DANAVL, ET AVLSPROGRAM I FORTSAT

Transkript

1 ÅRSBERETNING 2015

2 DANAVL, ET AVLSPROGRAM I FORTSAT VÆKST DanAvl fortsætter fremgangen. Baseret på vores unikke genetik har på trods af en række udfordringer for svineindustrien - været et år præget af fremgang. Både herhjemme, på avlsfronten, og i udlandet, hvor interessen er stadig stigende for vores genetik og hvor vi øger markedsandelene globalt. // 02

3 INDHOLD DET NYE DANAVL DRØMMESTART MED DANAVL IMPLEMENTERING AF OPTIMAL BIDRAGSSELEKTION (EVA) I DE HVIDE RACER DANAVLSOENS PASNINGSEVNE FRAVÆNNING AF STORE KULD MED HØJ TILVÆKST AVL FOR FODEREFFEKTIVITET OG ADFÆRD HOS GRISE I GRUPPER INDKØB AF DANAVL-KRYDSNINGSPOLTE HAR VÆRET EN ØKONOMISK FORDEL I ALLE PRODUKTIONSLED SALG, OMSÆTNING OG RESULTATER Læs mere om DanAvl på vsp.lf.dk // 03

4 DET NYE DANAVL Klaus Jørgensen har bestredet jobbet som Markedsdirektør for DanAvl siden august Klaus har en baggrund som Vice President i Danfoss, et globalt firma i fremstillingsindustrien. Nu har du fået set det hele lidt an hvad har du lært det sidste års tid, set i forhold til at du ikke har en svinefaglig baggrund? Jeg ser svinebranchen som en industri. Svinebranchen står over for en masse af de samme udfordringer som andre industrier, og for at bevare vores forretning er vi nødt til at handle som en industri. Desuden ser vores omgivelser os helt sikkert som en industri med alt, hvad det fører med sig i form af en offentlig mening og et til tider lidt rustent omdømme. Set som en industri, står vi over for en ændret markedssituation. Øst euro pæiske, asiatiske og oversøiske producenter melder sig i stigende grad på banen og konkurrencen globaliseres. Jeg tror derfor, det er nødvendigt at fokusere endnu mere på konkurrenceevne og vores licens til at drive forretning. Hvad ser du som svineindustriens største udfordringer? Ser man på udfordringerne i specielt den vesteuropæiske svinesektor fremadrettet er det centrale spørgsmål, hvordan man kan opretholde // 04

5 // 05

6 FIGUR 1: UDFORDRING: ØKONOMI BÆREDYGTIGHED HVORDAN SKABER VI BALANCE? SAMFUND ETIK & MILJØ // 06

7 en bæredygtig svineproduktion. Jeg tror, dette er et centralt spørgsmål i alle brancher men det er noget mere kompliceret i vores branche. Bæredygtighed er, efter min mening, et misbrugt ord. Det er overvejende kommet til at referere til konsekvenser for miljøet. Men erhvervslivet skal også bygges på økonomisk bæredygtighed. Vi har brug for at tjene penge for at kunne udvikle os og vækste vores forretning. Og samfundet bredt set har brug for svineindustriens bidrag til at finansiere og køre vores samfund. Og på samme måde bør bæredygtighed ligeledes forstås ud fra en etisk dimension. Hvordan kan vi drive forretning? Hvordan opfører vi os? Hvad er vores ansvar? Jeg er overbevist om, at disse tre faktorer alle påvirker hinanden. Hvad er økonomisk bæredygtighed for dig? For at få succes som en industri må vi arbejde på at blive set som bidragsydere til samfundet. Alle brancher er styret af forskellige lovgivningsmæssige rammer, og det gælder bestemt også for svineproducenter. Men samfundet afhænger også af stærke industrier. Industrier, der bidrager til finansieringen af et fælles samfund. Og vores industri er en bidragsyder. Hvad ser du som de største udfordringer, vi står over for lige nu? Dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og miljø kombineret med et tilfredsstillende ind tjenings niveau. Og dette vil kun stige fremadrettet. De fleste forbrugere ønsker en kombination af svinekød, der er til at betale OG en høj dyrevelfærd. Og det skal vi kunne levere. Selvfølgelig skal vi levere høj dyrevelfærd. Vi skal levere høj fødevaresikkerhed, og vi skal minimere miljøpåvirkningen i vores produktionskæde. Ellers gør vi os ikke fortjent til at fortsætte vores virke som svineproducenter. Men det gør vi kun ved at sikre, at vi forbliver konkurrencedygtige og produktive, så vi kan foretage de nødvendige investeringer i forskning og udvikling samt investeringer i vores pro duk tions faciliteter. Mange hvis ikke de fleste har skarp fokus på bundlinjen disse dage. Hvordan skal vi snakke etik og bæredygtighed, når vi er presset til det yderste allerede som nogle jo er? Det er jo nøjagtigt der, udfordringen er. Det er i store dele af industrien en nødvendighed. Men for at opretholde en bæredygtig virksomhed er vi nødt til at forblive konkurrencedygtige. Og ja, lovgivningsmæssige rammer er en vigtig drivkraft i dette, men der skal stadig være den underliggende kon kurrencekraft. Og som industri kan vi helt sikkert gøre meget for at bevare og øge konkurrenceevnen. Det handler om omkostningseffektivitet i et marked med en høj grad af konkurrence, hvor konkurrencen bliver endnu hårdere i de kommende år. Vi er derfor nødt til at blive mere produktive. Der er flere måder at blive mere produktiv på. Fra min erfaring i fremstillingsindustrien, skal man sørge for at foretage løbende forbed ringer på sin produktivitet år for år. Det er derfor, vi skal fortsætte med at øge produktiviteten som for eksempel øge antallet af fravænnede smågrise pr. kuld og effektiviteten målt i forhold til en høj daglig tilvækst og høj fodereffektivitet.kan disse faktorer forbedres år efter år kommer en stor del af den nødvendige produktivitetsstigning. Og det er jo netop, hvad DanAvl er. Det har vi alle arbejdet på over de sidste mange år og det bliver vi ved med. Men vi skal gøre det på en etisk bæredygtig måde. Vi er nødt til at opbygge vores produktion baseret på håndtering af større kuld, end den enkelte so kan passe. Det betyder, at gennem førelsen af nye produktionsprocesser som ammesøer er et must, hvis vi ønsker at øge resultaterne. Og det er muligt, som tallene // 07

8 viser (se Tabel 1).For de 25 pct. bedste besætninger i Danmark blev der i gennemsnit fravænnet 33 grise pr. årsso i Det er produktivitet. Men det handler ikke kun om høje fravænningstal eller fodereffektivitet det handler om den samlede produktivitet. I kender godt Warentesten fra 2008, hvor resultatet af den fokuserede og dedikerede avlsindsats af DanAvl betød omtrent 10 euro bedre lønsomhed pr. slagtesvin (med DanAvl-mor) end gennemsnittet af andre avlsprogrammer. Warentesten er jo 8 år gammel nu... Måske er det uretfærdigt at bruge 8 år gamle tal, selvom de er de nyeste. Så lad mig vise, hvordan vores økonomiske konsekvenser har været siden. I løbet af de sidste 7 år har DanAvls avlsfremgang forbedret den årlige produktivitet for den danske svinesektor med mere end 1,4 mia. kr. i 2014 i forhold til 2008 (beregning baseret på den årlige avlsfremgang angivet i Tabel 2 samt antagelse af 20 mio. svin slagtet per år i Danmark). DanAvls avlsfremgang forbedrer potentielt dækningsbidraget pr. slagtesvin med 10 kroner pr. år. Hvert år. Også næste år. Så effektiv genetik er helt sikkert nøglen til højere produktivitet og øget konkurrenceevne. Og det er det, vi skal gøre som en industri. Fokusere på vores konkurrenceevne ved at være mere produktive. Hvordan ser fremtiden ud? Der er ikke nogen vej udenom løbende produktivitetsforbedringer. Derfor vil der også ske en øget brug af professionelt udviklet avlsgenetik i den globale svineindustri. Så vi koncentrerer os om at DanAvl bevarer sit forspring, så det er os, der leverer den højeste produktivitet og effektivitet til de globale svineproducenter. // 08

9 Besætningsrangering Top 25% Gns Gns Fravænnede grise pr. årsso Levendefødte grise pr. kuld Fravænnede grise pr. kuld Vægt ved fravænning (kg) Dødelighed i diegivningsperioden (%) Faringsprocent (%) Kilde: Notat nr. 1523, Landsgennemsnit for produktivitet i svineproduktionen 2014, TABEL 1: FOR DE 25 PCT. BEDSTE BESÆT- NINGER I DANMARK BLEV DER I GENNEMSNIT FRAVÆNNET 32,5 GRISE PR ÅRSSO I Daglig tilvækst ( kg) 1,1 1,02 1,14 1,24 1,65 1,8 2,24 Foderudnyttelse 2,85 3,15 3,29 3,33 5,29 5 5,13 Kødprocent 1,16 2,12 1,38 1,35 0,88 0,88 0,85 Levende grise på dag 5 (LG5) 4,86 4,36 3,69 7,5 2,69 2,59 2,05 Styrke 0,38 0,35 0,44 0,45 0,38 0,45 0,53 Holdbarhed -0,98-0,9-0,83-0,48-0,04-0,05 0,27 Daglig tilvæskt (7 30 kg) 0,11 0,17 0,05 0,07-0,1 0,14 0,21 Slagtesvind 0 0,07 0,04-0,02 0,1 0,1 0,16 Total 9,48 10,35 9,18 9,95 10,84 10,9 11,43 Kilde: VSPs Årsberetning, TABEL 2: DANAVLS AVLSFREMGANG FOR- BEDRER POTENTIELT DÆKNINGS- BIDRAGET PR. SLAGTESVIN MED 10 KRONER PR. ÅR // 09

10 DRØMMESTART MED DANAVL Enhver svineproducents drøm må være at starte op på bar mark, hvor man selv har fået lov til at tegne rammerne, med en ny sund besætning og med super genetik. Hermann Thomsen, Bylderup Bov, fik denne drøm til at gå i opfyldelse. I vinteren 2015 blev der bygget et nyt anlæg til 750 søer. De første polte ankom i marts måned sammen med 4 lugte orner. Dyrene virkede tillidsfulde og rolige i kontakten med mennesker, allerede da de blev læsset af bilerne. Stierne var klar med halmhækkene fyldt op og god varme i stalden. Poltene blev leveret af to omgange. 14 dage efter de sidste dyr ankom, var der en gennemgang af hele besætningen. Repræsentanter fra sælgerbesætning, besætningsdyrlæge, Breeders og selvfølgelig Hermann selv var til stede, hvor de gennemgik alle dyrene for at tjekke, at de levede op til forventningerne. Der var nogle ganske få reklamationer, hvor der med det samme blev fundet en ordning. De første løbninger må siges at være en succes. Den første måned blev der løbet 216 dyr, hvoraf der kun var 1 omløbning. Faktisk var det næsten for godt til at være sandt, så Hermann begyndte at tvivle på, om scanneren virkede korrekt. Den første E-kontrol med 235 faringer viste dog en faringsprocent på 98. Dagen for de første faringer var ventet med længsel. Hvor mange grise ville de første søer få, hvor mange grise kunne søerne ligge med? Forventningerne var store. Og endelig kom faringerne. Og som Hermann selv, foregik det hele stille og roligt. Alle gyltene har faret selv. Det har endnu ikke været nødvendigt at lave fødselshjælp. I første omgang bliver kuldene udjævnet til 15 grise pr. kuld. Efterfølgende måtte der pilles lidt fra, som samles ved en so, men det var ikke det store. Grisene i stalden er pæne og ensartede. Der gik 1½ måned, inden han så det første diarre. Selvfølgelig er der en nystaldseffekt i klimastaldene, men når de nyfravænnede grise er godt i gang allerede i farestalden, det genetiske materiale er i top, og foderet er i orden, ja så skal det give flotte marcipangrise. Der er endnu ikke lavet en e-kontrol på klimastalden, men man kan næsten se, at grisene gror. Flere havde fortalt Hermann, hvor stort et arbejde det ville være at starte en ny besætning op. Og selvfølgelig har det da også taget tid med alle de polteløbninger, men i det store hele har det været spændende og har slet ikke givet de problemer, han havde frygtet. I de nye ugehold med nyfravænnede søer er Hermann meget opmærksom på stadig at løbe polte hver uge, så han ikke pludselig står med en hel besætning, der skal skiftes. Planen er fremadrettet at købe polte ind. Hermanns fremtidsplaner er ikke de store udvidelser, men derimod at opbygge en stabil bedrift med en sund økonomi, hvor arbejds gangene samtidig er simple og overskue lige. Anlægget er nu så småt ved at være taget i brug hele vejen rundt. Det er en stor tilfredsstillelse at se produktionen køre på fuldt blus. De første grise i klimastalden er snart store nok til at blive solgt, så de første penge for grise kan komme ind. // 10

11 FOTO ØVERST: DEN FØRSTE MÅNED BLEV DER LØBET 216 DYR, HVORAF DER KUN VAR 1 OMLØBNING. HERMANN THOMSEN SYNTES DET NÆSTEN VAR FOR GODT TIL AT VÆRE SANDT, SÅ HAN BEGYNDTE AT TVIVLE PÅ, OM SCANNEREN VIRKEDE KORREKT. DEN FØRSTE E-KONTROL MED 235 FARINGER VISTE DOG EN FARINGS- PROCENT PÅ 98. NEDERST: FARINGERNE FOREGIK STILLE OG ROLIGT, OG ALLE GYLTENE HAR FARET SELV. I FØRSTE OMGANG BLIVER KULDENE UDJÆVNET TIL 15 GRISE PR. KULD. // 11

12 IMPLEMENTERING AF OPTIMAL BIDRAGSSELEKTION (EVA) I DE HVIDE RACER AF BIRGITTE ASK, CHEFFORSKER, AVL Optimal bidragsselektion (EVA) er en selektionsmetode, der kan vægte avlsfremgangen i forhold til indavlshastigheden og dermed sikre maksimal avlsfremgang også på lang sigt. I 2012 implementerede vi EVA i Duroc, hvilket allerede har resulteret i højere avlsfremgang. EVA i Duroc består i, at orner på KS eller ved udgangen fra karantænen bliver udvalgt og tildelt avlskuld via EVA. Det er således kun en lille andel af orner, der får tildelt EVA-avlskuld, og det er udelukkende disse orner, der kan anvendes til at producere avlskuld i avlskernen. I de hvide racer er det nødvendigt at implementere selektion via EVA allerede ved indgangen til karantænen. Dette skyldes især to faktorer. For det første er det en langt mindre andel af de hvide orner, der udvælges til karantænen end i Duroc. Dette betyder, at muligheden for at balancere avlsfremgangen optimalt i forhold til indavlshastigheden er mere begrænset end i Duroc. De nuværende regler for antal orner indsat på karantænen fra hver far og mor kan ikke opveje denne begrænsning. For det andet er der større udsving på indeks for de hvide orner efter indsættelse på karantænen og KS end for Duroc pga. moderegenskaberne i avlsmålet - ikke mindst i samspil med genomisk information. Moderegenskaberne i avlsmålet betyder, at indeks i højere grad er baseret på familieinformation i de hvide racer end i Duroc, hvilket gør avlsfremgangen mere følsom over for en afbalanceret udvælgelse af familier og orner inden for familier. EVAselektionen i de hvide racer vil således foregå i flere trin, hvor første trin er udvælgelsen til karantænen og andet trin er udvælgelse af avlsorner og tildeling af avlskuld. At det i de hvide racer er nødvendigt at udføre EVA-selektionen i flere trin er blevet undersøgt ved hjælp af et simuleringsstudie. Her undersøgte vi den forventede, langsigtede avlsfremgang afhængig af, om der var præselektion eller ej, og i så fald, hvor stor en andel der blev præselekteret. Altså principielt hvorvidt alle orner kommer på karantænen eller ej, og hvor stor en andel af ornerne der kommer på karantænen. Præselektionen kunne så foretages baseret udelukkende på indeks, en kombination af indeks og begrænsning på antal orner pr. familie eller vha. EVA. Resultatet af undersøgelsen var, at når præselektionen bliver udført med EVA, så opnår vi stort set samme totale avlsfremgang, som hvis der ikke var præselektion. Dette var derimod ikke tilfældet, hvis præselektionen var baseret udelukkende på indeks eller på en kombination af indeks og begrænsning på antal orner per familie (se Figur 1). Selv når kun en meget lille andel af ornerne kommer på karantænen forventes EVA at kunne kompensere, og i alle tilfælde præstere bedre end, hvis præselektionen baseres udelukkende på indeks eller en kombination af indeks og begrænsning på antal orner pr. familie (se Figur 1). Oven i købet viste studiet også, at hvis EVA bliver anvendt til at udvælge karantæne-orner, så kan vi forvente en mere optimal fordeling af avlsfremgangen på produktionsegenskaberne (se Figur 2) i forhold til moder egenskaberne (se Figur 3). Ved implementering af EVA i de hvide racer kan vi altså forvente en gevinst ikke kun ved implementering af EVA til udvælgelsen af orner på KS og tildeling af avlskuld til disse, men også ved implementering af EVA til udvælgelsen af orner til karantænen. // 12

13 100 EVA-SELEKTION MED PRÆSELEKTION TIL KARANTÆNEN VHA. EVA 80 EVA-SELEKTION MED PRÆSELEKTION TIL KARANTÆNEN BASERET PÅ INDEKS 60 EVA-SELEKTION MED PRÆSELEKTION (TIL KARANTÆNEN) BASERET PÅ INDEKS OG BEGRÆNSNING PÅ ANTAL ORNER PER FAMILIE ANDEL AF ORNER PRÆSELEKTERET TIL KARANTÆNEN (%) FIGUR 1: FORVENTET LANGSIGTET AVLSFREMGANG FOR DET SAMLEDE AVLSMÅL UDTRYKT I FORHOLD TIL EVA-SELEKTION UDEN PRÆSELEKTION VED EN PRÆSELEKTERET ANDEL AF ORNER TIL KARANTÆNEN PÅ HENHOLDSVIS 1 OG 5 % AF DET SAMLEDE AVLSMÅL BESTÅR AF BÅDE EN PRODUKTIONS- OG EN MODEREGENSKAB ANDEL AF ORNER PRÆSELEKTERET TIL KARANTÆNEN (%) FIGUR 2: FORVENTET LANGSIGTET AVLSFREMGANG FOR PRODUKTIONS- EGENSKABEN I AVLSMÅLET UDTRYKT I FORHOLD TIL EVA-SELEKTION UDEN PRÆSELEKTION VED EN PRÆSELEKTERET ANDEL AF ORNER TIL KARANTÆNEN PÅ HENHOLDSVIS 1 OG 5% ANDEL AF ORNER PRÆSELEKTERET TIL KARANTÆNEN (%) FIGUR 3: FORVENTET LANGSIGTET AVLSFREMGANG FOR MODEREGENSKABEN I AVLSMÅLET UDTRYKT I FORHOLD TIL EVA-SELEKTION UDEN PRÆSELEKTION VED EN PRÆSELEKTERET ANDEL AF ORNER TIL KARANTÆNEN PÅ HENHOLDSVIS 1 OG 5% // 13

14 DANAVL-SOENS PASNINGSEVNE FRAVÆNNING AF STORE KULD MED HØJ TILVÆKST DanAvl-soen har et højt genetisk potentiale for at føde mange livskraftige grise. For at sikre, at det store potentiale udnyttes optimalt, har SEGES Videncenter for Svineproduktion både managementmæssigt og avlsmæssigt de seneste årtier udført en stor forskningsindsats på området omkring søernes pasningsevne. I begyndelsen af årtusindeskiftet var der fokus på at avle efter søernes evne til at passe grise. Dette var særligt i fokus, da udviklingen af avlsmålet levende grise på dag 5 (LG5) var i gang. Kuldvægten og kuld størrelsen af de grise, som soen ligger med tre uger efter faring, var med i over vejelserne om at finde et bedre avlsmål for kuldstørrelse. Ideen var, at kuldvægt tre uger efter faring kunne være et mål for soens pasningsevne. En speciale studerende fra Københavns Universitet har nu analyseret disse data igen. Konklusionen er, at LG5 udover at øge antallet af levende grise i kuldet, også har hjulpet os til at øge søernes pasningsevne via en øget vægt af kuldet. Dermed har de seneste 10 års avl for øget LG5 også været med til at øge søernes pasningsevne. Sammenligningen mellem ældre og nyere studier viser at, kuldtilvæksten er steget. Desuden passer soen flere grise nu, og svineproducenterne er blevet rigtig gode til at passe søerne under og efter faring, så sundheden hos so og grise er optimal. I artiklerne herunder finder du udover den avlsmæssige forklaring på sammenhængen mellem LG5 og pasningsevne nogle områder, der har særlig betydning for kuldtilvækst og pasningsevne, som man bør have fokus på i sin farestald. // 14

15 BJARNE NIELSEN, CHEFFORSKER, AVL Hvad gør vi i avlsarbejdet? For at finde de genetiske sammenhænge mellem egenskaberne LG5, kuldvægt ved fravænning og antal fravænnede grise er der målt både kuldvægt og kuldstørrelse hos 7126 DanAvl Landrace kuld og 5147 DanAvl Yorkshire kuld (data er opsamlet i projekt Superso i avlsbesætningerne fra ). I alle besætninger blev der anvendt kuldudjævning det første døgn, hvorefter kuldet var låst frem til dag 21. Resultaterne viser, at både kuldets fra vænningsvægt og antal grise hos soen tre uger efter faring er arvelig. Arveligheden er størst for kuldets fravænningsvægt, som har en arvelighed på omkring 0,09, hvorimod arveligheden for antal grise kun er omkring det halve. Der er en tydelig gunstig genetisk sammenhæng mellem antal grise soen passer og kuldvægten. Den genetiske korrelation var 0,58 for Landrace og 0,78 for Yorkshire. Det betyder, at høje kuldvægte hyppigst registreres i familier med store kuld tre uger efter faring. Derefter er det analyseret, hvorledes antal fravænnede grise og fravænnet kuldvægt genetisk hænger sammen med LG5, som er det avlsmål, vi har avlet for siden Der er en gunstig genetisk sammenhæng mellem LG5 og kuldvægten ved 3 uger. Den genetiske korrelation var 0,25 for Landrace og 0,50 for Yorkshire. Det viser, at familier med høje LG5-registreringer også har høje kuldvægte i deres kuld frem til 3 uger efter faring. Det betyder, at når vi avler for LG5, øger vi samtidig søernes evne til at passe grise. Når kuldvægten og antallet af fravænnede grise er arveligt, betyder det, at det vil være muligt at få en smule mere avlsfremgang i søernes evne til at passe grise, hvis vi indfører kuldvægten i avlsmålet. Det vil dog ikke være gratis. Den øgede selektion for kuldtilvækst vil reducere selektionsintensiteten på de andre egenskaber og skabe mindre fremgang for disse. // 15

16 KULDTILVÆKST PR. DIEGIVNINGSDAG (KG) FIGUR 1: FIGUREN VISER, AT MAN OPNÅR EN HØJ KULDTILVÆKST VED AT HAVE MANGE GRISE HOS SOEN. FIGUREN VISER OGSÅ, AT DEN DAGLIGE KULDTILVÆKST LET KAN VARIERE FRA 2 TIL 3,5 KG PR. DAG MELLEM SØERNE. ANTAL FRAVÆNNEDE GRISE I KULDET (STK.) AF FLEMMING THORUP, CHEFFORSKER, INNOVATION Fodringen Det er ikke alene soens foderstyrke eller foderets næringsstofindhold, der afgør kuldets tilvækst. Hvis soen ikke får nok energi fra foderet, så henter den energi ved mobilisering af rygspæk, og der vil samtidig blive mobiliseret protein fra soens muskelmasse. En so kan ikke mobilisere enten protein eller fedt, mobiliseringen vil altid bestå af et forhold mellem mobiliseret protein og fedt. Ofte har pattegrisene nogenlunde samme tilvækst uanset foderstyrke, fordi mobiliseringen er med til at sikre dette. Derimod er det vigtigt med det rette næringsindhold i foderet, af hensyn til soens huld ved fravænning. Flere afprøvninger med supplerende mælk fra drikkekopper i farestalden viser, at der kan opnås en øget fravænningsvægt pr. gris på ca. 400 gram. Det svarer til 20 gram ekstra tilvækst pr. dag, eller effekten af to ekstra diedage. Tildeling af foder til pattegrisene har først betydning for kuldtilvæksten, når grisene er over tre uger gamle. Yngre grise optager ikke så meget tørfoder eller opblødt foder, at det har betydning for kuldtilvæksten. Efter tre uger stiger foderoptagelsen kraftigt, og så kan tildeling af foder få en effekt. Antallet af pattegrise, som dier soen Jo flere grise, der lægges til soen, jo lavere tilvækst vil hver af grisene have. Til gengæld vil der være flere grise i kuldet, som har en tilvækst. Den samlede kuldtilvækst vil således samlet set stige. Dette er illustreret på Figur 1. Figuren viser, at der opnås en høj kuldtilvækst ved at have mange grise ved soen. Antal diedage Soens mælkeydelse og grisenes evne til at vokse stiger fra uge 1 til uge 2 og uge 3. Som tommelfingerregel vokser grisene ca. 200 gram pr. dag i den første leveuge og 250 gram pr. dag i de // 16

17 Faktor Effekt på vægten pr. gris i kuldet ved fravænning dag 24 Effekt på kuldvægten ved 12 fravænnede grise ved fravænning dag 24 Én ekstra gris i kuldet -150 g + 4 kg (medd. 872) Soen er en førstekulds so g - 2,4 kg (erf. 9804) Kuldudjævning til én gris med 100 gram højere fødselsvægt + 20 g + 0,2 kg (medd. 732) Kuldudjævning til 12 grise, hvor hver gris har 100 gram højere fødselsvægt g + 2 kg (medd. 732) Én ekstra diedag g + 2,4 kg (medd. 732) Én lille gris tilsat mere end 2 dage efter faring g (i modtagerkuldet mister de øvrige grise 150 g) + 5 kg 1,650 kg = + 3,35 kg (vægten af den ekstra gris tabt tilvækst) (erf. 9804) Én stor gris tilsat mere end 2 dage efter faring g (i modtagerkuldet mister de øvrige grise 150 g) + 8 kg 1,650 kg = + 6,35 kg (vægten af den ekstra gris tabt tilvækst) (erf. 9804) Soen kommer op at stå 5 gange daglig g kg (medd. 847) Grisene får ekstra foder i dieperioden. Fravænning ved 30 dage g + 1,2-2,4 kg (medd. 610) Brug af en ettrins-ammeso til kuldudjævning -800 g -9,6 kg (medd. 700) Brug af en totrins-ammeso til kuldudjævning 0 g 0 kg (medd. 700) Sektioneret drift af farestalden +230 g 2,8 kg (medd. 720) TABEL 1: BEREGNING AF FORSKELLIGE FAKTORERS EFFEKT PÅ KULD- VÆGTEN PR. GRIS OG FOR ET KULD PÅ 12 GRISE VED FRAVÆNNING VED 24 DAGE efterfølgende to uger. Efter 21 dage stabiliserer mælkeydelsen sig, så tilvæksten bliver samtidigt også stabiliseret i de følgende uger. Når grisene er over 21 dage gamle, begynder de at æde fast foder. Så vil kuldtilvæksten øges, da grisenes kapacitet for vækst stiger med alderen, og fordi grisene både får energi fra mælken og foderet. Ro i kuldet Vores forsøg har vist, at grise skal være over 2 dage gamle, før de kan genkende deres egen mor. Så selv om grisene finder en fast patte lige efter fødsel, så er de ikke ret trofaste hverken over for egen mor eller over for netop denne patte. Mellem dag 2 og dag 7 kan grisen genkende sin mor, men er stadig ikke tro mod en bestemt patte. Først dag 7 efter fødsel kan man regne med, at en gris benytter den samme patte frem til fravænning. Hvis en gris er over 2 dage gammel, når den flyttes til et andet kuld, vil grisen have lavere tilvækst i det nye kuld, og det nye kuld påvirkes også af flytningen. Derfor skal grisene helst ikke flyttes, når de er ældre end 2 dage. Hvis der er 12 grise i ugeholdet, som trives dårligt, så er det bedre at samle de 12 utrivelige grise hos en ammeso, så der ikke flyttes 12 grise, som forstyrrer 12 nye kuld. Disse faktorer, der påvirker tilvæksten i et kuld, kan ses i Tabel 1, her kan ligeledes ses andre faktorer og effekten på tilvæksten i kuldet. Soens kuldnummer I soens første kuld vejer hver gris i gennemsnit mindre ved fødsel end grise født af ældre søer. Oven i det så yder den unge so mindre mælk, men set i forhold til soens vægt er mælkeydelsen relativt konstant kuldnummer for kuldnummer. Når soen når efter 4. kuld, så begynder mælkeydelsen at falde lidt igen, men det er ikke en forskel, som kan bemærkes i stalden. // 17

18 AVL FOR FODER- EFFEKTIVITET OG ADFÆRD HOS GRISE I GRUPPER // 18

19 FAKTA Projektet har fået tilskud fra Grønt Udviklingsog Demonstrations Program, GUDP under Fødevareministeriet under J.nr AF BIRGITTE ASK, CHEFFORSKER, AVL Fra juli 2015 til og med juni 2019 løber et nyt stort GUDP-projekt, som skal medvirke til at øge avlsfremgangen for fodereffektivitet og forbedre social adfærd (herunder reducere halebid og aggressivitet) i den danske svineavlsprogram ved at kombinere gruppeinformationer, støtteegenskaber, avancerede statistiske modeller og genomisk information. Både fodereffektivitet og social adfærd er dog komplicerede at avle for, da egenskaberne er vanskelige at måle, og derfor er nye, avancerede metoder en nødvendighed i avlsprogrammet. Projektet er blevet muliggjort pga. udviklingen af nye metoder til håndtering af gruppeinformationer samt genomisk information inden for de senere år. Ved at kombinere de nye metoder forventer vi at kunne udnytte deres kombinerede potentiale for at øge avlsfremgangen for disse svære egenskaber. Det er muligt at kombinere metoderne, fordi vi har etableret et samarbejde mellem institutioner, som er førende inden for kvantitativ genetisk/genomisk forskning (Center for Quantitive Genetics and Genomics, AU) og svineavl (Seges Videncenter for Svineproduktion, Avl ). Projektet vil udnytte gruppeinformationerne på to måder, som desuden komplementerer hinanden. Dels vil vi anvende observationer for foderforbrug på gruppeniveau, hvilket på en omkostningseffektiv måde skal øge sikkerheden på vurderingen af grisenes avlsværdier for foderforbrug. Dels vil vi anvende observationer på stifællernes tilvækst til at vurdere grisenes sociale avlsværdier for tilvækst. Grisenes sociale avlsværdier for tilvækst forventes at afspejle variation i grisenes sociale adfærd, men er altså egentlig baseret på tilvækst. Svin i stier påvirker hinanden, hvilket betyder, at de individuelle målinger af forskellige egenskaber er påvirket af de andre svin i stien, f.eks. via det sociale hierarki, konkurrence om foder men også gensidig hjælp. Den traditionelle direkte avlsværdi for individuelt foderforbrug tager ikke højde for dette, men en social avlsværdi kan også beregnes for individuelt foderforbrug. Dette er ikke muligt for foderforbrug på gruppeniveau, men til gengæld inkluderer den totale avlsværdi for foderforbrug på gruppeniveau både den direkte og den sociale avlsværdi for individuelt foderforbrug. Projektet inkluderer to forsøg. Det første forsøg er skudt i gang på avlsbesætningen Eskegård på renracet Landrace. Her vil alle orner i hjemmeafprøvningen få registreret en ekstra vejning midtvejs i afprøvningsperioden, og de vil få registreret ugentligt foderforbrug på gruppeniveau. Dette forsøg vil løbe i knap 3 år og vil forventeligt inkludere over 300 grupper med observationer på foderforbrug på gruppeniveau og ca. 800 grupper med individuel tilvækst og genotypninger. Det andet forsøg forventes igangsat i 2016, og skal anvendes til at vise gennemslaget for den sociale avlsværdi for tilvækst på ikke kun tilvækst, men også social adfærd hos slagtesvin. Dette forsøg planlægges gennemført med afsæt i LY-galte fra avlsbesætningen Maaling. Udover at måle tilvæksten i slagtesvinestalden planlægges det at se på aggressiv adfærd og halebid. Projektet skal altså lede til udviklingen af modeller, der kan håndtere og udnytte gruppeinformationer effektivt ved hjælp af avancerede statistiske modeller og genotypninger. Hermed skal det muliggøres at øge avlsfremgangen for fodereffektivitet samtidig med, at social adfærd kan blive en del at det danske svineavlsprogram. // 19

20 INDKØB AF DANAVL- KRYDSNINGSPOLTE HAR VÆRET EN ØKONOMISK FORDEL I ALLE PRODUKTIONSLED Ændret ejerskab gjorde, at ledelsen på Civagaard skiftede strategi fra zigzag-hjemmeavl til indkøb af høj-indeks DanAvl-krydsningspolte. Frank Kartz Johansen på Civagaard ved Dronninglund i Vendsyssel driver gården som en multisite produktion med p.t søer. Anlægget startede efteråret 1999, og i foråret 2003 var udvidelsen til 2100 søer færdig. De har løsgående søer og er godkendt til UK-produktion. I 2015 udvides til 3500 søer. Civagaard A/S er ejet af Klitgaard Agro A/S og Frank Kartz Johansen. Fra Civagaards sohold kommer smågrisene til ejendommen Gettrup, hvor de er fra 7 30 kg, efter Gettrup fordeles grisene mellem ejendommene Klitgaard - Nørre og Sdr. Badsberg. Den årlige produktion lander på knap producerede slagtesvin. Indtil 2012 producerede Frank Kartz Johansen alle polte selv i zigzaghjemmeavl. Argumentet var, at de ekstra grise ikke kunne betale for indkøb af polte. For at have udvælgelsesmateriale nok produceredes rigeligt med polte hvilket resulterede i, at ca. 300 polte blev sendt til slagteriet årligt. Økonomisk helhedsvurdering medførte skifte til indkøb af sopolte I foråret 2012 kom den daglige ledelse af smågrisestalden Gettrup i Civagaard-regi, og en økonomisk helhedsvurdering medførte et skifte fra zigzag-hjemmeavl til indkøb af DanAvl-krydsningssopolte. Valget af polteleverandør faldt på Molsgård Svineavl v/jørgen Nielsen Det er en dygtig avler og vores samarbejde fungerer bare godt siger Frank Kartz Johansen. De små 7-kg-polte kommer direkte efter fravænning til vores staldsystem uden at komme i karantæne og det er gode robuste grise, siger Frank Kartz Johansen og smiler. På trods af at // 20

21 FOTO: FRANK KARTZ JOHANSEN VED CIVAGAARD VED DRONNINGLUND poltene indkøbes som nyfravænnede grise er antallet af sopolte, der sendes til slagteriet, reduceret til ca. 50 stk. pr. år, fortæller Frank Kartz Johansen. Indkøbet af nyfravænnede sopolte medførte en 2-årig periode, inden der ville komme resultater af investeringen, og derfor valgte Frank Kartz Johansen at afskrive investeringen i et styrket genetisk potentiale i besætningen over fem år TABEL 1: PRODUKTIVITETSUDVIKLING SIDEN OVERGANGEN FRA ZIGZAG-HJEMMEAVL TIL INDKØB AF POLTE Ændringen i avlsstrategien er først nu ved at have fuld effekt, og det er samlet set den optimale strategi set i et økonomisk perspektiv, siger Frank Kartz Johansen. På sædsiden indkøbes TopDuroc-sæd for også på ornesiden at være med indeksmæssigt og have det bedst mulige genetiske potentiale i svine produktionen. Frav. grise/ årsso+gylt 30,0 30,6 32,4 34,2 Levendefødte/kuld 15,2 15,9 16,7 16,8 // 21

22 Hvilke fordele ser du ved indkøb af polte? Indkøbet af DanAvl-polte gav med det samme flere levendefødte grise pr. årsso, hvilket gav markant flere fravænnede smågrise og dermed mulighed for en endnu bedre kapacitetsudnyttelse af vores samlede produk tionsapparat. Endvidere er vi fri for LY-galtgrisene i vores produktion de står højt i tændingen og er årsag til halebid, flankebid og uro. Med 100 % LYD-grise er der mere ro i systemet, og vi producerer et meget mere ensartet produkt konstaterer Frank Kartz Johansen. Det nye smågrisetillæg på 6 kr. pr. smågris Siden 1. oktober 2014 har det været muligt at anvende et smågrisetillæg på 6 kr. pr. smågris, såfremt smågriseproduktionen er baseret på indkøb af LY-sopolte. Dette nye tillæg har vi taget i anvendelse, idet vi oplever en produktions økonomisk forskel alt afhængig af avlsstrategi. Udnyttelse af det genetiske potentiale og fuld krydsningsfrodighed På Civagaard havde man i 2012 med zigzag-hjemmeavl 28 grise/årsso. I dag med indkøb af højindeks DanAvl-krydsningspolte ligger tallet på godt 34 grise/årsso. Ser man på levendefødte pr. kuld gav zigzaghjemmeavl 15,2 grise i Dette tal ligger i dag på 16,8 levendefødte pr. kuld. En tydelig forbedring, der ifølge Frank Kartz Johansen skal tilskrives skiftet fra hjemmeavl til indkøb af DanAvl-krydsningspolte (Se Tabel 1). Mere ro blandt grisene og større motivation blandt medarbejderne Indkøbsstrategien har givet mere ro i både klima- og slagtesvinestalde. Dyrene er mere ensartede og lettere at passe det er en stor lettelse for medarbejderne, der slipper for frustrationerne i forbindelse med flankeog halebid og andre lignende skader. // 22

23 FAKTA Øget slagtevægt samme kødprocent og foderforbrug I slagtesvinestalden har foderforbruget gennem de seneste 4 år ligget nogenlunde konstant på 2,76 FEsv/kg tilvækst, og det samme har kødprocenten på omkring 61,7 %. Dette til trods for at man i perioden fra 2011 til 2015 har øget slagtevægten fra ca. 78 kg til ca. 84 kg. At kødprocent og foderforbrug kan holdes, selv om slagtevægten er øget tilskriver Frank Kartz Johansen den forbedrede DanAvl-genetik i besætningen. Den stabile kødprocent er afgørende for at godkendelsesprocenten kan ligge på min. 90 %, fortæller Frank Kartz Johansen. Ifølge Frank Kartz Johansen er DanAvl-systemet en gevinst. Avlerne er topprofessionelle og virkelig dygtige og DanAvl har et kæmpe potentiale. Civagaard har 6 fuldtidsansatte og 6 elever Besætninger med zigzag-hjemmeavl vil ved et skifte til indkøb af LY-sopolte opnå fuld krydsningsfrodighed og derved alt andet lige kunne fravænne ca. 1,5 gris mere år årsso. Endvidere vil mange zigzag-besætninger kunne opnå et indeksniveau på 20 indekspoint eller mere, og derved fravænne yderligere 1 gris eller mere pr. årsso. Mange zigzag-hjemmeavlsbesætninger ville kunne fravænne min. 2,5 grise mere pr. årsso ved at skifte til indkøb af DanAvl-sopolte, og endvidere have en lang række andre produktionsøkonomiske fordele. Forsøg har vist, at en forøgelse af levendevægten på 10 kg forringede foderudnyttelsen hos sopolte (har mere samme vækstkurve som galtgrise, end hangrise har med galtgrise) med 0,1053 foderforbrug pr. kg tilvækst. I Civagaards tilfælde ville tallet være 0,08 foderudnyttelse forringelse ved en slagtevægtstigning på 6 kg. Tommelfingerregel Kødprocenten forringes 0,7-1,0 procentenhed for hver gang slagtevægten stiger med 10 kg. Så i Civagaards tilfælde vil kødprocenten forringes med 0,42-0,60 procentenhed ved en stigning på 6 kg slagtevægt. // 23

24 SALG, OMSÆTNING OG RESULTATER 2015

25

26 Tabel 1-2: Salg af avlsmateriale Salg af avlsmateriale i Danmark siden 07/08 fremgår af Tabel 1. Der ses en faldende udvikling af salg i Danmark, på nær salg af Durocsæddoser, som er svagt stigende. Det ser derimod anderledes ud ved salg i udlandet, som fremgår af Tabel 2. Det er især salg af Durocsæddoser og krydsningspolte der er stigende. Faldet i de renracede polte både i Danmark og i udlandet skyldes især importforbuddet af levende dyr til Rusland. Salget af de hvide orner i udlandet er ikke som i Danmark opgjort i antal doser, men i antal produktionssøer (hjemmeavlssøer), der anvender sæd fra DanAvl-orner. Dette tal har været stærkt stigende i mange år og er det fortsat. Aktuelt, september 2015, er tallet helt oppe på produktionssøer. Figur 1-2: Salget af avlsmateriale foregår via forskellige kanaler, afhængigt af om det er renracede dyr, hjemmeavlssøer eller sæd. For at kunne sammenligne de forskellige typer af salg, har vi opstillet ækvivalenter, som vises på Figur 1 og 2. Her ses udviklingen af salget for henholdsvis DanAvl Landrace og DanAvl Yorkshire (hundyr) og for DanAvl Duroc (handyr), omregnet til antal produktionssøer. Det er tydeligt på Figur 1, at udviklingen af salget af DanAvl Landrace og DanAvl Yorkshire omregnet til produktionssøer har været stærkt stigende til udlandet, men det seneste år har der kun været en lille stigning. Dette stemmer også overens med tallene i Tabel 2. På Figur 1 kan det også ses at der i Danmark er en nedadgående tendens for salg af DanAvl Landrace og DanAvl Yorkshire. På Figur 2 ses en svag stigning af salg af DanAvl Duroc både i Danmark og i udlandet. Disse to figurer kan normalt ikke direkte sammen lignes med Tabel 1 og 2, da det er omregnet til produktionssøer, men i år viser figurerne samme billede som tabellerne. TABEL 1: SALG AF AVLSMATERIALE FRA 2007 TIL 2014 I DANMARK * Prisåret er omlagt til kalenderår. FIGUR 1: UDVIKLING I SALGET AF DANAVL LANDRACE OG DANAVL YORKSHIRE PRODUKTIONSSØER / / / / * 2012* 2013* 2014* Renracede polte, stk Krydsningspolte, stk LL og YY orner, stk DD og XX orner, stk DD og XX sæd, mio. doser 4,3 4,3 4,6 4,7 4,6 4,7 4,9 5,1 LL og YY sæd, doser TABEL 2: SALG AF AVLSMATERIALE FRA 2007 TIL 2014 TIL OG I UDLANDET. * Prisåret er omlagt til kalenderår. 2007/ / / / * 2012* 2013* 2014* Renracede polte, stk Krydsningspolte, stk LL og YY orner, stk DD orner, stk DD sæd, doser Hjemmeavlssøer i udlandet, stk Udland Danmark 2008/ / / FIGUR 2: UDVIKLING I SALGET AF DANAVL DUROC PRODUKTIONSSØER ÅR Udland Danmark / / / ÅR // 26

27 Figur 3-5: Figur 3 viser en historisk udvikling af andelen af genafgifter. Hvor figuren illustrerer at en fjerdedel af genafgifterne i året 2008/2009 stammede fra udlandet. I 2012 var der ligevægt mellem genafgifter fra Danmark og fra udlandet, mens i kalenderåret 2014 stammede over halvdelen af genafgifter fra udlandet. FIGUR 3: HISTORISK UDVIKLING AF FORDELING AF GENAFGIFTER I DANMARK OG I UDLANDET Hjemmeavlssøer i udlandet Hjemmeavlssøer er søer i produktions- /kommercielle besætninger, der bliver forsynet med DanAvl materiale. Antallet af hjemmeavlssøer i udlandet er stærkt stigende. Aktuelle tal fra juli 2015 kan ses på Figur 4 og Figur 5, hvor antal søer er fordelt på henholdsvis top 10 og et Europa kort. Spanien har indtaget første pladsen for antal hjemmeavlssøer, med Tyskland og Holland fortsat lige bagefter. Rusland er blevet en del af top 10 i forhold til sidste år, og Tjekkiet er røget ud af top 10. Alle lande i top 10 har forøget deres antal af hjemmeavlssøer, på nær Holland, der er på samme niveau som sidste år. U DL A N D 2008/ / DANMARK FIGUR 4: DIAGRAM OVER TOP 10 LANDE MED HJEMMEAVLSSØER I EUROPA IRLAND POLEN FINLAND STORBRITANNIEN 2014 Det kan også ses på Figur 5, at Spanien har fået et større antal hjemmeavlssøer, og Portugal er kommet med. Generelt har alle lande stigende antal hjemmeavlssøer i forhold til sidste år, dog har Holland, Tjekkiet, Serbien, Make donien og Østrig samme antal som sidste år. RUSLAND BELGIEN FRANKRIG SPANIEN DanAvl struktur SEGES Videncenter for Svineproduktion har i dag aftale med 26 danske avlere, der tilsammen har 38 besætninger med renracede avlsdyr; fordelt på 12 DanAvl Duroc, 13 DanAvl Landrace og 13 DanAvl Yokshire. Nogle avlere har således flere racer. HOLLAND TYSKLAND På nuværende tidspunkt (august 2015) er der godkendt 134 opformeringsbesætninger, heraf 28 i tilknytning til en avlsbesætning. Disse bliver optalt som specialiserede opformeringsbesætninger. FIGUR 5 : KORT OVER EUROPA FORDELT MED STØRRELSESFORHOLD AF ANTAL HJEMMEAVLSSØER I UDLANDET. Udover de danske avls- og opformeringsbesætninger, har VSP aftale med udenlandske opformeringsbesætninger. Aktuelt er der 83 udenlandske opformeringsbesætninger, hvilket stort set er uændret for sidste år. Der er nogle der er stoppet, og andre er kommet til // 27

28 Figur 6-8: Geografisk dækning 16.7 % af verdens lande forsynes nu med DanAvl-materiale, med Europa, ikke overraskende, i front og Asien som næststørste aftager. Se Figur 6. FIGUR 6: VERDENSKORT OVER HVILKE LANDE DER FORSYNES MED DANAVL-AVLSMATERIALE Avlsmål og avlsfremgang Avlsmålet fastsættes som udgangspunkt ud fra hensyn til en forbedring af økonomien hos de danske svineproducenter og deraf også slagterierne. Avlsmålet er fastsat ved at tage udgangspunkt i produktionen af slagtesvin i en dansk integreret smågrise- og slagtesvineproduktion. SEGES VSP fastsætter avlsmålet for de tre racer i det danske avlssystem, DanAvl. FIGUR 7: SAMMENSÆTNING AF AVLSMÅLET FOR DANAVL LANDRACE OG DANAVL YORKSHIRE - ØKONOMISK BIDRAG. Avlsmålet for Duroc, Landrace og Yorkshire samt de økonomiske vægte i avlsmålet blev revideret i juni Det blev besluttet ikke at inkludere nogen nye egenskaber i avlsmålet, og avlsmålet indeholder ligesom sidst følgende egenskaber: Daglig tilvækst, 0-30 kg og kg, g/dag Foderudnyttelse, FE pr. kg tilvækst Kødprocent, % Styrke, point Slagtesvind, kg Holdbarhed (af søer), % LG5 (levende grise pr. kuld efter 5 dage), gris 03% DAGLIG TILVÆKST (0-30 KG) 15% DAGLIG TILVÆKST ( KG) 06% KØDPROCENT 44% FODERUDNYTTELSE 02% STYRKE 01% SLAGTESVIND 28% LG5 01% HOLDBARHED FIGUR 8: SAMMENSÆTNING FOR DANAVL DUROC - ØKONOMISK BIDRAG. 02% SLAGTESVIND 05% DAGLIG TILVÆKST (0-30 KG) 23% DAGLIG TILVÆKST ( KG) 13% KØDPROCENT 52% FODERUDNYTTELSE 05% STYRKE // 28

29 Tabel 3: De økonomiske vægte for ovenstående egenskaber blev derimod ændret på baggrund af ændringer i form af øget energi- og foderpris, flere levendefødte grise pr. kuld, flere grise passet pr. kuld, fald i smågrisetilvækst og stigning i slagtesvinetilvækst, samt at afreg ningen af kødprocenten er ændret. Tabel 3 viser de nye økonomiske vægte samt de gamle for De økonomiske bidrag for avlsmålsegenskaberne blev også opdateret og kan ses på Figur 7 og 8. Disse figurer kan ikke direkte sammenlignes med figurerne fra sidste Årsprofil, da de genetiske parametre er opdateret. TABEL 3: ØKONOMISKE VÆGTE I AVLSMÅLET I HENHOLDSVIS 2011 OG Egenskab Enhed Race Holdbarhed kr./% LL, YY LG ,6 kr./gris LL, YY Styrke 12,5 12,5 kr./point LL, YY, DD Foderudnyttelse kr./fes per kg LL, YY, DD Kødprocent 8,6 9,7 kr./% LL, YY, DD Daglig tilvækst (0-30 kg) 0,09 0,11 kr./g per dag LL, YY, DD Daglig tilvækst ( kg) 0,14 0,13 kr./g per dag LL, YY, DD Slagtesvind -4,9-5,1 kr./kg LL, YY, DD Tabel 4-5: Tabel 4 viser avlsfremgangen for de enkelte racer over de seneste tre år og gennemsnittet for alle tre racer udregnet med de nye økonomiske vægte. I forhold til sidste år ses der især fremgang ved tilvækst 0-30 kg og kg, samt foderudnyttelse. Soegenskaberne, LG5 og holdbarhed, viser også øget fremgang i forhold til sidste år. Tabel 5 viser avlsfremgangens betydning for økonomien, udtrykt som forbedringen af dækningsbidraget i produktionen. Den er beregnet ud fra de nye økonomiske værdier, samt egenskabernes gennemslagskraft i produktionsleddet. TABEL 4: AVLSFREMGANGEN DE SENESTE TRE ÅR FOR HVER EGENSKAB OG RACE SAMT GENNEMSNIT FOR ET D(LY)-SLAGTESVIN. Race År Tilvækst ( kg), g/dag Foderudnyttelse (FEs/kg tilvækst) Kød, % TABEL 5: AVLSFREMGANGENS BETYDNING FOR DÆKNINGSBIDRAGET PR. TRERACESLAGTESVIN, GENNEMSNIT DE SIDSTE TRE ÅR. LG5*, stk. Styrke, point Tilvækst (0-30 kg), g/dag Slagtesvind, kg Duroc gns. 3 år 20,0-0,039 0,17-0,02 4,0-0,04 - Hold - barhed*, % Landrace gns. 3 år 13,3-0,029 0,08 0,22 0,06 2,0-0,05-0,03 Yorkshire gns. 3 år 16,7-0,029 0,04 0,27 0,05 2,7 0,00 0,00 Gns. tre racer 3 år 17,5-0,034 0,12 0,24 0,04 3,2-0,03 0,017 * Kun Landrace og Yorkshire Avlsfremgang Økonomisk vægt, kr. Værdi af avlsfremgang, kr. (ved 100 % gennemslag) Gennemslag i produktionen Forbedring af DB i produktionen, kr./slagtesvin Tilvækst ( kg) 17,5 0,13 2,28 80% 1,82 Foderudnyttelse -0, ,95 80% 3,96 Kødprocent 0,12 9,7 1,14 150% 1,71 LG5* 0,24 9,8 2,37 85% 2,01 Styrke 0,04 12,5 0,49 100% 0,49 Tilvækst (0-30 kg) 3,17 0,11 0,35 100% 0,35 Slagtesvind -0,03-5,1 0,17 100% 0,17 Holdbarhed* 0,017 42,5 0,71 100% 0,71 Gennemsnit af de sidste 3 år og alle racer 12,45 11,22 // 29

30 Tabel 6-7: Drift og resultater Tabel 6 og 7 viser afprøvningsresultater fra individ afprøvningen for henholdsvis orner og hundyr i avlsbesætningerne det seneste år. Antallet af afprøvede avlsdyr i avlsbesætningerne er steget meget siden sidste opgørelse, hvor der sidst blev afprøvet lidt over dyr, men der det seneste år er afprøvet mere end dyr. Tabel 8: Tabel 8 viser afprøvningsresultater fra Bøgildgård, her er der afprøvet færre renracede orner end det normale, der ligger på orner om året. Dette skyldes, at Bøgildgård det seneste år har været brugt til afprøvning af krydsningsdyr, og der derved er afprøvet færre Landrace- og Yorkshire-orner. TABEL 6: GENNEMSNITLIGE PRODUKTIONSRESULTATER OPNÅET AF ORNER I AVLSBESÆTNINGERNE DET SENESTE ÅR Race Antal Daglig tilvækst, g/dag 0-30 kg kg Kød, % Styrke, point Scanningsmål, mm Scanningsvægt, kg Duroc ,3 2,93 7,3 95,7 Landrace ,6 2, ,6 Yorkshire ,7 3,13 8,5 94,2 I alt TABEL 7: GENNEMSNITLIGE PRODUKTIONSRESULTATER OPNÅET AF HUNDYR I AVLSBESÆTNINGERNE DET SENESTE ÅR Race Antal Daglig tilvækst, g/dag 0-30 kg kg Kød, % Styrke, point Scanningsmål, mm Scanningsvægt, kg Duroc ,5 3, ,2 Landrace ,09 7,5 94 Yorkshire ,5 3,19 8,9 94,1 I alt TABEL 8: GENNEMSNITSRESULTATER FOR INDIVIDPRØVESTATIONEN, BØGILDGÅRD DET SENESTE ÅR. Race Antal Daglig tilvækst ( kg), g/dag Foderudnyttelse (FEs/kg tilvækst) Kød, % Slagtesvind, kg Scanningsmål, mm Duroc , ,4 7,3 Landrace ,4 60,8 25,9 7,7 Yorkshire ,48 60,5 25,6 8 I alt // 30

31 // 31

32 Axelborg, Axeltorv 3, DK-1609 København V, danavl.com,