Fleksjobreformen Virksomheder giver input til jobcentre. Inspirationskatalog

Transkript

1 Inspirationskatalog Fleksjobreformen Virksomheder giver input til jobcentre Etablering af fleksjob med få ugentlige timer Fastholdelse af medarbejdere i ordinært job via de sociale kapitler

2 Inspirationskataloget er udarbejdet af Cabi for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Redaktion: Jakob Rom Johansen og Marianne Solkær, Cabi Grafisk tilrettelæggelse: Campfire & co Forsidefoto: Arkivfoto 2. oplag (2.000 stk.) Publikationen kan downloades eller bestilles på Cabi Åboulevarden 70, Aarhus C Telefon: Mail: cabi@cabiweb.dk Tak til casevirksomhederne Messe center Vesthimmerland, Kvickly Køge, Bevola, Middelfart Sparekasse, GASA Blomsterselskabet Danmark og Region Midtjylland. Februar Indholdsfortegnelse Hvem er målgruppen? tips: Det kan jobcentret gøre...6 Fire virksomheder Hvad er potentialet?...8 Messecenter Vesthimmerland...9 Kvickly Køge Region Midtjylland Bevola Eksempler på mulige fleksjob med få ugentlige timer Loven Før og nu Fastholdelse via de sociale kapitler Middelfart Sparekasse GASA Blomsterselskabet Danmark... 18

3 Hjælp virksomhederne til at se muligheder Ved årsskiftet 2013 trådte der nye regler i kraft på fleks jobområdet: Nu er det muligt at etablere fleksjob helt ned til to-tre timer om ugen, og virksomhederne skal kun betale for den tid, som medarbejderen i fleksjob effektivt arbejder. Lovændringen betyder også, at en allerede an sat, der får nedsat arbejdsevne, skal fastholdes i ordinært job i 12 måneder via de sociale kapitler, inden der even tuelt kan etableres fleksjob. At rumme medarbejdere med en væsentlig funktionsned sættelse kræver virksomhedernes velvilje. De nye regler betyder også, at jobcentrene får til opgave at hjælpe virk somhederne med at oprette nye fleksjob med få ugent lige timer eller fastholde allerede ansatte medarbejdere, der risikerer at miste jobbet på grund af en funktions nedsættelse. Derfor har vi spurgt en række virksomheder, hvordan de forestiller sig, det kan lade sig gøre. Formålet med dette katalog er at inspirere jobcentre til at etablere fleksjob med få ugentlige timer i samarbejde med virksomhederne. Og hjælpe virksomhederne til, hvordan de kan fastholde medarbejdere i ordinært job via de sociale kapitler, som reformen foreskriver. Jobcentrene kan gøre meget for at motivere virksom hederne og hjælpe dem til at se muligheder. Derfor er inspirationskataloget her til dig, der skal ud og tale med virksomhederne om mulighederne for fastholdelse af medarbejdere og for fleksjob. Og virksomhederne vil gerne tale med jobcentrene. I en undersøgelse fra november 2012 har Cabi sammen med analysefirmaet Epinion spurgt 750 virksomheder, om de er villige til at tale med jobcentret om mulig hederne for at finde arbejdsopgaver til en person, som kun kan ar bejde i ti timer eller mindre om ugen. Det var 62 procent af virksomhederne interesserede i. Med inspirationskataloget her får du indsigt i, hvilke mulig heder og barrierer virksomhederne typisk ser, når det kommer til etablering af fleksjob på meget få timer. Også når det kommer til fastholdelse af medarbejdere, som får nedsat arbejdsevne. Du får eksempler fra virksomheder, der har sagt ja til at blive interviewet om emnet, og du får tips til, hvilke spørgsmål du typisk kan forvente, når du møder virksom hederne. Endelig får du en kort gennemgang af lovændringerne og en række gode råd til kontakten med virksomhederne. God læselyst! I Cabis undersøgelse blandt 750 virksomheder er respondenterne også blevet spurgt om, hvor de kan se muligheder for fleksjob med få ugentlige timer: 48% Administrative opgaver (herunder bogføring) Rengøring 40% Vedligeholdelse af arealer (inden- og udendørs) 40% 32% Arbejdsopgaver, som er en del af virksomhedens kerneopgaver 27% Kopiopgaver 26% Piccolineopgaver 22% Blomsterpasning 19% It-vedligehold 18% Køkken-madlavning 8% Andet 21% Ingen opgaver kan løses af en person med et timetal på % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 3

4 Arkivfoto Hvem er målgruppen? De nye regler for fleksjob trådte i kraft den 1. januar 2013, og derfor ved ingen endnu præcis, hvem der vil blive ansat i fleksjob med få ugentlige arbejdstimer. Det er dog rimeligt at forvente, at det bliver personer med en arbejdsevne, som er mere nedsat end den nuværende gruppe af fleksjoban satte. Nogle af de personer, som er i målgruppen, ville have fået førtidspension, hvis det ikke var muligt at komme i fleksjob få timer om ugen. Andre har været på kontanthjælp eller ledighedsydelse i mange år. Og atter andre har modtaget syge dagpenge og kan ikke komme tilbage i ordinært ar bejde på grund af væsentlig nedsat arbejdsevne. Nogle i målgruppen har erfaringer fra arbejdsmarkedet, mens andre er helt uden erfaring. De arbejder i dag få timer om ugen I dag er der allerede en gruppe mennesker med væsentlige funktionsnedsættelser, som arbejder i løntilskud for førtids pensionister som i daglig tale kaldes for skånejob. Det er relevant at se på, hvad der kendetegner disse mennesker, da de i mange tilfælde ligner den målgruppe, som kommer i betragtning til fleksjob med få ugentlige timer. Ansatte i skånejob har typisk følgende kendetegn: Alder, køn og etnicitet: Godt halvdelen er under 40 år. 59 procent af de ansatte i skånejob er mænd procent af de ansatte i skånejob er af dansk oprindelse. De fem procent af udenlandsk oprindelse er typisk af ikkevestlig oprindelse. Uddannelse og faglig baggrund: 60 procent har folkeskolen eller eventuelt en ungdomsud dannelse som højeste uddannelse. 23 procent har en erhvervsfaglig uddannelse som højeste uddannelse. 7 procent har en videregående uddannelse. Knap en tredjedel af de ansatte i skånejob arbejder op til ti timer om ugen. Ser man på, hvor længe de er ansat, er de en stabil arbejdskraft. I 2010 havde 38 procent været ansat i mere end fem år, og yderligere 17 procent havde været ansat mellem tre og fem år. Læs mere om førtidspensionister i job på Ankestyrelsens og Discus hjemmesider. FAKTA I januar 2013 er der førtidspensionister i Danmark ( Heraf er ansat i et skånejob.

5 //fleks// iksen lmar Henr Navn: Hja år Alder: 30 Kompetence R - Positiv t - Udadvend mende - Imødekom rk æ st k sis Fy jde for at arbe e opgaver - Motiveret ple og fast andre dt med sim go men med m es sa iv Tr re r at væ og glad fo l cia so Er bil - Mødesta uden og erfaring etallinjen. klasse (dog og fulgt m i 8., 9. og 10 tionsskole ecialklasse på produk sp t re og væ se r as - Ha n 0-7. kl gelsk) i folkeskole emi og en - Har gået atik, fysik/k ve i matem rø sp ng ga af hjælper B pedelmed - Kørekort aktik som 26 ugers pr installatør Sfra g VV d rin ion) fa ve - Er aktik ineprodukt 26 ugers pr ndbrug (sv - Erfaring fra aktik ved la pr s er ug 13 - Erfaring fra Baggrund r Kompetence åe egen form ve at erkende r støtte til t i en opga ld fo ho ug st br fa r - Ha blive et en idé støtte til at r han har få r nå fo s, ug ku br fo ifte - Har sk at til lp for hjæ ver - Har brug simple opga for enkle og e fra - Har brug sig at til nge lp for hjæ er flere ga - Har brug aget besked r at få gent fo ug br r - Ha er jde 14 tim - Kan arbe Navn: Ha nne Hans en Alder: 54 å nsninger n og begræ Særlige behov arbejdstid //fleks// rdelt over om ugen fo ) id: 8 timer el arbejdst fire dage (re R - Servicem inded - Initiativrig - Fleksibel i forhold til arbejdstid - Pligtopfyl er og opga dende ver - Kan bidrag e med kval ificeret kund - God til at ebetjening samarbejd e - Kan løse lettere serv iceopgave - Læser og r skriver dans k - Taler tysk Baggrund og erfaring - Erfaring m ed rengørin gsarbejde - Erfaring m ed restaura tionsbranch køkkenet) en (morge nmadsserve - Erfaring so ring, rengør m produktio ing og med nsmedarbe - Kursus i fø hjælper i jder (træin devarehygi dustrien) ejne og eg - Folkesko enkontrol lens afgang sprøve Særlige behov Personprofiler Cabi har i forbindelse med en interviewundersøgelse i otte virksomheder udarbejdet en række personpro filer som eksempler på, hvem personerne til fleksjob med få ugentlige timer kunne være. Fokus er på pro filernes kompetencer, erfaringer og særlige behov. - Venstre ar m og vens tre side af cirka 25% kroppen er ) ikke fuld fu - Ingen tung nktionsdy gtig (funktio e løft, dvs. løft over fe nsniveau på - Udtrætte m kg. s hurtigt på grund af sm times arbe erter og ha jde r brug for 5-10 minut ters pause efter cirka en arbejdstid - Nedsat ar bejdstid til ca. 12 timer om ugen fo rdelt over fem dage (reel arbejd stid: 7 timer ) Profilerne kan også bruges af jer i jobcentret, når I møder virksomhederne. I Cabis interviewunder søg else var virksomhederne meget positive over for profilerne som redskab, da profilerne gav dem et klart billede af, hvilke evner og begrænsninger som potentielle ansatte i fleksjob kunne have. Profilerne er opdigtede. 5

6 10 tips: Det kan jobcentret gøre 1 Vær ærlig: Jobcentret skal ærligt og professionelt for tælle, hvilke kompetencer en potentiel medarbejder i fleksjob med få ugentlige timer har, og hvilke hensyn der skal tages. Rådgiv om støtte: Det er umuligt for virksomhederne 2 at finde rundt i lovgivningen, og de kender ikke alle muligheder for at få økonomisk støtte. Støt virksomheden: Tilbyd support, hjælp og rådgiv 3 ning til virksomheden så tidligt som muligt, når det kommer til fastholdelse. Jo hurtigere hjælpen kom mer, jo mere succesfuld er fastholdelsen. 6 Imødekom behov for korterevarende job: Flere virksomheder motiveres til at sige ja, hvis de kan få en person i fleksjob i en korterevarende ansættelse. 7 Begynd med praktik: Fleksjob med få ugentlige timer kan med fordel begynde som et praktikforløb, så begge parter får en chance for at se hinanden an inden en eventuel ansættelse. 8 Ryk hurtigt: Små problemer risikerer at vokse sig større. Ryk hurtigt ud til virksomheden, når der er brug for det. 9 Let administrationen: Virksomhederne opfatter den 4 gamle fleksjoblovgivning som administrativ tung og frygter det samme for den nye. Derfor ønsker de, at jobcentret overtager en del af det administrative arbejde eller stiller intelligente elektroniske løsninger til rådighed. Tilbyd en fast kontaktperson: Jobcentret bør tilbyde 5 en eller to faste kontaktpersoner, som har et godt kendskab til virksomheden og de medarbejdere, der skal have støtte. ølg op: Find den rette balance i opfølgningen. Du F skal have hånd om, hvordan det går i virksomheden, men for megen opfølgning og evaluering stresser virksomhederne. Måske er en kort telefonsamtale nok. Hav viden om psykiske lidelser: Virksomhederne 10 oplever det som en udfordring, når de skal håndtere psykiske lidelser. Det vil de gerne have hjælp til fra jobcentret. FAKTA FAKTA 62 procent af virksomhederne er villige til at drøfte med jobcentret, om der er opgaver i virk somheden, der kan løses af en person i fleksjob mellem tre og ti timer. Virksomhederne mener, at et fleksjob med få ugentlige timer kan fungere, hvis den ansatte har lavt sygefravær, passer socialt ind i virksomheden, er fagligt klædt på til opgaven, og hvis der ikke er administrativt bøvl med ansættelsen. Kilde: Epinion for Cabi, november Kilde: Epinion for Cabi, november

7 Typiske spørgsmål fra virksomhederne Ansættelse af personer i fleksjob og fastholdelse af medarbejdere, som får nedsat arbejdsevne, bringer nogle spørgsmål frem hos virk somhederne. Det gælder ikke mindst, når der kommer nye regler på området. Her er nogle af de typiske spørgsmål, du kan forvente at møde, når du taler med virksomhederne. Ansættelse af ny medarbejder i fleksjob med få ugentlige timer: Hvad kan personen, og hvilke skånehensyn er der? Hvem vurderer og hvordan vurderes personens arbejdsintensi tet? Hvilken administration kræver en sådan ansættelse af os? Kan vi ansætte en person i fleksjob med få ugentlige timer i en tidsbegrænset periode? Hvor fleksibel er en medarbejder ansat i fleksjob med få ugent lige timer? Er der fx mulighed for, at vedkommende kan arbejde en time ekstra i spidsbelastede perioder? Kan vi uden videre regulere ansættelsen op og ned i tid, hvis det viser sig, at der er behov for det? Hvis ansættelsen ikke fungerer, kan vi så opsige medarbejderen på samme måde som med ordinært ansatte? Hvilken opbakning kan vi forvente af jobcentret? Hvilken rolle spiller de faglige organisationer i forhold til etable ring af fleksjob med få ugentlige timer? Fastholdelse af en medarbejder i ordinært job via sociale kapitler: Hvad er de sociale kapitler og hvad vil det sige at fastholde via de sociale kapitler? Hvilke fastholdelsesmuligheder findes der generelt? Hvordan skal kravet om de 12 måneder håndteres? Hvordan skal vi dokumentere vores fastholdelsestiltag? Arkivfoto Hvilken opbakning kan vi forvente fra jobcentret? 7

8 Fire virksomheder Hvad er potentialet? Cabi har interviewet en række virksomheder for at få deres blik på, hvad de ser af muligheder og udfordringer for at ansætte medarbejdere i fleksjob med få ugentlige timer. Interviewene har afdækket en række muligheder og barrierer i små og store virksomheder, som opererer i vidt forskellige brancher. Hovedparten af de interviewede virksomheder påtager sig allerede et socialt ansvar og har erfaringer med at etablere enten fleksjob, praktik- og/eller afklaringsforløb, etc. De har således erfaring med at samarbejde med jobcentret. Helt generelt peger virksomhederne på følgende muligheder: Mange potentielle arbejdsopgaver fx service- og sup portopgaver eller opgaver, der kræver specialiseret viden. Vilje til at finde løsninger og udvise stor fleksibilitet i tilrettelæggelse af arbejdet. Ønske om at være socialt ansvarlige. Virksomhederne peger desuden på en række barrierer, som gør det svært at oprette fleksjob med få ugentlige timer eller fastholde medarbejdere: Stram økonomi og øgede krav til effektivitet og lønsom hed. Ufaglærte job forsvinder fra virksomheden. Summen af job er den samme et oprettet fleksjob bety der måske et nedlagt job til en studentermedhjælper. Konkurrence fra andre beskæftigelsestiltag arbejds prøvning, akutjob, virksomhedspraktik, elevpladser etc. Usikkerhed om, hvordan fleksjobreformen skal tolkes. Utilstrækkelig opbakning fra jobcentrene virksomhed erne ønsker grundig information om kompetencer og støttebehov samt hjælp til administration. 8 FAKTA Flere offentlige end private virksomheder ser arbejdsopgaver, hvor der er potentiale for at ansætte en medarbejder i et fleksjob med få ugentlige timer. Kilde: Epinion for Cabi, november FAKTA Virksomheder kan søge en bonus på kro ner, når de opretter et fleksjob med få ugentlige timer. Virksomhederne anser denne bonus for at være af mindre betyd ning. Kilde: Epinion for Cabi, november Mindre virksomheder med 5-19 ansatte er oftere åbne over for en drøftelse med jobcentret om fleksjoban sættelse på tre til ti timer om ugen. 33 procent af de mindre virksomheder er villige til at drøfte ansættelse af en per son, der kun kan arbejde i tre timer om ugen. FAKTA 66 procent af lønmodtagerne er positive over for at få kollega er med nedsat arbejds evne. Kilde: Virksomheders sociale engagement, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, december Blandt større virksomheder med over 50 ansatte ville 20 procent sige ja til det. De større virksomheder er mere tilbøjelige til først at sige ja til en drøftelse, hvis personen er i stand til at arbejde ti timer om ugen. Kilde: Epinion for Cabi, november 2012.

9 Det, der lykkes godt i dag med arbejdsprøvning, er, at selvom vi ikke kan tilbyde at ansætte folk her, så har vi virkelig flyttet dem. De kan gå ud af vores dør og ind ad en anden virksomheds dør. Direktør Thomas Hermann, Messecenter Vesthimmerland. Messecenter Vesthimmerland Messecenter Vesthimmerland ligger i Aars og gennemfører messer, konferencer, udstillinger etc. Virksomheden drives som en erhvervsdrivende fond, der ikke skal tjene penge og vokse. Virksomheden beskæftiger fem personer i centerdelen og fem til syv personer i køkkenet. Det sociale ansvar Messecentret har gennem ca. syv år haft et samarbejde med Jobcenter Vesthimmerland om afklaring af personer med ringe eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. Virksom heden har flere gode eksempler på, hvordan deres indsats har været med til at løfte personen videre. Umiddelbart vur derer virksomheden, at der ikke er nogen nedre grænse for, hvor få ugentlige timer en person kan være ansat i fleksjob. Muligheder for at etablere fleksjob med få ugentlige timer i Messecenter Vesthimmerland: For virksomheden giver det rigtig god mening med fleksjob på tre til ti timer om ugen. Virksomheden vurderer, at fleksjob med få ugent lige timer kunne være en mulighed for nogle af de borgere, som de i dag har i arbejdsprøvning eller afklaring. Mulige arbejdsopgaver kunne være vedligehold af udearealer, blækspruttefunktion på kontoret, pasning af planter, etc. Virksomheden foreslår desuden, at ansatte i fleks job med få ugentlige timer kunne få et selvstæn digt arbejdsområde, som de er ansvarlige for. Barrierer: Virksomheden er ikke villig til at betale en med arbejder med nedsat arbejdsevne for flere timer, end denne leverer. Det skal være nemt at afskedige en medarbejder igen. Det er vigtigt, at en ansat på særlige vilkår også er i stand til at udvise fleksibilitet. Stabiliteten af arbejdskraften er vigtig. Der skal være motivation og vilje hos den ansatte. Konkurrence fra andre beskæftigelsestiltag fx arbejdsprøvning. 9

10 Når du er ansat i et fleksjob, er du medarbejder som alle andre. Der bliver taget hensyn, men ikke gjort forskel. Det er det, vi er stærke til: At få folk til at føle sig godt tilpas. Det er også derfor, vi har kunnet ansætte de fire i fleksjob, vi har. Bo Ottosen, souschef, Kvickly Køge. Kvickly Køge Dagligvarebutikken i Køge er med ca. 80 ansatte et af de mindre Kvickly-varehuse i landet. Omkring 50 er ansat på deltid, og varehuset har en lang række opgavetyper som lagerarbejde, varebestilling, ferskvarehåndtering, produktion af færdigretter, opfyldning af varer, kiosk- og kassebetjening. Det sociale ansvar Kvickly i Køge er en del af koncernen COOP, der på centralt niveau har en klar CSR-profil. Butikken i Køge er stærkt en gageret i lokalmiljøet og er efter aftale med Køge Kommune virksomhedscenter, hvor der stilles ti praktikpladser til rådig hed. Som en del af aftalen med kommunen har varehuset også taget imod udviklingshæmmede i praktik. I 2012 blev to praktikanter ansat i fleksjob, hvilket bringer butikkens samlede antal af ansatte i fleksjob op på fire. Ledels en vurderer, at det er muligt at etablere fleksjob ned til fire-fem timer om ugen, hvis de giver forretningsmæssig værdi. Muligheder for at etablere fleksjob med få ugentlige timer i Kvickly Køge: Der er et utal af muligheder for at etablere fleksjob med få ugentlige timer, og der er ingen steder i virksomheden, hvor det ikke giver mening at være ansat i få timer. Der er gode muligheder for at tilrettelægge arbejdstiden tidligt eller sent på dagen. Ledelsen vurderer, at det også kan lade sig gøre at tilknytte en person, der fx ikke kan håndtere at have kontakt med kunder eller mange medarbej dere. Konkrete eksempler på opgaver kunne være udpakning på lager, ordne sandwich m.v. i slag terafdelingen, kasse- og kioskbetjening, bageri og opfyldning af varer. Barrierer: Det er vigtigt med tilgængelig og tilstrækkelig opbakning fra kommunen, hvis det drejer sig om meget sårbare personer. Medarbejderne vil gerne tage hensyn, men særligt psykiske lidelser kan være en udfordring, hvis medarbejderne ikke ved, hvordan de skal håndtere disse. En ansat i fleksjob med få ugentlige timer skal være i stand til at håndtere, at kollegaerne har travlt, og at der i farten kan ryge en uheldig be mærkning over bordet. 10

11 Vi både kan og vil gerne bidrage til at skabe fleksjob med et begrænset timeantal. Vores politikere går gerne foran, og der er et klart commitment til socialt ansvar. Anders Kristensen, mangfoldighedskonsulent, Region Midtjylland. Region Midtjylland Region Midtjylland er Danmarks næststørste region med en befolkning på 1,25 millioner indbyggere. Regionen har hovedsæde i Viborg og har ansvaret for sundhedsvæsnet, regional udvikling og drift af en række sociale institution er. Der er godt ansatte i regionen, hvilket svarer til ca fuldtidsstillinger. Det sociale ansvar Social ansvarlighed betragtes af Region Midtjylland som en integreret del af moderne virksomhedsledelse. Region en både kan og vil bidrage til at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked. Virksomheden arbejder aktivt med sin mangfoldighedsindsats, og i regionens sociale kapitler er det beskrevet, hvordan regionen og dens arbejdspladser kan arbejde for at fastholde medarbejdere, som er i fare for at miste deres arbejde på grund af nedsat arbejdsevne. Vi har det antal timer, vi har. Vi har den normering, som vi har. Så skal der nogen ind, må andre ud i den anden ende. Jan Otkjær, fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne i regionspsykiatrien. Muligheder for at etablere fleksjob med få ugentlige timer i Region Midtjylland: På grund af virksomhedens størrelse vurderer regionen, at der er rig mulighed for at matche jobfunktioner og kompetencer. Specialiseret viden kan let omsættes til fleksjob med få ugentlige timer. Fx en diætist, der undervi ser to timer om ugen, en økonomiuddannet, som bistår regnskabsafdelingen, it-vedligehold etc. Regionen vurderer også, at det vil være muligt at etablere fleksjob med få ugentlige timer på ufag lærte områder. Fx rengøring, service, postopgaver, vaskeri, piccolofunktioner, kantinearbejde etc. Der kan være steder, hvor det kan passe med en ansat med meget nedsat arbejdsevne, når arbejdspladsen med lovændringerne kun skal betale for den reelle arbejdsindsats. Har skabt små job, der tjener sig selv ind: Fx et nyt shuttle bus-system, der kører mellem regionens sygehuse, hvilket har sparet en million kroner i taxaregninger. Barrierer: Normeringen reduceres i disse år, og der er sti gende krav til effektivitet. Mulige fleksjob med få ugentlige timer varetages i dag af frivillige, studentermedhjælpere og seniorer. Ufaglærte job bliver i stigende grad udliciteret. Regionen er også forpligtet til at tage imod ansatte i akutjob, i løntilskudsstillinger, tage elever ind etc. 11

12 Bevola Jeg kan sagtens se, at vi kunne have medarbejdere tilknyttet i job med begrænset timetal. Mange af de opgaver, vi løser i marketingafdelingen, hober sig op i pressede perioder. Tænk, hvis jobcentret kunne lave en jobbank over fleksjobbere, som vi kunne hyre ind i forbindelse med store events. Bevola hører hjemme i Ringsted, og virksomheden producerer og handler med opbygningsmaterialer til lastbiler og andre transportmidler. I 2009 oplevede Bevola som resten af transportbranchen en hård nedgang i markedet, men er siden kommet ind i en opgangsperiode. Udfordringen er i dag at følge med de mange ordrer. Der er i dag ca. 100 medarbejdere svarende til 70 fuldtidsstil linger inden for økonomi, produktion, udvikling, ledelse og marketing. Det sociale ansvar Virksomheden betragter medarbejderne som den ressource, der driver virksomheden fremad. Bevola samarbejder blandt andet med Jobcenter Ringsted, High:five og Ungehjælpen om indslusning af socialt udsatte borgere. Derudover samarbejder virksomheden med uddannelses institutioner om lærlinge, elever og praktikanter og med et beskyttet værksted, hvortil enkelte arbejdsopgaver er outsourcet. Tanja H. Dyring, marketingkoordinator, Bevola. Muligheder for at etablere fleksjob med få ugentlige timer hos Bevola: Hvis et fleksjob skaber værdi for både virksomhed en og den enkelte medarbejder, vil Bevola gerne etablere fleksjob med få ugentlige timer. Virksomheden ser positivt på fleksjob med få ugentlige timer, hvis den ansatte har den rette indstilling. Bevola har gode erfaringer med forløb, hvor men nesker udvikler sig, og man er i stand til at arbejde med både personlige og sociale kompetencer. Der er et væld af muligheder for at etablere fleks job med få ugentlige timer i virksomheden: Ad hoc-opgaver i marketing-, økonomi-, og indkøbs afdelingerne, pakning og oprydning på lager og i produktion, rengøring, kantine, vedligeholdelse af bygning og udearealer etc. Barrierer: Der er mange udgifter med at oprette en arbejds plads, og derfor skal der være værdi for virksom heden i at oprette et fleksjob. Det er vigtigt, at en potentiel ansat i fleksjob kan trives i en virksomhed præget af innovation og travlhed. Let tilgængelige opgaver er ikke konstante, men kommer i perioder. 12

13 Arkivfoto Eksempler på mulige fleksjob med få ugentlige timer Når virksomhederne skal give deres bud på, hvilke typer job som ansatte i fleksjob med få ugentlige timer kan bestride, tegner der sig et væld af muligheder. Samlet set vurderer de interviewede virksomheder, at der kan etableres to typer af fleksjob med få ugentlige timer: job der kræver specialiseret viden ufaglærte job. Specialiseret viden Medarbejdere, der besidder en specialiseret viden, kan løse konsulentlignende opgaver. En virksomhed, som ikke har brug for en bogholder på fuld tid, kan måske oprette et fleksjob med få ugentlige timer. Region Midtjylland peger på, at det for dem er oplagt at se på, om der kan etableres fleksjob i fx patientklagekontoret. Andre mulig heder kunne være: marketingopgaver økonomi- og regnskabsopgaver oversættelsesopgaver freelanceopgaver sygeplejeopgaver undervisningsopgaver. Ufaglærte job Virksomhederne peger på, at der i mange brancher bliver færre ufaglærte job, men der er alligevel et stort poten tiale for fleksjob med få ugentlige timer i denne kategori. Nogle knytter sig til virksomhedens kerneopgaver, mens andre er støttefunktioner. Mulige opgaver kunne være: rengøring postopgaver kørsel vedligehold af udearealer og bygninger kantineopgaver piccoloopgaver telefonpasning montage indtastning af spørgeskemaer telefoninterviews. Andre idéer Flere af de interviewede virksomheder foreslår, at jobcentre ne opretter en fleksjobbank, hvor virksomhe der kan henvende sig og trække en medarbejder ind i perioder, hvor der er brug for ekstra hænder. Fx kunne der være tale om julegaveindpakning, guide til rundvisning, assistance i forbindelse med messer eller andre events etc. Det kan erstatte eller supplere virksomhedens brug af freelancere, studentermedhjælpere, pensionister, og lignende. Et andet forslag er, at flere virksomheder kunne deles om at ansætte en person i fleksjob. En tredje mulighed er at skabe nye små job. Her er det nødvendigt at have blik for jobfunktioner, der kan tjene sig selv ind. Region Midtjylland har indført et shuttlebussystem mellem regionens sygehuse. Det har givet chauf førjob, og samtidig sparer regionen en million kroner i taxa regninger. For store virksomheder kan det måske være lønsomt at have en ansat til at slukke for lys og itudstyr. 13

14 Loven: Før & Nu Her er en kort gennemgang af de væsentligste ændringer af, hvordan lovgivningen om fleksjob så ud før 31. december 2012, og hvordan den ser ud nu, hvor lovændringerne er trådt i kraft. Du kan læse mere om lovgivningen i dens fulde ordlyd på 1. Varighed Før: Ingen tidsbegrænsning på en bevilling af fleksjob - bortset fra folkepensionsalderen. Nu: Det første fleksjob bevilges - uanset alder - for en femårig periode. Efter det første fleksjob kan personer under 40 år få tilkendt fleksjob for fem år ad gangen. Personer over 40 år kan efter det første fleksjob få tilkendt et varigt fleksjob. 2. Økonomi Timetal Før: Tidligere skulle fleksjobansatte som tommelfingerregel kunne yde, hvad der svarer til godt 12 timers arbejde, for at økono mien hang sammen for arbejdsgiveren. Der var ikke et økonomisk incitament for den fleksjobansatte i at øge sit timeantal. Nu: Økonomien kan også hænge sammen for arbejdsgiveren med et timetal helt ned til få timer, fordi arbejdsgiver alene skal betale for det arbejde, der bliver udført. Ansatte i fleksjob har et økonomisk incitament til at øge sit timeantal. 14 Løntilskud Før: Arbejdsgiver betalte fuld løn til den ansatte og fik efterfølgende1/2 eller 2/3 af den mindste overenskomst mæssige løn på ansættelsesområdet refunderet fra kommunen. Refusionen var størst for fleksjobansatte med en høj timeløn. Nu: Arbejdsgiver betaler kun løn inklusiv pension for den arbejdsindsats, den fleksjobansatte reelt yder. Kommunen supplerer medarbejderens løn fra arbejds giver med et tilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten. Tilskuddet er fuldt aftrappet ved en lønindkomst inklusiv pension fra arbejdsgiveren på cirka kr. pr. måned (2013-niveau). Fleksløntilskuddet aftrappes med en modregningssats på 30 procent indtil en løn før skat på kr. inkl. pension pr. måned. Sagt på en anden måde betyder modreg ningsreglen, at når lønnen øges med kr., modreg nes der 300 kr. i tilskuddet, og den samlede indkomst for den ansatte i fleksjob bliver dermed 700 kr. højere. Tilskuddet og løn kan tilsammen maksimalt udgøre niveauet for lønnen ved ansættelse på fuld tid i den pågældende stilling.

15 3. Ret og pligt Ledighedsydelse og særlig ydelse Aktiv beskæftigelse Før: Fleksjobvisiterede var omfattet af et individuelt kontaktforløb. Ved kontaktsamtalerne var der blandt andet fokus på, hvad den ledige selv og hvad jobcentret kunne gøre for at finde et fleksjob. Ledighedsydelsen udgjorde procent af højeste dag pengesats. Der kunne udbetales en såkaldt særlig ydelse til personer, der ikke havde ret til ledighedsydelse. Ledigheds- og særlig ydelse blev udbetalt uafhængigt af eventuel ægtefælles indkomst og formueforhold. Nu: Ledighedsydelsen udgør 89 procent af højeste dagpenge sats. For forsørgere, som kommer fra kontanthjælp, udgør ledig hedsydelsen 80 procent af højeste dagpengesats. For ikke-forsørgere, som kommer fra kontanthjælp, udgør ledighedsydelsen 60 procent af højeste dagpengesats. Ledighedsydelsen udbetales uafhængigt af eventuel ægte fælles indkomst og formueforhold. Modtager en person ved lovens i ikrafttræden den 1. januar 2013 ledighedsydelse med højeste sats, det vil sige på mellem 90 og 91 procent af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, fortsætter pågældende med denne sats dog længst til 1. juli 2013, hvorefter satsen nedsættes til 89 procent. 4. Øvrigt Før: Nu: Ledige fleksjobvisiterede skal aktivt søge job. De skal have kontaktsam taler hver tredje måned og have ret til seks ugers selvvalgt uddannelse. Modtagere af ledighedsydelse får tre ugers karantæne ved selvforskyldt ledighed. Varighedsbegrænsning Der er ikke sket ændringer i forhold til revurdering. Ledighedsydelse til personer, der har nået fleksydelsesalderen Før: Tidligere kunne en person, der nåede fleksydelsesalderen, højst mod tage ledighedsydelse i sammenlagt seks måneder. Nu: Ledighedsydelse kan modtages frem til gældende folkepensionsalder, dog således, at personer, der modtager ledighedsydelse med 89 procent eller med satsen svarende til kontanthjælp for forsørgere, ved fleksydelsesalderen (p.t. 60 år), højst kan modtage ledighedsydelse med disse satser i sammenlagt seks måneder. Herefter overgår disse perso ner til at modtage ledighedsydelse med minimumsatsen, det vil sige svarende til kontanthjælpssatsen for ej forsørger, der er fyldt 25 år. Hidtidig arbejdsplads Før: For at få et fleksjob på hidtidig arbejdsplads, skulle mulighederne for arbejdsfasthol delse være afprøvet. De sociale kapitler i overenskomsten kunne på nogle områder være til hjælp i indsatsen. I øvrigt gjaldt det, at revalideringsmuligheder skulle være udtømt. Nu: Man kan først ansættes i fleksjob på hidtidig arbejdsplads, når man har været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitel eller på særlige vilkår (samtidig skal personen opfylde betingelserne for et fleksjob). Der skal være indgået en skriftlig aftale mellem arbejdsgiver og medarbejder. Selvstændige Før: Der er mulighed for fleksjob i egen virksomhed. Nu: Det vil fortsat være muligt for selvstændige erhvervsdrivende at få tilskud til fleksjob i egen virksomhed. Tilskuddet udgør maksimalt kr. pr. år (2013-niveau). 15