fra og hvilke krav og forventninger der er til elevens færdigheder, kundskaber og anvendelse af viden i nye sammenhænge. Vi skal ligeledes vænne os til at have fokus på effekt af fremragende undervisning. Understøttende undervisning har stor betydning for helheden i skoledagen. Det skal understreges, at den understøttende undervisnings berettigelse alene består i, at de skal understøtte skolens faglige og sociale indhold - den skal give mening. Krav til indholdet kunne derfor være: Understøttende undervisning skal supplere skolens fag og obligatoriske emner og være med til at give alle elever et kompetenceløft. Det skal ske ved, at der tilbydes lektiehjælp og tid til faglig fordybelse i undervisningstiden. Det er nødvendigt at etablere forskellige tiltag, der kan udfordre den enkelte elev således, at eleven gennemgår en løbende udvikling, uanset elevens niveau. Der skabes tradition for målafklarende samtaler med den enkelte elev. Derved får det pædagogiske personale i samarbejde med eleven mulighed for at tilgodese behov og udviklingspotentialer (såvel fagligt som socialt). Det bliver også muligt at vejlede eleven til at anvende eget potentiale i forhold til faglig og social udvikling. I løbet af skoledagen, skal der være tid til egen fordybelse og selvstændigt arbejde. Det kan ske via studie- eller lektiegrupper. Den understøttende undervisning vil være en god platform til denne proces, der når den fungerer rækker langt ind i et videre forløb på 14

15 grunduddannelserne. Et andet og måske mere væsentlig argument er, at læreren får større føling med elevens svage og stærke sider, og at der faktisk er en reel mulighed for, at den enkelte elev får lavet sine lektier og har mulighed for at få faglig vejledning. Den understøttende undervisning skal således sikre, at alle elever får mulighed for at lære ud fra deres individuelle læringsstile og behov, og udvikler deres samarbejds- og praktiske kompetencer, idet der veksles mellem teori og praksis i aktiviteter. Det er samtidig særdeles vigtigt, at bevare et inkluderende perspektiv i tilrettelæggelsen af den understøttende undervisning, da netop dette bidrag til reformen er et redskab til at tilbyde alternative læringsmiljøer med udgangspunkt i elevernes meget forskellige læringspotentialer. Understøttende undervisning kan være: Undervisning i/arbejde med emner fra faghæfte 20,21 0g 22 færdselslærer, sundheds- og seksualundervisning, uddannelses- erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Undervisning i/arbejde med emner omkring stoffer, alkohol, rygning, de digitale medier og muligheder Lektietid 15

16 Studietid og faglig fordybelse elitehold, hold for elever med særlige udfordringer hold efter emner mm. Bevægelse Praktiske forløb Paragraf 3 stk. 6 undervisning (fx frivillig musik) Samarbejde med eksterne partnere fx entreprenørskabsprojekter Aktiviteter som styrker eleverne læringsparathed, sociale kompetencer, motivation og trivsel Lejrskole, hytteture og andre arrangementer ud af huset Den åbne skole Alle samarbejder skal altid være af en kvalitet, der understøtter opfyldelse af konkret definerede læringsmål, der er med til at sikre progression i læringen for den enkelte elev og for fællesskabet. Den åbne skole samarbejder inden for rammerne af fælles kommunale aftaler fx Ungdomsskolen og den musiske skole. Erhvervsliv, for eksempel lokale virksomheder Foreningsliv, for eksempel idrætsforeninger Andre frivillige, for eksempel forældre Ungdomsuddannelser, for eksempel gymnasier og Tech. Colleges Samarbejdet med eksterne aktører organiseres Som partnerskaber; eksterne aktører varetager (helt eller delvist) læringsaktiviteter og har ansvaret for dem På aftaleplan; afgrænsede tiltag; f.eks. science-uge, skolefodbold mv. Ansvar for læringsaktiviteter er delt mellem lærere/pædagoger og eksterne aktører Som ad hoc tiltag. Ansvarsfordeling aftales i de konkrete tilfælde Faglig fordybelse - lektiehjælp Der er både positive og negative effekter af lektier. Blandt de positive er, at lektier giver bedre faglige resultater også på lang sigt, det styrker elevens evne til selv at løse problemer og giver større selvdisciplin. Blandt de negative er, at store mængder lektier kan føre til, at eleverne mister interessen for undervisningen, er mere trætte og går glip af muligheden for at deltage i fritidsaktiviteter. Det er endvidere vigtigt at understrege, at effekten af lektier er meget forskellige for ressourcestærke og svage elever, hvor de stærkeste elever får mest ud af lektierne. Der er flere former for lektier, og de kan have forskelligt formål. I et review af lektieforskningen bliver lektier defineret som enhver opgave som læreren forventer, at eleverne gennemfører udenfor skoletiden. Lektier kan variere i omfang, fagligt niveau, formål, valgfrihed, deadline, tilpasset den enkelte, social kontekst (gruppe eller individuel). Lektier kan have varierende formål. Lektier kan være en del af undervisningen eksempelvis repetition, forberedelse på nyt materiale, eller et ønske om at eleverne benytter tillærte kompetencer (boganmeldelse, projekt i naturfag mm.). Lektier kan også have andre formål såsom skabe dialog 16

17 mellem forældre og børn, være en straf, give information til forældrene om hvad der foregår i undervisningen. Det kan dog være vanskeligt at måle effekten af lektier, idet elever som klarer sig fagligt dårligt har ofte brug for at læse i længere tid end de fagligt stærke elever. Omvendt kan tiden elever bruger på lektielæsning være udtryk for stor motivation og ihærdighed. Det er således sandsynligt at både positive og negative effekter kan opstå som følge af lektier. Blandt de positive er, at lektier giver bedre faglige resultater også på lang sigt, det styrker elevens evne til selv at løse problemer og giver større selvdisciplin. Blandt de negative er, at store mængder lektier kan føre til, at eleverne mister interessen for undervisningen, er mere trætte og går glip af muligheden for at deltage i fritidsaktiviteter. Moderat forældrestøtte i form af generel opmuntring har en positiv virkning på elevens faglighed, men såfremt forældrene indtager en mere direkte udervisende adfærd, da har lektier en negativ effekt. Skolestart En rigtig god skolestart som afsæt for udviklende år i skolens indskoling rummer følgende 7 domæner: Social og personlig udvikling: At komme godt ud af det med andre, kunne følge en arbejdsrutine og gennemføre påbegyndte aktiviteter. Sprog og læsefærdigheder: At snakke, lytte, tale klart og tydeligt, forstå historier og kende bogstaver. Matematisk tænkning: At kunne tælle, sortere, gennemskue mønstre og kende tal og former. 17

18 Videnskabelig tænkning: At udforske, stille spørgsmål og kunne bruge sine fem sanser til at opnå viden. Samfundskundskab: At kunne følge regler, kende til forskellige jobs, som mennesker kan have, og at kunne tale om, hvordan mennesker kan være ens og forskellige. Kultur: At danske, synge, spille musik, lege, tegne og male. Fysisk udvikling og sundhed: At løbe, hoppe, klatre, trække, sjippe, tage tøj på og bruge en saks. Det er alt sammen områder, som man som forældre og bedsteforældre også kan tænke ind i et godt familieliv. Med en skoledag fra kl ønsker vi at skabe livsduelige robuste børn. Inspireret af hjerneforskeren Kjeld Fredens er elevens læring forbundet med faglig tilegnelse og karakterdannelse. Skolen skal støtte alle elever i at udvikle tænkeevnen, dømmekraft, viljestyrkelse, vedholdenhed og robusthed (synonymt med sundhed) og social kompetence. Keld Fredens siger, at jo mere ondt det gør, desto mere lærer man og forskellen på succes og fiasko består ikke i styrke eller viden, men Vilje! De fire vigtigste næringsstoffer i god læring er: Respekt, opmuntring, gensidig tillid og emotionel støtte. Specialklasser en gevinst En ny undersøgelse fra EVA viser, at det er nemmere at skabe inkluderende læringsmiljøer, når specialklasser og almenklasser ligger fysisk tæt på hinanden på skolen. 18

19 Undersøgelsen har to centrale fokusområder: Hvordan kan skolerne skabe fælles undervisning og andre fleksible læringsmuligheder for eleverne på tværs af almen- og specialklasser? Samt hvordan kan lærerne på skoler med specialklasser videndele og samarbejde bedst muligt om inklusion? Arbejdet med inklusion kan have gode vilkår på skoler, der har en specialklasse. Endvidere kan udslusning af elever fra specialklassen til almenklassen fungere hensigtsmæssig, såfremt der tages de rette hensyn undervejs. Tilstedeværelsen af specialklasser gavner det positive samspil på skolen. Dette udmønter sig blandt andet ved bedre muligheder for fælles undervisning på tværs af klasserne og specialklasselærernes kompetencer kan bedre udnyttes i hverdagen. Det er værd at notere, at der kan være synergien både på elev- og læreniveau ved at se undervisningen på tværs af klasserne. Der er elementer fra specialundervisningen såsom brugen af struktur og målstyringstankegangen, der også er hensigtsmæssig for almenundervisningen at få øget fokus på. Desuden bekræfter undersøgelsen som så mange andre undersøgelser vigtigheden af høje forventninger til alle elever. Samtidig oplever jeg, at vores elever oplever en skole præget af mangfoldighed og respekt for hinanden og forskelligheder. Det giver et varmt og inkluderende læringsmiljø. Specialklasselærernes viden om differentieret tilgange til læring er ligeledes en gevinst i en skole, der lige som alle andre har brug for kapacitetsopbygning, så vi kan inkludere alle børn og give alle de rette ambitiøse udfordringer. 19

20 DUSSEN I og med at skoleugen for de yngste bliver på 30 timer, vil tiden i DUS blive reduceret. DUS-tid er rigtig god tid for børnene, hvor de kan lege, hygge sig og udvikle sig med god leg og læring. Der er dygtige pædagoger, der kan bidrage til kvalitetstid for børnene. I den gamle Hals Kommune oplevede man, da man indførte 30 timers skoledag for alle elever, at nogle forældre valgte at tage deres børn ud af SFO en for at spare penge til fritidsordning. Der var forældre, der købte en hund og en playstation for de sparede penge. Men børnene kedede sig og savnede legekammerater. Vi ved fra skolebørnsundersøgelsen, at hvert 7. skolebarn i Danmark er alene hjemme i op til 4 timer om dagen, mange af dem føler sig ensomme. Jeg vil klart opfordre forældre til fortsat at have børnene i DUSSEN. Nye vilkår for skolehjem-samarbejdet Lærerne har fået nye vilkår med nye arbejdstidsregler. Som udgangspunkt skal lærerne nu være til stede på skolen, hvor de forbereder sig sammen med hinanden og pædagogerne. Fra august vil der således være helt nye vilkår for skole/hjem-samarbejdet. Den nye skolebestyrelse har udsigt til at skulle formulere mange nye principper. Forældremøder vil fortsat være om aftenen. I og med at lærerne har fast arbejdstid, kan man ikke kontakte dem før og efter arbejdstid. Det er en forringet service, når vi sammenligner med i dag, men nødvendigt. 20

21 Skolereformen kan, hvis den bliver omsat gennemtænkt til ny skolepraksis, skabe en skole, der giver alle børn optimale vilkår for læring. Skolebestyrelsen har en vigtig rolle i at bidrage dertil. 1 i Folkeskoleloven forholder sig aktivt til forældrene som læringsressource. Den angiver: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere. Med andre ord er intentionen i Folkeskoleloven, at der skal være tale om et især fagligt skole/hjem-samarbejde. Hjemmet udgør en markant ressource og påvirkningsmulighed for børn og unges motivation for læring og for hvor langt i uddannelsessystemet, de kommer. Umiddelbart er det ikke overraskende, da forældrene er børnenes rollemodeller langt op i livet og forældrenes aktive engagement og kompetencer i forhold til at hjælpe og påvirke barnet positivt til at lære og uddanne sig har stor betydning. Hvordan kan vi anvende den store uudnyttede læringsmæssige ressource, som ligger i hjemmet til at udvikle og skærpe børns motivation for læring og skolen, så børnene får lyst til livslang læring og til at blive fagligt endnu dygtigere og derved øge antallet af unge som tager en ungdoms- og videregående uddannelse? Hvordan kan skolen giver forældrene konkret viden om læring og læringsaktiviteter som man kan lave i hjemmet? Hvordan bidrager skolen til at skabe aktiv familiekultur om børn og unges faglige læring og uddannelse, hvor hjemmet i større grad bliver en mere aktiv medspiller og læring sker som et samarbejde mellem skolen og hjemmet/forældrene? Hvordan giver skolen forældre en større mulighed for at tage et aktivt medansvar for og få indflydelse på deres eget barns læring og uddannelse baseret på viden, vejledning og praktiske ideer og aktiviteter som nemt kan anvendes i familiernes hverdag? Det er nogle vigtige spørgsmål, som en ny skolebestyrelsen kan hjælpe med at udvikle svar på. Vi håber på meget stor interesse for valg til skolebestyrelsen i år. Forældrenes opgave Forældrene skal spørge sit barn: Hvad har du lært i dag? frem for Hvad har du lavet i dag? På vores skole ønsker vi et samarbejde i en god tone, hvor såvel skolens personale som forældre lærer børnene at behandle andre mennesker med respekt og herunder tale ordentlig til andre. Det er både noget vi siger og gør. Det tilstræbes, at forældrene understøtter deres barns læring i hjemmet, fx ved at støtte op om eventuel lektielæsning, ved at læse sammen med barnet på daglig basis, eller ved at inddrage barnet i kulturelle og samfundsrelaterede aktiviteter Forældrene skal så vidt muligt bidrage til, at barnet møder undervisningsparat op i skolen, og at barnet er motiveret til læring På vores skole vægter vi, at børnene har spist morgenmad hjemmefra og i øvrigt møder udhvilede og til tiden 21

22 Forældrene medvirker til, at barnet møder til tiden i alle lektioner Dygtige professionelle team Skolens ansatte omtaler deres arbejdsplads med stolthed. Vester Mariendal Skole er en attraktiv arbejdsplads. En faglig og samarbejdende kultur er afgørende for skolernes succes. Jo bedre samarbejdet er mellem skolens pædagogiske medarbejdere bemærk ledere er også pædagogiske medarbejdere på skolen, jo højere er elevernes faglige resultater. At inkludere alle elever og give dem lige muligheder for deltagelse og udbytte er en stor og krævende opgave for alle lærere, og det er svært at skulle præstere god og varieret undervisning tilpasset hver elev i en travl hverdag. Jeg er medlem af bestyrelsen for Danmarks Evalueringsinstitut og har derfor konstant fingeren på pulsen der. Danmarks Evalueringsinstitut EVA har gennemgået udvalgt forskning i god og motiverende undervisning, og fem elementer går igen: Skab et trygt og positivt læringsmiljø, Sæt mål for elevernes læring Skab muligheder for feedback i undervisningen Inddrag eleverne Varier undervisningen 22

23 På Vester Mariendal Skole vil vi anvende de fem grundsten til teamets fortsatte udvikling af skolens undervisning og vi tilføjer yderligere to: Skole-hjem-samarbejdet og teamets professionelle samarbejde. Lærere og pædagoger det pædagogiske personale skal sammen planlægge undervisningen, så fagtimer og understøttende undervisning bliver af den bedste kvalitet med fokus på alle elevers læring. Det skal ske gennem høje forventninger, med tydelige mål, gode strategier og metoder i undervisningen. De professionelle team planlægger og tilrettelægger således arbejdet med henblik på at anvende arbejdstiden mest hensigtsmæssigt. Samarbejdet er afgørende vigtigt for at støtte alle børn i at udvikle deres kompetencer bedst muligt. Derfor organiseres pædagogiske medarbejdere i fælles team og har fælles ansvar for at understøtte elevernes faglige og personlige udvikling bedst muligt. Team har ansvar for: Fælles forberedelse, gennemførelse og evaluering af fagopdelt og understøttende undervisning Fælles drøftelse af mål og effekt for læringsaktiviteter Fælles drøftelse af de enkelte elevers udvikling (progression) og udviklingen for grupper af elever udvikle samarbejdet, så fokus er på elevens læring indgår forventningsafklaring om samarbejdet drøfte og fastlægge den pædagogiske didaktiske platform udarbejde årsplaner og/ eller periodeplaner /ugeplaner drøfte og lægge plan for evaluering, test, opfølgning, skriftliggørelse og synliggørelse. udvikle og anvende elevplaner i henhold til skolens principper bruge mulighederne i årsnorm og åbent skema (skemalægning i teamet) 40 fordybelsesuger sikre fælles forberedelse og efterbehandling af undervisningen sikre elever og forældre skal kende til de læringsmål, der arbejdes hen i mod sikre sammenhæng mellem undervisning i fagtimer og understøttende undervisning (fagtimer er også tværfaglige forløb) sikre holddannelse på tværs og langs, Aalborg Kommune prioriterer holddannelse højt alle er kontaktpersoner - to kontaktpersoner på en gruppe elever understøttende undervisning af eksterne gæstelærer styres af teamet (en sum penge til rådighed) Vi skal gå fra emner og aktiviteter som udgangspunkt til læringsmål som styrende for valg af emner og aktiviteter. Det betyder, at evalueringskulturen ikke kun omfatter undervisning i fag, men hvad undervisning i fag betyder for elevers læring. Forandringen skal institutionaliseres i teamsamarbejde, hvor medarbejder ud fra en dagsorden orienteret mod elevers faglige og sociale læring deler viden med hinanden og inddrager viden ude fra (forskningen m.v.). Digitale læringsmiljøer skal etableres og forældre og andre eksterne aktører skal inddrages. Der skal arbejdes målrettet med elevernes personlige, sociale og faglige potentialer og kompetencer. Der skal ske en forskydning af balancen mellem undervisning og læring gennem en højere grad af inddragelse af eleverne; der skal sondres bevidst mellem, hvad eleverne skal lære, og hvad de skal 23

24 lave. Mellem undervisningsaktiviteter og DUS-tid, mellem faglighed, tværfaglighed, projektarbejde, problemorientering og friere, varierende aktivitetsformer. Forskning Mange undersøgelser viser, at det ikke er ligegyldigt, om man bevæger sig, og hvordan man bevæger sig. Nogle af undersøgelsesresultaterne viser, at: Mangel på fysisk aktivitet er en væsentlig årsag til stigningen i antallet af livsstilssygdomme (WHO). Fysisk inaktivitet med heraf følgende sundhedsproblemer er et tiltagende problem blandt visse grupper af elever. (Henning Kirk i Elever, bevægelse og idræt, Kulturministeriet, 2003) % af den danske befolkning er så inaktive, at det er til fare for deres sundhed. (Ungdom i bevægelse Hjerner på stativ, side 4, Forum for motion, 2003) Op imod hvert femte barn fra lavindkomstgrupper dyrker slet ikke idræt. (Torben Fridberg: Skoleelevers fritidsaktiviteter, SFI, 1999) 12 % af elever er enten meget lidt aktive eller deltager slet ikke i motionslignende aktiviteter. (Krop skal der til, side 4, Sundhedsstyrelsen). 24

25 Drenges fysiske form er faldet med 8 % på 12 år, og pigernes fysiske form er i samme periode faldet med 4 %. (Krop skal der til, side 4, Sundhedsstyrelsen) Blandt 1000 skoleelever havde ca. 6 % forstadier til diabetes type 2. (Krop skal der til, side 4, Sundhedsstyrelsen) Unge i alderen år bruger ca. 7-8 gange så meget tid på forskellige former for elektronik som til idræt (Bente Klarlund, oplæg, 2004) Andelen af de elever, som cykler til skole, er faldet med knap 30 % i perioden fra 1993 til (Krop skal der til, side 4, Sundhedsstyrelsen) Skoleelever i niårsalderen er generelt i dårligere form, end niårige var for 12 år siden, og de dårligste blandt dem er i lige så dårlig form som blinde elever, der er afskåret fra fysisk aktivitet. (Ny viden, nr. 1, 1999) Elever, som bevæger sig, har også et godt helbred. (Bente Klarlund, oplæg, 2004) Fysisk aktivitet har en lang række positive elementer ud over det sygdomsforebyggende. Det drejer sig bl.a. om livsglæde, leg og socialt samvær. Undersøgelser har bl.a. vist, at: Elever, som bevæger sig, har lettere ved at få venner Elever, som bevæger sig, er mindre ensomme Elever, som bevæger sig, føler sig mindre udenfor Bevægelse kan altså være med til at udvikle elevers sociale kompetence. Det sociale aspekt har stor betydning. Elever, som er alene, er væsentlig mindre aktive end elever, som er sammen med kammerater. Motivationen til fællesskabet, til fælles leg og til fælles aktivitet hænger ikke sammen med, om det er sundt. Elever motiveres, fordi det er sjovt en leg eller en konkurrence. Derfor er det vigtigt at fastholde legemomentet, når man arbejder med elever og bevægelse. Videnskaben oven i købet dokumenterer, at vi får flere hjerneceller, når vi bevæger os. Der er en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder. Forskere fra Danmark og Sverige har drøftet og samlet viden fra nationale og internationale studier om sammenhæng mellem bevægelse og læring. De er kommet frem til følgende konklusioner: Fysisk aktivitet forbedrer kognition. Det er sandsynliggjort i forhold til problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed Fysisk aktivitet kan være et redskab til en positiv udvikling af mentale, emotionelle og sociale processer Fysisk aktivitet øger dannelsen af stoffer, der kan fremme hjernens udvikling gennem læring og erfaring Læring fremmes bedst, hvis den fysiske aktivitet er udfordrende, varieret og indebærer succesoplevelse Fysisk aktivitet integreret i undervisning ud over idrætsundervisning har vist sig at fremme læring. 25

26 %20undervisning.ashx 26

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse

Læs mere

Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner

Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner Det følgende oplæg er Skole og Forældres tanker om, hvordan en ny skoledag kan se ud, efter implementeringen af skolereformen. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være: Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare

Læs mere

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Indhold: Understøttende undervisning/læring Motion og bevægelse Lektiehjælp faglig fordybelse Organisation: Skoledagen Understøttende undervisning/læring

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014 Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Kalø Økologiske Landbrugsskole den

Kalø Økologiske Landbrugsskole den Kalø Økologiske Landbrugsskole den 23 9 2013 12.00 Velkomst ved skole og dagtilbudschef Finn Mikkelsen, Norddjurs Kommune og Jørgen Brøgger, formand for udvalget for familie og institutioner, Syddjurs

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 På Grønvangskolen har vi fra skoleåret 2011-12 indført en ny organisering med 3 aldersblandede stamspor med elever fra 0.-2. årgang. Formålet med

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Vision og principper for Bække Skole

Vision og principper for Bække Skole VEJEN KOMMUNE Vision og principper for Bække Skole Indholdsfortegnelse Indledning 3 Bække Skoles vision 4 Principper for undervisningen og undervisningens organisering. 5 Principper for samarbejde mellem

Læs mere

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Skolereform på Herstedvester Skole

Skolereform på Herstedvester Skole Skolereform på som det ser ud lige nu 16.06.2014 1 Værdigrundlag skal kendes på: Trivsel og ansvar at vi alle aktivt tager ansvar for, at vores skole er et trygt, indbydende og udfordrende sted med tydelige,

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

Motion og bevægelse. En ny folkeskole

Motion og bevægelse. En ny folkeskole Motion og bevægelse En ny folkeskole 2 Motion og bevægelse Motion og bevægelse Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive

Læs mere