De spørgsmål vi bragte op på mødet og som vi gerne vil have Forbrugerstyrelsens fortolkning af var blandt andet følgende:

Transkript

1 Forbrugerstyrelsen Amager Fælledvej København S Att.: Sekr. Chef Kenneth Skov Jensen & Chefkonsulent Signe Schmidt. Lars Thykier Direktør Direkte telefon lth@travelassoc.dk København den 3. juli 2009 Kære Signe & Kenneth. Tak for et godt og effektivt møde fredag den 26. juni vedr. de mange udestående spørgsmål som DRF har til den netop vedtagne Rejsegarantifondslov. Som Christoffer og jeg oplyste på mødet er der en del punkter der skal afklares meget hurtigt således at vi kan rådgive vore medlemmer om konsekvenserne af den nye lov, og samtidig sikre, at Rejsegarantifonden har nogle rammer at arbejde efter i de kommende måneder, hvor ikke mindst Rejsegarantifonden får store udfordringer med at finde og registrere alle de flyselskaber, biludlejere og rejsebureauer der skal registreres i.h.t. De nye lovkrav. De spørgsmål vi bragte op på mødet og som vi gerne vil have Forbrugerstyrelsens fortolkning af var blandt andet følgende: 1. Hvilke udenlandske virksomheder skal være registreret i Rejsegarantifonden efter 1.januar 2010? Her tænkes især på at der i dag findes en række flyselskaber der er repræsenteret i Danmark enten af danske agenter eller via egne filialkontorer, som kan tænkes at påberåbe sig, at det forhold at der kun er tale om en agent- eller filialrepræsentation medfører, at det selskab man repræsenterer ikke er etableret i Danmark i lovens forstand, og dermed ikke skal registreres. Den påstand kan formodentlig finde støtte i etableringsdefinition der tidligere er udarbejdet af Økonomi- og Erhvervsministeriet og den vil, hvis den fastholdes, medføre at rigtig mange etablerede flyselskaber må formodes at argumentere for, at de ikke er omfattet af de nye lovbestemmelser. 2. Hvilke kriterier skal i givet fald være afgørende for, om man som udenlandsk men i Danmark repræsenteret virksomhed er registreringspligtig i Rejsegarantifonden? Tidligere har fakturaens udstedelsesland været afgørende for, om man er registreringspligtig i Rejsegarantifonden, men en meget stor del af de virksomheder der nu ønskes omfattet af en konkursdækning via Rejsegarantifonden, er godt nok repræsenteret i Danmark, men deres salg via egne hjemmesider sker typisk via hjemmesiden i flyselskabets hjemland, med ASSOCIATION OF DANISH TRAVEL AGENTS AND TOUR OPERATORS Vesterbrogade 12, 5. th. DK-1620 København V CVR-nr Tel. (+45) Fax (+45) drf@travelassoc.dk Bank: Jyske Bank Reg. nr Konto nr

2 deraf følgende fakturering derfra, og ikke fra Danmark. Det er derfor at afgørende betydning for en acceptabel dækning og dermed forbrugerbeskyttelse, at det IKKE alene bliver faktureringslandet der bliver afgørende for, om der er tale om at en virksomhed er etableret i Danmark. 3. Etableringsbegreber i øvrigt: Der er desuden brug for en præcisering af, om det har nogen betydning om en udenlandsk virksomhed vælger at lade sig repræsentere via eget filialkontor, eller ved en lokal agent. Hvis der ikke gælder samme kriterier for de to fremherskende repræsentationstyper vil det nemlig være fristende for en del selskaber at etablere sig på den måde der giver mindst lokal eksponering, herunder krav fra Rejsegarantifonden. 4. Garantistillelse: Lovforslaget vedr. en ny Rejsegarantifond ændrede sig en del undervejs, og det kan derfor være svært at udlede konkret hvad der besluttet vedr. følgende spørgsmål: a. Etableres der én samlet fond til dækning af samtlige konkurser indenfor Rejsegarantifondens dækningsområde, eller vil der være flere delfonde? b. Skal rejsebureauer stille garanti for den del af deres flyrejse- eller bil leje omsætning, som vedrører de (dansk-etablerede) flyrejse- eller biludlejningsselskaber som allerede stiller garanti for det der i princippet er det samme salg? c. Hvordan stilles der den korrekte garanti for 2010 af de enkelte rejseudbyder i det første år med den nye dækning? Det er svært at afgøre, hvordan et rejsebureau skal beregne en korrekt garantistørrelse, og i den forbindelse er det i bemærkningerne til lovforslaget anførte garantikrav på 25 % af deres omsætning på flytransport & billeje i udlandet (til privat brug) ikke et særligt kvalificeret måleinstrument. 5. Dækningsomfang: a. Det fremgår af loven, at flybilletter og billeje solgt til privat brug, er omfattet af Rejsegarantifondens dækning i tilfælde af at leverandøren går konkurs. Det er DRF s tolkning at dette medfører bl.a. følgende: i. At der i Rejsegarantifonden KUN kan hentes erstatning svarende til det beløb der oprindelig er betalt for det købte produkt. Dette vil samtidig medføre, at hvis en flybillet til det oprindeligt købte destination i mellemtiden er blevet dyrere, vil erstatningen fra Rejsegarantifonden kun udgøre en del af de midler der skal anvendes til et efterfølgende erstatningskøb. ii. At det er Rejsegarantifonden der står for udbetaling af alle erstatningsbeløb i tilfælde af konkurs hos et omfattet flyselskab eller biludlejningsselskab. Det vil med andre ord sige, at sådanne produkter købt hos danske rejsebureauer omfattet af ordningen, vil skulle håndteres af Rejsegarantifonden og IKKE af det sælgende rejsebureau. b. Der er ikke defineret en klar definition af, hvornår der er tale om privat brug, hvilket er yderst beklageligt, da en ganske stor procentdel af

3 rejser fra Danmark udgør en blanding. Ofte rejses der således på en sådan måde, at en forretningsrejse forlænges så man eks. kan få weekenden med på destinationen eller tilsvarende konstruktioner. Samtidig fremgår det af forarbejderne, at selvom der er tilkøbt dækning af en rejsende, så er denne kun omfattet af en efterfølgende konkursdækning hvis der er tale om en rejse købt til privat brug. En konkret og knivskarp afgrænsning af dækningsomfanget er derfor påkrævet. Som et kuriosum skal det anføres, at pakkerejser købt til virksomhedsbrug hidtil har været omfattet af Rejsegarantifondens dækning i tilfælde af konkurs. 6. Formidleraftaler: I forhold til salg af pakkerejser, hvor det er muligt for et rejsebureau at undlade registrering i Rejsegarantifonden, hvis det har indgået en såkaldt formidleraftale med en Teknisk arrangør, er der ikke i forarbejderne til lovændringen beskrevet om en tilsvarende konstruktion er mulig for formidlere af flybilletter resp. bil leje. Ordningen er veletableret, anvendes ganske ofte af mindre rejsebureauer, og har hidtil ikke givet mange problemer rent administrationsmæssigt. Vi tillader os at gå ud fra at det vil være muligt at udvide formidlerkonceptet til også at omfatte salg af enkeltydelser, men skal for en sikkerheds skyld anmode om Forbrugerstyrelsens holdning til at dette sker. 7. Fælles rejseankenævn. Det er muligt at det som nævnt i lovforslaget er naturligt at udvide det nuværende Pakkerejseankenævn til også at omfatte forbrugerklager over flyrejser og bil leje. Men det medfører ikke desto mindre en del praktiske udfordringer, da de to produktområder, specielt på flysiden, ikke er kendetegnet ved en stærk organisering i ex. En interesseorganisation. Det vil derfor være påkrævet at styrelsen redegør for, hvordan og på hvilket aftalegrundlag man forventer at der kan indgås en aftale om drift af et fælles rejseankenævn, herunder: a. Hvem der bindende kan repræsentere hhv. flyselskaberne og biludlejningsselskaberne i den stifterkreds der jo skal findes bag ethvert privat etableret ankenævn. b. Hvordan det tilsikres, at det administrationsbidrag der betales af flytransportører og biludlejere indeholder det administrationsbeløb der modsvarer disses sagsbelastning i nævnet. 8. Informationskampagne. Lovforslaget nævner behovet for at gennemføre en informationskampagne. Det kan i den forbindelse oplyses, at: a. Der ikke i Rejsegarantifondens budget er afsat midler til en sådan kampagne. b. Det ikke kan være meningen at de midler som findes i Rejsegarantifonden i dag, og som er oparbejdet af danske rejsebureauer, skal anvendes til at finansiere en kampagne om nye dækningsområder som i hovedsagen ikke vedrører samme bidragsydere. 9. Finansiering af forberedende arbejde i Rejsegarantifonden. Ud over den påtænkte finansiering af en forbrugerinformation om de nye regler (se punkt 8

4 ovenfor) udføres der fra juni 2009 og frem til at de nye regler træder i kraft, en række arbejdsopgaver, der alene vedrører udvidelsen af dækningsområdet. Der ansættes endvidere 2 nye medarbejdere til Rejsegarantifonden for at kunne håndtere udvidelsen. Vi går ud fra som givet at alle disse udgifter, samt udgifterne til Informationskampagnen (se punkt 8 ovenfor) kan opkræves hos dem udvidelsen berører, nemlig hos flyselskaberne og biludlejerne, i det administrationsbidrag som de skal erlægge fra 1. januar Den hidtidige bekendtgørelse vedr. Rejsegarantifondsloven (af 9. juni 2004). Det siger naturligvis sig selv at den hidtidige lovbekendtgørelse skal revideres, og i den forbindelse er der en del formuleringer der skal omformuleres. Det drejer sig bl.a. om følgende bestemmelser, hvor DRF meget gerne ser en mere udtømmende beskrivelse af de regler der skal gælde: a. I den nuværende bekendtgørelses 3, stk 2, beskrives hvilke informationer en virksomhed der anmoder om registrering skal indsende. Bestemmelsen tager af naturlige årsager udgangspunkt i, at der er tale om dansk etablerede virksomheder. Da der nu også vil være tale om en del virksomheder der ikke er etablerede i Danmark i samme udstrækning skal vi anmode om at den nye bekendtgørelse dels beskriver mere konkret hvad man som (udenlandsk) virksomhed skal fremsende som dokumentation, og dels forholder sig til hvad der er af sanktionsmuligheder hvis en udenlandsk virksomhed ikke ønsker at stille det nødvendige materiale til rådighed (sanktionsbestemmelserne for danske virksomheder findes i dag i bekendtgørelsens 13). b. I den nuværende bekendtgørelses 4 stk. 1. Redegøres for sammensætningen af administrationsbidraget, nemlig et grundbidrag (som i dag er lige for alle) og et omsætningsrelateret bidrag. Styrelsen anmodes i den forbindelse om at definere om der fortsat vil være tale om samme kriterier for fastsættelse af administrationsbidraget (at grundbidraget er ens for alle ) samt fastlægge på hvilke tal det omsætningsbestemte bidrag skal beregnes. c. I den nuværende bekendtgørelses 10, stk 1., fastlægges, at den registrerede virksomhed skal indsende en kvartalsopgørelse til Rejsegarantifonden over sin omsætning i det forgangne kvartal. For flyselskaber der er repræsenteret i Danmark ved en agent (se ovenfor under punkt 1-3) er det påkrævet at det præciseres hvem der har ansvaret for at indsende de pågældende informationer. Der er som det fremgår rigtig mange ubesvarede spørgsmål til lovændringen og der er endda flere endnu. Ovenstående er blot de spørgsmål der er mest presserende at få afklaret, så vi vender med sikkerhed tilbage med flere afklarende spørgsmål når de ovenstående er besvaret. Som det allerede er fremført er det meget presserende at få et svar på de stillede spørgsmål meget hurtigt, da arbejdet med at forberede håndteringen af den nye lov skal gå i gang i Rejsebranchen og i Rejsegarantifonden

5 helst skal i gang nu. Der er kun 6 måneder til ændringerne træder i kraft, og det vil tage en tid at gøre alt klar. Vi er således i Rejsegarantifondens bestyrelse af den opfattelse, at vi skal have alle anmodninger om nyregistreringer inkl. Relevant dokumentation inde SENEST den 1. oktober 2009, for at kunne garantere at alle ansøgninger er blevet gennemgået og godkendt senest 31. december Vi håber derfor på at få et svar på ovenstående spørgsmål i løbet af juli måned hvis det overhovedet er muligt således at vi kan komme i gang med at informere branchen. Såfremt der er yderligere spørgsmål til ovenstående kan henvendelse rettes til undertegnede frem til 10. juli hvorefter Jakob Hahn eller Christoffer Greenfort er kontaktpersoner frem til jeg er tilbage fra ferie i august måned. Med venlig hilsen DANMARKS REJSEBUREAU FORENING Lars Thykier Direktør