Overgang fra 9. klasse til gymnasiet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overgang fra 9. klasse til gymnasiet"

Transkript

1 Overgang fra 9. klasse til gymnasiet Slutevaluering af indsatsområde B September 2004 Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Hovedstadens Udviklingsråd

2 Projektgruppen Carl P. Knudsen, Helsingør Gymnasium, projektleder Allan Jørgensen, Virum Gymnasium Niels Hartling, Birkerød Gymnasium Anne Nyholm, Frederiksberg Kommune Erik Pawlik, Rysensteen Gymnasium Anne Winther Petersen, Himmelev Gymnasium Jesper Steenberg, Københavns Kommune (fra marts 2004) H. C. Thomsen, Frederiksberg Gymnasium Søren Thorborg, Københavns Kommune (til august 2003) Deltagende skoler 2000/2001 Rungsted Gymnasium og Vallerød Skole Gl. Hellerup Gymnasium og Dronninggård Skole Frederiksberg Gymnasium og Skolen på Duevej Christianshavns Gymnasium og Peder Lykke Skolen Rysensteen Gymnasium og Den Classenske Legatskole 2001/2002 Rungsted Gymnasium og Rungsted Skole Gl. Hellerup Gymnasium og Dronninggård Skole Virum Gymnasium og Virum Skole Frederiksberg Gymnasium og Skolen på Duevej Christianshavns Gymnasium og Peder Lykke Skolen Rysensteen Gymnasium og Den Classenske Legatskole 2002/2003 Rungsted Gymnasium og Hørsholm Skole Gl. Hellerup Gymnasium og Gentofte Skole Virum Gymnasium og Virum Skole Frederiksberg Gymnasium og Ny Hollænderskolen Christianshavns Gymnasium og Peder Lykke Skolen Rysensteen Gymnasium og Den Classenske Legatskole 2003/2004 Rungsted Gymnasium og Hørsholm Skole Gl. Hellerup Gymnasium og Gentofte Skole Virum Gymnasium og Virum Skole Frederiksberg Gymnasium og Ny Hollænderskolen Christianshavns Gymnasium og Peder Lykke Skolen Rysensteen Gymnasium og Den Classenske Legatskole 2

3 Baggrund og formål Projekt Matematik og naturfag i verdensklasse udspringer af forslaget om etablering af Learning Lab Denmark, hvor de bedste internationale erfaringer med undervisnings- og læringsmetoder kan udvikles, afprøves og implementeres i et samarbejde med danske skoler, virksomheder og andre vidensmiljøer. Det er en beklagelig kendsgerning, at alt for mange unge ikke er interesseret i at beskæftige sig med matematik og naturvidenskab. Det har som følge, at store dele af den voksne befolkning mangler basale kundskaber i matematik, fysik og kemi, fordi de nuværende undervisningsmetoder tilsyneladende ikke slår til. Endvidere svigter tilgangen til de teknisk/naturvidenskabelige uddannelser, så det vil blive meget svært at imødekomme den store efterspørgsel efter medarbejdere med tekniske og naturvidenskabelige kompetencer. På initiativ af de fem (amts-) borgmestre bag Hovedstadsregionens Erhvervsforum og Det fælles Erhvervsudviklingsprogram for Hovedstadsregionen blev der i oktober 1999 nedsat en projektgruppe med den opgave at iværksætte projekt Matematik og naturfag i verdensklasse i en række skoler i Hovedstadsregionen. Formålet med projekt Matematik og naturfag i verdensklasse er at øge interessen for matematik og naturvidenskabelige fag at sætte fokus på matematisk og naturvidenskabelig almendannelse at motivere unge for en teknisk-naturvidenskabelig uddannelse Projektets mission er at udvikle nye undervisnings- og læringsmetoder og nye undervisningsmaterialer på grundlag af fagdidaktiske forskningsresultater og nye fagligt pædagogiske ideer. Lærernes kompetenceudvikling er en integreret del af projektet og støttes gennem afholdelse af kurser, seminarer og konferencer. Projektet sigter mod at etablere et netværk af skoler i Hovedstadsregionen, som kan være rammen om et samarbejde mellem fagdidaktiske forskere og praktikere i skolen. Universiteter, institutioner og virksomheder knyttes til netværket gennem aftaler omkring bestemte forsknings- og udviklingsprojekter. Projektet omfatter ca. 25 skoler i Hovedstadsregionen, og indsatsen koncentrerer sig om tre områder: A. Højt niveau i gymnasiet på matematisk linje B. Overgang fra 9. klasse til gymnasiet C. Matematik og natur/teknik i klasse Inden for hvert indsatsområde deltager et antal gymnasieskoler og/eller et antal folkeskoler. 3

4 De klasser eller hold, som er med i projektet, deltager i forsøg både med matematik og med naturvidenskabelige fag (som på de forskellige klassetrin hedder hhv. natur og teknik, fysik/kemi, fysik og kemi) med henblik på at opnå en synergieffekt. Denne rapport beskæftiger sig kun med indsatsområde B. Inden for dette indsatsområde har projektet arbejdet med Overgang fra 9. klasse til gymnasiet: o Matematik i 9. klasse og i 1.g o Robolab i 9. klasse og i 1.g Den indledende gymnasieundervisning i fysik og matematik: o HOT-projektet Overgang fra 9. klasse til gymnasiet Mange af problemerne omkring undervisningen i matematik og naturfag er kendt fra andre vestlige lande, men nogle er specielle for det danske uddannelsesystem. Således er det velkendt, at der i Danmark er store barrierer mellem de forskellige dele af uddannelsessystemet og specielt mellem folkeskole og gymnasium. Projektet skal afdække nogle af de problemer, der for eleverne er forbundet med overgangen fra folkeskole til gymnasium - især i faget matematik og at undersøge, hvordan problemerne kan mindskes. Projektet er blevet evalueret i tre omgange. Efter de første to år foretog forskere fra Learning Lab Denmark i 2002 en midtvejsevaluering med hovedvægt på Robolab-delen. Evalueringen blev gennemført som fokusgruppeinterviews med de deltagende lærere samt nogle elever fra en folkeskole og et gymnasium. I 2003 gennemførtes en evaluering med hovedvægt på matematikdelen. Denne evaluering blev gennemført som fokusgruppeinterviews med lærerne fra to sæt partnerskoler suppleret med spørgeskemabesvarelser fra øvrige deltagende lærere. Disse evalueringsrapporter kan læses på Learning Lab Denmarks hjemmeside. 1 I 2004 blev der gennemført en slutevaluering, som bestod af en spørgeskemaundersøgelse blandt de deltagende lærere og deres skoleledere. De to undersøgelser stemmer overens, hvor der er emnesammenfald, så nedenfor fremtræder disse to undersøgelser sammenflettet. Matematik i 9. klasse og i 1.g Den overordnede hensigt er at bruge Mogens Niss kompetencebegrebsapparat 2, 3 på en kritisk brudflade i matematikundervisningen: Overgang fra en skoleform til en anden. 1 Learning Lab Denmark, se 2 Thomas Højgaard Jensen: Om kompetencebeskrivelse af matematisk faglighed med særlig opmærksomhed på overgangsproblemer. Se (Publikationer 2001). 3 Kompetencer og matematiklæring. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr

5 Formålet er for det første at forbedre undervisningen i matematik for eleverne i 9.klasse og i 1.g og for det andet at forbedre matematiklærernes muligheder for at bygge bro mellem de to skoleformer; udvikle forståelse og respekt for de overvejelser og metoder, der benyttes hos den anden uden at blokere for den undervisning, der ellers skal udføres. For det tredje er formålet ved hjælp af ekstern supervision, helst forskningsbaseret at undersøge og beskrive hvilke forskelle der er mellem de to skoleformer og beskrive muligheder for at lærerne kan lære af hinanden, samt at tilvejebringe nogle eksemplariske forløb som stilles til rådighed for projektet Matematik og naturfag i verdensklasse. Der kan nævnes en række eksempler på emner, der behandles både på folkeskolens afsluttende trin og på gymnasiets indledende trin. Fx lineære sammenhænge, rod & potens, klassisk geometri, analytisk geometri, ligningsløsning, læsning af matematiktekst, formidling af matematik, endelig/tællelig, primtal & forkortning, funktioner (repræsentation), modellering (rentesregning), brug af IKT. Projektet tager udgangspunkt i spørgsmålene: Hvilke forskelle er der på de to skoleformeres behandling af samme matematiske emne, fx lineære sammenhænge? Hvordan kan man hensigtsmæssigt tilrettelægge undervisningen i 9. klasse og i 1.g, så overgangen lettes for eleverne? Evaluering Indledningsvis skal nævnes at alle deltagende lærere har været glade for at samarbejde med lærere fra den anden skoleform 4. Der udtrykkes stor gensidig respekt for hinandens arbejde. Flere af de deltagende lærere vil gerne fortsætte en eller anden form for samarbejde; men hovedparten nævner tid som en nødvendig forudsætning - projektet har i hvert af de fire år stillet ca. 50 timer til rådighed for hver af de deltagende lærere. Udgangspunktet for drøftelserne på skolerne har alle steder været den konkrete undervisning. Mens folkeskolelærerne udtrykker en vis interesse for at bringe kompetencebegrebet på banen også i en overgangsdiskussion, er der noget større skepsis hos gymnasielærerne, der er bange for, at det vil føre til for meget teoretisering, og for, at kompetencebegrebet er for ukonkret. Deltagerne har fokuseret på udvikling af undervisningsforløb, som kunne hjælpe lærere i begge skoleformer til at lette elevernes overgang, og på vidensdeling på de deltagende partnerskoler. Oprindeligt havde projektgruppen forestillet sig at partnerskolerne kunne udarbejde 2-3 matematikundervisningsforløb pr. år, men virkeligheden blev, at der var tid og mulighed for ét pr. år. Flere af disse forløb er dokumenteret på projektets hjemmeside 5. Disse forløb er ikke nyskabende; men tager udgangspunkt i de problemer, som lærerne som praktikere erfaringsmæssigt ved, elever på dette stade i skoleforløbet har: Generelt er der problemer med overgangen fra konkret til abstrakt tænkning, og elevernes forudsætninger herfor og udviklingstrin er meget, meget forskelligartede netop i 15-17års alderen. 4 Jørgen Retsbo og Hans Otto Eriksen: Overgangen mellem folkeskolen og gymnasiet - Oplevelser og perspektiver i samarbejdet mellem matematiklærere. Se (Publikationer ). 5 Se (Skoleprojekter) 5

6 Vidensdelingen på de deltagende skoler hang på, at de samme partnerskoler deltog år efter år. Dette parameterkrav har været meget svært at opfylde - af logistiske og fag- og timemæssige grunde. Et par partnerskoler bemærker dog i slutevalueringsskemaet, at (næsten) alle lærere i faggruppen har deltaget en eller flere gange i løbet af de fire år. Flere af deltagerne kritiserer, at indsatsområde B indeholdt flere forskellige tilbud: HOT-fysik, HOT-matematik, Robolab m.v. og at der var stor forskel på (og en vis usikkerhed overfor) hvem der deltog i hvad. I princippet har eleverne i de klasser, hvis lærere deltog, ikke behøvet at mærke noget til projektet (de ved jo ikke hvordan det "plejer" at være). Ikke alle elever i niende skal fortsætte i (matematisk) gymnasium, og eleverne i en første g. kommer her i hovedstadsområdet fra flere forskellige skoler. Det fremgår klart af efterbehandlinger og evalueringer fra alle fire år, at det er givende for lærere på begge niveauer at vide mere om hvad der foregår hos "de andre", og ikke mindst om de betingelser der gives - både elevmæssigt og formelt. Spørgsmålene og de sammenskrevne svar fra den afsluttende spørgeskemaundersøgelse er samlet i de nedenstående skemaer. Robolab i 9. klasse og i 1.g Hensigten er at undersøge, hvordan man arbejder med projektarbejde med vægt på problemløsning og konstruktion i henholdsvis 9. klasse og 1.g Projektet gennemføres tværfagligt. I folkeskolen i fagene matematik og fysik/kemi. I gymnasiet i fagene fysik og matematik i 1g. Robolab/LEGO benyttes som eksperimentelt udstyr 6. Med LEGOklodser bygges modeller, som kan programmeres. Eleverne beslutter, hvordan deres model skal opføre sig og laver et EDB-program, som overføres til modellen. Ofte virker modellen/programmet ikke efter hensigten. Udfordringen er at gøre ide til virkelighed. For at ideen kan blive virkelighed, skal eleverne igennem en arbejdsproces, som typisk består i at skaffe sig overblik, få ideer, analysere, problemformulere, designe, planlægge, organisere, konstruere, samarbejde, evaluere løbende, revurdere, teste, korrigere, organisere, overvinde kriser, styre, beskrive, vurdere og præsentere. Opgaven er at belyse projektarbejdsformen i de to skolekulturer og at vurdere, om denne form for samarbejde mellem lærerne i de to skolesystemer kan lette elevernes overgang fra folkeskole til gymnasium og give nogle ideer til, hvordan eleverne kan få lettet denne overgang gennem tiltag i de respektive skolesystemer. Evaluering Både elever og lærere har været glade for Robolab 7. Eleverne motiveres umiddelbart af arbejdet med udstyret. Opgaverne opleves som meningsfulde, og der arbejdes med stor kreativitet og 6 Bjarne Thams: Eksperimentel undervisning i gymnasiet - med Robolab. Se (Publikationer ). 7 Troels Stig Christensen: Robolab - undervisning der ruller. Se (Publikationer ). 6

7 virkelyst. Arbejdsformen er meget selvstændig og engageret. Der er i høj grad tale om differentieret undervisning, hvor samarbejde og projektlignende arbejdsformer er i højsædet. Eleverne får mulighed for at arbejde med problemstillinger, som der er mange løsninger til. Det er en nyskabelse og en udvidelse af deres problemløsningskompetence og kreativitet, at de afprøver en hypotese og derefter helt naturligt går tilbage og retter på opgaveløsningen et utal af gange. Enkelte lærere nævner, at arbejdet med Robolab løfter elevernes abstraktionsniveau og fremmer deres lyst til samarbejde. Projektarbejdsformen er også anvendt af enkelte lærere til at lade eleverne arbejde konkret med logbøger, hvor der reflekteres over egen læring. Folkeskoleeleverne føler, at forløbene var for korte til, at de naturligt hang sammen med den øvrige undervisning. Gymnasieeleverne kritiserer tilsvarende, at der ikke har været umiddelbar sammenhæng mellem arbejdet med Robolab og det øvrige arbejde med matematik og fysik. Moralen er, at lærerne skal designe undervisningsforløbene med sigte på faglige mål og sikre, at eleverne ser den faglige dimension i projektet. I ret betydeligt omfang har brugen af Robolab spredt sig uden for gruppen af deltagende lærere. På enkelte skoler har der været afholdt kurser for kolleger, som har gennemført undervisningsforløb, de har været glade for. På enkelte skoler er Robolab blevet en del af skolekulturen, som eksempel ved, at Robolab bliver brugt som indgangsprojekt i introduktionsugen for alle elever på matematisk linie. Der er opbygget en omfattende materialesamling på projektets hjemmeside. Endvidere er der udarbejdet en brugervejledning til støtte og inspiration for kommende Robolab-brugere. 8 Robolab har været medvirkende til, at eleverne får et mere positivt syn på fysik og lyst til at undersøge og eksperimentere. På enkelte skoler føler de deltagende lærere, at det kollegiale samarbejde med udgangspunkt i Robolab er fremmet, specielt mellem klassernes fysik- og matematiklærere. Skolelederne er meget positive i deres syn på Robolab. De mener, at lærerne i projektet har delt erfaringer og fået større lyst til at arbejde tværfagligt også med andre fag end matematik og fysik. De har fået en faglig impuls og et pædagogisk løft. Spørgsmålene og de sammenskrevne svar fra den afsluttende spørgeskemaundersøgelse er samlet i de nedenstående skemaer. 8 Signe Kvist Mengel og Christine Holm: Første gang med Robolab. Se (Uv-materialer) 7

8 Robolab og matematik Spørgeskema til lærere på gymnasieskoler, der har deltaget i projekt B. Overgang fra folkeskole til gymnasium - januar 2004 Har arbejdet med Robolab givet et bedre samarbejde mellem matematiklærerne og fysiklærerne om den enkelte 1.gmatematikerklasse? Hvilken betydning har arbejdet med Robolab i 1.g haft for klassernes senere fysikforløb? Har det at Robolab-kasserne fandtes på skolen givet anledning til at andre klasser/lærere gik i gang med at bruge Robolab i undervisningen? Hvilket udbytte mener I at elever/lærere har haft af Robolab i undervisningen - udbytte som de ikke ellers ville have haft? Generelt har det at jeg også har deltaget i HOT-matematik gjort, at jeg har snakket meget med klassens fysiklærer, og at vi har snakket sammen om ordvalg Jeg har ikke haft nogen at samarbejde med Robolab med! Fire gange Ja JA, alle matklasser laver Robolab som projekt og introforløb Robolab har været medvirkende til, at eleverne får et mere positivt syn på fysik og får lyst til at eksperimentere Positiv oplevelse og betydning for klasserne. Har måske givet en mere legende tilgang til eksperimenter Robolab projektet har hjulpet på socialiseringen af klassen og givet træning i projektarbejde, fejlfinding, logisk tænkning etc. Godt med projekt der lykkes. Men tiden går fra pensum. Eleverne er blevet mere bevidste om rapportskrivning og andet skriftligt arbejde. Desuden har de lært at anvende vores IT-platform Netstudier til deres fælles projektarbejder. Allerede sidste år, blev jeg opmærksom på at der var klasser der arbejde med Robolab, og jeg har en fornemmelse af at der var flere der blev inspireret. Til næste år har vi planlagt at gennemføre et kort Robolabprojekt i introduktionsugen i alle matematikerklasser JA, alle har brugt det i hele perioden. Ja. Det gav anledning til at udvikle Robolab for sproglige. Ja, et par klasser har arbejdet med Robolab. Det er vigtigt for elevernes udbytte af, at lærerne før projektet selv har været på et kursus, hvor i hvert fald nogen af arbejdsformens problemer er blevet afdækket, og pædagogikken er blevet diskuteret. Det er med til at løfte elevernes abstraktionsniveau og giver dem en positiv indstilling til samarbejde Styrker logisk og kreativ tænkning. Elever: Træning i projektarbejde - kunne være opnået anderledes. Lærere: Erfaringer med konkurrenceaspekt i projekter. Det er hard-fun for eleverne. De har fået afprøvet projektarbejdets muligheder og problemerne ved at skulle kunne samarbejde og uddelegere arbejdsopgaver til hinanden. 8

9 Hvordan har det påvirket matematikundervisningen i 1.g at læreren har haft et samarbejde med en folkeskolelærer om enkelte forløb? Har den enkelte lærer lært noget (mere) om hvad der foregår på folkeskolens afsluttende trin? Hvordan har det påvirket begynderundervisningen i 1.g? Har deltagelsen i projektet gjort at flere elever har fået en bedre start i gymnasiet? Begrund. Det har gjort, at jeg har tænkt meget mere over ordvalg og hvordan jeg har startet de forskellige emner. Desuden har jeg fået et bedre indblik i, hvad det er for en viden folkeskoleelever kommer med når de starter i gymnasiet. Vi har fået bedre forståelse for de store forskelle i elevernes forudsætninger ved indgangen til 1g. Større forståelse for elevernes forkundskaber. Forståelse i folkeskolen for gymnasiets behov. Større bevidsthed om elevernes indgangsniveau I samarbejdet på tværs af skoleformer er det særligt lærernes samarbejde og samtaler, der har været frugtbare I betydelig grad. Det har været utrolig lærerigt at få et større indblik i, hvad der arbejdes med i folkeskolen, så der ikke kommer misforståelser mht., hvad man tror de har haft i folkeskolen Tre gange Ja og fra Ja til Meget. Jeg har haft et lidt andet udgangspunkt i visse emner, hvor jeg har brugt mere tid på at finde ud af på hvilket niveau eleverne var inden vi gik rigtigt i gang. Undervisningen er i højere grad blevet differentieret, og den er blevet mere konkret. Måske er vi blevet bedre til at kunne bruge det eleverne ved (?), vi ved mere om hvad de har lært. Der er brugt mere tid på introduktion og opsamling Vi har indført en række matematiske værktøjskasser, som et alternativ til den traditionelle matematikundervisning. Her har erfaringerne fra mat-nat-verdensklasse været af stor betydning. Det føler jeg! Det har i starten føltes som om at jeg brugte alt for lang tid på noget elementært, men jeg føler at det nu betyder, at andre ting går betydeligt stærkere, da jeg ved, hvad jeg hele tiden kan henvise til. Dette må betyde at det kommer lettere for eleverne! Ja ved differentieret undervisning, især i starten af 1g. Ved ikke. Vi tror at et godt og glædesfyldt projekt har hjulpet dem i overgangen, men vi kan i sagens natur ikke vide det. Ja, vi tager hele begynderundervisningen op til evaluering, så den kan blive så god og tidssvarende som muligt. 9

10 Har der i de deltagende klasser været tale om ændrede arbejdsformer? Hvilke? Agter skolen at fortsætte samarbejdet med partnerskolen efter projektets afslutning? Jeg har brugt meget tid på gruppearbejde og skriftligt arbejde, så eleverne har fået meget tid til at tænke og snakke sammen Ja. Mere gruppearbejde NEJ egentlig ikke, måske bedre samarbejde i klasserne Under projektet: Ja naturligvis. Efter projektet: Måske - flere strenge at spille på for lærerne Mere projektarbejde. Den pædagogiske ide bag hotfysikken med dens fokus på variable, har været meget inspirerende, og har været en hjælp ikke blot ved elevernes bearbejdning af robolabresultaterne, men i det hele taget.?? Ikke afgjort Det vil lærerne meget gerne, så vi håber, at der kan afsættes tid til det. Nej Ja, dette er et af flere brobygningsprojekter med lokale folkeskoler. Robolab og matematik Spørgeskema til fagudvalg på folkeskoler, der har deltaget i projekt B. Overgang fra folkeskole til gymnasium - januar 2004 Har arbejdet med Robolab givet et bedre samarbejde mellem matematiklærerne og fysiklærerne om den enkelte 9. klasse? Hvilken betydning har arbejdet med Robolab i 9. klasse haft for klassernes senere fysikforløb? Har det at Robolab-kasserne fandtes på skolen givet anledning til at andre klasser/lærere gik i gang med at bruge Robolab i undervisningen? Nej jeg var ene deltager i projektet, men der har været et godt samarbejde med andre matematiklærere på andre klassetrin. Nej jeg er eneste deltager i projektet. I de klasser, hvor der ikke var personsammenfald er samarbejdet øget. Ikke den store, men det har været rart at kunne relatere til nogle af de ting vi har arbejdet med. Specielt har arbejdsformen været gavnlig og udbytterig i henhold til samarbejde. Da klassen var oppe i fysik i december, kom det ikke med i dette års pensum. Ingen. I høj grad. Mange klasser som har arbejdet med Robolab, og der har været afholdt interne lærerkurser. Praktikanter har også arbejdet med Robolab. Det vil komme næste år. Det indgår ikke naturligt i undervisningen 10

11 Hvilket udbytte mener I at elever/lærere har haft af Robolab i undervisningen - udbytte som de ikke ellers ville have haft? Hvordan har det påvirket matematikundervisningen i 9. klasse, at læreren har haft et samarbejde med en gymnasielærer om enkelte forløb? Har den enkelte lærer lært noget (mere) om, hvad der foregår i gymnasiet? Har deltagelsen i projektet haft betydning for undervisningen i 9. klasse? Har der i de deltagende klasser været tale om ændrede arbejdsformer? Hvilke? Agter skolen at fortsætte samarbejdet med partnerskolen efter projektets afslutning? Stor kreativitet og virkelyst. Stor aktivitet og megen refleksion. Eleverne har opfattet det som ægte problemer. Samarbejde og projektlignende arbejde har været i højsædet. Stor selvstyring og selvdisciplin. Meget frirum. Der har i høj grad været tale om differentieret undervisning. Der har været arbejdet konkret med logbøger. Der bliver reflekteret over egen læring. Det har været med til at bygge bro mellem folkeskole og gymnasium. Gymnasielæreren har bl.a. oplevet en enorm spredning i det faglige niveau i folkeskolen. Jeg har fået yderligere fokus på, hvordan jeg kan differentiere undervisningen. Vi er blevet opmærksomme på, hvordan vi bruger sproget Absolut. Det har været bemærkelsesværdigt at opleve, at gymnasielærerne er teoretisk godt funderet - til gengæld er det erfaringen, at vi i folkeskolen er mere eksperimenterende i vores undervisning. Set i bakspejlet har der kun været tale om små dryp. Der er mere fokus på valg af begrebssprog Nej. Brug af Robolab har betydet ændrede arbejdsformer men det kræver også tilgængelige ressourcer i form af PC er og egnede lokaler?? 11

12 Den indledende gymnasieundervisning i fysik og matematik HOT-projektet Det er udviklingsprojektets mål at opnå, at eleverne hurtigt lærer at leve op til de krav om abstraktion, som er en forudsætning for at tilegne sig gymnasiets fagstof i fysik og matematik. Derved vil overgangen fra 9. klasse kunne lettes. I projektets første år har den indledende gymnasieundervisning i fysik været i fokus, og først senere er matematikundervisningen inddraget. Projektet, som er inspireret af det engelske såkaldte CASE projekt, har i de seneste år i Danmark været benævnt HOT, hvilket står for Højere Ordens Tænkning 9, 10, 11. Projektet har været gennemført i samarbejde med lektor P.V. Thomsen og især lektor Jens Holbech (Center for Naturfagenes Didaktik, Aarhus Universitet), som har stået for udvikling af materialer til opgaverne og for efteruddannelseskurser for lærerne. På grund af, at Jens Holbech har fået andre opgaver, har samarbejdet med Aarhus Universitet ikke kunnet fortsætte i det sidste skoleår. Imidlertid er det lykkedes at videreføre projektet på lidt mindre blus med lektor Peter Limkilde (Odsherred Gymnasium) som ankermand. Projektet skal give svar på spørgsmålet, om det er muligt at accelerere elevers kognitive udvikling gennem undervisningen i fysik og matematik. Ideen er, at eleverne gennem en række tilrettelagte opgaver, såvel praktiske som teoretiske, hurtigt opnår at lære at leve op til de krav om abstraktion, som de møder i gymnasiet. I projektets sidste år har lærerne i højere grad selv udviklet opgaver og undervisningsforløb frem for at overtage færdige opgaver. Hverken i indeværende skoleår eller i de tidligere år har der været gennemført en egentlig evaluering af elevernes udbytte, men en lille spørgeskemaundersøgelse blandt årets deltagende lærere viser, så langt man nu kan slutte af det ret spinkle grundlag, at HOT-projektet - uden at være en mirakelkur - fungerer godt. Lærerne vil også i fremtiden inddrage projektets ideer i deres undervisning, de vil gerne fortsat deltage i et netværk omkring projektets ideer, og de mener, at elevernes udbytte, specielt i starten, er stort. Nedenfor er gengivet konklusionen af lærernes svar på spørgsmålene fra spørgeskemaet samt nogle typiske citater. 9 Poul V. Thomsen og Jens Holbech: Bedre Tænkning gennem Fysikundervisning. Se (Publikationer ). 10 Leif Henriksen og Ejnar Hobolth: TAFAT Træning Af Folkeskoleelevers Abstrakte Tænkeevne. Se (Publikationer ). 11 Peter Limkilde: HOT (i matematik-fysik). Se (Publikationer 2004). 12

13 HOT matematik og fysik Spørgeskema til lærere på gymnasieskoler, der har deltaget i projekt B. Overgang fra folkeskole til gymnasium - januar 2004 Hvad er efter din opfattelse elevernes holdning til HOTideerne. Har eleverne været Nogle citater: Svaret er ja, men en vis træthed kan melde sig. interesseret i opgaverne? De er positive og Ja. Interessen klart størst i starten. Efter nogen tid vil de hellere have noget konkret. Flere siger, at de ikke lærer noget rigtig fysik på HOT. Ja, i mindre doser. Skeptiske i starten og bange for at den indledende prøve med pendulet skulle bruges til at bedømme dem, (og det var jo Hvilket udbytte (om noget) mener du, at eleverne har haft af HOT i undervisningen - udbytte som de ikke ellers ville have haft? Er det tiden værd efter din mening? Er der andre lærere i matematik og fysik på skolen, som har ladet sig inspirere af ideerne bag HOT i undervisningen? Har arbejdet med HOT haft mærkbar betydning for andre fag end matematik og fysik? Kan man allerede nu sige noget om, hvilken betydning arbejdet med HOT 1.g har for klassernes senere matematik/fysik forløb? også rigtigt). Det har været tiden værd, og den investerede tid kan give gevinst senere. Nogle citater: Der fokuseres mere på variabelkontrol o.l. end i lærebøger, men det kunne de dog naturligvis lære alligevel. Styrken ligger i at alle er med fra starten og kan finde ud af det, hvilket giver en mere blød indgang til fysik. Ja, har været tiden værd, man har kunnet gå hurtigere frem med andre dele af teorien. De er blevet bedre til at håndtere variable. Som ved andre forsøg bliver der taget noget fra et sted og givet noget et andet sted. Det har gennemgående bredt sig i faggruppen. Nogle citater: Ja der har været interesse. Vi har også så vidt muligt ladet det gå på skift og flere bruger det, selv om de ikke er direkte tilknyttet. Gradvist har alle lærere været med, stor og blivende interesse. Kan ikke besvares men betydningen har næppe været stor. Kan endnu ikke besvares. 13

14 Har du efter din egen opfattelse haft udbytte af at deltage i projektet? Herunder har du lært noget (mere) om hvordan elever i begynderundervisningen i matematik og fysik tænker, og hvad der er svært og let? Har arbejdet med HOT påvirket din øvrige undervisning? Hvordan har dit udbytte af de tre en dages kurser været. Er der noget, der er specielt godt, og der noget, du kunne have ønsket anderledes? Har du brugt det elektroniske netværk omkring HOT, og i bekræftende fald hvordan og med hvilket udbytte? Er du interesseret i evt. at deltage i et fremtidigt netværk omkring HOT? Agter du at inddrage ideerne omkring HOT i din fremtidige - undervisning? Her er alle positive. Nogle citater: Jeg mener, at jeg som lærer er mere fokuseret på elevernes tænkemåde. Set i forhold til de gange, hvor man er startet lige på og hårdt er der klar forskel. Her svarer alle ja: Nogle citater: Flere af ideerne brugt i naturfag. Ja, både bevidst og ubevidst. Har givet ideer til planlægning både i det daglige og eksperimentelt arbejde. Svarene er blandede, men gennemgående positive. Nogle citater: Tredje gang jeg er med, så det gav ikke så meget. 1. kursusdag var den bedste. Der kom ikke så meget nyt i de følgende dage. Inspirerende at være med på kurserne. Allerede inden 1. kursusdag burde der ha været en lektie Har ikke været brugt meget, både fordi man bruger kolleger på egen skole og p.g.a. manglende tid. Alle vil dog gerne med i et fremtidigt netværk. Citat: Lidt det er travl hverdag, men det er noget jeg vil vende tilbage til. Her svarer alle ja. Citat: Ja, men kun i den indledende undervisning. 14

Matematik og naturfag. verdensklasse

Matematik og naturfag. verdensklasse Projektgruppens sammenfatning af Evaluering af projektperioden 2002-2003 Matematik og naturfag i verdensklasse Learning Lab i Hovedstadsregionen Juni 2003 Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns

Læs mere

Matematik og naturfag i verdensklasse

Matematik og naturfag i verdensklasse Matematik og naturfag i verdensklasse Slutrapport 2-24 Oktober 24 Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Hovedstadens Udviklingsråd Projektgruppen Carl P.

Læs mere

1. november 2007 Carl P. Knudsen Deltagere! Region Hovedstaden " Allerød Gymnasium " Helsingør Gymnasium " Gl. Hellerup Gymnasium " Nærum Gymnasium " Rungsted Gymnasium " Rysensteen Gymnasium " Teknisk

Læs mere

Udviklingsprojekter 2009/2010

Udviklingsprojekter 2009/2010 5. maj 2009/CPK Udviklingsprojekter 2009/2010 I skoleåret 2009-2010 udbyder Danske Science Gymnasier fire udviklingsprojekter 1 : Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning Matematik, fysik og kemi

Læs mere

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels

Læs mere

Slutrapport til Region Hovedstaden

Slutrapport til Region Hovedstaden 14. februar 2013 Slutrapport til 1. Fakta om projektet Projektets navn: Bioteknologi i gymnasiet i Projektperiode: 1. januar 2009 til 31. december 2012 Projektets finansiering: Tilskud fra : 9,65 mio.

Læs mere

NATURVIDENSKAB OG MATEMATIK PÅ TVÆRS. Grundskole og gymnasium i samarbejde - ideer til handling i praksis. Torsdag den på Nærum Gymnasium

NATURVIDENSKAB OG MATEMATIK PÅ TVÆRS. Grundskole og gymnasium i samarbejde - ideer til handling i praksis. Torsdag den på Nærum Gymnasium NATURVIDENSKAB OG MATEMATIK PÅ TVÆRS Grundskole og gymnasium i samarbejde - ideer til handling i praksis Torsdag den 23.02.12 på Nærum Gymnasium Indhold Introduktion...3 Program...4 Workshops på Tværs...5

Læs mere

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Evaluering af GeoGebra og lektionsstudier Hedensted Kommune. Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

Matematik og naturfag. verdensklasse

Matematik og naturfag. verdensklasse Projektbeskrivelse Forsknings- og udviklingsprojektet Matematik og naturfag i verdensklasse II 2004-2006 Learning Lab i Hovedstadsregionen Februar 2004 Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen

Læs mere

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Matematikfagteam på Filstedvejens Skole: Målet for matematikfagteamet er at udvikle matematikfaget på skolen at skabe et forum, hvor

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Faglige overgange temaer og udfordringer

Faglige overgange temaer og udfordringer Faglige overgange temaer og udfordringer Startseminar for udviklingsprojekter om faglig overgang Silkeborg Gymnasium, 17. september 2013 Hvem er vi i forskergruppen? Aase B. Ebbensgaard Jens Christian

Læs mere

Matematik i marts. nu i april

Matematik i marts. nu i april Matematik i marts nu i april Dagens fødselar 2 127 1 1857 1876 Diofantiske ligninger En løsning for N>1: N = 24 og M = 70 François Édouard Anatole Lucas (4 April 1842 3 October 1891) 2, 1, 3, 4, 7, 11,

Læs mere

A - y - y. Allerød Gymnasium, sprogambassadør og talentudvikling med fokus på tysk. Projekttitel. Allerød Gymnasium. Medvirkende skoler/institutioner

A - y - y. Allerød Gymnasium, sprogambassadør og talentudvikling med fokus på tysk. Projekttitel. Allerød Gymnasium. Medvirkende skoler/institutioner A - y - y - Projekttitel Allerød Gymnasium, sprogambassadør og talentudvikling med fokus på tysk Medvirkende skoler/institutioner Allerød Gymnasium Projektnummer 129648 Projektperiode 12.8.2012 31.5.2013

Læs mere

Overgangen fra grundskole til gymnasium

Overgangen fra grundskole til gymnasium Overgangen fra grundskole til gymnasium Oplæg på konference om Faglig udvikling i Praksis Odense, Roskilde, Horsens November 2015 Lars Ulriksen www.ind.ku.dk Overgange kan være udfordrende Institut for

Læs mere

Matematik og naturfag. verdensklasse

Matematik og naturfag. verdensklasse Projektbeskrivelse Forsknings- og udviklingsprojektet Matematik og naturfag i verdensklasse Learning Lab i Hovedstadsregionen April 2000 Det fælles Erhvervsudviklingsprogram for Hovedstadsregionen Københavns

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Find metoden knæk IØ-koden

Find metoden knæk IØ-koden Find metoden knæk IØ-koden Gymnasiefremmede elever runde 3, 2012/2013 FOU projekt nr. 128986 Torben Jensen, ZBC Vordingborg Hanne V. Madsen, ZBC Næstved Baggrund Iflg. bekendtgørelsen, skal hhx-uddannelsen

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Kompetencemål for Matematik, klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber

Læs mere

Matematik og naturfag i verdensklasse II

Matematik og naturfag i verdensklasse II Matematik og naturfag i verdensklasse II Slutrapport 2004-2006 August 2006 Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Hovedstadens Udviklingsråd Projektgruppen

Læs mere

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Lærke Bang Jacobsen Institut for Naturfagenes Didaktik De deltagende skoler/universiteter N. Zahles Gymnasieskole (runde 2) Johannesskolen (runde

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Dyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus

Dyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus Dyr i bevægelse Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018 Naturhistorisk Museum Århus 2 Indhold Dyr i bevægelse...4 Udvikling og sammenhæng...5 Lige ind i fællesmål og de fire naturlige delkompetencer...5

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

Gymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem?

Gymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem? Gymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem? Afslutningskonference for FoU-projekt om gymnasiefremmede elever Høje-Taastrup Gymnasium 29. marts 2011 Aase Bitsch Ebbensgaard

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Det autentiske møde med naturvidenskab 2012-2013

Det autentiske møde med naturvidenskab 2012-2013 Allan Haurballe Madsen alhm@sdu.dk Det autentiske møde med naturvidenskab 2012-2013 Anvendelsesorientering i de naturvidenskabelige fag på de gymnasiale uddannelser Bagrund for projektet Regionens unge

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Branchetværgående. for undervisere på AMU lederuddannelse

Branchetværgående. for undervisere på AMU lederuddannelse Erfaringer fra Udviklingsprojektet BLUN Branchetværgående LærerUddannelse og Netværk for undervisere på AMU lederuddannelse Konference: Praksisbaseret viden og videnbaseret praksis 6. December 2010 Udviklingsprojektet

Læs mere

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Runde 2 /

Læs mere

Testplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik

Testplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik Testplan 2015-2016 Matematik 1 Testplan matematik: Handleplan Forord Matematik er lige så vigtigt som læsning 1 - På erhvervsskolerne fortæller elever, at de bliver hæmmet lige så meget af ikke at kunne

Læs mere

Skoleledelsernes første år med DASG

Skoleledelsernes første år med DASG Skoleledelsernes første år med DASG En erfaringsindsamling foretaget foråret 2007 af Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Ved Kjeld Bagger Laursen, Lene Møller Madsen og Christine

Læs mere

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Fagligt samspil og innovation. FIP 3 Odense d september Htx/hhx

Fagligt samspil og innovation. FIP 3 Odense d september Htx/hhx Fagligt samspil og innovation FIP 3 Odense d. 29.- 30. september Htx/hhx Hvem er vi? Anne Øhrstrøm Maybrit Christensen Vi er begge fra Knord i Lyngby Deltaget i Gymnasiet tænkt forfra Udviklet kurser for

Læs mere

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske

Læs mere

Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer

Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer Nyborg Gymnasium 15. maj 2013 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard Institut for Naturfagenes Didaktik Formål

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere

Skema til selvevaluering

Skema til selvevaluering Skema til selvevaluering EVALUERING AF UDVIKLINGSPROJEKTET Projekttitel Bevilling Ansøger Praksisnært pædagogisk kompetenceudviklings forløb -~~- oto - Formål Projektet som er et samarbejde mellem Aarhus

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning.

Helhedsorienteret undervisning. Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Spørgsmål ved afslutning af projekterne om anvendelsesorientering

Spørgsmål ved afslutning af projekterne om anvendelsesorientering Spørgsmål ved afslutning af projekterne om anvendelsesorientering Netværksprojekterne om anvendelsesorientering som afsluttes juni 2012 Navn og institution SDU, Det Naturvidenskabelige Fakultet. Projektleder

Læs mere

KOM IND - KOM UD - KOM I GANG. Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag

KOM IND - KOM UD - KOM I GANG. Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag KOM IND - KOM UD - KOM I GANG Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag SAMARBEJDSMODEL Periode Forløb Beskrivelse 1. uge (muligvis i foregående skoleår)

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Velkommen til! Dagtilbud & Skole. Outro/Intro-møde Pædagogen i skolen d. 14.1.2015

Velkommen til! Dagtilbud & Skole. Outro/Intro-møde Pædagogen i skolen d. 14.1.2015 Velkommen til! Kl. 9.00-10.00: Deltagere på hold 1 samt relevante ledere (deltagere på hold 2 er velkomne - men det er ikke et must!) Fælles indblik i hold 1's læringsudbytte, samt forventningsafstemning

Læs mere

Studiefællesskaber Midtfyns Gymnasium

Studiefællesskaber Midtfyns Gymnasium Studiefællesskaber Midtfyns Gymnasium 2012-2013 Organisering 2 MA-klasser, 3 matematiklærere Parallellagt studiemodul 1 gang hver 14. dag Grundforløbet Ca. 20 elever pr gruppe Inddelt på grundlag af kort

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2009-2012, studieretningsforløbet Linie: Økonomisk orienteret linie Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Finansiering C eller Statistik C På linien arbejdes

Læs mere

Evaluering af grundforløb Skoleåret 2010-2011

Evaluering af grundforløb Skoleåret 2010-2011 Evaluering af grundforløb Skoleåret 2010-2011 Indledning Klassernes evaluering af grundforløbet blev gennemført i januar-februar 2011. De er gennemført på følgende måde: Der var udarbejdet et evalueringsmateriale

Læs mere

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning

Skolens evaluering af den samlede undervisning Vejledning: Skolens evaluering af den samlede undervisning Det fremgår af lov om friskoler og private grundskoler 1.b og 1.c., at en fri grundskole regelmæssigt skal gennemføre en evaluering af skolens

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere

MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere 2007-1 MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere MONA udgives af Det

Læs mere

Udviklingsprojekter 2010/2011

Udviklingsprojekter 2010/2011 12. april 2010/CPK Udviklingsprojekter 2010/2011 I skoleåret 2010-2011 udbyder Danske Science Gymnasier seks udviklingsprojekter: IT i matematikundervisningen Dataopsamling og databehandling (D&D) Elektroniske

Læs mere

Projekt i TYSK AG - FS. Allerød Gymnasium og Folkeskolerne i Allerød

Projekt i TYSK AG - FS. Allerød Gymnasium og Folkeskolerne i Allerød Brobygning Projekt i TYSK AG - FS Allerød Gymnasium og Folkeskolerne i Allerød Hvorfor er brobygning så vigtig? sikre, at eleverne har de nødvendige, faglige kompetencer til det næste trin i uddannelsesforløbet

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 2 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 4 Fokusområder 5 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 5 Matematikken i førskolealderen 6 Matematikken

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Fremtidens naturfag i folkeskolen

Fremtidens naturfag i folkeskolen MONA 2006 1 109 Fremtidens naturfag i Undervisningsminister Bertel Haarder nedsatte pr. 1. november 2005 et udvalg med opgaven at udarbejde et oplæg til regeringens handlingsplan for naturfagene i. Udvalget

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Fremtidens Naturfaglige Lærere

Fremtidens Naturfaglige Lærere Efteruddannelse som bidrag til netværksudvikling blandt naturfagslærere i en kommune Tanker og erfaringer fra SDU s Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Claus Michelsen, Syddansk Universitet Institutleder,

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Programmering i folkeskolen

Programmering i folkeskolen Programmering i folkeskolen Danmark har et mål om at være et af verdens førende it-samfund, men virkeligheden er desværre en anden. Kun ganske få unge mennesker har en tilstrækkelig indsigt i den måde,

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Kreativitetskonsulentuddannelse

Kreativitetskonsulentuddannelse Kreativitetskonsulentuddannelse Valgfagspakke til Diplom i ledelse Har du brug for at kunne levere nyskabende resultater? Skal du kunne produktudvikle og stå i spidsen for processer, hvor forskellige menneskers

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen.

Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce samarbejde med mindst 40 erhvervsskoler

Læs mere

Skriftlighed i studieretningerne

Skriftlighed i studieretningerne Skriftlighed i studieretningerne Indholdsfortegnelse 1. Projektets formål 2. Projektets organisering 3. Projektets proces og produkter 4. Evaluering af projektet 5. Hovedresultater og erfaringer ift. projektet

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Udviklingscentret på EUC Sjælland

Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland skaber sammenhænge mellem den overordnede kvalitetsudvikling og udviklingen af pædagogisk praksis. Udviklingscentret understøtter løbende

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Hou Maritime Idrætsefterskole (HMI)

Hou Maritime Idrætsefterskole (HMI) 7. december 2008/sen Version 1.0 Hou Maritime Idrætsefterskole (HMI) Selvevaluering 2008 Fokus på individualisme, fællesskab og engagement 1. Indledning Selvevalueringen på HMI har de seneste år været

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

1. Tilbuds-beskrivelse

1. Tilbuds-beskrivelse Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte

Læs mere

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet, CPH Rasmus Ullerup 10.kl. UngdomsCenter, Vejle AGENDA Introduktion til projektet Didaktisk rammedesign

Læs mere

It i folkeskolens matematikundervisning

It i folkeskolens matematikundervisning It i folkeskolens matematikundervisning Læringskonsulenterne Kvalitetsudvikling baseret på data og viden, nationale test og LIS-systemet. Matematik Folkeskolens prøver Talblindhedsprojekt Matematik Ministeriel

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere