Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år"

Transkript

1 Februar 2006 Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Morten Hulvej Jørgensen Mette Riegels Ulrik Hesse Morten Grønbæk Center for Alkoholforskning

2

3 Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Morten Hulvej Jørgensen Mette Riegels Ulrik Hesse Morten Grønbæk Statens Institut for Folkesundhed København 2006

4 Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Statens Institut for Folkesundhed ( SIF ) Forfattere: Morten Hulvej Jørgensen Mette Riegels Ulrik Hesse Morten Grønbæk Omslag: United A/S Rapporten kan downloades som PDF på instituttets hjemmeside: ISBN:

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 4 2. Dataindsamling Køb og anden anskaffelse af alkohol Forbrug af alkohol Konklusion Litteratur 21

6 1. Indledning Danske unge har et højt alkoholforbrug sammenlignet med deres jævnaldrende i de fleste andre europæiske lande. De drikker sig relativt hyppigt fulde og oplever mange problemer i forbindelse med deres brug af alkohol (Hibell et al., ). I Regeringens folkesundhedsprogram Sund hele livet er unges alkoholforbrug udpeget som en af de mest betydelige udfordringer for forebyggelsen, og på den baggrund blev det i besluttet at hæve aldersgrænsen for salg af alkohol i detailhandelen fra 15 til 16 år. Lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 16 år (Lov nr. 213 af 31/03/) trådte i kraft den 1. juli, hvorved den eksisterende aldersgrænse fra 1998 blev hævet med et år. En af de væsentligste konsekvenser af loven var således, at den gjorde det ulovligt at sælge alkohol og tobak til 15-årige. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har som en del af projektet Unge danskeres alkoholforbrug (j.nr ) bedt Center for Alkoholforskning ved Statens Institut for Folkesundhed om at evaluere den nye aldersgrænse med særligt fokus på dens konsekvenser for unges køb og forbrug af alkohol. Resultaterne fremlægges i nærværende rapport. Evalueringen er baseret på to tværsnitsundersøgelser, som blev gennemført i henholdsvis maj-juni og majjuni ; det vil sige umiddelbart før lovens ikrafttræden og igen et år senere. Begge gange blev tilfældigt udvalgte årige inviteret til at svare på et spørgeskema om deres forbrug og køb af alkohol samt om andre emner af relevans for undersøgelsen. Efter en beskrivelse af undersøgelsens datamateriale og metode gennemgås resultaterne. Først præsenteres forskelle mellem og i unges køb og anden anskaffelse af alkohol, og dernæst præsenteres resultater om unges forbrug af alkohol målt på forskellige parametre. I rapportens sidste kapitel opsummeres og diskuteres de vigtigste resultater. 4

7 2. Dataindsamling Data er blevet indsamlet ad to omgange. I maj blev tilfældigt udvalgte danskere i alderen 13 til 16 år udtrukket fra CPR-registeret, og et år senere blev der udtrukket en tilsvarende stikprøve. Udtrækkene var stratificeret på alder, således at der blev udtrukket årige, årige, årige og årige. Power-beregninger viste, at denne fordeling var nødvendig for at være i stand til at måle substantielle forskelle i alkoholforbrug med statistisk signifikans, idet en relativt lille andel af 13-årige drikker alkohol, og man derfor behøver et større antal respondenter i den aldersgruppe. Fordelingen på aldersgrupper og køn samt besvarelsesprocenter for de to runder dataindsamling fremgår af tabel 1. Besvarelser Alder Udtrukket Piger Drenge I alt Svarpct I alt Besvarelser Alder Udtrukket Piger Drenge I alt Svarpct I alt Tabel 1: Antal udtrukket og besvarelser fordelt på alder og køn 5

8 Inden undersøgelsen blev iværksat, blev der indhentet udtalelse fra Datatilsynet, som ikke fandt anledning til bemærkninger. De udtrukne personer modtog et spørgeskema samt et informationsbrev med posten, og de blev bedt om at vise materialet til deres forældre. De personer, der ikke ønskede at deltage i undersøgelsen, blev bedt om at returnere det blanke spørgeskema. Der blev rykket to gange for ikke modtagne skemaer. De besvarede spørgeskemaer blev indskannet af SFI Survey, og besvarelserne er blevet behandlet anonymt. Spørgeskemaet indeholdt en række baggrundsspørgsmål om alder, køn, bopæl, familiestatus, forældres beskæftigelse, selvvurderet helbred og religiøs baggrund. Derudover blev respondenterne spurgt om deres brug af alkohol, herunder debutalder, fuldskab seneste seks måneder, antal drikkebegivenheder seneste måned og type samt mængde af alkohol drukket ved seneste drikkebegivenhed. Respondenterne blev desuden spurgt, om de selv havde købt alkohol i en butik eller andre steder den seneste måned, samt hvorvidt de havde drukket alkohol, som de ikke selv havde købt, og hvem de i givet fald havde fået alkoholen af. Endelig indeholdt skemaet nogle få spørgsmål om forbrug af tobak og hash. Analyserne er foretaget i statistikprogrammet SAS. Der sammenlignes data fra de to tværsnitsundersøgelser ( og ), og resultaterne er opdelt på køn og alder. 6

9 3. Køb og anden anskaffelse af alkohol I det følgende gennemgås forskelle mellem og, hvad angår unges anskaffelse af alkohol først og fremmest ved køb i butik, som aldersgrænsen netop har til formål at forhindre. Desuden beskrives, i hvilken grad respondenterne angiver at have købt alkohol andre steder end i en butik, samt hvorvidt de har drukket alkohol, som de ikke selv har købt, og hvem de i givet fald har fået det af. Figur 1 viser hvor stor en andel af respondenterne, der oplyser, at de har købt alkohol i en butik inden for de seneste 30 dage. Begge år er der næsten ingen 13- årige (ca. 2%), der angiver, at de har købt alkohol i en butik. Fra til er der sket en lille, men statistisk signifikant reduktion i andelen af 14-årige, der har købt alkohol i en butik, så det i var ca. 10%, der havde købt alkohol den seneste måned mod ca. 15% i (drenge: p=0,02; piger: p=0,002). Blandt de 15-årige er der sket et signifikant fald, og det gælder for både piger og drenge (p<0,0001). I var det 44% af drengene og 41% af pigerne, der havde købt alkohol i en butik, og denne andel var i faldet til henholdsvis 25% og 22%. Der er ikke nogen signifikant forskel blandt de 16-årige. Andel i % gange 1 gang 13 år 14 år 15 år 16 år - 13 år 14 år 15 år 16 år Drenge - Piger Figur 1: Andel der selv har købt alkohol i en butik inden for de seneste 30 dage 7

10 De der svarede ja til at have købt alkohol i en butik, blev også spurgt om, hvilke former for alkohol de havde købt. Af figur 2 fremgår, hvor mange der oplyste, at de havde købt henholdsvis øl, alkoholsodavand og/eller spiritus. Igen kan der ikke konstateres nogen forskel blandt de 13-årige, og der er kun ganske få i denne aldersgruppe, der selv køber alkohol i det hele taget. For 14-årige er der sket et signifikant fald i købet af øl blandt både piger (p=0,04) og drenge (p=0,003), så det i var ca. 4% af de 14-årige, der havde købt øl. Derudover er de 14-årige pigers køb af alkoholsodavand faldet til ca. 5% (p=0,04). Blandt de 15-årige er der en stor kønsforskel, hvad angår køb af øl. Denne forskel ser dog ud til at være ved at udjævne sig. I angav 33% af de 15-årige drenge, at de havde købt øl, og det var faldet til 17% i (p<0,0001). Dermed nærmer drengenes køb af øl sig pigernes niveau, der i lå på 12% mod 16% i (p=0,03). Der er også sket signifikante fald i 15-åriges køb af alkoholsodavand (drenge: p=0,0002; piger: p<0,0001) og spiritus (drenge: p=0,003; piger: p<0,0001). For de 16-årige er der ikke nogen signifikante forskelle. Begge år havde 46% af de 16-årige drenge købt øl i en butik. Vin er ikke medtaget i figuren, da det kun købes af ganske få. De 16- årige piger synes at være de mest tilbøjelige til at købe vin, og det var der i ca. 6%, der angav at have gjort. Til sammenligning var der blot 2% af de 16-årige drenge og knap 1,5% af de 15-årige piger, der oplyste, at de selv havde købt vin i en butik. Andel i % år 14 år 15 år 16 år 13 år 14 år 15 år 16 år Drenge - Piger Øl Spiritus Alkoholsodavand Figur 2: Andel der har købt hhv. øl, spiritus og/eller alkoholsodavand i en butik inden for de seneste 30 dage 8

11 Unge kan skaffe sig alkohol på andre måder end ved at købe det i en butik. Vi spurgte derfor også til, om de havde købt alkohol andre steder end i en butik (fx på en restaurant, til en fest eller en koncert). Resultaterne vises i figur 3, og på dette område synes der at være forskel på udviklingen for henholdsvis piger og drenge. For de årige drenges vedkommende er der sket en lille stigning i andelen, der har købt alkohol andre steder end i en butik, mens der for de årige piger er tale om et fald. Blandt de 15-årige drenge var der i 18%, der havde købt alkohol andre steder end i en butik, mod 20% i. De 15-årige piger gik derimod fra 21% til 16%. Overordnet set kan der således ikke konstateres nogle entydige ændringer i andelen af unge, der køber alkohol andre steder end i en butik. Hvis man sammenligner med figur 1 ovenfor, kan man udlede, at det i alle fire aldersgrupper og for begge køn er mere normalt at købe alkohol i en butik end andre steder. Andel i % år 14 år 15 år 16 år 13 år 14 år 15 år 16 år Drenge - Piger Figur 3: Andel der har købt alkohol andre steder end i en butik inden for seneste 30 dage Man behøver imidlertid ikke selv købe den alkohol, som man drikker. I figur 4 vises, hvor mange af de adspurgte, der inden for de seneste 30 dage har drukket alkohol, som de ikke selv har købt. Dette område udmærker sig ved, at der er sket en stigning i alle aldersgrupper og begge køn, således at der i var en større andel end i, der havde drukket alkohol, som de ikke selv havde købt. Inden 9

12 for de enkelte aldersgrupper er det endvidere relativt mange, der har drukket alkohol uden selv at have købt det. Blandt årige synes det således at være det mest normale, at man ikke selv køber den alkohol, som man drikker. Det bør bemærkes, at den mindste stigning sker blandt de 15-årige, hvor 61% af drengene og 66% af pigerne svarede ja i mod henholdsvis 63% og 67% i. Andel i % år 14 år 15 år 16 år 13 år 14 år 15 år 16 år Drenge - Piger Figur 4: Andel der inden for seneste 30 dage har drukket alkohol, som de ikke selv har købt De, der angav at have drukket alkohol, som de ikke selv havde købt, blev bedt om at oplyse, hvem de havde fået alkoholen af. Figur 5 viser, hvordan svarene fordelte sig på kategorierne venner, forældre, andre voksne og søskende. Det fremgår, at det er mest normalt at få alkohol af sine venner og sine forældre. På trods af at der blandt 15-årige af begge køn samt 14-årige piger er sket et fald i andelen, der har fået alkohol af venner, er det fortsat 43% af de 15-årige drenge og 50% af de 15-årige piger, der har fået alkohol af venner inden for seneste 30 dage. Desuden er det bemærkelsesværdigt, at der for begge køn og i alle aldersgrupper er sket en stigning i andelen, der har fået alkohol af forældre og/eller andre voksne. Blandt de 15-årige i havde 24% af drengene og 32% af pigerne fået alkohol af deres forældre inden for de seneste 30 dage. 10

13 Andel i % år 14 år 15 år 16 år 13 år 14 år 15 år 16 år Drenge - Piger Fået af venner Fået af forældre Fået af andre voksne Fået af søskende Figur 5: Andel der inden for seneste 30 dage har drukket alkohol, som de har fået af andre Opsummering Hvis man kigger isoleret på køb af alkohol i butikker, er der sket en reduktion i andelen af 15-årige, der selv har købt alkohol. Der er også sket et mindre fald blandt de 14-årige, mens der tilsyneladende ikke er sket nogen forandring blandt de 13- og 16-årige. I alle fire aldersgrupper synes det imidlertid at være mere normalt, at man drikker alkohol, som man ikke selv har købt. Overordnet set er der sket en stigning i andelen, der har drukket alkohol, som de ikke selv har købt, og denne stigning kan delvist forklares ved, at der er flere, der har fået alkohol af deres forældre. Status for 15-åriges køb og anden anskaffelse af alkohol i kan opsummeres som følger: Hver fjerde har købt alkohol i en butik inden for de seneste 30 dage Hver femte har købt alkohol andre steder end i en butik inden for de seneste 30 dage To ud af tre har inden for de seneste 30 dage drukket alkohol, som de ikke selv har købt 11

14 Hver fjerde dreng og hver tredje pige har inden for de seneste 30 dage drukket alkohol, som de har fået af deres forældre. Næsten halvdelen af de 15-årige har inden for de seneste 30 dage drukket alkohol, som de har fået af deres venner. 12

15 4. Forbrug af alkohol I dette afsnit beskrives unges forbrug af alkohol før og efter lovens ikrafttræden. For at få så detaljeret et billede som muligt blev respondenterne spurgt om, hvorvidt de havde drukket alkohol inden for de seneste 30 dage, hvor meget og hvad de drak, sidste gang de drak alkohol, samt hvorvidt de havde været fulde inden for det seneste halve år. I figur 6 ses svarfordelingen på et spørgsmål om, hvor mange gange respondenterne har drukket alkohol inden for de seneste 30 dage. Som det fremgår, er der ikke sket nogen store forandringer på dette punkt. For 13- og 16- årige af begge køn samt for 14-årige drenge sker der en lille stigning i andelen, der har drukket, mens der for 14-årige piger samt 15-årige af begge køn sker et mindre fald. Det bør bemærkes, at der blandt de 15-årige fortsat er mere end 60%, der har drukket alkohol inden for den seneste måned. Der sker et fald i andelen af 15-årige, der har drukket tre eller flere gange, men det tilsvarende tal er stort set uforandret i de øvrige aldersgrupper med undtagelse af de 14-årige piger, hvor andelen også falder en smule. Cirka hver fjerde af de 15-årige har drukket tre eller flere gange den seneste måned. % år 14 år 15 år 16 år 13 år 14 år 15 år 16 år Drenge - Piger 1-2 gange 3+ gange Figur 6: Andel der har drukket alkohol seneste 30 dage 13

16 For at få en idé om, hvor stor en mængde alkohol de unge indtager ved en enkelt lejlighed, blev respondenterne bedt om at angive, hvor meget de drak sidste gang, de drak alkohol. I figur 7 vises det gennemsnitlige samlede antal genstande, som respondenterne oplyser, at de har drukket, sidste gang de drak. De respondenter, der slet ikke har drukket, er ikke medtaget. Blandt de 15- og 16-årige drenge ses et mindre fald i det gennemsnitlige antal genstande, mens der i de øvrige aldersgrupper og blandt piger i alle aldersgrupper ikke er nogen nævneværdige forskelle. I års alderen drikker piger og drenge gennemsnitligt lige mange genstande, mens de årige drenge drikker mere end de jævnaldrende piger. Hvor de 16-årige drenge i drak 8 genstande i gennemsnit ved seneste drikkebegivenhed, ligger de 16-årige piger på cirka 6 genstande, hvilket er en smule mere end de 15-årige piger og omtrent det samme som 15-årige drenge. Genstande Drenge Piger Figur 7: Gennemsnitligt antal genstande drukket ved seneste drikkebegivenhed Andelen af unge, der ved seneste drikkebegivenhed drak mere end fem genstande, er angivet i figur 8. Piger og drenge følges stort set ad til og med 15-års alderen, og igen topper de 16-årige drenge, hvor mere end 60% oplyser, at de drak mere end fem genstande, sidste gang de drak. For 15-årige af begge køn sker der et fald fra til, således at 40% af drengene og 34% af pigerne har drukket mere end fem genstande ved seneste drikkebegivenhed i mod henholdsvis 45% og 39% og. I de øvrige aldersgrupper ses ingen nævneværdige forskelle.

17 % år 14 år 15 år 16 år 13 år 14 år 15 år 16 år Drenge Piger Figur 8: Andel der drak mere end fem genstande, sidste gang de drak alkohol Figur 9 viser, hvor stor en andel af respondenterne der oplyser, at de har drukket sig fulde inden for det seneste halve år samt antallet af gange. Andelen af unge, der har drukket sig fulde, stiger med alderen, således at det i er 8% af de 13- årige drenge, der har drukket sig fulde inden for det seneste halve år, mod 74% af de 16-årige drenge. Blandt pigerne er andelen en smule lavere, men tendensen er den samme. Andelen af årige drenge, der har drukket sig fulde inden for det seneste halve år, stiger fra til, hvorimod andelen af 15-årige falder en anelse. Det er stadigvæk mere end halvdelen af de 15-årige, der har drukket sig fulde inden for de seneste seks måneder. Ganske få årige angiver, at de har drukket sig fulde fem eller flere gange, dog lidt flere piger end drenge. Blandt de 15- og 16-årige synes denne kønsforskel at udjævne sig. Igen ses der et fald hos de 15-årige, hvor det i var ca. 20%, der havde drukket sig fulde fem eller flere gange mod ca. 25% i. 15

18 % år 14 år 15 år 16 år 13 år 14 år 15 år 16 år Drenge - Piger 1-4 gang 5+ gange Figur 9: Andel der har drukket sig fuld de seneste seks måneder Opsummering Som det er fremgået ovenfor, er den tydeligste forskel i alkoholforbrug at finde blandt de 15-årige, der målt på alle fire parametre drikker en smule mindre efter den nye aldersgrænses ikrafttræden, end de gjorde tidligere. For de øvrige aldersgrupper er resultaterne mere tvetydige, men overordnet set kan der ikke konstateres nogen forskel. Faldet for de 15-årige er ikke mere markant, end at der fortsat er en stor andel, der drikker alkohol hyppigt og i store mængder. Status for de 15-åriges alkoholforbrug et år efter lovens ikrafttræden kan opsummeres som følger: Mere end 60% har drukket alkohol inden for den seneste måned Cirka en fjerdedel har drukket alkohol tre eller flere gange den seneste måned Mere end halvdelen har drukket sig fulde inden for det seneste halve år En femtedel har drukket sig fulde fem eller flere gange inden for det seneste halve år Drengene drak i gennemsnit cirka fem genstande og pigerne cirka fire, sidste gang de drak. Lidt over end en tredjedel drak mere end fem genstande, sidste gang de drak alkohol. 16

19 5. Konklusion Overordnet set viser evalueringen, at 15-åriges køb af alkohol er blevet nedbragt efter den nye aldersgrænses ikrafttræden, mens selve forbruget af alkohol blandt årige stort set er uændret. Disse modsatrettede tendenser giver grund til at genoverveje, hvordan man kan sikre en sammenhæng i forebyggelsesindsatsen rettet mod unges alkoholbrug, så aldersgrænsen kommer til at indgå i et konstruktivt samspil med øvrige aktiviteter på området. Den direkte målgruppe for lovgivningen er de 15-årige, og denne aldersgruppe adskiller sig også fra de øvrige, hvad udviklingen fra til angår. Således er der sket næsten en halvering af andelen af 15-årige, der selv har købt alkohol i en butik. I havde 44% af drengene og 41% af pigerne købt alkohol i en butik, og dette var faldet til henholdsvis 25% og 22% i. Som nævnt er der ikke sket samme fald i de 15-åriges forbrug. Der er tilsyneladende lidt færre 15- årige, der har drukket alkohol i, og de, der har drukket, har drukket lidt færre genstande. Imidlertid er der tale om ganske små forskelle på dette område, og man bør bemærke, at det stadig er mere end 60% af de 15-årige, der har drukket alkohol inden for den seneste måned, og at mere end halvdelen har været fulde inden for det seneste halve år. For de øvrige aldersgrupper er der ikke sket afgørende ændringer dog ligner udviklingen for de 14-årige piger på flere områder den, der er sket for de 15-årige. Blandt årige er det mere normalt, at man får alkoholen fra andre, end at man køber den selv. Således har fx næsten halvdelen af de 15-årige inden for den seneste måned drukket alkohol, som de har fået af deres venner. Fra til er der tilmed sket en stigning i andelen, der har drukket uden selv at have købt alkohol. Dette er en del af forklaringen på, at en reducering af unges køb af alkohol ikke nødvendigvis medfører en nedgang i deres forbrug. I den forbindelse er det bemærkelsesværdigt, at der i alle de aldersgrupper, der medvirker i denne undersøgelse, er sket en stigning i andelen, der har fået alkohol af deres forældre. En fjerdedel af 15-årige drenge har fået alkohol af forældre inden for de seneste 17

20 30 dage, og blandt pigerne er det en tredjedel. Dette kunne tyde på, at forældrene ved at give alkohol til deres børn i et vist omfang har kompenseret for den nye aldersgrænses begrænsning af de unges mulighed for selv at købe alkohol. At forældre i højere grad har givet alkohol til deres børn efter den nye aldersgrænses ikrafttræden kan fortolkes på flere måder. Det kan på den ene side ses som et tegn på, at (nogle) forældre ikke er enige i, at deres børn ikke bør drikke alkohol, selvom de er yngre end 16 år. På den anden side kan tendensen også tolkes mere positivt som et tegn på, at (nogle af) forældrene ved at give alkohol til deres børn søger en form for kontrol over, hvor meget og hvad deres børn drikker. Evalueringen giver ikke mulighed for at vurdere, hvorvidt dette har en gavnlig effekt på børnenes forbrug af alkohol, eller om det eventuelt kan virke kontraproduktivt. Denne evaluerings resultater bliver bekræftet af Sundhedsstyrelsens MULDundersøgelse, som er blevet foretaget blandt elever i klasse hvert år siden 1997 (Sundhedsstyrelsen, b; Sundhedsstyrelsen, a). Da respondenterne i MULD er udvalgt på en anden måde end respondenterne i denne evaluering, er de to undersøgelser ikke direkte sammenlignelige. Ikke desto mindre kan man i MULD-data iagttage samme tendenser som i nærværende evaluering: Der er sket en nedgang i 15-åriges køb af alkohol, mens der ikke kan iagttages nogen væsentlig ændring i deres forbrug. Dog viser MULD-undersøgelsen, at der er sket et mindre fald i åriges alkoholforbrug i tiden fra 1997 til. Internationale oversigtsstudier har fundet, at juridisk regulering af unges mulighed for at købe alkohol er en af de mest effektive metoder til at begrænse unges alkoholforbrug, men påpeger samtidig at håndhævelse er en forudsætning for succes (Babor et al., 2003; Stockwell et al., ). Selvom aldersgrænsen har formået at mindske unges køb af alkohol, vil en strengere håndhævelse af loven over for butikkerne utvivlsomt hjælpe. Det ville kunne medvirke til en yderligere reduktion i unges køb af alkohol, og det vil også give loven større gennemslagskraft over for forældre og andre voksne ved at signalere, at 18

21 alkoholbrug blandt børn ikke bør accepteres. Loven giver mulighed for bødestraf til butiksindehavere, der fortsat sælger alkohol og tobak til mindreårige, og det bør overvejes at tage denne sanktionsmulighed i anvendelse. Evalueringen indikerer dog, at man ikke kan nedbringe unges alkoholforbrug alene ved at forhindre dem i at købe alkohol. Aldersgrænsen må således kombineres med forebyggelsestiltag, der søger at påvirke andre faktorer i positiv retning fx forældre og venners indflydelse på unges drikkemønstre. Foreløbige resultater fra Center for Alkoholforsknings store kvantitative og kvalitative undersøgelse Ungeshverdag.dk peger på, at kammeratskabsgrupper har stor betydning for den enkeltes brug af alkohol, og at der ligger et væsentligt forebyggelsespotentiale i at styrke ressourcerne i sådanne grupper. Det ville kræve en sundhedsfremmende tilgang, hvor man fx understøtter unge i at udskyde deres alkoholdebut og i at hjælpe hinanden til at undgå alkoholrelaterede problemer, når og hvis de begynder at drikke. Der er imidlertid et hul i den forskningsbaserede viden, såvel nationalt som internationalt, om hvordan en sådan sundhedsfremmende tilgang kan gennemføres i praksis. Med struktur- og opgavereformen overtager kommunerne en række opgaver på sundhedsområdet fra amterne, heriblandt den borgerrettede sundhedsfremme og forebyggelse. I lovgivningen er der intet krav til kommunerne om, at de skal iværksætte forebyggelse rettet specifikt mod børn og unges alkoholbrug, men det er ikke desto mindre en opgave, der fortsat skal løses. Alkoholforebyggelse indgår traditionelt i folkeskolens sundheds- og seksualundervisning, selvom der ikke er stillet eksplicitte krav om, at der skal undervises om alkohols potentielle skadevirkninger. Når kommunerne overtager forebyggelsesopgaven, bliver der mulighed for at integrere folkeskolens undervisning i kommunens strategi på området, men det er ikke nogen selvfølge, at dette vil ske. Der er derfor brug for forskning, der kan belyse kommunernes varetagelse af alkoholforebyggelsen i tiden omkring strukturreformen. I den forbindelse vil det være relevant at undersøge, hvordan kommunale aktiviteter bedst muligt kan indgå i et samspil 19

22 med aldersgrænsen, så der sikres kvalitet og sammenhæng i nationale såvel som lokale indsatser på området. 20

23 6. Litteratur Babor, T. et al. (2003). Alcohol: No ordinary commodity. Research and public policy. Oxford: Oxford University Press. Hibell, B. et al. (). The ESPAD report Alcohol and other drug use among students in 35 European countries. Stockholm: The Swedish Council for Information on Alcohol and other Drugs. Stockwell, T. et al. (). Preventing harmful substance use. The evidence base for policy and practice. Chichester: John Wiley & Sons. Sundhedsstyrelsen (a) åriges livsstil og sundhedsvaner København: Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen (b). Evaluering af Sundhedsstyrelsens oplysningskampagne om "Lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 16 år". København: Sundhedsstyrelsen. 21

24

25

26 Center for Alkoholforskning Øster Farimagsgade 5A, 2. sal 1399 København K Tlf

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Kortlægning af forebyggende undervisning og forebyggende politikker i skolen med særlig fokus på alkoholforebyggelse

Kortlægning af forebyggende undervisning og forebyggende politikker i skolen med særlig fokus på alkoholforebyggelse Kortlægning af forebyggende undervisning og forebyggende politikker i skolen med særlig fokus på alkoholforebyggelse Resume: Kortlægningen bygger på spørgeskemabesvarelser fra 7. klasse lærere fra 563

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,

Læs mere

Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer. Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU

Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer. Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Unge og alkohol Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 2004 og udviklingen siden 1997

11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 2004 og udviklingen siden 1997 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUND- HEDSVANER 24 - og udviklingen siden 1997 26 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 24 og udviklingen siden 1997 Maj 26 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 24 og udviklingen

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse

Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse UNDERSØGELSE AF 11-15-ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-8 1 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen

Læs mere

11-15-ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2003

11-15-ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2003 11-15-ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-23 25 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-23 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner. 1997-23 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 Kbh. S. Emneord:

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under

Læs mere

Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2006. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.

Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2006. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst. UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-26 28 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-26 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005 7 UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 5 - samt udviklingen fra 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune.

Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. I 2011 gennemførte vi i SSP samarbejdet i Hjørring Kommune en tilsvarende rusmiddelundersøgelse. Vi har derfor

Læs mere

Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende

Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 12 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Indhold De unges forbrug Internationale perspektiver

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013 Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 6 23 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Forebyggelse, alkohol, alkoholvaner Kategori:

Læs mere

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010 undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 1 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse - Børn og unges forbrug af, holdning til og viden om alkohol, stoffer og cigaretter

Rusmiddelundersøgelse - Børn og unges forbrug af, holdning til og viden om alkohol, stoffer og cigaretter Rusmiddelundersøgelse - Børn og unges forbrug af, holdning til og viden om alkohol, stoffer og cigaretter 2005 S S P Skole- og Kulturforvaltningen Social- og Sundhedsforvaltningen Politiet 1 Forord SSP-chefgruppen

Læs mere

Hvor trykker skoen i forebyggelsen af de alkoholrelaterede problemer og skader

Hvor trykker skoen i forebyggelsen af de alkoholrelaterede problemer og skader Hvor trykker skoen i forebyggelsen af de alkoholrelaterede problemer og skader Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed Alkoholrelaterede

Læs mere

Evaluering af Tackling sundhed, selvværd og samvær

Evaluering af Tackling sundhed, selvværd og samvær Evaluering af Tackling sundhed, selvværd og samvær - Delrapport II Mette Riegels Mathilde Vinther-Larsen Thea Suldrup Jørgensen Tine Curtis Morten Grønbæk 1. INDLEDNING... 3 2. DELTAGELSE I UNDERSØGELSEN...

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat. AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Alkoholforbrug og -misbrug

Alkoholforbrug og -misbrug Alkoholforbrug og -misbrug Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus,

Læs mere

National Sundhedsprofil Unge

National Sundhedsprofil Unge National Sundhedsprofil Unge 2 0 1 1 National Sundhedsprofil Unge 2011 Sundhedsstyrelsen 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Teenagere og alkohol November 2003

Teenagere og alkohol November 2003 Teenagere og alkohol November 2003 1. FORORD... 3 2. RESUME... 4 3. TEENAGEKULTUR OG ALKOHOL... 5 AT SKABE SIN EGEN HISTORIE - IDENTITET...5 VENNER OG FORÆLDRE...5 MEDIERNES ROLLE...5 USIKKERHED...5 RAPPORTENS

Læs mere

Unges hverdag Ungeshverdag.dk undersøgelsen. Liv Nanna Hansson & Mathilde Vinther-Larsen

Unges hverdag Ungeshverdag.dk undersøgelsen. Liv Nanna Hansson & Mathilde Vinther-Larsen Unges hverdag Ungeshverdag.dk undersøgelsen Liv Nanna Hansson & Mathilde Vinther-Larsen Unges Hverdag Ungeshverdag.dk undersøgelsen Liv Nanna Hansson og Mathilde Vinther-Larsen Copyright Statens Institut

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Ungeundersøgelse: Alkohol, Rygning, Rusmidler samt Fritidsvaner i Langeland Kommune

Ungeundersøgelse: Alkohol, Rygning, Rusmidler samt Fritidsvaner i Langeland Kommune Ungeundersøgelse: Alkohol, Rygning, Rusmidler samt Fritidsvaner i Langeland Kommune Del 1: Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7.-10. klasse Langeland Kommune, efteråret 2013 Del

Læs mere

Handleplan BSU-udvalget

Handleplan BSU-udvalget Handleplan 2017 2018 - BSU-udvalget Indsats: Samarbejde med ungdomsuddannelserne omkring styrkelse af den forebyggende indsats ift. de unges druk-, rusmiddel- og festkultur. Målsætning, som indsatsen vedrører

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK 1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om

Læs mere

Kan du lide at tale med andre om sex, kærester og følelser?

Kan du lide at tale med andre om sex, kærester og følelser? VIL DU VIDE MERE OM UNG DIALOG? Spørg kontaktpersonen på dit gymnasium Klik ind på vores hjemmeside på www.ung-dialog.dk Send en mail til ung@sundkom.dk eller ring på tlf. 21 75 01 10 og snak med vores

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 1. udgave, august 2009 Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen Rapporten

Læs mere

Udskolingsprofil 9. årgang

Udskolingsprofil 9. årgang Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 2012-2013 og 2013-2014 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser

Læs mere

Forslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012

Forslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012 Forslag til Alkoholpolitik - for sundhed og trivsel Juni 2012 Alkoholpolitik Indledning I de senere år er der kommet mere og mere fokus på at iværksætte forebyggende indsatser over for danskernes forbrug

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser i Vejen Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser i Vejen Kommune Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7- klasser i Vejen Kommune December 26 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Datakvalitet 5 14 Statistisk usikkerhed 6 15 Repræsentativitet

Læs mere

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol?

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Ved Per Kim Nielsen Projektchef Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse Alkoholkonference 23. marts 2012 Fællessalen Christiansborg Hvorfor arbejde med Alkohol

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers

Læs mere

SSP Rapport om rusmiddel undersøgelsen blandt 7. til 10. klasseelever på Hjørring kommunes skoler i 2011

SSP Rapport om rusmiddel undersøgelsen blandt 7. til 10. klasseelever på Hjørring kommunes skoler i 2011 SSP Rapport om rusmiddel undersøgelsen blandt 7. til 10. klasseelever på Hjørring kommunes skoler i 2011 0 Rapport om rusmiddel undersøgelsen blandt 7. til 10. klasseelever på Hjørring kommunes skoler

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere