Netværksbaseret læring. In casu medicinsk engelsk

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Netværksbaseret læring. In casu medicinsk engelsk"

Transkript

1 Morten Pilegaard* 101 Netværksbaseret læring. In casu medicinsk engelsk Abstract This paper discusses pedagogical and technological aspects of networked learning and the interplay between pedagogical principles, information technology and the educational and organisational frameworks in the context of a distance-teaching course for Danish graduates seeking research-based further education and training in English for medical purposes. The empirical basis is an evaluation report of a second generation distance-teaching course where applied information technologies are geared to maximum pedagogical efficiency by presenting on-line course materials in a flat visual design and by facilitating dialogue between course participants working in teams. 1. Introduktion Informations- og kommunikationsteknologien (IT) og nye multimediesystemer åbner nye muligheder for samarbejde, læring og undervisning herunder for et mere intensivt og kvalitativt bedre samarbejde mellem de implicerede uafhængigt af tidsmæssige, geografiske og institutionelle afstande. IT skaber samtidig helt nye betingelser for lærings- og undervisningsprocesserne, der giver nye muligheder for samarbejde i netværkslignende konfigurationer. Denne artikel handler om netværksbaseret læring (NBL), hvorved forstås læring, hvor IT anvendes for at styrke relationerne mellem en studerende og andre studerende, mellem studerende og undervisere og mellem læringsmiljøerne og deres læringsressourcer (Goodyear 2001:9). NBL er relevant i almindelig undervisning som et supplement til den traditionelle læring, i efter- og videreuddannelse samt i forbindelse med begrebet livslang læring. I den traditionelle undervisning bliver NBL en stadig mere integreret del af læringen i takt med, at den teknologiske infrastruktur bliver mere avanceret og mere alment * Morten Pilegaard Center for Medicinsk fagsprog Handelshøjskolen i Århus Fuglesangs Allé 4 DK-8210 Århus V Hermes, Journal of Linguistics no

2 102 tilgængelig. De fleste undervisere og studerende bruger således i dag e- mails i kommunikationen, og højere uddannelsesinstitutioner anvender i stigende grad webbrowser-baserede konferencesystemer (WebBoard, BlackBoard mv.) eller specielt designede groupwareprodukter (f.eks. Lotus Notes eller CampusNet) til diskussion mellem større grupper. Mange videregående uddannelsesinstitutioner udvider i disse år inden for fjernundervisningen særligt på master- og postgraduat niveau. Denne undervisning finder ofte sted som en hybridundervisning, der dels består af traditionel, men meget intensiv kontaktundervisning eller internater og dels, i mellemrummene mellem kontaktundervisningen, af fjernundervisning via s, over nettet eller specielt designede IT-baserede læringsplatforme. 1 NBL bliver et stedse mere centralt læringskoncept i takt med, at institutionernes rolle på markedspladsen for traditionel uddannelse samt efterog videreuddannelse ændres og i stigende grad baseres på IT. En del af denne ændring er drevet af nødvendighed. Hvor videregående uddannelsesinstitutioner tidligere havde noget nær lokalt monopol, står de nu over for national og på nogle områder endog global konkurrence. Hvor de tidligere kunne regne med en vis kontinuitet og havde et udbud af veletablerede, fasttømrede grunduddannelser suppleret med videregående specialistuddannelser, står de i dag over for stigende krav om fleksible, interdisciplinære grunduddannelser og efterspørgsel på just-in-time specialistkurser. De traditionelle universiteter må i det scenarium konkurrere med virksomhedsuniversiteter og kommercielle aktører. For eksempel er der på uddannelsesmarkedet for Master of Business Administration (MBA) national og global konkurrence mellem offentlige institutioner og kommercielle uddannelsesinstitutioner (f.eks. Henley School of Management, UK). Denne udvikling giver ikke kun de klassiske eller traditionelle universiteter konkurrence, men også en lang række muligheder for at udvikle virtuelle dimensioner, hvor de i kraft af deres netværksrelationer og muligheder for at trække på forskere fra etablerede forskningsnetværk kan udbyde hele uddannelser eller postgraduate undervisningsmoduler inden for deres respektive areas of excellence (Skolnik 2000: 55): 1 Som eksempel herpå kan nævnes Sandy Britain og Oleg Libers brug af Lotus Learning Space på Bangor University:

3 103 There is also the opportunity for new levels of multi-institutional multistate and multinational collaboration to provide postsecondary education and training through existing and emerging global networks. This enriched educational environment envisioned by many academic leaders is captured in the phrase the virtual university. IT ændrer således de grundlæggende markedsbetingelser for højere uddannelsesinstitutioner. Uddannelsesinstitutionerne søger nye markeder for deres uddannelsesprodukter og ser internettet og andre teknologier som ideelle redskaber til at gennemtrænge nye markeder. De er klar over, at hvis de ikke samtidig sikrer deres positioner på de traditionelle markeder, kan de miste terræn til andre institutioner. Den intense internationale konkurrence om MBA-uddannelser er formentlig kun toppen af dette særlige isbjerg. De institutionelle konsekvenser af IT optager derfor en stadig større plads på mange uddannelsesinstitutioners dagsorden. Den gradvise indførelse af stadig mere IT på højere uddannelsesinstitutioner følges i et vist omfang af en tilsvarende udvikling af de pædagogiske og didaktiske principper. Set fra en samfundsmæssig/industriel vinkel afløses den overvejende mekanistiske tankpasserpædagogik af en facilitator-/coach-model, der lægger vægt på den enkelte studerendes læringsproces. I denne omstilling fra læring som transmission af viden til kollaboration erstattes den produktorienterede undervisningsmodel, hvor underviseren definerer didaktikken og dens målsætninger, af en procesorienteret model med en mere dynamisk rolleudfyldning og en demokratisk og vidensbegrundet vekselvirkning mellem undervisere og deltagere. Et interessant aspekt af denne læringsmæssige reorientering er, hvordan man tænker den metode, hvorunder man lærer, ind i materialerne for derved at imødekomme arbejdsmarkedets og samfundets helt grundlæggende behov for mennesker med dynamiske i stedet for statiske kompetencer. De metoder og kvalifikationer, samfundet efterspørger, i form af evne til samarbejde og gruppesamarbejde, evne til at indgå i videndelingsprocesser, til løbende dynamik og omstilling, til at lytte og lære aktivt og til at tænke andres perspektiver ind i egen menings- og holdningsdannelse, er et af de væsentligste aspekter af NBL. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at NBL ikke blot er et IT-redskab, hvormed uddannelsesinstitutioner kan imødekomme den samfundsmæssige/ industrielle efterspørgsel på kompetencer. Den grundlæggende tanke i NBL at læring bedst foregår i social interaktion er ikke revolutionerende,

4 104 men en gammel socialkonstruktivistisk erkendelse 2 og svarer i væsentligt omfang til den grundtvigianske erkendelse af, at viden bedst tilegnes i en vekselvirkning mellem refleksion og interaktion med andre, samt at tilegnelse af viden først sker gennem den sproglige formulering. Online-NBL involverer etablering af virtuelle diskursfællesskaber (Kollock 1997; Smith & Kollock 1999), og, ifølge Korsgaard Sørensen (2002), er der en række problemer og udfordringer forbundet hermed. Der er for det første et eksistentielt problem i forbindelse med online læring, fordi det virtuelle rum helt grundlæggende er anderledes end det fysiske rum, hvor læringen normalt finder sted alene i kraft af den måde, kommunikationen foregår på (primært asynkront i form af konferenceindlæg) og på grund af fraværet af den nonverbale kommunikation. Der er derfor i NBL en større risiko for, at kommunikationen går i stå, går skævt eller slet ikke fungerer og som følge deraf et større behov for et kommunikativt/socialt regelsæt og for understøtning af det sociale rum end i traditionel læring. Stilhed eller tavshed signalerer for eksempel ikke i første omgang eftertanke og refleksion, men brud på kommunikationen og manglende tilstedeværelse. Manglende eller sen respons på et indlæg i en elektronisk konference er derfor potentielt demotiverende og kan have samme negative effekt på afsenderen, som hvis et indlæg i et fysisk rum bliver forbigået i tavshed. I NBL er det derfor essentielt, at underviseren faciliterer dialogen ved hjælp af strategier, der nøje er tilpasset de behov, der er i forskellige faser af læringsprocessen (Goodyear 2001:127). Der opstår for det andet et pædagogisk-didaktisk problem, fordi de fleste netbaserede undervisningsforløb tilsyneladende bygger på den implicitte antagelse, at læring består i transmission af information (tankpassermodellen eller forelæsningsmodellen) og fungerer som en slags elektroniske korrespondanceskoler med lukket modelkoncept, elektronisk overførsel af information organiseret i hierarkiske strukturer, produktorientering med fokus på rigtige og forkerte svar, samt faste læringsmål defineret af uddannelsesinstitutionen og/eller underviseren. Undervisningsmaterialerne er bøger, artikler, arbejdspapirer, der stilles til rådighed i elektronisk form. I BlackBoard, WebBoard, FirstClass eller lignende kobles dertil en konference, der fungerer som virtuelt klasseværelse. De 2 Vygotsky:

5 105 færreste af sådanne kurser er kollaborative. De er derfor pædagogiskdidaktisk ude af trit med det erfaringsbaserede læringskoncept, der sætter dialogen i stedet for den mekaniske vidensoverførsel i centrum, hvilket er problematisk i efter- og videreuddannelsessammenhæng. Endelig er der ofte i online NBL et evalueringsmæsssigt problem, fordi der ofte er et misforhold mellem mål og evaluering i det omfang, dialog også er et mål, da evaluering kun sjældent forholder sig til dialogaspektet. Traditionelt er evalueringsfokus på produktet og ikke på processen. Netop inden for virtuel efter- og videreuddannelse er kollaborativ læring eller læring gennem communities of practice (Wenger 1998) af afgørende betydning - ikke kun for produktet, men også for processen. Den vidensopbyggende dialog bør derfor indgå i evalueringen. Udfordringen i etablering af NBL-miljøer består således i at omlægge læring online som transmission til læring online som kollaboration, dvs. skabe et åbent modelkoncept, hvor de anvendte teknologier understøtter de pædagogiske intentioner. Dette indebærer også, at man konciperer læring som et samarbejdsprojekt og accepterer et mere uforudsigeligt og procesorienteret forløb. Antagelsen er her, at en lærings- i stedet for en undervisningstilgang skaber motivation, ejerskab og dynamisk rolleudfyldning eller læringsdemokrati hvor udbydere og deltagere samarbejder om at beskrive og nå læringsmål. Denne artikels formål er at belyse pædagogiske og teknologiske aspekter af et IT-båret NBL-koncept og diskutere samspillet mellem pædagogiske principper, teknologiske løsninger samt de uddannelsesmæssige og organisatoriske rammer for efter- og videreuddannelse. Diskussionen sker på baggrund af en case-undersøgelse. Artiklens empiriske materiale er en evalueringsrapport 3 over et 2. del modul på den erhvervssproglige diplomuddannelse (ED) i Medicinsk engelsk, udviklet i samarbejde mellem Det Erhvervssproglige Fakultet (SPF), Handelshøjskolen i Århus (HHÅ) og Handelshøjskolens Bibliotek (HBÅ) og udbudt via Center for Medicinsk Fagsprog (CMS) på HHÅ. Kursets målgruppe er ansatte med en sproglig baggrund (bachelorer og translatører), der arbejder inden for medikosundhed eller i de sundhedsvidenskabelige miljøer og har brug for efter- og videreuddannelse i dansk og engelsk medicinsk fagsprog. 3 Evalueringsrapporten er udarbejdet i samarbejde med udviklingskonsulent Karen Harbo, Handelshøjskolens Bibliotek, Århus

6 Materiale og metode 2.1. Materiale Kurset Medicinsk engelsk (ME) er et 2. generationsprodukt (herefter ME- II), som er blevet til i en successiv udviklingsproces, der skiftevis har inddraget pædagogiske og tekniske dimensioner. Udviklingshistorien kan skitseres som vist nedenfor i Tabel 1: Tabel 1. Udvikling af fjernundervisningskoncept (KEF) med digitaliseret litteratur + konference Afvikling af pilotprojekt Sundhedsvidenskabelig tekstproduktion i KEF-model Udvikling af netværksbaseret læringskoncept og supplering af temaflader Afvikling af Medicinsk engelsk I Udvikling af metrokoncept og forbedring af webgrænseflade Afvikling af Medicinsk engelsk II Udvikling af øvelser og differentierede tekster Afvikling af Medicinsk engelsk III ES 98 FS 99 ES 99 ES 00 FS 01 FS 02 ES 02 FS 03 ES = efterårssemester; FS = forårssemester; KEF = Knowledge and Education Forum Kurset er blevet udviklet fra at være et pilotkursus med titlen Sundhedsvidenskabelig tekstproduktion i 1999 til at være et etableret kursus på ED-uddannelsens 2. del, der nu har været udbudt og afviklet to gange (2000 og 2002). Kurset er aktuelt i tredje udviklingsfase. Det udbydes i foråret 2003 i samarbejde med Novo Nordisk. Udviklingen er foregået i regi af nedenstående på hinanden følgende projekter. Projekt Knowledge and Education Forum ( ); finansieret af Center for Teknologistøttet Undervisning (CTU). 4 Projektsamarbejde Det Elektroniske Forskningsbibliotek i det Virtuelle Læringsmiljø ( ) finansieret af Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek (DEF). 5 Projekt Fremtidens Fakultet (P2F) ( ), et 3-årigt samarbejdsprojekt mellem SPF og HBÅ, som er finansieret af Undervisningsministeriet

7 Pædagogiske intentioner og teknologisk ramme Den pædagogiske ramme for ME-II som et NBL-projekt rummer en flerhed af elementer, hvoraf kun nogle er genuint pædagogiske, fordi NBL ikke alene beror på de pædagogiske rammer, men på samspillet mellem de pædagogiske, teknologiske, uddannelsesmæssige og organisatoriske rammer, inden for hvilke projektet realiseres. Grafisk kan dette illustreres som vist i Figur 1 (tilpasset efter Goodyear 2001:44): Figur 1 ME-II er et efter- og videreuddannelseskursus, der er tilrettelagt, så det er maksimalt teoretisk og praktisk relevant i forhold til de sproglige arbejdsopgaver i medikotekniske virksomheder, medicinalindustrien og i de sundheds- og lægevidenskabelige miljøer. Der blev i 4 af kursets 6 temaflader stillet to forskellige og altid autentiske opgaver af et omfang svarende til ca. tre gange normal længde, så deltagerne selv kunne vælge den opgave, der lå tættest på deres egen virkelighed eller svarede bedst til deres egne ønsker med hensyn til læring og opgaveafprøvning og til

8 108 deres ambitioner for opgavernes indhold og omfang. Den sprogteoretiske tilgang var interdisciplinær (fagleksikografi, funktionel sætningsgrammatik, tekstlingvistik) og afspejlede på den måde flerheden af de sproglige kompetencer, ansatte i mediko/sundhed erfaringsmæssigt har brug for. Synligheden i informationsstrukturen havde høj prioritet. I efter- og videreuddannelse har de fleste deltagere fuldtidsarbejde og er under hårdt arbejds- og tidspres og skal derfor uden instruktion, intuitivt og let kunne finde den nødvendige information om kurset - herunder kursusplan, læringsmål, kursusmaterialer, opgaver, hjælpemidler, konference (WebBoard) med videre. Der blev derfor lavet en flad visuel informationsstruktur, der viste så mange af de relevante informationselementer som muligt (se afsnit 2.1.2). Kursets funktionalitet var høj. Der blev valgt teknologiske løsninger, der var klientuafhængige, enkle, funktionelle, kendt af de fleste eller intuitivt forståelige for at mindske opstartsvanskeligheder og fastholde deltagerne i et aktivt studieforløb uden tekniske hindringer. Tekniske og kommunikationsmæssige problemer blev søgt mindsket ved på et opstartsseminar at gennemgå systemet og afprøve det med enkle øvelser samt ved at lave en virtuel hotline og opfordre deltagere til at ringe, hvis der var problemer. Kurset var designet på en måde, der sikrede et maksimum af dynamik og interaktion samtidig med, at aktiviteten skulle være livlig (arbejdspladslignende) for at fastholde og motivere de studerende. Dynamikken var indbygget i materialernes organisering i 6 temaflader à 14 dages varighed. Temafladerne blev afviklet fortløbende, og de blev betragtet som vidensproduktionsforløb, hvor kursisten skulle nå givne produktionsmål (dvs. opfyldelse af specificerede temafladespecifikke læringsmål), overholde bestemte arbejdsgange, samarbejde i grupper og producere minimum én opgave per temaflade til en bestemt dato. Når én temaflade var afviklet, blev den næste i rækken åbnet. Dynamikken afspejledes også i dialogen via WebBoard, hvor underviser tilstræbte, at der maksimalt gik 12 timer inden svar på indlæg og 48 timer, inden rettede opgaver blev returneret. Temafladerne blev udtrykkeligt præsenteret som vidensåbne, hvilket vil sige, at kun temafladens starttidspunkt var fast. Deltagerne blev opfordret til at styrke fælles dynamisk læring (samlæring) ved at informere andre deltagere og underviser om resultaterne af egen læring (metoder, erkendelser, hjælpemidler mv.).

9 109 Kurset blev tilrettelagt som et modulært og kumulativt forløb. Materialerne var organiseret i temaer (tekststruktur, hjælpemidler, analyse, fagsprog, oversættelse, sprogrevision), som blev afviklet fortløbende på en måde, der gradvist opbyggede et helhedsbillede og en samlet forståelse af problematikkerne i medicinsk sprogproduktion. Hvert modul eller tema var en selvstændig enhed med tilhørende 1) arbejdspapirer, der syntetiserede teori inden for området og illustrerede teoriernes praktiske anvendelse, 2) elektronisk litteratur klassificeret som primær litteratur (vigtigst) eller sekundær litteratur, 3) opgaver og 4) en elektronisk konference, der knyttede sig til den pågældende temaflade. Deltagerne blev inddelt i grupper for at styrke samlæringsaspektet og fik på et opstartsseminar en arbejdsplan, der viste, hvad der skulle produceres (dvs. hvilke læringsmål der skulle nås, og hvilke opgaver der skulle løses hvornår). Arbejdsplanen indeholdt samtidig forslag til, hvordan der kunne samarbejdes (mødeplan, omfang og regler for gruppeintern og -ekstern kommunikation m.v.). Grupper blev sammensat dels efter interesse, dels på en måde der afspejlede medlemmernes forskellige faglige og ansættelsesmæssige baggrunde for på den måde at fremme den erfaringsbaserede og personlige netværksdannelse. ME-II blev afviklet over en periode på ca. 100 dage i 2002 som følger: Tabel 2. 22/2-23/2 Introduktionsseminar i København (22/2) og Århus (23/2) 25/2-10/3 Tekststruktur 11/3-24/3 Hjælpemidler 25/3-7/4 Opsamling 8/4-21/4 Analyse 22/4-5/5 Fagsprog 6/5-20/5 Oversættelse 21/5-2/6 Sprogrevision 4/6-5/6 Eksamen 12/8-13/8 Omeksamen Ca. 100 dage Organisering af viden i ME De overordnede principper for organiseringen af websitets indholdselementer var enkelhed, synlighed, funktionalitet, dynamik og faglig relevans. Nogle af indholdselementerne i det tidligere produkt (Medicinsk

10 110 engelsk I (ME-I)) optrådte - set fra et brugersynspunkt - i en irrelevant faglig sammenhæng og fremstod som støj, der hindrede overblik i grænsefladen. Oplysningerne var ikke overflødige, men levnet for meget og den forkerte plads. F.eks. havde oplysninger om ophavsretlige forhold i forbindelse med det til kurset clearede materiale og links til kursets ophav (CMS, SPF og HBÅ) en for central placering. ME-II-sitets indholdselementer var derfor koncentreret alene om kursets faglige indhold, og supplerende information blev søgt integreret i en relevant faglig sammenhæng. Fokus i præsentation af indhold var på den grundlæggende organisering af kurset i seks temaflader, der visualiseredes grafisk i ME-IIgrænsefladen som læringslinjer i et metro-koncept, hvor linjerne havde forskellige farver og numre. Den faktuelle kursusbeskrivelse og det virtuelle bibliotek var de eneste to elementer, der foruden temafladerne fik egne linjer. Denne organisering adskilte sig væsentligt fra ME-I, hvor den faglige struktur ikke på samme måde fremgik ved første blik. Nedenfor vises øverste lag af websitet ME-I (Figur 2) og ME-II (Figur 3): Figur 2

11 Figur Netværksbaseret læring I online IT-baseret efter- og videreuddannelse kan fordelene for deltagerne i form af studiefrihed i tid, sted og rum virke hæmmende på studieaktiviteten, fordi deltagerne sædvanligvis har fuldtidsarbejde og et familieliv, der skal passes og melder sig med konstante og kontante krav om opmærksomhed. Erfaringerne fra ME-I havde vist, at samarbejde i netværk eller grupper kunne være en måde at motivere og fastholde de studerende på. Det blev derfor tilstræbt på opstartsseminaret for ME-II at motivere de studerende til aktiv deltagelse i NBL-konceptet, og det blev fremhævet, at NBL med den rette indsats kan have en positiv, studieaktivitetsfremmende effekt, fordi fællesskabet i gruppen kan bidrage til at legitimere studieaktivitet og fremme læringsprocessen. NBL kan således skabe positiv læringssynergi, fordi den kollektive viden i princippet er ubegrænset i modsætning til den individuelle viden, der er begrænset. Samstudium kan befordre kritisk indsigt i modsætning til selvstudium, der ofte er ukritisk. Kollektiv læring kan være procesinddragende, og der etableres ofte dynamiske vidensmål i processen, mens individuel læring ofte er

12 112 resultatorienteret og har statiske vidensmål. I princippet er NBL ressourceøkonomisk hensigtsmæssigt, fordi deltagerne i kraft af samarbejdet får teoretiske erkendelser og mulige opgaveløsninger foræret, mens de i et individuelt læringskoncept skal gøre alle erkendelser og løse alle opgaver selv. Endelig er der i NBL muligheden for personlig netværksdannelse med de dermed forbundne faglige og sociale fordele. Der blev opstillet principper og beskrevet teknikker for de studerendes netværkslæring, og deres gruppeeksterne og -interne kommunikation. Gruppeopgaver omfattede 1) diskussion af temafladetekster, løsning af faglige spørgsmål internt i gruppen, forberedelse af konferenceindlæg med faglige spørgsmål, 2) forberedelse af opgaveaflevering og diskussion af opgaveproblemer og -løsninger, 3) efterbearbejdning af temaflader herunder erfaringsudveksling, kontrol af studiemålopfyldelse, opgavebearbejdning, opsamling m.v. Individuelle opgaver omfattede faglige indlæg i konferencen, opgaveindlæg med spørgsmål, problemer, ideer og forslag, samt konferencediskussion (alle-mod-alle). Grupper blev organiseret med fast eller skiftende gruppeleder efter eget valg. Gruppelederens opgave var at sikre gruppeintern aktivitet, dvs. diskussion af temaflader, løsning af opgaver, efterbearbejdning med videre, mens det var de studerendes egen opgave at deltage i og styre egen gruppeekstern aktivitet Metode Evaluering er en integreret og fast del af den løbende udvikling af ME, der er foregået i faser, som på skift har sat fokus på de tekniske og pædagogiske aspekter. Samtidig har evalueringen inddraget den organisatoriske dimension, der har involveret medarbejdere fra HBÅ, Engelsk Institut og senere det nydannede CMS Evaluering - helhedsmodel Den specifikke evaluering af ME-II, hvis resultater fremlægges i afsnit 3, sætter fokus på udvalgte dele af kurset, men den skal ses i et større perspektiv, der ikke kun omfatter enkelte aspekter (tekniske, pædagogiske m.v.), men hele udviklingsprocessen (jf. Figur 1) og den ramme, projektet indgår i. Den overordnede evalueringsmodel er inspireret af dele af evalueringsmetoden RUFDATA (Reason and purpose, Uses, Foci, Data and

13 113 evidence, Audience, Timing and Agency), som anvendes af Department of Teaching and Learning ved Henley Management College, UK, med hvem ME har været drøftet ved flere lejligheder. De overordnede spørgsmål i RUFDATA-modellen, der lå til grund for evalueringen af EM-II, fremgår af Tabel 3. Tabel 3 R U F D A T A Hvad er begrundelsen for og formålet med evalueringen? Evalueringen foretages dels for at inspirere planlægningen og udviklingen af nye NBL kurser udbudt af CMS, dels som led i den løbende kvalitetsudvikling af det aktuelle kursus. Evalueringen er desuden en måde, hvorpå vi kan lære at blive bedre og konstant udbygge og forbedre vores undervisningsportefølje. Hvad vil evalueringen blive anvendt til? Evalueringen vil blive anvendt til at informere organisationens ledelse om udviklingen i projektet. Evalueringen vil tilgå relevante studienævn som et eksempel på, hvorledes et virtuelt kursus kan afvikles, og som inspiration til videre udvikling af IT-baserede efteruddannelseskurser. Endelig vil evalueringen blive anvendt til at informere kolleger, der beskæftiger sig med IT-baseret undervisning, om de erfaringer, kurset har givet. Evalueringen er en del af den løbende dokumentation og rapportering over aktiviteter i regi af CMS. Hvad er fokus i evalueringen? Evalueringen sætter fokus på de tekniske sider, specifikt grænsefladen, og på kommunikationsaspektet. Vi søger at besvare følgende spørgsmål: Fungerer den nye kursusplatform hensigtsmæssigt? Understøtter platformens organisering og præsentation de pædagogiske intentioner? Fungerer det elektroniske konferencerum som den rette pædagogiske ramme for undervisningen og for de studerendes egen læring? Understøtter platformen som helhed de tilrettelagte læringsaktiviteter? Formålet med at stille netop disse spørgsmål er at få feedback på de dele af kurset, der er lavet om på (i forhold til ME-I), fordi det formodes, at de kan videreudvikles og gøres bedre. Hvilke data og belæg bruger vi i evalueringen? Der anvendes både objektive og subjektive data. De objektive data er en kvantitativ opgørelse over aktiviteter i konferencerne og deltagernes aktivitetsniveau målt på indlæg og log-on. De subjektive data består dels af en kvantitativ/kvalitativ spørgeskemaundersøgelse med lukkede såvel som åbne spørgsmål og tilfredshedsscore inden for fire udvalgte fokusområder, dels en interviewundersøgelse (interviewpersoner udvalgt ved random sampling). Hvem er modtagerne af evalueringen? Modtagerne af evalueringen er læringsmiljøerne, deltagere, kursusudbydere, ledelse og styrende organer samt eksterne interessenter. Hvordan vil timingen i evalueringen være? Evalueringen markerer afslutningen på det aktuelle kursus og foretages på et tidspunkt, hvor deltagerne har erfaringerne tættest på. Evalueringen markerer samtidig begyndelsen på en ny udviklingscyklus, hvor det aktuelle kursus omlægges og forbedres i lyset af evalueringens resultater. Hvem foretager evalueringen? Evalueringen foretages af kursusgiver (CMS i samarbejde med HBÅ), som vurderer og sammenfatter de objektive data, dels af deltagere, som afleverer spørgeskemaer og deltager i interview.

14 Evaluering - ME-II ME-II er evalueret ved en kombineret kvantitativ/kvalitativ spørgeskemaundersøgelse med grupper af spørgsmål (templates), hvor der for hver template er et åbent spørgsmål og mulighed for indikation af tilfredshed på en visuel analog skala (VAS). Respondenterne blev bedt om at angive deres subjektive tilfredshed med kurset inden for hver enkelt spørgsmålskategori på en VAS, der ikke har faste punkter eller verbaliserer tilfredshedsniveauer for ikke at indsnævre og/eller fastlåse respondenternes score. Derefter er der foretaget en kvalitativ interviewundersøgelse med 4 tilfældigt udvalgte deltagere. Evalueringen blev introduceret via Web- Board og spørgeskemaet gjort tilgængeligt via hjemmesiden. For at øge deltagelsen blev der udlovet og trukket lod om tre flasker god vin. Resultatet af lodtrækningen blev meddelt i WebBoard umiddelbart efter lodtrækningen, der foregik på interviewmødet. Spørgeskemaundersøgelsen var ikke anonymiseret. Man valgte at lave en kvantitativ/kvalitativ spørgeskemaundersøgelse med en blanding af lukkede og åbne spørgsmål for at få svar på konkrete områder, hvor kurset var blevet udviklet, og for samtidig at afdække nye problemområder og emner, der behøver yderligere udvikling. Spørgeskemaundersøgelsen blev efterfulgt af en kvalitativ interviewrunde med et udsnit af deltagerne for at kunne gå i dybden med udvalgte emner og få en dialog om kursets videre udvikling. Spørgsmålene blev stillet som fire templates, der belyste 1) kursusplatform, 2) samspil mellem organisation/præsentation og pædagogiske principper, 3) det virtuelle rum som pædagogisk ramme for læring, 4) holdninger til uddannelse via Internettet. Spørgeskemaet blev besvaret af 14 (77%) ud af 18 fuldførende studerende. Ved kursusstart var der 21 studerende, hvoraf 2 faldt fra pga. personlige forhold og 1 af ukendte årsager. Spørgeskemaundersøgelsen blev foretaget under den sidste temaflade (21/5-2/6). Non-respondenter blev ikke kontaktet, og årsagen til manglende besvarelse kendes derfor ikke. Interview blev gennemført umiddelbart efter afholdt eksamen. Til interviewundersøgelsen blev udvalgt to af seks grupper, hvorfra alle blev inviteret. Begge grupper var kategoriseret som Århus-grupper, selv om en af disse grupper bestod af en deltager fra København, to fra England og to fra Århus. De blev udvalgt, fordi de havde udvist særlig aktivitet i den elektroniske konference selv om den ene gruppe havde mulighed for og benyttede sig af ugentlige fysiske møder. Det blev

15 115 skønnet, at fokusinterview med disse grupper ville give mulighed for at kvalitetsudvikle konferencedelen, eftersom spørgeskemaundersøgelsen viste, at konferencedelen var det svageste punkt i kurset. Deltagerne i interviewet var en afdelingsleder, en ansat, en selvstændig translatør og en cand.ling.merc. studerende. Aldersspredningen var fra Alle var kvinder. 3. Resultater Den samlede evaluering af ME-II er publiceret på CMS-hjemmesiden. 7 Nedenstående resultater vedrører alene aspekter af NBL specifikt relationerne mellem læringsmiljøet og læringsressourcerne samt relationerne imellem deltagerne og deltagerne og kursusgiver Samspil mellem læringsressourcer og læringsmiljø Samspillet mellem læringsressourcerne og læringsmiljøet fortolkes her snævert som samspillet mellem de teknologiske løsninger (webgrænseflade og tekster) og de pædagogiske intentioner med kurset som redegjort for i afsnit Samtlige respondenter udtrykte sig positivt om kursusgrænsefladens hensigtsmæssighed (Figur 3), og alle på nær én gav udtryk for, at det var problemfrit at orientere sig i grænsefladen. Halvdelen af respondenterne angav endvidere, at de helt uden problemer bevarede overblikket over grænsefladens indholdselementer, også i de underliggende lag. Andre nævnte i forbindelse hermed, at konferencesystemet WebBoard voldte orienteringsproblemer, men primært i konferencen Afleverede opgaver, der med 375 indlæg (jf. Figur 4) var langt den mest omfattende konference. 7

16 116 Figur 4. Antal indlæg i faglige konferencer Afleverede opgaver Analyse Hjaelpemidler Medicinsk fagsprog Oversaettelse Sprogrevision Teknik Tekststruktur Et overvejende flertal af respondenter angav, at det var meget nemt at navigere i grænsefladen mellem de forskellige menupunkter, at der var en naturlig opdeling af menupunkterne, samt at man nemt fandt de informationer, man søgte. Meget få deltagere var stødt ind i reelle tekniske problemer i forhold til adgang til kursusplatformen, og et stort flertal af deltagerne gav kursusplatformens funktionalitet karakteren over middel på den VAS, som de blev bedt om at markere deres tilfredshed på. Den positive feedback på grænsefladens funktionalitet giver det generelle indtryk, at den ikke stod i vejen for deltagerne, når de skulle anvende den som indgang til kursets faglige stof. Tværtimod syntes alle undtagen én, at den måde, materialet var organiseret på, hjalp dem i deres egen læringsproces. Den trinvise opbygning af kursets indhold i delelementer (temaflader) og progressionen i temafladerne i et forløb med uret nævnes eksplicit som en måde, hvorpå de teknologiske løsninger understøtter de pædagogiske intentioner. Det samme gør prioriteringen af litteratur og den grafiske adskillelse mellem primær og sekundær litteratur. Den grafiske illustration af en pædagogisk ide synes således at fremme forståelsen for strukturen i formidlingen af det faglige stof. Ekspliciteringen af læringsmålene i kursusgrænsefladen gjorde respondenterne bevidste herom og støttede i et vist omfang læringsprocessen.

17 117 Flere respondenter angav dog, at der var tale om meget overordnede målsætninger, som det kunne være vanskeligt at forholde sig til i den konkrete læringsproces, og det er derfor vanskeligt at konkludere, om respondenterne har lært mere og andet end pensum ved at studere netbaseret gennem en elektronisk kursusgrænseflade. Men nogle respondenter påpegede netop, at NBL-konceptet gav ny lærdom både i forhold til søgning og til samarbejde. Arbejdspapirerne erstatter i ME-II den del af et traditionelt konfrontationskursus, som ville have været forelæsninger eller anden gennemgang af fagligt stof i klasseværelset, og der lå derfor en væsentlig udfordring i at overføre den pædagogiske formidling fra det traditionelle læringsrum til den nye elektroniske, tekstbaserede form. Deltagernes samspil med læringsressourcerne i form af litteratur og arbejdspapirer var ikke ganske uproblematisk. Arbejdspapirerne, som var kursets primære undervisningsmateriale, og som formidlede det teoretiske baggrundsstof, viste sig at være svære at arbejde med på egen hånd for respondenterne. Det tog lang tid at bearbejde det faglige stof alene, og gruppesamarbejdet blev oftest anvendt til at støtte arbejdet med de praktiske øvelser snarere end som forum for teoretisk diskussion af arbejdspapirets indhold. Interviewsamtalen med fokusgruppen bekræftede, at de fleste havde haft vanskeligt ved at omsætte teori fra arbejdspapirer til praksisøvelser, og at der var en del frustrationer forbundet hermed. Der var generelt stor tilfredshed med de temaafsluttende opgaver, men man så gerne opgaverne delt op i mindre enheder, der blev knyttet tættere til teorien. Interviewsamtalen bekræftede endvidere, hvad også besvarelserne i spørgeskemaet viste, at respondenterne havde prioriteret den primære litteratur, men nok havde lysten når tid gaves til fordybelse også i supplerende materiale. Det virtuelle bibliotek havde stor nytteværdi for et flertal af respondenterne. Flere fremhævede den faglige sammenhæng, der var mellem det virtuelle bibliotek og temafladen om hjælpemidler, og at det virtuelle bibliotek tilføjede en ekstra materialedimensionen til kurset og var et vigtigt hjælpemiddel i løsning af opgaverne Samspil mellem deltagere og mellem deltagere og kursusgiver I ME-II blev de studerende inddelt i grupper, hvilket gav fire af seks grupper mulighed for at mødes fysisk. En del af kursets faglige diskussio-

18 118 ner og sociale relationer kunne derfor materialiseres i traditionelle fysiske møder mellem de studerende, og den aktuelle evaluering af samspillet mellem kursets aktører vedrører derfor alene de aktiviteter, der er foregået i det virtuelle rum via WebBoard. Der var stor forskel på hyppigheden af deltagernes anvendelse af WebBoard (jf. Figur 5), hvilket kan skyldes, at det elektroniske rum af de deltagere, der havde mulighed for at mødes fysisk, overvejende blev anvendt til nødvendig/obligatorisk fælles kommunikation, mens gruppeintern kommunikation foregik på anden måde. I løbet af den primære kursusperiode på ca. 100 dage (22/2-5/6 2002) loggede to tredjedele af deltagerne dog i gennemsnit på hjemmesiden mellem en og fire gange dagligt. Figur 5. Procentvis fordeling af logins % % % % Spredningen i antal login genfindes i fordelingen af indlæg og understreger den store forskel i aktivitetsniveau de enkelte deltagere imellem. Den største forskel i aktiviteten ses mellem på den ene side de 3 deltagere, der overvejende fungerede som tilskuere (færre end 10 indlæg) og fra start prioriterede at mødes fysisk frem for at samarbejde elektronisk og stort set udelukkende anvendte det elektroniske rum til aflevering af opgaver, og på den anden side de ni mest aktive deltagere (flere end 30 indlæg), der anvendte det elektroniske rum til både faglige og sociale formål (se Figur 6).

19 Figur Antal indlæg Antal Msgs posted Msgs = beskeder Konferencerne i WebBoard dannede ramme om undervisning og formidlingen af det faglige stof samt samarbejdet i de etablerede grupper. Besvarelserne, fokusgruppemødet samt konferenceaktiviteten giver indtryk af god aktivitet, glæde og tilfredshed, men også af frustration. Flere respondenter fremførte således, at det elektroniske rum manglede det fysiske klasserums synergi, at mange spørgsmål til arbejdspapirernes fagligt teoretiske stof ikke blev stillet, fordi de ikke kunne stilles spontant, og at den asynkrone kommunikationsform er problematisk, fordi man som kursusdeltager kan sidde med et akut problem, mens en anden i gruppen ikke har et tilsvarende problem. Respondenterne fokuserede både i spørgeskemaundersøgelsen og i interviewet meget på den måde, hvorpå konferencerummet Afleverede opgaver fungerede. Dette kan skyldes, at det netop var her, de interessante diskussioner foregik mellem deltagere og med deltagelse af underviser snarere end i de konferencer, som inden opgaverne blev afleveret skulle have været ramme for den faglige diskussion. Kursets væsentlige faglige diskussioner samlede sig i konferencen Afleverede opgaver, og den faglige essens har således været at finde her, hvorfor motivationen til at deltage i kommunikationen var stor. Flere fremførte, at netop denne konference burde have været tilgængelig fra websitets hovedside, hvorfra også litteratur samt tekster og øvelser kunne

20 120 hentes, og en respondent nævnte, at hun selv kopierede guldkorn over i sit eget arkiv for dermed at kunne anvende dem i studieøjemed. Samarbejdet i grupper, som kurset lagde op til skulle danne basis for den enkeltes læringsproces, fungerede meget forskelligt, dog overvejende positivt. Som det fremgår af nedenstående, var der stor forskel på aktivitetsniveauet i de enkelte samarbejdskonferencer. Figur 7. Antal indlæg i samarbejdskonferencer Aarhus stor Aarhus4 Aarhus5 Aarhus6 Kbh stor Kbh1 Kbh2 Kbh3 De grupper, som fungerede godt, og som havde geografisk mulighed for at mødes fysisk, supplerede det virtuelle samarbejde med fysiske møder. Også telefon og privat mail blev anvendt i samarbejdet. Det er imidlertid indlysende og blev eksplicit nævnt på fokusgruppemødet, at de enkelte grupper kunne have haft gavn af, at underviser i højere grad havde fungeret som en mere synlig og aktiv moderator i det samarbejde, der foregik i de enkelte private konferencerum; at han både hidkaldt og uanmeldt spillede en aktiv og deltagende rolle i det virtuelle gruppesamarbejde, hvilket ville have hjulpet både den individuelle og den gruppebaserede læringsproces på gled. Evalueringen viste, at gruppedannelserne ikke må udelukke, at der foregår kommunikation på tværs. Den faglige diskussion kan med fordel foregå ikke alene i de små grupper, men også på tværs af samtlige grupper, hvilket ville have hjulpet de deltagere, hvis grupper ikke fungerede optimalt.

21 121 Et flertal af respondenter angav på den tilhørende VAS-skala, at WebBoard understøttede læringen i ME-II på tilfredsstillende vis (dvs. over middel på VAS-skalaen). De fleste vurderede, at kommunikationen flød frit, men også at der ikke var så mange indlæg, som man kunne forvente. En enkelt nævnte, at hun ikke følte sig fri og fleksibel i forhold til kursusplatformens virtuelle konferencerum, men tværtimod bundet af hele tiden at skulle koble på for at følge med. En anden udtalte, at hun ikke altid vovede at stille alle de spørgsmål, hun kunne have lyst til. På en VAS markerede et overvejende flertal af respondenterne deres tilfredshed med kommunikationsdelen i ME-II som værende over middel. Flere heraf nærmede sig høj. 4. Diskussion 4.1. Styrker og svagheder ved netværksbaseret læring Den aktuelle evaluering af efter- og videreuddannelseskurset ME-II belyser såvel nogle af styrkerne som nogle af svaghederne ved NBL. Dette koncept befordrer i online versionen en højere grad af interaktion mellem studerende, studerende og undervisere, og mellem studerende og læringsmiljøet, fordi NBL i modsætning til traditionel undervisning ikke kræver fysisk tilstedeværelse, men foregår uafhængigt af tid og sted. Dette var en afgørende forudsætning i det aktuelle kursus, hvor deltagere var geografisk spredt over hele landet, og to var fra England. Lanceringen af kurset som et online NBL-koncept var en forudsætning for at nå kritisk masse (dvs. tilstrækkeligt antal studerende), og det eneste koncept i hvilket kursusudbyder kunne nå markedet og deltagerne få adgang til kursets vidensmoduler. Ud over det helt basale at bringe kursusgivere og -tagere sammen har undervisere i online NBL-koncepter mulighed for at fremme aktiv deltagelse ved at stille opgaver med meget præcise, veldefinerede læringsmål og ved at følge opgaveløsningen virtuelt. Langt de fleste deltagere i ME-II angav i overensstemmelse hermed, at teknologien understøttede dette aspekt af læringen. NBL-konceptet kombinerede frihed til at læse og studere med en stram organisering af kurset på en hensigtsmæssig måde, der fremmede struktureret læring. Men det fremgik også af case-evalueringen, at den afslutningsvise afprøvning af studiemål efter hver temaflade skal suppleres med en løbende afprøvning,

22 122 der integrerer teori, tekst og øvelse og giver deltagerne mulighed for kontinuerlig kontrol med studiemålopfyldelsen. NBL fremmer ideelt set refleksiv bearbejdning, fordi den studerende i det asynkrone læringsforløb har tid til at tænke over, hvad andre har skrevet, og tid til at konsultere bøger og andre kilder under forberedelsen af egne indlæg. Dette afspejledes i en generelt stigende kvalitet i de afleverede opgaver inden for de enkelte temaflader. Samtidig fastholdes enhver information i online NBL i modsætning til kontaktundervisning, hvor studerende ofte alene hører og derfor glemmer en væsentlig del af den formidlede viden. I det aktuelle koncept var alle indlæg i de fælles læringsrum (temafladernes konferencer) konstant tilgængelige for alle deltagere, men der var ikke forudset teknikker til fastholdelse og systematisering af den viden, der opstod i NBL-forløbet. Én studerende havde dog udviklet et personligt system, hvor hun kategoriserede og emneinddelte indlæg i konferencerne og på den måde opbyggede en vidensbank. NBL befordrer principielt set også gruppesamarbejde, fordi deltagerne sparer tid, eftersom de ikke er afhængige af at kunne mødes fysisk, og størstedelen af deltagerne i ME-II angav, at de havde haft fagligt udbytte af at samarbejde med andre gruppemedlemmer både ved tilegnelsen af det teoretiske stof og særligt ved opgaveløsning. NBL kritiseres ofte for at mangle den sociale dimension (Boden & Molotoch 1994). Dette var imidlertid ikke et væsentligt problem i tilfældet ME-II, hvor de studerende selv tilføjede den sociale dimension efter behov, interesse og mulighed. Enkelte deltagere angav, at de kun ville følge internet-baserede kurser, såfremt der ikke fandtes ordinære kurser, men 13 af 14 respondenter fandt, at der var flere fordele end ulemper ved NBL. Deltagerne oplevede NBL som en læringsproces, der lå i naturlig forlængelse af deres arbejde med at anvende globale vidensressourcer på deres arbejdsplads. Man kan derfor argumentere for, at der sker en slags sammensmeltning af de to processer, og at det lykkedes i ME-II at skabe et arbejdspladslignende studiemiljø. En deltager foreslog endvidere, at global/netbaseret videnssøgning skulle være en integreret del af alle temafladerne og fremhævede, at netop videnssøgnings- og struktureringsfærdigheder er afgørende for translatører. Endelig er en yderligere styrke ved NBL, at den fremmer demokratiseringen og individualiseringen af læringsprocessen, fordi underviseren

23 123 i NBL i modsætning til traditionel undervisning i større grad er nødt til at kommunikere med, snarere end tale til, deltagerne (de studerende) og derfor indgår i læringsprocessen på mere lige fod med deltagerne end i traditionel forelæsningsbaseret undervisning. I ME-II blev dette udmøntet bl.a. i faglig diskussion af opgaverne, og endelige opgaveløsninger forelå ofte som et (vel)argumenteret kompromis mellem undervisers og deltageres forslag. Samlæring var således på opgaveniveau en vigtig dimension i det aktuelle NBL-forløb. Der knytter sig naturligvis også nogle begrænsninger til NBL, og samspillet mellem de teknologiske løsninger og de pædagogiske mål er afgørende for, om NBL lykkes eller ej. En af begrænsningerne ved NBL er den begrænsede ekspressivitet, der ofte kendetegner skriftligt fagsprog, samt fraværet af nonverbale signaler. Ingen af deltagerne i ME-II nævnede manglende ekspressivitet som et eksplicit problem i forbindelse med indlæg i konferencen, men flere deltagere manglede den sociale dimension i form af den løse snak, der ofte opstår på et hold. NBL hæmmes også i et vist omfang af den responsforsinkelse, det skrevne medium indebærer, og konceptet egner sig derfor bedst til situationer, hvor der ikke skal løsninger på bordet her og nu. Responsforsinkelsen blev i ME-II søgt løst ved, at ca. halvdelen af de seks grupper havde regelmæssige møder; og det blev i interviewet anført, at behovet for hurtig problemløsning var den væsentligste begrundelse for møderne. Omvendt fremhævede flere respondenter den positive inerti, der lå i, at et problem blev rejst via konferencen og derefter blev grundigt behandlet af de fleste gruppedeltagere. Problemet med responsforsinkelse vil kunne mindskes ved at etablere synkron dialog i chatform. Forskelle i kommunikationsstil kommer tydeligt frem i NBL, hvilket kan medføre asymmetrisk kommunikation, hvor nogle deltagere skriver ofte, mens andre finder det vanskeligt at formulere spørgsmål og holdninger på skrift. Konkret kom dette til udtryk i, at nogle deltagere lagde bånd på sig selv for ikke at skrive for mange indlæg i konferencen, mens andre omvendt var stort set usynlige (jf. Figur 6). Disse forskelle afspejledes naturligvis ikke kun kvantitativt, men også kvalitativt, i indlæggene, hvoraf nogle var indsigtsfulde og grundige, mens andre var mere overfladiske. Disse forskelle er imidlertid ikke specielle for online NBL, men genfindes i traditionel undervisning, hvorfor de ikke kommenteres yderligere her.

24 124 Der synes således både at være fordele og ulemper ved online NBL, og evalueringen af ME-II giver ikke et entydigt og ukritisk positivt indtryk af det aktuelle kursus. Det kan endvidere udledes, at et NBL-koncept, der overvejende beror på elektronisk kommunikation, ideelt bør være designet, så det i videst muligt omfang tager højde for individuelle læringsmodeller (Kolb 1984) for at sikre, at materialer og systemer understøtter individuelle forskelle i læringsstrategier. På dette punkt resterer en del udvikling NBL som nyt læringsparadigme ME-II illustrerer i et vist omfang NBL-konceptets eksistentielle problem. På trods af en forholdsvis eksplicit opstilling af et kommunikativt/ socialt regelsæt for gruppearbejdet og understøtning af det fælles sociale rum gennem etablering af samarbejdskonferencer og socialiseringsfremmende indlæg i de faglige konferencer gik flere af gruppernes elektroniske kommunikation nærmest i stå (jf. Figur 7), og en del deltagere var mere tilskuere end deltagere. Dette betyder ikke nødvendigvis, at disse grupper ikke kommunikerede, da en del mødtes fysisk og brugte og telefon, men det betød, at det fælles læringsrum blev berøvet deres deltagelse, eller med andre ord, at den fælles kollektive vidensopbygning ikke var optimal, fordi deres indlæg og respons manglede eller blev reserveret den lille kreds i gruppen. I NBL er det derfor, som det også fremgik af evalueringen, af afgørende vigtighed, at underviseren aktivt faciliterer dialogen i alle dens stadier ved hjælp af strategier, der nøje er tilpasset de forskellige faser af læringsprocessen, eksempelvis ved 1) at invitere deltagerne til at præsentere sig selv ved kursusopstart; 2) at fremme gruppetilhørsforhold ved at få deltagere til at redegøre for kompetencer og egne studiemål over for andre gruppedeltagere, 3) at tildele deltagere forskellige roller i læringsforløbet, 4) at motivere, styre dialog og diskussion og samle op på indlæg, 5) at give personlig, konstruktiv feedback etc., etc. Det er med andre ord slet ikke tilstrækkeligt at stille en elektronisk konference til rådighed. Kommunikationen i konferencen skal modereres aktivt og kontinuerligt hele kursusforløbet igennem for at bøde på og modvirke den kommunikationsmæssige asynkroni, fraværet af nonverbal kommunikation og den reducerede sociale dimension, der klart opleves som en hæmsko i NBL. Hertil kommer, at det formentlig vil være nødvendigt med særlige tiltag og støtte til studerende, hvis mang-

25 125 lende synlige studieaktivitet skyldes manglende erfaring eller manglende redskaber til at verbalisere sproglige problemstillinger, utryghed ved at blotte fagligt ansigt i et semioffentligt rum m.v. ME-II-konceptet løste i begrænset udstrækning tankpassermodellens pædagogisk-didaktiske problem ved at organisere kursusmaterialerne i en meget flad visuel struktur og sikre maksimal synlighed i kommunikationen ved at gøre alle opgaveløsninger og -besvarelser synlige for alle. Kurset inddrog imidlertid ikke det kollaborative aspekt og procesaspektet i evalueringen og bidrog på den måde selv til at begrænse interaktionen og sætte fokus på resultatet i stedet for processen. Den grundlæggende antagelse her er, at deltagerne ikke for alvor engagerer sig i den kollaborative læringsproces, medmindre den indgår i evalueringen og er en del af karakteren. Til gengæld fremgik det af interviewmødet, at ME-II-deltagerne havde en positiv oplevelse af den gruppebaserede læringsproces, når deltagerne fungerede som sparringspartnere for hinanden og samarbejdede i et løst netværk med den individuelle studieindsats som prioritering, og det blev betonet, at samarbejdsaspektet er en meget vigtig del af den virtuelle læring. Gruppesammensætningen bør imidlertid foretages med omtanke for at sikre, at alle deltagerne forstår samarbejdets muligheder, begrænsninger og betingelser, og gruppesamarbejdet bør hjælpes på gled af kursets moderator (jf. ovenfor). Det tredje centrale problem i NBL ifølge Korsgaard Sørensen (2002) er misforholdet mellem målsætningen om procesinddragelse i moderne læring og den traditionelle evalueringsfokus på læringens produkt. Evaluering af læringen i ME-II inddrog, som nævnt ovenfor, ikke procesaspektet, og det vurderes som væsentligt, at evalueringsmetoder og bedømmelseskriterier fremover nøje afspejler både de fastsatte læringsmål og den ønskede online aktivitet. En procesevaluering vil ideelt skulle baseres på et pointsystem, der inddrager både kvantitative og kvalitative kriterier. Kvantitative kriterier kan for eksempel specificere et mindste antal selvstændige indlæg, responser på andres indlæg, opgaveløsninger m.v. Kvalitative kriterier kan omfatte nyhedsværdien i et indlæg, kvaliteten af respons på andre deltageres indlæg samt en vurdering af, i hvilket omfang indlægget bidrager til kreativ vidensopbygning m.v. Det vil også være hensigtsmæssigt at inddrage deltagernes egne kriterier for, hvad der er et godt indlæg. ME-II-evalueringen viste således, at deltagerne vurderer et indlæg positivt, hvis det er kort og koncist, velargumenteret,

EVALUERINGSRAPPORT - MEDICINSK ENGELSK II

EVALUERINGSRAPPORT - MEDICINSK ENGELSK II Handelshøjskolen i Århus Fuglesangs Allé 4 DK - 8210 Århus V Tlf. 89 48 66 88 Web www.asb.dk CVR NR. 4592 2014 Morten Pilegaard Center for Medicinsk Fagsprog, HHÅ Karen Harbo Udviklingskonsulent, Biblioteket,

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi På suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi blev der i foråret 2009 udbudt undervisning i modulet. Der var 61 studerende tilmeldt dette

Læs mere

Evaluering af Master i Sundhedspædagogik

Evaluering af Master i Sundhedspædagogik Evaluering af Master i Sundhedspædagogik I foråret 2009 blev der udbudt et modul på masteruddannelsen i Sundhedspædagogik: Sundhed i et samfundsmæssigt og. Der var 29 tilmeldte på dette modul, hvoraf 14

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 9.1: Ledelse af it-udviklingsprojekter...

Læs mere

Evaluering af masteruddannelsen i Vejledning

Evaluering af masteruddannelsen i Vejledning Evaluering af masteruddannelsen i Vejledning På masteruddannelsen i Vejledning blev der i efteråret 2008 udbudt to moduler. Det ene,, havde 27 tilmeldte, hvoraf 15 har besvaret evalueringsskemaet. Dermed

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

FAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende

FAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende FAGLIG DAG Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende Institut for Statskundskab har i samarbejde med Center for Læring og Undervisning i efteråret 2010 gennemført en temadag om studieteknik

Læs mere

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Navn: SIV Fransk kursus F2012 Dato: 2012-05-30 09:45:33 SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

Evaluering af Masteruddannelsen i vejledning

Evaluering af Masteruddannelsen i vejledning Evaluering af Masteruddannelsen i vejledning På Masteruddannelsen i vejledning blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning på modulerne og Vejledning i praksis. På modulet var der 30 studerende tilmeldt,

Læs mere

Hvad er læringsplatforme?

Hvad er læringsplatforme? Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme

Læs mere

Evaluering af masteruddannelsen i Ledelse af uddannelsesinstitutioner, efteråret 2010

Evaluering af masteruddannelsen i Ledelse af uddannelsesinstitutioner, efteråret 2010 Evaluering af masteruddannelsen i Ledelse, efteråret 2010 I efteråret 2010 blev der på masteruddannelsen i Ledelse udbudt undervisning på modulerne og Grundlæggende organisations- og ledelsesteorier. I

Læs mere

Semesterevaluering SIV Engelsk forår 2015

Semesterevaluering SIV Engelsk forår 2015 Semesterevaluering SIV Engelsk forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør specialisering, tomplads el.lign.) Kandidatuddannelsen

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Semester- og kursusevaluering, 2. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, fora r 2017

Semester- og kursusevaluering, 2. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, fora r 2017 Semester- og kursusevaluering, 2. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, fora r 2017 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 Elektronisk semesterevaluering... 4 Grundkursus i

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Lærings- & trivselsbarometer

Lærings- & trivselsbarometer Lærings- & trivselsbarometer - hvordan du styrker din formidling og undervisning ved hjælp af elevernes feedback En vejledning til underviseren. Indhold Materialer Barometret Som man spørger, får man svar

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Forberedelsescentreret klasseundervisning. K. Splittorff, I. Bearden, T. Døssing, M. Kjærgaard. S. Horst

Forberedelsescentreret klasseundervisning. K. Splittorff, I. Bearden, T. Døssing, M. Kjærgaard. S. Horst Forberedelsescentreret klasseundervisning K. Splittorff, I. Bearden, T. Døssing, M. Kjærgaard Niels Bohr Institutet, Blegdamsvej 17, 2100, København Ø, Danmark S. Horst Institut for Naturfagenes Didaktik,

Læs mere

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, forår 2010

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, forår 2010 Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt 2 moduler indenfor pædagogisk psykologi hhv. Udvikling, subjektivering og diversitet og. I alt

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Spørgeskemaevaluering af første forløb

Spørgeskemaevaluering af første forløb 1 UCL. Moveprojekt: Webaktiviteter i studieaktivitetsmodellen. Evaluering Spørgeskemaevaluering af første forløb 79 studerende har besvaret spørgeskemaet. Nedenfor ses de samlede resultater for alle deltagende

Læs mere

Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015

Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015 Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Modulevaluering udleveret på modulernes sidste kursusgang... 4 Modul 3: Samfundsøkonomi...

Læs mere

Evalueringsrapport semester fuldtid

Evalueringsrapport semester fuldtid Evalueringsrapport 1.+3. semester fuldtid Master i Læreprocesser Studienævn for Uddannelse, Læring og Filosofi, AAU. Forår 2012 Evalueringsrapport, MLP 1.+3. semester, forår 2012 Evalueringsundersøgelsen

Læs mere

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels

Læs mere

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:

Læs mere

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af 2010 Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af rapport: Annette Rungstrøm Indholdsfortegnelse Spørgsmål

Læs mere

Evaluering, Strategisk ledelse, F15

Evaluering, Strategisk ledelse, F15 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik

Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik Dannelsesidealer, kompetencekrav og læringsmål Diplomdidaktikken udvikles ud fra dannelsesidealer for og kompetencekrav til velfærdsorganisationernes professionelle

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015

Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015 Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) På hvilket semester

Læs mere

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød

Læs mere

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Skole- og fritidspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Udvikling og læringsrum Området retter sig mod pædagogisk

Læs mere

Kvalitet i m2 kort fortalt

Kvalitet i m2 kort fortalt KØ B E N H AV N S U N I V E R S I T E T 2013 Kvalitet i m2 kort fortalt Hvorfor dette papir?: Formålet er at give et hurtigt overblik over emnet: kvalitet i m2 og give inspiration til emner indenfor samspillet

Læs mere

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, efterår 2010

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, efterår 2010 Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, efterår 2010 I efterårssemesteret 2010 blev der udbudt et modul indenfor suppleringsuddannelsen i pædagogisk psykologi. I alt var der 53 tilmeldte

Læs mere

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Region Syd: Grundkursus i forskningsmetode

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Region Syd: Grundkursus i forskningsmetode Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Region Syd: Grundkursus i forskningsmetode : Generel kursusbeskrivelse...2 Introduktion...2 sætning og indholdsprioritering...2 Kursusdesign blended learning...2

Læs mere

Evaluering. Hvordan vurderer du det sociale studiemiljø på holdet? Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelse af fællesskab på holdet?

Evaluering. Hvordan vurderer du det sociale studiemiljø på holdet? Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelse af fællesskab på holdet? Evaluering Modul/ semester: Modul 13 Dato for evaluering: 31/10 2016 Modul/semesteransvarlig: PKN Antal studerende/mulige der har svaret samt svarprocenten: 10/14 71% Hvis svarprocenten på de elektroniske

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

Idékonference om. Socialt Entreprenørskab EVALUERING EVALUERING. Kursus i. Innovation og Forretningsudvikling. Line Elmegaard AAU Innovation, afd.

Idékonference om. Socialt Entreprenørskab EVALUERING EVALUERING. Kursus i. Innovation og Forretningsudvikling. Line Elmegaard AAU Innovation, afd. 2011 EVALUERING EVALUERING Kursus i Idékonference om Innovation og Forretningsudvikling Socialt Entreprenørskab www.udvindvaekst.dk Line Elmegaard AAU Innovation, afd. SEA INDHOLDSFORTEGNELSE OM PROJEKTET

Læs mere

Mindmapping i undervisningen. Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning

Mindmapping i undervisningen. Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning Mindmapping i undervisningen Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning Indhold Dette hæfte er lavet på baggrund af interview med Anette Dalskov, underviser på HHX, Aarhus Business

Læs mere

Opfølgning på evaluering af :

Opfølgning på evaluering af : Opfølgning på evaluering af : Modul 12 / forår 2016; HOLD 13II ABCD; opgjort august 2016 Evalueringens grundlag - svarprocent Skemaet er udsendt til 121 studerende 102 har helt eller delvist gennemført,

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011 Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011 I foråret 2011 blev der udbudt et modul på Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, perspektiv. Modulet blev udbudt i Emdrup

Læs mere

Borgerinvolvering via Smartphone

Borgerinvolvering via Smartphone Borgerinvolvering via Smartphone Et Move-projekt i University College Lillebælt Afslutningsrapport LHN 03-08-2015 1 Indhold Et Move-projekt i University College Lillebælt... 1 Afslutningsrapport... 1 Indledning...

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema LFG, hold 2, E10 Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? I relation

Læs mere

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema LFG, hold 1, E10 Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Jeg er

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING En lynguide til Perspektiv læringsmål BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING Opgave Hverdag Træning Hvorfor gå systematisk til værks? Sådan kan I bruge guiden Metodens fem faser Der spildes mange

Læs mere

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring.

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. De studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for at principperne realiseres

Læs mere

Evalueringsrapport MLP 1. semester

Evalueringsrapport MLP 1. semester Evalueringsrapport MLP 1. semester Master i Læreprocesser Studienævn for Uddannelse, Læring og Forandring, AAU. Forår 2013 Evalueringsrapport, MLP 1. semester, forår 2013 Evalueringsundersøgelsen blev

Læs mere

Åbenhed i online uddannelser

Åbenhed i online uddannelser Åbenhed i online uddannelser Christian Dalsgaard (cdalsgaard@tdm.au.dk) Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Formål Hvad er de pædagogiske og uddannelsesmæssige muligheder

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Opsummering af resultater af skriftlig slutevaluering af teoretisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro

Opsummering af resultater af skriftlig slutevaluering af teoretisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro VIA University College Opsummering af resultater af skriftlig slutevaluering af teoretisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro. 2014. Resumé SIH s årlige opsummering for 2014 af skriftlig

Læs mere

Resultater af evalueringen af undervisningen på masteruddannelserne i foråret 2007

Resultater af evalueringen af undervisningen på masteruddannelserne i foråret 2007 Resultater af evalueringen af undervisningen på masteruddannelserne i foråret 2007 Vibe Aarkrog Studieleder for masteruddannelserne Formålet med dette notat er at opsummere de væsentligste resultater af

Læs mere

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Nyhedsbrev nr. 4 Januar 2013 Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Inspiration til innovation i AMU Det seneste år har Industriens Uddannelser i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole,

Læs mere

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Afprøvning og evaluering af virtuelt valgfag I uge 16 2015 blev der afviklet valgfaget Udsatte borgere for SOSU Trin 1 elever på Randers Social- og Sundhedsskole.

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET E V A L U E R I N G S R A P P O R T F O R B A C H E L O R - O G K A N D I D A T U D D A N N E L S E N I I N F O R

Læs mere

STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ

STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ Oplevelsen af leg med fjerbolden Oplevelsen af glæde, når tingene lykkedes Oplevelsen af udvikling, når forbedringerne over tid mærkes Oplevelsen af fællesskab, når vi sammen

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Semesterevaluering SIV engelsk efterår 2014

Semesterevaluering SIV engelsk efterår 2014 Semesterevaluering SIV engelsk efterår 2014 Generelle oplysninger Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Generelle oplysninger Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx

Læs mere

Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst

Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst Undervisere: Professor Mie Buhl, adjunkt Stine Ejsing-Duun Kursusperiode: 24.1. 2013 14.6.2013 ECTS-point: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Nu med særligt fokus på akkreditering Baggrund for kurset Af flere grunde vokser behovet for ledelse og reorganisering i almen praksis. Antallet af og

Læs mere

08-10-2014 Gitte Kingo Andersen

08-10-2014 Gitte Kingo Andersen 08-10-2014 Gitte Kingo Andersen 1 Gitte Kingo Andersen TELL ME - Online samarbejde på indholdsbestemte måder, som ikke kan lade sig gøre på anden vis. 1. KR fagligt indhold. 2. Metablik på kommunikationsform.

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Organisationspsykologi, F14. Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet Hvordan vurderer du planlægningen af modulet?

Organisationspsykologi, F14. Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

Kontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius Når kommune og frivillige skaber sammen

Kontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius   Når kommune og frivillige skaber sammen Kontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius E-mail: nif@ishoj.dk Når kommune og frivillige skaber sammen At lære af andres erfaringer Når det kommer til udvikling af den offentlige sektor

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, efterår 2010

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, efterår 2010 Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, efterår 2010 I efterårssemesteret 2010 blev der på Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi udbudt fire moduler hhv., Læring, kognition og udvikling,

Læs mere