Integration på biblioteket

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Integration på biblioteket"

Transkript

1 Integration på biblioteket Evaluering af integrationsindsatsen på folkebiblioteker på Nørrebro, Vesterbro, i Sundby, Solvang og Tingbjerg Februar 2011 Udarbejdet af Navigent A/S for Københavns Kommune

2 Indhold Summary til den travle læser... 3 Flere brugere med etnisk minoritetsbaggrund på bibliotekerne... 6 Evalueringens formål og grundlag... 7 Læringscenter... 9 Sociale og kulturelle aktiviteter Brugen af frivillige Integrationsmedarbejdernes faglige baggrunde Markedsføring af aktiviteterne Synligheden af tilbud Behovet for kontinuitet Fortrolighed med brugeren Opsamling Side 2 af 25

3 SUMMARY TIL DEN TRAVLE LÆSER Overordnet viser evalueringen, at biblioteker kan spille en vigtig rolle i integration af etniske minoritetsborgere. Bibliotekerne egner sig godt som ramme for integration, og en særlig indsats kan skaffe nye grupper af brugere til biblioteket. Gennem de sidste tre år har man på fem biblioteker: Sundby, Nørrebro, Solvang, Tingbjerg og Vesterbro i København søgt at tiltrække brugere med etnisk minoritetsbaggrund. Bibliotekerne ligger i boligområder med forskellig beboersammensætning, og erfaringen er, at de samme tilbud bliver modtaget forskelligt. Et tilbud, der har succes ét sted, har ikke nødvendigvis succes et andet sted. Derfor er evalueringens konkrete forslag ikke en facitliste på tiltag, der virker overalt, men bud på, hvad der kan afprøves af andre biblioteker. TILTRÆKNING AF MÅLGRUPPEN Hvorvidt målgruppen er blevet nået, afhænger i særlig grad af markedsføringen. De vigtigste anbefalinger til arbejdet med at tiltrække målgruppen er: Mund til mund virker Den bedste markedsføring har vist sig at være mund til mund metoden. Flyers og plakater er ikke i sig selv virksomme, men det er derimod direkte opsøgende indsatser som henvendelser i bussen, på gaden, i butikkerne og i hjemmene. Her har samarbejde med andre integrationsinitiativer, grupper og foreninger i lokalområdet været meget givende. Tag direkte kontakt og følg op Ved store arrangementer har det virket godt, at integrationsmedarbejderen har kunnet få direkte kontakt med målgruppen og fortælle dem om læringscenteret og de ugentlige aktiviteter. Det har vist sig flere steder, at man må følge op på samtaler og invitationer ved at ringe til folk og sikre sig, at de kommer. Brug målrettede invitationer Det har været en stor succes at invitere en specifik målgruppe til særlige arrangementer. Fx at invitere femårsfødselarer og deres familie til fødselsdagsarrangement på biblioteket med efterfølgende rundvisning og lån af bøger m.m. Vis, at det er her, det foregår! Som supplement til det opsøgende arbejde er der et behov for tydeligere skiltning med de tilbud, både biblioteket helt overordnet, læringscenteret og integrationsmedarbejderen byder på. Brugeren skal ikke være i tvivl om, hvor vedkommende skal henvende sig, og hvilken hjælp man kan få. Side 3 af 25

4 FASTHOLDELSE AF MÅLGRUPPEN Projektdeltagernes erfaringer med fastholdelsen af de nye brugere er overordnet set: Kontinuitet giver brugere Regelmæssighed i aktiviteterne er vigtig, det vil fx sige samme tid og sted hver gang. De samme medarbejdere skal være til stede på læringscenteret fra gang til gang, så der over tid skabes en fortrolighed mellem brugerne og medarbejderne. Sæt scenen! Gør rummet imødekommende og lad det signalere, hvad der skal ske. En tydelig sat scene, hvor brugeren ved, hvad han eller hun kan forvente, giver ro og lyst til at komme. Mændene bliver væk For de fleste biblioteker har det været en udfordring at fastholde mændene. Det er hovedsageligt kvinderne, der møder op på læringscentrene og til de store arrangementer. Personerne er afgørende På de biblioteker, hvor integrationsmedarbejderen er stoppet, er brugerne blevet væk fra nogle aktiviteter, selvom aktiviteterne er fortsat. Der tegner sig et billede af, at den personlige relation til integrationsmedarbejderen har betydning for fremmødet. INTEGRATIONSMEDARBEJDERNES SÆRLIGE KVALIFIKATIONER Flertallet af integrationsmedarbejderne har en anden faglighed end det øvrige bibliotekspersonale. De er fx socialrådgivere og cand. mag. er, og flere er tosprogede. Erfaringen er, at en spredning i faglighed og kulturforståelse har betydning for tiltrækning af etniske minoritetsbrugere. Anden kultur og faglighed trækker brugere til Særligt integrationsmedarbejderens evne til at tale forskellige sprog og forstå brugernes kulturelle baggrund tiltrækker. Det skaber en fortrolighed og har en tiltrækningskraft, at integrationsmedarbejderen afspejler brugeren. Input til bedre internt samarbejde Integrationsmedarbejderens uddannelsesmæssige baggrund har også kunne tilføre nyt til biblioteket. Nogle steder har medarbejderen kunne tænke nyt, stille spørgsmål til arbejdsgange og metoder, som bibliotekspersonalet har taget for givet. Side 4 af 25

5 Behov for grænsedragning Er integrationsmedarbejderen fx uddannet socialrådgiver, er det en udfordring i rådgivningen af brugerne ikke at tage den kasket på. Det har været nødvendigt at holde fast i, at man er på arbejde som integrationsmedarbejder og ikke som sagsbehandler. FORANKRING OG BRUG AF FRIVILLIGE I forankringen af indsatserne er inddragelsen af frivillige afgørende, og både de frivillige, brugerne og bibliotekspersonalet synes at have glæde af det. Der er forskel på, hvor meget man har brugt frivillige i de enkelte bydele. Der hvor man har brugt frivillige, er erfaringen, at hvis de frivillige ikke har noget at lave, falder de fra. Udfordringen er at tilknytte det rette antal frivillige, når antallet af brugere i fx læringscentrene varierer meget. Konklusionerne fra dette summary bliver uddybet i det følgende. Side 5 af 25

6 FLERE BRUGERE MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND PÅ BIBLIOTEKERNE Vi skal være på forkant med nye brugere, der ikke er vant til biblioteker. Det er muligt, at biblioteket som rum skal tænkes anderledes, end vi har gjort hidtil. Kirsten Præstegaard, biblioteksfaglig leder af Sundby Bibliotek. Gennem de sidste tre år har man på fem biblioteker: Sundby, Nørrebro, Solvang, Tingbjerg og Vesterbro i København søgt at tiltrække en gruppe nye brugere. Bibliotekerne ligger i bydele, der rummer mange etniske minoriteter, og det er dem, bibliotekerne gennem nye tilbud har forsøgt at tiltrække. De nye tilbud spænder vidt lige fra læringscentre til kultur- og familiearrangementer og de bliver primært varetaget af en integrationsmedarbejder i samarbejde med bibliotekets øvrige personale og frivillige. ET LÆRINGSCENTER er et lokale på biblioteket, hvor borgerne kan få hjælp til fx at oversætte breve og skrive jobansøgninger på computer. Ud over denne hverdagsrådgivning, har enkelte læringscentre også tilbudt it- og danskundervisning og lektiehjælp på faste tidspunkter. KULTURARRANGEMENTER er en anden måde at tiltrække brugere med etnisk minoritetsbaggrund til biblioteket. De fem biblioteker har afholdt arrangementer som Åbent Hus, film- og tegnearrangement for børn og unge, pigeklub og foredrag med kulturpersonligheder. FAMILIEARRANGEMENTER er arrangementer, hvor bibliotekerne fx inviterer til fejring af Ramadanen og fødselsdagsfest, hvor hele familien er velkommen. Ved sådanne lejligheder introduceres familien til biblioteket, opretter lånerkort mv. Tilsammen har disse tilbud medvirket til, at flere borgere med etniske minoritetsbaggrunde i dag kender til og bruger de fem biblioteker. I perioden er der i alt gennemført 4400 aktiviteter, der har nået tæt på borgere 1. Projektet kort fortalt I 2008 fik fem biblioteker i Københavns Kommune via støtte fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen mulighed for at ansætte en integrationsmedarbejder i en tre-årig periode. Formålet var, at integrationsmedarbejderne skulle tilføre bibliotekerne nye kvalifikationer i kraft af deres for bibliotekerne anderledes uddannelsesmæssige baggrunde. Målet var at opkvalificere bibliotekernes indsats i forhold til borgere i området med etnisk minoritetsbaggrund. Udfordringen har alle steder været at få kontakt til og fastholde de nye brugere af biblioteket. Integrationsmedarbejderne har grebet opgaven forskelligt an, og 1 Der har været afviklet ca. 400 sociale/kulturelle arrangementer med ca deltagere; ca læringstilbud med ca deltagere; ca aktiviteter indenfor formidling og opsøgende aktiviteter med ca deltagere. Side 6 af 25

7 spørgsmålet er nu, hvilke greb der har virket særligt godt, og hvori udfordringerne har ligget? Det vil blive besvaret i denne evaluering af projektet Ansættelse af integrationsmedarbejdere udvikling af lærings- og integrationstilbud i bibliotekerne. EVALUERINGENS FORMÅL OG GRUNDLAG Evalueringen er udarbejdet af Navigent A/S på baggrund af et evalueringsoplæg fra Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning. Ønsket er, at evalueringen skal fastholde de erfaringer, der er indsamlet gennem projektet, og samtidig tjene som inspiration for andre biblioteker, der ønsker at igangsætte en lignende indsats. Det er håbet, at indsatsen udbredes til andre biblioteker, der ligger i boligområder, hvor en sådan indsats kunne være relevant. Evalueringen fremhæver konkrete tiltag og aktiviteter, som kan anbefales andre, og fremhæver læringspointer på tværs af bibliotekerne med fokus på følgende kerneområder: Læringscentre Familiearrangementer Kulturelle arrangementer INFORMANTER Evalueringen vil belyse effekterne af indsatsen og undersøger, hvordan brugere, fagfolk og frivillige har oplevet indsatsen. Har indsatsen nået målgruppen? Hvad har været mest succesfuldt? Og hvad har udfordringerne været? For at afdække resultaterne har Navigent lavet enkeltinterview af en to timers varighed med 13 centrale aktører. Integrationsmedarbejderen på Vesterbro Bibliotek fratrådte i 2010 sin stilling, og blev ikke erstattet af en ny integrationsmedarbejder. Evalueringen baserer sig primært på indsamling af materialer og interview i efteråret 2010, og derfor er specifikke læringspointer fra Vesterbro ikke med. I det følgende vil der kun blive refereret til de fire biblioteker, Solvang, Sundby, Nørrebro og Tingbjerg, der har været aktive op til projektets afslutning december I løbet af projektperioden har der været udskiftninger blandt integrationsmedarbejderne dog ikke på Nørrebro og Vesterbro Bibliotek. Side 7 af 25

8 Informanter Signe Jarvad, projektleder for hele integrationsindsatsen på de fem biblioteker, samt biblioteksleder for Solvang og Tingbjerg Biblioteker Usman Akbar, integrationsmedarbejder på Solvang og Tingbjerg Biblioteker Helle Andreasen, bibliotekar Solvang Bibliotek Claus, frivillig på Solvang Bibliotek Kirsten Fjeldsted Præstegaard, biblioteksfagligleder af Sundby Bibliotek Helene Filskov Bjerre Jensen, integrationsmedarbejder og sprogportmedarbejder på Sundby Bibliotek Johnny Skaaning, kontorfunktionær på Sundby Bibliotek Susanne Jørgensen, projektmedarbejder i Projektbasen, Sundby Bibliotek Ayhan Can, leder af 2200 Kultur, som Nørrebro Bibliotek er en del af Delair Salih, integrationsmedarbejder på Nørrebro Bibliotek Annette Aas Sølvmose, bibliotekar og projektleder for Nørrebro Bibliotek og Medborgercenter Stine Fugl, bibliotekar og medstarter af læringscenteret på Nørrebro Bibliotek Julie, frivillig på Tingbjerg Bibliotek Evalueringen giver stemme til de involverede, som fortæller om deres oplevelser, erfaringer og vigtigste læringspointer ud fra en semi-struktureret interviewguide. I de to første afsnit vil vi kort præsenterer læringscentrene og nogle af de sociale og kulturelle arrangementer, der er blevet afholdt. Derpå følger en række læringspointer, der går på tværs af kerneområderne og bibliotekerne, men som overordnet set har været afgørende i forhold til indsatsernes resultat og virkning. Side 8 af 25

9 LÆRINGSCENTER Her kommer en kort præsentation af, hvad et læringscenter er, og hvordan centrene har fungeret på tre biblioteker. Et læringscenter er et sted, hvor brugerne kan få hjælp til at løse forskellige læringsopgaver og praktiske udfordringer. Man kan se det som en slags hverdagsrådgivning; et sted, det er naturligt for brugerne at komme hen med fx skrivelser og opgaver, man ikke forstår. På læringscenteret hjælper en integrationsmedarbejder og eventuelt nogle frivillige og andre medarbejdere fra biblioteket. I det følgende vil vi give et overblik over hvilke tiltag, der er blevet sat i værk på de forskellige læringscentre, hvad der har fungeret, og hvilke udfordringer der har været. En mand kom til mig med et brev, han ikke forstod. Han havde ikke sovet i to eller tre dage, fordi han har været så bekymret. Jeg kunne fortælle ham, at der intet alvorligt stod i det brev. De kommer med den slags, når de føler sig trygge ved at komme. Delair Salih, integrationsmedarbejder Nørrebro Bibliotek. Nørrebro Bibliotek har i mange år været et sted med en stor brugerflade. Et sted folk brugte til at komme ind og spørge om forskellige ting. Siden integrationsmedarbejderen Delair Salih startede for tre år siden, har tilstrømningen til læringscenteret været stor - i gennemsnit 100 brugere dagligt. Nogle er kommet for at få hverdagsrådgivning, andre for at benytte computerne. Delair underviser blandt andet i at oprette e- mails, lave søgninger på nettet, skrive breve i Word m.m. Ofte aftaler integrationsmedarbejderen med brugerne, hvornår de skal komme, så de spreder sig på de tre ugedage, hvor der er læringscenter. Så kan de være nogenlunde sikre på, at der er plads. Ikke alle kommer i læringscenteret for at få it-undervisning. Der er også løbende brugere, der ønsker individuel hjælp til oversættelse af breve, skrive klager, ansøgninger m.m. På Solvang Bibliotek har brugerne ikke fuldt ud taget læringscenterets tilbud til sig endnu. Der har været gange, hvor der ikke er kommet nogen, mens der andre gange har været op til otte brugere. Det svingende antal har været en udfordring, fordi det gør det svært at tilknytte en fast stab af frivillige. Men biblioteket føler, der er et potentiale, fordi bibliotekets læringstilbud fysisk ligger i tilknytning til fx et tilbud om jobvejledning. Side 9 af 25

10 Brugerne, der kommer her, får helt sikkert noget ud af det. Og hvis vi ikke kan hjælpe dem, sender vi dem videre til fx jobvejlederen. Usman Akbar, integrationsmedarbejder Solvang Bibliotek På Sundby Bibliotek har der heller ikke været den store tilstrømning til læringscentreret, hvor der også har været gange, hvor ingen brugere kom. Her er itundervisning også en del af læringscentrets tilbud. Der er computere, som brugerne kan benytte sig af og få hjælp til at bruge, og der laves også løbende kurser i basale computerfærdigheder. Der er fem computere til rådighed, og undervisningen er lagt an på, at der kommer maksimalt fem pr. gang. Det gør det selvfølgelig til en markedsføringsudfordring at ramme netop det antal brugere, der kan hjælpes. Tingbjerg Bibliotek har ikke haft et læringscenter, fordi der er et tilsvarende tilbud i et andet regi i lokalområdet. Der er imidlertid brugere, der henvender sig med skrivelser og andre behov, de søger hjælp til, og det løser integrationsmedarbejderen løbende. ANDRE AKTIVITETER UNDER LÆRINGSCENTRENE SNAKKEKLUB På Nørrebro bibliotek har integrationsmedarbejderen startet en snakkeklub, også kaldet en talk club. Meningen med snakkeklubben er at styrke brugerne i det danske sprog samt tage nogle samfundsfaglige emner op som diskrimination, aktivt medborgerskab, opholdstilladelse, dansk lov, dansk kultur m.m. Integrationsmedarbejderen oplever, at behovet er stort. Der er borgere, som lever forholdsvist isolerede fra det omgivende samfund, og de hører kun det, der går fra mund til mund i lokalområdet, og negative rygter kan forstærke borgernes oplevelse af diskrimination. Hvis de ikke læser danske aviser, får de ikke afkræftet de rygter, de hører, og der kan opstå fjendebilleder af det danske samfund. Integrationsmedarbejderen forsøger bl.a. at aflive myter og fordomme i snakkeklubben, så en fjer ikke bliver til fem høns, som Delair siger. Side 10 af 25

11 Der kommer ca. fem til ti brugere hver onsdag, alle gengangere. Gruppen deles op i to mindre grupper, hvor Delair tager sig af den gruppe, der taler arabisk, så han kan hjælpe med nogle specifikke sproglige problemer. Der er ca. to til tre frivillige hver gang, og de tager sig af den anden gruppe. I snakkeklubben tager deltagere noget let fingermad med, som de hygger sig med under mødet. Mange brugere har kun lært dansk på skolebænken. De får ikke brugt det dansk, de lærer. De har ganske enkelt brug for at snakke. Delair Salih, integrationsmedarbejder Nørrebro bibliotek KARRIEREBIBLIOTEK På Solvang Bibliotek er integrationsmedarbejderen bindeled mellem karrierebiblioteket og brugeren. Karrierebiblioteket er et menneskebibliotek, hvor alle unge mellem år kan låne et menneske for at høre mere om job, uddannelse og karriere. Det kan være en sygeplejerske, en skolelærer, en falckredder, en fotograf og meget mere. Få mere information på Side 11 af 25

12 SOCIALE OG KULTURELLE AKTIVITETER Læringscentrenes faste tilbud har udgjort hjørnestenen i integrationsarbejdet på nogle biblioteker, mens der på andre har været mere fokus på sociale og kulturelle aktiviteter. FASTE TILBUD Nogle biblioteker har etableret faste sociale tilbud, som fx pigeklubben på Tingbjerg Bibliotek, hvor pigerne kan mødes ugentligt. Der bliver fx også spillet Nintendo Wii lige før lekttiecaféen åbner, så de unge er i huset og lettere finder hen til lektiehjælpen. ÅBNE ARRANGEMENTER De fleste sociale og kulturelle arrangementer har været enkeltstående, og forskellige aktiviteter har været udbudt. De fleste tilbud har været åbne for alle, men biblioteket har gjort en særlig indsats for at informere beboere i området med etnisk minoritetsbaggrund om tilbuddet. Pigeklubben Der kommer ca. otte til ti piger hver tirsdag i aldersgruppen år. Pigerne ser enten film, spiller spil ved bordet, laver smykker eller tager på ture. De har fx været på Bakken og i Sagnlandet i Lejre. De har også et værksted ved juletid, hvor de laver julegaver til deres forældre, maler julekort, syer grydelapper m.m. Pigerne tager mad med ved særlige lejligheder. Det er de frivillige, der står for pigeklubben og den er baseret på, at der møder mindst 2-3 frivillige op hver gang. Der har været arrangementer, fx foredrag, hvor oplægsholder og emne er valgt for særligt at appellere til målgruppen, men det er ikke i sig selv en garanti for, at målgruppen kommer. Store Åbent Hus arrangementer har vist sig som en god måde at tiltrække målgruppen, og er en god lejlighed til at oplyse målgruppen om bibliotekets tilbud og aktiviteter. KONKRET MÅLGRUPPE ER EN FORDEL Nogle biblioteker har haft succes med at tilbyde en aktivitet for en konkret målgruppe. Fx så integrationsmedarbejderen på Nørrebro Bibliotek et behov for, at børnene fik noget at tage sig til i efterårsferien og overtalte de voksne brugere af læringscenteret og snakkeklubben til at sende deres børn hen og se film i ferien. Et tillidsforhold til forældrene gør, at børnene gerne må komme på bibliotekerne, og gør arrangementerne til et tilløbsstykke. Side 12 af 25

13 FAMILIEARARRANGEMENTER Tingbjerg Biblioteks invitation til fødselsdag for områdets fem-årige fødselarer og deres familier er også et eksempel på, at en invitation til en klart defineret målgruppe kan være succesfuld. Ved sådanne lukkede arrangementer er der kommet op mod 50 deltagere, hvorimod erfaringen er, at åbne arrangementer trækker væsentligt færre. Flere biblioteker har haft et ønske om at gennemføre arrangementer for hele familien. Det har dog for flere steder vist sig at være svært, og det har typisk været kvinderne, der er dukket op. SAMARBEJDE PÅ TVÆRS OM AKTIVITETER VIRKER Det har generelt virket godt, når de kulturelle arrangementer har været centreret om oplægsholdere med etnisk minoritetsbaggrund om det så er politikere, forfattere eller digtere. Men i afholdelsen af arrangementerne har det været en fordel, hvis de er blevet til på baggrund af et samarbejde mellem integrationsmedarbejderen og andre integrationsprojekter. Det skyldes dels, at man har kunnet oplyse om arrangementet i flere netværk og grupper. Dels at kvaliteten af arrangementet har været bedre, fordi flere samarbejdspartnere har hjulpet til og budt ind med kompetencer. I nedenstående boks er der eksempler på forskellige typer arrangementer, der har været søsat på bibliotekerne. Åbent Hus: Servering af kaffe, te og kager. Borde med aktiviteter, kunstværksted, konkurrencer. Fødselsdagsfest med Pippi tema: Servering af Pippi lagkage, kaffe, te og juice, oppyntning med balloner og underholdning. Biblioteket inviterede børnene i området med og fejrede særligt de børn, der havde fem års fødselsdag denne dag. Invitation af forskellige personligheder: Politiker og børnebogsforfatter Manu Shareen, Somalisk forfatter, en tryllekunstner, en psykolog der talte om traumer, børn og at være fremmed i et nyt land m.m. Filmarrangementer for børn og unge: Blev afholdt i efterårsferien, så børnene havde nogle aktiviteter at gå til. Expat dinner: For alle nyankomne arbejdsmigranter i området - også kaldet newcomers. Alle tager en ret med, der er underholdning for børn og voksne samt information om biblioteket. Interkulturel familiefest: Fællesspisning og information om hvilke aktiviteter man kan bruge sin fritid på, som ikke koster noget. Tegnearrangement med Steen T og datter Josephine. Eid fest fejring af Ramadanen Nintendo Wii klub Hver torsdag inden lektiecaféen åbner. Idéen er at lokke børnene over i lektiecaféen bagefter. Side 13 af 25

14 Efter denne præsentation af læringscentrene og de sociale og kulturelle arrangementer er det tid til at se på tværs af aktiviteterne og bibliotekerne og se på de faktorer, der har været afgørende for succesraten. I det følgende vil der blive sat spot på brugen af frivillige, integrationsmedarbejdernes faglige baggrunde, markedsføring af aktiviteterne, synligheden af tilbud, behovet for kontinuitet og fortroligheden med brugeren. Faktorer, der i mere eller mindre grad har været udfordringer for integrationsmedarbejderne de sidste tre år. BRUGEN AF FRIVILLIGE DE FRIVILLIGE ER EN EKSTRA RESSOURCE Er det en god idé at inddrage frivillige, og hvad kan det tilføre biblioteket? Holdningen blandt bibliotekernes medarbejdere er udpræget, at der er en række opgaver, som fint kan varetages af frivillige. De frivillige, som Brugerne er ligeglade med om de er frivillige eller ej Usman Akbar, integrationsmedarbejder Solvang Bibliotek. bibliotekerne bruger, kommer enten fra Red Barnet Ungdom eller Dansk Flygtningehjælps frivilligkorps. Det vigtige er, at de er engagerede mennesker, der ønsker at bidrage positivt i forhold til den pågældende aktivitet. Både brugere, integrationsmedarbejdere og biblioteksmedarbejdere udtrykker generel tilfredshed med den hjælp, de frivillige giver. Bibliotekerne har typisk brugt frivillige til fx pigeklub, lektiehjælp, snakkeklub, karrierebibliotek og lignende aktiviteter, der kræver en bemanding fx ugentligt. Derimod er brugen af frivillige blevet fravalgt ved enkelte aktiviteter, fordi vurderingen var, at de emner, brugerne kom med, var for tunge. DEN RETTE BEMANDING ER EN UDFORDRING Den største udfordring i relation til de frivillige har været at finde frem til det rette antal frivillige i bemandingen til en aktivitet, når antallet af brugere svinger meget. Hvis der kommer for få brugere, keder de frivillige sig og springer måske fra. Kommer der for mange brugere i forhold til frivillige, bliver der for lang ventetid, før brugerne får hjælp, og de kommer måske ikke igen. Det er derfor vigtigt at arbejde på at udvikle et stabilt tilbud. Det betyder fx, at de frivillige skal forberedes på, at aktiviteten kan være svingende i starten, og at tålmodighed er afgørende, så de brugere der kommer, oplever at tilbuddet er godt. RAMMERNE SKAL VÆRE I ORDEN Det er også vigtigt at sikre, at rammerne for tilbuddet er i orden. Det kan være svært at drive fx en pigeklub, hvis det er vanskeligt at indkøbe materialer til aktiviteterne. Det kan være små beløb, der skal til for at levere det gode tilbud, men det er afgørende, at den slags er på plads, når de frivillige starter. Side 14 af 25

15 DE FRIVILLIGES MOTIVATION Når folk ønsker at blive frivillige, er det også, fordi de selv får noget ud af det. En del af det at være frivillig er, at man møder andre frivillige og herigennem får et netværk. Noget andet er, at de frivillige motiveres af at gøre en forskel for nogle mennesker, og flere af de frivillige, der er tilknyttet bibliotekerne, udtrykker, at det er en lejlighed til at lære mennesker med etnisk minoritetsbaggrund at kende. Det er vigtigt at de frivillige kommer hver eller hver anden gang. Ellers lærer man ikke brugerne ordentligt at kende. Julie, frivillig Tingbjerg Bibliotek. I nedenstående boks er en række forslag fra integrationsmedarbejderne til, hvordan man kan fastholde de frivillige. Hvordan fastholdes de frivillige? Der skal være noget at lave! Hvis der ikke kommer nok brugere til aktiviteten, kan man fx inddrage de frivillige i udarbejdelse og udmøntning af en strategi for at få flere brugere. De frivilliges rolle skal være klart defineret fra start. De frivillige skal ikke være i tvivl om, hvilke opgaver, der skal varetages. Det er en fordel at engagere de frivillige helt fra starten af aktiviteten. Gør det hyggeligt for de frivillige, når de kommer! Byd velkommen og sørg for te og kaffe og spørg løbende ind til, hvordan det går. Sørg for at der er en klart defineret ramme for aktiviteten. Er der økonomiske midler til at købe mad, materialer eller tage på ture? Det er vigtigt, at de frivillige fra start kender deres råderum. Det er attraktivt for de frivillige, hvis de er flere tilknyttet en aktivitet, så de føler de får et socialt netværk med andre frivillige. Det er derfor en fordel, hvis der arbejdes for at aktiviteten får et brugerantal, der skaber et behov for at have flere frivillige tilknyttet. De frivillige skal plejes, ellers falder de fra. Det er populært at invitere alle til en faglig og social aften, hvor man lærer hinanden og opgaven bedre at kende. Næste afsnit handler om, hvordan bibliotekerne har oplevet ansættelsen af integrationsmedarbejdere med en anden faglig baggrund end en biblioteksuddannelse. Side 15 af 25

16 INTEGRATIONSMEDARBEJDERNES FAGLIGE BAGGRUNDE Ansatte på bibliotekerne har typisk en biblioteks- eller en HK-uddannelse som deres uddannelsesmæssige ballast. Med ansættelsen af integrationsmedarbejdere fik bibliotekerne en mulighed for at tilknytte personer med andre fagligheder i bagagen. De integrationsmedarbejdere, der er blevet ansat på bibliotekerne, har for fleres vedkommende haft forskellige humanistiske universitetsuddannelser, og én kom med en socialrådgiverbaggrund. Det har også været naturligt at kigge på ansøgernes kulturelle baggrund og sproglige kompetencer, da det naturligt kan kvalificere dialogen med de nye brugere, som indsatsen havde til formål at tiltrække. I det følgende vurderes hvilken betydning den anden faglighed har haft for indsatsen på bibliotekerne. UDFYLDT ET HUL Spørger man bibliotekernes medarbejdere og ledere, så er der ingen tvivl om, at den generelle holdning er, at integrationsmedarbejderne har givet bibliotekerne nye muligheder gennem deres anden faglighed. Ét bibliotek fortæller, at før der var en integrationsmedarbejder, kom brugere og spurgte om mange ting, som de ikke som bibliotekarer følte sig kvalificerede til at hjælpe med. Med ansættelsen af en integrationsmedarbejder oplevede de en forandring, fordi brugerne rent faktisk kunne få hjælp. Jeg føler ikke, at bibliotekarerne er uddannet godt nok til at hjælpe brugerne med deres spørgsmål. Med læringscenteret er det blevet sat ind i en mere formel ramme. Delair har fantastiske evner til at formidle, og så kan han flere relevante sprog og har den rette personlighed, fortæller Stine Fugl, bibliotekar Nørrebro Bibliotek. Det har været meget værdifuldt at have ansatte, der ikke er etniske danskere. Det har betydet meget, at de har haft en anden kulturel og sproglig baggrund. Helle Andreasen, bibliotekar Solvang Bibliotek. Nogle steder føler man, at det har været et stort plus, når integrationsmedarbejderen har overlappet i forhold til nogle af bibliotekarernes opgaver og fx taget nogle skrankevagter. Det har frigivet energi til bibliotekspersonalet og givet mere fleksibilitet og bedre samarbejde. Og så har det samtidig skabt en synlighed af integrationsmedarbejderen i biblioteket for brugerne. Side 16 af 25

17 NYE IDÉER I SPIL Den anderledes faglige baggrund fremhæves af flere biblioteker som en stor fordel i forhold til at nå det multietniske opland af mulige brugere. Det fortælles om integrationsmedarbejdere, at de sætter spørgsmålstegn ved plejer og foreslår nye ting, netop fordi de formår at se bibliotekerne fra brugernes synspunkt og har integration som deres udgangspunkt. SPROGET OG KULTUREN Flere biblioteker har haft integrationsmedarbejdere ansat med etniskminoritets baggrund, som kunne tale arabisk, tyrkisk og andre relevante sprog. Det har været en stor fordel i jobbet, og brugerne udtrykker glæde ved at kunne få hjælp af en person, der taler deres modersmål, hvis det kniber med forståelsen. Det har givet tryghed blandt brugerne, der i høj grad har følt sig forstået. Bare det, at integrationsmedarbejderen har en anden kulturel baggrund, har også gjort det nemmere at etablere den første kontakt til nye brugere. Det har været nemmere at få brugernes tillid. Integrationsmedarbejderne skal skabe den første relation og et fundament. Her har det vist sig at være tryghedsskabende og positivt, at man som bruger har kunnet spejle sig i personalet, fortæller Signe Jarvad, biblioteksleder. Integrationsmedarbejderne har også kunne bruge deres kulturelle baggrund, når der har været brugere med problemer. Det har gjort det nemmere at hjælpe folk med deres problem, fordi de bedre kan afkode, hvad der stikker under. Flere biblioteker har haft en kvindelig integrationsmedarbejdere med etnisk minoritetsbaggrund. Det tiltrak mange etniske minoritetskvinder, som ikke benyttede biblioteket før. Kvinderne kom også bare for at tale med de kvindelige integrationsmedarbejdere fx når de havde nogle konkrete udfordringer. Inden jeg mødte Delair her i snakkeklubben, kunne jeg ikke skrive dansk. Det kan jeg nu. Palæstinensisk kvinde, Nørrebro Bibliotek. Da disse integrationsmedarbejdere stoppede, ophørte disse brugere med at komme, og det blev tydeligt, at det her var den personlige relation til integrationsmedarbejderen, der havde tiltrukket denne gruppe. Som det fremgår har integrationsmedarbejdernes ikke-biblioteksfaglige baggrunde været et plus i indsatsen. Integrationsmedarbejdernes anden faglighed og kulturelle baggrund har været en styrke, og i næste afsnit vil vi se, at også deres udadvendthed har været afgørende. Side 17 af 25

18 MARKEDSFØRING AF AKTIVITETERNE En stor udfordring har været at få fat på de etniske minoriteter i området, der kunne tænkes at ville bruge bibliotekets nye tilbud. Integrationsmedarbejderne har prøvet forskellige metoder lige fra plakater og annoncer i lokalblade til opsøgende indsatser, hvor integrationsmedarbejderen har opsøgt potentielle brugere direkte eller sendt målrettede invitationer ud. Resultaterne peger på, at det er den opsøgende indsats, der virker. Undervejs i projektforløbet er opsøgende aktiviteter blevet opjusteret, og de mest virksomme er: Mund til mund. Direkte mundtlig formidling til brugeren har virket bedst, og brugeren har efterfølgende spredt ordet i sit netværk. Dog kræver metoden tålmodighed, da det kan tage op til flere måneder før mund til mund metoden giver resultater Større arrangementer med mange deltagere er et oplagt sted at give information og invitere til andre aktiviteter Skriftlige invitationer sendt ud til en mindre gruppe ressourcestærke beboere i området med en lille personlig hilsen har virket godt. Brugerne føler sig mere trygge ved at møde op, når invitationen kommer fra en afsender, de kender godt i forvejen og de tør tage andre med At invitere børn der netop har haft fødselsdag og deres familie til fødselsdagsarrangement på biblioteket Målrettet indsats til brugere med sæsonbestemte behov fx danskundervisning op til eksamen Eksempler på opsøgende arbejde Man kan forudsige, hvornår der er behov for hjælp og målrette en kampagne mod en bestemt gruppe brugere. Fx når danskprøven står for døren, så reklamér for den hjælp, der kan tilbydes. Signe Jarvad, biblioteksleder. Tal med folk på gaden Opsøg brugerne der, hvor de bor Stil dig ud på gaden en time før et arrangement og inviter folk med ind Tag ud i gymnasie-, skole- og sprogskoleklasserne Grib fat i folk ved store arrangementer Side 18 af 25

19 På de biblioteker, hvor integrationsmedarbejderen har haft et tæt samarbejde med andre integrationsprojekter, har der været flest nye brugere. Det skyldes, at projekterne har kunnet trække på hinandens kontakter og har kunnet henvise til hinandens aktiviteter. Den største succes har været samarbejdet med Projektbasen 2. Vi har haft forskellige fagligheder og forskellige netværk og indgangsvinkler, men samme målgruppe og fokus på kultur og læring. Vi har trukket på hinandens forbindelser og lavet arrangementer, vi ikke kunne lave hver for sig, fortæller Helene Filskov, integrationsmedarbejder på Sundby Bibliotek. Flere af Projektbasens brugere er mødt op i Læringscentret og til store arrangementer netop på grund af deres kontakt til den boligsociale medarbejder fra Projektbasen. Nørrebro Medborgercenter, Bydelsmødre, Sprogporten, Dansk Flygtningehjælp Samarbejde med andre integrationsprojekter i området kan anbefales, og det er ikke en hindring, at man tilbyder det samme: Lektiehjælpen fungerer rigtig godt. Det er gået fra én gang til fire gange om ugen. Det gør ikke noget, at der bliver tilbudt lektiehjælp andre steder i området, for behovet er så stort. Budskabet om lektiehjælp er virkelig kommet massivt ud, siger biblioteksfaglig leder på Sundby bibliotek Kirsten Præstegaard. Hun understreger også, at den løbende kontakt med samarbejdspartnere som fx kvindegrupper og foreninger er vigtig, ikke kun for at få flere brugere til biblioteket, men også for at skabe nyt: Den løbende stabile kontakt er vigtig, så det ikke kun er af nød, man samarbejder, men også for at nye idéer og initiativer kan opstå. På de gule Post-It fremgår det, hvilke øvrige initiativer integrationsmedarbejderne har samarbejdet med de enkelte steder. Den største udfordring har været at få mændene til at komme. Det er blevet forsøgt at tiltrække mændene med blandt andet fodboldarrangementer men med lille effekt. Når mændene kommer, er det typisk i selskab med kone og børn til familiearrangementerne. Kun på Nørrebro Bibliotek er halvdelen af brugerne mænd, hvilket kan hænge sammen med, at integrationsmedarbejderen også er en mand, og at læringscenteret er meget synligt fra gaden, hvilket vi kommer ind på i det følgende. 2 Projektbasen er et boligsocialt projekt omkring Holmbladsgade på Amager. Tingbjerg Områdesekretariatet, Red Barnet Ungdom, Sprogporten. Sundhedshuset Sundby Solvang Kultur & medborgercenter, Job- og unge vejledere, Sprogporten, Partnerskabet, Dansk Flygtningehjælp Sprogporten, Projektbasen, Mødestedet Amager, Miljø Punkt Amager, Dansk Flygtningehjælp Side 19 af 25

20 SYNLIGHEDEN AF TILBUD Synligheden af tilbuddene har betydning for, hvor mange brugere der kommer. Når læringscenteret med borde og computere er placeret et sted, hvor mange mennesker passerer forbi, fanger det flere brugeres opmærksomhed. Ligger det omvendt et afsides sted fx på tredje sal, dukker færre nye brugere op. På Nørrebro Bibliotek har læringscenteret store glasvinduer ud til gaden, og det er synligt, at der er computere tilgængelige. Ikke alle biblioteker har kunnet tilbyde lignende gunstige lokaler til deres læringscenter. Her kan det anbefales at gøre endnu mere brug af skiltning, så vejen til læringscentret er lettere at finde. På Sundby Bibliotek har de oplevet, at aktiviteterne har været synlige bare for de forkerte: Vi har lavet en filmaften om det arabiske initiativ, om kvinder i islam og haft foredrag med Bent Østergaard. Der kommer folk til arrangementerne men desværre ikke målgruppen, fortæller Helene Filskov, integrationsmedarbejder på Sundby Bibliotek. Opslag om arrangementerne har været synlige for bibliotekets øvrige brugere, men formåede ikke at tiltrække den ønskede målgruppe. Integrationsmedarbejderens synlighed på biblioteket er ligeledes central. Det har virket godt, at integrationsmedarbejderne har vagter i udlånsskranken på linje med det øvrige bibliotekspersonale. På den måde bliver de en naturlig del af bibliotekets rum og medarbejderstab, og de lærer brugerne at kende. Enkelte brugere efterlyser dog, at det bliver gjort mere tydeligt, hvem og hvad en integrationsmedarbejder er. Brugerne ved, at der er nogle tilbud på biblioteket, men de ved ikke, hvilke tilbud det er, også selvom de kommer her ofte. Delair Salih, integrationsmedarbejder Nørrebro Bibliotek. Behovet for synlighed bliver særligt vigtigt, når det kendte ansigt på integrationsmedarbejderen udskiftes med et andet. På fire af bibliotekerne har integrationsmedarbejderen været skiftet ud, og det har haft betydning for kontinuiteten i aktiviteterne, som næste afsnit handler om. Side 20 af 25

21 BEHOVET FOR KONTINUITET Betydningen af at kende integrationsmedarbejderen gør projektet sårbart, når integrationsmedarbejderen udskiftes eller ophører. Skønt aktiviteterne fortsætter, er det ikke altid nok til at fastholde brugeren. Det er tydeligt de steder, hvor integrationsmedarbejderen har været skiftet ud i projektperioden. Antallet af brugere falder, indtil den nye integrationsmedarbejder har fået genskabt netværket og kontakten. Udviklingen i integrationsindsatsen over de tre år har været forskellig fra bibliotek til bibliotek. Groft skitseret kan forløbet illustreres ved tre kurver: Kontinuitet Regelmæssige og ugentlige aktiviteter De samme medarbejdere/frivillige skal komme fra gang til gang Undgå ferielukning eller sæt andre aktiviteter i gang i ferierne Brugere 1. Kurve 1. Det lange seje træk i starten Medarbejderne bruger tid på at finde ud af, hvad der er brug for og finde samarbejdspartnere. Til gengæld er udviklingen efter et år stabil. 1 2 år rr r Side 21 af 25

22 Brugere 2. Kurve 2. Jævn stigning Medarbejderen har fra begyndelsen været opsøgende og har brugt sit netværk. Indsatsen har kunnet fastholde og forøge antallet af brugere over alle tre år navnlig fordi det har været samme integrationsmedarbejder hele tiden år rr rr Brugere 3. Kurve 3. Store arrangementer, mindre kontinuitet 1 2 år r Det lykkedes integrationsmedarbejderen at komme hurtigt fra start ved at samle mange nye brugere til et stort arrangement inden for det første år. Dog blev brugerne ikke fastholdt, muligvis fordi der manglede opfølgende aktiviteter. Det lange seje træk med en længere researchfase (kurve 1) samt opbygningen af et netværk over tid (kurve 2) har vist sig at skaffe flest brugere i det lange løb. Anbefalingen fra integrationsmedarbejderne lyder, at man skal passe på med at sætte for mange, store enkeltstående aktiviteter i gang på samme tid (kurve 3). Det foreslås også, at man tidligere i forløbet inddrager brugerne mere direkte i udformningen og indholdet af aktiviteterne. For at sikre sig gengangere er det vigtigt, at rammen omkring aktiviteterne er regelmæssige og trygge. Aktiviteterne skal forløbe på samme tidspunkt hver gang og uden aflysninger. Der skal altid være mindst én person helst flere til stede hver gang, der kan hjælpe brugerne med at få deres behov dækket. Det er også vigtigt, at det er de samme personer, der er til stede fra gang til gang. Herved Side 22 af 25

23 opbygges der et tillidsforhold mellem integrationsmedarbejderen eller den frivillige og brugeren, som gør det trygt og rart for brugeren at komme igen. Desværre har det vist sig, at et sommerferieafbræk betyder frafald af brugere, og det tager lang tid, at få dem tilbage igen: Sommerferien har gjort det rigtigt svært at få læringscenteret op at køre igen. Folk kommer ikke igen. Fra vi åbnede efter sommerferien i starten af august indtil midt september, havde vi nærmest ikke nogen brugere, fortæller Helene Filskov, integrationsmedarbejder på Sundby Bibliotek. Afbræk i kontinuiteten har været en stor udfordring for de fleste, men på trods af dette er det generelt lykkedes integrationsmedarbejderne at opbygge stor fortrolighed med de nye brugere, som vi vil komme nærmere ind på i det næste afsnit. FORTROLIGHED MED BRUGEREN Den nye brugers fortrolighed med integrationsmedarbejderen har været afgørende for projektets succes. På biblioteket kan brugerne få hjælp i en mere uformel ramme, end de er vant til. Det er vigtigt, at brugeren kan få hverdagsrådgivning uden at skulle registreres. Den første gang en bruger kommer for at få hjælp til noget, opfører vedkommende sig som hos sin sagsbehandler. Men efter kort tid åbner de op og deler deres bekymringer med mig, forklarer Delair Salih, integrationsmedarbejder på Nørrebro Bibliotek. Sproget er en udfordring for mange af brugerne. Derfor har det vist sig at være en fordel, hvis integrationsmedarbejderen kan tale et eller flere af de sprog, som brugerne taler. Sproget er en smutvej til større fortrolighed. Jeg tror, at jeg har den rette sproglige kombination af arabisk og dansk hertil. Så kommer jeg tættere på - det er ikke et jeg og de forhold, men et jeg og dig forhold. Delair Salih, integrationsmedarbejder, Nørrebro Bibliotek. Det, at jeg er dansk, kan gøre vejen lidt længere, det kan være en barriere. Da Malika fra Marokko [tidligere integrationsmedarbejdere på Sundby Bibliotek, red.] var her, kom der nogle brugere som ikke kom igen, efter at hun stoppede. De kom, fordi hun var her. Hvis der står en kvinde med tørklæde på ved skranken, virker det tillidsvækkende for nogle brugere, fortæller Helene Filskov, integrationsmedarbejder på Sundby Bibliotek. Fortrolighed skabes i høj grad med brugerne andre steder end på biblioteket. Helene Filskov fra Sundby Bibliotek har erfaret, at hendes baggrund i projektet Sprogporten, hvor hun besøgte etniske Side 23 af 25

24 minoriteter i deres hjem, har skabt fortrolighed til nogle brugere, hun ellers ville have haft svært ved at nå. Tilliden kommer af, at man besøger deres hjem, samtidig med at man har et produkt,de kan have gavn af. (Helene Filskov). DEN TRYGGE RAMME Spørgsmålet er hvornår brugerne føler sig velkomne? Hvornår får de lyst til at komme igen? Rammen skal sættes rigtigt, så brugerne får en klar oplevelse af, hvad der skal ske og hvad et arrangement eller en aktivitet indebærer. Projektmedarbejder på Projektbasen Susanne Jørgensen fra Sundby Bibliotek erfarer, at for at tiltrække mindre ressourcestærke kvinder til biblioteket kan det være nødvendigt at stille et afsidesliggende rum til rådighed, hvor der er plads til personlige snakke og til, at børnene kan være med. Særligt Pippi Langstrømpe-fødselsdagene på Tingbjerg Bibliotek fremhæves som et arrangement, der forstod at sætte scenen, så arrangementet var en god og tryg oplevelse for børn og forældre. De vidste, hvad de var der for, og hvad de kunne forvente. Der skal sættes kaffe og te på bordet, stolene tages ned, det skal gøres hyggeligt,og folk skal føle sig velkomne. Men det skal stadig have rammerne af et læringscenter. Signe Jarvad, biblioteksleder. FORTROLIGHEDENS GRÆNSER Integrationsmedarbejderne oplever i større og mindre grad, at brugerne deler personlige bekymringer, og det kan være vanskeligt at finde grænsen for, hvad man som integrationsmedarbejder går ind i. På Sundby Bibliotek vurderer man, at omkring halvdelen af de brugere, der kommer, deler deres livshistorie og vender deres bekymringer med integrationsmedarbejderen. Det kræver af og til, at man ligesom Usman Akbar forstår at henvise til rette vedkommende eller holde brugeren fast på aktiviteten i stedet. Der er kommet kvinder, der havde spørgeskemaer fra hospitalet, som de viste mig. Det var meget personligt. Jeg synes, man kan overskride en grænse, så jeg henviste i stedet til deres læge de gange, jeg synes spørgsmålene var for personlige, siger Usman Akbar, integrationsmedarbejder på Solvang og Tingbjerg Biblioteker. Side 24 af 25

25 OPSAMLING Tre år er gået, og bibliotekerne er blevet mange erfaringer rigere. Det samlede billede af indsatsen er, at en integrationsmedarbejder med en anden faglighed og gerne koblet med en anden kulturel baggrund og sprogkundskaber kan tiltrække nye brugere med etnisk minoritetsbaggrund, som ellers ikke ville benytte bibliotekets tilbud. MÅLGRUPPENS BEHOV Det er også blevet tydeligere, at målgruppen har behov af praktisk karakter i forhold til jobsøgning, fortrolighed med at benytte computer, håndtering af offentlige henvendelser mv. Hvis bibliotekerne formår at etablere tilbud, som målgruppen føler sig trygge ved, så er der et potentiale for at tiltrække mange nye brugere til biblioteker, der er beliggende i områder med en vis andel af udsatte borgere med etnisk minoritetsbaggrund. ORGANISERING AF INTEGRATIONSINDSATSEN ER AFGØRENDE FOR FORANKRING Indsatserne på de medvirkende biblioteker har også vist, at det har stor betydning, hvordan integrationsmedarbejderen tilrettelægger sit arbejde i relation til brugerne og biblioteket, og at det har stor betydning, hvis ansættelsen er midlertidig. En indsats, hvor integrationsmedarbejderen via sin personlighed og sine kompetencer bærer indsatsen, vil gøre det vanskeligt at fastholde de nye brugere, når integrationsmedarbejderen stopper. Hvorimod en indsats, der i højere grad baserer sig på hjælp fra frivillige og samarbejde med bibliotekets øvrige medarbejdere, bedre kan forankres også når integrationsmedarbejderen stopper. MÅLGRUPPEN FIK FLERE KOMPETENCER Selvom projektet har haft store udfordringer bl.a. fordi en del integrationsmedarbejdere er blevet erstattet af nye undervejs, så tegner der sig et klart billede af, at indsatsen har øget kompetencerne hos et stort antal nye brugere. Det gælder i forhold til it-kompetencer, sproglige kompetencer, jobsøgning og meget mere. Endelig har et stort antal nye brugere haft glæde af de sociale og kulturelle aktiviteter, som både har bibragt ny viden og givet en større indsigt i bibliotekets tilbud til voksne og børn. DET GODE TILBUD OG DEN OPSØGENDE INDSATS ER AFGØRENDE Men hver sit geografiske område har sine udfordringer, fx om biblioteket ligger mere eller mindre gemt af vejen. I hvert fald skal der en ihærdig opsøgende indsats til at skaffe nye en ny gruppe brugere. Men en hovedkonklusion er, at er man vedholdende og har det gode tilbud klar på biblioteket, så kan det lykkes at nå mange. Hvis biblioteker i områder med mange etniske minoriteter ønsker at være på forkant med nye brugere, der ikke er biblioteksvante, kan ansættelsen af en integrationsmedarbejder være ét sted at starte. Hvis ikke det er muligt, kan det øvrige bibliotekspersonale udfordres i at tænke biblioteksrummet anderledes og fx afprøve nogle af de tiltag, der er blevet beskrevet. Ét er i hvert fald sikkert: Det er muligt at skaffe flere etniske minoritetsbrugere til bibliotekerne, når der gøres en indsats. Side 25 af 25

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

- Projektbeskrivelse

- Projektbeskrivelse - Projektbeskrivelse Baggrund og formål X-Mændene er en gruppe af unge voksne mænd bosiddende i og omkring Urbanplanen på Amager. Gruppen består af seks ildsjæle der arbejder for et socialt godt lokalsamfund.

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder 1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Aktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Aktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Aktiv Ferie Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 8 Indhold 1. Introduktion...... 9 2. Projektets aktiviteter....... 10 3. Projektets resultater..... 10 4. Projektets virkning.......... 11 5. Læring

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Tak til de fremmødte og til Nørrebro Bibliotek for, at man vil lægge nogle gode og hyggelige rammer for vores pressemøde.

Tak til de fremmødte og til Nørrebro Bibliotek for, at man vil lægge nogle gode og hyggelige rammer for vores pressemøde. TALEPAPIR Dato: 8. november 2006 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: Sagsbeh.: MBK Fil-navn: biblioteksindsats-9- nov-talepunkter- Integrationsministerens tale ved fælles lancering/pressemøde for kulturministeren

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Projekt Aktivt medborgerskab for hele familien. Aktiviteter vi ved virker

Projekt Aktivt medborgerskab for hele familien. Aktiviteter vi ved virker Projekt Aktivt medborgerskab for hele familien Aktiviteter vi ved virker Formål Det overordnede formål er at inddrage nydanskere i aktiviteter, der bygger på eller inddrager demokratiske processer. Der

Læs mere

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt

Læs mere

Brug Folkeskolen erfaringsrapport 1.september 15.januar 2008

Brug Folkeskolen erfaringsrapport 1.september 15.januar 2008 Brug Folkeskolen erfaringsrapport 1.september 15.januar 2008 Erfaringsrapport - Brug Folkeskolen på Bispebjerg Resume På Bispebjerg vælger 48% af forældrene distriktsskolen fra. 25% af forældrene vælger

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Information At arbejde med evaluering Du behøver ikke at udfylde hele din ansøgning på én gang. Du kan gemme det, du har skrevet og fortsætte med

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

Kollektive arrangementer hvordan griber vi dem an?

Kollektive arrangementer hvordan griber vi dem an? Kollektive arrangementer hvordan griber vi dem an? Seminarets tidsplan Velkommen Hvordan kan vi bedst udvikle, arrangere og afholde et arrangement med sigte på sundhedsfremme og forebyggelse? Hvordan kan

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Harboøre Omsorgscenter udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Harboøre Omsorgscenter udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Harboøre Omsorgscenter udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan

Læs mere

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION...

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION... Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI 2016... 5 KONKLUSION... 6 1 INDLEDNING Vi har i løbet af de seneste tre år undersøgt muligheden

Læs mere

Frivillige hjælper flygtninge

Frivillige hjælper flygtninge SOLRØD KOMMUNE Aktivitets og Frivilligcenter Frivillige hjælper flygtninge - i samarbejde Solrød Kommune Information om frivillige tilbud og aktiviteter til flygtninge bosiddende i Solrød Kommune Fællesspisning

Læs mere

FASTHOLD TILHØRERNES OPMÆRKSOMHED. 1 Fasthold tilhørernes opmærksomhed

FASTHOLD TILHØRERNES OPMÆRKSOMHED. 1 Fasthold tilhørernes opmærksomhed FASTHOLD TILHØRERNES OPMÆRKSOMHED 1 Fasthold tilhørernes opmærksomhed 9 F ASTHOLD TILHØRERNES OPMÆRKSOMHED 1.1 Opmærksomhedskurven "Vi lægger hårdt ud, og så øger vi undervejs." Sådan svarede den mangedobbelte

Læs mere

NYHEDSBREV. sige velkommen til:

NYHEDSBREV. sige velkommen til: FORÅR FOR BYDELSMØDRENE Solens varme nydes i Bydelsmødrenes Landssekretariat i København. Foran vinduet blomstrer et japansk kirsebærtræ. Når vinden tager i grenene, flyver små, hvide blade dansende rundt

Læs mere

Case (skole): Hindringer for dialog og samarbejde

Case (skole): Hindringer for dialog og samarbejde Case (skole): Hindringer for dialog og samarbejde Udarbejdet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Nedenstående eksempel viser, hvordan manglende overvejelser over skriftlig kommunikation, indhold og organisering

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Formål med aftalen: Denne aftale indgås mellem Dansk Røde Kors Assens afdeling og Assens Kommune. Formålet med aftalen

Læs mere

Skt. Klemens Læringværksted

Skt. Klemens Læringværksted Skt. Klemens Læringværksted Organiseres af Ungdommens Røde Kors og i samarbejde med Skt. Klementsparkens beboer, Boligsocialthus og Skt. Klemensskolen. Stedet hvor vi lærer børn at lære. En gang om ugen

Læs mere

NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN

NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetdecember2012 ForfattetafSocialRespons: SofieBertoltWinther,EaHelthØgendahlogLotteKarlsgaardThost.

Læs mere

Frivillige hjælper flygtninge

Frivillige hjælper flygtninge SOLRØD KOMMUNE Aktivitets og Frivilligcenter Frivillige hjælper flygtninge - i samarbejde Solrød Kommune Information om frivillige tilbud og aktiviteter til flygtninge bosiddende i Solrød Kommune Fællesspisning

Læs mere

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN. SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...

Læs mere

21. januar 2015 Interviews med Bogstart-medarbejdere: Hvilke faglige gevinster og udfordringer giver Bogstart dig?

21. januar 2015 Interviews med Bogstart-medarbejdere: Hvilke faglige gevinster og udfordringer giver Bogstart dig? Interviews med Bogstart-medarbejdere: Hvilke faglige gevinster og udfordringer giver Bogstart dig? I forbindelse med Bogstart-seminaret 2014 har Bogstart interviewet fire Bogstartformidlere om de faglige

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Leder Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Den kommende tid er hverdagene på Egely præget af, at det er feriesæson. Det

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012 Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 29. august 2012 Rådhuset 8100 Aarhus C Udtalelse til forslag fra SF s Byrådsgruppe vedrørende Miljøambassadører

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013

Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013 Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013 Sundhedssekretariatet Oktober 2013 1. Baggrund Dette statusnotat for bydelsprojektet i Sønderparken indeholder en oversigt over igangsatte aktiviteter

Læs mere

1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling?

1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling? Workshop 1A Netværksstrategier 1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling? - Mere samarbejde med

Læs mere

Etniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Etniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Etniske Piger Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 27 Indhold 1. Introduktion...... 28 2. Projektets aktiviteter......... 29 3. Projektets resultater.... 29 4. Projektets virkning........ 31 5. Læring

Læs mere

Forældreforeningen Brug Folkeskolen

Forældreforeningen Brug Folkeskolen Forældreforeningen Brug Folkeskolen Hvad er Brug Folkeskolen? - Forældre til forældre Stiftet af forældre på Nørrebro i 2003 Arbejder i Bispebjerg, på Amager og Nørrebro m.m. Målsætning: etnisk og socialt

Læs mere

Læs dansk på bibliotekerne

Læs dansk på bibliotekerne Læs dansk på bibliotekerne Undervisningsmateriale om biblioteket ved introduktion til kursister fra sprogskolen af Vibeke Nielsen og Tina Møller Kristensen Læs dansk på bibliotekerne Intro 5 råd til et

Læs mere

Evaluering af projekt Nye brugere? En 180 nytænkning af biblioteket

Evaluering af projekt Nye brugere? En 180 nytænkning af biblioteket Evaluering af projekt Nye brugere? En 180 nytænkning af biblioteket Konklusion: Det er generelt lykkedes projektbibliotekerne at få nye brugere på bibliotekerne, så alle har haft udbytte af at deltage

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014 1 Bilag 2 Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014 Frivillignet, der er Dansk Flygtningehjælps landsdækkende netværk af frivillige, har i 2014 haft kontakt til 13.693 brugere

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Evaluering - kommuner

Evaluering - kommuner Baggrund I forbindelse med afslutning af Spar 20% projektet har Energi tjenesten sendt et link til en elektronisk spørgeskemaundersøgelse til alle de deltagende kommuner, som hermed fik mulighed for at

Læs mere

Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder.

Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder. Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 461 Offentligt Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder. Lad mig indlede med

Læs mere

SÅDAN DET SIGES. Ni klare konklusioner på fem års kommunikation til beboere

SÅDAN DET SIGES. Ni klare konklusioner på fem års kommunikation til beboere SÅDAN SKAL DET SIGES Ni klare konklusioner på fem års kommunikation til beboere Albertslund Boligsociale Center, juni 2013 ABC 2008-2012 ABC var i 2008-2012 et boligsocialt samarbejde mellem ni boligafdelinger

Læs mere

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10

Læs mere

NYT FRA PLADS TIL FORSKEL

NYT FRA PLADS TIL FORSKEL NYT FRA PLADS TIL FORSKEL Juni 2016 BJERGPOSTEN o Præsentation af PLADS TIL FORSKEL o Invitation til Sct. Hans o Familieaften på Borgen o Sommerferieaktiviteter Hvad er PLADS TIL FORSKEL og hvem er vi?

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO

LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO EVALUERINGENS KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Et partnerskab mellem Dansk Flygtningehjælp Dansk Røde Kors og projektkommunerne Kolding Kommune Lejre Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune

Læs mere

TEMADRØFTELSE 1 B. Nøgler til bedre rekruttering

TEMADRØFTELSE 1 B. Nøgler til bedre rekruttering TEMADRØFTELSE 1 B Nøgler til bedre rekruttering Inge-Lisbeth Nygaard, Århus Kommune Astrid Jensen, Sønderborg Kommune Henrik Sønderskov, Forsvaret Jawad Sundoo, Forsvaret Kirstine Østergaard, Undervisningsministeriet

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen Endelig Boligsocial helhedsplan 2011-2115 SB SOCI ALT B OLIGBYGGERI I SKIVE, AFDELING 4, 18 OG 19 Udarbejdet af: SB Socialt Boligbyggeri

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til BMX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Projektbeskrivelse 1 Projektets titel

Projektbeskrivelse 1 Projektets titel ! "# $ %&' %&' $ ()*) ()*) Oplysningerne i projektbeskrivelsen udgør projektplanen. Oplysningerne i projektbeskrivelsen skal danne grundlag for beslutningen om, hvorvidt projektet skal gennemføres. Punkterne

Læs mere

Evaluering af Styr Livet Kursus

Evaluering af Styr Livet Kursus Evaluering af Styr Livet Kursus 1. Skriv på et blad, hvad du har fået ud af kurset sæt det på plakaten! Jeg synes kurset indeholder mange gode redskaber til at lære sig selv at kende Jeg er blevet mere

Læs mere

Frivillig støtte til småbørnsfamilier

Frivillig støtte til småbørnsfamilier Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Det åbne bibliotek i Lynge

Det åbne bibliotek i Lynge Allerød Kommune Det åbne bibliotek i Lynge Brugerundersøgelse Tekst og layout af Tine Schrøder Lunøe 1 Om undersøgelsen Antal udfyldte spørgeskemaer: 100 Derved svarer alle tal til %. I tolkningen af rapportens

Læs mere

REFERAT AF STYREGRUPPEMØDET 28. februar 2012

REFERAT AF STYREGRUPPEMØDET 28. februar 2012 Tilstede: Rikke Skovfoged, Nimet Topcu, Suzan Saygili, Tagharid Rahmah, Kirsten Fischer, Inger Frydendahl, Line Hillerup, Mai-Britt Haugaard Jeppesen Afbud: Gitte Larsen, Maja Langhorn, Jeppe Fisker Mødetid

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Dette er en oversigt over hvilke kurser vi udbyder i foråret 2010 til frivillige tilknyttet Dansk Flygtningehjælp. Vi er grundet

Læs mere

Skolebesøg giver nye medlemmer blandt minoritetsunge

Skolebesøg giver nye medlemmer blandt minoritetsunge Skolebesøg giver nye medlemmer blandt minoritetsunge Danseforeningen Global Kidz udfordrer elever i en tryg ramme, og skolebesøgene giver nye medlemmer særligt blandt minoritetsunge. Københavns Kommune

Læs mere

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier. Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Klædt på til. Hjertecaféer

Klædt på til. Hjertecaféer Klædt på til Hjertecaféer Kort om hjertecaféer En hjertecafé er et mødested for hjertepatienter og/eller pårørende til hjertesyge. Her er I med til at skabe et trygt miljø, hvor man kan få en uforpligtende

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Kan sociale viceværter bygge bro mellem særligt udsatte beboere og. De konkrete mål for indsatsen har været: AT NÅ DE SÆRLIGT UDSATTE BEBOERE

Kan sociale viceværter bygge bro mellem særligt udsatte beboere og. De konkrete mål for indsatsen har været: AT NÅ DE SÆRLIGT UDSATTE BEBOERE / Almen boligafdeling opført af Boligselskabet AKB, København i 1970 / Opført som højhuse i 12 etager og etagehuse i 5 etager / Beliggende ved Bispeengbuen, en af de mest befærdede indfaldsveje til København

Læs mere

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til BUU 23-01-2015 Afrapportering af status på ungdomsklubområdet Baggrund Forvaltningen fremlægger i dette notat status for udviklingen på

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Vollsmose Bibliotek, 5240 Odense NØ

Vollsmose Bibliotek, 5240 Odense NØ Vollsmose Bibliotek, 5240 Odense NØ Erfaringer og arbejdsmetoder Familieklubben Vollsmose Bibliotek Strategi, arbejdsmetode og målgruppe - ved Bente Weisbjerg Overvejelser i forbindelse med arrangementer

Læs mere

justeringer mv.) 221 363 190 774 *01.05-31.12.2011 - dvs. efter indgåelsen af Partnerskabsaftalen

justeringer mv.) 221 363 190 774 *01.05-31.12.2011 - dvs. efter indgåelsen af Partnerskabsaftalen Dokumentationsskabelon til dokumentation af aktiviteter/leverancer ifm. Partnerskabsaftalen mellem Dansk Flygtningehjælp og Københavns Kommune 2011-2014 Aktiviteter Spørgsmål Mål 2011* 2012 2013 2014 Total

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

beggeveje Læringen går

beggeveje Læringen går VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig

Læs mere

Bilag 1 - Interviewguides

Bilag 1 - Interviewguides Bilag 1 - Interviewguides De unge, UU-vejledere, Virksomhedsleder, lærer og Fritidsjobkonsulent Gitte Interviewguide de unge Hver er de unge alder, fritidsjoberfaringer, skole Betydningen af at have et

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere