Rusmiddeladfærd blandt 9. klasses elever i Ikast Kommune. Karen Elmeland Susanne Villumsen

Transkript

1 Rusmiddeladfærd blandt 9. klasses elever i Ikast Kommune Karen Elmeland Susanne Villumsen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2002

2 Copyright: Karen Elmeland, Susanne Villumsen og Center for Rusmiddelforskning, 2002 Tryk: Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Omslag: PP Tryk og Papir, Risskov ISBN: Center for Rusmiddelforskning Jens Baggesens Vej Århus N Tlf.: Fax: crf@au.dk

3 FORORD Ikast Kommune besluttede ved afgørelse den at gennemføre et tostrenget lokalsamfundsprojekt med henblik på at minimere og forebygge rusmiddelrelaterede problemer i kommunen. Projektet skulle benytte sig af følgende to problemløsningsstrategier: 1) Etablering af et særligt forebyggelses- og bevillingsnævn, hvis opgave skulle være, dels at udføre de opgaver, som det eksisterende bevillingsnævn hidtil havde varetaget under inddragelse af forebyggelsespolitiske overvejelser, dels at fungere som initiativtager i forhold til udarbejdelse af en kommunal alkoholpolitik. 2) At få lokalbefolkningen mobiliseret bredt omkring debat og diskussion af rusmiddelbrugen i Ikast Kommune samt at få iværksat aktiviteter med forebyggende (dæmpende) effekt i forhold til såvel det generelle rusmiddelforbrug som problematisk beruselsesadfærd. Projektet: Kommunale handlingsplaner på alkoholområdet startede formelt op medio 2000 med ansættelse af Erland Sørensen som projektleder. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet, blev tilknyttet projektet, dels med henblik på en løbende procesevaluering, dels med henblik på at forestå relevante delundersøgelser i relation til projektet. En af disse delundersøgelser har været nærværende analyse af Rusmiddeladfærd blandt 9. klasses elever i Ikast Kommune. Rapporten bygger på en spørgeskema-undersøgelse foretaget blandt samtlige 9. klasses elever i Ikast Kommune foråret Det anvendte spørgeskema er identisk med det spørgeskema, som er anvendt i den internationale ESPAD-undersøgelse (The European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs), gennemført i foråret 1995 og igen i foråret 1999 med deltagelse af 9. klasses elever i 25 europæiske lande herunder Danmark. Det blev valgt at anvende ESPAD-skemaet netop med henblik på at kunne foretage en sammenlignende analyse af Ikast-data med de landsdækkende, nationale data. Samtlige skoler med 9. klasses elever i Ikast Kommune har deltaget i projektet Bording Skole, Engesvang Skole, Hyldgårdskolen, Ikast Nordre Skole, Ikast Vestre skole og Ikast Østre Skole. Såvel elever som lærere takkes hermed for beredvilligt at have stillet såvel tid som viden og erfaringer til rådighed for undersøgelsen. 3

4 Endvidere en tak til skolekonsulent Kurt Jørgensen, Ikast Kommune, samt projektleder Erland Sørensen, sammesteds, for såvel det forberedende arbejde i forbindelse med skolernes deltagelse i projektet, som for den praktiske del: udbringning og indsamling af skemaer mv. Sluttelig en tak til Socialministeriet, der finansierer evaluering og følgeforskningen i forbindelse med projektet Kommunale handlingsplaner på alkoholområdet og dermed også denne undersøgelse. Oktober 2002 Karen Elmeland Forskningslektor Susanne Villumsen Forskningsassistent 4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 7 2. Baggrund for undersøgelsen Kort om undersøgelsen Sammenlignende analyse af data Kort opsummering Præsentation af data 15 Rygning 15 Alkohol 17 Andre rusmidler 26 Anden relateret adfærd Sammenfatning 35 Referencer 39 Bilag 41 5

6

7 1. INDLEDNING I maj 1999 udsendte Sundhedsministeriet Forslag til kommunal handlingsplan på alkoholområdet, hvor de danske kommuner opfordres til at iværksætte koordinerende og initierende indsatser på alkoholområdet. Det anføres bl.a., at en kommunal handlingsplan skal have til formål: * at øge borgernes, herunder især forældrenes, viden om og engagement i det alkoholpolitiske arbejde * at beskrive og registrere lokale alkoholproblemer og foreslå løsningsmuligheder * at beskrive den forebyggende indsats i kommunens skoler, på uddannelsessteder, i ungdomsklubber, i idrætsforeninger og på idrætsanlæg * at tage stilling til alkoholtilgængelighed (f.eks. antal bevillinger) * at sætte fokus på særligt udsatte grupper I forlængelse heraf besluttede 3 kommuner: Fredericia, Ikast og Randers sammen med Center for Rusmiddelforskning at iværksætte et projekt: Kommunale handlingsplaner på alkoholområdet. Projektet blev udformet som et kombineret forsknings- og udviklingsprojekt omhandlende metodeudvikling og afprøvning, implementering og evaluering af lokalt forankrede handlingsplaner på alkoholområdet. Projektet finansieres dels af Sundhedsstyrelsen (via aflønning af projektledere) dels af Socialministeriet, der finansierer følgeforskningen og evalueringen af projektet samt endvidere de til projektet knyttede delundersøgelser. Projektet startede op medio 2000 og forventes endelig afrapporteret medio Nærværende delrapport er en undersøgelse af 9. klasses elevers rusmiddeladfærd i Ikast Kommune. Analysen bygger på en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt samtlige 9. klasses elever i Ikast Kommune i marts Formålet med undersøgelsen har været at få opstillet forbrugstal fra unge i Ikast Kommune, som dels skulle kunne sammenholdes med forbrugstal på landsplan, dels kunne danne grundlag for det videre rusmiddelforebyggende arbejde blandt de unge i kommunen. Med henblik på at kunne foretage en sammenlignende analyse af Ikast-elevernes forbrug med forbruget blandt 9. klasses elever på landsplan blev det valgt at anvende ESPAD-spørgeskemaet, som anvendes i den tilbagevendende internationale undersøgelse af 9. klasses elevers rusmiddelforbrug. 7

8

9 2. BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN I Ikast Kommune opstod idéen til et alkoholforebyggende projekt allerede i midten af 1990 erne, hvor der blandt politikerne i byrådet længe havde været udtrykt bekymring for især de unges alkoholforbrug, herunder den stadig lavere debutalder. I relation til kommunens deltagelse i projektet Lokale handlingsplaner på alkoholområdet ønskede man derfor at sætte fokus på den primære forebyggelse, dvs. at få lokalbefolkningen mobiliseret bredt omkring debat og diskussion af rusmiddelbrugen generelt i kommunen. Med henblik på en forudgående problemafdækning i relation til alkoholområdet i Ikast Kommune, blev der v/center for Rusmiddelforskning foretaget kvalitative interviews med nøglepersoner inden for feltet i kommunen (misbrugskonsulenter, politikere, politiet, medlemmer af forebyggelses- og bevillingsnævnet, personale på skadestuen, praktiserende læger, SSP-medarbejdere mv.), herudover blev også almindelige borgere i Ikast Kommune interviewet. Hensigten var at få givet et i første omgang lidt kalejdoskopisk billede af rusmiddelsituationen i Ikast Kommune, som den oplevedes af såvel borgere i almindelighed som nøglepersoner i særdeleshed. Problemafdækningen skulle således tjene som inspirationskatalog i forhold til iværksættelse af selve alkoholprojektet samt endvidere belyse, på hvilke områder man stadig manglede tilstrækkelig med indsigt. Som et af de gennemgående problemfelter blev de unges alkoholvaner fremhævet. Danske unges forbrug af rusmidler har generelt gennem de senere år været genstand for både debat og bekymring. De fleste unge får deres alkoholdebut i de tidlige teenage-år og herefter følger så en periode, hvor der ofte eksperimenteres livligt med såvel forskellige rusmidler som med selve rusoplevelsen. Da der i sagens natur er tale om forholdsvis uøvede rusmiddelbrugere, er mulighederne for skadevirkninger mange. Endvidere er gruppen af unge igennem det sidste halve århundrede blevet et købedygtigt publikum, som såvel alkoholindustrien som restaurationsbranchen bejler til, hvorfor der fra forebyggelsens side ses ekstra grund til at sætte ind over for netop denne aldersgruppe. Endvidere har der gennem de senere år kørt en debat om forældrenes rolle generelt i forhold til skolebørns trivsel/opdragelse, herunder også forældrenes rolle i relation til de unges forbrug af alkohol/stoffer. Fra læreres og forebyggeres side stilles nu krav til forældrene om at komme på banen og forholde sig aktivt og mere restriktivt til de unges forbrug af rusmidler. I relation til foranstående blev det fundet vigtigt at få gennemført en undersøgelse af forbruget af rusmidler blandt de unge i Ikast Kommune, og som 9

10 tidligere nævnt, blev det her fundet vigtigt, at det skulle være muligt at sammenholde de lokale data med landsdækkende data. 2.1 Kort om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget blandt samtlige 9. klasses elever i Ikast Kommune i marts 2001 med anvendelse af ESPAD-spørgeskemaet. Den danske del af ESPAD-undersøgelsen er gennemført marts 1995 og igen i marts 1999, hvor danske elever deltog. Det er lektor Svend Sabroe, Institut for Epidemiologi og Socialmedicin, Aarhus Universitet, der er ansvarlig for den danske del af ESPAD-undersøgelsen. Til den sammenlignende analyse af de lokale data med de landsdækkende er tallene fra 1999 anvendt. I marts 1996 blev der i Ikast Kommune gennemført en alkoholforbrugsundersøgelse blandt kommunens klasser. Da der her er anvendt et an det skema, har det ikke umiddelbart været muligt at sammenholde de lokale data fra 2001 med data fra 1996-undersøgelsen. ESPAD-spørgeskemaet omfatter 54 spørgsmål udover forbrug af rusmidler samt rygevaner findes bl.a. også spørgsmål om trivsel (se bilag 1). Det har ikke været muligt inden for projektets ressourcemæssige rammer at behandle samtlige spørgsmål. I denne aktuelle delrapport har vi derfor valgt at sætte fokus på elevernes ryge- og alkoholvaner. I skoleåret 2000/2001 var der i alt klasses elever i Ikast Kommune. Eleverne har udfyldt skemaet i en skoletime, hvorefter skemaerne blev samlet ind af den pågældende lærer. Der indkom i alt 216 skemaer det vil sige en deltagelsesprocent på 94,3. Efter gennemlæsning af besvarelserne er det vores opfattelse, at eleverne generelt har taget opgaven alvorligt og efter bedste evne har forsøgt at svare oprigtigt. Eksempelvis har ingen elever angivet at have prøvet det fiktive rusmiddel relevin. Enkelte spørgeskemaer har dog måttet kasseres, nogle grundet for fantasifulde besvarelser samt andre, hvor eleven havde glemt at oplyse køn. Undersøgelsen bygger på 206 brugbare besvarelser 94 (46%) piger og 112 (54%) drenge. Elevernes deltagelse i spørgeskemaundersøgelsen var frivillig, og der var sikret fuld anonymitet. Fra Ikast Kommunens side blev fremsat ønsket om en analyse af rusmiddeladfærden fordelt på de deltagende skoler. Da der imidlertid er tale om et meget begrænset antal elever på hver skole, er det umuligt at få statistisk holdbare data i relation til en sådan opdeling. Endvidere ville evt. enkelt-elevers afvigende adfærd nemt kunne give anledning til gætterier og spekulationer omkring identificering af den pågældende. Da eleverne som nævnt er garanteret fuld anonymitet, har vi derfor und- 10

11 ladt en sådan analyse, idet det ikke er skønnet hverken at være statistisk eller etisk forsvarligt. Antallet af elever, der indgår i den enkelte spørgsmåls-analyse, kan variere en smule, afhængigt af hvor mange elever der har besvaret de enkelte spørgsmål. Besvarelsesprocenten i delrapporten ligger på %. Resultaterne fra undersøgelsen præsenteres som procentvise fordelinger. På hovedparten af spørgsmålene i undersøgelsen er der foretaget en test på kønsfordelingen. Til dette formål er anvendt Pearsons chi-test og p-værdi med et signifikans-niveau på 5%. De fremkomne testværdier vil ikke være angivet, men der vil alene være en angivelse af, om den sete kønsforskel i de enkelte spørgsmål synes reel. 11

12 12

13 3. SAMMENLIGNENDE ANALYSE AF DATA I det følgende vil de lokale Ikast-data blive sammenholdt med de landsdækkende data fra ESPAD-undersøgelsen, som de er præsenteret i rapporten: The European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs, Stockholm: CAN, Følgende punkter skal tages i betragtning, når ovennævnte undersøgelser sammenlignes: h Kønsfordeling blandt deltagerne i de to undersøgelser er forskellig. I Ikast Kommune deltager flere drenge end piger, hvor det modsatte er tilfældet i ESPAD-undersøgelsen. Hvis to undersøgelser skal sammenlignes, er det optimale at have det fulde datamateriale fra begge undersøgelser, hvorefter drenge sammenlignes med drenge og piger med piger. En sammenligning, som foretaget i dette materiale, kan primært bruges til at se, om resultaterne nogenlunde understøtter de lokale resultater. h De medtagne angivelser fra ESPAD-undersøgelsen er uden baggrundstal og ofte uden angivelse af, hvor mange elever der har besvaret spørgsmålet. h I datamaterialet fra Ikast Kommune er benyttet gængs op- og nedrunding af decimaltal. Det medfører, at en undersøgelse med denne størrelse har den svaghed, at der skal relativt få elever til en oprunding. For at se på hvilke områder de lokale elever adskiller sig fra elever på nationalt plan, er resultaterne fra de to undersøgelser sammenlignet. Den følgende sammenligning skal tages med alle de forbehold, der tidligere er nævnt. Der indledes med et kort opsummering af resultaterne fra den sammenlignende analyse, hvorefter analysen af de enkelte forbrugs- og adfærdsspørgsmål præsenteres. 3.1 Kort opsummering Som udgangspunkt adskiller eleverne på lokalt plan sig ikke markant fra eleverne på nationalt plan. 13

14 Dog synes eleverne på lokalt plan generelt at være mere moderate i deres rusmiddelrelaterede adfærd end eleverne på nationalt plan. Rygning En mindre andel af eleverne på lokalt plan ryger cigaretter dagligt, og især piger har et mindre dagligt forbrug af cigaretter. Alkohol Ses på den korte tidsramme de sidste 30 dage synes eleverne på lokalt plan generelt ikke at drikke alkohol nær så ofte som eleverne på nationalt plan. I løbet af de sidste 30 dage drak en lidt større andel af eleverne på nationalt plan øl og også lidt flere gange. I løbet af de sidste 30 dage drak en noget større andel af eleverne på nationalt plan vin. Inden for tidsrammen de sidste 30 dage synes lige store andele af eleverne at have drukket spiritus. Generelt synes eleverne på lokalt plan at havde drukket spiritus færre gange inden for perioden. Lige store andele af eleverne drak fire eller flere flasker øl sidste gang, de drak alkohol. Derimod synes en større andel af eleverne på nationalt plan at have drukket en halv flaske vin eller mere sidste gang. For spiritus synes en lidt større andel af eleverne på lokalt plan at have drukket fire eller flere genstande sidste gang. En lidt større andel af eleverne på lokalt plan har været beruset i løbet af de sidste 30 dage end eleverne på nationalt plan. Andre rusmidler En noget større andel af eleverne på nationalt plan har prøvet at ryge hash. I løbet af de sidste 12 måneder synes eleverne på nationalt plan tillige at have røget hash flere gange. I løbet af de sidste 30 dage ses ikke længere en forskel på forbrugshyppigheden hos eleverne. En lidt større andel af eleverne på nationalt plan angiver en tidligere debutalder med hensyn til at have prøvet at ryge hash, end tilfældet er på lokalt plan. Eleverne på nationalt plan synes også hyppigere at benytte kombinationen alkohol sammen med tabletter, som 15% angiver at havde prøvet mod 10% af eleverne på lokalt plan. 14

15 3.2 Præsentation af data Rygning Hvor mange gange har du røget cigaretter i løbet af hele dit liv? 30% af eleverne i 9. klasse har aldrig røget cigaretter(figur 1). En større andel af pigerne (33%) end drengene (27%) angiver, at de aldrig har røget cigaretter, men den sete forskel kan skyldes tilfældigheder Andel af elever der aldrig har røget cigaretter 30 % 20 lokalt nationalt 10 0 drenge piger total Figur 1. Fordeling af elever i 9. klasser der aldrig har røget cigaretter Fordelt på køn. %. (N = 204), nationalt (N = 1.772). Ved en sammenligning af nationale data med lokale data ses, at andelen af lokale elever, der ikke ryger cigaretter (30%), er lidt større end andelen af nationale elever, der ikke ryger (27%). Især pigerne på lokalt plan synes i højere grad at være ikke-rygere (33%) end pigerne på nationalt plan (26%). Hvor mange cigaretter har du røget i de sidste 30 dage? Hovedparten (71%) af eleverne har ikke røget cigaretter inden for de sidste 30 dage (tabel 1). En noget mindre andel drenge (69%) end piger (75%) har ikke røget inden for perioden. Ses på antal cigaretter, synes pigerne især at ryge færre cigaretter pr. dag. Der ses ingen statistisk kønsforskel. 15

16 Tabel 1. Procentvis fordeling af hvor mange cigaretter eleverne i 9. klasse ryger dagligt Fordelt på køn. (N = 203), nationalt (N = 1.772). Ingen overhovedet < 5 cigaretter om dagen cigaretter om dagen eller flere cigaretter om dagen En væsentlig større andel af lokale elever angiver, at de ikke har røget cigaretter inden for de sidste 30 dage i forhold til de nationale elever. Især piger på lokalt plan har et mindre dagligt forbrug af cigaretter. Hvor gammel var du, da du begyndte at ryge cigaretter dagligt? Den største andel af eleverne (14%) angiver 14 år som værende den alder, hvor de begyndte at ryge cigaretter dagligt. Dette gælder både for drengene (15%) og for pigerne (13%) (figur 2). Umiddelbart synes pigerne generelt at angive en senere debutalder med hensyn til et dagligt cigaretforbrug. Procentvis angivelse af debutalder ved dagligt cigaretforbrug 16 % 12 8 drenge piger år og yngre 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år alder Figur 2. Procentvis fordeling af eleverne i 9. klasses angivelse af debutalder med hensyn til dagligt cigaretforbrug Fordelt på køn. %. N =

17 I det nationale materiale er kun angivet, hvor stor en andel af eleverne der har oplyst en debutalder på 13 år eller yngre. Tabel 2. Procentvis fordeling af debutalder på 13 år eller yngre for elever i 9. klasse Fordelt på køn. (N = 201) nationalt (N = -). Daglig cigaretrygning Andelen af elever på lokalt plan, der begyndte at ryge cigaretter dagligt i en alder af 13 år eller yngre, adskiller sig ikke væsentligt fra andelen på nationalt plan (tabel 2). Kønsfordelingen er dog væsentlig forskellig, idet andelen af piger på lokalt plan med en debutalder på 13 år eller yngre er væsentlig mindre end andelen af piger på nationalt plan. Alkohol Hvor mange gange i hele dit liv har du drukket noget, der indeholder alkohol? 99% af eleverne angiver, at de har drukket alkohol (figur 3). Alle piger angiver, at de har drukket alkohol, men kønsforskellen kan skyldes tilfældigheder. Andel af elever der har drukket alkohol % lokalt nationalt 0 drenge piger total Figur 3. Fordeling af elever i 9. klasse der angiver at have drukket alkohol.2001.fordelt på køn. %. (N = 201), nationalt (N = 1.736). 17

18 Sammenlignes lokale og nationale data ses stort set ingen forskel. Hvor mange gange inden for det sidste år har du drukket noget, der indeholder alkohol? På spørgsmålet om, hvor mange gange inden for det sidste år eleverne har drukket noget, der indeholdt alkohol, svarer over halvdelen af eleverne (52%), at de har drukket alkohol 20 eller flere gange inden for denne periode (tabel 3). Den angivne hyppighed gælder både for den største andel piger (47%) og den største andel drenge (56%), men der ses ingen statistisk kønsforskel. Tabel 3. Forbrugshyppighed (%) af alkohol inden for det sidste år for elever i 9. klasse Fordelt på køn. (N = 198), nationalt (N = 1.718). Intet forbrug gange gange eller flere gange Sammenlignes med nationale data ses, at en mindre andel drenge på lokalt plan har drukket 20 eller flere gange inden for de sidste 12 måneder, men samtidig angiver en lidt større andel piger på lokalt plan at have drukket 20 eller flere gange inden for denne periode - i forhold til piger på nationalt plan. Hvor mange gange i løbet af de sidste 30 dage har du drukket noget, der indeholder alkohol? På spørgsmålet om, hvor mange gange i løbet af de sidste 30 dage eleverne har drukket noget, der indeholdt alkohol, svarer 57% af eleverne, at de har drukket alkohol 1-5 gange inden for denne periode (tabel 4). Pigerne synes at have drukket færre gange inden for perioden end drengene. Kønsforskellen kan også her skyldes tilfældigheder. Knap 30% af eleverne anfører at have drukket alkohol minimum seks gange i løbet af de sidste 30 dage og synes således at være påbegyndt et stabilt weekend forbrug af alkohol. 18

19 Tabel 4. Forbrugshyppighed (%) af alkohol i løbet af de sidste 30 dage for elever i 9. klasse Fordelt på køn. (N = 199), nationalt (N = 1.700). Intet forbrug gange gange eller flere gange Af elevernes angivelse af hyppighed i løbet af de sidste 30 dage ses, at både nationalt og lokalt svarer den største andel af eleverne, at de har drukket alkohol 1-5 gange inden for denne periode. Dog anfører eleverne på lokalt plan generelt en lavere hyppighed end eleverne på nationalt plan og synes således ikke at drikke alkohol nær så ofte som eleverne på nationalt plan. Hvor mange gange i løbet af de sidste 30 dage har du drukket henholdsvis øl, vin eller spiritus? På spørgsmålet om, hvor mange gange eleverne har drukket henholdsvis øl, vin eller spiritus i løbet af de sidste 30 dage ses, at godt en tredjedel af eleverne havde drukket vin inden for perioden, knap tre fjerdedele af eleverne havde drukket henholdsvis øl eller spiritus (tabel 5, 6, 7). Umiddelbart synes flere drenge at foretrække øl, mens piger synes at foretrække vin. For spiritus ses umiddelbart ingen kønsforskel. På alle tre alkoholtyper ses ingen statistisk kønsforskel. Den største andel af eleverne angiver en forbrugshyppighed på 1-5 gange på alle tre alkoholprodukter. Selvom lige store andele elever angiver at have drukket henholdsvis øl eller spiritus, ses at eleverne generelt har drukket øl flere gange, end de har drukket spiritus. Den største forskel på forbrugshyppighed hos drenge og piger ses på øl. En væsentlig større andel drenge har drukket øl minimum seks gange i løbet af de sidste 30 dage, og kønsforskellen på kvantum synes reel. Hverken på vin eller spiritus ses forskel på forbrugshyppigheden hos henholdsvis drenge og piger. 19

20 Tabel 5. Forbrugshyppighed (%) af øl i løbet af de sidste 30 dage for elever i 9. klasse Fordelt på køn. (N = 199), nationalt (N = 1.736). Intet forbrug gange gange eller flere gange Tabel 6. Forbrugshyppighed (%) af vin i løbet af de sidste 30 dage for elever i 9. klasse Fordelt på køn. (N = 185), nationalt (N = 1.593). Intet forbrug gange gange eller flere gange Tabel 7. Forbrugshyppighed (%) af spiritus i løbet af de sidste 30 dage for elever i 9. klasse Fordelt på køn. (N = 203), nationalt (N = 1.736). Intet forbrug gange gange eller flere gange Ved sammenligning af data på lokalt og nationalt plan synes en lidt større andel af eleverne på nationalt plan at have drukket øl i løbet af de sidste 30 dage. Især pigerne på lokalt plan synes at have drukket øl færre gange i perioden i forhold til pigerne på nationalt plan. En noget større andel af eleverne på nationalt plan drak vin inden for perioden, mens en næsten lige stor andel af eleverne på henholdsvis lokalt og nationalt plan drak spiritus. Dog synes en større andel af eleverne på nationalt plan at have drukket spiritus minimum seks gange i løbet af de sidste 30 dage. 20

21 Hvor mange øl drak du sidste gang, du drak alkohol? To tredjedele af eleverne drak øl sidste gang, de drak alkohol, og hovedparten af dem drak fire eller flere flasker øl sidste gang (tabel 8). Væsentlig flere drenge (53%) end piger (28%) drak et sådan kvantum, og kønsforskellen på kvantum synes reel. Drenge synes dermed at havde drukket flere øl, end pigerne gjorde sidste gang de drak alkohol. Tabel 8. Procentvis fordeling af alkoholmængde sidste gang drukket øl hos elever i 9. klasse Fordelt på køn. (N = 205), nationalt (N = -). Aldrig øl Ikke øl sidste gang < 3 flasker (<100 cl) eller flere flasker (>100 cl) Andelen af elever, der aldrig drikker øl, er større på lokalt end på nationalt plan. Ses på fordelingen af et relativt stort kvantum dvs. fire flasker eller mere, ses ingen forskel. Hvor meget vin drak du sidste gang, du drak alkohol? Godt en fjerdedel af eleverne drak vin sidste gang, de drak alkohol. En noget større andel piger (31%) end drenge (25%) drak vin sidste gang (tabel 9). Til gengæld drak en større andel af drengene en halv flaske vin eller mere sidste gang, de drak alkohol, og kønsforskellen på kvantum synes reel. Drenge synes dermed at have drukket mere vin, end pigerne gjorde sidste gang, de drak alkohol. Tabel 9. Procentvis fordeling af alkoholmængde sidste gang drukket vin hos elever i 9 klasse Fordelt på køn. (N = 204), nationalt (N = -). Aldrig vin Ikke vin sidste gang < 2 glas (< 20 cl) ½ flaske eller mere (> 37 cl)

22 Udover at en større andel af eleverne på nationalt plan drak vin sidste gang, synes de også at have drukket et større kvantum. Hvor meget spiritus drak du sidste gang, du drak alkohol? 70% af eleverne drak spiritus sidste gang, de drak alkohol, og knap en tredjedel drak fire eller flere genstande sidste gang (tabel 10). Der ses ingen forskel på piger og drenges indtag af spiritus sidste gang, de drak alkohol. Tabel 10. Procentvis fordeling af alkoholmængde sidste gang drukket spiritus for elever i 9. klasse Fordelt på køn. (N = 205), nationalt (N = -). Aldrig spiritus Ikke spiritus sidste gang genstande eller mindre (<10 cl) eller flere genstande (>11 cl) Andelen af elever, der aldrig drikker spiritus, er større på lokalt end nationalt plan. Ses på fordelingen af et relativt stort kvantum dvs. fire genstande eller mere, ses ikke den store forskel. Dog synes en større andel af piger på lokalt plan at have drukket fire eller flere genstande sidste gang i forhold til piger på nationalt plan. Storforbrug Hvor mange gange har du i løbet af de sidste 30 dage drukket seks eller flere genstande på én dag? To tredjedele af eleverne angiver, at de i løbet af de sidste 30 dage har drukket seks eller flere genstande på én dag (tabel 11). En væsentlig større andel drenge (73%) end piger (58%) har drukket det nævnte kvantum, og kønsforskellen synes reel. Flest elever angiver, at de én til to gange har drukket seks eller flere genstande på én dag i løbet af de sidste 30 dage. En noget større andel piger (40%) end drenge(34%) har drukket seks eller flere genstande på én dag én til to gange i løbet af de sidste 30 dage. 22

23 Samlet synes drenge oftere at have drukket seks eller flere genstande på én dag, end pigerne har, og kønsforskellen på hyppighed synes reel. Tabel 11. Forbrugshyppighed (%) på seks eller flere genstande på én dag i løbet af de sidste 30 dage hos elever i 9. klasse Fordelt på køn. (N = 203), nationalt (N = -). Ingen gange gange gange eller flere Der synes ikke at være nogen nævneværdig forskel på storforbruget hos eleverne på lokalt henholdsvis nationalt plan. Tænk på sidste dag, du drak alkohol. Hvor foregik det henne? Eleverne er blevet spurgt om, hvor de drak alkohol sidste dag, de drak. Det har derfor været muligt i skemaet - at angive flere drikkesteder. Sidste dag eleverne drak alkohol, foregik det for 19% af dem også derhjemme (figur 4). 68% drak bl.a. hjemme hos andre. 20% angiver på den aktuelle dag at have haft drikkesituationer på offentlige udskænkningssteder (bar, café, diskotek, restaurant mv.), mens kun 5% svarer, at de har drukket på gaden eller i parker mv. Hvor drak du alkohol - sidste gang bar, café, diskotek, restaurant på gaden, i park etc. hjemme hos andre hjemme % Figur 4. Procentvis fordeling af eleverne i 9. klasses angivelse af hvor de drak alkohol sidste gang %. N =

24 Beruselse Hvor mange gange er du blevet fuld af at drikke alkohol? 88% af eleverne oplyser, at de har været fulde (figur 5). En lidt større andel af pigerne (14%) angiver, at de ikke har været fulde mod drengenes 10%, men forskellen synes ikke signifikant. Med 89% af eleverne på nationalt plan, der oplyser at havde været fulde, synes det samlede billede at være det samme. Andel af elever der har været beruset % lokalt nationalt 20 0 drenge piger total Figur 5. Fordeling af elever i 9. klasse der angiver at have været beruset Fordelt på køn. %. (N = 202), nationalt (N = 1.754). Hvor mange gange i løbet af de sidste 12 måneder, er du blevet fuld af at drikke alkohol? Den største andel af eleverne (35%) oplyser, at de har været fulde 6-19 gange i løbet af de sidste 12 måneder (tabel 12). Dette gælder for den største andel piger (41%), hvorimod den største andel drenge (33%) oplyser at have været fulde én til fem gange inden for perioden. Samlet ses ingen statistisk forskel på drenge og pigers beruselseshyppighed i løbet af de sidste 12 måneder. 24

25 Tabel 12. Beruselseshyppighed (%) i løbet af de sidste 12 måneder for elever i 9. klasse Fordelt på køn. (N = 196), nationalt (N = -). Har ikke været fuld gange gange gange eller flere Samlet set synes der ikke at være forskel på adfærden hos lokale som nationale elever. Dog synes en større andel af pigerne på lokalt plan at have været fulde flere gange i forhold til pigerne på nationalt plan. Hvor mange gange i løbet af de sidste 30 dage er du blevet fuld af at drikke alkohol? Den største andel elever (60%) oplyser, at de har været fulde én til fem gange i løbet af de sidste 30 dage (tabel 13). Det gælder både drenge (60%) og piger (59%). Dog synes en større andel af drengene generelt at have været fuld flere gange end pigerne. Samlet ses ingen statistisk forskel på drenge og pigers beruselseshyppighed i løbet af de sidste 30 dage. Tabel 13. Beruselseshyppighed (%) i løbet af de sidste 30 dage for elever i 9. klasse Fordelt på køn. (N = 196), nationalt (N = -). Har ikke været fuld gange gange eller flere gange Samlet ses en forskel på adfærden hos eleverne på henholdsvis lokalt og nationalt plan. En lidt større andel af eleverne på nationalt plan har ikke været beruset i løbet af de sidste 30 dage i forhold til eleverne på lokalt plan. Forskellen ses på beruselse én til fem gange, hvor især piger på lokalt plan synes at udgøre en relativt større andel end piger på nationalt plan. 25

26 Debutalder Hvor gammel var du, da du for første gang prøvede at drikke øl, vin eller spiritus?(mindst 1 glas). Hvor gammel var du, da du for første gang blev fuld af alkohol? Den største andel af eleverne (ca. 30%) angiver for alle tre alkoholtyper 13 år, som værende den alder, hvor de for første gang prøvede at drikke mindst 1 glas af henholdsvis øl, vin eller spiritus. For både øl og vin angiver både drenge og piger 13 år som debutalder. For spiritus gælder, at den største andel drenge (31%) angiver 14 år som debutalder. Den største andel af eleverne (30%) angiver ligeledes 13 år, som værende den alder hvor de for første gang blev fulde af alkohol. Dog er det således, at den største andel piger (39%) angiver 14 år som debutalder. I det nationale materiale er kun angivet den procentvise fordeling af de elever, der har oplyst en debutalder på 13 år eller yngre. Tabel 14. Procentvis fordeling af debutalder på 13 år eller yngre for elever i 9. klasse Fordelt på køn. N drenge piger total N drenge piger total Øl Vin Spiritus Blevet fuld Samlet set er adfærden med hensyn til, hvornår eleverne begyndte at drikke henholdsvis øl, vin eller spiritus, relativ ens på lokalt og nationalt plan (tabel 14). En væsentlig mindre andel af drengene på lokalt plan har haft den tidlige debutalder med hensyn til spiritus i forhold til drengene på nationalt plan. Der ses ingen forskel på debutalder med hensyn til at blive fuld hos eleverne på henholdsvis lokalt og nationalt plan. Andre rusmidler Hash Hvor mange gange, i hele dit liv, har du røget hash? 83% af eleverne angiver, at de aldrig har røget hash (tabel 15). Af de resterende 17% oplyser de 13% af eleverne, at de har røget hash én til fem gange i hele deres liv. Umiddelbart synes de piger, der har røget hash, kun at have røget få gange. Der ses ingen statistisk kønsforskel på forbrugshyppighed af hash. 26

27 Tabel 15. Forbrugshyppighed (%) af hash i hele deres liv hos elever i 9. klasse Fordelt på køn. (N = 200), nationalt (N = -). Intet forbrug gange gange eller flere gange En væsentlig større andel af eleverne på lokalt plan har aldrig røget hash. Det er især hos drengene, at den store forskel ses. Ligeledes synes en større andel af eleverne på nationalt plan at have røget hash flere gange i hele deres liv. Hvor mange gange, i de sidste 12 måneder, har du røget hash? 88% af eleverne har ikke røget hash i de sidste 12 måneder (tabel 16). Af de resterende 12% angiver 10%, at de har røget hash én til fem gange i de sidste 12 måneder. Der ses ingen statistisk kønsforskel på forbrugshyppighed af hash. Tabel 16. Forbrugshyppighed (%) af hash i de sidste 12 måneder hos elever i 9. klasse Fordelt på køn. (N = 195), nationalt (N = -). Intet forbrug gange gange En væsentlig større andel af eleverne på lokalt plan har ikke røget hash i de sidste 12 måneder. Det er især hos drengene, at den store forskel ses. Ligeledes synes en større andel af eleverne på nationalt plan at have røget hash flere gange i de sidste 12 måneder. Hvor mange gange i de sidste 30 dage har du røget hash? 94% af eleverne har ikke røget hash i de sidste 30 dage (tabel 17). 6% af eleverne angiver at de har røget hash én til fem gange i de sidste 30 dage. En enkelt elev synes at have et hyppigt forbrug. Der ses ingen statistisk kønsforskel på forbrugshyppighed af hash. 27

28 Tabel 17. Forbrugshyppighed (%) af hash i de sidste 30 dage hos elever i 9. klasse Fordelt på køn. (N = 194), nationalt (N = -). Intet forbrug gange eller flere gange Sammenlignes lokale og nationale data ses stort set ingen forskel. Lightergas, lim og lignende Hvor mange gange i hele dit liv har du sniffet for at blive høj (lightergas, lim, hårlak, fortynder, benzin, rensemidler)? 92% af eleverne angiver, at de aldrig har sniffet for at blive høje (tabel 18). 7% oplyser, at de har sniffet én til fem gange i hele deres liv. En lidt større andel piger oplyser at have sniffet, og tilsyneladende har de sniffet flere gange end drengene. Der ses ingen statistisk kønsforskel på forbrugshyppighed af snifningsmidler. Tabel 18. Forbrugshyppighed (%) af snifningsmidler i hele deres liv hos elever i 9. klasse Fordelt på køn. (N = 201), nationalt (N = -). Intet forbrug gange gange eller flere gange Sammenlignes lokale og nationale data ses ingen forskel. Hvor mange gange i de sidste 12 måneder har du sniffet for at blive høj? 96% af eleverne har ikke sniffet lightergas og lignende i de sidste 12 måneder (tabel 19). 2% angiver, at de har sniffet én til to gange i de sidste 12 måneder. Én elev synes at have et hyppigt forbrug. Der ses ingen statistisk kønsforskel på forbrugshyppighed af snifningsmidler. 28

29 Tabel 19. Forbrugshyppighed (%) af snifningsmidler i de sidste 12 måneder hos elever i 9. klasse Fordelt på køn. (N = 194), nationalt (N = -). Intet forbrug gange eller flere Sammenlignes lokale og nationale data er der samlet set ingen forskel. I de nationale data er hyppighed over tre gange samlet til en kategori. Hvor mange gange i de sidste 30 dage, har du sniffet for at blive høj? 99 % af eleverne har ikke sniffet lightergas og lignende i de sidste 30 dage. En enkelt elev synes at have et hyppigt forbrug, dvs. tre til fem gange i de sidste 30 dage. Der ses ingen statistisk kønsforskel på forbrugshyppighed af snifningsmidler. Tabel 20. Forbrugshyppighed (%) af snifningsmidler i de sidste 30 dage hos elever i 9. klasse Fordelt på køn. (N = 194), nationalt (N = ). 1 eller flere Sammenlignes lokale og nationale data ses samlet ingen forskel (tabel 20). I de nationale data er hyppighed 1 gang eller flere samlet til én kategori. Øvrige rusmidler Hvor mange gange har du anvendt nogle af følgende stoffer? I det nationale materiale er data ikke oplyst i antal gange eleverne eventuelt har prøvet følgende stoffer, men kun om de har prøvet dem eller ej. For hovedparten af stofferne ses kun en enkelt elev eller to at have prøvet stoffet få gange. 29

30 Tabel 21. Procentvis fordeling af forbrug af andre rusmidler hos elever i 9. klasse Fordelt på køn. %. (N = ), nationalt (N = -). Sove- eller nervemedicin Amfetamin LSD Crack Kokain Rygeheroin Heroin Ecstasy Stoffer taget med sprøjte Alkohol sammen med tabletter Anaboliske steroider Sammenlignes lokale og nationale data ses samlet kun en noget større forskel på alkohol sammen med tabletter (tabel 21). Især drenge på nationalt plan synes at spise tabletter sammen med alkohol i forhold til drenge på lokalt plan. Alkohol sammen med tabletter samt alkohol og hash/marihuana på samme tid Henholdsvis 10% og 15% af eleverne på lokalt plan oplyser at have drukket alkohol sammen med tabletter (tabel 22) og alkohol og hash/marihuana på samme tid (tabel 23). Enkelte elever synes at have prøvet de to kombinationer adskillige gange. Tabel 22. Forbrugshyppighed(%) af alkohol sammen med tabletter hos elever i 9. klasse Fordelt på køn. (N = 198). Antal gange Drenge Piger Total Den større andel piger (8%), der har drukket alkohol sammen med tabletter, har kun prøvet én til to gange. Enkelte elever har et noget hyppigt forbrug af alkohol sammen med tabletter. Der ses en statistisk kønsforskel, og piger synes oftere at drikke alkohol sammen med tabletter. 30

31 Tabel 23. Forbrugshyppighed (%) af alkohol og hash/marihuana på samme tid hos elever i 9. klasse Fordelt på køn. (N = 201). Antal gange Drenge Piger Total En større andel af drenge har prøvet alkohol og hash/marihuana på samme tid. Det er ligeledes også drengene, der står for den største hyppighed. Dog er der tale om ganske få elever. Der ses ingen statistisk forskel på drenge og pigers forbrugshyppighed af alkohol og hash/marihuana på samme tid. Debutalder Hvor gammel var du, da du første gang prøvede...? I det nationale materiale er debutalderen ikke anført for alle rusmidlerne. Derudover dækker de anførte procenter kun de elever, der har angivet en debutalder på 13 år eller yngre. Eleverne både lokalt og nationalt angav en debutalder på 13 år eller yngre på følgende rusmidler: sove- eller nervemedicin, hash og snifning for at blive høj (tabel 24). Tabel 24. Procentvis fordeling af debutalder på 13 år eller yngre hos elever i 9. klasse Fordelt på køn. %. Sove- eller nervemedicin N drenge piger total N drenge piger total Hash/marihuana Sniffe for at blive høj Samlet set synes en mindre andel af lokale elever at have en debutalder på 13 år eller yngre med hensyn til at ryge hash. Dette gælder både drenge og piger. 31

32 Anden relateret adfærd Mine forældre ved, hvem jeg er sammen med om aftenen Mine forældre ved, hvor jeg er om aftenen 82% af eleverne angiver, at deres forældre næsten altid eller ofte ved, hvem de er sammen med aftenen (tabel 25). Hovedparten (59%) af eleverne angiver, at forældrene næsten altid ved, hvem de er sammen med om aftenen. Der ses ingen kønsforskel. 87% af eleverne angiver, at deres forældre næsten altid eller ofte ved, hvor de er om aftenen. Hovedparten (66%) af eleverne angiver, at forældrene næsten altid ved, hvor de er om aftenen. En væsentlig større andel af piger angiver dette, men forskellen kan skyldes tilfældigheder. Tabel 25. Procentvis fordeling af elever i 9. klasses angivelse af om forældrene ved, hvem de er sammen med, og hvor de er om aftenen Fordelt på køn. %. (N = 206). Ved hvem jeg er sammen med om aftenen Ved hvor jeg er om aftenen Næsten altid/ofte Sommetider/sjældent/ næsten aldrig Hvordan tror du, dine forældre ville reagere, hvis du blev fuld eller røg hash? Knap to tredjedele af eleverne angiver at mene, at deres forældre ville være ligeglade eller synes, at det var OK, hvis de blev fulde (tabel 26). Der ses ingen forskel på piger og drenges angivelse af deres forældres holdninger. Eleverne synes ikke at være i tvivl om deres forældres holdning til, at de røg hash. 98% af eleverne angiver, at deres forældre ikke ville tillade eller synes om, at de røg hash. Hovedparten (79%) af eleverne angiver, at deres forældre ikke ville tillade, at de røg hash. Især piger tror ikke, at deres forældre ville synes om, at de røg hash og kønsforskellen synes reel. 32

33 Tabel 26. Procentvis fordeling af elever i 9. klasses angivelse af forældres holdning til deres rusmiddeladfærd Fordelt på køn. %. (N = 206). Blev fuld Røg hash De ville ikke tillade/synes om det De ville være ligeglade/synes det var OK Ved ikke I tabel 27 ses sammenhængen mellem elevers storforbrug af alkohol og deres oplevelse af forældrenes holdning til elevernes beruselse. 88% af de elever, der angiver at have drukket seks eller flere genstande, tre eller flere gange inden for de sidste 30 dage, har den opfattelse, at deres forældre er ligeglade eller synes, at det er OK, at han/hun bliver fuld. Tabel 27. Procentvis fordeling af elevers forbrug af alkohol og deres opfattelse af forældrenes holdning til beruselse Fordelt på forbrug. %. (N = 203). Er ligeglade/ synes at det er OK, at jeg bliver fuld ja nej total 6 eller flere genstande 3 eller flere gange inden for de sidste 30 dage ja nej 53 88% 86 60% 7 12% 57 40% % % Total % 64 32% % OR= 5,02 χ 2 = 15,56 p<0,000. Eleverne er i spørgeskemaet blevet spurgt, om de nogensinde har haft et af følgende problemer: 33

34 Haft samleje, som de fortrød dagen efter? Haft samleje, hvor de ikke anvendte prævention? Spørgsmålene skulle besvares ud fra, om de havde haft problemerne i almindelighed eller på grund af alkohol eller andre stoffer. En mindre del af eleverne har oplevet at have fortrudt et samleje samt at have haft ubeskyttet samleje. Det fremgår af tabel 28, at ubeskyttet samleje opleves af flere elever, uden at der er alkohol eller andre rusmidler involveret. En større andel piger oplever ubeskyttet samleje, når hverken alkohol eller andre stoffer er involveret, og kønsforskellen synes reel. Tabel 28. Procentvis fordeling af problemer hos elever i 9. klasse Fordelt på køn. %. (N = 206). Fortrudt samleje Ubeskyttet samleje Alkohol Andre stoffer Hverken alkohol eller stoffer

35 4. SAMMENFATNING Rygning 70% af eleverne har prøvet at ryge cigaretter, og 27% har et dagligt cigaretforbrug.14 år synes at være den alder, hvor den største gruppe begynder at ryge cigaretter dagligt. I relation til Ikast-undersøgelsen fra 1996 blev der her ikke stillet spørgsmål om rygning, så det vides ikke, om flere eller færre elever end dengang ryger. Der er som nævnt færre elever i Ikast, der har et dagligt forbrug af cigaretter end tilfældet er på landsplan. Forskellen kan skyldes en tilfældighed; det kan imidlertid også skyldes, at Ikast Kommune er et område, hvor sportsudøvelse fylder meget såvel på fritidsdagsordenen som rent bevidsthedsmæssigt. Og da sport og rygning ikke opleves som nogen god kombination, kan dette spille ind i forhold til normerne i området. Alkohol Næsten alle elever har prøvet at drikke alkohol. 57% af eleverne har drukket alkohol én til fem gange inden for de sidste 30 dage. Knap 30% af eleverne synes at være påbegyndt et stabilt weekend forbrug af alkohol ved angivelse af at have drukket minimum seks gange i løbet af de sidste 30 dage. Øl og spiritus er de foretrukne alkoholtyper, og især øl drikkes hyppigt og hyppigst af drenge. Drengene drak tillige et større kvantum sidste gang, de drak alkohol. Hovedparten af drengene (53%) drak fire eller flere flasker øl sidste gang, de drak alkohol. Selvom en større andel piger end drenge drak vin sidste gang, så drak drengene det største kvantum. Spiritus blev drukket af 70% af eleverne sidste gang, og knap en tredjedel drak fire eller flere genstande. Seks eller flere genstande på én dag betragtes som storforbrug. To tredjedele af eleverne angiver at have drukket nævnte kvantum i løbet af de sidste 30 dage. Drenge synes oftere at have drukket seks eller flere genstande på én dag, end piger har. Hovedparten af eleverne (68%) oplyser, at sidste dag de drak alkohol, foregik det hjemme hos andre. 20% angiver på den aktuelle dag at have haft drikkesituationer på offentlige udskænkningssteder (bar, café, diskotek, restaurant mv.). Kun én enkelt elev angiver at have drukket alkohol sidste dag på en restaurant så man må formode, at den generelle alkoholindtagelse på offentlige udskænkningssteder IKKE er sket i forbindelse med indtagelse af mad. Der synes mere at være tale om rene drikkesituatio- 35

36 ner som tilfældet er på udskænkningssteder som diskotek/bar og lignende. Tænker man på elevernes alder (15 år), synes dette tankevækkende. 88% af eleverne har prøvet at være fulde. Godt en tredjedel af eleverne angiver at have været fulde 6-19 gange i løbet af de sidste 12 måneder. I løbet af de sidste 30 dage er beruselseshyppigheden for hovedparten af eleverne(60%) én til fem gange. Den typiske debutalder for, hvornår eleverne første gang prøvede at drikke et helt glas øl, vin eller spiritus, er 13 år. 13 år er ligeledes den typiske debutalder for, hvornår eleverne første gang blev fulde af alkohol. Andre rusmidler Næsten alle elever har hørt om hash, men 83% af eleverne har dog undladt at prøve rusmidlet. Inden for de sidste 12 måneder har 10% af eleverne røget hash én til fem gange, og tilsvarende er andelen 6% inden for de sidste 30 dage. Ganske få elever synes at have et større forbrug. 8% af eleverne har prøvet at sniffe lightergas, lim, hårlak, fortynder etc. Ses på tidsrammer som de sidste 12 måneder og de sidste 30 dage synes ganske få elever at have prøvet snifningsmidler flere gange. Ganske få elever angiver at have prøvet andre rusmidler. Dog synes kombinationen af alkohol og tabletter samt alkohol og hash/marihuana på samme tid at være noget henholdsvis 10 og 15% af eleverne har prøvet. Piger synes især at benytte alkohol sammen med tabletter. Hvilke tabletter, der tænkes på, fremgår ikke af spørgeskemaet. Anden relateret adfærd Mere end 80% af eleverne oplyser, at deres forældre næsten altid eller ofte ved, hvem de er sammen med om aftenen, og hvor de er henne. Knap en tredjedel af eleverne angiver, at deres forældre ikke vil tillade eller synes om, at de blev fulde, hvorimod næsten alle elever angiver, at deres forældre ikke vil tillade eller synes om, at de røg hash. Der synes således at være en klar opfattelse blandt eleverne om, at deres forældre betragter alkohol som et legalt/almindeligt rusmiddel og at der forventes en vis overbærende holdning i relation til det at være fuld. Samtidig ses en sammenhæng mellem elevers storforbrug af alkohol og deres oplevelse af deres forældres liberale holdning til den unges beruselse. Få elever oplever at have haft enten ubeskyttet samleje, eller samleje de har fortrudt dagen efter på grund af indtagelse af alkohol eller stoffer. Til gen- 36

37 gæld synes flere piger især at opleve at have haft ubeskyttet samleje, hvor alkohol og stoffer ikke har været involveret. Som tidligere nævnt har det ikke været muligt umiddelbart at sammenligne data fra 1996-undersøgelsen med nærværende undersøgelse. Ser man på andelen af elever, der har prøvet at være fulde, angav 89% af de 9. klasses elever, der i 1996 svarede på spørgsmålet, at de havde prøvet det. I materialet fra 2001 er den tilsvarende andel 88%. Den største andel elever i 1996 angav 13 år som den typiske debutalder for alkoholindtagelse det tilsvarende er tilfældet for 2001-eleverne. Ses på antal beruselsesepisoder kan der (med alle de forbehold der må tages) heller ikke umiddelbart konstateres den store forskel mellem 1996-undersøgelsen og 2001-undersøgelsen. Også i forhold til drikkesituationer på offentlige udskænkningssteder synes der ikke at være en markant forskel. 37

38 38

39 Referencer The European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs, Stockholm: CAN, Unge og alkohol. En spørgeskemaundersøgelse blandt unge i Ikast Kommune. SSP-samarbejdet i Ikast Kommune

40

41 Bilagsoversigt Bilag 1. Orientering til skolerne. Bilag 2. Vejledning til lærerne Bilag 3. Lærerskema Bilag 4. Spørgeskema til elever i 9. klasse. Aarhus Universitet