6 borgeres oplevelser af muligheder og udfordringer i socialpsykiatrien

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "6 borgeres oplevelser af muligheder og udfordringer i socialpsykiatrien"

Transkript

1 6 borgeres oplevelser af muligheder og udfordringer i socialpsykiatrien 23. april 2013, Lea Glerup - en brugerundersøgelse i forbindelse med afdækningen af Københavns Kommunes socialpsykiatriske tilbud Forskningsenheden, Mål og Ramme Kontoret for Udsatte Voksne Socialforvaltningen, Københavns Kommune

2 Brugerundersøgelse i forbindelse med afdækningen af Københavns Kommunes socialpsykiatriske tilbud, forår Forskningsenheden, Mål og Ramme Kontoret for Udsatte Voksne 2

3 Opsummering Udarbejdelsen af en ny strategi for socialpsykiatrien i Københavns Kommune indledes i foråret 2013 med en afdækning af områdets udfordringer og muligheder. Formålet med nærværende undersøgelse er at bidrage med et brugerperspektiv på socialpsykiatriens tilbud til denne afdækning. Fokus for undersøgelsen er brugernes oplevelser og erfaringer med socialpsykiatriske tilbud. Hvor og hvordan de møder socialpsykiatrien i hverdagen, hvilke erfaringer de har med socialpsykiatriske tilbud, hvad, de oplever, har haft betydning for deres forløb, samt hvad de vurderer, der kan gøres bedre. Undersøgelsen bygger på seks interviews med borgere, der har erfaring som brugere af Københavns Kommunes socialpsykiatri og er modtagere af 85, 107 eller 108-tilbud. Interviewene er foretaget i februar og marts Analysen samler sig om tre temaer, som i interviewene fylder særligt meget og bliver beskrevet som betydningsfulde for de interviewede borgeres forløb: Den gode relations betydning, værestederne som socialt netværk og skrøbelige overgange. Relationen til socialpsykiatriens medarbejdere opleves af de interviewede borgere som en særlig central og betydningsfuld del af deres kontakt med socialpsykiatrien. Den gode relation er kendetegnet ved et nærværende, ligeværdigt møde, men opleves af nogle af de interviewede som udfordret af øget registrering og udbrændte medarbejdere. Værestederne opleves af de fleste interviewede borgere, som et betydningsfuldt tilbud, der både kan fungere som primært socialt netværk og som supplement. Flere af borgerne har oplevet svære overgange i deres forløb, fx mellem hospitalspsykiatri og socialpsykiatri eller flytning til mere selvstændige boligformer og oplever, at socialpsykiatriens tilbud kan gøre disse overgange nemmere at komme igennem. I forlængelse af analysen opstilles en række anbefalinger i forhold til udviklingen af socialpsykiatriske tilbud fremover. Resultaterne kan dels bidrage til udvælgelse af fokusområder for socialpsykiatriens nye strategi, dels give et interessant indblik i hvordan socialpsykiatriens tilbud opleves indefra fra brugernes perspektiv. 3

4 Indhold Opsummering... 3 Indhold... 4 Indledning... 5 Metode og materiale... 5 Claus... 6 Vibe... 6 Rasmus... 6 Ali... 7 Malene... 7 Charlotte... 7 Tema 1: Den gode relations betydning... 8 Vigtigheden af den sociale relation med kontaktpersoner og hjemmevejledere... 8 Den hjælpsomme relation det lige møde... 9 Udfordringer for relationsarbejdet registrering og udbrændthed... 9 Tema 2: Værestederne som socialt netværk Værestederne - en vigtig del af et socialt netværk Idéer til endnu bedre væresteder Tema 3: De skrøbelige overgange Betydningen af at blive grebet efter en indlæggelse At flytte i egen lejlighed Balancegangen mellem tryghed og selvstændighed Opsamling Anbefalinger Litteratur

5 Indledning Udarbejdelsen af en ny strategi for socialpsykiatrien i Københavns Kommune indledes i foråret 2013 med en afdækning af områdets udfordringer og muligheder. Nærværende undersøgelse udgør en del af denne kortlægning og har til formål at bidrage med et brugerperspektiv på socialpsykiatriens tilbud. Undersøgelsen bygger på seks interview med borgere, der har erfaring som brugere af Københavns Kommunes Socialpsykiatri og er modtagere af 85, 107 eller 108-tilbud. Interviewene er foretaget i februar og marts Fokus for undersøgelsen er brugernes oplevelser og erfaringer med socialpsykiatriske tilbud. Tre borgere er i direkte forbindelse med undersøgelsen blevet interviewet om, hvor og hvordan de møder socialpsykiatrien i hverdagen, hvilke erfaringer de har med socialpsykiatriske tilbud, hvad de oplever har haft betydning for deres forløb, samt hvad de vurderer, hvad der kan gøres bedre. Derudover indgår tre øvrige interviews i undersøgelsen, som er foretaget i forbindelse med projekt Den gode Flytning, og som derfor primært har fokus på borgernes oplevelse af at flytte i egen bolig. Undersøgelsen skal ses som en mindre, eksplorativ forundersøgelse, frem for en fuldstændig og repræsentativ kortlægning af brugernes oplevelser og behov. Seks meget forskellige profiler får ordet og giver deres bud på oplevede betydningsfulde elementer i socialpsykiatrien. Resultaterne kan dels bidrage til udvælgelse af fokusområder for Socialpsykiatriens nye strategi, dels give et interessant indblik i hvordan socialpsykiatriens tilbud opleves indefra fra brugernes perspektiv. Metode og materiale Undersøgelsen bygger på seks brugerinterview foretaget i løbet af februar og marts Tre af interviewene (Claus, Vibe og Rasmus) blev foretaget med direkte udgangspunkt i kortlægningen og var semistrukturerede med fokus på oplevelser med socialpsykiatriens tilbud, oplevelser af betydningsfulde elementer i forløbet, samt forslag til forbedring. Emner, som borgerne selv bragte op, blev prioriteret. Interviewene blev foretaget af studentermedhjælper i Socialforvaltningens Forskningsenhed, Lea Glerup, og har en varighed på mellem 50 og 60 minutter. De tre interviewpersoner blev fundet og kontaktet via gatekeepere i socialpsykiatrien. De øvrige tre interview (Ali, Malene og Charlotte) blev foretaget i forbindelse med projekt Den Gode Flytning og har derfor særligt fokus på oplevelser i forbindelse med flytning fra botilbud til egen bolig. Interviewene, som blev foretaget af projektleder Anne Mette Nielsen, var semistrukturerede og har en varighed på omkring 30 minutter hver. 5

6 Som udgangspunkt for analysen blev de tre interviews i forbindelse med projekt Den Gode Flytning transskriberet, mens interviewene i de tre øvrige interviews blev gennemlyttet og delvist transskriberet. Analysen er foretaget med afsæt i et fænomenologisk perspektiv, suppleret med en hermeneutisk tilgang med mulighed for fortolkning af de beskrevne udsagn og oplevelser (Kvale 2006).Tre temaer, som fyldte særligt meget og blev beskrevet som betydningsfulde, bliver gennemgået og opsummeret i analysen. Grundet deres tematiske bredde og længere varighed fylder de tre interviews foretaget i direkte forbindelse med kortlægningen mere end de tre øvrige interviews i analysen. De seks interviewede borgere udgør med deres forskellige historier, forløb, oplevelser og behov seks forskellige profiler. Her følger en kort præsentation af de seks borgere: Claus Claus er en midaldrende mand, som bor i egen lejlighed og bruger en stor del af sin tid på frivilligt arbejde. Udover at arbejde på et værested i byen, holder han foredrag om sine erfaringer med psykiatrien for interesserede psykiatribrugere og professionelle. Ligeledes holder han af at besøge biblioteker, kirker, kulturhus og andre steder, hvor han kan komme i snak med andre mennesker. Claus har haft kontakt til socialpsykiatrien i mange år. Han har boet både i socialpsykiatrisk bofællesskab og i solistbolig, inden han flyttede i egen lejlighed. Særligt værestederne betyder meget for Claus. Udover at arbejde på værestederne, deltager han i møder, udflugter og er med til at udvikle nye tiltag. Vibe Vibe er en kvinde i midten af trediverne, som bor på et bocenter i København, og som bruger en stor del af sin tid på arbejdet som frivillig skribent på et magasin. Udover det frivillige arbejde holder Vibe af at være sammen med sine venner, samt at læse og se tv-serier. Vibe blev indlagt første gang for 12 år siden og har siden haft kontakt til socialpsykiatrien. I en årrække boede hun på et bosted, inden hun flyttede til det bocenter, hvor hun bor i dag. Særligt sætter hun pris på kontakten til de kontaktpersoner, hun har haft i socialpsykiatrien. Vibe besøgte i starten af sit forløb et værested, men kommer ellers ikke på værestederne. Rasmus Rasmus er i starten af trediverne og flyttede for et par år siden i egen lejlighed. Udover at sidde ved computeren og at sove længe om morgenen, bruger Rasmus meget tid på sit engagement i en forening for borgere med psykiske lidelser. Når han ikke er aktiv i foreningen, holder han meget af at være sammen med sine venner og kommer i perioder også meget på et værested, hvor han drikker kaffe, deltager i møder og er social. 6

7 Rasmus blev indlagt første gang i sidst i 90 erne og har siden både boet på et socialpsykiatrisk plejehjem og bofællesskab. I mange år brugte Rasmus store mængder tid foran sin computer, da han var for angst til at tage ud. For under to år siden fik han endelig samlet mod til at opsøge et værested. Ali Ali er en ung mand i starten af trediverne, som efter 14 år på et bocenter for nylig er flyttet i egen lejlighed. Han har taget 10. klasse, er interesseret i at blive brandmand og overvejer nu at fortsætte sin uddannelse. Ali oplever, at det er vigtigt at have nogle aktiviteter at gå op i og bruger en stor del af sin tid på kampsport og fitness. Ali har boet på et socialpsykiatrisk bocenter siden han var 24 år og satte pris på de både de beboere og medarbejdere, som var på bocenteret. I forbindelse med flytningen til egen lejlighed fik kan tilknyttet en hjemmevejleder på projekt Den Gode Flytning. Malene Malene er i slutningen af tyverne og flyttede for nylig i egen lejlighed sammen med sin kæreste. Efter flytningen er hun begyndt at komme på et værested og er derudover blevet tilknyttet nogle forskellige projekter i socialpsykiatrien, som hun bruger tid på. Malene er begyndt at overveje at blive pædagog. Malene har boet på flere forskellige socialpsykiatriske botilbud i både Jylland og København, inden hun flyttede i egen lejlighed. Charlotte Charlotte er i starten af trediverne og er flyttet i egen lejlighed med sin kæreste. Hun er studerende og bruger meget tid på studiearbejdet. Før hun flyttede i egen lejlighed, boede Charlotte tre år på et bocenter i København. Efter flytningen havde Charlotte stadig brug for kontakten til personalet på bocenteret, hvorfor hun kontaktede dem ofte. Et stykke tid efter flytningen fik Charlotte tilknyttet en hjemmevejleder, som del af projekt Den Gode Flytning. Charlotte benytter sig derudover af et tilbud på et værested, som give støtte til strukturering af hverdagen. I det følgende gennemgås tre temaer, som i interviewene fyldte særligt meget og blev beskrevet som betydningsfulde. Temaerne er den gode relations betydning, væresteder som socialt netværk og de skrøbelige overgange. 7

8 Tema 1: Den gode relations betydning Betydningen af de relationer, psykiatribrugerne har eller har haft til medarbejdere i socialpsykiatrien, er et gennemgående tema i brugerinterviewene. De sociale relationer til kontaktpersoner og hjemmevejledere bliver af flere brugere således fremhævet som en særlig central og betydningsfuld del af deres kontakt med socialpsykiatrien. I det følgende vil brugernes oplevelse af vigtigheden af relationerne i socialpsykiatriens tilbud, det kendetegnende ved den gode relation, samt oplevede udfordringer for relationen til socialpsykiatriens medarbejdere blive gennemgået. Vigtigheden af den sociale relation med kontaktpersoner og hjemmevejledere For både Vibe, Rasmus og Claus er samværet med og relationen til medarbejdere i socialpsykiatrien et emne, som tidligt dukker op i interviewene, og som fylder meget. Det er forskelligt, om det særligt er i forhold til hjemmevejledere, kontaktpersoner eller medarbejdere på væresteder, at de oplever de gode relationer, men det er fælles, at de ser relationerne som en særlig central og betydningsfuld del af deres kontakt med socialpsykiatrien. Rasmus understreger den sociale relations afgørende betydning ved at udpege engageret personale, som det vigtigste element i de socialpsykiatriske botilbud og kalder i forlængelse heraf andre mennesker for den bedste medicin. Det er svært for de interviewede at sætte ord på, hvorfor relationen til kontaktpersoner og hjemmevejledere har stor betydning, hvilket understøtter det billede, der i interviewene bliver tegnet af relationsarbejdets kompleksitet. Flere af de interviewede borgere giver udtryk for, at kontaktpersoner og hjemmevejledere har en bred række funktioner, som varierer afhængig af person, situation og sindstilstand. Som Rasmus fortæller om hjemmevejlederens funktion: Jeg har kraftedeme grædt mange tårer i hans selskab ( ) Han er sådan en multipurpose-pakke, der kommer og hjælper med opvasken og snakker og.. jeg er skide glad for ham altså." (Rasmus) Udover hjælp til praktiske opgaver lægger flere af de interviewede vægt på betydningen af den blotte tilstedeværelse af et andet menneske, samt den mulighed for at komme ud med tanker, og at blive genkendt og set og hørt, som samtalen og relationen med medarbejderen giver. Om kontakten til personalet på sit bocenter, forklarer Vibe: " Jeg har åbenbart stadig meget brug for den der personalekontakt, og det er meget for det sociale. (...) lige snakke ( ) Det er egentligt bare deres tilstedeværelse. Det er meget svært at svare på konkret, hvad er det lige er, der hjælper ( ) Det er alt fra en, der sidder og strikker, til en der tager med ud i psykiatrisk modtagelse, til en der gør rent, til en der hjælper med at varme noget mad eller købe ind, til en der går på te-salon med en. (Vibe) 8

9 Kontakten til kontaktpersoner og hjemmevejledere opleves af de fleste af interviewpersonerne som en støtte. Både i svære situationer uden overskud og i forhold til at understøtte en god udvikling. Om kontaktpersonernes rolle som understøttende, fortæller Vibe: "Meget af min kontakt med kontaktpersonerne, det har ikke kun været, når jeg har haft det dårligt. Det har også været, når jeg har haft det godt. Gå ud at købe LP'er eller bøger eller, de understøtter også de gode ting (Vibe). Den hjælpsomme relation det lige møde Claus, Rasmus og Vibe er overordnet enige om, hvad der kendetegner de relationer, som har været hjælpsomme for deres forløb. Alle tre understreger de vigtigheden af at et nærværende, ligeværdigt møde, hvor medarbejderen er engageret, deltagende og personlig. Claus fortæller om, hvordan det er centralt for de gode relationer, han har haft med medarbejdere på være- og bosteder, at det har været et lige møde, Vibe nævner vigtigheden af, at man kan mærke at folk vil en, og Rasmus bruger udtrykket at blive mødt med menneskelighed. Om en særlig god relation, Rasmus oplevede på et socialpsykiatrisk plejehjem, fortæller han: "Jamen, hun gav af sig selv ( ) Hun deltog og lod os komme ind i hendes liv og var i vores liv. Altså det vil sige, at der var samspil, ikke? Det er jo det, det kommer ned til ( ) at man ikke bare er noget, der skal overstås, eller noget, der bare skal behandles, men er menneskelig. (Rasmus) Udover det lige, personlige møde fremhæver Vibe vigtigheden af, at kontaktpersonerne har modet til at møde hende, hvor hun er. Om en særlig god relation til en kontaktperson på et socialpsykiatrisk bosted fortæller Vibe, hvordan hun oplevede, at kontaktpersonen forstod hende og turde at møde hende i en periode, hvor hun skar meget i sig selv: "Hvor hun ligesom turde at gå ind i det og turde at møde mig, hvor jeg var og ikke var sådan bange for det." (Vibe) Både Vibe og Rasmus påpeger, at relationsarbejdet kræver nogle særlige menneskelige kompetencer. Kompetencer som de oplever, at personalet har i varierende grad. Udfordringer for relationsarbejdet registrering og udbrændthed Vibe og Rasmus kommer i deres interviews ind på nogle af de mindre gode oplevelser og erfaringer, de har haft med kontaktpersoner og personale, samt faktorer de oplever virker negativt på relationerne. Vibe oplever, at det største problem i socialpsykiatrien er, at der bliver brugt meget tid på registrering. Hun føler, at det tager rigtigt meget tid fra ansigt-til-ansigt-kontakten, og at spørgsmålene hun bliver stillet i forbindelse med registreringen er uhensigtsmæssige for relationen mellem hende og medarbejderne: 9

10 "Sådan nogle spørgsmål de skal spørge om, det er sådan noget om personlig hygiejne og sådan noget, der er dybt upassende i den relation, jeg har med dem. Og det synes de også selv." (Vibe) Yderligere virker spørgsmålene og de hyppige planer ikke relevante for hende, og hun efterspørger en mere individualiseret tilgang: "Man skal lave handleplan, jeg tror, det er hver tredje måned, det er fuldstændig spild af tid. Jeg har meldt mig ud af det, og jeg synes ikke (...) det er for min skyld det bliver lavet. (...) Det skulle være individuelt. For nogle med en rivende udvikling kunne være tredje måned måske være relevant, men for nogle ville en gang om året være mere end rigeligt." (Vibe) Rasmus har oplevet en del personale, som han mener ikke har haft tilstrækkelige ressourcer og overskud til at engagere sig i borgerne. Han synes, det er vigtigt, at man sørger for, at medarbejderne ikke brænder ud. Om medarbejderne i socialpsykiatrien, siger han: "Som stab, hvis du skal sørge for at behandle dine borgere bedst, så skal du sørge for at dine medarbejdere ikke brænder ud, fordi en udbrændt medarbejder, der skal passe på andre mennesker, kan ikke gøre det. ( ) For de er intet værd, hvis de ikke giver af sig selv, men det kan de ikke gøre, hvis de ikke har mere at give af " (Rasmus) Tema 2: Værestederne som socialt netværk Der tegner sig i interviewene et billede af socialpsykiatriens væresteder, som et vigtigt tilbud for borgere med en psykisk lidelse. Værestederne bliver nævnt i fem af de seks interviews, men der er stor forskel på, i hvilket omfang interviewpersonerne benytter værestederne, og hvilke tilbud de benytter sig af. For nogle af de interviewede borgere er værestederne en afgørende mulighed for at være en del af et socialt fællesskab i trygge rammer, mens værestederne for andre udgør et supplement til socialt samvær eller praktisk støtte. Claus og Rasmus, som tilsyneladende bruger værestederne mest, har endvidere en række forslag til, hvordan værestedernes tilbud kan blive endnu bedre. Værestederne - en vigtig del af et socialt netværk De fem borgere, som nævner værestederne, giver alle udtryk for, at værestederne er et tilbud af betydning i socialpsykiatrien. Vibe benytter ikke værestederne, da hun har en del venner og bruger tid på sit arbejde som skribent, men for Claus er værestedet nærmest det vigtigste netværk. Malene og Charlotte fortæller også, hvordan de i højere grad er begyndt at benytte sig af værestederne efter at være flyttet i egen lejlighed. 10

11 Det er forskelligt, hvilke formål værestederne har for de interviewede, men for Claus, Rasmus og Malene er det sociale det primære. Rasmus kom i mange år ikke på værestederne på grund af social angst, men for et par år siden, fandt han modet til at opsøge værestederne. Om hvad han får ud af at komme på værestedet, fortæller han: Rasmus: "Så hænger jeg ud og drikker kaffe. Holder møder om stedet og bliver socialiseret. Får fyldt mit behov for andre mennesker." Interviewer: Så det er igen noget med andre mennesker? Rasmus: "Altid. Andre mennesker er den bedste medicin og det er jo det, det er sådan det er. Det er jo derfor, vi er her." (Rasmus) Værestederne kan således ses som en mulighed for at deltage i et socialt og trygt fællesskab, som kan være af stor betydning, hvis man ligesom mange psykiatribrugere kun har et lille netværk. Om trygheden ved at have værestedet fortæller Claus: "Og hvis man har en kritisk periode, så er der nogen at snakke med. (...) og trygheden ved, at det er der. At man altid ved at, når man sidder derhjemme og hvis du så (...) mine tanker begynder at køre lidt hurtigt, kan jeg altid komme herind og falde lidt til ro. (...) Bare det at stedet er der, virker nærmest som en beroligende pille. Også selvom man ikke er der." (Claus) Samtidigt understreger han, hvordan værestedets trygge ramme fungerer som et udgangspunkt for at bevæge sig ud i samfundet uden for socialpsykiatrien: Og jeg bruger det så i dag meget som dels et arbejdssted og en tryg base for at bevæge mig ud i samfundet" (Claus) De borgere, der i højere grad får opfyldt deres behov for tryghed og socialt fællesskab andre steder, som på studiet, ved sport, frivilligt arbejde, hos kæresten eller på bostedet, benytter værestederne som et supplement. Malene er begyndt at komme på et værested, efter hun er flyttet i egen lejlighed, og Vibe nævner, at hun godt kunne forestille sig at komme på væresteder, hvis hun en dag flyttede i egen lejlighed. Charlotte, som har et studie og en kæreste, benytter hovedsagligt et tilbud på et værested, hvor man kan få hjælp til at strukturere sin hverdag. Idéer til endnu bedre væresteder Grundlæggende giver de interviewede udtryk for tilfredshed med Københavns væresteder. Claus og Rasmus oplever dog, at værestederne kan forbedres og kommer med idéer til, hvordan man kan forbedre værestedernes tilbud, samt give flere borgere kendskab til værestederne. Claus, som har benyttet sig af værestederne i mange år, er generelt godt tilfreds med den udvikling, han oplever. Han mener, at værestederne tidligere har været meget lukkede om sig selv, men nu er begyndt at åbne mere op: "Det har i rigtigt mange år været sådan at værestederne de ligesom opfyldte alle ens behov, så man behøvede slet ikke gå ud i det offentlige rum og nogle gange har jeg følt at personalet nærmest har trukket den anden vej. (...) Du skal blive her og spise, 11

12 du skal ikke-, det er så hyggeligt. Det er det også, men man kan også have lyst til noget andet." (Claus) I dag oplever Claus, at værestederne i højere grad åbner op mod verden uden for socialpsykiatrien, og han giver udtryk for, at han synes, man burde udvikle denne tendens endnu mere. Fx synes han, at man i højere grad kunne arrangere ture ud sammen med andre væresteder og opfordre brugerne til at opsøge offentlige kulturtilbud. Han sætter også pris på, når værestederne støtter op om og opfordrer til, at brugerne bruger hinanden som netværk: Man snakker meget om netværk i psykiatrien og sikkert også ude i samfundet for tiden. Og det synes jeg også er rigtigt godt, at vi bliver opfordret til at støtte hinanden og foretage os ting sammen og sådan noget så (Claus) Udover i højere grad at åbne op, mener Claus også, at man med fordel kunne oprette flere jobs for brugerne i socialpsykiatrien. Claus har selv arbejdet på flere væresteder og oplever, at disse job i høj grad har bidraget positivt til hans forløb. Om det gode ved et arbejde på værestederne, fortæller han: Og så det at man har nogle kollegaer, det betyder rigtigt meget. (...) Som venter at man kommer og har nogle forventninger om, at man kommer til tiden og ja siger hej. Og man er sammen på en rigtigt god måde, når man arbejde sammen, så er man meget mere ligeværdige, fordi man har et fællesprojekt. ( ) Mere af det". (Claus) Både Claus og Rasmus giver udtryk for, at de tror, at der er mange flere, som kunne have gavn af at komme på værestederne, end det antal der kommer. Claus foreslår, at man kunne være bedre til at informere om værestederne til borgere, som har været indlagt i hospitalspsykiatrien og lave en række tiltag, som kan lette overgangen mellem hospitals- og socialpsykiatri. Fx en følgeordning, hvor nuværende brugere af væresteder følger og introducerer nye brugere for værestederne. Rasmus fortæller, at han tror, at der er mange, som kunne være i samme situation, som han selv var i tidligere, hvor han ikke turde opsøge værestederne pga. social angst. Han synes, at man burde hjælpe andre til at opsøge værestederne. Han foreslår fx, at man kan blive hentet i bus og kørt til værestederne: Værested X har det man skal bruge. Altså det har socialt samvær og nogle rammer, der gør, at man kan være sammen med andre mennesker ( ) men det der er problemet, det er, at få folk, der ikke ved, at Værested X er der, eller som ved, at værestedet er der, men som ikke har overskud til at komme der, til at komme der." (Rasmus) 12

13 Tema 3: De skrøbelige overgange Et tredje tema, der går igen i forskellige variationer i interviewene, er socialpsykiatriens betydning i svære overgange. Overgange mellem hospitalspsykiatri og socialpsykiatri, mellem forskellige boformer, samt i et mere overordnet perspektiv, overgangen mellem at have det svært og have brug for meget støtte og til igen at leve et mere selvstændigt liv. Der tegner sig i interviewene et billede af, at socialpsykiatriens tilbud har en vigtig, men kompleks rolle i disse overgange. Flere af de interviewede borgere oplever, at væresteder, plejepersonale på bosteder, hjemmevejledere via den rette balance mellem omsorg, tryghed og støtte til selvstændighed kan gøre de skrøbelige overgange nemmere at komme igennem. I det følgende vil borgernes oplevelser af de skrøbelige overgange blive gennemgået. Først overgangen fra indlæggelse til socialpsykiatri, dernæst flytningen mellem boligformer, og afslutningsvist borgernes refleksioner over balancen mellem støtte og selvstændighed. Betydningen af at blive grebet efter en indlæggelse Både Vibe, Rasmus og Claus fortæller om udfordringerne ved at blive udskrevet efter længere tids indlæggelse. De er alle enige om, at indlæggelserne var nødvendige, men de har oplevet, at det efter indlæggelsen var svært at komme tilbage til livet uden for hospitalet. Dels fordi de oplevede at have mistet praktiske og kommunikative færdigheder, som at have en almindelig samtale eller købe ind, dels fordi de endnu ikke havde det godt nok til at kunne klare sig selv. Udover de praktiske udfordringer, sætter Rasmus også ord på de identitetsmæssige udfordringer, han oplevede efter den første lange indlæggelsen: "Det handler om simpelthen at gribe folk og sige, okay man er ikke behandlet, når man ikke længere er psykotisk. Så er man kommet ud over den hurtel, der hedder at være psykotisk, og så skal man til at samle et helt liv op, som er fuldstændig splittet, og som skal redefineres totalt. (Rasmus) Både Vibe, Claus og Rasmus giver udtryk for, at det er vigtigt, at man ikke bliver overladt til sig selv efter en indlæggelse, men at man i stedet bliver grebet. Claus kendte ikke til socialpsykiatriens tilbud efter sin første indlæggelse og oplevede derfor, at være alene efter udskrivelsen: " så blev jeg udskrevet fra hospitalet (...) og så sad jeg et halvt år på en bænk og kiggede. Anede ikke der var noget, der hed socialpsykiatrien nærmest. (...) Der var ikke nogen, der havde forberedt (mig) på, at der faktisk var en del muligheder for at få selskab. Jeg sad bare på en bænke og tænkte åh, jeg er helt alene i verden." (Claus) For både Vibe, Rasmus og Claus bliver forskellige dele af socialpsykiatriens tilbud vigtige som en støtte efter indlæggelsen. Vibe forklarer, hvordan hun tror, at det at flytte ind på et bosted efter en lang indlæggelse havde betydning for, at hun fik det bedre og på længere sigt færre indlæggelser: 13

14 Altså hvis jeg ikke var flyttet i socialpsykiatrien, så var jeg blevet svingdørspatient igen. Det er helt sikkert. ( ) Hvis jeg var kommet ud i en almindelig lejlighed efter Sankt Hans, så var jeg, så havde det været det samme. Så havde indlæggelsen været nyttesløs." (Vibe) At flytte i egen lejlighed Alle seks interviewede har på et tidspunkt oplevet at flytte fra socialpsykiatriske boformer med en større grad af støtte til mere selvstændige boformer. Fem af borgerne bor på nuværende tidspunkt i egen lejlighed, mens Vibe bor på et bocenter. Motivationen og årsagen til flytning varierer blandt de interviewede borgere. Claus og Ali blev opfordret til at flytte i egen lejlighed, da personale på deres bosteder mente, at de kunne klare sig selv. Charlotte og Malene valgte at flytte for at kunne bo sammen med deres kærester. Charlotte fortæller om, hvordan kæresten motiverede hende til at flytte for at komme videre : Så sagde han (læs: kæresten), at han synes jeg skulle flytte. Jeg svarede, at det ville jeg egentlig gerne gøre, for jeg kunne godt se hans pointe. Man kunne heller ikke få børn på Tranehavegård. I det hele taget skulle man ud i den virkelige verden, hvis man ville være rask. (Charlotte) Flere af de interviewede oplever, at det er forskelligt, hvilken boform de har brug for i forskellige perioder i et forløb. De fleste er glade for at være flyttet til mere selvstændige boformer, men føler også, at de tidligere har haft brug for den øgede støtte, der var på deres tidligere bosteder. Derudover oplever de fleste af de interviewede, at øvrige tilbud som fx væresteder, bliver en vigtigere støtte, når man bor i egen bolig. At blive forberedt på en flytning nævnes af både Claus, Vibe og Malene som vigtigt. Vibe understreger endvidere vigtigheden af, at man selv bestemmer, hvornår man vil flytte, så det bliver på et tidspunkt, hvor man er klar til det: Der synes jeg, det er meget vigtigt, at man selv definerer, hvornår man vil flytte, tror jeg. Det er meget med at, så skal man paces videre, og man skal få det bedre og nogle gange er det sgu bare, at man kan være der og blive lige så længe, man har lyst og behov for." (Vibe) Både Claus, Charlotte og Ali giver udtryk for, at det at skulle flytte var stressende og i nogle tilfælde knyttet til angst. Det er forskelligt, hvilken støtte de interviewede fik i forbindelse med flytning til egen lejlighed, og hvordan de oplevede selve flytningen. Claus beskriver sin flytning som rigtigt dårlig og fortæller: "Det var svært, ja fordi øh, jeg fik at vide, nu kan du ikke bo her længere. Vi ser gerne, at du flytter. Jeg havde ikke noget valg, og jeg var frygteligt ked af det og (...) så tilkaldte jeg 3x34 som flyttede mine ting, og så sad jeg der. (...) Man skulle nok have gjort det, at man havde koblet en hjemmevejleder på. I hvert fald i starten (...) Det var en rigtigt dårlig flytning. (Claus) 14

15 Claus oplevede således at mangle støtte, både til det praktiske og til at gøre overgangen lettere. Det samme gælder Charlotte, som fik hjælp af sit bosted til de praktiske forberedelser, men som efterlyser en kontaktperson eller hjemmevejleder, der kunne have gjort det til en mere glidende overgang. Charlotte havde det dårligt i en periode efter flytningen og havde i den periode meget kontakt til det botilbud, hun var flyttet fra. Malene og Ali havde en hjemmevejleder tilknyttet i forbindelse med deres flytning og giver begge udtryk for, at det har gjort flytningen nemmere for dem. For Malene bidrog hjemmevejlederen med støtte, tryghed og overblik i en flytteproces, som for Malene var forbundet til angst. Balancegangen mellem tryghed og selvstændighed I interviewene, samt i analysen af de dominerende temaer, fremstår socialpsykiatriens tilbud som havende en betydningsfuld og kompleks rolle i forhold til borgernes mulighed for at komme sig. Borgernes behov varierer af type og omfang afhængig af person og forløb, hvilket fordrer fleksible tilbud, som kan tilpasses den enkelte borgers behov. De forskellige boformer, værestedernes aktiviteter, relationen til kontaktpersoner og hjemmevejledere skal således balancere mellem at være omsorgsfulde og tryghedsskabende og at understøtte aktivitet og selvstændighed. Eksempler på dette er hjemmevejledere, der ifølge Vibe både skal kunne støtte og give omsorg i svære perioder, samt understøtte positiv udvikling, væresteder, der ifølge Claus både skal fungere som en tryg ramme og give mulighed for at bevæge sig ud i samfundet, og boligformer med den rette mængde støtte. At skulle varetage en sådan balance og at tilpasse støtten til den enkelte borger stiller krav til socialpsykiatriens medarbejdere og indholdet af socialpsykiatriens tilbud. Flere at de interviewede borgere giver udtryk for et ønske om at blive støttet til at klare flere opgaver selv og at få støtte til de aktiviteter, som ikke er knyttet direkte til deres sygdom. Fx efterlyser Charlotte hjælp til at strukturere sit universitetsstudie, men føler at hjemmevejlederens støtte handler om det at være syg. Samtidig understreger flere af de interviewede, at man skal passe på ikke at stille for høje krav til deres udvikling. Som Vibe formulerer en af de vigtige faktorer for hendes forløb: "Kontinuiteten, tiden, at det ikke er sådan noget med, at man hurtigt skal fixes og paces videre, for det kan som regel ikke gøre med nogen." (Vibe) 15

16 Opsamling Analysen af seks borgeres oplevelser af muligheder og udfordringer i socialpsykiatrien kredsede omkring tre emner: Den gode relations betydning, væresteder som socialt netværk og skrøbelige overgange. De interviewede borgere oplever relationen til socialpsykiatriens medarbejdere, som en særlig central og betydningsfuld del af deres kontakt med socialpsykiatrien. Den gode, hjælpsomme relation bliver beskrevet som et nærværende, ligeværdigt møde, hvor medarbejdere en engageret, deltagende og personlig. De interviewede har gode erfaringer med relationer til socialpsykiatriens medarbejdere, men oplever også udfordringer i relationsarbejdet i form af øget registrering og udbrændte medarbejdere. Socialpsykiatriens væresteder opleves af de fleste interviewede borgere som et betydningsfuldt tilbud, som giver mulighed for deltagelse i et socialt fællesskab i trygge rammer. Værestederne bruges forskelligt og i forskelligt omfang af de interviewede borgere. For nogle udgør værestedet det primære sociale netværk, mens det for andre fungerer som et supplement eller som specifik støtte på nogle områder. Værestedernes tilbud opleves af de fleste som gode, men et par borgere foreslår, at fremadrettet i højere grad åbnes op mod det verden uden for socialpsykiatrien, og at man gøre en større indsats for at informere potentielle brugere om værestederne. Borgerne har oplevet flere svære overgange i deres forløb. Fx mellem hospitalspsykiatri og socialpsykiatri, mellem forskellige boformer, samt i et mere overordnet perspektiv, overgangen mellem at have det svært og have brug for meget støtte og til igen at leve et mere selvstændigt liv. Flere af de interviewede borgere oplever, at socialpsykiatriens tilbud kan gøre disse overgange nemmere at komme igennem. Der tegner sig i interviewene et billede af, at socialpsykiatriens tilbud har en vigtig, men kompleks rolle for borgere med en psykisk lidelse. Et billede af, at væresteder, plejepersonale på bosteder og hjemmevejledere via den rette balance mellem omsorg og støtte til selvstændighed, og gennem etablering af lige, nærværende, personlige relationer, kan understøtte borgere til at komme bedre igennem deres forløb. Undersøgelsen er en mindre, eksplorativ forundersøgelse, frem for en fuldstændig og repræsentativ kortlægning af brugernes oplevelser og behov. Seks meget forskellige profiler har fået ordet og givet deres bud på oplevede betydningsfulde elementer i socialpsykiatrien. En begrænsning for undersøgelsen er, at halvdelen af interviewene ikke relaterede sig specifikt til undersøgelsen, og at var to forskellige og mindre trænede personer, som interviewede. 16

17 Anbefalinger På baggrund af nærværende undersøgelse af psykiatribrugernes oplevelse af muligheder og udfordringer i socialpsykiatrien anbefales det i forhold til planlægningen af arbejdet fremadrettet at: være opmærksom på betydningen af gode, hjælpsomme relationer mellem borgere og medarbejdere i socialpsykiatrien. arbejde på at sikre, at medarbejdere i psykiatrien har de fornødne ressourcer og viden til at varetage dette komplekse relationsarbejde. være opmærksom på værestedernes varierende, men vigtige betydning for borgere med en psykisk lidelse. Særlig for borgere med et mindre socialt netværk og borgere, der er flyttet i egen bolig. arbejde på i endnu højere grad at åbne værestederne op, så de støtter borgeren i at bevæge sig ud i samfundet. øge borgernes mulighed for at arbejde og være aktivt deltagende på værestederne. gøre en indsats for at informere om værestederne til borgere, der kunne have gavn af tilbuddet, samt gøre det nemmere for borgere at opsøge værestederne ved fx at lave ledsageordninger. støtte borgerne i forbindelse med flytning fra tilbud med meget støtte til mere selvstændige tilbud, fx ved at tilknytte en hjemmevejleder i god tid inden flytningen, som i projekt Den gode Flytning. være opmærksom på socialpsykiatriens vigtige, men komplekse rolle som støttende og understøttende i svære overgange, og i denne sammenhæng sikre en variation og fleksibilitet i socialpsykiatriens tilbud, som matcher borgernes behov, og som sikrer den rette balance mellem omsorg og understøttelse af selvstændighed. Litteratur Kvale, Steiner (2006). Interview En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. 1. Udgave. Kbh: Hans Reitzel. 17

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tangshave Plejecenter

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tangshave Plejecenter Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tangshave Plejecenter Indholdsfortegnelse 1. TILSYN OMFANG OG GENNEMFØRELSE... 2 1.1 Interview... 2 1.2 Rapport... 2 2. KONKLUSION OG ANBEFALINGER PÅ TILSYNSBESØGET...

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Strandvejen, Bybjerggård og Løntoften

Fokusgruppeinterview. Strandvejen, Bybjerggård og Løntoften Fokusgruppeinterview Strandvejen, Bybjerggård og Løntoften 28.juni 2012 Tilsynet er udført af: Anette Lund og Tina Knop FFA Familie, Forebyggelse & Anbringelse (erhvervsdrivende fond) Kongevejen 47 3480

Læs mere

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tandsbjerg Plejecenter

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tandsbjerg Plejecenter Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tandsbjerg Plejecenter Indholdsfortegnelse 1. TILSYN OMFANG OG GENNEMFØRELSE... 2 1.1 Interview... 2 1.2 Rapport... 2 2. KONKLUSION OG ANBEFALINGER PÅ TILSYNSBESØGET...

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen

Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen 1. Den pædagogiske indsats Spørgsmålet med den højeste tilfredshedsprocent: Personalets indsats for at få dit barn til at føle

Læs mere

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Dybbøl Plejecenter

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Dybbøl Plejecenter Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Dybbøl Plejecenter Indholdsfortegnelse 1. TILSYN OMFANG OG GENNEMFØRELSE... 2 1.1 Interview... 2 1.2 Rapport... 2 2. KONKLUSION OG ANBEFALINGER PÅ TILSYNSBESØGET...

Læs mere

Fra indlagt til udskrevet

Fra indlagt til udskrevet Fra indlagt til udskrevet Gode råd om at vende tilbage til hverdagen, når du har været indlagt på psykiatrisk afdeling Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Målet med din indlæggelse er at blive rask og

Læs mere

Praktiksteds beskrivelse for pædagogstuderende i 3. Praktikperiode. Socialpsykiatri Næstved kommune. Bo og Netværk Næstved, Døgn boligerne.

Praktiksteds beskrivelse for pædagogstuderende i 3. Praktikperiode. Socialpsykiatri Næstved kommune. Bo og Netværk Næstved, Døgn boligerne. Praktiksteds beskrivelse for pædagogstuderende i 3. Praktikperiode. Socialpsykiatri Næstved kommune. Bo og Netværk Næstved, Døgn boligerne. Organisatoriske forhold for Bo og Netværk. Struktur. Oversigt

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Nedenstående er en uddybende beskrivelse af forløb for de hjemløse, der har taget ophold i boliger etableret under

Læs mere

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune Udarbejdet af SocialRespons, Juni 2015 Indhold Forløb, baggrund & introduktion

Læs mere

Liv i sundhed. Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet.

Liv i sundhed. Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet. Liv i sundhed Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet. 2 Liv i sundhed - Sundere vaner for sindslidende Silkeborg Kommunes socialpsykiatri og Region Midtjyllands psykoseteam

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn onsdag den 29. oktober 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn onsdag den 29. oktober 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn onsdag den 29. oktober 2014 Plejecenter Stevnshøj Stevnshøj 4660 Store Heddinge Teamleder Dorthe Danielsen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne Hagstrøm Visitator

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

VÆRESTEDER I BLÅ KORS DANMARK. Undersøgelse af væresteder i BLÅ KORS DANMARK. - gør det en forskel interview af 30 brugere

VÆRESTEDER I BLÅ KORS DANMARK. Undersøgelse af væresteder i BLÅ KORS DANMARK. - gør det en forskel interview af 30 brugere Undersøgelse af væresteder i BLÅ KORS DANMARK - gør det en forskel interview af 30 brugere Indhold: 1. Baggrund... 2 2. Målgruppe 3 3. Sammendrag af undersøgelsens resultater.. 5 4. Uddybende sammenfatning

Læs mere

Frivillig støtte til småbørnsfamilier

Frivillig støtte til småbørnsfamilier Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2014 Svendebjerghave

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2014 Svendebjerghave Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2014 Svendebjerghave 1. Om boenheden Boenhed Adresse Plejehjemmet Svendebjerghave Svendebjergvej 28A Tilsynsdato 18. juni 2014 Antal pladser 33 plejeboliger (og 13 aflastningspladser).

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Bilag 4: Spørgeskema til beboere Tilbud: Mand. Kvinde år år år år år år år år.

Bilag 4: Spørgeskema til beboere Tilbud: Mand. Kvinde år år år år år år år år. Bilag 4: Spørgeskema til beboere Tilbud: Køn Mand Kvinde Alder: 18 19 år 20 29 år 30 39 år 40 49 år 50 59 år 60 69 år 70 79 år 80 89 år Hvor længe har du i alt boet på botilbud? 0 1 år 2 5 år 6 10 år 11

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj De pårørende har ordet 2012 Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj FREDERIKSBERG KOMMUNE Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj Rikke Holm 2014 FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER - FOREBYGGELSEN Indledning Der har fra april 2014 frem til juni 2014,

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet

Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet 9.-10. DECEMBER 2013 Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet haft? casestudie 2 v. Dorte Kousholt () & Peter Berliner (peer@dpu.dk) EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner

Læs mere

MinVej.dk OM PROJEKTET

MinVej.dk OM PROJEKTET MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015 undersøgelse i Aarhus kommune -2015 Den følgende rapport viser en oversigt over tilknyttede kommentarer fra pårørendeundersøgelsen 2015. 1. Kommentarer til tilfredshed med plejeboligen alt i alt? Stor

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på. Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2012. Krogstenshave

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2012. Krogstenshave Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2012. Krogstenshave 1. Om boenheden Boenhed Plejecentret Krogstenshave Adresse Krogstenshave Alle 47, Karise Alle 29 og 31. Tilsynsdato 26.november 2012 Antal pladser

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Tinggården. Tilsynsrapport for anmeldt tilsyn 2013. Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000

Tinggården. Tilsynsrapport for anmeldt tilsyn 2013. Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 Tinggården Tilsynsrapport for anmeldt tilsyn 2013 Tilsynet blev gennemført d. 8 juli 2013 af pædagogisk konsulenter; Charlotte Larsen

Læs mere

Bilag 1: Interview med Lars Winge

Bilag 1: Interview med Lars Winge Bilag 1: Interview med Lars Winge 2 K (Kristoffer Merrild): Godt det er møde med Lars Winge der er øhh CSR chef i DSB L (Lars Winge): Jah jeg er chef for intern kommunikation og CSR 4 K: Hvor lang tid

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn. Fuglsanggården

Uanmeldt kommunalt tilsyn. Fuglsanggården Uanmeldt kommunalt tilsyn Fuglsanggården 2. november 2009 1 INDHOLDSFORTEGNELSE side 1. Indledning...3 1.1 Formål med det uanmeldte besøg 3 1.2 Fremgangsmåde generelt.3 2. Konklusion på samtale med 2 beboere...4

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter. Jeg præsenterer mig selv. Formål med interviewet

Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter. Jeg præsenterer mig selv. Formål med interviewet Bilag 1 Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter Indledning Præsentation af interviewperson, samt præsentation af formål Jeg præsenterer mig selv Jeg hedder Rikke. Jeg

Læs mere

www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 30 97 08 29 Socialpsykiatri Syd Den Blå Ambassade

www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 30 97 08 29 Socialpsykiatri Syd Den Blå Ambassade www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 30 97 08 29 Socialpsykiatri Syd Den Blå Ambassade Anmeldt tilsyn Den 5. Marts 2009 Dette anmeldte tilsyn på Den Blå Ambassade, Damtoften 6 A-B, 5600 Faaborg blev udført af

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge Juli 2011 FOA undersøgte i juni 2011 medlemmernes oplevelse af arbejdet med psykisk syge og deres oplevelse udviklingen

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse. Opsamling på tværs af bofællesskaberne i Hvidovre Kommune

Tilfredshedsundersøgelse. Opsamling på tværs af bofællesskaberne i Hvidovre Kommune Tilfredshedsundersøgelse Opsamling på tværs af bofællesskaberne i Hvidovre Kommune Udført af: Udviklingshæmmedes LandsForbund I perioden: 22. - 23. januar 2015 Indhold Introduktion... 3 Metode... 4 Interviewtemaer...

Læs mere

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger August 2017 RAPPORT Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Læs mere

Evaluering af klinikophold i Psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester,

Evaluering af klinikophold i Psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester, Evaluering af klinikophold i Psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester, 18.10-1.11-2011 Antal tilbagemeldinger: 89 af 93 mulige 1: Havde du problemer med at finde det rigtige mødested? 24

Læs mere

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning Evaluering Opland Netværkssted og mentorordning Oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første

Læs mere

Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015. Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit 12. Deltagere: 5 Patienter

Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015. Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit 12. Deltagere: 5 Patienter Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015 Telefon 38 64 50 00 Dato: 10. september 2015 Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit

Læs mere

Medicinpædagogik - så meget mere end medicin

Medicinpædagogik - så meget mere end medicin P A R K V Æ N G E T Der sker noget særligt, når mennesker sætter sig sammen og begynder at tale med hinanden. Dét der før var andres påstande, bliver til nye måder at forstå og erkende hverdagen på. I

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

Formiddagens program

Formiddagens program Formiddagens program Lidt om Peter En succeshistorie fra praksis Socialt relationsarbejdes paradoks Brudstykker fra en samtale Fordringer til og vilkår for relationsarbejdet Lidt inspiration Hvem er jeg?

Læs mere

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch Interviewguide: Den gode bog: - Vil I ikke fortælle mig om den bedste bog, I har læst? - Hvornår er en bog god? Hvornår er en historie god? - Hvordan vælger I de bøger, som I læser? Læsning i skolen/derhjemme:

Læs mere

Evaluering af recoveryomlægningen i psykiatrien i Århus Kommune

Evaluering af recoveryomlægningen i psykiatrien i Århus Kommune Evaluering af recoveryomlægningen i psykiatrien i Århus Kommune Delrapport- Oktober 2008 Rapport udarbejdet af Runa Bjørn og Malte Pihl Spørgeskema udarbejdet af Peter Rytter og Marianne ahn INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder 1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

De pårørende har ordet 2012. Kommentarsamling for pårørende til beboere på Bocenter Høvejen

De pårørende har ordet 2012. Kommentarsamling for pårørende til beboere på Bocenter Høvejen De pårørende har ordet 2012 Kommentarsamling for pårørende til beboere på Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med gennemførelsen af pårørendeundersøgelsen

Læs mere

udfordrer kristne fællesskaber

udfordrer kristne fællesskaber 101 Mennesker med autisme og Aspergers syndrom udfordrer kristne fællesskaber Det er ikke særlig kaffehyggeligt, når der er en med, som hele tiden ødelægger det kaffehyggelige fællesskab, siger Henrik

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85

Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Serviceniveau for Ledsagelse efter 85 i Serviceloven Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Til borgere, pårørende og medarbejdere på handicapområdet

Læs mere