Vurdering ved hjælp af portfolio
|
|
- Alma Ipsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vurdering ved hjælp af portfolio Inerisaavik
2 Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie på 4 hæfter: Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering/evaluering Møder med eleven i centrum
3
4 Udgivet af: Inerisaavik/Pilersuiffik, 2004 Bearbejdet til folkeskolen i Grønland af Evalueringsafdelingen efter forlæg fra Ministry of Education, British Columbia. Grafisk layout: Inerisaavik/Pilersuiffik Tryk: Inerisaavik/Pilersuiffik Forsidefoto: LIL-Foto Oplag: 2000 Bestillings nr.: ISBN
5 Oversat fra Portfolio Assessment (Assessment handbooks series) Curriculum Development Branch, Ministry of Education, Victoria, British Colombia INDHOLD Baggrund Hvad er vurdering ved hjælp af portfolio? Hvorfor vurdere ved hjælp af portfolio? Forskellige slags portfolio Gør klar til at arbejde med portfolio Kom i gang med at arbejde med portfolio Organisation Eksempler Overvejelser Ordliste Angusakka
6 Baggrund Atuarfitsialak stiller krav om ændrede metoder til at vurdere og evaluere elevernes arbejde og præstationer. Derfor er denne serie canadiske håndbøger om vurdering af elever blevet oversat og bearbejdet fra engelsk, så de kan medvirke til udviklingen og gennemførelsen af ændrede metoder til bedømmelse og vurdering. Serien omfatter: 1. Elevens egen vurdering/evaluering 2. Møder med eleven i centrum 3. Vurdering af elevpræstationer 4. Af hensyn til overskueligheden behandler hver håndbog sine vurderingsmetoder, men i praksis kan metoderne selvfølgelig ikke bruges isoleret. For eksempel er personlig vurdering/evaluering en betydningsfuld del af vurderingen af portfolio, og begge dele bidrager til vellykkede møder om og med elever. Hver håndbog indeholder definitioner og baggrunde, overvejelser, ideer til at komme i gang og forskellige typer eksempler. I hver håndbog er der henvisninger til de øvrige bøger i serien for at tydeliggøre forbindelserne mellem de forskellige former for vurdering. 6
7 Hvad er vurdering ved hjælp af portfolio? er en metode til at udvælge og samle eksempler på elevarbejder med det formål at evaluere elevernes viden og indlæring. Metoden forudsætter elevernes aktive deltagelse i udvælgelsen af arbejderne, i fastsættelsen af kriterier og opstillingen af mål samt deres personlige vurderinger af deres eget arbejde. Elever og lærere samarbejder om at vurdere og evaluere elevernes læring ud fra eksemplerne i deres portfolio, og dette bruges så til planlægning og opstilling af mål for den videre læring. En portfolio er et omhyggeligt udarbejdet portræt af, hvad en person ved og kan. Black, 1993 En portfolio er en hensigtsmæssig samling af elevarbejder, der afspejler elevens indsats, fremgang og resultater over en tidsperiode. En portfolio kan indeholde: et udvalg af elevens arbejder vejledning om, hvordan indholdet skal udvælges evalueringskriterier for arbejdsprocesser og resultater elevens tanker og overvejelser 7
8 Hvorfor vurdere ved hjælp af portfolio? Brugen af portfolio opfordrer eleverne til at lave en fortælling - over lang tid - om hvad og hvordan de lærer. Wolf, feedback fra samtaler mellem elever og lærere, egne og kammeraters vurderinger samt analyser af portfolio kan bruges til at fremme elevernes opmærksomhed og forståelse af deres egne stærke og svage sider. Udviklingen af elevernes evne til at vurdere deres eget og kammeraternes arbejde kan være en af de mere effektive måder at forbedre læring på. Case, 1992 giver lærere, elever og forældre en mulighed for at få et bredere indblik i elevernes læring ved både at dokumentere fremskridt og præsentere færdige elevarbejder. Ud over dette fremmer metoden også elevernes deltagelse i og ansvar for egen læring. For lærerne betyder metoden: vurdering og undervisning integreres muligheder for lærere og elever til at samarbejde konkret materiale til brug for evaluering feedback om enkelt elevers præstationer udgangspunkt for møder om elever dokumentation til forældre om vidnesbyrd og karaktergivning udgangspunkt for nye mål For eleverne betyder metoden: udvikling af færdigheder i at organisere og træffe beslutninger muligheder for personlig vurdering af eget arbejde og opstilling af mål muligheder for samarbejde mellem lærere og elever fremme af ansvaret for egen læring udgangspunkt for møder mellem elever, lærere og forældre indsigt og overblik over færdigheder hvordan læring bedst foregår 8
9 For forældrene betyder metoden: forøget deltagelse i deres barns læring mulighed for hele tiden at følge deres barns udvikling direkte vidnesbyrd om deres barns færdigheder og indlæring konkrete oplysninger om evaluering og opstilling af mål udgangspunkt for møder mellem elever, lærere og forældre Pigerne var meget stolte af deres portfolioer og ivrige efter at vise dem frem. Det var spændende at se, hvordan mine døtre selv syntes, de havde lavet deres arbejde og at se, hvad der betød noget for dem Canadisk forælder,
10 Forskellige slags portfolio En portfolio er meget mere end en samling af udstillingsgenstande. Den er et udgangspunkt for samtaler. Og afhængig af hvilken vej samtalen tager, kan en portfolio få mange forskellige former. Murphy og Smith, 1990 Indholdet i en portfolio vil som regel kunne inddeles i tre kategorier: i brug, til fremlæggelse og opsamling. En portfolio i brug er en skiftende samling af eksempler på arbejder, som eleven selv vælger ud, og som bliver brugt til at fremhæve elevens indsats, fremskridt, resultater og overvejelser. (eksempler på skriftligt arbejde, fotografier, personlige vurderinger osv.) En portfolio til fremlæggelse kan indeholde eksempler, der er udvalgt af både lærer og elev. Indholdet består af eksempler på elevarbejder, der viser læring og udvikling, og som er udvalgt med henblik på at blive fremlagt. Der kan også være materiale fra møder om eleven, terminsvidnesbyrd og karakterer, praktikudtalelser osv. En portfolio til opsamling er en samling af udvalgte eksempler på elevens læring, som er taget fra begge de ovennævnte typer, og som går videre til det efterfølgende års lærere. Den kan også indeholde elevens karakterer og meddelelser og være en del af skolens oplysninger om eleven. Den kan bruges ved fremtidige ansættelser eller gå videre til andre uddannelsesinstitutioner. Læreren og eleven samarbejder om indholdet i den færdige portfolio, men læreren skal give den endelige godkendelse. 10
11 Planlægning af portfolio Portfolio Formål Indhold Brugere/modtagere I brug at hjælpe eleverne med at vurdere og evaluere deres arbejde mange eksempler på elevarbejder enten på tværs af fagene eller fra et enkelt fag elev og lærer at hjælpe eleverne til at opdage bestemte mønstre i deres læring Fremlæggelse at støtte eleverne i samtaler om deres læring udvalgte eksempler, der repræsenterer nogle få udvalgte områder af elevens arbejder lærere forældre fremtidige arbejdsgivere videreuddannelsesinstitutioner Opsamling at hjælpe undervisere til at vide, hvor eleverne befinder sig i deres læring som støtte i planlægning af undervisning udvalgte eksempler på elevarbejder karakterer og andre vidnesbyrd fremtidige lærere administratorer fremtidige arbejdsgivere videreuddannelsesinstitutioner Indholdet i hver af de tre typer portfolio kan flyttes til de andre. 11
12 Gør klar til at arbejde med portfolio Miljøet i klassen Vær parat til at give eleverne nogle selvstændige valg af indholdet i deres portfolio. En portfolio burde indeholde elevernes fortællinger om, hvordan de arbejdede med indholdet, og hvad de lærte. Elevers nedskrevne overvejelser om deres egen læring burde være noget af det mest værdifulde i en portfolio. Black, 1993 Hvis vurdering og læring ved hjælp af portfolio skal blive en integreret del af indlæringen, er det nødvendigt, at læreren skaber et miljø i klassen, som fremmer: elevers valg/selvbestemmelse (autonomi) præsentationen af læring på mange forskellige måder individuelt arbejde og samarbejde udveksling af ideer at turde tage en risiko for at lave fejl I et sådan miljø kan læreren sørge for, at der hele tiden er mulighed for, at eleverne kan vurdere sig selv, opstille mål og finde materiale til deres portfolio. I begyndelsen vil strukturen komme fra læreren, men efterhånden som elever og lærer bliver mere vant til at arbejde med portfolio, kan forøget elevbestemmelse og valg blive integreret i planlægningen. Miljøet i klassen har betydning for at fremme den personlige vurdering og fastsættelse af mål, to vigtige dele i arbejdet med at vurdere ved hjælp af portfolio. Personlig vurdering Personlig vurdering er en grundlæggende del af arbejdet med portfolio. Eleverne er nødt til at kunne analysere deres eget arbejde og egne arbejdsvaner for at fastlægge kriterier og opstille mål for den videre læring. Personlig vurdering er en fortløbende proces, hvor eleven lærer om sig selv som elev ved at tænke over sine egne præstationer, arbejder og resultater, arbejdsindstilling og læring. 12
13 Personlig vurdering ved hjælp af portfolio Navn: Dato: For at lave denne vurdering skal du tænke tilbage på den tidsperiode, som din portfolio dækker. Tænk på det, der er lykkedes, hvad du er blevet bedre til, og hvad du gerne vil være bedre til: Forside til indhold i portfolio Navn: Dato: Projekt: Elevens bemærkninger: To grunde til at jeg valgte at arbejde med dette område: Hvad lykkedes: Jeg vil gerne have, at du lægger mærke til: Næste gang vil jeg: Eksempel: Andre bemærkninger: Hvad er forbedret: Underskrift: Dato: Hvad skal forbedres: Lærerens bemærkninger: To positive ting, jeg har bemærket: Et område, du skal arbejde mere med: Andre bemærkninger: Se også: Elevens egen vurdering/evaluering. Underskrift: Dato: At opstille mål At opstille mål er en nødvendig del af arbejdet med at bruge portfolio. Eleverne skal tage stilling til indholdet i deres portfolio, så de kan se, hvilke områder der skal forbedres og hvilke mål, de skal opstille for at få bedre resultater. Arbejdet med portfolio giver elever lejlighed til at gå tilbage til deres tidligere arbejder og opstille eller genopstille mål for den fremtidige læring. Indenfor klassen kan målene for indholdet være forskellige for hver enkelt elevs portfolio. 13
14 Kom i gang med at arbejde med portfolio Stol på dig selv og på dine elever - og hav tålmodighed Skema til planlægning af arbejdet med portfolio Beskrivelse: Dato: Formål: Vejledning: Evalueringskriterier: Elevens overvejelser: Arbejdet med vurdering ved hjælp af portfolio har tilføjet en ny dimension til min undervisning og til mine måder at evaluere på, og det har givet mig en metode til at fremme livslang læring Canadisk lærer, 1993 Der er fire grundlæggende elementer i arbejdet med at vurdere ved hjælp af portfolio: at angive formålet med indholdet at lave vejledning for indholdet at udvikle evalueringskriterier at give mulighed for elevernes egne overvejelser Det er en forudsætning for metoden, at eleverne deltager i alle fire elementer i arbejdsprocessen. I begyndelsen vil strukturen komme fra læreren, men efterhånden som elever og lærer bliver mere vant til at arbejde med de forskellige områder af portfolio, kan øget elevbestemmelse og valg blive integreret i arbejdet. Formålet med indholdet Et afgørende element i arbejdet er at beslutte, hvad formålet skal være. Læreren skal gøre sig klart, hvad det er, elevens portfolio skal medvirke til og vise (se afsnittet Hvorfor vurdere ved hjælp af portfolio? se s. 8). Der kan godt være flere formål med at bruge portfolio, og der kan bruges en kombination af begrundelser. For eksempel kan der fastlægges følgende formål: at skaffe et materiale, der kan danne baggrund for vidnesbyrd og karakterer at fremme elevernes ansvar for deres indlæring Det er vigtigt ved angivelsen af formålet at beslutte, hvem der skal være modtagere: lærere, elever, kammerater, forældre, andre uddannelsessteder osv. Læreren kan så beslutte, hvilken slags portfolio, der passer formålet, og med hvilken del af læreplanen, der skal arbejdes. 14
15 Vejledning for indholdet Vejledningen for en portfolio i brug kan være, at den skal indeholde alt elevens arbejde. Efterhånden som eleverne får mere øvelse, kan vejledningerne bliver mere specifikke. Læreren kan arbejde sammen med eleverne om at lave vejledninger for indholdet. Eksempel på vejledning for indholdet i en portfolio i brug Du skal lave en liste over indholdet Du skal udvælge eksempler på arbejder fra hvert fag eller fagområde Du skal vælge forskellige eksempler på forskellige typer af arbejde fra hvert fag (f.eks. rapporter, noter, billeder af forsøg, skriftlige arbejder) Du skal vælge eksempler på samme type arbejder på forskellige tidspunkter. Det samme elevarbejde kan bruges til at vise forskellige områder af læringen, når vejledningen og evalueringskriterierne ændres Indholdet i en portfolio kan holdes aktuelt ved, at der formuleres nye vejledninger og evalueringskriterier, som får eleven til at vælge nye arbejder til indholdet og til at fjerne allerede valgte arbejder. Se også: Elevens egen vurdering/evaluering. Indhold i portfolio Navn: Liste over portfolio Navn: Beskrivelse af eksempler Dato Hvem har valgt Dato Fag Beskrivelse 15
16 Udvikle evalueringskriterier En af nøglerne til at få elever til at blive ansvarlige for deres egen læring er at få dem til at deltage i processerne med vurdering og evaluering. Når eleverne deltager i udviklingen af evalueringskriterier af fremskridt og resultater, får de en bedre forståelse af: hvad der er vigtigt og værdifuldt i et bestemt fagområde at bedømme deres egne og deres kammeraters arbejder deres egen rolle i arbejdet med det faglige indhold i undervisningen hvordan og hvornår indholdet i deres portfolio vil blive evalueret Mulighed for elevernes egne overvejelser Mange elever har ikke før prøvet at gøre sig overvejelser om deres egen læring og vil derfor være ubehageligt berørt i begyndelsen. De er vant til at stole på bedømmelse og feedback udefra og ikke på deres egne vurderinger. Vær derfor tålmodig med både dem og dig selv. Elevernes egne overvejelser giver dem mulighed at se på deres egen læringsproces. Lærere og elever kan stoppe op og tænke over læringen med henblik på, hvor de har været, hvor de skal hen, og hvordan de vil nå derhen. Elevers overvejelser og refleksioner: får dem til at se, at det at lave fejl og at turde tage en risiko for at lave fejl giver muligheder for videre udvikling opbygger tillid til deres egne evner forbedrer deres arbejdsmetoder ved at fokusere på, hvad de allerede ved, og hvad de ikke ved fremmer, at de tager ansvar for og får ejerskab til deres egen læring hjælper dem til at udvikle en realistisk opfattelse af sig selv opbygger selvværd Indholdet i en portfolio bør omfatte elevens overvejelser. 16
17 Overvejelser Overvejelser Navn: Dato: Navn: Dato: Min plan var: Vedlagte arbejder: (f.eks. kladde, tegning, oversigt) Jeg gjorde: Jeg syntes: Fordi: Lærerens kommentarer: I dette arbejde har jeg vist: Risiko for at lave fejl Vedholdenhed Arbejdsproces Forbedring Samarbejde Eftertanke Noget uventet Noget betydningsfuldt for mig Andet Læg især mærke til: Næste gang vil jeg arbejde med: Underskrift: Til lærerne Inden man går igang med portfolio i tværfagligt projekt- og emnearbejde er det vigtigt, at der fra starten laves helt klare aftaler om, hvem der tager sig af hvad. Under planlægningsfasen: afsæt tid til møder undevejs blandt lærerne på forhånd hvor mange af lærerne skal praktisere portfolio hvem af lærerne har ansvaret for opstarten? mål, planlægning, materialer hvem skal følge op undervejs? vejledning, respons, støtte hvem afslutter? hvordan, evaluering, nye mål hvem sørger for, elevernes arbejder bliver samlet i portfolioen? hvem sørger for fremlæggelse og præsentation? Jeg synes, at portfolio er en god måde at lære på. Efter et stykke tid kan man se tilbage på det, man har gjort og se ændringerne i sit eget arbejde. Canadisk elev,
18 Organisation Ved introduktionen af portfolio i undervisningen kan læreren forberede processen ved at: tale med eleverne om metoden for at høre, hvad de allerede ved om den vise eksempler på autentisk (ægte) portfolio tale med eleverne om, hvordan de skal begynde, og hvordan de skal samarbejde om at formulere vejledninger og evalueringskriterier tale med eleverne om styring af portfolio - brug af register/indholdsfortegnelse - betydningen af datostempling af alt indhold beslutte, hvornår eksempler på arbejder skal sættes ind beslutte, hvornår eksempler kan tilføjes, fjernes eller byttes ud fortælle forældre om brugen af portfolio Skema til forældre om portfolio Elevens navn: Dato: Skema til forældre om portfolio Elevens navn: Dato: I mit barns portfolio har jeg lagt mærke til: Før jeg så i mit barns portfolio, havde jeg forventet at se: Jeg vil gerne vide mere om: Jeg var glad for at se: Underskrift: Jeg lagde mærke til forbedringer i: Jeg kunne også tænke mig at se: Underskrift: 18
19 Kilder til indhold Essays Skriftlige fremstillinger Projektarbejder Tests Quizzer Fysikrapporter Notesbøger Fremlæggelser Eksempler på overvejelser Samtaler Debatter/paneldiskussioner logbog Gemmes i Forskellige former for mapper Æsker Kasser Bakker Skrapbøger At arbejde med portfolio er en udviklingsproces. Der er ingen trylleformularer. Som lærer må man være forberedt på at løbe en risiko sammen med sine elever. Opdagelsen af de muligheder, som arbejdet med portfolio giver de forskellige grupper af elever og den enkelte elev, er en oplevelse, der skaber energi. Canadisk lærer, 1993 Kilder og opbevaring Samlinger Videobånd Cd er Malerier, tegninger, udkast Checklister Skemaer til egen vurdering Eksempler på arbejder Fotografier Lydbånd Computer, cd er eller disketter Længere tids opbevaring Store kasser Plastikæsker Kartoteksskabe 19
20 Eksempler To eksempler fra canadiske lærere Præsentations - portfolio Samfundslære 10. klasse 1. Formål Eleverne skal vise, at de har forstået de enkelte områder, hvori der er undervist i løbet af perioden At fremme samtale mellem elev, lærer og forældre 2. Organisation af arbejdet En mappe og en computer 3. Vejledning Kun helt færdigt arbejde Et eksempel fra hvert emne, der viser elevens forståelse af området Eksempler kan være opgaver, projektarbejder, gruppearbejder, prøver osv. 4. Udvælgelse af materiale Eleverne skal vælge arbejder, der viser deres forståelse af det faglige indhold Hvis arbejdet er en del af et gruppearbejde, kan fotokopier accepteres 5. Adgang til portfolio Portfolio opbevares i klassen Kun lærer, elev og forældre 6. Tid Elevarbejdet skal udvælges ved slutningen af undervisningen i et bestemt emne Elevens portfolio vil blive gennemgået af læreren ved slutningen af perioden Fremvist for forældrene ved slutningen af perioden Eleverne skal opbevare deres portfolio ved slutningen af året 20
21 I - brug - portfolio I-brug-portfolio Jeg har brugt portfolio i dette år, for at eleverne kunne evaluere deres eget arbejde og blive opmærksomme på de fremskridt, de gjorde i løbet af året. Hvad lykkedes Eleverne kunne lide at udvælge indholdet og var stolte over deres resultater Eleverne forbedrede deres evner til at vurdere eget arbejde, og det fik dem til at føle sig forpligtigede til at vise forbedringer Forældrene var glade for at se deres børns portfolio, før de fik karakterbøgerne hjem, og de følte, de var bedre forberedt til forældresamtalerne Jeg fik konkrete oplysninger til brug for karaktergivningen Nogle problemer At finde tid til, at eleverne skulle lægge deres arbejder i deres portfolio At give eleverne meningsfuld hjælp til at evaluere deres arbejder og så opstille konkrete mål Hvad jeg ville gøre anderledes Afsætte tid på skemaet til arbejdet med portfolio Indsamle eksempler til indholdet tiere og gøre det mere klart, hvad jeg gerne ville have eleverne skulle vælge fra Selv udvælge mere til indholdet Bruge mere tid på at opstille mål og undervise mere direkte i, hvordan eleverne skal evaluere deres arbejde Konklusion Jeg vil gøre det igen! 21
22 Overvejelser En portfolio er en hensigtsmæssig samling af elevarbejde, der afspejler elevens indsats, fremgang og resultater over en tidsperiode. Metoden lægger vægt på elevernes ansvar for egen læring ved at inddrage dem i processen gennem vurderinger af sig selv og ved at fastlægge kriterier og opstille mål. Jeg havde lavet en liste med alle evalueringskriterierne, og der var et ark med oversigt over alle opgaverne. Eleverne skulle checke på listen og så vælge fire eksempler på deres arbejder sammen med to opgaver, som jeg valgte. De udvalgte arbejder skulle være varierede og udvise omtanke. Eleverne skulle forklare, hvad de havde valgt, og hvorfor de havde valgt det. De måtte gerne lave rettelser og omskrivninger og lægge dem ved originalerne sammen med overvejelser over, hvorfor de syntes, at rettelserne var nødvendige. Eleverne kunne godt lide deres portfolio. De følte, at selvom de havde lavet noget skidt, kunne de arbejde med det uden at blive straffet. De kunne godt lide selv at bestemme og selv vælge det bedste af deres arbejde. Stenmark,
23 Ordliste Vurdering Det systematiske arbejde med at indsamle viden om elevers læring, hvad de ved, hvad de er i stand til at gøre, og hvad de prøver på at gøre. Evaluering At bedømme og træffe beslutninger ud fra fortolkningen af det materiale om elevernes læring, der er indsamlet under vurderingen. Evalueringen kan gennemføres hver for sig af læreren eller eleven eller i samarbejde mellem dem. Vurdering af præstationer En vurdering, der bygger på, at eleverne viser, hvad de kan. Udtrykket bliver også brugt i beskrivelsen af vurdering af præstationer ved enkeltopgaver. Mere generelt kan det bruges til at beskrive vurdering af såvel arbejdsproces som resultat. Portfolio En hensigtsmæssig samling af elevarbejde, der afspejler elevens indsats, fremgang og resultater over en tidsperiode. Vurdering af portfolio En metode, hvor elevarbejde indsamles med henblik på at evaluere elevers viden og læring. Vidnesbyrd og karaktergivning Præsentation af bedømmelse og evaluering, der bygger på fastlagte normer og standarder. Dette kan gøres skriftligt ved et i forvejen planlagt møde eller mere uformelt. Elevens egen personlige vurdering/evaluering Den fortløbende proces, hvor eleven lærer om sig selv som elev ved at tænke over sine egne præstationer, arbejder og resultater, indstilling og læring. Møde med eleven som centrum Et møde mellem lærer(e), forældre og elev, hvor der tales om elevens læring. 23
24 Se også: Angusakka 24
Elevens egen vurdering /evaluering
Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie
Læs mereMøder med eleven i centrum
Møder med eleven i centrum Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie på 4
Læs mereVurdering af elevpræstationer
Vurdering af elevpræstationer Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie på
Læs mereElevens egen vurdering
Elevens egen vurdering Elevens bemærkninger: Mine styrkesider: Dokumentation: Fagområder, hvor jeg er blevet bedre: Dokumentation: Andre områder, hvor jeg har forbedret mig: Dokumentation: Handlingsplan:
Læs mereMål og evaluering i børnehøjde
Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar
Læs mereTema Læring: Portfolio som metode
Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud
Læs merePortfolio i erhvervsuddannelserne
Portfolio i erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 5 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Portfolio i erhvervsuddannelserne 5 To former for portfolio 6 Portfolio som evalueringsmetode
Læs mereUndervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.
Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,
Læs merePORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium
PORTFOLIO til Det internationale område Roskilde Handelsgymnasium Efterår 2012 Program # $%&' ( %)*+ % # "## &##, '- #"# # &#.!" $ %*% #/"# $# 0%* # # ## 1% * 2-%*. ". ## 3%-.# 1% # ".".. $!# 2 Introduktion
Læs mereForløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus
Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus FRA FÆLLES MÅL Kompetenceområde: Kommunikation og it/ fremstilling - frit formuleret Vidensmål:
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereUDDANNELSESBOGEN - min røde tråd på GF2
UDDANNELSESBOGEN - min røde tråd på GF2 Elevnavn: Sidst revideret d. 7. februar 2017 Holdnavn: 1 Indholdsfortegnelse: Sådan skal du bruge uddannelsesbogen side 3 Portfolie og logbog side 4 Hvem gør hvad
Læs mereStop mobning! Bøgerne og videoen kan lånes på skolens bibliotek.
Med udgangspunkt i Helle Højbys bog Ikke mere mobning har Tjørnegårdskolen udviklet en metode til at tage fat om problemet, når der er mobning i klassen. Formålet er at give lærere og pædagoger på Tjørnegårdskolen
Læs mereStruer Statsgymnasium Aug 15
1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens
Læs mereMit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole
Mit liv Min læring Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 Mit liv min læring Mit Liv - Min Læring er en helt ny måde at tænke undervisning på. ML-ML er understøttende undervisning for vores elever
Læs mereGuide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Læs mere- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier
1 Projekt om gymnasiefremmede unge I danskgruppen på Langkær Gymnasium og HF har vi i forhold til projektet om gymnasiefremmede unge især fokuseret på ét initiativ: Stilladssering (model-læring) i forbindelse
Læs mereeleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder
Inno-elev SÅDAN KOMMER DU I GANG! Drejebog til undervisningsforløb i innovative arbejdsmetoder Projektleder: Annie Bekke Kjær Faglig projektleder: Alan Proschowsky Inno-Agent: Lene Gundersen Inno-Agent:
Læs mereHistoriebevidsthed i undervisningen
Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mere- Børn skal have ordentlig undervisning fra små af. Lærerne skal være glade.
Gruppe nr. 1 lørdag eftermiddag Gruppearbejde / nr.: 1 Ordstyrer: Jens Kleist Referent: Jonathan Petersen Fremlægger: Sikkersoq Berthelsen - Visioner for folkeskolen i Qeqqata Kommunia. - Børn skal have
Læs mereKompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Læs mereUDDANNELSESBOGEN - min røde tråd på GF2
UDDANNELSESBOGEN - min røde tråd på GF2 Elevnavn: Sidst revideret d. 6. juli 2017 Holdnavn: 1 Indholdsfortegnelse: Sådan skal du bruge uddannelsesbogen side 3 Portfolie og logbog side 4 Hvem gør hvad side
Læs mereLokale valg. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Lokale valg 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Lokale valg de praktisk-musiske fag Indhold Konklusion afgangsprøverne 2014 i fagområdet lokale
Læs mereEvaluering af underviser. Coaching af underviser
Evaluering af underviser Leder eller vejleder: Jeg bedømmer dig og din undervisning og kommer med kritik, som du bør rette ind efter. Leders vurdering er i centrum. Coaching af underviser Leder eller vejleder:
Læs mereHold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:
Læs mereVejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.
Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at
Læs mereEvaluering på Mulernes Legatskole
Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs mereEvaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen
Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen Udvikling & Evaluering, 2013 Forældrenes tilkendegivelser Et relativt stort flertal mener, at skolen har udviklet sig fagligt bedre, siden udviklingsprojektet
Læs mereHvis din hest er død - så stå af
Roller Individuel øvelse 1. Hvilke roller har du på arbejdet? Jeg er den: 2. Hvilken rolle er du mest træt af, og hvorfor? 3. Er der roller, du føler, du er blevet påduttet af andre? 4. Hvilke roller sætter
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet
Læs mereTEMA: DANNELSE AF STUDIEGRUPPER
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: DANNELSE AF STUDIEGRUPPER Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM TAT tema: Dannelse af Studiegrupper, Rose Alba Broberg, rose@cc.au.dk
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereEvaluering. Kom godt i gang
Evaluering Evaluering betyder vurdering eller bedømmelse, og begrebet evaluering bliver oftest brugt i sammenhæng med undervisning og læring. Når du arbejder med at lære noget, har det betydning for din
Læs mereDET EVENTYRLIGE MINECRAFT
DET EVENTYRLIGE MINECRAFT - En lærervejledning Lasse Schieck, Andreas Elsberg, Karina K. Martinsen & Tenna Kristensen INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 2 MÅL... 3 DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 4 PRÆSENTATION
Læs mereFORTÆL EN FILM. Filmklipning i FILM-X 40 min. Optagelse af billede og lyd i FILM-X 80 min.
FILM-X lærervejledning, Fortæl en film 1 FORTÆL EN FILM I dette forløb får eleverne deres egne erfaringer med at skabe en kort filmfortælling med en klar konflikt og opbygning med start-midte-slutning
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereVejledning. Emneorienterede opgave i 7. klasse
Vejledning Emneorienterede opgave i 7. klasse Inerisaavik, Institut for Læring 2014 Udgivet af Inerisaavik 2014 Udarbejdet af Bent Mortensen Forord Formålet med denne vejledning er at præcisere og uddybe
Læs mereDet digitale skolebibliotek
Det digitale skolebibliotek digibib.dk er fyldt med råstof digibib.dk er en stor samling materialer til din undervisning. Flere tusinde artikler, fotos og tegninger er klar til brug sammen med flere af
Læs mereSPIL med tidsplan. Formål: Kernestof: Vejledning til opgaven:
Side 1 SPIL med tidsplan Formål: arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet dokumentere og
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereFagbilag Miljø og genbrug
Fagbilag Miljø og genbrug 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til miljø og genbrug. Der arbejdes med et eksemplarisk afgrænset
Læs mereSkabelon til prøveformen Portfolio
Skabelon til prøveformen Portfolio Skabelon: Portfolio Information og vejledning om prøveformen til udviklerne Portfolio er en prøveform, hvor deltageren dokumenterer en samling af f.eks. produkter, opgaver
Læs mereMobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning
Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning INDHOLDSFORTEGNELSE Definition Indledende forløb 1. Orientering til skolens ledelse 2. Orientering af forældre til offer
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mere1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2
Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt,
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereARBEJDSFORMER, SAMARBEJDE OG LÆRING
ARBEJDSFORMER, SAMARBEJDE OG LÆRING Den der arbejder - er den der lærer, og.. den der ikke arbejder HVOR KOM VI FRA? Refleksion over, hvordan gruppearbejdet fungerede. I overvejede: Talte alle lige meget?
Læs mere- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse
Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...
Læs merePRODUCER FILM MED IMPROVISATION
1 PRODUCER FILM MED IMPROVISATION I dette forløb skal eleverne skabe en filmfortælling frem ved at improvisere. Improvisation kræver mod til at turde stå frem men det kræver i lige så høj grad evnen til
Læs mereINSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard
INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mere3. og 4. årgang evaluering af praktik
3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4
Læs mereLæringsmålsorienteret didaktik 3 hold 2
Læringsmålsorienteret didaktik 3 hold 2 Vejledere i Greve Kommune. 18. januar 2016, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, ldj@ucc.dk, Program for Læring og Didaktik, Videreuddannelsen, UCC Mål
Læs mereDetailplan skema Trin 3 med undersøgelse, dokumentation og evaluering
Detailplan skema Trin 3 med undersøgelse, dokumentation og evaluering Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Tema: naturen og naturfænomener,
Læs mereHvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Læs mereProjektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik
Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet
Læs mereBilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole
Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel
Læs merePartnerskab om Folkeskolen. Kort og godt
Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Kommuneforlaget A/S 1. udgave, 1. oplag 2009 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design:
Læs mereProjekt 9. klasse. Hvad er et projekt?
Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre
Læs mereKom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer
21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer
Læs mereStudieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014
Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs merePå kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning
På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i
Læs mereEvaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen
Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen Udvikling & Evaluering, 213 De ansattes tilkendegivelser Alle ansatte mener, at skolen har udviklet sig fagligt bedre, siden udviklingsprojektet er startet.
Læs mereFagbilag Service og transport
Fagbilag Service og transport 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til service og transport, herunder søfart mv. Der arbejdes
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereSproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland
Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Historisk dokumenteret oversigt over sprog og undervisningssprog Lov/forordning Sprogfag Undervisningssprog 1905 11Grønlandsk 5 b: Uddannede
Læs mereUCC - Matematikdag - 08.04.14
UCSJ Målstyret + 21 PD - UCC - 25.02.14 www.mikaelskaanstroem.dk Der var engang. Skovshoved Skole Hvad svarer du på elevspørgsmålet: Hvad skal jeg gøre for at få en højere karakter i mundtlig matematik?
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereIntroduktion til læreplanen for mellemtrinnet
Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Læreplanerne for de enkelte trin indeholder det bindende trinformål og de ligeledes bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder, samt de bindende
Læs mereGirls Day in Science - En national Jet
Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereMine samarbejdskompetencer og roller
Ark 1 Elevark Navn: Mine samarbejdskompetencer og roller Formidler -Jeg kan fremlægge Humor - Jeg skaber god stemning Jeg kan modtage kritik Engagement - Jeg går op i at løse opgaven Analysator - Jeg kan
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereMetoder til refleksion:
Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereSelvfortælling - Gennemførelse
Selvfortælling - Gennemførelse Undervisningsaktiviteter Hvad gør læreren? Introduktion Lektion 1-2 Læreren fortæller klassen, at de skal i gang med et forløb om digitale selvfortællinger, hvor hver elev
Læs mere8. klasse PRAKTIK lektionsoversigt. Ramme: Forarbejde 4-6 timer Praktik 2-5 dage Efterarbejde 4-6 timer
8. klasse PRAKTIK lektionsoversigt Ramme: Forarbejde 4-6 timer Praktik 2-5 dage Efterarbejde 4-6 timer Beskrivelse: Herunder findes tre forskellige praktikforløbsbeskrivelser: 1. Forældrepraktik, hvor
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereDHO-plan til lærerne
DHO-plan til lærerne 2017-18 For langt de fleste elever er DHO første gang, de skal skrive en længere sammenhængende fremstilling. Fra grundskolen er de vant til at arbejde projektorienteret, skrive synopser
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
Afdeling: Østerhåb Udfyldt af gruppe: Rødder Dato: 9.9.2015 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.
Læs mereTrivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Skills
Trivsel og Bevægelse i Skolen Idrætsundervisning Skills Læringsmål Skills Begrebsboks Eleverne kan selv udforme og beskrive eget træningsforløb. Eleverne kan være medbestemmende på opøvelse af en specifik
Læs mereEvaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen
Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels
Læs mereIntroduktion. I denne vejledning 1 finder du nogle af de muligheder, Elevintra har. Flere følger senere. Login
Introduktion Elevintra er et samarbejdsværktøj for skolens elever og lærere. Det er web-baseret, hvilket betyder at du kan logge dig på hvilken som helst pc, bare der er Internet-adgang. I denne vejledning
Læs mere1. klasse. Vores klasse
1. klasse Vores klasse Vores klasse Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Psykisk arbejdsmiljø Psykisk og fysisk arbejdsmiljø Arbejdsmiljø og læringsstile Besøg i klassen Opgaver i hjemmet og
Læs mereFagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri
Fagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til jordbrug, skovbrug og fiskeri. Der arbejdes
Læs merePERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30
PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:
Læs mereFagbilag Omsorg og Sundhed
Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereKompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job
Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs merePROJEKT REFLECT UU-VEJLE VELKOMMEN TIL UU-VEJLE-SEMINAR, HER PÅ SKARRILDHUS. MIT NAVN ER LAURA OG JEG ER OPKALDT EFTER MIN SKABER, SOM ER PÅ DATARIET.
PROJEKT REFLECT UU-VEJLE VELKOMMEN TIL UU-VEJLE-SEMINAR, HER PÅ SKARRILDHUS. MIT NAVN ER LAURA OG JEG ER OPKALDT EFTER MIN SKABER, SOM ER PÅ DATARIET. 1 REDEGØRELSE AF REFLECT-METODE-FORLØBET: 1) OPSTART
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
Afdeling: Malurt Udfyldt af gruppe: Græsrødder Dato: 20-2-2106 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.
Læs mereSelvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:
Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske
Læs mereSynlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham
Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham konference 22.10.14 som led i plan for kompetenceudvikling i Aabenraa kommune www.challenginglearning.com www.jamesnottingham.co.uk www.visiblelearningplus.com
Læs mere