DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020"

Transkript

1 DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno

2 Peter Kragelund Penge til udvikling Efter mange år præget af uopfyldte løfter om øget finansiering af udvikling, så det indtil for nyligt ud til, at flere midler blev tilvejebragt. Således voksede strømmen af bistand, investeringer og remitter, indtil finanskrisen satte ind i efteråret En sådan vækst er dog også absolut nødvendig, hvis FNs 2015-målene skal nås. Til dato har de etablerede donorer (organiseret i OECDs Development Assistance Committee (DAC)) ikke leveret varen: Om end donorerne flere gange har lovet guld og grønne skove, f.eks. i forbindelse med Monterrey konferencen i 2002, G8 mødet i Gleneagles in 2005 og FNs Millenium +5 konferencer i 2005, er der i dag et langt større ressourcehul, der skal finansieres for at nå 2015-målene, end da man første gang satte tal på, hvor store overførslerne skulle være. Således regner OECD (2008, 4) i dag med, at de etablerede donorer skal finde yderligere USD 34 mia. på deres bistandsbudgetter, hvis delmålene for 2010 skal nås. Samtidig er det værd at bemærke, at de toneangivende donorer i det seneste stort opslåede internationale møde om udvikling opfølgningskonferencen om finansiering for udvikling i Doha i slutningen af november 2008 dels påpeger de negative konsekvenser af finanskrisen i form af begrænsede investeringer og stramme kreditmarkeder for udviklingslandene, dels fremhæver vigtigheden af bistand for at minimere skaderne (United Nations 2008). Derfor er det endog meget bekymrende, at OECD har udtrykt frygt for, at organisationens medlemmer vil bruge den globale finansielle krise som anledning til at skære i bistanden. Således foreslog generalsekretærerne for hhv. OECD og DAC for nyligt, at donorlandene skulle underskrive et bistandsløfte for at undgå at finanskrisen skal udvikle sig til en bistandskrise. Der er altså fare for, at bistanden vil mindskes på kort sigt, og dermed reelt risiko for, at bistanden alene ikke vil kunne finansiere opnåelsen af 2015-målene. Derfor er det yderst vigtigt at afdække, hvilke andre udviklingsfinansieringsmuligheder der findes. Denne artikel fokuserer på innovative finansieringsformer. Den ridser kort de vigtigste op, analyserer deres potentiale og diskuterer mulighederne for, at de bliver realiseret især i lyset af den globale finanskrise. DEN NY VERDEN 2008:3 Penge til udvikling 77

3 78 DEN NY VERDEN 2008:3 Peter Kragelund

4 Finansiering af udvikling ikke blot en moralsk forpligtigelse Udviklingsbistand er længe blevet set som en moralsk forpligtigelse til at hjælpe folk i nød. Om end dette til stadighed er gældende, er der i dag kommet en ny dimension til argumenterne om bistand. Bistand bliver i stigende omfang også anset som en offentlig investering i at mindske ulighed for dermed at sikre fred og stabilitet, bekæmpe terrorisme, skabe nye markeder etc. Dette har ikke kun betydning for indholdet og udformningen af bistand, men også for finansieringen af denne. Således er udviklingsarbejdet gået fra at være hovedsageligt et anliggende for stater og NGOer til at være præget af en meget bred skare af aktører. Konsekvensen er, at tankegodset fra især den private sektor, som mange nye aktører udspringer fra, er blevet overført til udviklingsarbejdet, hvilket har sat fokus på nye investeringskilder såvel som på effektiviteten af arbejdet, især på nye metoder til at kanalisere penge på (Kaul & Conceição 2006). Innovativ finansiering dækker over et bredt felt af initiativer, der er kendetegnet dels ved at fokusere kraftigt på offentlige/private partnerskaber, dels ved at de enten ikke er blevet implementeret eller først for nylig er blevet introduceret. Tabel 1 nedenfor opridser nogle af de vigtigste initiativer, men er på ingen måde udtømmende. Blandt andre forslag til innovativ finansiering findes: remitter, skatter på valutatransaktioner, på kulstofudledning, på våbenhandel, på internettet f.eks. en bit-skat, parkeringsafgifter på satellitter, gebyrer på fiskeri i internationale farvande. 1 Advanced Market Commitments Forskning og udvikling (R&D) i sundhedssektoren varetages nogenlunde ligeligt mellem den offentlige og den private sektor, men ud af den private sektors bidrag bruges kun ca. 5% på sygdomme, der relaterer sig til udviklingslande (Berndt et al. 2007). Det forhold vil AMC gøre op med ved at skabe incitament for den private sektor til at investere i R&D i vacciner til sygdomme, der hovedsageligt findes i udviklingslande. Det drejer sig i første omgang om malaria, tuberkulose, og hiv/aids. AMC er kort fortalt en forsikring sponsoreret af donorer, private organisationer eller privatpersoner, der giver farmaceutiske virksomheder garantier om køb af nye produkter til en i forvejen fastsat pris. AMC betaler således for R&D gennem køb af produkterne i introduktionsfasen. Herefter skal virksomhederne stille produkterne til rådighed til en lavere pris, som udviklingslandene kan betale. Udviklingslandene forpligter sig ligeledes til at købe produkterne. DEN NY VERDEN 2008:3 Penge til udvikling 79

5 DEN NY VERDEN 2008:3 Peter Kragelund 80 Den største fordel ved dette forslag ligger i selve ideen, nemlig at man ved hjælp af garantier kan bringe den private sektor i spil i forhold til R&D i tropesygdomme. Herudover ser det ud til, at AMC er politisk mulig: G7-landene bekræftede i december 2005 deres interesse i AMC; Gordon Brown har meldt ud, at Storbritannien er villig til at indgå i såvel en AMC for malaria som for hiv/aids; og ved G8 mødet i St. Petersburg i juli 2006 sagde flere lande, at de var interesseret i AMC. Dette udmøntede sig så i april 2009 i en godkendelse fra Verdensbanken af en finansiel platform (finansieret af Italien, UK, Canada, Rusland, Norge og Bill og Melinda Gates Fonden) der sikrer USD 1,5 mia. til AMC. Det er dog uklart, hvordan AMC påvirker og måske udkonkurrerer anden forskning. Det er også vigtigt at holde sig for øje, at denne type forskningsstøtte bedst egner sig til at forbedre eksisterende teknologier, mens radikalt nye teknologier og metoder oftest opstår på baggrund af offentligt støttet grundforskning tit i helt andre forskningsområder. Herudover er det essentielt, at det er muligt at identificere ønskværdige vacciner/teknologier, at vurdere deres nytteværdi, at belønne udviklere på en troværdig måde og at identificere donorer, der er villige til at betale for teknologierne. Filantrokapitalisme Om end private donationer i mange afskygninger har været kendt længe 2, er der kommet et nyt barn til. Michael Edwards (2008) kalder dette barn for filantrokapitalisme, dvs. en form for filantropi, der er kendetegnet ved meget store pengesummer, ved at anvende metoder fra erhvervslivet til at løse udviklingsproblemer og ved at fokusere på teknisk observerbare forandringer. Blandt de kendteste filantrokapitalister er de private fonde skabt af de såkaldt super-rige såsom Bill & Melinda Gates fond og Gordon & Betty Moore fonden, men også private virksomheder (især i medicinalindustrien), og mikrokreditinitiativer er at finde i denne gruppe. Fondene har fået meget opmærksomhed, fordi de i så udpræget grad har brugt udviklingsarenaen til at blive kendte. Fondene kan ikke sidestilles med traditionel bistand. For det første er deres udviklingsaktiviteter begrænset af de oprindelige grundlæggeres ønsker. Herudover har fondene et ønske om at blive set og gøre en mærkbar forskel med en begrænset mængde midler. Det betyder dels, at interventionerne ofte har en kort tidshorisont, dels at interventionen defineres så afgrænset, at den med stor sandsynlighed kan løses, selv om kun én fond agerer (Micklewright & Wright 2005). Filantrokapitalister bruger erfaringer fra den private sektor. Det betyder, at de fokuserer på effektivitet, synlighed, ansvarlighed og individuel feedback i arbejdet. Det er de traditionelle institutioner, såsom NGOer og bi- og multilaterale donorer, ikke gearet til. Fondene søger derfor

6 ofte nye veje for at få opfyldt disse krav. Den vigtigste nye vej i denne henseende er de såkaldt vertikale fonde, der dels er karakteriseret ved at have forskellige interessenter såvel fra den offentlige som fra den private sektor, dels ved at fokusere på et meget specifikt problem et globalt (teknisk) problem, der med stor sandsynlighed kan løses, blot midlerne er store nok. Med andre ord et problem, som tiltrækker filantrokapitalisterne, fordi de derigennem kan gøre en mærkbar forskel, hvorigennem de bliver set og markedsfører deres eget navn globalt. Globalt lotteri Forslaget om et globalt lotteri til finansiering af udvikling er på ingen måde nyt. Det har cirkuleret i knap 40 år. Grunden er ganske simpel: Knap 180 offentlige lotterier solgte i 2001 for USD 126 mia. med en bruttoprofit på USD 62 mia. Disse midler bruges af centrale såvel som decentrale regeringer verden over til at finansiere dele af deres udgifter (Addison & Chowdhury 2003). Nu er forslaget så dukket op igen. Argumentet er, at markedet for lotterier er voksende, og at et globalt lotteri, der begunstiger udvikling, med stor sandsynlighed vil kunne tiltrække nye kunder, som normalt ikke spiller. Herudover har det den fordel, at et globalt lotteri kan være med til at sætte udviklingsproblemer på dagsordenen. Der eksisterer forskellige versioner af forslaget: En bygger på allerede eksisterende nationale lotterier, der i givet fald skal udvides med en global version; en anden kræver etablering af et lotteri, der er født globalt; en tredje er at lade international udvikling være én blandt mange modtagere af overskuddet fra nationale lotterier; en fjerde er at lade lotterier fra Syd blive solgt i Nord; og en femte er at lade en gruppe lande fra Syd etablere et globalt udviklingslotteri. Fælles for forslagene er, at de stiller krav til dannelsen af en international regulativ ramme til at kanalisere penge fra de nationale salgssteder til det globale lotteri. Herudover stiller forslagene krav til nationalt lobbyarbejde: Et globalt lotteri vil komme til at konkurrere direkte med allerede eksisterende nationale lotterier. Denne modstand minimeres, hvis hele (eller dele af) overskuddet fra et globalt lotteri går til at finansiere goder, der anses for at være af national interesse, og det kunne være globale offentlige goder som f.eks. en stabilisering af klimaændringerne. Ud over eventuelle konflikter med nationale interesser er problemerne med forslaget om et globalt lotteri knyttet til finansieringen og etikken. Lavindkomstgrupper bruger generelt en langt større del af deres indkomst på spil end grupper med højere indkomster. Finansieringen af offentlige goder gennem spil er derfor regressiv. Herudover bliver lotteri og spil i det hele taget ofte anset for uetisk, fordi mange spillere udvikler en afhængighed. DEN NY VERDEN 2008:3 Penge til udvikling 81

7 DEN NY VERDEN 2008:3 Peter Kragelund 82 Låntagning i fremtidig udviklingsbistand Blandt de mest omdiskuterede innovative finansieringsformer de seneste år er International Finance Facility, IFF. IFF-ideen går grundlæggende ud på, at donorerne fortsætter med at betale bidrag som hidtil, hvorefter IFF bruger disse bidrag til at låne ekstra midler. IFF er således et finansielt mellemled, der skal såvel optage som servicere lån for donorregeringer. Den bagvedliggende præmis er, at det internationale kapitalmarked kan mobilisere ressourcer langt hurtigere, end donorernes bistandsbudgetter øges (Moore & Hulme 2004). Ideen er, at donorerne skal binde sig til at give bistand over en periode på minimum 30 år. I den første halvdel af denne periode bliver pengene (samt garantien om flere penge) brugt til at låne penge til en fordelagtig rente, således at modtagerlandene kan få en stor sum penge på én gang. I den sidste halvdel bliver pengene til gengæld brugt til at tilbagebetale IFFs lån. IFF har en række indbyggede fordele: Den genererer de nødvendige ekstra midler til at opnå 2015-målene, skaber forudsigelighed og stabilitet i bistanden, og fastholder donorernes tilsagn om flere bistandsmidler. Slutteligt er det ikke nødvendigt, at alle regeringer accepterer IFF, men blot nogle. Forslaget er dog også forbundet med nogle ulemper: Gennemførelsen af dette forslag vil medføre et skarpt fald i overførsler efter 2015, da donorernes ydelser herefter vil gå til at tilbagebetale lånene og ikke til nye interventioner. Herudover er forslaget politisk usandsynligt. Bortset fra Storbritannien, Frankrig og Italien har alle andre donorer undladt at bakke op om IFF, fordi forslaget stiller krav om et rullende 15-års bindende tilsagn. Forslaget bliver dog anset som spændende, fordi det har potentiale til både at skaffe de nødvendige midler som til at løse andre problemer ved finansiering af udvikling. Den største hage er dog donorernes frygt for at binde sig i minimum 30 år frem. Om end det derfor er usandsynligt, at IFF bliver søsat i fuldt omfang, bringer det en lang række forslag med sig. Blandt disse forslag er International Finance Facility for Immunization (IFFIm), der beror på samme princip som IFF, men er begrænset til vacciner i udviklingslande. Formålet med IFFIm er at skaffe kapital til et omfattende vaccineprogram her og nu, så 5 millioner børn undgår at dø inden IFFIm er således den første realisering af IFF-tanken. I modsætning til IFF har IFFIm en langt bredere tilslutningskreds, men i lighed med IFF mangler initiativet tilslutning fra de helt store aktører. Millenium Challenge Account Den amerikanske regerings Millenium Challenge Account, MCA er i princippet en fond med såvel offentlige som private midler. Den finansierer interventioner i lande, der opfylder en række kriterier for god regeringsførelse. Disse kriterier dækker f.eks. bekæmpelse af korruption, ansvarlighed og omfattende politiske rettigheder, sundhed, uddannelse samt økonomisk liberalisering.

8 At opstille krav til modtagerlandene er ikke noget nyt: Økonomiske og politiske betingelser har været centrale dele af de etablerede donorers bistand i knap 30 år. Alligevel er der to faktorer, der adskiller MCA fra anden bistand: MCA baserer sig på allerede foretagne reformer i modsætning til anden bistand, der allokerer midler på baggrund af modtagerlandenes løfter om reformer i fremtiden. MCA er altså belønningsbaseret ikke betingelsesbaseret bistand. Ideen er at skabe en såkaldt MCA effekt, dvs. et incitament for andre regeringer til at foretage reformer for dermed at kunne opnå ekstra overførsler (Lancaster 2008). Herudover bruger MCA kriterier, der er offentligt tilgængelige ved udvælgelsen af modtagerlande dette står i dyb kontrast til andre interventioner 3. MCA fokuserer eksplicit på såvel lokalt ejerskab som på fleksibilitet i brugen af bistandspengene. Hvis et modtagerland scorer højt nok på MCAs kriterier, kan det ansøge om bistand. Det foregår ved, at modtagerregeringen selv (ud fra retningslinjer udstukket af MCA) designer en intervention og ansøger om finansieringen af denne. Der er dog krav om, at regeringen skal indgå i offentlige/private partnerskaber, og at interventionen skal forholde sig aktivt til det nationale fattigdomsstrategipapir. Disse interventioner tager ikke hensyn til andre donorers interventioner. Valutafondens specielle trækningsrettigheder Meget forenklet er Special Drawing Rights, SDR omkostningsfrie midler, som Valutafonden (IMF) kan udstede til specifikke formål ved at kreditere de enkelte medlemslandes konti. Oprindeligt havde systemet til formål at mindske usikkerheden ved mangel på valutareserver ved at bakke medlemmernes faste valutakurser op gennem tildeling af SDR til medlemmerne proportionelt i forhold til deres IMF-kvote ved aftalens ikrafttræden i IMF har kun to gange benyttet muligheden for at allokere SDR-midler. Det skyldes Bretton Woods systemets sammenbrud, der betød, at fastkurspolitikken blev afløst af flydende valutakurser, som mindskede behovet for ekstra reserver for de rige lande i IMF. De fattige lande har dog stadig brug for reserver, men nye runder af SDR er ikke blevet gennemført, fordi de rige lande, der har størst kvoter og dermed effektivt veto i IMF til dato ikke har haft brug for SDR (Aryeetey 2005). Nu er SDR igen kommet på dagsordenen. Det skyldes for det første erkendelsen af, at det er dyrt for udviklingslandene at besidde reserver. Reserver kan ikke bruges til andre formål. Penge til hjemlig udvikling skal derfor skaffes andetsteds fra: enten gennem dyre lån eller gennem bistand. SDR kunne frigive disse midler til udviklingsformål. For det andet er der kommet øget fokus på globale offentlige goder. Således kan rige lande, der ikke har brug for reserver, bruge deres andel af SDR på globale offentlige goder. DEN NY VERDEN 2008:3 Penge til udvikling 83

9 DEN NY VERDEN 2008:3 Peter Kragelund 84 Det er stadig uvist i hvor høj grad begge mål kan nås. I begyndelsen af april 2009 autoriserede G20-landene IMF til at udstede SDR til en værdi af USD 250 mia. for at mindske de negative konsekvenser af den finansielle krise. Uheldigvis gjorde man ikke noget ved fordelingen af disse midler. Derfor går 70 procent (USD 170 mia.) til de allerrigeste lande i verden og kun meget lidt til de allerfattigste (The Economist, 2009). Valutatransaktionsskat Når man diskuterer penge til udvikling, er det svært at undgå at se på valutatransaktionsskatten. Denne skat er på ingen måde ny. I sin nuværende form daterer den tilbage til James Tobins forslag fra 1972 om at beskatte valutatransaktioner for at mindske destruktiv valutaspekulation. Sidenhen er forslaget fremkommet mange gange og i udviklingssammenhæng var det på tapetet i 2002 i Monterrey. Den aktuelle krise har sat gang i diskussionen igen. Til forskel fra tidligere har denne skat nu fået et udviklingsaspekt: De potentielt mange penge kan således bruges til at finansiere udvikling eller globale offentlige goder. Meget simplificeret handler diskussionen om, hvor mange penge der frigives (USD mia./år afhængig af skattens størrelse), hvordan skatten skal designes (hver handel eller en gang om dagen), og i hvor høj grad skatten kommer til at påvirke handlen med valutaer (og dermed de potentielle skatter). Problemet med denne skat, såvel som med mange andre forslag til globale skatter, er at det kræver global regulering for at virke. Hvis ikke alle lande er omfattet af skatten, vil valutatransaktionerne blot flytte til lande, der ikke er omfattet. Derved mindskes de midler der frigives betragteligt. Herudover er det problematisk, at meget få valutaer står for næsten al global handel med valutaer. Disse lande vil derfor blive ramt uforholdsmæssigt hårdt og har derfor hidtil modsat sig ideen (Nissanke 2005). Konkluderende bemærkninger Såvel OECD som DAC udtrykker nu frygt for, at den nuværende finanskrise udvikler sig til en bistandskrise. Denne frygt underbygges af historien. Efter den finansielle krise i Norden i begyndelsen af 1990erne faldt bistandsniveauet drastisk i hhv. Norge, Sverige og Finland. Der kan heller ikke være megen tvivl om, at andre eksterne finansielle strømme til udviklingslandene vil have svært ved at fastholde det (stigende) niveau, vi har set indtil Således anslår Cali, Massa, og te Velde (2008), at udenlandske direkte investeringer og international kredit vil falde med over en tredjedel i 2008/09 i forhold til 2007-niveauet. Nytænkning i forhold til finansiering af udvikling er derfor endnu mere vigtig nu end tidligere. Ikke nok med at bistanden nu skal til at forholde sig til følgerne af den finansielle krise, der vil ramme skævt og i punktnedslag; det globale samfund skal også finde løsninger, der kan

10 imødekomme de stigende behov for finansiering, som krisen fører med sig, såvel som løsninger, der fremmer social og økonomisk udvikling i udviklingslandene. Her er det vigtigt at skelne mellem finansielle strømme, der er additionelle, og strømme, som bruger allerede eksisterende midler på nye (mere effektive) måder. Blandt de skitserede finansieringsforslag er det kun filantrokapitalismen, det globale lotteri, SDR og valutatransaktionsskatten, der er additionelle: AMC og IFF bruger udelukkende eksisterende bistandsmidler, mens MCA er delvist baseret på offentlige midler (og risikerer at konkurrere om midler med USAid). Samtidig kan der være utilsigtede effekter af disse forslag. Det er f.eks. meget sandsynligt, at den ny runde SDR, som blev aftalt i april 2009, vil give nogle donorer en god undskyldning for at undgå at leve op til deres Monterrey-forpligtigelser om øget bistand, i og med at SDR vil frigive midler til udvikling lokalt. Ydermere er det relevant at spørge, i hvor høj grad strømmene bidrager til social og økonomisk udvikling? Her skiller to forslag sig ud, nemlig IFF og SDR, fordi de netop er designet til at opnå 2015-målene. Dette gør sig ikke gældende for f.eks. filantrokapitalisme. Desuden er langtidskonsekvenserne af forslagene værd at have in mente. Således vil IFF betyde en kraftig reduktion af midler efter 2015, og SDR er en engangsydelse. Kun det globale lotteri og valutatransaktionsskatten må antages at kunne finansiere udvikling lang tid ud i fremtiden. Slutteligt skal den politiske virkelighed bringes ind: Nogle forslag er stadig politisk uspiselige og vil derfor næppe inden for en overskuelig fremtid blive implementeret. Kigger man i glaskuglen, er billedet af fremtidens finansiering af udvikling noget broget: Filantrokapitalisme er allerede en realitet og dens betydning vil ikke mindskes. Dens specifikke karakteristika fokus på synlige resultater og brugen af erfaringer fra den private sektor vil nok blive mere udbredt i udviklingsverdenen. Det betyder sandsynligvis, at fokus vil flyttes fra det lange seje træk til hurtige tekniske løsninger. Skatter og afgifter, der kræver global regulering, vil stadig blive diskuteret. De vil blive betragtet som en endog meget givtig potentiel kilde, men politik tovtrækkeri vil umuliggøre implementeringen. Slutteligt vil forslag til innovativ brug af eksisterende midler vokse markant. Det skyldes dels de mange nye udviklingsaktører, som skubber debatten i samme retning som filantrokapitalisterne, dels den stadigt større viden om, hvad der virker og (især) ikke virker. Peter Kragelund er adjunkt ved Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet DEN NY VERDEN 2008:3 Penge til udvikling 85

11 DEN NY VERDEN 2008:3 Peter Kragelund 86 Noter 1 Se Kragelund (2007: appendiks 1) for en oversigt over disse forslag. 2 Filantropi kan komme til udtryk gennem såvel frivilligt arbejde, som gennem pengedonationer. Man kan også skelne mellem lokale og globale mål. Der findes ingen sammenlignelige data om filantropi på verdensplan. Det er derfor umuligt at sige noget præcist om, hvor meget der kanaliseres hvorhen og hvordan, men der er dog bred enighed om, at langt størstedelen af alle disse midler har et meget lokalt mål; kun en ganske lille brøkdel går til international udvikling. 3 Gennemsigtige kvantitative kriterier er dog ikke apolitiske. Blandt kritikere af MCA er der ingen tvivl om, at disse kriterier repræsenterer den herskende Washington-konsensus og er dermed præcis lige så politiserede som anden bistand (Radelet, 2006). 4 For en forklaring af hvordan kvoterne udregnes, se Litteratur Addison, T. & A.R. Chowdhury A global lottery and a global premium bond. Discussion Paper. Helsinki: World Institute for Development Economics Research. Aryeetey, E A development-focused allocation of the special drawing rights. I New sources of development finance, ed. A.B. Atkinson. Oxford: Oxford University Press. Berndt, E. R., R. Glennerster, M.R. Kremer, J. Lee, R. Levine, G. Weizsäcker et al Advance market commitments for vaccines against neglected diseases: Estimating costs and effectiveness. Health Economics vol. 16, no. 5: Cali, M., I. Massa & D.W. te Velde The global financial crisis: Financial flows to developing countries set to fall by one quarter. Project Papers. London: Overseas Development Institute. Edwards, M Just another emperor? The myths and realities of philanthrocapitalism. New York: Démos. The Young Foundation. Kaul, I. & P. Conceição The changes under way. Financing global challenges through international cooperation. I The new public finance. Responding to global challenges, eds. I. Kaul & P. Conceição. New York & Oxford: Oxford University Press. Kragelund, P Innovativ finansiering af udvikling. Working Paper. København: Dansk Institut for Internationale Studier. Lancaster, C George Bush s foreign aid. Transformation or chaos? Washington D.C.: Center for Global Development. Micklewright, J. & A. Wright Private donations for international development. I New sources of development finance, ed. A.B. Atkinson. Oxford: Oxford University Press.

12 Moore, K. & D. Hulme The international finance facility reaching the MDGS without spending more? Journal of International Development vol. 16, no. 6: Nissanke, M Revenue potential of the Tobin Tax for development finance. I New sources of development finance, ed. A.B. Atkinson. Oxford: Oxford University Press. OECD Aid targets slipping out of reach? Report. Paris: OECD. Radelet, S Pulling not pushing reforms. Delivering aid through challenge grants. I The new public finance. Responding to global challenges, eds. I. Kaul & P. Conceição. New York & Oxford: Oxford University Press. The Economist Special drawing rights. Held in reserve. The Economist. April 8 th United Nations Doha Declaration on financing for development: outcome document of The Follow-Up International Conference on Financing for Development to Review the Implementation of the Monterrey Consensus (Vol. A/CONF.212/L.1/Rev.1). DEN NY VERDEN 2008:3 Penge til udvikling 87

13 DEN NY VERDEN 2008:3 Peter Kragelund 88

DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk

DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk INNOVATIV FINANSIERING AF UDVIKLING Peter Kragelund DIIS Working Paper nr

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 Summary in Danish DAC Journalen: Udviklingssamarbejde

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 30.4.2010 PE441.160v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 (PE441.159v01-00) om EU s holdning i forbindelse med G20-topmødet i Toronto AM\814973.doc PE441.160v01-00

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

$SSHQGLNV,0)VÃUROOH. 1) Bordo, M. og James, H. (2000) "The International Monetary Fund: It s Present Role in Historical Perspective.

$SSHQGLNV,0)VÃUROOH. 1) Bordo, M. og James, H. (2000) The International Monetary Fund: It s Present Role in Historical Perspective. $SSHQGLNV,0)VÃUROOH,QGOHGQLQJ Den Internationale Valutafond (IMF) blev etableret i december 1945 for at skabe et samarbejde om det globale valutasystem. Som led i dette samarbejde er IMF s rolle at overvåge

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Globale offentlige goder

Globale offentlige goder Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3 Konferencen om Udviklingsfinansiering Højniveau-møde i FN, 18-22 marts, 2002 Politikpapir for FN-forbundet pr. 17.1.2002 INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG

Læs mere

OECD Journal on Development Udviklingssamarbejde 2006 rapport Indsats og politik hos medlemmerne i Komitéen for Udviklingsbistand Bind 8 Udgave 1

OECD Journal on Development Udviklingssamarbejde 2006 rapport Indsats og politik hos medlemmerne i Komitéen for Udviklingsbistand Bind 8 Udgave 1 OECD Journal on Development Development Co-operation - 2006 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Vol. 8 No 1 Summary in Danish OECD Journal on Development

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28 Indhold Oversigt over figurer Oversigt over tabeller Anvendte forkortelser Forord 10 11 12 16 1. Indledning Strukturen i fremstillingen Gennemgående temaer 20 20 23 2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet

Læs mere

Ja, i andre sammenhænge

Ja, i andre sammenhænge Bygge- og anlægsbranchen sidder stadig i en kreditklemme Denne undersøgelse er blevet gennemført siden 2009. Det betyder, at det nu er muligt at vurdere udviklingen i et længere perspektiv. I bygge- og

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Skat på finansielle transaktioner

Skat på finansielle transaktioner IBIS Analyse November 2010 Skat på finansielle transaktioner en Robin Hood skat til de fattige En minimal skat på 0,05 % af finansielle transaktioner vil kunne rejse cirka 700 milliarder dollars årligt.

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

KVINDER OG PIGER I KATASTROFER INDBLIK. kvinder i katastrofer_indblik.indd 1 09/03/18 15:26

KVINDER OG PIGER I KATASTROFER INDBLIK. kvinder i katastrofer_indblik.indd 1 09/03/18 15:26 KVINDER OG PIGER I KATASTROFER INDBLIK kvinder i katastrofer_indblik.indd 1 09/03/18 15:26 Indblik Kvinder og piger i katastrofer Ligestilling og kvinders deltagelse i økonomien og beslutningsprocesser

Læs mere

FN og verdenssamfundet står overfor store globale udfordringer. Gennem. de senere år er antallet af flygtninge og fordrevne vokset, så vi i dag står

FN og verdenssamfundet står overfor store globale udfordringer. Gennem. de senere år er antallet af flygtninge og fordrevne vokset, så vi i dag står Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 103 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål J: Reformer i FN Åbent Samråd i Udenrigsudvalget den 7. februar 2017 Taletid: 10-12 minutter Samrådsspørgsmål:

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en) PUBLIC 12599/17 LIMITE ECOFIN 755 ENV 776 CLIMA 248 FIN 575 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

grin? indsats mod aids Er Danmarks i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS

grin? indsats mod aids Er Danmarks i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS Er Danmarks indsats mod aids grin? i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS A I D S - F O N D E T ı I B I S ı F O L K E K I R K E N S N Ø D H J Æ L P H u m

Læs mere

Danske vækstmuligheder i rusland

Danske vækstmuligheder i rusland Organisation for erhvervslivet April 2010 Danske vækstmuligheder i rusland Trods et større tilbageslag i 2009 har de gennemsnitlige årlige vækstrater i Rusland været på imponerende 5,5 pct. de seneste

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Resultat: Flere større udbud i kommunerne To tredjedele af de tekniske chefer i de kommuner, som skal lægges sammen, forventer, at

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004 Notat 1. Effektiviteten af EU s eksterne aktioner

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Note om forstærket samarbejde vedrørende

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

Internationale perspektiver på ulighed

Internationale perspektiver på ulighed 1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed: de store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

Tobin-skatten - et godt gammelt Columbus-æg

Tobin-skatten - et godt gammelt Columbus-æg En artikel fra KRITISK DEBAT Tobin-skatten - et godt gammelt Columbus-æg Skrevet af: Jesper Jespersen Offentliggjort: 14. april 2010 Indledning James Tobin, Eastern Economic Journal, 1979, s. 153 Ibid,

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten

Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten Ved Christian Friis Bach, Lektor i International Økonomi ved Landbohøjskolen Tidl. formand for Mellemfolkeligt Samvirke http://www.flec.kvl.dk/cfb/ 1 Krisen i Asien:

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor Konklusion Komparativt syn på s og s mikrofinans sektor For både den danske og norske sektor gør de samme tendenser sig gældende, nemlig: 1. Private virksomheders engagement i mikrofinans har været stigende.

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008 Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen og Udviklingsminister Ulla Tørnæs 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk

Læs mere

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007

Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007 Skatteudvalget L 217 - Bilag 4 Offentligt Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007 Kommentarer til forslag til omlægning af bilbeskatningen 1. Mangel på overgangsordninger Forslaget indeholder ikke

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely?

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Den nye danske udviklingsstrategi lægger sig med fokusområdet

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 06.35.02.11.41

International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 06.35.02.11.41 UFT 104.c.100.b.. IPM. Ekstra generelt bidrag til International Partnership for Microbicides. International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 2002: 2,0 mio. kr., 2003: 3,0 mio. kr.,

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

OECD: Under job er i høj risiko for at blive automatiseret

OECD: Under job er i høj risiko for at blive automatiseret OECD: Under. job er i høj risiko for at blive automatiseret Gennem de senere år er det næsten blevet en sandhed, at der i løbet af de næste 1- år vil forsvinde 8. job fra det danske arbejdsmarked som følge

Læs mere

Skat på finansielle transaktioner OPLÆG TIL POLITISK DEBAT 11. OKTOBER 2012

Skat på finansielle transaktioner OPLÆG TIL POLITISK DEBAT 11. OKTOBER 2012 Skat på finansielle transaktioner OPLÆG TIL POLITISK DEBAT 11. OKTOBER 2012 AF MATHIAS KRYSPIN SØRENSEN, CAND.POLIT. ØKONOM I ØKONOMI- OG INDENRIGSMINISTERIET PARTNER I M&Q ANALYTICS Outline 1/14 De centrale

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B6-0005/2005 og B6-0006/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B6-0005/2005 og B6-0006/2005 EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 16.2.2005 B6-0116/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B6-0005/2005 og B6-0006/2005 jf. forretningsordenens artikel

Læs mere

Verdens bæredygtige udviklingsmål. Lars Engberg-Pedersen Seniorforsker

Verdens bæredygtige udviklingsmål. Lars Engberg-Pedersen Seniorforsker Verdens bæredygtige udviklingsmål Lars Engberg-Pedersen Seniorforsker Oplægget Målenes historie og udformning 2015-målene Processen Fordele og ulemper Hvorfor er målene vigtige? Mål 10: Ulighed De globale

Læs mere

Principper i en dansk klimalov

Principper i en dansk klimalov AARHUS UNIVERSITET Principper i en dansk klimalov NOAH s & INFORSE Europe s debatmøde den 11.10.2012 Professor, dr.jur. Ellen Margrethe Basse, Aarhus University, Business and Social Sciences - Department

Læs mere

Virksomhederne er klar til at udnytte globaliseringens muligheder

Virksomhederne er klar til at udnytte globaliseringens muligheder Klaus Rasmussen, chefanalytiker, kr@di.dk, 3377 3908 Kasper Hahn-Pedersen, konsulent, khpe@di.dk, 3377 3432 SEPTEMBER 2017 Virksomhederne er klar til at udnytte globaliseringens muligheder Langt de fleste

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

5 ting Forenet Kredit arbejder for. Forenet Kredit er foreningen bag Nykredit og Totalkredit

5 ting Forenet Kredit arbejder for. Forenet Kredit er foreningen bag Nykredit og Totalkredit 5 ting Forenet Kredit arbejder for Forenet Kredit er foreningen bag Nykredit og Totalkredit 1 Verdens bedste boliglån side 6 2 Realkredit også når verden brænder side 8 4 Fair lån til hele Danmark side

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER 1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

London-Malaga-erklæring om. investering i astmaforskning

London-Malaga-erklæring om. investering i astmaforskning London-Malaga-erklæring om investering i astmaforskning Introduktion Astma er en tilstand, som påvirker dagligdagen for 30 millioner europæere og 300 millioner mennesker på verdensplan med en global udbredelse,

Læs mere

Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo?

Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo? 1 Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo? Det fremføres ofte i den offentlige debat, at vi i Danmark har et højt skatteniveau sammenlignet med andre industrialiserede lande og det derfor er svært, at tiltrække

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan

Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan De fem elementer i planen er: 1. Etablering af en taskforce på ambassaden i Kabul for at styrke anti-korruptionsarbejdet og udvikle et særskilt

Læs mere

Consumer Policy Toolkit. Forbrugerpolitisk toolkit. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

Consumer Policy Toolkit. Forbrugerpolitisk toolkit. Summary in Danish. Sammendrag på dansk Consumer Policy Toolkit Summary in Danish Forbrugerpolitisk toolkit Sammendrag på dansk Markederne for varer og tjenester har været igennem betydelige forandringer i de sidste 20 år. Reformer af love og

Læs mere

Få hindringer på de nære eksportmarkeder

Få hindringer på de nære eksportmarkeder ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere