Toftevangskolen Indsatsområder
|
|
- Lasse Pedersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf Fax Toftevangskolen Indsatsområder
2 Indhold Indledning... 3 Det professionelle miljø... 5 Teamsamarbejde... 6 Lærer til lærer... 8 It/digitalisering udarbejdelse af strategiplan... 9 Skoledagens organisering Inklusion Klasseskolen SFO/SFK Mødeplan for skoleåret Side 2 af 15
3 Indledning Indsatsområderne for skoleåret adskiller sig fra de foregående år. Skoleområdet har meddelt skolerne, at der for det kommende år ikke bliver udarbejdet en central beskrivelse Indsatsområder og dermed heller ikke stillet nogle krav til de decentrale beskrivelser. Baggrunden for denne beslutning er at skoleåret skal bruges til at skolerne kan forberede indførelse af såvel en ny folkeskolereform samt en ny arbejdstidsaftale for personalet fra august Indsats i forbindelse hermed vil komme løbende. Ud over disse to hovedområder vil der være en særlig indsats omkring digitalisering i Folkeskolen. Alle skoler skal udarbejde en strategiplan for implementering af Den gode digitale skole. De indsatsområder, vi har valgt at beskrive her, er alle områder, der skal bidrage til at gøre skolen klar til at imødekomme skoleåret Overordnet proces for arbejdstidsaftale og reform 1 Juni til september 2013 "klæde" ledelsen på 2 September til oktober 2013 Drøftelser med faglige organisationer 3 November februar 2014 proces på den enkelte skole 4 5 Marts - juni 2014 Planlægning på den enkelte skole August 2014 Implementering af ny Folkeskolereform Implementering af nye arbejdstidsregler Frit efter Martin Tinning/juni 2013/HC Side 3 af 15
4 Model for arbejdet med hvert indsatsområde Proces for arbejdet med indsatsområder (4-trinsraket) i forhold til Udviklingsplan/Skoleredegørelse, Plan for indsatsen Fremlæggelse Pæd. Råd/Skolebestyrelse Inden for hvert udviklingsområde er der fokus på følgende fire områder: Forståelse: Et fælles billede, hvad betyder det, hvilke forventninger stiller det til mig, sætte forståelsen i spil? Viden, metode: Hvad skal der til? Direkte implementering: Hvad gør vi? Forankring: Hvordan ser det så ud? /grundfæstet værdi Side 4 af 15
5 Det professionelle miljø Udvikling af skolens faglige miljø Opnåede mål i henhold til udviklingsplan Alle lærere er bevidste om, at læring skal være tydelig i det fysiske rum. Elevprodukter ophænges og udskiftes løbende. Indretningen på Pædagogisk Center afspejler den pædagogiske tænkning og praksis Videndeling er et naturligt element af skolens daglige pædagogiske praksis. Fagteamene samarbejder om udviklingen og progressionen af de enkelte fag. Undervisningsvejlederne leder det faglige miljø på deres område gennem rådgivning, sparring, videndeling og praksislæring. Undervisningsvejlederne er i samarbejde med ledelsen tovholdere i udviklingen af det professionelle miljø. Undervisningsvejlederne giver fagkollegerne sparring på undervisningen og inspirerer til nye metoder, læremidler m.m. Elevprodukter ophænges og udskiftes løbende. 1. De faglige miljøer er tydelige i det fysiske læringsrum, inspiration fra Englandsturen forår 2013 anvendes. 2. Medarbejderne bruger hinandens kompetencer særlig fokus på lærer til lærer 3. Det fysiske læringsmiljø/læringsrum afspejler aktuelle undervisningsforløb. Følgende indsatser sættes i gang: Videndeling/sparring udveksling af praksis/erfaringer/viden. Undervisningsvejledere, kursus forløb med Ulla Nedergaard: Styrk din vejledning og kommunikation gennem videocoaching. Alle lærere er ansvarlige for at ophænge elevproduceret materiale samt eget produceret materiale til undervisningen. Dette gælder både for egen klasse samt områderne omkring klassen. Punktet er på Teamets kalender, på afdelingsmøderne samt på fagudvalgsmøderne. Alle lærere er ansvarlige for det faglige visuelle læringsmiljø. Der gives derudover 15 timer til fire lærere til at være med til at sikre helhedsudtrykket og æstetik i læringsmiljøet. Camilla Garfort (Indskoling), Christine Kaltoft (Mellemtrin) Karen Pors (Udskoling) Pia Kølle (10. kl.) To lærere tildeles timer for at være tovholdere på det visuelle miljø i hakkene på øverste gang. De to hak -ansvarlige sikrer at punktet kommer på dagsordenen på afdelingsmøderne. Der følges op på et lærermøde. Ansvarlig: Be/KG Side 5 af 15
6 Teamsamarbejde Der arbejdes både i årgangsteam og i fagteam, og arbejdet her understøtter den faglige udvikling på skolen. På baggrund af arbejdet med Den gode skole og professionsforståelsen er vi blevet opmærksomme på, at det er vigtigt fortsat at arbejde med at få en fælles teamforståelse. Lærerne er alle tilknyttet et årgangsteam (primærteam) og kan i øvrigt være ressourcelærere på andre årgange. At alle årgangsteam afholder møder hver 14. dag At møderne afvikles med en god balance mellem praktisk koordinering og relevante, didaktiske drøftelser At årgangsteamene har udarbejdet en fælles årsplan der også indeholder sociale mål for årgangen At årgangsteamene har udarbejdet Teamets kalender med aftaler for både det praktiske og for pædagogiske drøftelser. At årgangsteamet er lærernes rum for sparring og refleksion At pædagogerne deltager som en del af årgangsteamet 4-6 gange årligt At pædagogerne er en del af teamets første TUS At fagteamene fortsat understøtter progressionen i fagene og giver rum for fagdidaktiske refleksioner. Der sættes fokus på årgangsteamene ved to temadage i efteråret 2013, som afvikles af skolens to afdelingsledere. Skolens ledelse giver inspiration til aktuelle pædagogiske drøftelser. (Se kalender) Skolens ledelse udarbejder skabelon for Teamets kalender, hvor der er overskrifter for teamets pædagogiske/didaktiske drøftelser. Lærerne i teamet aftaler i god tid pædagogernes deltagelse med SFO en Årsplan og Teamets kalender er en del af dagsordenen på TUS-møderne. Fremlæggelse Arbejdet i både fagteam og årgangsteam følges af Be og KG. Endvidere evalueres på TUS og FUS. Ansvarlig KG/Be Side 6 af 15
7 Teamets kalender Uge Planlægning Teamets punkter, Pædagogisk/didaktisk Skolens punkter, Pædagogisk/didaktisk August Årsplaner, deadline Opfølgning på inklusionsoplæg før skolestart September Pædagoger deltager Skole-hjem-samtaler CL. Teamaftaler om særlige strukturer. September Trimdagen Genrepædagogik Oktober November Pædagoger deltager sætning for eget teamsamarbejde ud fra oplæg Får vi brugt pædagogtimerne på bedst tænkelige måde? November Juleplaner Det visuelle læringsmiljø, hvordan husker vi det? December Januar FebruarPædagoger deltager Marts Aftaler omkring elevplaner Forberede trivselsdag Opfølgning på CL Det visuelle læringsmiljø, opfølgning Marts Skole-hjem Oplæg om stress, er der noget vi kan tage med i teamet? April April Maj Pædagoger deltager Evaluering af teamets samarbejde Maj Næste skoleår Juni Ansvarlig: KG Side 7 af 15
8 Lærer til lærer Den direkte og konkrete sparring i praksisfeltet viser sig i mange tilfælde at have stor effekt i forhold til anvendelse og praksisforankring. Fokus er på at udnytte og sprede lærernes mange forskellige kompetencer på den enkelte skole. Sparring i praksisfeltet kan være i forhold til forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af undervisningen i forhold til afprøvning af nye metoder, lærermidler, organisationsformer etc. Lærer til lærer-træning udvider paletten af muligheder for lærere og ledelse til at gennemføre kompetenceudvikling, der imødekommer den enkelte læreres kompetence-behov Dette indsatsområde sætter særlig fokus på det, der foregår, når en kollega med kompetencer på et specifikt område, formidler ny viden og/eller hjælper med at forankre nye metoder på et givent område i praksis. Da der i Rudersdal Kommune i skoleåret sættes markant fokus på digitalisering i Folkeskolen bl.a. gennem en stærk forøgelse af de digitale værkstøjer, der stilles til rådighed for såvel elever som personale, vil vi med lærer til lærer overordnet set sætte fokus på at øge lærernes Personlige kompetencer Digitale kompetencer HVEM kan modtage sparring: En lærer, der har et specifikt kompetenceudviklingsbehov i direkte relation til egen undervisning HVEM kan give sparring: En lærer, der kan tilbyde vejledning, viden og sparring i forhold til dette et givent kompetenceudviklingsbehov HVORNÅR: Lærer til lærer-forløb foregår i lærerens praksis. Det vurderes ud fra behov og praktiske muligheder hvor lærer til lærer-træning kan indgå. Der er altså mulighed for at indgå i både forberedelsen, gennemførelse eller efterbearbejdning af undervisningen. Der er for kommende skoleår er fra skolestart afsat flg. timer Personale Betegnelse Årstimer KV Lærer til lærer IT/digitalisering 40 ME Lærer til lærer IT/digitalisering 40 MZ Lærer til lærer dans 20 IM Lærer til lærer IT/digitalisering 25 KP Lærer til lærer kl.lærer 10 KP+ IT Lærer til lærer IT/digitalisering 20 CG Lærer til lærer CL 20 Der iværksættes yderligere L til L-forløb i løbet af skoleåret. Side 8 af 15
9 Aftaler lærerne imellem om lærer til lærer-forløb sker med ledelsens opmærksomhed. Opfølgning både i forhold til indgåelse af aftaler, men også efterfølgende er afgørende for at intentionerne bag lærer til lærer-træning bliver realiseret. Ethvert lærer til lærer-forløb rammesættes i samarbejde med ledelsen før det iværksættes. Timernes anvendelse registreres og udbyttet evalueres i samarbejde mellem de involverede lærere og ledelsen. Fremlæggelse Samlet evaluering og fremlæggelse i februar Ansvarlig: KG/HC It/digitalisering udarbejdelse af strategiplan IT er integreret del af skolens undervisning fra kl og er rammen for videndeling, erfaringsopsamling, dokumentation, kommunikation (ekstern og intern) og evaluering. Der anvendes forskellige digitale værktøjer: Interaktive Whiteboards, mobiltelefoner, Ipad, bærbare- og stationære computere Der er øget fokus på særlige lære- og kommunikationsprogrammer for elever med særlige behov I SFO anvendes IT som et pædagogisk værkstøj med fokus på leg og læring. Der skal udarbejdes en overordnet strategiplan for Den gode digitale skole. Udgangspunktet for denne skal være at Skabe bedre læring hos eleverne -It skal integreres i alle fag, del af faget og fagdidaktikken. It skal skabe grundlag for udvikling af nye læringsformer. Udvikle it kompetencer og forståelse hos eleverne Skabe mulighed for overblik over progression Understøtte undervisningsdifferentiering og inklusion Effektivisere arbejdsgange omkring læring. Side 9 af 15
10 Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af tre af skolens IT-sagkyndige, lærere, administrativ leder og skoleleder, som skal udarbejde strategiplan for skolens arbejde frem mod Den gode digitale skole. Yderligere skal gruppen sikre, at der i skoleåret er en særlig fokus på de områder, fag og personale, hvor digitalisering opleves som en stor udfordring. Dette gøres bl.a. ved at afsætte lærer til lærertimer til dette område. Fremlæggelse Strategiplan fremlægges i marts 2014 Ansvarlig: HC Skoledagens organisering Toftevangskolen arbejder i dag ud fra et traditionelt tilrettelagt skema for hele skoleåret dog med 4 omlagte uger i løbet af året. Skoledagen skal tilrettelægges å den bedst muligt tilgodeser elevernes læring og udvikling. Yderligere skal der sættes fokus på at opbygge en hverdag, der understøtter medarbejdernes muligheder for at samarbejde og finde fælles løsninger. For at kunne imødekomme en ny måde at tilrettelægge skoledagen er vores mål i skoleåret at Fremlæggelse Afprøve andre måder at skemalægge At styrke inddragelsen af pædagoger i undervisningen Afprøve faste mødedage for lærerne. 1. I forbindelse med udviklingsarbejdet omkring 10. klasse afprøves en anden struktur for skoledage. Skoledagen vil her blive delt i to moduler og timerne vil samles i større blokke. 2. I forbindelse med skemalægningen for klasse er der afsat mulighed for at lærere kan ønske et fag samlet i blokke i stedet for at fordel dem på hele ugen. Tankegangen for den traditionelle skemalægning har bygget på den daglige dosis. Vi ønsker at afprøve en tankegang, hvor muligheden for sammenhæng og fordybelse opprioriteres. 3. Der indføres faste mødedage for lærerne mandag, tirsdag og onsdag fra (15.45). I den forbindelse indrettes et væsentligt antal lærerarbejdspladser. 4. der nedsættes en udviklingsgruppe, som skal indsamle viden og erfaringer og udarbejde et forslag for en kommende tilrettelæggelse af skoledagen. Erfaringerne samles i februar 2014 med henblik på at kunne få skabt en tilrettelæggelse af skoledage, som lever op til de overordnede mål og kan implementeres i en kommende model for folkeskolen Ansvarlig: HC Side 10 af 15
11 Inklusion Fra skoleåret har den enkelet skole fået tildelt midler til at varetage opgaven omkring inklusion af elever, som tidligere enten har haft et andet skoletilbud eller hvor skolen har fået tilført midler til varetagelse af en elev med særlige behov. I skoleåret har en udviklingsgruppe haft til opgave at gennemgå skolens generelle praksis gennemgå den sagsorienterede praksis udarbejde et dokument for skolens inklusionsforståelse. Dette arbejde er afsluttet med udarbejdelse af to dokumenter 1. indsatsplan for teamets arbejde omkring elever med særlige udfordringer 2. Sådan arbejder vi med inklusion orientering på skolens hjemmeside. Begge dokumenter er vedhæftet som bilag. At implementere ovennævnte retningslinjer i hverdagen og sikre at det bliver et værktøj som danner grundlag for den gode dialog omkring elever med særlige udfordringer. Materialet gennemgås og udleveres til alle medarbejdere. Der etableres en kompetencekoordinatorgruppe bestående at læsevejleder, en AKT-vejleder, en specialpædagog, inklusionsvejleder samt skoleleder. Denne gruppe har faste møder min. en gang pr. måned og derudover ved behov. Der afholdes kursus om inklusion for den samlede personalegruppe i august 2013 På pædagogisk rådsmøde i november deltager leder Jørgen Krebs og socialrådgiver Louise Bertelsen hvor temaet er særlig opmærksomhed i forbindelse med sager, der giver overvejelser omkring underretning Fremlæggelse Arbejdet evalueres løbende og en samlet evaluering fremlægges i april Side 11 af 15
12 10. Klasseskolen Formålet med Rudersdals 10. klasse er at understøtte elevernes udvikling af livsduelighed og glæde ved at lære. Det opnås gennem et målrettet arbejde omfattet tre udviklingsområder: Personlig/social-, faglig-, uddannelsesrettet. De tre udviklingsområder er bærende for hele 10. klasses virksomhed og udgør rammen for både den samlede årsplanlægning og planen for den enkelte elev. 10. klasse er alment dannende og peger frem mod alle ungdomsuddannelser. 10. klasse lægger stor vægt på et intensivt samarbejde med UU-Sjælsø om det samlede 10. klasse forløb og den enkelte elev. Der er formuleret nye mål for 10. klasse Udarbejdelse af ny samlet læseplan for 10. klasse er i gang Udarbejdelse af ny timeplansmodel for 10. klasse er i gang Udarbejdelse af individuel digital elevplansmodel er under udvikling Udarbejdelse af kompetenceudviklingsplaner for lærerne er under udvikling. Eleverne får mod på tilværelsen og tillid til sig selv andre Eleverne opnår faglige kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse Alle gennemfører en relevant uddannelse. Tidsplan Marts - maj 2013: - De elementer punkt 1-5 som kan implementeres i kommende skoleår træder i kraft med det samme. August december Test af digital elevplansmodel - Kompetenceudvikling af lærerne December Kommunikationsmateriale om ny 10. klasse er udarbejdet August Den nye 10. klasse begynder i fuldt omfang. Der er generelt fokus på udarbejdelse en individuel handleplan for den enkelte elev, der målretter en individualiseret indsats i forhold til at understøtte den enkelte elevs konkrete behov. I skoleåret er der fokus teamudvikling/coaching og kompetenceprofil for en medarbejder i 10.klasse: Onsdag den 7. august 2013: Teamudvikling ved coach. Udarbejdelse af Charter formiddag 3 timer. Vision/mission eftermiddag 3 timer. Mandag den 2. september 2013: afklaring fra kl Uge : "Bliv klogere på dig selv" uge fra kl. 9 til kl. 15 med elever og lærere. Efterår 2013: Hvad er rubrics? Rubrikker - at sætte læringsmål, gruppevis eller for hold. Introduktion til sociale, personlige kompetencer, besøg Gladsaxe Skole i samarbejde med konsulent Kirsten Gibson. Ansvarlig Be Side 12 af 15
13 sætning for 10. Klasseskolen Mantziusgården Livsduelighed og glæde ved at lære Eleverne får mod på tilværelsen og en sund tillid til sig selv andre Eleverne opnår faglige kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse Alle gennemfører en relevant uddannelse Principper for 10. klasse i Rudersdal 10. klasse er et lærende fællesskab for både elever og medarbejdere Man kan lære at lære sammen Selvindsigt og en sund tillid til sig selv og andre er en afgørende forudsætning for læring og personlig vækst Det betyder, at alle ønsker at lære og udvikle sig sammen med andre. Det kræver både selvindsigt og omstillingsparathed hos elever og medarbejdere. Det betyder, at 10. klasse systematisk og metodisk udvikler elevernes evne til og udbytte af at arbejde sammen med hinanden i forpligtende fællesskaber. Det betyder, at 10. klasse arbejder systematisk og metodisk med at støtte den enkelte elev til at opnå en positiv selvforståelse og nye strategier til at møde begrænsninger og modstand i tilværelsen. Positive forventninger til fremtiden og egne evner til at forme den, er forudsætning for lyst til livslang læring Personlig udvikling, faglig vækst og motivation til uddannelse er gensidigt afhængige Det betyder, at 10. klasse arbejder målrettet med at styrke elevernes tiltro til egne evner og til at forme deres tilværelse gennem deres handlinger og de valg de træffer. Det betyder, at både undervisning, pædagogiske aktiviteter og vejledningsaktiviteter skal medvirke til understøtte alle tre udviklingsområder: Det faglige, det personlige/sociale og det uddannelsesrettede. Alle medarbejdere i og omkring 10. klasse føler et fælles ansvar for elevernes udvikling Det betyder, at alle medarbejderne arbejder i et forpligtende teamsamarbejde, der er tydeligt rammesat og superviseret af ledelsen. Side 13 af 15
14 SFO/SFK DGI certificering: SFO og SFK har indgået et samarbejde med DGI om en idrætscertificering af institutionerne. Personalet er næsten igennem kursusforløbet som har forløbet over et halvt år. Få skabt gode rutiner der samler os, for at skabe sammenhængskraft, samt give en fælles retning i begge institutioner. Leg og bevægelse skal være en daglig naturlig aktivitet for alle og herigennem fremme glæden ved at være fysisk aktiv samt inspirere børnene til at gribe naturligt til leg og bevægelse i dagligdagen. Organiserede lege i grupper sat i gang hver dag af en times varighed af personalet. To pædagog sat på som primære tovholdere. Både personale og børn bakker hinanden op i legene/aktiviteterne. Altid være klar til at give plads og deltage i planlagte såvel som spontane fysiske aktiviteter. Ansvarlig: NG Side 14 af 15
15 Mødeplan for skoleåret Pæd. råd, lærermøder, temamøder, afdelingsmøder under lærermøde, fagfordeling Emnerne kommer på løbende i henhold til proces for ny Folkeskolereform og nye arbejdstidsregler NB! Der skal på de tre afdelingsmøder være afsat tid til denne proces Møde Emne Ansvarlig kl Kursus Inklusion v/hanne Bindslev HC kl lærermøde HC kl teammøder kl lærermøde HC kl lærermøde HC kl Temamøde - teamsamarbejde KG/Be kl lærermøde kl afdelingsmøde kl Lærermøde HC hvornår skal der underrettes? v/louise Bertelsen og Jørgen Krebs fra familieafdelingen kl Pædagogisk råd (m. SFO) kl Temamøde - teamsamarbejde KG/Be kl Lærermøde kl afdelingsmøde kl lærermøde kl Pædagogisk råd (m SFO) temamøde Stressforebyggelse kl lærermøde kl lærermøde kl lærermøde kl lærermøde Side 15 af 15
Toftevangskolen Skoleredegørelse 2012-13
Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@rudersdal.dk Toftevangskolen Skoleredegørelse 2012-13 Indhold Præsentation af skolen... 3 Perioden, der gik... 4
Læs mereToftevangskolen Strategi for digitalisering 2013
Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@rudersdal.dk Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Indhold Den gode digitale skole - Toftevangskolen:...
Læs mereToftevangskolen Indsatsområder 2012-2013
Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@rudersdal.dk Toftevangskolen Indsatsområder 2012-2013 Indhold Det professionelle miljø... 3 Udvikling af skolens
Læs mereElevernes læring Kerneydelsen 2015-16
Fælles Mål/ Synlig læring Impactcoaches Læringssamtaler Skolens værdigrundlag Proces igangsat for skolens interessenter Skoledagens organisering Motion og bevægelse Understøttende Undervisning Ny skemastruktur
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereSKOLEREFORM forældreinfo
SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen
I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen Pædagogisk vision. Assensskolen vil være skole for alle de børn og familier, der bor i vores område, så længe fællesskabet
Læs mereTingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne
Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede
Læs mereHandleplan Engelsborgskolen
Handleplan Engelsborgskolen Skoleåret 2018/19 Trivsel og Læring Hvad arbejder vi videre med (hovedtemaer, fokusområder m.v.) På Engelsborgskolen har vi delt arbejdet med den lokale handleplan op i to faser.
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereRESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER
OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Efterår 2015 Temaet for undersøgelsen er som i tidligere undersøgelser reformelementerne.
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereHR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart
Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereMålet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
Handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionsstrategi 2016 og på baggrund af Rammenotat folkeskolereformen vs. 3.0. Jf. rammenotatet skal hver skole skal have
Læs mereOplæg om skolereformen på Karup Skole
Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.
Læs mereDigitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013
Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for
Læs mereToftevangskolen Indsatsområder 2011-2012
Toftevangskolen Indsatsområder 2011-2012 Indhold Det professionelle miljø... 3 1. Medarbejdernes professionsforståelse... 3 2. Teamsamarbejde... 3 3. Aktionslæring... 4 4. Pæd. evaluering (årsplan, elevplan,
Læs mereHobrovejens Skole AFTALE 2012 10. JUNI 2010
Hobrovejens Skole AFTALE 2012 2012 2014 10. JUNI 2010 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede
Læs mereSådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen
Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål
Læs mereKommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring
Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale
Læs mereMÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV
MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV - MED ET SÆRLIGT BLIK PÅ DATAINFORMERET LÆRINGSLEDELSE Souschef Martin Trangbæk Jensen Højmeskolen HØJMESKOLEN Indsatser 2015: Digitalt understøttede læringsmål
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole
FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereSkolereform. Bolderslev Skole
Skolereform Bolderslev Skole Folkets skole anno 2014 Der blæser nye vinde over den danske folkeskole. I december 2013 vedtog Folketinget en ny skolereform, som på alle måder er og bliver mulighedernes
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen
Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen og her er mange praktiklærere som gerne
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereDer indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje til forsøgs- og udviklingsprojekter i skoleåret 2013/14.
NOTAT Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og jen, 2013/14 16. januar 2013 Sagsbehandler: maeg Dok.nr.: 2013/0001510-1 Skoleafdelingen Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje
Læs mereFolkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle
Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger
Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013. For at understøtte planlægningen
Læs mereGuldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011
Guldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011 Indhold Indledning... 2 Handleplan med baggrund i Kvalitetsrapport 2011... 3 Overordnet tidsplan for de kommunale indsatsområder:...
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereFaglig udvikling hos det pædagogiske personale
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs mereELEVSTYREDE FORÆLDRESAMTALER. Læringsmålstyret undervisning Den digitale elevplan ARBEJDSGRUNDLAG
ELEVSTYREDE FORÆLDRESAMTALER Læringsmålstyret undervisning Den digitale elevplan ARBEJDSGRUNDLAG Indhold 1. Indledning... 3 2. Visionen... 3 3. Formålet... 4 4. Succeskriterier... 4 5. Udviklingsgrundlaget...
Læs mereMaj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning
B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs merePå vej mod folkeskolereformen marts 2014
Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereTil alle pæd. medarbejdere. 25.09.14
Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14 Abildgårdskolens 3 indsatsområder skoleåret 14-15 er: - Fra undervisning til læring - Bevægelse - Inklusion. Udvælgelsen af netop de 3 områder bygger på det forberedende
Læs mereProcesplan for Læsning som indsatsområde i Faaborg-Midtfyn Kommune Mål og Delmål
Procesplan for Læsning som indsatsområde i FaaborgMidtfyn Kommune Mål og Delmål Det overordnede mål for læsning som kommunal indsats på skoleområdet At alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereNY HOLTE SKOLE Strategiplan for den gode inklusion
NY HOLTE SKOLE 01-12-2012 Strategiplan for den gode inklusion Ny Holte Skole S T R A T E G I P L A N F O R D E N G O D E I N K L U S I O N Indledning Denne strategi er en overordnet plan for, hvordan Ny
Læs mereDronninggårdskolen Det fysiske læringsmiljø Strategiplan 1. december 2008
Dronninggårdskolen Det fysiske læringsmiljø Strategiplan 1. december 2008 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det visuelle læringsmiljø/det funktionelle læringsmiljø... 5 Sammenhæng/Status:... 5 Mål:...
Læs mereDen inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013
Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles
Læs mereUdviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:
Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereI har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for
Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereKvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014
Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereKompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen
Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling
Læs mereNy skole Nye skoledage
Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereStrategi for læring på Egtved skole
1 Strategi for læring på Egtved skole Hvem er vi på Egtved skole På Egtved skole ønsker vi til stadighed at udvikle os for at give elevene de bedste forudsætninger for at nå sit læringspotentiale. Derfor
Læs mereGå i dialog med din leder om opgaveoversigten
Gå i dialog med din leder om opgaveoversigten Du skal have en opgaveoversigt, og du har ret til at drøfte den med din skoleledelse. Du kan bruge guiden her, både inden og når du snakker med din leder.
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Korskildeskolen og Børneog skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Korskildeskolen og Børneog skoleudvalget Korskildeskolen Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Korskildeskolen og Børne- og skoleudvalget
Læs mereLokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole
Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole 2018-2020 Indledning: Denne Lokale Udviklingsplan fra 2018-2020 tager afsæt i allerede definerede målsætninger og handlinger på Samsøgades Skole. Dette på baggrund
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mere2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion
1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller
Læs mereNærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012
Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereUdviklingsplan/indsatsområder 2017/18
Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for
Læs mereBilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 07-02-2014 Sagsnr. 2014-0013853 Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform.
Læs mereResultatkontrakt for Næsby Skole
Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen
Læs mereNyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018
Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018 Velkommen tilbage efter sommerferien Efter en fantastisk sommer med masser af sol og varme, så kneb det lidt med solstrålerne, da vi mandag kl. 9.00 bød alle elever
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen
Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen, og her er mange praktiklærere, som gerne
Læs mereToftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@birkeroedkom.dk
Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@birkeroedkom.dk August 2008 Retningslinjer for udarbejdelse af elevplaner på Toftevangskolen Grundlaget for Toftevangskolens
Læs mereOpgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015
Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 1 Kolofon Foto Stengård Skole, april 2014 Kirsten Haase Layout GPV Produktion Gladsaxe TSL 2 Indledning Gladsaxe Kommune, Skolelederforeningen
Læs mereUdvikling af den lokale kompetenceplan
Udvikling af den lokale kompetenceplan Strategisk kompetenceudvikling af folkeskolens medarbejdere 25. Februar 2014, Nyborg Strand Indhold Odense Kommune Ved udviklingschef Lene Nygaard og konsulent Lene
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mereKonkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereFOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
Læs mereLokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen
Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereGRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016
SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET
Læs mereTemaaften om status og udvikling
Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling
Læs mere1. Værdigrundlag s Mål og vision s. 3. a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3. b) Særlige tilbud til elever s. 3. c) Evalueringskultur s 4
Virksomhedsplan Gildbroskolen 2008-2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Værdigrundlag s. 3 2. Mål og vision s. 3 3. Organisationen a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3 b) Særlige tilbud til elever s. 3
Læs mereHEJNSVIG SKOLES VÆRDIER
Udviklingsplan for Hejnsvig Skole 2010-2011 HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Værdistjernen er udarbejdet på grundlag af drøftelse i forældrekredsen, i bestyrelse og i personalegruppen. Før skoleårets start 2010
Læs mereNotatet indeholder ikke en gennemgang af reformens indhold, idet der henvises til Aftaleteksten samt materialer fra KL vedr. opgaven i kommunen.
Version: 20. august 2013 Indledning I foråret 2013 indgik Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative en aftale vedr. en reform af folkeskolerne i Danmark. Reformen medfører, at folkeskolen fra
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.
Læs mereKirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007
Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin
Læs mereGodkendelse af evaluering af understøttende undervisning
Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt
Læs mereSe hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine
Uddannelsesplan Praktik 1. årgang Låsby Skole som uddannelsessted for lærerstuderende Generelt om skolen Låsby skole har ca. 400 elever. Skolen består af almenområdet 0.-9. klasse. Skolen er afdelingsopdelt:
Læs mereTeambaseret kompetenceudvikling i praksis
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad
Læs mereKvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Læs mere