30. november Vidensbehov i mikrovirksomheder og små virksomheder. Opsamling og anbefalinger udarbejdet af DAMVAD

Transkript

1 30. november 2012 Vidensbehov i mikrovirksomheder og små virksomheder Opsamling og anbefalinger udarbejdet af DAMVAD

2 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD A/S Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K Tel info@damvad.com damvad.com Copyright 2012, DAMVAD 2 VIDENSBEHOV I MIKROVIRKSOMHEDER OG SMÅ VIRKSOMHEDER DAMVAD.COM

3 Indhold 1 Karakteristik af virksomheder og deres vidensbehov Karakteristik af virksomhederne Organisering af produkt- og serviceudvikling 6 2 Vidensindsamling gennem interne og eksterne videnskanaler Interne videnskanaler Standardsøgemaskiner og brug af netværk Forskningsrelaterede videnskanaler Eksterne videnservices Klassiske videnservices Eksport- og vækstrelaterede videnskanaler Kendskab til eksisterende videns-services og informationsleverandører 8 3 Vidensbehov og prioritering af videns-services Virksomhedernes vidensbehov Videns-service skal være en aflastning ikke en belastning Virksomhedernes prioritering af viden-services Markedsviden Nyhedsbreve Mindre prioriterede typer af videnservice Værdi og udbytte Den foretrukne model 12 4 Anbefalinger til det fremadrettede arbejde med udvikling af en videnservice 13 VIDENSBEHOV I MIKROVIRKSOMHEDER OG SMÅ VIRKSOMHEDER DAMVAD.COM 3

4 4 VIDENSBEHOV I MIKROVIRKSOMHEDER OG SMÅ VIRKSOMHEDER DAMVAD.COM

5 1 Karakteristik af virksomheder og deres vidensbehov DAMVAD har i perioden oktober til november 2012 gennemført i alt ti kvalitative telefoninterview med små- og mellemstore virksomheder (SMV er). De ti virksomheder fremgår af tabel 1 nedenfor. Interviewene har været baseret på en semistruktureret interviewguide, hvor temaerne har været fastlagt på forhånd, men hvor der samtidig har været mulighed for at forfølge relevante nye problemstillinger og spørgsmål undervejs i interviewet. Videns- og informationsbehov Arbejdsgange og informationssøgning Fremadrettet behov for viden og information Kendskab til videns- og biblioteksservices Udbytte og effekter af en vidensservice Projektgruppen har været ansvarlig for at udvælge virksomhederne, der skulle indgå i kortlægningen, mens projektgruppen og DAMVAD i fællesskab har stået for at booke interviewene. Temaer i interviewguiden var: TABEL 1 Oversigt over medvirkende virksomheder Virksomhed Ansatte Branche Forretningsområder 2K/DENMARK <50 Softwareudvikling Grafisk designvirksomhed, der udarbejder digitale designløsninger (f.eks. mobilapplikationer), branding (f.eks. laver logoer) og print design (bøger, magasiner etc.) Advansor <50 Fremstilling og teknologi Udvikler og fremstiller avancerede miljørigtige køleanlæg, der sælges til detailvirksomheder Astion Pharma <10 Fremstilling (medicinal) Fremstiller forskellige dermatologiske præparater til pleje af hudsygdomme Atira <50 Softwareudvikling Udvikler og programmerer software, designer brugerinterfaces og laver system architecture Clean Energy Invest <10 Investering og finansiering Finansierer og investerer i større sol- og vindenergi projekter i Europa. Virksomheden køber rettighederne til projekterne H.F. Christiansen/ Dan Bike >50 Fremstilling Designer, producerer og distribuerer cykler under en række kendte cykelmærker. Dan Bike er et af 6 datterselskaber. 5 af disse 6 datterselskaber arbejder med cykelfremstilling Klimax <50 Fremstilling Fremstiller etiketter og emballageløsninger til handel og industri inden for bl.a. fødevarebranchen. O2 Ohlenschlæger <10 Rådgivning Udvikler ledelseskurser, teamudvikling og lignende coachrelaterede services NordenOlje <50 Fremstilling Fremstiller mere end 150 forskellige kemiske produkter, der sælges inden for fødevareindustrien, samt detailbranchen og landbruget Karlbak <10 Rådgivning Rådgiver nystartede virksomheder og iværksættere Telefoninterview gennemført af DAMVAD VIDENSBEHOV I MIKROVIRKSOMHEDER OG SMÅ VIRKSOMHEDER DAMVAD.COM 5

6 1.1 Karakteristik af virksomhederne De udvalgte virksomheder er alle relativt etablerede med flere års erfaring og et solidt fodfæste på det danske marked, mens kun to virksomheder er forholdsvis nyopstartede. Det har stor betydning for, hvor veletableret et netværk virksomhederne har i Danmark og udlandet hvor de ældre virksomheder ikke overraskende har et større netværk, end de mindre nyopstartede virksomheder. Halvdelen af virksomhederne er fremstillingsvirksomheder, hvor produktporteføljen spænder bredt fra både fremstilling af cykler til udvikling af præparater til behandling af hudsygdomme. Tre ud af de fem fremstillingsvirksomheder er, ifølge EU s definition, små virksomheder med op til 50 ansatte, mens kun Dan Bike kan karakteriseres som en mellemstor virksomhed med mere end 50 ansatte. Herudover befinder to virksomheder sig inden for IT-industrien, hvor de udvikler forskellige former for software, mens to andre virksomheder rådgiver i ledelse i iværksætteri. Disse virksomheder defineres som mikrovirksomheder og har op til ti ansatte. Et flertal af virksomhederne er allerede repræsenteret på et eller flere udenlandske markeder, og samme virksomheder ønsker at styrke deres eksport yderligere i de kommende år. Virksomhedernes indtjening er i stigende grad baseret på salget på de udenlandske markeder, og i nogle tilfælde overstiger det salget her i Danmark. For virksomhederne forudsætter det adgang til viden om det pågældende marked, herunder viden om eksempelvis markedsforhold og konkurrentforhold, hvilket beskrives yderligere i kapitel Organisering af produkt- og serviceudvikling Produkt- og serviceudviklingen er i de små fremstillingsvirksomheder ofte placeret i en udviklingsafdeling, som varetager udvikling og design af produktet. I de medvirkende mikrovirksomheder, hvor der typisk kun er mellem 2-4 ansatte, er idéudviklingen ikke udskilt til en afdeling eller person, men foregår mere dynamisk og indgår som en del af den samlede forretningsudvikling. Samtidig har medarbejderne i mikrovirksomhederne flere forskellige roller og løser mange forskellige typer af opgaver. Virksomhederne forklarer i den sammenhæng, at behovet for og deres erfaring med at indsamle viden og information varierer alt afhængig af, hvilken type viden virksomhederne benytter i deres produkt- eller serviceudvikling, samt produktets kompleksitet. Dan Bike, der fremstiller cykler, forklarer eksempelvis, at de stort set aldrig anvender forskningslitteratur og derfor heller ikke har brug for medarbejdere, der er oplært i at gennemføre mere avancerede søgninger. Omvendt siger medicinalvirksomheden Astion Pharma, at deres indsamling af viden stiller større krav til deres søgefærdigheder. I fremstillingsvirksomhederne er andelen af ufaglærte, som forventet, større end i de andre virksomheder, hvor produkt- eller serviceudviklingen forudsætter nogle andre uddannelsesmæssige kompetencer. 6 VIDENSBEHOV I MIKROVIRKSOMHEDER OG SMÅ VIRKSOMHEDER DAMVAD.COM

7 2 Vidensindsamling gennem interne og eksterne videnskanaler Dette kapitel beskriver virksomhedernes vidensindsamling og deres brug af interne og eksterne videnskanaler. Interne videnskanaler forstås som kanaler og ressourcer, virksomheden selv anvender, mens de eksterne videnskanaler omfatter brugen af eksterne videns-services/bistand. 2.1 Interne videnskanaler Standardsøgemaskiner og brug af netværk Virksomhederne anvender de gængse søgemaskiner som eksempelvis Google og andre mere fagrelaterede søgesider. Men som de fleste også forklarer, så er de autodidakte informationssøgere, hvorfor de ikke nødvendigvis kender til alle de indgange, der er til at få adgang til viden. For virksomhederne er deres eksisterende netværk en mere betydningsfuld videnskanal, hvorigennem de holder sig opdateret om, hvad der sker på markedet. Det er både viden om markedets behov og efterspørgsel, udviklingen af konkurrerende produkter/services samt generelle nye udviklingstendenser. Netværket omfatter samarbejdspartnere, forskningsmiljøer på universiteter, konkurrenter og brancheorganisationer. Derudover har et par af virksomhederne været i kontakt med aktører fra erhvervsfremmesystemet såsom væksthusene og den lokale erhvervsservice. Virksomhederne får dermed både ny viden gennem deres netværk, men bruger også tid på at pleje samarbejdspartnere og andre relevante interessenter i deres netværk Forskningsrelaterede videnskanaler Som nævnt tidligere er virksomhedernes faglige og forskningsmæssige vidensbehov relativt begrænset med undtagelse af få virksomheder. Da et flertal af virksomhederne ikke er udsprunget af et forskningsmiljø, er deres adgang til denne type viden mere begrænset, og virksomhederne anvender kun få ressourcer på at indhente denne type viden. Medicinalvirksomheden Astion Pharma adskiller sig, fordi den jævnligt benytter det Kongelige Biblioteks adgang til artikeldatabaser og andre former for videnskabelige undersøgelser gennem REX og KUBIS. Og køleteknik-fabrikanten Advansor er ligeledes løbende i kontakt med flere danske universiteter, da virksomheden assisterer med f.eks. at bygge testanlæg eller yde økonomisk støtte til forskningsprojekter. Den vej igennem bliver virksomheden opdateret på den aktuelle forskning inden for fagområdet. 2.2 Eksterne videnservices Klassiske videnservices Virksomhederne benytter sig primært af klassiske serviceydelser som juridisk bistand, ekstern revision, teknisk rådgivning, konsulentbistand, markedsføring og patentsøgningsagenter. Fordi det er mikro- eller små virksomheder har de sjældent disse funktioner ansat, men køber sig til denne type bistand. Konsulentbistand og teknisk rådgivning kan eksempelvis være teknisk eller ingeniørfaglig rådgivning ift. udvikling, produktion eller fremstilling af produktet, og her anvender virksomhederne blandt andet rådgivere såsom Gromij og Teknologisk Institut. Et par af virksomhederne abonnerer på fagtidsskrifter (fysisk form) eller dagblade som eksempelvis Agro og Børsen. Advansor er en af de virksomheder, som abonnerer på tidsskrifter: Advansor abonnerer på alle fagblade inden for køleområdet både danske og internationale tidsskrifter. Derudover modtager virksomheden hver måned et blad fra den køletekniske brancheorganisation, som indeholder VIDENSBEHOV I MIKROVIRKSOMHEDER OG SMÅ VIRKSOMHEDER DAMVAD.COM 7

8 relevante faglige og forskningsmæssige artikler. Derudover modtager flere af virksomhederne nyhedsbreve fra brancheorganisationer, foreninger, kunder/konkurrenter eller andre interessenter inden for branchen Eksport- og vækstrelaterede videnskanaler Et par af virksomhederne har været i kontakt med et konsulat eller business-kontor i udlandet ifm. eksportmuligheder, mens to andre virksomheder har fået udarbejdet en markedsanalyse for udenlandske markeder som input til deres eksportstrategi. Virksomhederne nævner her, at markedsanalyserne er en relativ omkostningstung post i budgettet, men at det er en uundværlig viden ift. at kunne træffe de rigtige beslutninger om valg af eksportmarked og strategi. og virksomhederne har derfor heller ikke benyttet sig af deres services. Det er også uklart for virksomhederne, hvilken form for service leverandørerne kan tilbyde, og hvorledes de vil kunne understøtte deres vidensbehov eller supplere deres interne vidensindsamling. Virksomhederne konkluderer derfor, at informationsleverandørerne synes at være relativt usynlige og anonyme i deres direkte markedsføring. Klimax køber sig adgang til markedsdata gennem NN Markedsdata, så virksomheden har mulighed for at søge i nøgletal for brancher etc.. Det er både ledelsen og den enkelte sælger i virksomheden, der benytter sig af databasen til at orientere sig i inden et evt. kundebesøg. 2K/DENMARK er i kontakt med en vækstkonsulent fra Region Midtjylland, som skal hjælpe med strategiudvikling for en kommende udvidelse. Og tidligere har virksomheden også fået gennemført et såkaldt Innovationstjek på Aarhus Universitet som indeholdt en analyse af virksomheden og en række anbefalinger til en intern reorganisering. 2.3 Kendskab til eksisterende vidensservices og informationsleverandører Med undtagelse af to har ingen af de adspurgte virksomheder kendskab til nogen eksisterende informationsleverandørers videnservices det gælder hverken offentlige eller private leverandører 8 VIDENSBEHOV I MIKROVIRKSOMHEDER OG SMÅ VIRKSOMHEDER DAMVAD.COM

9 3 Vidensbehov og prioritering af videns-services 3.1 Virksomhedernes vidensbehov Fordi mere end halvdelen af virksomhederne arbejder inden for fremstillingsbranchen og herunder produktion af, hvad man kunne definere som mindre komplekse eller forskningstunge produkter, er faglig og forskningsmæssig viden kun i begrænset omfang efterspurgt. Kompleksiteten i det produkt eller den ydelse, virksomhederne udvikler, er med andre ord en indikator for, hvor forskningstung viden, virksomheden har brug for. Her adskiller Astion Pharma sig lidt ud fra de andre virksomheder: Astion Pharma har en relativt forskningstung base, hvor vidensbehovet har en lidt anden karakter. Astion Pharma anvender en del ressourcer på at indhente forskningsmæssig viden både som input til ledelsesbeslutninger og generelle udviklingsaktiviteter. Hvad enten der er tale om en mikrovirksomhed eller en lille virksomhed varetager ledelsen ofte primært de markeds- og salgsorienterede opgaver og funktioner, som knytter sig tæt til virksomhedens salgs- og eksportstrategi. I den sammenhæng vurderer de interviewede ledere, at viden om markedsforhold er meget relevant input for at kunne træffe både kortsigtede og langsigtede beslutninger. Lederne efterspørger markedsviden som: Viden om (inter)nationale eller lokale markedsforhold Viden om konkurrerende produkter og ydelser Viden om kundeforhold og branchespecifikke forhold Viden om markeds- og afsætningsforhold (både i DK og især i udlandet) Viden om salgs- og distributionskanaler Viden om supply-chain, leverandør- og lagerforhold Der efterspørges dermed viden, der relaterer sig specifikt til salg og distribution af virksomhedens produkter og ydelser. Samtidig dækker markedsviden også over nøgletal om kunder, brancheforhold og andre mere afsætningsrelaterede informationer, samt leverandør og lagerforhold. Virksomhederne får, som beskrevet tidligere, dels adgang til denne viden ved at foretage forskellige søgninger på nettet, samt ved at købe sig adgang til denne viden gennem NN Markedsdata. 3.2 Videns-service skal være en aflastning ikke en belastning For virksomhederne er tid en meget kostbar ressource, fordi arbejdsopgaverne er fordelt på relativt få hænder. I virksomhederne har både ledelse og medarbejdere mange forskellige roller og varetager derfor en række forskelligartede opgaver. Når ledelse og medarbejdere opprioriterer nogle typer opgaver, nedprioriteres ressourcer til andre opgaver. Som virksomhederne selv beskriver, er tid dermed en meget dyrebar ressource, og derfor er virksomhederne også meget velovervejede om, hvad deres tid anvendes til. Derfor er det vigtigt, at en videnservice er en ressourceaflastning og ikke en belastning. Den viden og information, der stilles til rådighed i videnservicen, skal kunne spare virksomhederne for selv at fremskaffe, udvikle eller bekoste denne viden. Viden skal være målrettet til og direkte anvendelig for virksomhederne, ellers kan det være tidsspilde at skulle sætte sig ind heri. En række virksomheder er derfor skeptiske over for, om en videnservice imod hensigten kan blive en belastning. Dels mener nogle virksomheder, at selve ordrebestillingen kan blive tidskrævende, fordi det tager tid at klæde en informationsleveran- VIDENSBEHOV I MIKROVIRKSOMHEDER OG SMÅ VIRKSOMHEDER DAMVAD.COM 9

10 dør godt nok på til at kunne varetage indhentning af den relevante viden. 3.3 Virksomhedernes prioritering af videnservices selv sortere i data og køre relevante analyser. Nogle virksomheder har ikke fuld tillid til, at en informationsleverandør vil være i stand til at udvælge og bearbejde data hensigtsmæssigt, hvorfor der muligvis går relevante informationer tabt. Virksomhederne er som inspiration til at udtænke og prioritere deres behov for videnservice blevet præsenteret for følgende mulige services: Markedssøgning Info-overvågning Organisering af viden/videnvalidering Kobling til netværk, branche og forskning/undervisere Kompetenceudvikling/vidensøgningskursus Patentsøgning Nedenfor beskrives prioriteringen heraf Markedsviden Som allerede beskrevet giver alle virksomheder udtryk for et relativt stort behov for markedsviden ift. at kunne træffe ledelsesbeslutninger. Og derfor er stort set alle virksomheder enige om, at den ideale videnservice indeholder et tilbud om at indhente denne type viden. Nogle virksomheder efterspørger adgang til en række relevante markedsorienterede databaser, hvor de selv kan søge efter den viden, de har brug for, og hvor de selv er med til at lægge de relevante søgekriterier og temaer ind i søgningen. På den måde føler virksomhederne sig ikke bundet af at have afgivet en bestemt bestilling til en informationsleverandør, men kan løbende justere deres egen søgning ifm., at de bliver klogere på, hvilken viden, de har interesse i. I sammenhæng hermed efterspørger tre virksomheder at få adgang til rådata i form af relevante nøgletal inden for en bestemt branche, niche, produktgruppe etc.. På den måde kan virksomheden Endelig fortæller nogle virksomheder, at ønskescenariet er at få udarbejdet en præcis og målrettet markedsanalyse for en specifik branche/niche eller et nyt internationalt marked, som virksomheden ønsker at træde ind på. Virksomhederne beskriver, at de ikke selv har ressourcer til at bearbejde denne viden, så derfor efterspørger de et færdigt produkt i form af en rapport eller anden form for opsamling. En markedsrapport vil kunne supplere vores egne screeningprocedurer. Det skal være bearbejdet materiale og målrettet vores behov med nøgletal. Det skal ikke bare være en rapport med masser af tekst. Det kunne for eksempel være en markedsanalyse af, hvilke østeuropæiske EU-lande der kunne være interesseret i vindenergi og eksisterende strømpriser. (Clean Energy Invest) Virksomhederne er dog også realistiske om, at en sådan videnservice stiller høje krav til informationsleverandøren, og at den formentlig ikke vil kunne stilles til rådighed eller kan blive omkostningsfuld Nyhedsbreve Halvdelen af virksomhederne er ligeledes interesseret i en ordning, hvor de løbende modtager nyheder om markedet, nye produkttyper, konkurrenter, links til relevante artikler etc., så virksomhederne er opdateret på udviklingen i markedet. 2K/DENMARK, som producerer applikationer (apps) til blandt andet ipad, forklarer, at der er en konstant udvikling på området, hvorfor det ville være relevant løbende at modtage et nyhedsbrev med opdateret viden om de nyeste udviklingstendenser. 10 VIDENSBEHOV I MIKROVIRKSOMHEDER OG SMÅ VIRKSOMHEDER DAMVAD.COM

11 Flere virksomheder er, som beskrevet tidligere, allerede tilmeldt et eller flere nyhedsbreve fra brancheorganisationer, konkurrenter eller andre former for gratis nyhedsservices. Kvalitet og relevans varierer dog noget, hvorfor flere nyhedsbreve enten blot skimmes eller slettes med det samme. Virksomhederne understreger derfor, at et nyhedsbrev skal beskrive nyeste trends og tendenser inden for et bestemt fagområde. Derudover indeholder det ideale nyhedsbrev også links med adgang til relevante faglige artikler fra online tidsskrifter, databaser etc., som virksomhederne måske ellers skal købe sig adgang til. Hvis nyhedsbrevet skal være et reelt alternativ til allerede eksisterende services, skal det være målrettet til den enkelte virksomhed. Virksomhederne mener dog selv, at det kan blive svært eller meget omkostningsfuldt at tilfredsstille dette for alle virksomheder på tværs af brancher, nicher og størrelser Mindre prioriterede typer af videnservice Flere virksomheder giver udtryk for, at et tilbud om at få udarbejdet en systematisk opsamling af organiseret viden kunne være relevant især ifm. udvikling eller videreudvikling af et nyt produkt. Men fordi behovet for faglig og forskningsmæssig viden generelt set er relativt begrænset, prioriterer de omvendt ikke denne service så højt. Virksomhederne nedprioriterer ligeledes de mere netværksrettede services om en tættere kobling til netværk, samarbejdspartnere, brancheorganisationer etc., da virksomhederne allerede har et relativt veletableret netværk og i mange henseender drager nytte heraf i dag. En sådan service vil, ifølge virksomhederne, formentlig i højere grad være efterspurgt af nyetablerede virksomheder, hvilket 2K/DENMARK gør. Med undtagelse af to virksomheder, mener de adspurgte virksomheder, at både ledelse og medarbejdere er relativt kompetente til at gennemføre informationssøgninger og benytter ofte forskellige søgemaskiner ifm. indsamling af viden. Derfor nedprioriterer virksomhederne også kompetenceudviklingsforløb og videnssøgningskurser som en del af en videnservice. De virksomheder, der har søgt om patenter, udtrykker heller ikke noget ønske om, at en patentsøgning skal være en del af en videnservice. Virksomhederne er allerede i kontakt med en patentagent og føler sig mest tryg ved, at en professionel eller meget erfaren aktør håndterer denne type opgave. 3.4 Værdi og udbytte Virksomhederne har generelt vurdereret, at spørgsmålet om, hvilken værdi en videnservices ville kunne bidrage med, er en smule hypotetisk, da de endnu ikke kender formen på den tilbudte videnservice. Men hvis en videnservice får den form og det format, som virksomhederne har efterspurgt, vil den kunne være med til at reducere virksomhedernes tidsmæssige og økonomiske ressourcer. Dels vil virksomhederne, som beskrevet tidligere, kunne allokere de ressourcer, de tidligere har benyttet til vidensindsamling, til andre opgaver. Det har især betydning i mikrovirksomhederne, hvor den enkelte medarbejder varetager mange forskellige typer opgaver og dermed kan få frigivet mere tid til andre vigtige opgaver. Og samtidig kan virksomhederne reducere en række udgifter, de i dag bruger på ekstern bistand eller til køb af adgang til databaser etc.. VIDENSBEHOV I MIKROVIRKSOMHEDER OG SMÅ VIRKSOMHEDER DAMVAD.COM 11

12 Endelig giver virksomhederne også udtryk for, at adgang til markedsviden kan give dem en konkurrencemæssig fordel, fordi de hurtigere og mere effektivt end deres konkurrenter kan foretage en screening af fx et marked eller konkurrencesituationen og dermed beslutte, om det er værd at træde ind på et nyt marked/land. De resterende virksomheder foretrækker model 1, hvor virksomhederne benytter én fælles indgangsportal, der leder dem videre til den rette person eller rette database. Det er mere uforpligtende for virksomhederne og er en mere dynamisk måde at organisere servicen på, hvor der er i højere grad er mulighed for at trække på forskellige specialister. Prisen for hvad en eventuel videnservice skal koste er ikke så afgørende for virksomhederne. De afsætter i dag penge til ekstern bistand, så hvis en videnservice kan aflaste deres eget ressourceforbrug, er de villige til at betale herfor naturligvis alt afhængig af, hvor omfattende denne videnservice er. 3.5 Den foretrukne model Virksomhederne er afslutningsvis blevet bedt om at overveje, hvordan en videnservice mest hensigtsmæssigt bør være organiseret. De to modeller er: Der er en tendens til, at mikrovirksomhederne i højere grad efterspørger model 1. Mikrovirksomhederne forklarer, at har brug for forskellige typer af viden og derfor finder det mere fordelagtigt at kunne henvende sig ét sted og derfra bliver hjulpet videre. Deres bestillerkapacitet er med andre ord ikke så klar og koncis, som de små virksomheders bestillerkapacitet er. Derudover er der dog ikke noget, der tyder på, at en bestemt gruppe af virksomheder foretrækker en model frem for en anden model. 1. Et åbent netværk med en indgang til alle videnservice aktører (de skal ikke orientere sig i det enkelte forskningsbiblioteks services/kompetencer). Man går igennem en fælles indgang, hvor man bliver hjulpet videre 2. Organisering som en konsulentvirksomhed som fx Infogate, hvor man opbygger en mere tæt relation til den samme konsulent, som lærer virksomheden bedre at kende og kan være med til at finde den relevante viden frem Halvdelen af virksomhederne foretrækker model 2, fordi man får opbygget en personlig relation til informationsleverandøren, hvor det er muligt løbende at tale om behov og ønsker. Det gør det muligt at tilpasse sin bestilling i takt med, at virksomheden også selv bliver mere klare over, hvilke informationer, de ønsker at få adgang til. 12 VIDENSBEHOV I MIKROVIRKSOMHEDER OG SMÅ VIRKSOMHEDER DAMVAD.COM

13 4 Anbefalinger til det fremadrettede arbejde med udvikling af en videnservice I dette kapitel oplistes en række anbefalinger, der er udarbejdet på baggrund af dette projekt, samt anbefalinger på baggrund af tidligere gennemførte projekter. Hvis nyhedsbrevet skal være et reelt alternativ til allerede eksisterende services, skal det være målrettet den enkelte virksomheds branche eller niche. Virksomhederne har kun et begrænset kend- Både ledelse og medarbejdere beskriver sig skab til eksisterende vidensservices, og derfor selv som autodidakte informationssøgere og har de svært ved at vurdere værdiskabelsen mener selv, at de er relativt kompetente til at heraf. Det er vigtigt at markedsføre en videns- gennemføre informationssøgninger. Derfor service, hvor tilbuddene tydeligt fremgår nedprioriterer virksomhederne kompetenceudviklingsforløb og vidensøgningskurser som en Der bør udvælges en mere specifik målgruppe del af en videns-servicen. Projektet Lån en In- af SMV ere, der skal tilbydes denne vidensser- formationsspecialist og Embedded Librarians- vice, da der er for stor forskel på den specifik- hip viste dog, at virksomhederne kan have en ke markedsviden og faglige viden, de har be- tendens til at overvurdere deres egne søgeev- hov for. Det anbefales især at målrette ser- ner, hvorfor servicen måske ikke umiddelbart vicen til mikrovirksomhederne, hvilke især gi- bør afvises ver udtryk for, at en sådan service vil kunne frigive ressourcer til at løse andre typer opga- Virksomhederne er allerede i kontakt med en ver patentagent og føler sig mest tryg ved, at en professionel eller meget erfaren aktør håndte- Det er vigtigt at kommunikere klart og tydeligt rer denne type opgave. Derfor behøver pa- til virksomhederne, hvilken form, format og tentsøgning ikke være en del af videns- tyngde den tilbudte viden har, så man har for- servicen ventningsafstemt på forhånd. Virksomhederne er nemlig generelt skeptiske over for, hvilken Virksomhederne er villige til at betale for vi- service en informationsleverandør vil kunne densservicen, hvis den skaber værdi for virk- stille til rådighed. Det forudsætter, at informati- somheden. Vidensservicen behøver dermed onsleverandøren har en stor brancheerfaring ikke at være en gratis service, hvilket måske og kenskab til virksomhedernes fagområder gør det muligt at tilbyde en større og mere varieret palette af services Markedsviden er den mest relevante viden for virksomhederne, fordi de lægger vægt på, at Virksomhederne er delte på spørgsmålet om, viden skal have en markedsnærhed, være om- hvilken model videns-servicen skal have. sættelig i og være relevant for virksomheden DAMVAD anbefaler umiddelbart model 1, fordi og fordi virksomhederne ikke er specielt forsk- bibliotekerne ikke har specialistkompetencer til ningstunge. Det har tidligere undersøgelser, at dække alt, og fordi model 2 vil kræve en som eksempelvis projekt Embedded Librari- meget målrettet viden om de enkelte brancher anship også vist og nicher. Igen henvises til konklusioner fra Projekt Lån en Informationsspecialist, der dels konkluderer, at virksomhederne kan have en VIDENSBEHOV I MIKROVIRKSOMHEDER OG SMÅ VIRKSOMHEDER DAMVAD.COM 13

14 lav bestillerkapacitet og ikke ved, hvilken viden de ønsker adgang til. Her anbefales en fælles indgangsportal som den mest optimale løsning ift. at styrke bestillinger og samarbejde mellem virksomheder og bibliotekerne 14 VIDENSBEHOV I MIKROVIRKSOMHEDER OG SMÅ VIRKSOMHEDER DAMVAD.COM

15 Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K Tel Essendrops gate 3 N-0368 Oslo Tel VIDENSBEHOV I MIKROVIRKSOMHEDER OG SMÅ VIRKSOMHEDER DAMVAD.COM 15