Klinisk Sygepleje har i 2005 offentliggjort
|
|
- Emma Andreasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ændrede vilkår og krav til sygeplejefaglig ledelse The changed conditions for nursing management of hospitals with diversified forms of organisation are discussed. These changed conditions influences and challenges the management and development of nursing, and nursing has to be seen as an integrated unity/synthesis with many other professions. In this context strategic and nursing management as a responsibility for all, i.e. for the individual, for the group, for the organisation in a hierarchial context, for networks, and for projects is also discussed. It is stressed that it is an important strategic challenge for the nurses to be able to create and communicate an increased focus on the patient in the quality of nursing and development of competencies. Keywords: organization, management, strategic management, professional, development. Klinisk Sygepleje har i 2005 offentliggjort tre inspirerende og vigtige dialoger om sygeplejefaglig ledelse (1-3). 1 Det fælles træk i dialogerne er, at vilkårene for ledelse af sygeplejefaget er under forandring, og at kvalitetsdimensionen udgør en central udfordring. De mange strukturreformer hentet fra New Public Management- (NPM) strategierne, der har præget sygehusene de sidste ti år, har omdefineret vilkår og rammer for sygeplejefaglig ledelse på afgørende vis både i Norge og Danmark uanset ledelsesstrukturen på sygehusniveau. Jeg er enig i, at den centrale begrundelse for sygeplejefaglig ledelse er at sikre den faglige kvalitet til borgerne på kort og lang sigt. Her udfordres vi endnu en gang, fordi sygeplejefaget ikke alene skal udvikle sig på fagets præmisser med et tydeligt patientfokus, men udviklingen skal også samordnes med andre fags ydelser. Idet sygepleje udgør en vigtig del af andre lige så vigtige faglige ydelser, bliver en af de store udfordringer at skabe sammenhæng og helhed i de ønskede forandringer i den samlede hjælp til borgerne. En sådan tilgang rejser diskussion om de vilkår, den ledelsespraksis og den sammenhæng, der må gælde for sygeplejefaglig ledelse i moderne sygehusorganisationer. Wærriø konstaterer i den sidste dialog, at den øgede markedsgørelse af sygehusene har som mulig konsekvens, at sygehusene går fra at være kundskabsbedrifter til at være produktionsbedrifter (3). Mit spørgsmål er, om de to syn kan forenes, så sygehuse i vores og andres selvforståelse fremstår som videnbaserede produktionsvirksomheder, hvor kvalitet og økonomisk effektivitet går hånd i hånd eller udgør to sider af samme sag i et integreret forhold. Efter min opfattelse er det en afgørende udfordring de kommende år at fremme en sådan forening såvel i den generelle ledelse af sygehuse som i ledelsen af fagudviklingen både af hensyn til kvaliteten, og fordi prioriteringen af knappe økonomiske midler til hele velfærdsområdet vil være under pres, bl.a. grundet færre unge og flere ældre. I denne dialog vil jeg derfor beskæftige sig med følgende: Marie Danielsen DIALOG: SYGEPLEJEFAGLIG LEDELSE 35
2 36 Sygehusenes ændrede organisatoriske rammer og ledelsesstrukturer og de deraf følgende ændrede rammevilkår for sygeplejefaglig ledelse Ledelse som begreb og sygeplejefaglig ledelse som en delmængde af den generelle ledelse Strategisk ledelse som en mulig integreret del af ledelse på alle niveauer. Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 19. årgang nr. 4 november 2005 KLINISK SYGEPLEJE Ændrede rammevilkår for sygeplejefaglig ledelse De fagligt baserede ledelsesteorier udviklede sig i løbet af 1970 erne ud fra den opfattelse, at det var nødvendigt at være fagmand for at kunne udøve ledelse. Et andet kendetegn var, at man fik en formel ledende stilling i kraft af sin faglige indsigt (4). Sammenfattende kan man sige, at de fagligt baserede ledelsesteorier fastsatte de synsvinkler eller briller, man valgte at se ledelsesopgaven igennem, samtidig med at disse teorier gav en række detaljerede metoder til formulering og løsning af ledelsesopgaven. Dette syn på ledelse slog igennem i Danmark fra 1980 erne, hvor sygehusene frem til årtusindskiftet stort set alle sammen var organiseret med en såkaldt trojkaledelse. En trojka, der udgjorde sygehusets overordnede ledelse med en sygehuschef, en chefsygeplejerske og en cheflæge, som havde ledelsesansvaret for deres respektive fagområde og samlet havde det overordnede ledelsesansvar for sygehusets drift og den strategiske udvikling. Ledelse af afdelingen blev og bliver stadigvæk forestået af en afdelingsledelse med en ledende overlæge og en oversygeplejerske. Den fagbaserede ledelse var et dominerende træk i trojkaledelsen, og implementeringen fandt sted ved topdown spredning. Denne ledelsesmodel kom til at omfatte alle danske sygehuse. Zeuthen Bentsen konkluderer i sin undersøgelse af trojkamodellens opståen, spredning og funktion, at modellen dels ikke har levet op til sit formål, hvilket var at løse sygehusenes økonomiske, kommunikative og strukturelt orienterede samarbejdsproblemer. Dels skal en faglig ledelse legitimeres ved, at patientorienteringen styrkes, hvilket undersøgelsen viser ikke er sket. Bentsen konkluderer, at når en standardiseret ledelsesmodel ikke kan løse problemerne, er det relevant at vende sig mod bottom-up prægede modeller og lokale eksperimenter med organisatoriske strukturer, som den enkelte sygehusorganisation med medarbejdere, borgere og politikere føler ejerskab overfor og oplever mening i (5). Siden slutningen af 1990 erne har trojkamodellen været i opbrud i Danmark med en mangfoldighed af forskellige organiseringsformer og ledelsesstrukturer, dog med det fællesstræk, at sygehusejerne ønskede større entydighed i ledelsesansvaret, samtidig med at økonomistyring med taksafregning så dagens lys i form af DRG (6-7). Yderligere er kvalitet på borgernes præmisser kommet på dagsordenen som en central del af ledelsesopgaven med krav om dokumentation af resultater, der gøres tilgængelige for borgerne. Borgerrettigheder med frit sygehusvalg og ventetidsgarantier udgør en anden udfordring. Samlet gælder det, at ledelsesopgaven er gået fra primært at være baseret på den faglige kerneydelse til at omfatte den samlede kvalitet på tværs af fag og sikring af patientrettigheder med frie valg kombineret med takstsafregning på markedsbaserede vilkår. Ledelse, herunder sygeplejefaglig ledelse, er vanskelig at fiksere, fordi det er en praksis, der stadig udvikles og forskydes. Ny lederpositioner oprettes i takt med redesign af sygehusene, hvilket kommer til udtryk i etableringen af centre, klinikker og funktionsbærende enheder. Det betyder, at ledelsespraksis i forhold til de nye positioner er under langsom dannelse, samtidig med at den ledelsespraksis, der har præget de traditionsbårne sygehusog afdelingsledelser, langsomt ændrer indhold under trykket af de ændrede rammevilkår.
3 Ledelse af forandringer er et grundvilkår for sygehusvæsenet i den fremtid, vi kan overskue, med en overflod af forandringsinitiativer, der kan være i konflikt med hinanden og konkurrere om medarbejdernes og sygehusenes opmærksomhed og energi. Ledelse af ændringsprocesserne er derfor en hovedudfordring for den generelle ledelse og for den faglige ledelse med det sigte, at patientorienteringen styrkes. I en sådan kontekst gælder det, at ledelsesopgaven snarere er at være med til at udnytte eksisterende projektmuligheder og skabe vision, retning, sammenhæng og mening i de samlede projekter end at bidrage til overfloden af forandringsprojekter. Forandringsblandinger Sahlin-Andersson identificerer i sin undersøgelse, hvilke forandringsblandinger der er de typiske i det danske sygehusvæsen (8). Hun peger på følgende tre forhold: 1. Styrkede og samtidig opløste organisationer En analyse af sygehusenes praktiske virksomhed viser, at koordinering og udvikling snarere sker i netværk end i afgrænsede hierarkiske enheder. En række studier viser, at fagudvikling sker via de sociale relationer, der findes mellem virksomhederne, frem for via de mål og processer, der formes internt i virksomheden. Billedet af virksomheden som netværk viser, at de vigtigste drivkræfter til forandring ikke nødvendigvis kommer fra den øverste ledelse, fordi netværk vanskeligt lader sig kontrollere oppefra eller hierarkisk. Ledelsen har her en vigtig opgave i ud over at tage ansvar for helheden at koordinere, korrigere og understøtte relationer samt finde muligheder og åbninger, der kan skabe grundlag og incitamenter for den ønskede udvikling af sundhedsydelserne. I en ledelsessammenhæng betyder det, at ansvaret varierer og er delt på mange parter. Sådanne hybridformer af ledelsespraksis står i modsætning til reformernes intentioner om et entydigt ledelsesansvar. En anden interessant konsekvens af, at udvikling sker i netværk, er, at ledelsesopgaven ikke kun handler om at styre interne processer, men også om at lede relationer (netværk) til andre sygehuse samt til uddannelses- og forskningsinstitutioner. 2. Øget mangfoldighed og samtidig øgede krav om sammenligning Udvidede krav om regnskabsaflæggelse, vurderingskriterier, certificering, akkreditering og kliniske retningslinjer hører til dagens og morgendagens orden i sygehusvæsenet, hvor også efterspørgslen af sammenligninger (bench marking) hele tiden øges som grundlag for ledelsesbeslutninger. Undersøgelser viser, at det, der formidles, ofte er indpakkede fortolkninger af lokale erfaringer og lokal praksis. De, der bruger data, har også tendens til at fortolke, så nuværende praksis bekræftes eller mikses med andre modeller, som organisationen samtidig møder. 3. Styrkede og samtidig fragmenterede professioner Sygehusvæsenets stærke professioner er ofte angivet som forklaring på vanskelighederne ved at styre og forandre. Yderligere kommer der hele tiden nye faggrupper og professioner til med længere uddannelser, egen forskning og faglige organisationer, der sigter på at øge de respektive faggruppers autonomi. Den indre faglige kontrol og autonomi er indlejret i hele professionstænkningen og falder i tråd med det, der sker i den vestlige verden som helhed. Evidensbaseret medicin er et eksempel på, at de enkelte faggrupper specialiserer sig, men også at det medfører en splittelse af professionen mellem praksis og ekspertise, hvor individuelle ekspertgrupper udfærdiger kliniske retningslinjer baseret på videnskabelighed, som professionen er forpligtet til at følge. Et andet gældende forhold er, at professionen søger at leve op til egne faglige normer og standarder, og at disse normer 37
4 38 og standarder kan opleves som værende i konflikt med sygehusorganisationens samlede vilkår og rammer, ligesom ansvar opfattes og opleves som spredt. Min gennemgang af det, der præger sygehusene i disse år, lægger op til følgende konklusion: I et sygehus, hvor kompetencerne udgøres af mange forskellige professioner, udvikles virksomheden i høj grad nedefra. Uanset ledelsens sammensætning er der en kompetencemæssig afstand mellem dem, der udøver arbejdet, og ledelsen på sygehusniveau. I et stadigt mere specialiseret sygehusvæsen er der i øget omfang brug for, at den lokale udvikling understøttes, samtidig med at udviklingen koordineres og gives rammer og retning i sygehuset som helhed. En central ledelsesopgave bliver her at fremvise og formidle resultater og erfaringer, der er vigtige og brugbare i det enkelte fag og i afdelingen eller sygehuset som helhed. Et andet vigtig aspekt i ledelsen er aktivt at redigere oppefra og udefrakommende krav, direktiver og retningslinjer, så de passer til lokale forhold både i den enkelte afdeling og i sygehuset. Da lederne også indgår i større netværk af ledelse og styring, giver det dem mulighed for at påvirke kriterier, resultatkrav og retningslinjer. I diskussionen om vilkår og retning for den sygeplejefaglige ledelse handler det for mig at se om at skabe accept og legitimitet blandt sygeplejersker om: Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 19. årgang nr. 4 november 2005 KLINISK SYGEPLEJE at den sygeplejefaglige udvikling sker gennem netværk i og uden for sygehusorganisationen samt koordineres og målrettes via sygehusets hierarkiske ledelsesstrukturer. at det er en ledelsesopgave at sørge for, at der i højere grad sker oversættelse end implementering af rammer og retningslinjer i daglig praksis, så det giver mening i de lokale forhold og for patientgrupper. Implementering forstås her som ensartet top-down spredning uden skelen til forskelligheder i rammevilkår, patientgrupper og opgaver, hvorimod oversættelse eller transformation respekterer forskelligheder i mål, opgaver og rammevilkår. at tage initiativer, der dagsordensætter og udnytter meningsfulde eksisterende projektmuligheder. Sammenfattende gælder det, at vilkår og rammemæssige betingelser for sygeplejefaglig ledelse er stærkt forandrede de sidste ti år og skal sættes i en sammenhæng, hvor hierarki får en ændret rolle, og hvor ledelse i forbindelse med selve opgavens udførelse bør tillægges stadig større vægt i kombination med en bevidst patientorientering. Uanset ledelsens faglige sammensætning er det et centralt ansvar at sikre kvalitet og kvalitetsudvikling af de faglige kerneydelser både på afdelingsog sygehusniveau. I det følgende vil jeg indkredse nogle nærmere kendetegn og forhold ved ledelse af denne opgave. Ledelse og sygeplejefaglig ledelse Sygehuse er åbne, dynamiske og sammensatte systemer, der skal ledes både i den daglige drift, i tilpasning af driften og i den ønskede udvikling (strategisk ledelse). Johnsens teori om ledelse er den eneste sammenhængende skandinaviske ledelsesteori (4). Derudover vurderer jeg, at denne teori er relevant i de rammer, jeg har beskrevet. Johnsen definerer ledelse som et målskabende, sprogskabende og problemløsende samspil mellem mennesker, der udspiller sig i forhold til den enkelte person, gruppen (faglig eller tværfaglig i og uden for sygehuset) og organisationen, som i vores sammenhæng kan være en afdeling eller et sygehus. Man kan også sige jeg vi os alle sammen som tre forskellige sammenhænge, hvori ledelse udfoldes både i hierarkier, projekter og i netværk. I denne forståelse er der tale om lederadfærd, når en person aktivt og bevidst
5 indgår i et samtidigt målskabende, sprogskabende og problemløsende samspil med andre, dvs. tager stilling til, hvor man vil hen, og samtidig tager stilling til, hvordan man løser de problemer, der er forbundet med at komme derhen, hvor man gerne vil. Ledelse i denne forståelse kan praktiseres af personer, der er ansat og uddannet til først og fremmest at varetage ledelse, fx ledende sygeplejersker, men også andre, fx udviklingssygeplejersker, sygeplejersker, der forsker, og sygeplejersker, der udfører patientarbejde. Det giver et grundlag for et bredere perspektiv på sygeplejefaglig ledelse som en disciplin, der åbner muligheder for, at alle sygeplejersker indimellem varetager ledelse af grupper, men også praktiserer ledelse af sig selv. Man kan også sige, at vi alle sammen både er ledere og bliver ledet på én og samme tid. Ledelsesopgaverne er også udvidet i forhold til tidligere. Det kan være en af grundene til Wærriøs konstatering af, at sygeplejefaglige ledere oplever så mange andre ledelsesopgaver, at systemudvikling og kvalitetsforbedrende arbejde ofte ikke lader sig gennemføre (3). En netop udkommet rapport fra Dansk Sygehus Institut har undersøgt grad af overensstemmelse mellem forskningsbaseret viden og ansvarshavende lægers kliniske praksis ved behandling af leversygdomme i Danmark (9). Rapporten konkluderer, at der er behov for at fremme en mere evidensbaseret praksis, og at der er problemer med oversættelse eller transformation af viden til daglig praksis. Rapporten anbefaler, at der er større opmærksomhed på, hvordan forskellige virkemidler tilsammen sikrer, at ny viden kommer patienterne til gavn. Et af flere forhold, der påvirker en evidensbaseret praksis, er lægens individuelle ansvar, som ser ud til at kunne medføre en negativ påvirkning på en fælles og mere ensartet praksis for lægerne. Der er ikke tilgængelige undersøgelser, som behandler disse forhold i en sygeplejefaglig sammenhæng. Min erfaring giver mig grund til at tro, at det ikke kun er et problem i lægefaget, men at det i et vist og ukendt omfang også gælder sygepleje og andre fag. Det giver mig anledning til at efterlyse mere systematiske arbejder, der behandler, hvordan vidensprægede og komplekse organisationer som sygehuse fremover kan sikre transformation eller oversættelse af ny viden, så kvaliteten sikres i den konkrete helhed, som forskellige patientgrupper behøver. Kvalitetsudvikling, men også transformation til daglig praksis er derfor et ansvar, der påhviler den enkelte, gruppen og organisationen (jf. tidligere), og som skal ses i både en faglig og en organisatorisk sammenhæng. Især på afdelingsniveau bliver konsekvensen, at ledelsen kommer til at fungere som bindeled mellem den generelle ledelsesverden og de fagprofessionelle verdener. Krag Jespersen betegner denne type ledere som hybridledere (10). Det er en krævende lederrolle, der ikke alene forudsætter dyb indsigt i de fagprofessionelle verdener, men også betydelig ledelsesfaglig kompetence. Strategisk ledelse en udvidet forståelse Den tidligere beskrevne mangfoldighed vil jeg nu forsøge at koble til en lidt anden måde at definere strategisk ledelse på. Wærriø fremhæver i sin dialog, at den strategisk faglige ledelse hører til på det øverste ledelsesniveau, og at den taktiske del af strategisk ledelse sker på afdelingsniveauet, mens den operationelle del foregår der, hvor sygeplejen udføres (3). Dette syn på strategisk ledelse tager udgangspunkt i den opfattelse af strategisk ledelse, som Lindén beskriver i Sygeplejerskens organisatoriske placering i ledelsesstrukturen (11). Spørgsmålet er, om denne opfattelse matcher dagens og fremtidens sundhedsvæsen præget af komplekse og komplicerede faglige ydelser med mange faggrupper, der er specialister i hver deres fagområde? Samtidig er udfordringen at honorere patienters og pårørendes for- 39
6 40 ventning om både individualitet, der afføder krav om forskellighed, og om en ensartet og sammenhængende kvalitet og service fra forskellige personer og faggrupper, jf. debatoplæg om det 21. århundredes patientkultur (12). Hvis strategisk ledelse skal rumme både forskellighed, ensartethed og sammenhæng, kræver det en dynamisk forståelse af strategisk ledelse med et tydeligt fokus på patienter og samfund samt på de interne forhold i sygehuset. Klaudi definerer strategisk ledelse som en disciplin, der tilstræber at matche organisationens mål og prioriteringer samt den interne organisation og ledelse til omverdenssituationen (13). Det vil sige, at den strategiske situation, man er i, skal ledes på lang sigt for at sikre overlevelse, legitimitet, vækst og minimere usikkerheder. Strategisk ledelse af sygepleje handler med andre ord om, hvordan sygeplejen skal udvikle sig for at imødekomme befolkningens behov i overmorgen og få intentionerne omsat i den daglige praksis. Bølgen med stigende markedsorientering i sygehussektoren og den offentlige sektor som helhed skaber nye vilkår med nye udfordringer til sygeplejen og til sygehusene, men begrunder ikke, at vi alene arbejder med markedsorienterede strategier som i den private sektor. I den måde, den strategiske ledelse sker på, skal der tages højde for, at sygehuse er politisk ledede organisationer. Derudover er der brug for øget fokus på patientorienteringen. Disse forhold skal indgå i de strategiske analyser og være tydelige i opgaveformulering, intention, mål, handleplaner og implementering i eller oversættelse til det daglige arbejde. Det er de ingredienser, der udgør det strategiske ledelsesarbejde sammen med den interne og eksterne kommunikation. Hyppige skift og ændringer i rammebetingelserne medfører også, at strategisk ledelse skal ses som en dynamisk proces med løbende tilpasning. Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 19. årgang nr. 4 november 2005 KLINISK SYGEPLEJE Jeg ønsker for befolkningen og for sygeplejefaget, at kvalitetsudvikling og sygeplejefaglig kompetenceudvikling i alle sammenhænge vil udvikle sig til at have en tydelig og målrettet patientorientering, som også kan kommunikeres. Givet de vilkår, jeg har beskrevet ovenfor, giver det mening at arbejde med strategisk ledelse som en integreret del af ledelsesopgaven på både afdelings- og sygehusniveau, men også i de større sammenhænge på nationalt og internationalt niveau. Min pointe er, at strategier ikke alene skal foregå som en top-down proces, men også i et nedefra og op-perspektiv i sygehuset og i et udefra og ind-perspektiv i gensidige påvirkningsprocesser. Perspektivet er, at sygeplejefaget skal stå sig godt i forhold til omverdenen og være i stand til at indfange de ændringer og nye behov, der kommer til os udefra, men også til at påvirke dem. Strategier skal dagsordensættes, kommunikeres og besluttes både af faget og af afdelingen, sygehuset og den politiske ledelse. Sygeplejersker skal derfor kunne agere i og fremme de strategiske ledelsesprocesser i ledelser, der kan bestå af sygeplejersker eller af andre uden en sygeplejefaglig uddannelse. Derfor er organisatoriske og kommunikative kompetencer vigtige, specielt for sygeplejersker, der har udvikling og forskning som centrale arbejdsområder. Også implementeringsprocessen forstået som oversættelse, opfølgning, kontrol og evaluering af strategier er en metier, der kræver betydelig ledelsesfaglig kompetence og større opmærksomhed, energi og vedholdenhed end tidligere pga. de ændrede rammevilkår. Min erfaring er, at denne del af det strategiske ledelsesarbejde let bliver undervurderet og udkonkurreret af alle de daglige driftsledelsesopgaver for både sygehusledelser, afdelingsledelser og afdelingssygeplejersker. Jeg har berørt, hvad strategisk ledelse kan være, men den indholdsmæssige del af opgaven, herunder hvordan den strategiske ledelsesopgave kan varetages under de ændrede rammebetingelser, er et centralt spørgsmål, som jeg har valgt fra i denne dialog, men som de tidligere dialoger har givet bidrag til. Det er også inte-
7 ressante og vigtige forskningsområder. Og så er der mange gode historier om, hvad der får fagudvikling til at lykkes, som kan inspirere os alle! Sygehusleder, sygeplejerske, MPM Marie Danielsen Holstebro Sygehus DK-7500 Holstebro NOTE 1. Tak for opfordringen til at fortsætte dialogen om sygeplejefaglig ledelse. Jeg er sygeplejerske og har beskæftiget mig med sygeplejefaglig ledelse og ledelse af sygehuse siden 1989 i to stillinger som chefsygeplejerske på henholdsvis Viborg Sygehus og Holstebro Sygehus. Siden 2001 har jeg været sygehusleder på Holstebro Sygehus med lokale og tværgående ledelsesopgaver i et sygehusfællesskab med fem sygehuse i Ringkjøbing Amt uden lægefaglig og sygeplejefaglig ledelse på topniveau. Min teoretiske baggrund er sygeplejefaglig afgangseksamen fra Danmarks Sygeplejerskehøjskole og master i Public Management (MPM). LITTERATUR 01. Wærriø G. Sygepleiefaglig ledelse gammeldags eller moderne og nytenkende? Klin Sygepl 2005; 19 (1): Thinggaard DM. Sygeplejefaglig ledelse hvad er fokus? Klin Sygepl 2005; 19 (2): Wærriø G. Sykepleiefaglig ledelse noen utfordringer. Klin Sygepl 2005; 19 (3): Johnsen E, Busch T, Vanebo JE. Foretakets ledelse og økonomi fra nåtid til nytid. Oslo: Tano; Bentsen EZ. Sygehusledelse i Danmark Trojkamodellens opståen, spredning og funktion. København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne; Sundhedsministeriet. Udfordringer i sygehusvæsenet. Betænkning fra Sygehuskommissionen. BEK nr jan Sundhedsministeriet. Regeringens oplæg til strategi for sygehuspolitikken København: Sundhedsministeriet; Sahlin-Andersson K. I forandringers krydsfelt: Ledelse på distance. I: Borum F, ed. Ledelse i sygehusvæsenet. København: Handelshøjskolens Forlag; Kürstein P, Kjellbjerg J, Herbild L, Olsen KR, Willemann M, Søgaard J, Glud C. Fra forskning til praksis. København: Dansk Sygehus Institut; Jespersen PK. Mellem profession og management. København: Handelshøjskolens Forlag; Lindén L. Sygeplejerskens organisatoriske indplacering i ledelsesstrukturen. I: Bydam J, Weinreich E. Organisering og ledelse af sygeplejen. København: Nyt Nordisk Forlag; Mandag Morgen Strategisk Forum. Når patienten vågner Et debatoplæg om udfordringer i det 21. århundredes patientkultur. København: Huset Mandag Morgen; Klausen KK. Offentlig organisation, strategi og ledelse. Odense: Odense Universitetsforlag;
Vision og strategi for sygeplejen
Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereFAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV
FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV Hvad er faglig ledelse, og er det relevant at give den opmærksomhed i ledelsespraksis? Mona Maria úr Fugloy Formands- og 21.10.2013 Brug og/eller gengivelse af materialet
Læs mereSammen skaber vi værdi for patienten
MODEL FOR VÆRDIBASERET SUNDHED I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været styret og afregnet med takststyring. Det har blandt andet
Læs mereFREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN
FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN NORDIC ASSOCIATION FOR INTENSIVE CARE NURSING 8.03.2019 VIBEKE WESTH FORMAND FOR DANSK SYGEPLERÅD, KREDS HOVEDSTADEN REGION, DK 1 DSR S
Læs mereVærdigrundlag for Medicoteknik
Version 1 Region Syddanmark Region Syddanmark ønsker at agere sådan, at såvel brugere som ansatte oplever: Ordentlighed i det vi gør og siger Vækst i fagligheden Rum til fornyelse og begejstring Mission
Læs mereSammen skaber vi værdi for patienten
FORSLAG TIL MODEL FOR VÆRDIBASERET STYRING AF SUNDHEDSVÆSENET I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Pejlemærker og ny styringsmodel Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været
Læs mereVisioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning
Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereMISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND
Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider
Læs mereDansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013
Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk
Læs mereEt stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle
Læs mereOverordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet
Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj
Læs mere10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi
10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan
Læs mereSeptember 2009 Årgang 2 Nummer 3
September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital
Læs mereVOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje
VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og
Læs mereMasterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Læs mereKan læger lede/ledes?
Kan læger lede/ledes? Per Jørgensen Cheflæge, dr.med. www.regionmidtjylland.dk Disposition En vinkel på ledelse Ledelsesopgavernes mangfoldighed Faglig og generel ledelse Fagidentitetens betydning Ledelsesmodeller
Læs mereNy vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark
Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev
Læs mereLedelsesgrundlag Sygehus Lillebælt
Ledelsesgrundlag Sygehus Lillebælt 1) Formål At skabe klarhed over generelle ledelsesmæssige krav, kompetencer og forventninger til sygehusets ledere. 2.1) Fundamentet for ledelsesgrundlaget i Sygehus
Læs mereMagten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.
1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Læs merePolitik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital
Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med
Læs mereSYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune
SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg
Læs mereRolle og ansvarsbeskrivelse i Ældre og Handicapforvaltningen Juni Ledelse af rehabilitering. Ledelse af relationer
Rolle og ansvarsbeskrivelse i Ældre og Handicapforvaltningen Juni 2017 forretningen en politisk styret organisation relationer rehabilitering Indledning Du sidder nu med en revideret udgave af Ældre- og
Læs mereEt integrerende sundhedsvæsen
Et integrerende sundhedsvæsen Arbejdsgrundlag for sundhedsområdet 2013 www.regionmidtjylland.dk Arbejdsgrundlag for sundhedsområdet 2013 Udarbejdet af Koncernledelsen Fælles afsæt for strategisk arbejde
Læs mereET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET
ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:
Læs mereKOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS
KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS Udarbejdet af chefsygeplejerske, oversygeplejerske og udviklingschef December 2002 Kompetenceniveauer revideret af arbejdsgruppe nedsat af Kompetenceudvalget
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereModul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1
Modul 12 Ledelsesopgaven Ergoterapeutiske ydelser den samfundsmæssige ramme Placering og organisering af ergoterapeutiske ydelser og arbejdsopgaver Muliggørelse udviklingstankegang i CMCE (evt.) Gennemgående
Læs mereKvalitet og kompleksitet i sygeplejen
Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen Temadag 7.3 2019, DSR, Kreds Midtjylland Indledning ved kredsformand Anja Laursen Emnet for temadagen i dag er tydeligvis et særdeles vigtigt emne for os sygeplejersker.
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereLedelseskompetencer. en integreret del af professionsfagligheden på Metropol. En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan
Ledelseskompetencer en integreret del af professionsfagligheden på Metropol En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan 2 Pagineringstekst Indledning Institut for Ledelse og Forvaltning har siden 2009 arbejdet
Læs mereHeri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.
Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges
Læs mereFigur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus
Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne
Læs mereFaglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget. Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG
Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG Workshoppen. 1. Ledelse af et fag Sygepleje 2. Visioner på hvilket strategier niveau
Læs mereSygepleje, ergoterapi og fysioterapi
Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af
Læs mereBørn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer
Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre
Læs mereRammer og vilkår for det videre arbejde med Rekrutteringsindsatser 2017
Rammer og vilkår for det videre arbejde med Rekrutteringsindsatser 2017 Indhold 2 Indledning 3 Rammer og vilkår 3 Udviklingstrends 5 Politiske rammer og vilkår 6 En fælles udfordring 7 Ledelse og arbejdsmiljø
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereVIRKSOMHEDS - GRUNDLAG for
VIRKSOMHEDS - GRUNDLAG for Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen Aarhus Universitetshospital Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen VIRKSOMHEDS - GRUNDLAG Aarhus Universitetshospital Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen
Læs mereDin ambition. Samfundets fremtid.
Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller
Læs mereStrategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad
Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål
Læs mereFysioterapeuter og ledelse. Susanne Østergaard Fagkongres 2015
Fysioterapeuter og ledelse Susanne Østergaard Fagkongres 2015 Min baggrund Uddannet i 1985 Blev afdelingsfysioterapeut i 1989 Bispebjerg Hospital Overfysioterapeut Klinik for rygmarvskader 1996 Rigshospitalet
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereSDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI
SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,
Læs mereNew Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund
New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne
Læs mereSygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel
Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden
Læs mereBørn & Unges leadership pipeline. Direktør
Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde
Læs mereEt stærkt offentligt sundhedsvæsen
Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt
Læs mereStrategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors
Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede
Læs mereDansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær
Læs mereGOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer
GOD LEDELSE LEADERSHIP PIPELINE I SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN SAMT BORGERSERVICE TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer for samarbejdet i Hjørring Kommune Dette er
Læs mereSygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.
2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen
Læs mereVision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC
Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre
Læs mereBioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen
Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og
Læs mereStillings- og funktionsbeskrivelse for oversygeplejerske ved Regionspsykiatrien Vest
Stillings- og funktionsbeskrivelse for oversygeplejerske ved Regionspsykiatrien Vest Navn: Afdeling Regionspsykiatrien Vest Afsnit Stilling Oversygeplejerske Organisatorisk placering Oversygeplejersken
Læs mereRepræsentantskabsmøde
Repræsentantskabsmøde 25. november 2015 Beretning Margit Roed dasys@dasys.dk dasys.dk 2015 et år med sygeplejefaglighed Stabilt og godt grundlag administrativt og økonomisk De planlagte 4 bestyrelsesmøder
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereBaggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016
Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del
Læs mereFra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27
Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27 Dagens temaer: Den historiske udvikling i korte træk. De nye krav til og rammer for fagprofessionelle jer. På vej fra fagprofessionelle
Læs mereSamarbejde mellem klinisk praksis og Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg
Samarbejde mellem klinisk praksis og Sygeplejerskeuddannel Overordnede retningslinjer for kommunikation og samarbejde vedrørende Sygeplejerskeuddannelserne i Odense og Svendborg: Det overordnede samarbejde
Læs mereOVERGANGSSTRATEGI FOR FORSKNING PÅ NÆSTVED, SLAGELSE OG RINGSTED SYGEHUSE
OVERGANGSSTRATEGI FOR FORSKNING PÅ NÆSTVED, SLAGELSE OG RINGSTED SYGEHUSE 2017-2018 Baggrund I Region Sjælland blev i foråret 2017 gennemført en større evaluering af forskningsområdets udvikling siden
Læs mereEvidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data
Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data Svag-------------Stærk Kontekst Kultur, ledelse og evaluering Svag-------------Stærk Facilitering Formål, rolle, færdigheder og holdninger
Læs mereLedelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte
Ledelsesbjælken omsat til praksis for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte 1 Ledelse i praksis på leder+-niveau i HPS Indhold Politiske... 3 Strategiske... 3 Administrative... 4 Personale...
Læs mereLedelse i. Region Midtjylland. Overordnede stillingsbeskrivelser for ledere på hospitaler og psykiatri- og socialområdet. Region Midtjylland
Ledelse i Region Midtjylland Overordnede stillingsbeskrivelser for ledere på hospitaler og psykiatri- og socialområdet Region Midtjylland September 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...4
Læs mereStrategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus
Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering
Læs mereAlle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle
Læs mereINSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har
Læs mereOmorganisering i kommunal forvaltning
Dansk forvaltningspolitik i 2010 erne MPM temadag 2013 Omorganisering i kommunal forvaltning Sporene efter Strukturreformen Dan Bonde Nielsen Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet DAN 1 BONDE
Læs mereForbedringspolitik. Strategi
Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...
Læs mereCitater fra ledelseskommissionens medlemmer
Citater fra ledelseskommissionens medlemmer 15. marts 2017 Allan Søgaard Larsen Offentlig ledelse er noget andet end privat ledelse. Kompleksiteten er højere, og entydigheden lavere, og det stiller særlige
Læs mereFREMTIDENS OFFENTLIGE TOPLEDER
AARHUS UNIVERSITET FREMTIDENS OFFENTLIGE TOPLEDER Lotte Bøgh Andersen www.col.au.dk Organisationerne skal lykkes (endnu) bedre med at nå deres målsætninger og dermed skabe værdi for borgere og samfund
Læs mereAnette Lund, HC Andersen Børnehospital
FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund
Læs mereKvalitet. Dagens Mål 16-02-2016
1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber
Læs mereLederskabmed mange rum
Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereBrobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014
Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud
Læs mereBaggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen
Den gode Sygepleje -værdigrundlag for sygeplejen, Neurokirurgisk Afdeling U Baggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen I 2003 blev Den gode neurosygepleje værdigrundlag for sygeplejen
Læs mereFaglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR
Faglige pejlemærker for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Baggrund Som led i projektet Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR er der udviklet faglige pejlemærker for den tidlige
Læs mereAktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling
Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende
Læs mereUdvikling af ledelsessystemet i en organisation
mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling
Læs mereDin ambition. Samfundets fremtid.
Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs mereFordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.
Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder
Læs mereValgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark
Valgfag modul 13 evidensbaseret sygepleje/praksis Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? 1 Evidensbaseret praksis Hvilke erfaringer har I med hvordan sygeplejen i praksis evidensbaseres?
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereaugust 2009 Sygeplejerskeuddannelsen
Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem
Læs mereCENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse
Læs mereWorkshop DSKS 09. januar 2015
Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske
Læs mereCenter for kliniske retningslinjer
Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk
Læs mereKL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering)
KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering) Programoversigt 10:50 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereUdkast maj 2013. Ældrepolitik
Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit
Læs mereRubrik forregion Midtjyllands. kompetenceudviklingspolitik
Rubrik forregion Midtjyllands kompetenceudviklingspolitik Forord Region Midtjyllands mission er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand. Vi vil stræbe efter
Læs mereGod ledelse i Viborg Kommune
God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske
Læs mereForvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013
Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013 Flere logikker for offentlig styring Før NPM: Profession og hierarki Professioners
Læs mere