NY ORGANISERING AF ARBEJDSTID

Transkript

1

2 NY ORGANISERING AF ARBEJDSTID Ankomst og kaffe Velkomst og rammesætning Moderniseringsstyrelsen Arbejdstid efter Pause Modeller for organisering af arbejdstiden Arbejdsbegrebet Undervisningsbegrebet Ny form for retfærdighed Frokost Opgaveoversigt Lærernes øvrige opgaver Pause Lejrskoler m.v Normal/ unormal arbejdstid / Ulempe Overarbejde / seniortid / deltid Opfølgning på opgaveoversigt Hvor står vi? Opsamling, evaluering og frem mod møderne om folkeskolereform

3 Arbejdstid 2 Ny organisering af lærernes arbejdstid December 2013 Velkommen 4. af 4 rundt i landet

4 Maj 2013 handlede om: Før, under og efter lockout set fra DP s perspektiv Hvordan vinder vi freden på skolerne? Nye lønninger Hvad sker der efter 1. august 14 (den nye OK/arbejdstid)

5 Hvad var det, vi ville? - en forståelse, hvor der hele tiden tænkes skoletid (børnetid) - ikke u-tid samt øvrig tid, men skoletid, som en periode ledelsen kan disponere over. Den nuværende egentidsordning forhindrer teamsamarbejde og teamspirit. Vi efterlyser, at en større del af tiden er bundet til skolen - bl.a. med mulighed for at binde nogle af lærernes forberedelsestimer på skolen. Mindst samme ledelsesrum som folkeskolen har

6 Arbejdstidsregler frem til 31. juli 2014 Det er forudsat, at skolens ledelse foretager planlægningen i samarbejde med de ansatte. Der gives de ansattes TR mulighed for at gøre sig bekendt med forslag til arbejdstidsplaner og arbejdsfordeling samt ændringer heri. Normperioden er sædvanligvis 52 uger. Arbejdstiden opgøres en gang om året. Der udarbejdes en aktivitetsplan for normperioden. Den udleveres senest 4 uger før planens ikrafttræden. Aktivitetsplanen udmøntes i arbejdstidsplaner af ikke under 4 ugers varighed. Planen angiver begyndelses- og sluttidspunkt for de ansattes arbejde, samt de forventede opgavers karakter, varighed og tidsmæssige placering. Ændringer i mødetid kan kun ske med 4 døgns varsel, ellers skal der ydes en godtgørelse. Lærere, der fylder 60 år, kan fra normperiodens begyndelse efter anmodning tillægges 175 årligt, som den ansatte selv disponerer over. Særskilt arbejdstidsaftale mellem FIN og LC. Arbejdstidsregler efter 1. august 2014 Det er skolens ledelse, der foretager planlægningen af arbejdstiden. Ledelsen udarbejder en opgave-oversigt på baggrund af en dialog mellem ledelse og lærer. Arbejdstiden beregnes for en periode på et år (normperioden), og fristen for afspadsering er den følgende normperiode. Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til den ansatte. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, den ansatte påtænkes at løse i normperioden. Opgaveoversigten udarbejdes på baggrund af en dialog mellem ledelse og lærer. Ingen specifikke regler om akutte ændringer i mødetid. Fastholdes kun for lærere, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 57 år. Ansatte, der pr. 31. juli er fyldt 50 år, men ikke 57 år, har ret til nedsat arbejdstid med op til 175 timer årligt mod en tilsvarende lønnedgang. Lærerne bliver omfattet af tjenestemændenes arbejdstidsaftale, som i dag gælder for alle ikkeakademikere i staten.

7 Forhandling om arbejdstid er fremover udelukkende et lokalt anliggende. Hvordan den enkelte skole vælger at forhandle lokale aftaler må den selv bestemme. Dog må skolerne påregne, at ledelserne vil komme under et voldsomt pres. Fixe og færdige arbejdstidsaftaler vil blive præsenteret, eller man vil blive afkrævet et svar. LAD nu være med at love noget! Vi bliver sat under økonomisk pres. Alene besparelse på lærerlønninger i år vil skinne igennem på treårs sigt. Hvis det lykkes at få folkeskolens lærere til at læse flere timer, koster det også for os. Man kan sikre gode arbejdsvilkår, men det betyder ikke, at man kan give garanti for uændrede arbejdsvilkår. Det er umuligt.

8 September 2013 handlede om: Hvorfor kan vi ikke bare gøre, som vi plejer? - nye muligheder eller nye udfordringer Du kan føre eller blive ført! Folkeskolereformen, økonomi og forholdet mellem grundskolesektorerne

9 Hvad var det, vi ville? VÆRDIERNE Mindre fokus på hvad, og mere fokus på hvorfor! Mere fokus på menneskets potentialer end regnearkets! STOP I-TAL-SÆTTELSEN og START I-TALESÆTTELSEN Lad nu være med at være for KONKRETOFILE. Lederne skal lytte, inddrage og turde - før og efter alting! BESTYRELSEN SKAL MED BACKING/NETVÆRK

10 Der er ingen grund til at skynde sig, hvis man ikke ved, hvor man skal hen. Peter Plys Her sluttede vi: Et er teori, noget andet praksis I har den sværeste opgave. PPTs og ord flytter intet, det gør I på skolen sammen og med lederkollegerne - sammen! Derfor NETVÆRK Nu begynder vi at få lidt travlt! Arbejdstid 2 /august 2014

11 I har fået mere ledelsesrum, men I bestemmer, om det skal være

12 Tre forandringsforløb Den planlagte konsultative proces med inddragelse af personalet Prøve-sig-frem-metoden (læner sig op ad laissez-faire) Den politiske proces Fremmende faktorer Ledelsens engagement har afgørende betydning Frem med ildsjælene KOMMUNIKATION og INTERNE MØDER/KURSER Identifikation Hæmmende faktorer Overskrid ikke forandringskapaciteten Interessemodsætninger mindre frihed, mere arbejde Traditionsbundne holdninger: Manglende accept af nye organisationsformer og arbejdsmetoder.

13 The Law of Inertia actually says that things tend to keep doing what they are doing unless some outside force intervenes. While it s true that something that isn t moving will tend to stay that way, that s only half of the law. The other half says, A body in motion will tend to stay in motion

14 Ny norsk ordbog for underklassen. New Public Management: Nysprog for Old Public Management. Styringssystem inspireret af gammeldags erhvervsidealer fra1950 erne og/eller styringssystemer fra det gamle Sovjetunionen

15 Arbejdstid (skoleåret 2014/15) Den årlige arbejdstid for en fuldtidsnorm (100%) udgør 1.931,4 timer, inkl. ferie og fridage. Arbejdstiden for normperioden fastsættes på grundlag af et timetal svarende til 261 dage á 7,4 timer, svarende til 37 timer pr. uge. Bruttoarbejdstiden indeholder til såvel ferie som søgnehelligdage, som falder på hverdage (mandag til fredag).

16 Beregning af nettotid for skoleåret 14/15 Bruttoarbejdstid (261 dage a 7,4 timer) 1.931,4 5 ugers ferie (5 uger af 37 timer) 185 Søgnehelligdage placeret på hverdage (9 dage a 7,4 timer) 66,6 Nettoarbejdstid: 1.679,8 Fordelt på 42 uger 40 timer om ugen Søgnehelligdage skoleåret 2014/15 Nettoarbejdstid Juledagene Nytår Påsken Storbededag Kristi Himmelfart Pinsen 25., 26. december 1. januar 2., 3., 6. april 1. maj 14. maj 25. maj Nettoarbejdstiden er et udtryk for den faktiske arbejdstid, dvs. efter fradrag for ferie og søgnehelligdage. Nettoarbejdstiden varierer fra skoleår til skoleår, afhængig af, hvordan de forskydelige helligdage falder.

17 Ferie 5 ugers ferie er i henhold til overenskomsten placeret som de sidste 20 hverdage i juli måned og de 5 først hverdage i august måned. Skolens skal senest ultimo marts samme år meddele, at skolen ønsker at placere ferien anderledes. Dette sker efter ferieaftalens regler: I. 3 ugers ferie skal placeres sammenhængende i perioden mellem 1. maj og 30. september II. restferie (2 uger) skal som udgangspunkt placeres som hele uger og kan placeres i perioden 1. maj til 30. april.

18 Særlige feriedage Som udgangspunkt skal optjente særlige feriedage indregnes i årsnormen, og dermed reducerer nettoarbejdstiden med 7,4 timer pr. dag. Skolen og den enkelte ansatte kan efter aftale vælge at udbetale de særlige feriedage. I så fald udbetales de særlige feriedage ved skoleårets udløb. Beregning af nettotid for skoleåret 14/15 Bruttoarbejdstid 1938,8 5 ugers ferie 185 Søgnehelligdage 66,6 5 særlige feriedage 37 Nettoarbejdstid: 1642,8 Det kan I ikke med særlige feriedage Kollektiv planlægning af særlige feriedage, fx i uge 42 Kollektiv planlægning til udbetaling Kollektiv planlægning til afholdelse på enkeltdage

19

20 Ikke-tilstedeværelse / ikke til rådighed Lærernes arbejdstid efter august 2014 Øvrige opgaver Undervisning Tilstedeværelse / til rådighed

21 Tilstedeværelse på skolen / til rådighed Det vil være individuelt, hvilke opgaver skolen forventer, der skal løses inden for tilstedeværelsestiden på skolen. De fleste opgaver vil i praksis kunne løses på skolen, men andre opgaver ligger ikke på skolen, fx kurser, censorarbejde, lejrskoler m.v. Undervisning Planlægning af undervisningen Evaluering af undervisningen Skole- /hjemsamarbejde Tilsyn med elever Vikararbejde Mødeaktivitet Funktioner / tilsyn med lokaler Tillidshverv

22 I tilstedeværelsestiden skal indtænkes: At der kan føres tilsyn i frikvarteret før skoledagens begyndelse og i tiden, der medgår til, at eleverne forlader skolen efter sidste lektion. At der kan foretages klargøring og oprydning i forbindelse med egen undervisning. At lærerne er til stede i lokalet, når undervisningen begynder. At der i praksis skal være tid til at have mødevirksomhed efter endt undervisning (kl /14.30). Der kan fx være to dage med udvidet tilstedeværelsespligt. At skolerne skal sikre, at der er rum og miljø til faktisk at løse de opgaver, der forventes i tilstedeværelsestiden.

23 Tre modeller for organisering af arbejdstiden

24 Tre modeller for organisering af arbejdstiden Bodil Storm (BS): Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dansk Hist Religion Religion Dansk Dansk Hist Religion Hist Dansk Hist. Dansk Dansk Dansk Religion Hist Dansk Dansk Kl. time Hist. Religion Dansk Dansk Hist. Dansk Lektion

25 Tre modeller for organisering af arbejdstiden Bodil Storm (BS): Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dansk Hist Religion Religion Dansk Dansk Hist Religion Hist Dansk Hist. Dansk Dansk Dansk Religion Hist Dansk Dansk Kl. time Hist. Tilstede Religion Dansk Dansk Hist. Tilstede Dansk Tilstede Tilstede Tilstede 15: Tilstede Lektion Tilstede Faste åbningsdage: Tirsdag: Torsdag:

26 Tre modeller for organisering af arbejdstiden Bodil Storm (BS): Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Tilstede Dansk Hist Religion Religion Dansk Dansk Hist Religion Hist Dansk Tilstede Dansk Dansk Dansk Religion Tilstede Dansk Dansk Kl. time Hist. Tilstede Religion Dansk Dansk Hist. Hist. Tilstede Dansk Tilstede Tilstede Hist. Tilstede Tilstede Tilstede Tilstede Tilstede Tilstede Tilstede Tilstede Lektion Tilstede Faste åbningsdage: Mandag: Tirsdag: Onsdag: Torsdag: Fredag:

27

28 Hvad er arbejde? Altid frihed i lærergerningen - Aldrig frihed fra lærergerningen Stor frihed, til selvforvaltning og medledelse inden for rammer, samt stor forventning hertil. Hvornår har en lærer fri?

29 Hvad er arbejde? Folk arbejder forskelligt Kan skolen skabe en kort og operationel forståelse af, hvornår der er tale om arbejde? Eller er det overhovedet nødvendigt ift. skolens eksisterende kultur?

30 Hvad er arbejde? UKLARHED Er der mismatch i opfattelserne af, hvad der er arbejde, så opstår der udfordringer! MYTER FRUSTRATION STRESS Lærer Leder

31 Læreren: Jeg arbejder, når jeg ser nyhederne, for jeg er jo samfundsfagslærer og skal følge med i, hvad der sker. Jeg tæller den halve time med på min timetæller app. Leder: Hvis man ikke er oplyst borger i et samfund kan man næppe være lærer! Selvfølgelig er det ikke arbejde at se nyheder på tv, medmindre man optager udsendelsen og forbereder undervisning i forhold til den.

32 Det er en udfordring, hvis der er mismatch i de konkrete forventninger til opgaveløsning: Hvad, hvor og hvornår Det er en udfordring, hvis der er mismatch i de uudtalte forventninger til opgaveløsning. Ledelsens opfattelse Organisationskulturens opfattelse Medarbejderens opfattelse

33 Eksempler mismatch: Lederens opfattelse af, hvad der er ret og rimeligt kontra medarbejderens. Ledelsens opfattelse Organisationskulturens opfattelse Medarbejderens opfattelse Organisationskulturens værdisætning af arbejde (fx nogens eller noget arbejde er mere rigtigt arbejde end andet). Organisationskulturens opfattelse af, hvad man kan forvente af hinanden som kolleger. Medarbejderens selvbillede. Ambitionsniveau. Hvornår medarbejderen selv mener, at det er godt.

34 Fokus på arbejdsbegrebet: Gruppeniveau (kultur): Hvad er arbejde, og hvad er ikke arbejde? Hvad bør man kunne forvente, og hvornår er nok nok? Ledelsens opfattelse Organisationskulturens opfattelse Medarbejderens opfattelse På individniveau: Hvordan bruger du din arbejdstid? Oplever du mismatch? Bruger du din arbejdstid hensigtsmæssigt i forhold til organisationen? Bruger du din arbejdstid hensigtsmæssigt i forhold til dig selv?

35 Hvad er arbejde? Ved bordene: Hvornår er en lærer på arbejde? Hvilke forventninger kan skolen stille til lærerens arbejde - også udenfor skoletiden? Er der på din skole behov for en klar afgrænsning? Kan der skabes en brugbar definition på arbejde?

36

37 Hvad er undervisning? Bilag om fortolkning af undervisningsbegrebet Nyt arbejdstidscirkulære Voldgift om skoleassistenter Hidtidig praksis om forståelse af undervisningsbegrebet Undervisningstillæg

38 Hvad er undervisning? Undervisning er lærerarbejde Men ikke alt lærerarbejde er undervisning

39 Hvad er undervisning? Fasthold sondring mellem undervisning og øvrige læreropgaver Undgå udvanding af undervisningsbegrebet og kerneydelsen.

40 Hvad er undervisning? Undervisning er en målrettet aktivitet Tydelig og afgrænset Den skal øge elevens kompetence ud fra fagets målsætning og indhold, og hvor læreren i sin adfærd og relation skaber en kobling mellem eleven og fagets mål og delmål Undervisning kan foregå i klassen, i hold eller med den individuelle elev Undervisningsaktiviteten er som regel (også) kendetegnet ved, at den kræver forberedelse og/eller efterbehandling.

41 Undervisningstillæg En Lærer der er ansvarlig for meddelelse af undervisning til én eller flere elever skal have undervisningstillæg Gør skolen brug af flere lærere i klassen, er det ikke ensbetydende med, at der skal ydes undervisningstillæg til alle. En lærer kan varetage ikke-undervisningsopgaver i en klasse, hvor en anden tilstedeværende lærer har ansvaret for selve undervisningens forberedelse og afvikling.

42 Undervisningstillæg Reduceret statstilskud Stigende lønudgifter Skolepengeloft Elevtalsloft Arbejdstidsreform Folkeskolereform Øget undervisningstimetal pr. lærer

43 Undervisningstillæg En lærer underviser i dag mellem 24 og 27 lektioner (á 45 min.) pr. uge Reform af arbejdstidsbestemmelser og Folkeskolereform er også en effektiviseringsreform Forventet stigning på ca. 1,2 ekstra lektion pr. lærer pr. uge Vær opmærksom på marginalgrænsen ved 25 lektioner/750 undervisningstimer pr. år Hensigtsmæssigt med en generel øgning af lektionsmængden i lærerkollegiet

44 Undervisningstillæg Undervisningstillæg til lærere på basisløn: Timer Grundbeløb pr. time pr. time ,9 16, ,9 98, ,9 131, ,83 16,59 99,58 132,78 165,97

45 Den nye retfærdighed Retfærdighed handler på den ene side om, at arbejdsopgaver, løn, forfremmelser og anerkendelse bliver retfærdigt fordelt. Men det er lige så vigtigt med retfærdige processer, dvs. at tingene går ordentligt for sig.

46 For at magtudøvelsen bliver betragtet som fair, kræver det blandt andet: at alle berørte parter bliver involveret og hørt i processen at beslutningsgrundlaget er i orden at alle bliver behandlet med respekt og værdighed at ingen bliver favoriseret

47 Det gælder i hverdagen, men ikke mindst når arbejdspladsen står foran store forandringer eller midt i en konflikt

48 Har I drøftet dette på jeres skole? Skal den nyuddannede lærer have det samme antal undervisningslektioner som den rutinerede lærer? Hvordan drøfter man forberedelsespuljen i et system, hvor der ikke tælles timer? Tæller fag med mindre forberedelse (idræt) anderledes end fag med prøvepensum? Tæller fag med mange skriftlige afleveringer anderledes end overvejende mundtlige fag?

49 TR, AMR samt andre lærere med mange ikke-undervisningsopgaver (tilsyn, bibliotek mv.) har tidligere haft betydeligt færre undervisningslektioner end de øvrige lærere. Hvordan bliver det i fremtiden på jeres skole? En række lokalt arbejdstidsbestemte tillæg bortfalder. Hvordan vil I bruge disse midler fra 1. august 2014?

50 Hvad er retfærdighed i det nye system? Hvordan tager man hensyn til de lærere, der har behov for beskyttelse pga. sygdom eller andre personlige belastninger? Hvordan sikrer man, at de robuste lærere får flere opgaver og samtidig belønnes for at yde ekstra?

51 Uanset hvilken model man vælger, vil skolens ledelse blive afkrævet forklaringer på, hvorfor man har prioriteret netop som man har. Derfor er det nok vigtigt at tage udgangspunkt i, hvad man på skolen opfatter som en normal belastning. I alle andre organisationer er det accepteret åbent at melde ud, at medarbejdere belastes forskelligt netop i forhold til den enkeltes helbred, kompetencer og aktuelle situation. Samt at der tages højde for det i aflønningen. Er vi på vej mod en ny retfærdighed?

52

53 Opgaveoversigter

54 Rammerne for opgaveoversigt Forud for hver normperiode (skoleår) udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til den ansatte, som overordnet angiver de arbejdsopgaver, den ansatte påtænkes at løse i normperioden ikke endelig, ikke detaljeret, ikke (nødvendigvis) udtømmende, ikke bindende. Opgaveoversigten er en liste over de særlige opgaver, den enkelte lærer forventes at løse det enkelte år. Opgaveoversigten udarbejdes på baggrund af dialog mellem ledelse og lærer, hvor der bl.a. afstemmes forventninger til, om lærerens samlede arbejdstid indtil videre er fyldt op med de tildelte opgaver over/merarbejde drøftes allerede ved opgaveoversigtens udarbejdelse Hvis der i normperioden opstår behov for at ændre væsentlig på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelsen og den ansatte, herunder eventuelle konsekvenser af ændringen det er såvel medarbejders som ledelsens pligt at reagere, såfremt det faktiske arbejde afviger væsentligt fra opgaveoversigten, enten i opgaver eller omfang Skolelederen skal løbende være opmærksom på lærernes præsterede arbejdstid eller skal der gøres opmærksom herpå?

55 Rammerne for opgaveoversigt En opgaveoversigt til hver lærer forud for skoleåret suppleret med et skema og en tilstedeværelsesplan Ingen formkrav men rammerne er vigtige Løbende opmærksomhed fra ledelsens side Enkel uden detaljer om lærerens ansvarsområde Ingen tidsmæssig opgørelse af de enkelte opgaver alene af den samlede opgaveoversigt

56 Opgaveoversigten 5 særlige feriedage er indregnet i den samlede opgaveoversigt Denne udleverede opgaveroversigt er foreløbig og derfor ikke udtømmende for de opgaver, der forventes løst inden for det kommende skoleår. Opgaveoversigten vil kunne justeres efter nærmere aftale. Det forventes, at du løbende gør ledelsen opmærksom, såfremt det faktiske tidsforbrug til de samlede opgaver afviger fra den tid, der forventes brugt. Såfremt der sker væsentlige ændring i opgaveoversigten i løbet af året, vil der blive udleveret en ny opgaveoversigt.

57 Opgaveoversigt - lærer Bjarne Corydon (BC), 100% Undervisning (37 uger) Engelsk UV-tillæg - 1A, 2 lektion ugentlig 57 Dansk - 4C, 6 lektion ugentlig 171 Tysk - 6 kl., 3 lektion ugentlig 85,5 Fransk - 8 kl., 3 lektion ugentlig 85,5-9 kl., 3 lektion ugentlig 85,5 Specialundervisning - 8 lektion ugentlig 228 Særlige uger/dage 2 faguger (uge 45 og uge 8) 40 Første skoledage, juledage, teaterdag, sidste skoledag, jubilæumsdag 25

58 Opgaveoversigt Øvrige opgaver Klasselærer - 4.C Forældresamtaler - 4C, 6., 8., 9. klasse - specialundervisningselever Andet Skolefest Sprogudvalg Venskabsklasse Lejrskole 4.C (oprindeligt UV-tillæg bibeholdes) - lejrskole medgår med 12 timers arbejde om dagen Prøver og censorater i forbindelse med fransk vil bliver honoreret særskilte (i henhold til skolens lokallønsaftale) Valgt TR

59 Opgaveoversigt - lærer Allan Orkan (AO), 30% Undervisning (37 uger) Tysk - 6 kl., 3 lektion ugentlig 85,5 Fransk - 7 kl., 3 lektion ugentlig 85,5-8 kl., 3 lektion ugentlig 85,5 Særlige uger/dage 2 faguger (uge 45 og uge 8) 40 Første skoledage, juledage, teaterdag, sidste skoledag, jubilæumsdag fri

60 Opgaveoversigt Øvrige opgaver Forældresamtaler - 6., 7., 8. klasse Andet Skolefest Sprogudvalg Venskabsklasse Koordinering ifm. tyske/franske sprogrejser

61 Tre modeller for organisering af arbejdstiden Allan Orkan (AO): Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Tilstede Fransk Tysk Tysk Tilstede Tysk Fransk Tysk Tysk Tilstede Tysk Tilstede Tilstede Tilstede Tilstede Tilstede Tilstede Tilstede Tilstede Tilstede Fransk Tilstede Tilstede Tilstede Tilstede Tilstede Tilstede Tilstede Tilstede Tilstede Tilstede Tilstede Tilstede Tilstede Tilstede Tilstede Tilstede Tilstede Tilstede Tilstede

62 Tilsyn med eleverne Tilsynsopgaverne omfatter dels almindeligt tilsyn, dels andet tilsyn. Gårdvagtsplan? Tilsyn med elever: Ved almindeligt tilsyn forstås de ansattes almindelige pligt til at medvirke til opretholdelse af skolens fastlagte orden. Pausetid Andet tilsyn med eleverne (Opsyn med og vejledning af elever om hensigtsmæssig adfærd og personlig hjælp eller rådgivning) fx tilsyn i frikvarterer, på ture, til fester m.v.

63 Funktioner og Tilsyn med lokaler: Fx Klasselærerfunktion Fagudvalgsformænd / tilsyn lokaler/ udstyr Tekniske- / praktiske- og administrative opgaver Øvrige eksempler på funktioner: Varetagelse af særlige funktioner og bestemte arbejdsopgaver fx - skolebiblioteksfunktionen - arbejdsopgaver i forbindelse med særligt omsorgs- og indsatskrævende børn/elever - særlige funktioner i forbindelse med udviklingsopgaver/projekter - supervision i forhold til faggrupper - udvikling af de enkelte fag - særlige koordinerende funktioner - mødeledelse i pædagogisk råd / medarbejderråd / lærerråd / det rådgivende organ.

64 Intern mødeaktivitet Er der mulighed for, at alle kan mødes? Skemalagt af ledelsen? Op til lærerne at strukturere møderne?

65 Hvor og hvornår skal kommunikationen foregå? Hvornår skal møderne placeres? Hvornår kan en lærer træffes?

66 ? Hvordan skal skole/hjemsamarbejdet organiseres fremover? Er der dilemmaer? Tradition/ værdier i forhold til forældresamarbejde vs. organisering af lærernes arbejdstid.

67 Undervisningsrelaterede opgaver Tilstedeværelse / ikke tilstedeværelse?

68 Undervisningsrelaterede opgaver Egentid er væk. Og med den også forståelsen af en tidspulje som er urørlig og uden for ledelsens rådighed. Opgaverne er der stadig men kan fremover udføres i andre sammenhænge end tidligere. Opgaverne er almindeligt lærerarbejde. Der er ikke tale om specielle funktioner som der særskilt skal redegøres for i en opgaveoversigt.

69 Undervisningsrelaterede opgaver Forberedelse og efterbehandling af undervisning Forberedelse og efterbehandling af mødevirksomhed Spontan kommunikation med elever og forældre Faglig ajourføring Planlægning (årsplan, månedsplan, ugeplan, lektionsplan) Elevplaner Rettearbejde Evaluering

70 Prøver og censorater Gennemførelse af afgangsprøver som lærer, samt censorvirksomhed, skal honoreres Er en del af arbejdstiden Merarbejde eller overarbejde? Lokal forståelse: Generel politik på området samt forståelse med den enkelte lærer Folkeskolen: Medregnes i den generelle arbejdstid eller: Honoreres særskilt med særlig timetakst.

71 Vikararbejde

72 Vikararbejde Medregnes som en del af arbejdstiden Kan være inden for den planlagte arbejdstid eller: Kan være merarbejde eller overarbejde Vikarpuljen på 100 timer er væk Lokal forståelse: Generel politik på området samt forståelse med den enkelte lærer

73 Tillidshverv

74 Tillidshverv Forandrede relationer Nye fora: SU/MIO/AMO Ændrede formelle kompetencer Uformelle indflydelsesplatforme Vigtigt med lokal forventningsafstemning af roller og kompetencer

75

76 Opgørelse af arbejdstid (frie grundskoler) Lejrskolen medgår med den tidsmæssige placering. Eks.: Lejrskole fra mandag kl til fredag kl medgår som følger: Mandag 8.00 til i alt 16 timer Tirsdag-torsdag 00:00 til 24:00 24 timer om dage i alt 72 timer Fredag 0:00 til 14:00 i alt 14 timer samlet 102 timer!! Cirkulære om arbejdstid (folkeskoler) Frie grundskoler i praksis Lejrskoler medregnes i arbejdstiden, dog højst med 14 timer pr. døgn dvs. maksimalt 70 timer Enten: Lokal aftale med TR om tidsmæssigt forbrug vil TR dette? Ledelsesvurdering af hvor mange timer, der medgår til den individuelle lejrskole kan anfægtes af den enkelte lærer

77

78 Normal arbejdstid Dagsarbejde på hverdage i tidsrummet fra kl. 06 til kl. 19. Arbejde i weekender, søgnehelligdage godtgøres med afspadsering af samme varighed med et tillæg på 50% eller med timeløn med et tillæg på 50%. Herudover ulempegodtgørelse.

79 Ulempegodtgørelse Organisationsaftalen: a) Deltagelse i lejrskoler, hytteture og skolerejser b) Møder i det rådgivende organ c) Medvirken til prøver/eksamen d) Lokalt aftalte akkorder (Ophævet) Tillægget udgør 708 kr. årligt. For ansatte med under halvdelen af fuld tjenestetid ydes tillægget med halvdelen af beløbet.

80 Arbejdstid for tjenestemænd i staten 13. For arbejde i tidsrummet fra kl. 17 til kl. 06 eller i weekender, på søgnehelligdage, grundlovsdag efter kl. 12 samt juleaftensdag efter kl. 14 ydes et tillæg svarende til 25 pct. af nettotimelønnen, inkl. faste tillæg. Arbejde efter og på lørdage, søndag og helligdage giver tillæg på 25%. Pædagogisk weekend/lørdage Ekskursioner Forældresamtaler Forberedelse i eget hjem Løbende optælling kan konverteres til et fast forhøjet ulempetillæg!!

81 OVERARBEJDE OG MERARBEJDE Hvis den præsterede arbejdstid har oversteget arbejdstiden for perioden, godtgøres timerne med afspadsering af samme varighed med et tillæg på 50 pct. eller med timeløn med et tillæg på 50 pct. Timer, der ikke overstiger arbejdstiden for fuldtidsbeskæftigelse, godtgøres dog kun med afspadsering af samme varighed eller med almindelig timeløn det bør aftales således, at med/overarbejde skal være aftalt på forhånd, Husk overarbejde først kan konstateres ved normperiodens afslutning indenfor årsnormen er det blot udsving i arbejdsmængden

82 Deltid og seniortid Nedsat beskæftigelsesgrad skal afspejles i medarbejderens opgaveoversigt - overvej generelle retningslinjer for planlægning af medarbejdere på nedsat tid, fx antallet af undervisningstimer som rettesnor. Overvej om reduceret tid også nødvendiggør en nedsat tilstedeværelse det vil i mange tilfælde være nødvendigt. Der vil være en særligt fokus fra medarbejdere på nedsat tid. Overvej om medarbejdere fremadrettet kun skal tilbydes 25%, 50%, 75% eller fuld beskæftigelsesgrad. Seniorer med seniortid (medarbejder, der er fyldt 57 pr. 1. august 2013) har fra det fyldte 60. år ret til reduceret tid med 175 timer men kan ikke samtidig få 50%-tillæg i forbindelse med overarbejde. Seniortid svarer arbejdstidsmæssigt til at arbejde med en beskæftigelsesgrad på ca. 90%.

83 Opfølgning på opgaveoversigt

84 Forventningsafstemning! Hvordan skal opgaveoversigten opfattes udtømmende eller ej? Hvornår drøftes opgaveoversigten? Muligheder: Ved fastlæggelse af opgaveoversigten. Løbende (efter behov) Ved aftalte dialogmøder, fx MUS. Hvem har pligt til løbende at følge op på opgaveoversigten?

85 Mange fastlagte møder om opfølgning på opgaveoversigt? Dialogen giver god og nødvendig indsigt i lærernes forhold. Personaleledelse. Kan skolelederen finde tiden til det? Husk I er et ledelsesteam!

86 Tidsregistrering - et muligt redskab? Tidsregistrering giver ikke noget i sig selv, men det gør opfølgningen på den FSL introducerer Lærerlog og hvad så? Synsninger: Introducer tidsregistrering ved oplevet behov Brug skolens eget system. Ikke et forkromet, færdiglavet et af typen, men et, der bruger de begreber om arbejde, der er skabt på baggrund af en fælles dialog (jf. drøftelsen af arbejdstidsbegrebet)

87

88