DEN EKSKLUDERENDE SPROGBRUG I DEN DANSKE INDVANDRERDEBAT En undersøgelse af debattens konsekvenser for unge efterkommere af indvandrere

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN EKSKLUDERENDE SPROGBRUG I DEN DANSKE INDVANDRERDEBAT En undersøgelse af debattens konsekvenser for unge efterkommere af indvandrere"

Transkript

1 DEN EKSKLUDERENDE SPROGBRUG I DEN DANSKE INDVANDRERDEBAT af Synopsis: SAMF Side 1 af 21

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING side 3-5 PROBLEMFORMULERING side 5 AFGRÆNSNING side 6-7 FORMÅL side 7 METODOLOGI OG TEORI side 7-11 PROJEKTETS UDFØRELSE side PERSPEKTIVERING side 12 KONTAKTER side LITTERATURLISTE side BILAG side Side 2 af 21

3 INDLEDNING Tonen i debatten har især siden midthalvfemserne udviklet sig i en stadig mere direkte og konfronterende stil. I forbindelse med Anders Behring Breiviks attentat i Norge blev der blandt andet sat fokus på dene tone, og mens flere opinionsdannere og politikere 1 gav udtryk for, at dette attentat ikke var en konsekvens af tonen i debatten, men blot en gal mands værk, mener jeg dog, at spørgsmålet om tonen i debatten er alt for betydningsfuldt til ikke at blive undersøgt mere indgående. Brug af sprogbrug, der stigmatiserer, diskriminerer og dermed også ekskluderer betyder en opgivelse af dialog. Kalder man f.eks. en indvandrer for en terrorrist, lukker man således af for en konstruktiv samtale. Hvis samtalen ikke længere eksisterer, forsvinder også muligheden for at løse konflikten 2. Samtidig har indvandrerdebatten har været en af de mest toneangivende i dansk politik. Den måde, nogen politikere eller offentlige opinionsdannere i landsdækkende nyhedsmedier omtaler indvandrere på, kan både karakteriseres som værende ekskluderende, stigmatiserende og polariserende. Danmark er frivilligt medlem af flere europæiske organisationer, hvis formål er at bekæmpe graden af fremmedfjendskhed og racisme 3 i medlemslandene. Af disse er Danmark blevet kritiseret for den måde hvorpå, landets befolkning og politikere har taget i mod de indvandrere, der er kommet til landet. I en landsrapport om Danmark fra 2000 forfattet af Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance skrives der for eksempel: ( ) Den politiske elite og andre offentlige meningsdannere, såsom medierne og de intellektuelle, har i visse tilfælde givet næring til frygt for og negative stereotyper af indvandrergrupper, hvorved de har medvirket til at skabe en generel holdning, hvor personer af udenlandsk herkomst opfattes som en trussel mod dansk økonomi, livsstil og værdier. ( ) ECRI mener, at en sådan udvikling er bekymrende og øjeblikkeligt bør imødegås 4. Rapporten blev modtaget med stor kritik, men er måske alligevel værd at kigge nærmere på, da der kan vise sig at være flere konsekvenser af stigmatisering end som så; både for dem, der bliver stigmatiseret og for landet. 1 Heriblandt Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard: 2 Konflikttrappen, se bilag 3 3 Her er der blandt andet tale om ECRI og EUMC. 2 European Commission against Racism and Intolerance, ECRI (2000): Anden rapport om Danmark. Side 3 af 21

4 Debatten karakteriseres således som præget af en sprogbrug, der ekskluderer hele befolkningsgrupper fra det fælles. Forfatterne til bogen Den generende forskel (1997), der undersøger danskernes dilemma i forhold til den stigende multikulturalisme, har vist, at bag den ekskluderende sprogbrug ligger en opfattelse af, at der mellem danskere og indvandrere er en kulturel uforenelighed 5. Det vil sige en idé om, at den danske kultur er så forskellig fra indvandrernes (oftest omtalt som den muslimske kultur), at disse to ikke kan forenes 6. Således kan en muslimsk kvindes tørklæde f.eks. opfattes som værende uforeneligt med demokratiske værdier. Debatten bliver derfor oftest en diskussion om, hvorvidt man kan have indvandrere i landet og om hvordan indvandrerne skal opføre sig for at få lov til at blive, nærmere end en diskussion om, hvordan samfundet skal tilrettelægges, for at der er plads til begge kulturer. På den måde kan man sige, at debatten bliver ekskluderende: fordi der i debatten implicit ligger et krav til indvandrerne om, at de skal ligne danskerne for at kunne være lige med danskerne og fordi man således ophøjer den vestlige kultur i forhold til for den muslimske Debattens sprogbrug er karakteriseret ved at være ligefrem og generaliserende. Retfærdiggjort med ytringsfriheden påkalder mange danskere lige fra civile til offentlige opinionsdannere samt politikere sig retten til at sige lige hvad man vil om de fremmede, muslimerne, indvandrerne, flygtningene, muhamedanerne og hvad man ellers kalder de mennesker, der er flyttet til Danmark. For eksempel sagde den daværende integrationsminister Bertel Haarder i 2003 om flygtninge: Flygtninge har svært ved at komme op om morgenen. De simulerer sygdom og får lægerne til at lave falske lægeerklæringer. De står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. De skal sættes til at flå mink. Til at arbejde med svin, det har de ikke noget imod. De skal tage det beskidte rutinemæssige arbejde. Intet arbejde er for dårligt. Man må forstå, at udlændinge ikke har de samme bremsemekanismer, som danskere har ( ) 7 At en udtalelse som denne kommer fra en folkevalgt politiker, en autoritær skikkelse eller en anden offentlig rollemodel kan være med til at legitimere, at man taler ilde om en hel befolkningsgruppe. 5 Hervik, Peter (1997): Den generende forskellighed side Ibid 5 7 Kock, Christian (2011): De Svarer Ikke side 153 Side 4 af 21

5 En udtalelse som Bertel Haarders er ikke enestående, og den kan bidrage til at sætte en gruppe mennesker i én bås, hvor der ikke er plads til at man kan adskille sig fra hinanden. Hans udtalelse er dermed meget stigmatiserende. Det resulterer i en eksklusion i samfundet, fordi en gruppe bliver kategoriseret på en bestemt måde, og fordi det sker i et medie, hvor man som den angrebne ikke får mulighed for at tage til genmæle. Den unge Omar, som bor i Blågårdskvarteret i København, siger for eksempel: Jeg er ikke accepteret som pakistaner i Pakistan og heller ikke som dansker i Danmark. Der er mange unge, der er i identitetskrise, fordi de har det på samme måde. Det er en del af virkeligheden, hvis man bor i et kvarter som det her (Blågårdskvarteret, red.). Man er ikke en del af noget som helst man er en del af samfundet på kanten. Og man skal hele tiden kæmpe for at vise omverdenen, at man kan være en værdifuld del af det land, hvor man er født og opvokset 8 Det er min hypotese, at ekskluderende sprogbrug har (forskellige) negative konsekvenser for de mennesker, der bliver ekskluderet. Man kunne forestille sig, at konsekvensen f.eks. kunne være en følelse af ikke at høre til eller en udvikling af apati over for samfundet. Derudover vil jeg mene, at en eksklusion af en befolkningsgruppe forstærker danskernes forestillede fællesskab 9 om sig selv som en homogen gruppe. Således sker der i eksklusionsprocessen også en inklusion, fordi der ved ekskluderingen af en gruppe sker en inklusion af en anden gruppe. Altså forstærkes sammenhængskraften i den danske befolkningsgruppe, men ser man på den danske befolkning som ét folk, vil dette være et splittet folk (med forstærket sammenhængskraft i de indbyrdes befolkningsgrupper). PROBLEMFORMULERING På baggrund af udviklingen i indvandrerdebatten vil jeg undersøge den ekskluderende sprogbrugs konsekvenser for unge efterkommere af indvandrere i Danmark. I enhver undersøgelse er der to variable: den uafhængige og den afhængige. 8 Soei, Aydin (2011): Vrede Unge Mænd side 95 9 Anderson, Benedict (1993): Forestillede Fællesskaber Side 5 af 21

6 Den uafhængige variabel er de fakta, man kender til. Den uafhængige variabel i min undersøgelse er det ekskluderende sprogbrug, som er dokumenteret i flere forskningsprojekter 10 Den afhængige variabel beskriver således det, man ikke ved altså det, man vil undersøge. Den afhængige variabel er i mit projekt således en undersøgelse af den ekskluderendes sprogbrugs konsekvenser for en bestemt gruppe. Jeg har i min undersøgelse valgt at kigge på unge efterkommere af indvandrere. Dette valg har jeg truffet fordi der i mediedækningen har været stort fokus på især andengenerationsindvandrere. En uofficiel undersøgelse fra 2001 viste, at ordet andengenerationsindvandrer 49 ud af 50 gange blev brugt i forbindelse med kriminalitet i medierne 11. Jeg har derfor valgt at fokusere på unge kvinder og mænd, som er efterkommere af indvandrere. Min begrundelse herfor er især, at de unge efterkommere er født og opvokset i Danmark og dette giver dem en helt anden placering i det danske samfund, end deres forældre har. Det skaber uundgåeligt nogle identitetskriser, hvis man føler sig ekskluderet på grund af sin baggrund i det land, hvor man er født og opvokset, da man således ikke rigtigt hører til nogle steder. Som Omar pointerer i indledningen ovenfor resulterer det i, at en del unge ikke føler sig accepteret i det land de bor i samt det land, deres forældre er flyttet eller flygtet fra. AFGRÆNSNING Jeg har i forbindelse med mit projekt truffet mange nødvendige valg, og jeg har således også valgt meget fra. Disse afgrænsninger er meget vigtige i forhold til at præcisere det emne, jeg har valgt at undersøge. Den første og måske vigtigste afgrænsning i min proces var at vælge mellem at fokusere på det sprogligt tekniske i den ekskluderende sprogbrug eller at fokusere på konsekvenserne af denne. Dette er således også et valg mellem fagområderne humaniora og samfundsvidenskab. Her faldt mit valg på samfundsvidenskab og fokus på konsekvenser af ekskluderende sprogbrug. Både på grund af, at min hovedsagelige interesse er for, hvordan sproget påvirker forskellige befolkningsgrupper, men også fordi jeg mener, at det er en problemstilling, der fortjener opmærksomhed. 10 Se f.eks. Hervik, Hussain, Kock. 11 Aidt, Mik; Hervik, Peter (2009): Det ekskluderende sprogbrug, Cultures Side 6 af 21

7 Min anden afgrænsning blev et valg af fokus på konsekvenser. Ekskluderende sprog kan, som nævnt i indledningen, have to forskellige konsekvenser. Den første konsekvens er, at den gruppe, der ekskluderer nogen ved hjælp af sproget, opbygger en stærkere fællesskabsfølelse eller sammenhængskraft inden for gruppen 12. Den anden konsekvens er, at de, som bliver ekskluderet, oplever en konsekvens. Man kan forestille sig, at denne konsekvens kan være en følelse af at blive diskrimineret, udelukket eller uretfærdigt behandlet. Det er ikke til diskussion, hvorvidt der er en konsekvens for den udelukkede gruppe spørgsmålet er bare hvilken. Jeg har valgt at se på konsekvensen for den udelukkede gruppe, da det for mig at se er den konsekvens af den ekskluderende sprogbrug, der er mest uundersøgt. Derudover har jeg afgrænset mit emne i forhold til valg af metode og teori. Disse afgrænsninger er konsekvenser af de andre afgrænsninger. F.eks. var det først min intention at benytte mig af diskursanalyse, da jeg ønskede at undersøge det sprogligt tekniske i det ekskluderende sprogbrug. Dette metodevalg er blevet erstattet med kvalitative interviews for at undersøge konsekvensen dybdegående. Ligeledes har fokus på den anden konsekvens betydet et fokus på teorier om anerkendelse og konflikter frem for om diskursanalyse og magtbrug i diskurser. FORMÅL Det primære formål med mit forskerspirerprojekt er oplysning. Jeg ønsker at belyse dette emne dybdegående, fordi jeg synes det er et emne, som der ikke er nok fokus på i den brede offentlighed. Mange offentlige ytringer retfærdiggøres med ytringsfriheden, og selv om tonen i debatten har været diskuteret, indser mange ikke, at ytringsfriheden kommer med ansvar og at ord kan skabe ligeså meget uro og forvolde ligeså meget skade, som handlinger kan. Projektet har altså stor relevans for vores samfund, og det er mit ønske, at projektet kan bruges som et relevant indspark i debatten om debatten. Således er anvendelsesperspektivet bredt, og det er mit ønske, at denne undersøgelse både vil kunne blive brugt politisk, psykologisk og til videre sociologisk forskning. METODOLOGI OG TEORI Metodologi Jeg vil besvare min problemformulering ved hjælp af kvalitative interviews med den gruppe, jeg har valgt. En stor del af arbejdet ligger således i at udvælge personer, som skal interviewes altså at 12 Ibid 5 Side 7 af 21

8 afgrænse, hvem det er, den ekskluderende sprogbrug går ud over. Således er min tilgang til emnet antropologisk, da jeg vil beskæftige mig med det enkelte menneske, og den måde det indgår i en kulturel sammenhæng. Det er min intention at lave både fokusgruppeinterviews samt solointerviews. Fokusgruppeinterviews er en metode, hvor data produceres via gruppeinteraktion om et emne, som er givet af lederen på forhånd 13. Fokusgruppeinterviews kan bidrage til en nuancering og fordybelse i forhold til det emne, man undersøger 14. Derudover har fokusgruppeinterviews en styrke i og med, at de interviewede uundgåeligt må forholde sig til hinandens holdninger. De fokusgruppeinterviews, jeg vil lave, vil som udgangspunkt have en varighed af 90 minutter og vil inkludere mellem fire og elleve deltagere. Jeg vil vælge at have en homogen gruppe til disse interviews, da det her handler om de unge indvandreres oplevelser derfor skal gruppen være sammensat af unge indvandrere af begge køn. Det er min intention at have fokusgruppeinterviews både med kvinder og mænd for sig samt med blandede køn. Jeg vil som udgangspunkt lave 3-4 fokusgruppeinterviews. Derudover vil jeg lave minimum 6 solointerviews med unge indvandrere. Her vil jeg også forsøge at have så stor kønsrepræsentativitet som muligt. Disse interviews vil fokusere på erfaringsopsamling og vil altså have funktion som livshistorieinterviews. Solointerviewene har dermed også deres styrke i og med, at de tillader fuldstændigt fokus på den interviewede. Jeg har bevidst valgt den kvalitative metode og vælger dermed dybde frem for repræsentativitet. Da projektet skal undersøge de konsekvenser, unge indvandrere oplever ved at blive ekskluderet sprogligt, vurderer jeg, at den kvalitative metode vil give det bedste indblik, da de kvalitative interviews tillader den interviewede at uddybe og forklare. Se bilag 1 for spørgsmålsforslag til fokusgruppe- samt solointerviews. Som interviewmetode vil jeg især fokusere på at tale om konkrete episoder og følelser og dermed undgå, at de interviewede selv forsøger at forklare, det de har oplevet Andersen, Ib (2006): Den skinbarlige virkelighed, Forlaget samfundslitteratur Side 8 af 21

9 Den danske mediedækning er karakteriseret ved at tale om indvandrerne frem for med dem. Flere undersøgelser viser således, at indvandrernes stemmer stort set er ikke-eksisterende i medierne, med mindre det handler om indvandring eller kriminalitet 15. Analysebureauet PMA har gennem undersøgelser af mediernes brug af kilder i 2005 konkluderet, at blot en halv procent af dem, der udtaler sig i de landsdækkende medier, har minoritetsbaggrund 16. Med dette in mente anser jeg det for meget vigtigt at skabe et forum, hvor der bliver lyttet til indvandrere og efterkommere af indvandrere. Jeg vil her være opmærksom på at følge etiske forholdsregler og sikre, at der eksisterer informeret samtykke. Der vil indgå omkring 30 unge med etnisk minoritetsbaggrund. Deres historier, episoder, erfaringer og diskussioner giver mig et solidt billede af konsekvenserne. Dermed stræber jeg efter et validt billede af den generation med etnisk minoritetsbaggrund. Jeg har kontakt til Islamisk-Kristent Studiecenter, som er indstillet på at hjælpe mig med at finde personer, der vil stille op til disse interviews. Derudover er det min intention at oprette kontakt til andre muslimske organisationer, som vil kunne hjælpe mig med at rekruttere interviewpersoner. Jeg vil benytte mig af den såkaldte snow ball metode, som betyder, at man rekrutterer folk via de folk, man allerede kender. Teori 17 Det er min intention at bruge forskellige sociologiske teorier 18 til at analysere det materiale, jeg får gennem de kvalitative interviews. Disse teorier vil jeg benytte til at sætte resultaterne fra interviewene ind i et større perspektiv. På den måde vil jeg altså forsøge at bruge de validerede, sociologiske teorier til at forklare de tendenser, der formodentlig vil fremgå af interviewene. Jeg vil bl.a. trække på nogle af den franske professor i lingvistik Julia Kristevas teorier om sproglig 15 Ibid 8, side Ibid 8, side Jeg har under min research stiftet bekendtskab med mange forskellige teorier. Mange af disse har dog i takt med min afgrænsning og de valg jeg har foretaget vist sig ikke at være nødvendige i forhold til mit videre arbejde med projektet. Disse har dog vist sig at være meget nyttige i forhold til min forståelse for emnet. Disse teorier gælder både teorier omkring diskursanalyse, kulturel kategorisering og kulturel forforståelse. 18 Jeg er opmærksom på, at der er visse forskelle mellem studierne antropologi og sociologi, og disse tager jeg hensyn til i mit teoretiske arbejde Side 9 af 21

10 eksklusion og anderledeshed 19. Derudover vil jeg bruge Claes de Vreeses tilgang til frame analaysis, som er en måde hvorpå man kan analysere diskurser. Det bør her bemærkes, at det er svært at forudse, præcist hvad interview-personerne vil fortælle og hvilke følelser, de vil give udtryk for. Derfor er det også svært at forudse hvilke teorier, der skal bruges til at analysere interview-resultaterne, og jeg vil på baggrund af dette kun opridse et par af de teorier, jeg formoder, at jeg vil komme til at arbejde med. I bogen Vrede unge mænd har forfatter og journalist Aydin Soei forsøgt at finde ud af, hvad der lå bag det, der senere blev kendt som Danmarkshistoriens værste indvandreroptøjer i I sin research har Soei interviewet mennesker, der er bosiddende i de områder, der er blevet karakteriseret som socialt svage og i særdeleshed indvandrere og efterkommere. En følelse, der er dominerende, er følelsen af ikke at blive anerkendt eller accepteret som en dansk borger i det danske samfund. Her benytter Soei den tyske sociolog Axel Honneths anerkendelsesteori. Jeg kunne forestille mig, at Honneths anerkendelsesteori 20 ligeledes kan være hjælpsom i mit arbejde med at analysere interview-resultaterne. Honneth ser anerkendelsen som et hovedsageligt supplement til kommunikation. Med Aydin Soeis ord systematiserer Axel Honneth anerkendelsens betydning for en positiv selvidentitet 21. Mens Honneth arbejder med normativ anerkendelsesteori på et makrosociologisk plan, arbejder Erving Goffman med teorier om stigmatisering i mikrosociologisk interaktion. Han definerer stigmatisering således: The process by which the reaction of others spoils normal identity 22 Den canadiske filosof Charles Taylor satte i 1992 anerkendelsesdebatten i gang med følgende citat: Non-recognition or misrecognition can inflict harm, can be a form of oppression, imprisoning someone in a false, distorted, and reduced mode of being Se bilag 2 for en kort gennemgang af Honneths 3 anerkendelsesformer. 21 Ibid 8, side Nettleton, Sarah (2006): The Sociology of Health and Fitness side Taylor, Charles et al. (1994) Multiculturalism: Examining The Politics of Recognition side 25 Side 10 af 21

11 Det er altså defineret, at manglende anerkendelse og stigmatisering har konsekvenser, og disse opfattelser er således grundpræmisser i denne undersøgelse. Jeg vil derudover benytte mig af konflikttrappen til at analysere den konflikt, som jeg mener, at indvandrerdiskurserne har forårsaget. Konflikttrappen anskueliggør de forskellige trin i en konflikt og er nyttig til at vurdere, hvor omfattende en konflikt er og hvad der kan gøres for at modvirke konflikten 24. PROJEKTETS UDFØRELSE Forløb: Tidsrammerne for projektets udførsel kommer meget an på, om projektet udføres samtidigt med uddannelse. I denne forløbsplan har jeg taget udgangspunkt i, at projektet skal udføres, når jeg er blevet student. Alle tidsangivelser er maksimum, så der er taget hensyn til eventuelle afvigelser i forhold til planen. Fase Forløb Location Tidsramme 1 Etablering af København 2 uger interview-kontakter og fokusgrupper 2 Solointerviews og København 3 uger gruppeinterviews 3 Renskrivning af Næstved 1 uge interview-resultater 4 Efterarbejde: research Næstved 3 uger og analyse af interviews 25 5 Opsamling af forskningsarbejde og endelig sammenfatning af forskningsmateriale 26 Næstved og København 3 uger Tidsramme i alt: 3 måneder Budget: 24 Se bilag 3 for en skitsering af konflikttrappen 25 Formentlig i samarbejde med en eller flere forskerkontakter 26 Ibid 15 Side 11 af 21

12 Alle beløb er maksimum-beløb, så der er taget hensyn til evt. afvigelser fra planen Udgiftspost Beløb Transport mellem Næstved og København 2000 kr. Diktafon 900 kr. 27 Bøger 2000 kr. Forplejning under interviews 1000 kr. Uforudsete udgifter 1000 kr. I alt: 6900 kr. PERSPEKTIVERING Det er min opfattelse, at dette forskerspirerprojekt er særdeles relevant, og at det er nødvendigt at skabe fokus på lige netop denne problemstilling. Udover at det er et emne, der er aktuelt og relevant i Danmark, er ekskluderende sprogbrug om etniske minoriteter ligeledes et problem i flere andre vestlige lande, heriblandt Sverige, Frankrig og USA. Det er vigtigt med fokus på sproget, netop fordi det er noget, som majoriteten anser for at være harmløst. Dette forskerspirerprojekt søger dog at sætte fokus på, at sproget er indflydelsesrigt, og at uhensynsmæssig brug af sproget har konsekvenser. Dette gør sig gældende ligegyldigt hvilket land, man befinder sig i, og den hensigtsmæssige brug af sproget er på mange måder blevet bagatelliseret i en demonstration af, at ytringsfriheden tillader os at sige, lige hvad vi vil. Et videre arbejde med projektet ville også kunne inddrage en undersøgelse af, hvordan den ekskluderende sprogbrug påvirker landets sammenhængskraft altså den sociale tillid eller den lim, der holder samfundet sammen. KONTAKTER Jeg har under projektet haft kontakt til to forskere. Først og fremmest er jeg blevet vejledt af Peter Hervik, som er professor på Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet. Hans forskningsområder er sociologi og sociale forhold, medieforskning samt diskurs og samfund 28. Derudover har jeg haft kontakt til Christian Kock, som er professor i retorik samt afdelingsleder for Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet. Hans primære 27 Diktafonens pris er fundet her 28 Side 12 af 21

13 forskningsområder er retorisk teori, retorikhistorie, receptionsæstetik, argumentation, politisk debat, tekstteori, skriftlig fremstilling samt skrivepædagogik 29. LITTERATURLISTE Bøger og artikler: Andersen, Ib (2006): Den skinbarlige virkelighed København: Forlaget samfundslitteratur Andersson, Benedict (2001): Forestillede fællesskaber København: Roskilde Universitetsforlag Berg, Clarissa; Hervik, Peter (2007): Muhammedkrisen En politisk magtkamp i dansk journalistik. København: AMID Working Paper Series 62/2007 Bernth, Susanne (2001): Alle taler men ingen hører København: Berlingske Tidende Center for Konfliktløsning (2000): Konflikttrappen København: Center for Konfliktløsning European Commission against Racism and Intolerance, ECRI (2000): Anden rapport om Danmark. Goffman, Erving (1963): Stigma: om afvigerens sociale identitet København: Samfundslitteratur Hervik, Peter (1999): Nyracisme: politisk og folkelig. Fra: Hervik, Peter; Bülow, Vibeke Söderhamn; Fadel, Ulla Holm; Johansen, Louise Victoria; Jørgensen, Rikke Egaa; Toft, Signe; Vestergaard, Gitte: Den Generende Forskellighed (side ). København: Hans Reitzels Forlag Hervik, Peter (2003): Det danske fjendebillede. Fra: Sheikh, Mona; Alev, Faith; Baig, Babar; Malik, Norman: Islam i bevægelse (side ). København: Akademisk Forlag Hervik, Peter (1999): Forskellighedens logik. Fra: Hervik, Peter; Bülow, Vibeke Söderhamn; Fadel, Ulla Holm; Johansen, Louise Victoria; Jørgensen, Rikke Egaa; Toft, 29 Side 13 af 21

14 Signe; Vestergaard, Gitte: Den Generende Forskellighed (side 15-50). København: Hans Reitzels Forlag Honneth, Axel (2003): Kampen Om Anerkendelse København: Hans Reitzels Forlag Hussain, Mustafa (2003): Diskurs om islam i medier og politik. Fra: Sheikh, Mona; Alev, Faith; Baig, Babar; Malik, Norman: Islam i bevægelse (side ). København: Akademisk Forlag Kock, Christian (2011): De Svarer Ikke (side 1-225). København: Gyldendal Nettleton, Sarah (2006). The Sociology of Health and Fitness. Cambridge, UK: Polity Press. Nørgaard, Britta (2005): Axel Honneth og en teori om anerkendelse København: Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 16, 2005 Soei, Aydin (2011): Vrede unge mænd København: Tiderne Skifter Stanton, George H. (1998): The 8 Stages of Genocide Washington: Genocide Watch Taylor, Charles et al. (1994): Multiculturalism: Examining The Politics of Recognition. Princeton: Princeton University Press. The European Monitoring Centre on Racism and Xenophobia, EUMC (2001): Årsberetning for 2011 sammendrag Toft, Signe (1999): A-manden, Amin og antropologen. Et essay om Jyllands-Postens fremstillinger om fremmede og om læsernes opfattelser af forskellighed. Fra: Hervik, Peter; Bülow, Vibeke Söderhamn; Fadel, Ulla Holm; Johansen, Louise Victoria; Jørgensen, Rikke Egaa; Toft, Signe; Vestergaard, Gitte: Den Generende Forskellighed (side 51-80). København: Hans Reitzels Forlag Side 14 af 21

15 de Vreese, C. H. (2003): Framing: Theory and typology i L. Lagerwerf, W. Spooren & L. Degand Determination of information and tenor in texts: Multidisciplinary approaches to discourse. Neerlandistiek Amster/Nodus Publikationen Münster. Online artikler samt benyttede internetsider: Hervik, Peter (2010): Der er et brunt land. Fagbladet.no Hervik, Peter; Aidt, Mik (2009): Det ekskluderende sprogbrug. Cultures nr. 1 august-september Fehler, Joachim Ohrt (2010): Introduktion til diskursanalyse og socialkonstruktivisme Christiansen, Rasmus Koberg et al.: Norman Fairclough og diskursanalyse Det danske riges grundlov Om den danske lovgivning mod diskrimination Infomedia til søgning af artikler Om fokusgruppeinterviews: Side 15 af 21

16 BILAG 1 SPØRGSMÅLSFORSLAG TIL KVALITATIVE INTERVIEWS NB! Dette er blot vejledende forslag, som skal uddybes undervejs i interviewene. Grundlæggende Navn? Alder? Bopæl? Etnisk oprindelse? SOLOINTERVIEWS Spørgsmål (ikke i kronologisk rækkefølge) Under hvilke omstændigheder kom dine forældre til Danmark? Hvilket land er du selv født i? Hvordan var det for dig at vokse op i Danmark? Hvordan er din tillid til medierne? Hvordan er din tillid til politikerne? Har du oplevet at føle dig uretfærdigt behandlet på grund af din oprindelse? Føler du dig dansk? Føler du, at Danmark er dit land? Føler du dig accepteret som en dansk medborger? Er der sket en ændring i din tillid til samfundet fra din barndom til nu? Er du blevet mødt af fordomme? Hvis ja, hvilke? Hvordan har du håndteret dem? Hvis du er blevet mødt af diskrimination, hvordan får den dig så til at føle? Synes du, at medierne fremstiller indvandrere og indvandrerproblemer realistisk/retfærdigt? Har du nogensinde følt dig angrebet af udtalelser fra politikere? Hvis ja, hvordan har du det så med det? Hvor vigtig er religion for dig? Er du selv religiøs? Hvor vigtig synes du religionen er ifølge medierne? Harmonerer disse to opfattelser, synes du? Side 16 af 21

17 FOKUSGRUPPEINTERVIEWS Hvilken holdning har I til medierne? Giver medierne et realistisk billede af indvandrersituationen? Føler I, at politikerne har jeres bedste i sinde? Hvordan er man dansk? Føler I jer danske? Føler I jer accepterede som danske medborgere? Hvor vigtig er religion for jer? Har I følt jer uretfærdigt behandlet i medierne/af politikere? Hvordan får det jer til at føle? Reagerer I på disse følelser? Hvordan? Side 17 af 21

18 BILAG 2 HONNETHS ANERKENDELSESTEORI Den tyske sociolog og filosof, professor ved Goethe Universitetet i Frankfurt Axel Honneth beskriver i sin bog Kamp om anerkendelse tre former for anerkendelse. Ligeledes beskriver han betydningen af anerkendelse for menneskets liv og udvikling, samt viser, hvorledes manglende anerkendelse slår igennem som en række bevidsthedsforstyrrelser hos mennesket. ( ) Honneth fokuserer dog eksplicit på, hvorledes anerkendelse og krænkelse er hinandens modsætning, et forhold, der ikke er betonet med samme eksplicitet hos Schibbye. Honneth beskriver anerkendelsens tre sfærer som bestående af: Anerkendelse i privatsfæren det at blive mødt med kærlighed med følelsesmæssig opmærksomhed. Anerkendelse i denne sfære vil resultere i udvikling og vedligeholdelse af selvtillid. Anerkendelse i den retslige sfære det at blive mødt som et autonomt og respekteret menneske. Anerkendelse i den retslige sfære vil resultere i oplevelsen af ligeværd. Anerkendelse i den solidariske sfære det at blive værdsat i det sociale fællesskab. At blive værdsat i det sociale fællesskab vil føre til at den enkelte kan føle sig værdifuld i fællesskabet. Kilde: Side 18 af 21

19 BILAG 3 - KONFLIKTTRAPPEN Der findes ikke to ens fingeraftryk, og ikke to ens konflikter. Det enkelte menneske, den enkelte kultur eller subkultur og den samfundsmæssige sammenhæng sætter sit præg på hver enkelt konflikt. Enhver konflikt er unik, uanset på hvilket plan eller i hvilken sammenhæng, den befinder sig. Det kan være i det enkelte menneske, mellem to personer, mellem grupper, lokalt, samfundsmæssigt eller internationalt. Alligevel lader det til, at der findes et mønster for destruktiv optrapning, en slags drejebog, som vi optræder efter, når vi farer vild og fortaber os i konflikten. Den synes at være næsten universel. At være bevidst om drejebogen, at kende til konflikters udviklingsforløb gør, at vi har mulighed for at overveje, om vi vil spille med i tragediens givne roller eller ej.konflikttrappen er den mest kendte model til forståelse af konflikter. Modellen er udviklet i Nordirland som et billede på, hvordan alle konflikter både dem mellem to mennesker, mellem grupper og mellem nationer udvikler sig, hvis ingen griber ind. Uoverensstemmelse, "vi vil ikke det samme" Her har vi den rene konflikt, hvor parterne er uenige om, hvordan de skal forholde sig eller handle. Når de bliver enige, er problemet løst og der er ingen konflikt. Men det kan ske, at der Side 19 af 21

20 kommer støj på linjen en af parterne kommer måske til at træde ved siden af den saglige konfliktløsning, og situationen udvikler sig. Vigtig grænse mellem uoverensstemmelse og personificering: Denne grænse er afgørende. Når den er passeret, kan den dårlige stemning og forvirringen hurtigt optrappes. Der sker ofte det, at den ene part begynder at bebrejde, true, fornærme el.lign., og den anden følger efter.det er især omkring denne grænse, at træningen i at nedtrappe konflikter nytter. Det er lige her, man kan overveje, hvordan man vil reagere på aggressionen og prøve at gøre det på en måde, som afspænder uden at man giver køb på sige mål.det er lige netop ved denne grænse, at den fatale (og normale) sammenblanding af sag og person sker. Man begynder at gå efter manden i stedet for efter bolden. Personificering, "det er hendes skyld" Nu er det ikke længere sagen, der er problemet, men den anden. Det er den andens skyld, og de negative følelser overfor den anden, som irritation, frygt og forvirring, begynder at ødelægge den indbyrdes kontakt. Vi bebrejder, angriber, forsvarer os, føler os forvirrede, angrebne og utilpasse. Vi mistænkeliggør hinandens hensigter og begynder at stemple den andens karakter. Problemet vokser, "det er ikke første gang, hun skejer ud" Det er nu, vi går i arkiverne og finder gamle sager og fortilfælde frem. Vi kommer i tanke om, at det ikke er første gang. Vi husker pludselig andre episoder og andre brist og fejl hos den anden. Gammel uret og gamle, uafsluttede konflikter dukker frem. Vigtig grænse mellem problemet vokser og samtale opgives : Det at opgive at tale sammen har konsekvenser, der er svære at overskue. Når samtalen er opgivet og kontakten er afbrudt, kan alt ske, for det er netop kontakten mellem parterne, der kan rette op på det dårlige forhold. At opretholde kontakten mellem to mennesker eller mellem større grupper i konflikt er en af de vigtigste konfliktløsende handlinger, man kan foretage. Uanset hvor besværligt og ubehageligt det kan være. Samtale opgives, det er umuligt at tale med hende De negative følelser indsnævrer tankebanerne. Vi kommunikerer upræcist, og begge parter forvrænger, hvad den anden siger. Man kan heller ikke holde ud at høre, hvad den anden siger. Efterhånden bliver det for ubehageligt at være sammen med den anden, og sproget slår tydeligvis ikke til. Vi har jo sagt det 117 gange - det nytter ikke! Vi begynder at undgå at tale med hinanden i stedet taler vi mere og mere om hinanden til andre. Vi kommunikerer med handling, undlader at hilse, gaber når den anden siger noget til et møde, undgår øjenkontakt, vender ryggen til, og det, der er værre. Vi søger forbundsfæller, danner partier. At tale om hinanden i stedet for med hinanden er et sikkert tegn på tilspidsning, men er det altid optrappende? Ikke nødvendigvis, det kommer an på hensigten, måden og resultatet. En samtale med en anden om konflikten kan være klargørende og åbnende, eller lukkende, stemplende og fordummende. At være den, der taler med et menneske om en krise, er en af de allervigtigste roller i konfliktarbejde og måske også den hyppigste. Fjendebilleder, der er noget galt med hende Side 20 af 21

21 Den oprindelige sag er nu gledet i baggrunden eller helt glemt. Tankerne om den anden part i konflikten er nu så unuancerede, at man ikke længere kan se noget positivt med ham, hende eller dem. I meget alvorlige konflikter, som f.eks. borgerkrige, sker der ofte en dehumanisering på dette trin. Modparten bliver fremstillet som primitive, vilde, onde, brutale, følelseskolde, fremmede, tyvagtige osv. og det kan bane vejen for grusomheder, der i alle andre forhold ligger langt på den anden side af, hvad parterne kan stå inde for. På dette trin er målet magt. Man vil have ret hele vejen igennem. Ikke noget med aftaler eller kompromiser med den anden part, det eneste, der har interesse, er en uforbeholden undskyldning, en indrømmelse, total overgivelse. Vi er blevet fundamentalister. Nu er vejen banet for: Åben fjentlighed Vi kan ikke længere se modstanderne som mennesker af samme slags som os, mennesker, som dybest set ønsker fred og rimelighed - mennesker som lider ved konflikten. Derfor kan vi skride til åbne, fjendtlige handlinger, fysisk og psykisk. Ved større konflikter mellem grupper er det nu ekstremister, der varetager kontakten. Deres opfattelse af fjenden har kun lidt med virkeligheden at gøre. Deres mål helliger midlerne. Moderate personer bliver udgrænset i begge lejre, fordi de stadig ser fjenden som mennesker, fordi de ønsker forhandling og prøver at se sagen fra begge sider. De bliver ofte set som forrædere, naive, upålidelige. Polarisering Nu kan parterne ikke længere være på samme sted. Det er skilsmissernes, fyringernes, opsigelsernes, flugtens og ghettodannelsernes tid. Man flygter eller jages væk. Det bedste der så kan ske er, at parterne ikke længere har kontakt, det værste at de fortsætter kampen på afstand. Et eksempel er dårligt håndterede skilsmisser, hvor forældrene bruger venner og børn som våben mod hinanden. Pointer Konflikttrappen er ikke en naturlov, men et grundmønster, som forekommer, og som er forudsigeligt, medmindre man vælger at handle anderledes. Mønstret kan genfindes på alle niveauer: Individuelt, gruppe- og samfundsmæssigt og internationalt. Men det foregår ikke i et lufttomt rum. Især større samfundsmæssige konflikter er underlagt den overordnede kamp om ressourcer og politisk magt.eskaleringen må desuden altid tænkes sammen med magt, retfærdighed, etik og menneskerettigheder.modellen forklarer ikke hvorfor og hvordan krige (direkte vold) og undertrykkelse (indirekte vold) opstår. Her er det nemlig andre faktorer, der er på spil. Erich Fromm udtrykker det således: Krige opstår ikke af menneskets destruktivitet, men er planlagt af ledere for at opnå bestemte formål. /kt Kilde: Konflikt og Kontakt / Kompendium Side 21 af 21

Hele livet får vi budskaber om hold op med at slås, vær nu sød, elsk hinanden o.s.v.

Hele livet får vi budskaber om hold op med at slås, vær nu sød, elsk hinanden o.s.v. 16 Ledelsesdimension 4: Ledelse indad Konflikthåndtering Tackle følelsesladede situationer assertivt Hele livet får vi budskaber om hold op med at slås, vær nu sød, elsk hinanden o.s.v. Konflikter er derfor

Læs mere

Dimensioner i en konflikt.

Dimensioner i en konflikt. Dimensioner i en konflikt. Kunsten at finde tyngdepunktet. 1. Instrumentelle konflikter: Om konkrete mål, midler, metoder, strukturer, procedurer. Håndtering: Problemløsning Ønsket resultat: Blive enige,

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Konflikthåndtering. Konflikthåndtering 17-08-2015. Vi fokuserer på basal konflikt-forståelse og på dialogredskaber i jeres arbejde som vejledere:

Konflikthåndtering. Konflikthåndtering 17-08-2015. Vi fokuserer på basal konflikt-forståelse og på dialogredskaber i jeres arbejde som vejledere: 1 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Konflikthåndtering 2 Konflikthåndtering

Læs mere

Konflikthåndtering. Vi fokuserer på basal konflikt-forståelse og på dialogredskaber i jeres arbejde som vejledere: Beboerne / pårørende.

Konflikthåndtering. Vi fokuserer på basal konflikt-forståelse og på dialogredskaber i jeres arbejde som vejledere: Beboerne / pårørende. Konflikthåndtering 1 2 Konflikthåndtering Vi fokuserer på basal konflikt-forståelse og på dialogredskaber i jeres arbejde som vejledere: Beboerne / pårørende Jer selv Jeres kolleger Jeres elever 3 Et kig

Læs mere

Løs arbejdspladsens konflikter og forebyg mobning! Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. AKON

Løs arbejdspladsens konflikter og forebyg mobning! Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. AKON Løs arbejdspladsens konflikter og forebyg mobning! Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. AKON Evidens for at tillidsbaseret og effektiv konflikthåndterende ledelse på arbejdspladsen forebygger mobning!

Læs mere

Noter om konflikttyper og konflikttrappen

Noter om konflikttyper og konflikttrappen Noter om konflikttyper og konflikttrappen Formål: Skabe et fundament for at arbejde med temaet ved at: Blive opmærksom på hvad en konflikt overhovedet er. Drøfte fordele ved konflikter Tale om konflikttyper

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Formålet med dagen. At styrke din evne til at håndtere forskellighed og uenighed, fx i relationen mellem dig som peermentor

Formålet med dagen. At styrke din evne til at håndtere forskellighed og uenighed, fx i relationen mellem dig som peermentor DAG 5 Konflikter Formålet med dagen At styrke din evne til at håndtere forskellighed og uenighed, fx i relationen mellem dig som peermentor og peer At gøre dig i stand til at nedtrappe konflikter Dagens

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET

Læs mere

Tro, omsorg og interkultur

Tro, omsorg og interkultur Tro, omsorg og interkultur ERFARINGER FRA SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Redigeret af Naveed Baig, Marianne Kastrup & Lissi Rasmussen Hans Reitzels Forlag Indhold Indledning 9 Interkultur 10 Social- og sundhedssektoren

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Maria Pedersen - kontakt med sindslidende i Hjemmeplejen marts 2015. Velkommen. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje. Dag 5.

Maria Pedersen - kontakt med sindslidende i Hjemmeplejen marts 2015. Velkommen. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje. Dag 5. Velkommen Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje Dag 5. Program Dag 5. Velkommen Hvad er anerkendelse Lineær og cirkulær kommunikation Aktiv lytning Frokost kropssprog Konflikter Ikke voldelig

Læs mere

Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør

Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør - De Identitære i Frankrig og Europa SAMFUNDSFAG: Se Vores Europas video med Jean-David: https://vimeo.com/231406586 Se Génération Identitaires krigserklæring,

Læs mere

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus?

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Lasse Lindekilde Adjunkt i sociologi præsen TATION Disposition 1. Undersøgelsens baggrund 2. Nationale og lokale

Læs mere

Alena Strelow, det danske mindretal i Sydslesvig

Alena Strelow, det danske mindretal i Sydslesvig 22. februar 2017 Kære Folketingspolitiker fra V, K, LA og DF Vi, Grænseforeningens Kulturmødeambassadører, har som de fleste andre, læst vedtagelsesteksten danskere bør ikke være i mindretal i boligområder

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Formål Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Når vi skilles, har I Hørt om grundlæggende vilkår for kommunikation Fået præsenteret forståelser af konflikt og håndtering af samme

Læs mere

Ledelsens Dag 2006. KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager

Ledelsens Dag 2006. KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager Ledelsens Dag 2006 KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager Intrapersonel Interpersonel Struktur Konflikthåndtering samarbejde eller kaos Enig Uenig Tillid Harmoni Statisk Dynamisk Mistillid

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

Konflikter. - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. www.crecea.

Konflikter. - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. www.crecea. Konflikter - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. Formål Viden om konflikter og mobning Redskaber, hvordan kan vi sætte dette

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Konflikter i voksenundervisning

Konflikter i voksenundervisning Konflikter i voksenundervisning Mobber de? - eller er det en reel saglig, faglig kritik? Når deltagere ikke vil deltage i det arbejde, du sætter dem til. Når en deltager eller en gruppe af deltagere stiller

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder Lektion 3 Bliv klar til dialog Dias 1/10 Bliv klar til dialog Formålet med denne lektion er at forstå at al konflikthåndtering handler om at gå i dialog at få indsigt i hvad der sker med os, når vi er

Læs mere

Den gode arbejdsplads

Den gode arbejdsplads Den gode arbejdsplads Danske Havne onsdag d. 16. januar 2013 Mads Lindholm, erhvervspsykolog, ph.d. Resten af dagen Hvad er psykisk arbejdsmiljø og hvorfor er det relevant? Fokus på sundhed Begreber til

Læs mere

Konflikter med kunder

Konflikter med kunder Konflikter med kunder BAR Transport og Engros Årskonference 2015 Torsdag d. 22. oktober 2015 Eva Thoft, eth@teamarbejdsliv.dk HVAD ER EN KONFLIKT? En uenighed, hvor en eller flere bliver følelsesmæssigt

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Konflikter findes alle vegne.

Konflikter findes alle vegne. Konflikter findes alle vegne. Konflikter er et livsvilkår. De er hverken gode eller dårlige. Men måden vi håndterer dem på, bestemmer om de er konstruktive eller destruktive. Det er som udgangspunkt ikke

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012

Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012 Konflikthåndtering Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012 Hvad er en konflikt? Uenighed Uoverensstemmelse Manglende forståelse Uvenskab Skænderi Fjendebilleder Had Krig Terror Hvad er en konflikt?

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2004)26 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI S GENERELLE HENSTILLING NR. 8 SAMTIDIG BEKÆMPELSE AF RACISME OG TERRORISME VEDTAGET D. 17. MARTS 2004

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj Køb bøgerne i dag Håndter konfliker V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

Bliv bedre til at håndtere konflikter og gør modspillere til medspillere

Bliv bedre til at håndtere konflikter og gør modspillere til medspillere Bliv bedre til at håndtere konflikter og gør modspillere til medspillere EnviNa 29. November 2016 v/ Julia Bjerre Hunt, Ingerfair ? Konfliktens anatomi: Hvad er en konflikt, hvorfor opstår de og hvilke

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Akademiet for talentfulde unge. Seminar K Samarbejde

Akademiet for talentfulde unge. Seminar K Samarbejde Akademiet for talentfulde unge Seminar K Samarbejde Dagen i overskrifter 16.00: Ankomst, velkomst og introduktion 16.20: Oplæg om psykologi og gruppedynamik v/ Michael Bager 17.20: Projektgruppearbejde

Læs mere

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke OM KERNEOPGAVEN OG SOCIAL KAPITAL 26. marts. 2014 Hanne V. Moltke PROGRAM Om social kapital hvad er det? Ledelsesopgaven i relation til kerneopgaven og at sætte retning Social kapital 3 dimensioner: I

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Modstand, involvering, facilitering. Faglige Forårsdage Tirsdag, d Keld Kunze

Modstand, involvering, facilitering. Faglige Forårsdage Tirsdag, d Keld Kunze Modstand, involvering, facilitering Faglige Forårsdage Tirsdag, d. 27.5.2014 Keld Kunze Aftaler for samvær Fortrolighed om personlige oplysninger Deltag men det er OK at sige pas Værdsættende fokus Ingen

Læs mere

12-10-2015 Trin 1 Psykologi og kommunikation / lof 2015

12-10-2015 Trin 1 Psykologi og kommunikation / lof 2015 12-10-2015 Trin 1 Psykologi og kommunikation / lof 2015 Faget Psykologi og kommunikation Trin 1 Skoleperiode 2: 22 lektioner Skoleperiode 3: 18 lektioner 12-10-2015 Lof / 2015 Emner og indhold Kultur Kommunikation

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Kommunikation og konflikthåndtering

Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Der kan indimellem opstå konflikter og svære situationer med krævende kunder eller andre eksterne personer som kommer om bord. Det

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til?

INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til? INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til? Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Motivation til forskningsprojekt I Motivation II Skarp debat om, hvem der hører til (og hvem der ikke hører

Læs mere

Ikkevoldsprincipper. Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter

Ikkevoldsprincipper. Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter Ikkevoldsprincipper Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter 1962 Ikkevoldsprincipper Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter 1962 Ikke-voldsprincipperne er

Læs mere

Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik

Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik Nils Holtug Centre for Advanced Migration Studies Afdeling for filosofi Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Dias 1 Hvilke etiske

Læs mere

Den sociale kontraktklinikkens

Den sociale kontraktklinikkens klinikkens fremtid! Tandlægeforeningens Årskursus 2012 Bella Center lørdag den 28. april 2012 v/ Jens, CBS Eksempler på cases Lægeklinikken med uenighed om udskrivning af medicin og grundsyn på patienter

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder Lektion 2 Konflikttrappen Dias 1/19? Hør om der er spørgsmål eller kommentarer. Konflikttrappen Formålet med denne lektion er at lære konflikttrappen at kende trin for trin at give indsigt i hvordan konflikter

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Min kulturelle rygsæk

Min kulturelle rygsæk 5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber Min kulturelle rygsæk Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække består af fire øvelser, der beskæftiger sig med kultur

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Kategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU

Kategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Kategorisering i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Mit forskningsprojekt Steder Retspsykiatrisk afdeling, SHH Almen psykiatrisk afdeling,

Læs mere

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Fællesskab. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 0 - Synopsis - Fællesskab - Vide - s1. 1 Fællesskabsdiagrammer

Fællesskab. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 0 - Synopsis - Fællesskab - Vide - s1. 1 Fællesskabsdiagrammer 0 - Synopsis - - Vide - s1 Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? I denne kategori har vi fokus på fællesskaber. Øvelsesforløbene er delt op i to emner: 1) Hvad ved en aktiv medborger om fællesskaber?

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Formålet med temaet er at give eleverne en forståelse for, hvad en konflikt er, og hvordan de kan løse den. Med temaet vil vi opnå, at konflikter ikke bare

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde del 3

Kommunikation og forældresamarbejde del 3 Kommunikation og forældresamarbejde del 3 Fokus Praktisk: Resten af forløbet tider og datoer Opsamling fra Bennediktes oplæg i weekenden Mine tanker om i dag: Perspektivering eller fortsat ACT fokus? Forhandling

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

Etiske retningslinjer

Etiske retningslinjer Etiske retningslinjer Generelle etiske retningslinjer Studerende på sociologiuddannelsen er underkastet de retningslinjer, der gælder for god forskningsetik inden for samfundsvidenskaberne. Et sæt af generelle

Læs mere

Konflikter og mægling

Konflikter og mægling Konflikter og mægling Der er bare nogle mennesker, der er besværlige Vi kommer aldrig på talefod igen Det nytter ikke at tale om det Konflikter hører med til livet, og vi møder dem alle vegne. Mange gange

Læs mere

Etnohomoerne på spring og på vej

Etnohomoerne på spring og på vej Etnohomoerne på spring og på vej Det kan godt være hårdt at være både homoseksuel og etnisk minoritet. Men etnohomoerne vil ikke have medlidenhed. De vil bare have plads til at være sig selv. Af Marianne

Læs mere

Sexchikane trives i byrådene Kommunen. Sexchikane trives i byrådene

Sexchikane trives i byrådene Kommunen. Sexchikane trives i byrådene Side 1 af 12 Abonnement / Kontakt Chikane Sexchikane trives i byrådene 5. maj 2017 En rundspørge blandt nyvalgte byrådsmedlemmer ved KV13 viser, at otte procent af kvinderne har været udsat for sexchikane.

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Forord. Pædagogisk arbejde med tosprogede børn 7

Forord. Pædagogisk arbejde med tosprogede børn 7 En ny pædagoguddannelse trådte i kraft i august 2007, og de første erfaringer med den er ved at blive gjort. Det betyder blandt andet, at fagene pædagogik og dansk styrkes, at der lægges op til en vis

Læs mere

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Midler/program: Kommunikation Hvordan bidrager jeg til kommunikationen Assertiv kommunikation Konflikthåndtering Konfliktløs et spil om konflikter Kommunikation Tal

Læs mere