Rapport fra Danmark. Landsrapporter. Vedrørende lovgivning. Lovændringer. Forslag til lovændringer
|
|
- Emma Andreasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Landsrapporter Rapport fra Danmark Vedrørende lovgivning Lovændringer 17. december 2004 vedtoges Lov om ændring af visse afgiftslove og ligningsloven (Lov nr af 20/12/2004). Loven indebærer: 1) Forhøjelse og omlægning af cigaretafgiften. Afgiften stiger for alle mærker, men mest for de billige mærker. Formålet er især at hindre unge i rygning. 2) Skattefrihed for rygeafvænning. Dette indebærer skattefrihed for medarbejderen i de tilfælde, hvor arbejdspladsen betaler for rygestopkurser, nikotinpræparater mv. Det indebærer ligeledes fradrag for rygeafvænning for selvstændigt erhvervsdrivende og disses medhjælpende hustruer. 3) Tillægsafgift på alkoholsodavand. 4) Lavere afgifter på øl og vin. 1. januar 2005 trådte Lov om ændring af lov om social service (Pligt til at udarbejde handleplaner for unge under 18 år med behandlingskrævende stofmisbrug) (Lov nr af 20/12/2004) i kraft. Lovændringen betyder, at kommunerne nu, for unge under 18 år med et behandlingskrævende stofmisbrug, skal udarbejde en handleplan for den behandling, der skal iværksættes, samt for den nødvendige støtte til den unge. Handleplanen skal udarbejdes i samarbejde med den unge og dennes familie og med inddragelse af amtskommunens misbrugscenter. Der er ikke tale om, at kommunerne skal iværksætte nye foranstaltninger for målgruppen. 1. januar 2005 trådte Lov om fremme af dopingfri idræt (Lov nr af 22/12/2004) i kraft. Formålet med loven er at gøre Anti Doping Danmark, der hidtil har befundet sig i en forsøgsordning, til en permanent offentlig selvejende institution med ansvar for bl.a. kontrol, oplysning, forskning, internationalt samarbejde og rådgivning omkring doping. Loven sigter imod at få virksomheder (eksempelvis fitness- og motionscentre) og andre, som tilbyder idrætsaktiviteter eller beslægtede aktiviteter, samt sammenslutninger af idrætsudøvere til at indgå samarbejdsaftaler med Anti Doping Danmark om bekæmpelse af doping. Med ikrafttrædelse 1. juli 2005 vedtoges Lov om ændring af lov om sygehusvæsenet (Frister for tilbud om alkoholbehandling) (Lov nr af 22/12/2004) d. 17 december Lovændringen betyder, at amtskommunerne skal iværksætte behandling til alkoholmisbrugere senest 14 dage efter, at disse har henvendt sig til amtskommunen med ønske om at komme i behandling. Det er fortsat amtskommunen, der ud fra en samlet vurdering afgør, om misbrugeren skal tilbydes ambulant behandling, dag- eller døgnbehandling eller anden behandling. Forslag til lovændringer 16. april 2004 fremsatte Kristendemokraterne forslag til folketingsbeslutning om forebyggelses- og bevillingsnævn. Formålet med forslaget er at sikre sammenhæng mellem forebyggelse af alkoholmisbrug og udstedelse af alkoholbevillinger. Dette skal ske ved, at alle kommuner indfører kombinerede forebyggelses- og bevillingsnævn. Nævnet skal som noget nyt have som overordnet formål at gøre en aktiv indsats for at forhindre alkoholmisbrug og følgerne heraf, hvor de eksisterende bevillingsnævn kun har som opgave at forholde sig til bevillingsdelen. Forslaget er endnu ikke vedtaget, og forslagsstillerne, Kristendemokraterne, kom ikke i Folketinget ved valget 8. februar december 2004 fremsatte indenrigsog sundhedsministeren forslag om ændring af lov om røgfri miljøer i offentlige lokaler, transportmidler og lignende. Lovforslaget skal sikre, at den enkelte på et oplyst grundlag får mulighed for at vælge et serveringssted til eller fra også på baggrund af 83
2 serveringsstedets rygepolitik. Forslaget indebærer, at indendørs serveringssteder, hvortil offentligheden har adgang, ved synlig skiltning skal informere om deres rygepolitik på indgangspartier eller ved indgange til serveringsstedet. Forslaget er endnu ikke vedtaget. 15. december 2004 fremsatte justitsministeren forslag til lov om ændring af færdselsloven. Forslaget indebærer en forenkling af de gældende regler og praksis. Et hovedformål med forslaget er at skærpe straffen for spiritus- og promillekørsel samt kørsel i frakendelsestiden, således at der sættes betydeligt hårdere ind over for de bilister, der kører i spirituspåvirket tilstand, og som fortsætter med at køre, selv om de har fået frakendt førerretten. Forslaget indebærer en ophævelse af gældende lov om hurtigere generhvervelse af førerretten ved gennemførelse af såkaldt alkoholistbehandling. Forslaget er endnu ikke vedtaget. Vedrørende undersøgelser, rapporter og publiceringer Sundhedsstyrelsens udgivelser Sundhedsstyrelsen (2004): Statistik 2003: Alkohol, Narkotika og Tobak. 86 sider. Sundhedsstyrelsens årlige statistik for alkohol, narkotika og tobak indeholder en række statistiske oplysninger om udviklingen i bl.a. danskernes forbrug/misbrug af alkohol, narkotika og tobak. Den indeholder desuden oplysninger om dødsfald, sygdomme og behandling. Ifølge statistikken drak hver dansker på 15 år eller derover i gennemsnit 11,5 liter ren alkohol (100%) i Danskernes forbrug af alkohol har med mindre udsving ligget på dette niveau siden midten af 1970 erne. Fra 1996 kan der dog noteres et fald i det registrerede forbrug på 0,7 liter ren alkohol. Ifølge statistikken søger flere og flere behandling for stofmisbrug. 43% af de indskrevne har ifølge selvrapportering et blandingsmisbrug, inden de påbegynder behandlingen. Der er en tendens til øget udbud af stoffer på det illegale marked. I forbindelse med narkotika blev der i 2003 registreret sigtelser, hvor antallet af sigtelser ellers har ligget relativt stabilt på omkring siden Skatteministeriets udgivelser Skatteministeriet (2004): Sammenfatning af Rapport om grænsehandel sider. Rapporten konkluderer, at grænsehandlen generelt er faldende. Grænsehandlen med spiritus er faldet på længere rejser, men steget i Tyskland. Netto er grænsehandlen med spiritus faldet. Grænsehandel med alkoholsodavand forventes at ophøre efter tysk afgiftsforhøjelse 2. august Grænsehandel med cigaretter i Tyskland er stærkt vigende og forventes at ophøre den 1. december 2004 ved yderligere tysk cigaretafgiftsforhøjelse. Alkoholbrug og Alkoholpolitik Laursen, Lau & Sabroe, Knud-Erik & Sabroe, Svend (2004): Alkoholbrug og Alkoholpolitik. Århus: center for Rusmiddelforskning. 161 sider. Denne publikation fra Center for Rusmiddelforskning indeholder hovedresultaterne fra Alkoholundersøgelse 2002, der er en opfølgning og delvis gentagelse af et alkoholsurvey fra 1994 om den voksne danske befolknings alkoholforbrug, alkoholadfærd og holdninger til alkoholpolitik. Resultaterne fra undersøgelsen i 1994 blev publiceret i 1996 i Laursen, Lau & Sabroe, Knud-Erik: Alkoholbrug og Alkoholpolitik. Århus: Center for Rusmiddelforskning. Undersøgelsens ramme er, at der med baggrund i dels et vedholdende højt gennemsnitsforbrug blandt voksne danskere, et i europæisk sammenhæng rekordhøjt forbrug blandt danske teenagere, en øget alkoholtilgængelighed og lavere priser efter årtusindskiftet er kommet øget fokus på og opmærksomhed på dansk alkoholpolitik. Ét af formålene med at gentage undersøgelsen var at undersøge, om den voksne befolknings holdninger til en række alkoholpolitiske spørgsmål havde ændret sig siden midten af 1990erne. Undersøgelsen omfatter hovedparten af spørgsmålene fra 1994-un- 84
3 dersøgelsen, men den er blevet udvidet med enkelte nye spørgsmål og temaer. Dataindsamlingen er foretaget ved hjælp af et spørgeskema, der blev sendt med post til et tilfældigt udvalg på danskere i alderen år. Der kom i alt besvarede skemaer tilbage, hvilket giver en svarprocent på 56,4 %. Dette må anses for normalt for en undersøgelse af denne type. En bortfaldsanalyse viste, at undersøgelsespopulationen kunne betragtes som repræsentativ for danskerne i alderen år. Resultaterne vedrørende danskernes alkoholforbrug viste, at der ikke kan peges på væsentlige ændringer i fordelingen af alkoholforbruget siden Et flertal på 71 % af undersøgelsesdeltagerne angav et moderat forbrug på gennemsnitligt 6 eller færre genstande om ugen, men 6 % af kvinderne og 11 % af mændene drak flere genstande end Sundhedsstyrelsens anbefalede grænse på henholdsvis 14 om ugen for kvinder og 21 for mænd. Mændene havde et statistisk signifikant højere gennemsnitsforbrug end kvinderne. Holdninger til andres alkoholforbrug og i mere generel forstand holdninger til alkoholbrug var ved siden af holdninger til brug af alkoholpolitiske reguleringstiltag de centrale temaer i undersøgelsen. Her skal blot nævnes et enkelt resultat. I 1994-undersøgelsen konkluderedes det, at der i spørgsmålet om alkohol og bilkørsel kunne konstateres en relativ stor forsigtighed, hvor holdningen var mere restriktiv end de på daværende tidspunkt gældende promillegrænser. Denne restriktivitet synes at være blevet skærpet i 2002, således at 90 % mente, at en mand højest måtte drikke to genstande, og 74 % mente, at en kvinde højest måtte drikke én genstand for at køre bil forsvarligt. Hver tredje deltager mente endog, at det hverken for en mandlig eller en kvindelig bilist er forsvarligt at køre med alkohol i blodet overhovedet. Med hensyn til anvendelse af alkoholpolitiske reguleringsformer blev deltagerne bedt om at svare på spørgsmål om deres holdning til prisniveauet på forskellige alkoholsorter, deres holdning til behandling for alkoholmisbrug og alkohols tilgængelighed i forskellige sammenhænge. Det kan sammenfattende om de alkoholpolitiske holdningsspørgsmål påpeges, at der som i 1994 blandt danskerne var flertal for en restriktiv alkoholpolitik i de fleste af de specifikke alkoholrelaterede situationer, der er taget op i spørgeskemaet. Der er også i de fleste spørgsmål signifikant forskel på mænds og kvinders holdning. Kvinderne har et mere restriktivt alkoholpolitisk syn end mændene undersøgelsen viste endvidere, at der ikke var opbakning til en almen, begrænsende indsats overfor danskernes mulighed for at købe alkohol mange steder og i et bredt tidsrum af døgnet. Resultatet med hensyn til salg af alkohol på tankstationer i 2002 tyder på, at den holdning er stabil. En liberal politik, der bygger på, at man selv skal tage stilling til sit eget alkoholforbrug og frit skal kunne købe alkohol uden almene begrænsninger, når man ønsker det, får opbakning. En mere restriktiv alkoholpolitik med hensyn til tilgængelighed og brug får derimod opbakning på særlige samfundsfølsomme områder, f.eks. i spørgsmålene om beskyttelse af børn og unge, på arbejdspladsen og i forbindelse med bilkørsel. Rapporten kan rekvireres hos Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet, tlf Alkohol på lokalt plan Elmeland, Karen & Villumsen, Susanne (2004): Alkohol på lokalt plan. Forbrug, vaner og holdninger. 349 sider. Rapporten er den tredje delundersøgelse udarbejdet i tilknytning til projektet Kommunale handlingsplaner på alkoholområdet et community-action projekt med rusmiddelforebyggende sigte, som pågår i 3 danske kommuner: Fredericia, Ikast og Randers. Formålet med denne delundersøgelse, som præsenterer hovedresultaterne fra en alkoholundersøgelse gennemført i 2002 i førnævnte tre kommuner, har været at undersøge alkoholforbrug, alkoholvaner samt holdninger til forskellige alkohol- og narkotika- 85
4 politiske spørgsmål i de tre lokalområder. Undersøgelsens resultater bygger på postomdelt spørgeskema udsendt til i alt personer, fordelt med et repræsentativt udvalg på personer i hver af de tre kommuner. Undersøgelsen er gennemført samtidig med og med anvendelse af samme surveyinstrument som en tilsvarende landsdækkende undersøgelse ( Alkoholbrug og alkoholpolitik se omtale tidligere), hvorved det har været muligt at sammenholde de kommunale data med de landsdækkende. Tidligere undersøgelser har peget på, at der i Danmark er markante geografiske forskelle i relation til, hvor ofte og hvor meget alkohol, der drikkes jo tættere befolket et område er, jo flere i den aktuelle befolkning synes at have drukket alkohol dagligt. Denne undersøgelse viser, at der synes at være sket en vis udligning/homogenisering af danskernes alkoholforbrug og -vaner. Selv om befolkningen i de tre mellemstore kommuner har et lidt mindre ugentligt alkoholforbrug end det ses på landsplan, er forskellen langtfra længere særlig markant. Ligeledes ses der holdningsmæssigt en udligning i danskernes forhold til alkoholpolitiske spørgsmål. Selv om respondenterne i de tre mellemstore, jyske kommuner synes en anelse mere restriktive end respondenterne på landsplan, er der også her kun tale om minimale holdningsforskelle. Alkoholbehandlingsindsatsen i Danmark Pedersen, M. U., Vind, L., Milter, M., & Grønbæk, M. (2004): Alkoholbehandlingsindsatsen i Danmark sammenlignet med Sverige. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet og Statens Institut for Folkesundhed, Center for Alkoholforskning. 86 sider. Undersøgelsen er gennemført i et samarbejde mellem Center for Alkoholforskning og Center for Rusmiddelforskning, og den er et forsøg på at skabe et overblik over alkoholbehandlingsindsatsen i Danmark anno 2003/ Rapporten tegner på en række punkter et andet, mere positivt billede af alkoholbehandlingsindsatsen i Danmark, end man tidligere har set. Målgruppen for alkoholbehandling synes mindre end hidtil antaget. Ifølge rapporten består kernemålgruppen for behandlingssystemet af personer over 30 år, hvoraf 20 25% var i behandling i Alkoholbehandlingssystemet synes tilbudsmæssigt at have udviklet sig betydeligt mere de seneste 20 år end hidtil beskrevet. Der er ifølge rapporten en bredere og mere professionaliseret vifte af tilbud i dag, end det var tilfældet i 1980 erne. Især er der kommet meget fokus på den psykosociale indsats. Endelig er det danske alkoholbehandlingssystem tilsyneladende på mange områder sammenligneligt med det svenske behandlingssystem, hvor man ellers i en årrække har anvendt svenske oversigter til at vise, at den danske indsats er for utilstrækkelig. I rapporten konkluderes det, at når de forskellige grupper gøres sammenlignelige, er der forholdsvis lige mange i behandling for afhængighed i Sverige og i Danmark. Rapporten berører samtidig spørgsmålet om, hvilke typer indsatser der medfører øget tilstrømning til behandlingstilbudene. Unges erfaringer med rusmidler Sabroe, S. & Fonager, K. (2004): Unges erfaringer med rusmidler i 2003 og udviklingen siden Institut for Epidemiologi og Socialmedicin, Aarhus Universitet, Rapport nr. 50, FADL s Forlag. 77 sider. Formålet med denne rapport er at beskrive rusmiddelforbruget blandt årige skoleelever i Danmark. Rapporten er udarbejdet med udgangspunkt i data fra ESPAD-projektet. De unge drikker ifølge rapporten meget alkohol sammenlignet med andre lande, men der er tale om et fald i forhold til Debutalderen er imidlertid samtidig den højeste, der er observeret i 8 år. Knap en fjerdedel af 9. klasses skoleelever havde røget hash, hvilket er lidt højere end gennemsnittet i Europa. De unges forsøg med snifning svarer til gennemsnittet i Europa. 4% af de unge havde prøvet amfetamin, og 3 % havde prøvet ecstacy. Sammenlignet med Europa er udbredelsen af de stærkere, illegale narkotiske stoffer i Danmark lidt over gennemsnittet. 86
5 Misbrug og afhængighed Peter Ege (2004): Stofmisbrug og afhængighed hos unge og voksne. Hans Reitzels Forlag. 176 sider. Bogen er en redigeret udgave af en tidligere udgivelse fra samme forfatter. I udgaven fra 2004 er der øget fokus på unge og misbrug. Bogen beskæftiger sig, med forlaget udtryk, med det komplicerede problemfelt mellem stofmisbrugere, stoffer, forhandlere, behandlere, politi, politikere, presse og andre implicerede. Bogen beskriver fænomenet misbrug og hvorfor nogle mennesker bliver misbrugere, ligesom stofferne og deres virkning beskrives. Forfatteren beskriver de personlige og samfundsmæssige konsekvenser af stofmisbruget og giver samtidig et bud på hvordan man kan tilrettelægge en rimelig og afbalanceret narkotikapolitik. Brugerperspektiver Asmussen, V. & Jöhncke, S. (red.) (2004): Brugerperspektiver Fra stofmisbrug til socialpolitik?. Aarhus Universitetsforlag. 192 sider. Bidrag af Vibeke Asmussen, Helle Vibeke Dahl, Regine Grytnes, Jørgen Jepsen, Steffen Jöhncke, Cecilie K. Moesby-Johansen, Charlotte Siiger og Johanne Korsdal Sørensen. Brugerperspektivet er centralt for alle bidragene i denne bog, der indeholder en diskussion af begrebet bruger, både i betydningen stofbruger og bruger af sociale serviceydelser. Forfatterne, der for de flestes vedkommende er antropologer, peger på forskellige måder på, at stofbrugere er en overset kilde til bedre indsigt i, hvordan stoffer og stofbrug er blevet integrerede dele af livet i vores samfund. Det er ikke et spørgsmål om at indgå i den eksisterende debat for eller imod brugerinddragelse, men om at selve brugerperspektivet kan medføre nye måder at forstå problemerne på, og medføre mere pragmatiske spørgsmål til løsningen af stofbrugsproblemer. Festkultur og Rusmidler Beck, S. and S. Reesen (2004): Festkultur og Rusmidler i Gymnasieskolen. Odense, Dansk Institut for Gymnasiepædagogik. Syddansk Universitet. 190 sider. Bogen Festkultur og rusmidler i gymnasieskolen beskriver metoderne i og erfaringerne fra et interventionsprojekt, som forfatterne har været initiativtagerne til. Interventionen bestod i gennem forskellige debatskabende metoder at få elever og lærere på to gymnasier til at diskutere og reflektere over den festkultur og alkohol-praksis, der eksisterede på det pågældende gymnasium, og i forlængelse heraf sammen udvikle en realistisk rusmiddelpolitik, samt relevante undervisningsforløb med fokus på rusmidler. Ifølge forfatterne er vores post-traditionelle samfund karakteriseret ved, at den enkeltes identitet i stigende grad er blevet et selv-refleksivt projekt. Identitet er ikke længere givet af autoriteter eller tradition, i stedet er det den enkeltes ansvar at udvikle en sammenhængende selvidentitet. I forlængelse heraf er traditionelle overgangsritualer i vores samfund falmede. Fx er overgangen fra barn til ung til voksen fra samfundets side utydeligt markeret. Når unge begynder at drikke alkohol, og undertiden gør det på særligt ritualiserede måder, er det, mener forfatterne, således muligt at se det som udtryk for et behov for at markere skiftet fra barndommens verden til en uafhængig ungdomsidentitet. Alkoholindtag indgår derved som element i unges individuelle identitetsprojekter. Ønsker man en alkoholpolitik i en institution som gymnasiet, bør man, ifølge Beck og Reesen, tage højde for disse forhold og i stærkere grad markere skolen som en god anderledeshed med klare grænser, alternative overgangsritualer og en klar skolekultur, der som et alternativ til den fritidskultur, der har invaderet mange gymnasier kan være en tydelig med- og modspiller i unges identitetsarbejde. Leif Vind, ph.d. stud. Center for Rusmiddelforskning, Nobelparken bygn. 453, 3. Jens Chr. Skous Vej 3, DK-8000 Århus C 87
Effekt af nedsættelse af promillegrænsen
Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen
Læs mereALKOHOLBRUG OG ALKOHOLPOLITIK. Lau Laursen Knud-Erik Sabroe Svend Sabroe
ALKOHOLBRUG OG ALKOHOLPOLITIK Lau Laursen Knud-Erik Sabroe Svend Sabroe Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2004 Lau Laursen, Knud-Erik Sabroe, Svend Sabroe og Center for Rusmiddelforskning,
Læs mereDe fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug
MARTS 218 NYT FRA RFF De fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug T il trods for, at den danske ungdom er stordrikkende i international sammenhæng, så har mere end halvdelen af dem et ganske moderat
Læs mere5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):
Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald
Læs mere3 DANSKERNES ALKOHOLVANER
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke
Læs mereAlkoholpolitik for Syddjurs Kommune
Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget
Læs mereUnge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse
Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning
Læs mereRusmidler i Danmark. Forbrug, holdninger og livsstil
Rusmidler i Danmark Forbrug, holdninger og livsstil Rusmidler i Danmark Forbrug, holdninger og livsstil Kim Bloomfield Karen Elmeland Susanne Villumsen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år
Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under
Læs mereUNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016
UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER Center for Rusmidler 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE UNGES BRUG AF RUSMIDLER I VORDINGBORG... 3 RUSMIDDELSITUATIONEN I DANMARK... 4 UNDERSØGELSEN
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mere1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune
1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste
Læs mereAlkoholpolitik for Syddjurs Kommune
Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget
Læs mereUdbredelse af illegale stoffer i befolkningen og blandt de unge
2018 Udbredelse af illegale stoffer i befolkningen og blandt de unge Narkotikasituationen i Danmark delrapport 1 1 Udbredelsen af de illegale stoffer Delrapport 1 Denne delrapport er første del af en serie
Læs mere1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Læs mere5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin
Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er
Læs mereA&N i Danmark Status til Nordisk Rusmiddel Seminar, Reykjavik, Anne-Marie Sindballe, Center for Forebyggelse
A&N i Danmark 2010 Status til Nordisk Rusmiddel Seminar, Reykjavik, 25-27.8.2010 Anne-Marie Sindballe, Center for Forebyggelse Situationen er HØJT niveau i alkohol-konsumption, men faldende tendens knap
Læs mere1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK
1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om
Læs mereKapitel 1. Kort og godt
Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd om sodavandsafgifter og bekæmpelse af. fedme. Tid og sted: 23. november 2006 kl
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Sundhedsudvalget Samråd om sodavandsafgifter og bekæmpelse af fedme Tid og sted:
Læs mereRedigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed
Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille
Læs mereBørn- og Ungesundhedsprofilen 2017
Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 I 2010 og 2013 har Svendborg Kommune suppleret den landsdækkende sundhedsprofil Hvordan har du det? for voksne med en trivsels- og sundhedsundersøgelse for folkeskolernes
Læs mereUnge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser
Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.
Læs mereAlkoholpolitikker og handleplaner
Alkoholpolitikker og handleplaner Opstartseminar: Alkoholforebyggelse i kommunen 23. april 2008 Mette Riegels, Specialkonsulent Den korte version Fra ingenting til politik og handleplan Indholdet i Københavns
Læs mereLayout og tryk: Grafisk værksted, april 2007
Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver
Læs mereRusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016
Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens
Læs mereDANSKERNES ALKOHOLVANER
DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,
Læs mereFOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL
FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på
Læs mereNy kampagne skal få flere i alkoholbehandling
Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,
Læs mereFremtidens alkoholpolitik ifølge danskerne Mandag Morgen og TrygFonden Juni 2009
Den første, samlede undersøgelse af danskernes opfattelser af alkoholproblemer og holdninger til alkoholpolitik. Undersøgelsen består af en kvalitativ del og en kvantitativ del: Den kvalitative del omfatter
Læs mereAlkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup
Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner
Læs mereHELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF
HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK
Læs mereHvem er VSOD? af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt for. Diageo Denmark A/S og Bacardi-Martini Danmark A/S,
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 135 Offentligt Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Hvem er VSOD? VSOD er talerør for vin- og spiritusorganisationer i Danmark Organisationens medlemmer står for
Læs mereAlkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup
Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner
Læs mereSKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014
SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund
Læs mereBørn, unge og alkohol 1997-2002
Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande
Læs mereRusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium
Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med
Læs mereAlkoholstrategi November Udgiver Herlev Kommune Herlev Bygade Herlev Tlf Design, prepress og tryk: Cool Gray
Alkoholstrategi Alkoholstrategi November 2010 Udgiver Herlev Kommune Herlev Bygade 90 2730 Herlev Tlf. 4452 7000 www.herlev.dk Design, prepress og tryk: Cool Gray HERLEV SIGER NEJ TAK TIL ALKOHOL......
Læs mereRusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016
Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens
Læs mereSundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
Læs mereSTRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet
STRATEGI Social & Psykiatri i Vejle Kommune 2015-2017 nye skridt - hele livet NYE SKRIDT HELE LIVET vejen til ny velfærd i Social & Psykiatri I Vejle Kommune gentænker vi i disse år vores velfærd og innoverer
Læs mere7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter
Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Læs mereAndelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.
Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé
Læs mereBallerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen. En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge
Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge 02 Mange undersøgelser viser sammenhæng i brug af forskellige rusmidler.
Læs mereDer er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.
11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.
Læs mereUnges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende
Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 12 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Indhold De unges forbrug Internationale perspektiver
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereDrikker dit barn for meget?
Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af
Læs mereSTRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet
STRATEGI Social & Psykiatri i Vejle Kommune 2019-2021 nye skridt - hele livet NYE SKRIDT HELE LIVET vejen til ny velfærd i Social & Psykiatri I Vejle Kommune gentænker vi i disse år vores velfærd og innoverer
Læs mereUNGE OG ALKOHOL ANSVARLIG UDSKÆNKNING
UNGE OG ALKOHOL ANSVARLIG UDSKÆNKNING Der er et stigende fokus på unge og alkohol, både i medierne, blandt forældre og blandt unge selv. Mange mener, at unge drikker for meget. Blandt forældre til unge
Læs mereFAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne
FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende
Læs mereUNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland
UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe
Læs mereAlkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009
Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede
Læs mereHvem er i særlig risiko for at udvikle et problematisk alkoholforbrug?
Hvem er i særlig risiko for at udvikle et problematisk alkoholforbrug? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet AUDIT konsekvenser Hvor ofte drikkes Genstande typisk
Læs mereTemadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen
Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013 Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Kort om Projekt Misbrugsbehandling til unge under 18 år Formålet med projektet er at afprøve og dokumentere
Læs mereKortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008
Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008
Læs mereStofpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016
Stofpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes stofpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens institutioner.
Læs mereArbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25
Læs mereNGE OG ALKOHOL. fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011
NGE OG ALKOHOL fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011 UNGE OG ALKOHOL - fest eller misbrug? På Center for Ungdomsforsknings årlige majkonference, som afholdes d. 18. maj 2011, er fokus denne gang
Læs mereAlkohol på lokalt plan Forbrug, vaner og holdninger. En undersøgelse i tre danske kommuner
Alkohol på lokalt plan Forbrug, vaner og holdninger En undersøgelse i tre danske kommuner Alkohol på lokalt plan Forbrug, vaner og holdninger En undersøgelse i tre danske kommuner Karen Elmeland & Susanne
Læs mereIndstilling. Tvangsmæssig tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 23. oktober 2008 Tvangsmæssig tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling 1. Resume Den 1. juli 2007
Læs mereSpørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder
Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der
Læs mereI denne pjece præsenteres de væsentligste resultater fra en undersøgelse af brug af og holdninger til khat blandt personer
I denne pjece præsenteres de væsentligste resultater fra en undersøgelse af brug af og holdninger til khat blandt personer med somalisk baggrund i Danmark. Der har deltaget 848 personer i undersøgelsen.
Læs mereUngeprofilundersøgelsen
Ungeprofilundersøgelsen 2015 Pilotrapport om danske unges sundhed og trivsel, sociale kapital, brug af rusmidler samt kriminalitet og risikoadfærd Ungeprofilundersøgelsen 2015 Copyright Komiteen for Sundhedsoplysning,
Læs mereKapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol
Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt
Læs mere350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre
35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.
Læs mereDen 29. januar i år kom Skatteministeriets grænsehandelsrapport Status over grænsehandel
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt 7. april 2015 J.nr. 15-0450122 Samrådsspørgsmål X - Tale til besvarelse af spørgsmål X den 14. april 2015 Spørgsmål Ministeren
Læs mereMere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA
SUSANNE BYGVRA Mere åbne grænser og danskernes indkøb I Tyskland Danmark havde før medlemskabet af EF ført en finanspolitik, hvor høje punktafgifter og moms udgjorde en betragtelig del af statens indtægter.
Læs mereNational Sundhedsprofil Unge
National Sundhedsprofil Unge 2 0 1 1 National Sundhedsprofil Unge 2011 Sundhedsstyrelsen 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København
Læs mereLokalbestyrelse Søhus/Stige/Lumby
Generel forebyggelsesstrategi for aktive og indgribende rusmiddelindsatser Lokalbestyrelse/styregruppe: Lokalbestyrelse Søhus/Stige/Lumby Dato: 1. november 2016 Rusmiddelstrategi for Skolefælleskabet Odense
Læs mere1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2
Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes
Læs mereKommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16
Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere
Læs mereMisbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner
Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt
Læs mereFor Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe
Læs mereRAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946
RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for
Læs mereAlkohol- og rusmiddelforebyggelse
Vedligeholdt af driftsindsats Målgrupper Alkohol- og rusmiddelforebyggelse 2018- Strategiske udfordringer Målsætninger Tiltag Hvornår Status/opfølgning Børn i familier med alkoholproblemer 140.000 børn
Læs mereBRUGER- PERSPEKTIVER
REDIGERET AF VIBEKE ASMUSSEN OG STEFFEN JÖHNCKE BRUGER- PERSPEKTIVER FRA SOCIALPOLITIK? STOFMISBRUG TIL A A R H U S U N I V E R S I T E T S F O R L A G Brugerperspektiver Brugerperspektiver fra stofmisbrug
Læs mereRygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%
Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer
Læs mereUngeprofilundersøgelsen
Generel forebyggelsesstrategi for aktive og indgribende rusmiddelindsatser Lokalbestyrelse/styregruppe: Skt. Klemensskolen Dato: 20-08-2018 Specifik Identificering af de konkrete udfordringer; hvad refereres
Læs mereHvad viser resultaterne fra sundhedsundersøgelsen Gennemgang af resultater fra besvarelser af sundhedsundersøgelsen i borgerpanelet.
Hvad viser resultaterne fra sundhedsundersøgelsen Gennemgang af resultater fra besvarelser af sundhedsundersøgelsen i borgerpanelet. Overordnet holdning til kommunale sundhedsindsatser Hvad synes du helt
Læs mereEvaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år
Februar 2006 Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Morten Hulvej Jørgensen Mette Riegels Ulrik Hesse Morten Grønbæk Center for Alkoholforskning Evaluering af forbuddet mod
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereRusmiddeladfærd blandt 9. klasses elever i Ikast Kommune. Karen Elmeland Susanne Villumsen
Rusmiddeladfærd blandt 9. klasses elever i Ikast Kommune Karen Elmeland Susanne Villumsen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2002 Copyright: Karen Elmeland, Susanne Villumsen og Center for
Læs mereHoldninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere
Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs mereSundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner
Sundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner 2005 Metodebeskrivelse Udarb. UKL/SPO Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200 www.ramboll-management.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereKapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Læs mereYngre personer med stofmisbrug i behandling
Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og
Læs mereEn rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.
En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers
Læs mereRusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune.
Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. I 2011 gennemførte vi i SSP samarbejdet i Hjørring Kommune en tilsvarende rusmiddelundersøgelse. Vi har derfor
Læs mereAlkoholpolitisk Handleplan 2010 2014 Statusredegørelse 2012
1. Organisering af det alkoholpolitiske forebyggelsesarbejde At forebyggelsesarbejdet på alkoholområdet organiseres systematisk og forankres politisk og ledelsesmæssigt så det kan gøre en forskel. 1a.
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke
Læs mereNotat udarbejdet i forbindelse med Bryggeriforeningens foretræde for Folketingets skatteudvalg d. 30. november 2011
Skatteudvalget 2011-12 L 33 Bilag 11 Offentligt 28. november 2011 Til Folketingets Skatteudvalg Notat udarbejdet i forbindelse med Bryggeriforeningens foretræde for Folketingets skatteudvalg d. 30. november
Læs mereHoldninger til socialt udsatte. - svar fra danskere
Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.079 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, marts 2018 1 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Metode... 4 3. Danskernes holdninger til udsatte
Læs mereSkatteministeriet J.nr Den
Skatteministeriet J.nr. 2004-231-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 125 - Forslag til Lov om ændring af visse afgiftslove og ligningsloven (Skatteog afgiftsændringer som led i udmøntning af finanslovsaftalen
Læs mereFor Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe
Læs mereSSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv
SSP-årsmøde 17. marts 2015 Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv Det overordnede formål At forebygge alkoholrelaterede kræfttilfælde og at bidrage til skabelsen
Læs mereKommuneprojektets baggrund. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse
Kommuneprojektets baggrund Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Hvorfor skal vi lave et kommuneprojekt om alkohol? I Alkohol - et kæmpeproblem for folkesundheden og går ud over mange uskyldige:
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mere