KROGLØVSKOLEN 10. JUNI 2010 FORSLAG TIL UDMØNTNING AF BESPARELSER OG KVALITETSSIKRING PÅ SKOLEBESTYRELSEN KROGLØVSKOLEN KIRKEVEJ 5, 4872 IDESTRUP

Transkript

1 SKOLEBESTYRELSEN KROGLØVSKOLEN FORSLAG TIL UDMØNTNING AF BESPARELSER OG KVALITETSSIKRING PÅ KROGLØVSKOLEN 10. JUNI 2010 SKOLEBESTYRELSEN KROGLØVSKOLEN KIRKEVEJ 5, 4872 IDESTRUP

2 10. juni 2010 Forslag til udmøntning af besparelser og kvalitetssikring på Krogløvskolen Side 2/33 Forslag til udmøntning af besparelser og kvalitetssikring på Krogløvskolen Forslag til udmøntning af besparelser og kvalitetssikring på Krogløvskolen i Idestrup med efterfølgende kommentarer til nyt forslag til skolestruktur Skolestruktur med nye øjne. Jf. brev af udsendt af Børne- og Undervisningsudvalget. Skolebestyrelsen vil have svært ved at pege på kr. fra kendte konti til primær drift. Hvis man skærer helt ind til benet, vil man evt. kunne fremfinde i størrelsesordenen kr., men det vil nødvendigvis påvirke flere af følgende områder: Inventar Efteruddannelse Vedligeholdelse Aktivitetskonti El, vand og varme Det vil ligeledes medføre at man fremover må droppe lejrture, hytteture (i 2., 4., og 8. klasse) og at der vil være væsentlige færre midler til indkøb af undervisningsmaterialer. Hvis beløb på kr alene skulle findes på skolens driftsbudget vil det betyde yderligere nedskæring af 0,75 lærerstilling. Dette scenarie er ikke ønskeligt, og man har derfor i fællesskab forsøgt at tænke utraditionelt for dermed at identificere såvel kontante, operative besparelser som rationaliseringsgevinster, der kan medvirke til en varig nedbringelse af driftsomkostningerne. Størsteparten af forslagene er baseret på at skolen fortsætter i sin nuværende form. Det skal dog understreges, at der er lagt meget vægt på at fremkomme med forslag som: 1. Reelt sikrer de nødvendige besparelser 2. Medvirker til enten sikring eller forbedring af kvaliteten af undervisning og fagligt miljø på Krogløvskolen/og eller de øvrige kommunale serviceydelser, som berøres. Vi savner det lovede notat fra forvaltningen som skulle belyse forskellene i den gennemsnitlige udgift pr. elev på de enkelte skoler. Besparelser, rationaliseringer og sponsorater Teaterring (se bilag 01 side 8) Vores forslag går ud på, at skolen indfører det som kaldes for Teaterring. To minutter før undervisningen går i gang, ringer klokken første gang. Det er et signal om, at elever og lærere skal begive sig mod deres klasselokale. Undervisningen begynder så tre til fire minutter tidligere, end før skolen indførte et ekstra ring, fordi eleverne og lærerne er klar til at begynde undervisningen til tiden. Med bare 1 morgen ring og 2 frikvarterring kan man på en uge undervise 45 minutter ekstra, altså 1 lektion. Teaterring sikrer eleverne mere undervisning og medfører færre konflikter mellem dem. Besparelse ca ,-

3 10. juni 2010 Forslag til udmøntning af besparelser og kvalitetssikring på Krogløvskolen Side 3/33 Etablering af integreret institution mellem børnehave og dagpleje (se bilag 02 side 8) Den decentrale dagpleje ude i hjemmene nedlægges og der etableres i stedet vuggestue i de to overskydende lokaler i Idestrup børnehave. En sådan omlægning vil medføre, at der kan spares penge på ledelsesfunktionen indenfor dagplejen, selvom der naturligvis stadig vil være en ledelsesopgave i forbindelse med vuggestuen. Besparelse ca ,- Fælles ledelse mellem vuggestue, børnehave, SFO, skole og ungdomsklub (se bilag 03 side 9) Aktuelt findes der fire kommunale serviceområder i Idestrup, der varetager opgaver for børn i alderen ca år. Det drejer sig om: Den kommunale dagpleje Børnehaven Fuglereden Krogløvskolen, herunder SFO1 og SFO2 Ungdomsklubben Det er efter vores opfattelse muligt at ændre på ledelsesformer og sammensætning, således at der dels kan opnås væsentlige besparelser, men også store fordele ved et tættere samarbejde og en højere grad af samarbejde imellem disse serviceområder. Besparelse ca ,- Sammenlægning af pedelfunktioner (se bilag 04 side 10) I Idestrup har vi mange offentlige og private bygninger og arealer, hvor der er tilknyttet en pedel eller pedelfunktion til indvendigt vedligehold og vedligehold af udendørs arealer. Pt. varetages funktionen meget forskelligt, og en sammenlægning af disse funktioner til en landsbypedel funktion hvor disse kunne udnyttes bedre og de forskellige kompetencer bedre kunne komme i spil ville kunne medføre et rationale. Besparelse ca ,- Billigere lejeaftale vedr. brug af Idestrup Hallen Den nuværende lejeaftale indebærer at Guldborgsund Kommune betaler ,- til den selvejende institution, Idestrup Hallen årligt, for at stille hallen til rådighed for Krogløvskolen. Denne aftale foreslås genforhandlet hvor man ser på, om det antal timer som Krogløvskolen har hallen til rådighed kan reduceres uden at have indflydelse på elevernes undervisning. Besparelse ca Lån en klasse (se bilag 05 side 10) Ved lærer arrangementer, så som uddannelse og temadage, kan der bruges forældre til at overtage undervisningen. Der kan evt. oprettes en jobbank, som forældrene kan tilmelde sig, hvis de har mod og lyst til at låne en klasse for en dag. Forældrene planlægger undervisningen og melder tilbage til skolen/ klasselæreren, hvad der skal ske den pågældende dag, således at der er en god og fornuftig mening med undervisningen.

4 10. juni 2010 Forslag til udmøntning af besparelser og kvalitetssikring på Krogløvskolen Side 4/33 Denne løsning har tidligere været anvendt på mellemtrinnet, hvor forældrene lånte deres barns klasse en dag. Det var med stor succes. Alle havde en fantastisk god og lærerig dag. Besparelse ca ,- Brug af sponsorater og tilskudsmuligheder Der nedsættes en arbejdsgruppe som udarbejder et koncept for privat støtte til nyanskaffelser til Krogløvskolen til brug i undervisningen (materialer, smartboards, inventar mv.), SFO (legeredskaber og lignende), afdækning af støtteordninger. Evt. oprettelse af en forening Krogløvskolens venner. Besparelse ca ,- Alternativ energi på Krogløvskolen - Grøn Skole (se bilag 06 side 11) Solceller og vindmølle er to måder hvorpå skolen ville kunne producere bæredygtig energi helt CO2 neutralt til dækning af eget elforbrug. Med støt stigende elpriser og mange muligheder for ekstern finansiering af etablering af bæredygtige anlæg synes dette at være en meget oplagt mulighed for langsigtede besparelser på elforbrug. Der kan være betydelige gevinster ved etablering af et solcelleanlæg eller vindmølle, da skolen herved kan producere strøm til eget forbrug og endvidere sælge strøm til el-nettet i sommerperioden, hvor skolen ikke er så meget i brug. Strømmen sælges tilbage til el-nettet i henhold til nettomåler-ordningen i forholdet 1:1, dvs. køb og salg af el til samme pris. Besparelse ca ,- Generelle kvalitetsforbedrende idéer disse forslag kan med fordel også anvendes på kommunens andre skoler Model for vikardækning (se bilag 07 side 13) Krogløvskolen benytter i størst muligt omfang egne lærerkræfter som vikarer. Benyttes allerede på Krogløvskolen, hvor det anses som en vigtig faktor i kvalitetssikringen af undervisningen. Biblioteksforbedring / besparelse af biblioteksbus Bogudlån kan formidles hos kommunens biblioteker gennem bestilling og vejledning i brug af bibliotekernes database. Bogudlevering kan f.eks. foregå to gange ugentligt (dermed spares bogbussen). Ordningen kan etableres i samarbejde med anden administration som f.eks. skolens bibliotek. Bogbus vil kunne afhændes og der vil være brug for mindre personaleressourcer. Strategisk brug af FVU-undervisning Det vigtigste parameter for børnenes faglighed er forældrenes kompetenceniveau FVU (Forberedende Voksen Undervisning) kan med fordel anvendes ved skolestart, således at forældre ved egen opkvalificering også bliver bedre til at hjælpe deres børn med lektier. Herved kan også opnås et højere engagement og større tilknytning til skolen og børnenes skolegang. FVU-undervisning kan finde sted på skolen eller i Idestrup borgercenter. Denne ordning vil være omkostningsneutral for skolevæsenet.

5 10. juni 2010 Forslag til udmøntning af besparelser og kvalitetssikring på Krogløvskolen Side 5/33 Etablering af et borgercenter i Idestrup Formål med borgercenter i Idestrup Synergi i arbejdet mellem det offentlige, det private og det frivillige: Idestrup vil udvikling gennem stordrift og nærhed Fælles platform for ungdomskultur, voksenkultur og ældrekultur i Idestrup Fælles drift og overskuelighed for offentlighed, foreninger, frivillige organisationer og private virksomheder i Idestrup Markedsføring af værdierne, der ligger til grund for bosættelse i Idestrup Muligheder Fælles administration (samspil privat og offentlig) o Mulige medspillere: skole, børnehave, dagpleje, kommunalt borgercenter, bibliotek, foreningsadministration, handels- og håndværkerforening, frivillige organisationer, lokalarkiv, kirke, grundejerforening, turisme mv.) Fælles pedeltjeneste (samspil privat og offentlig) o Mulige medspillere: skole, børnehave, hal, foreninger, plejehjem, Blæksprutten, ungdomsklub, grønne områder, privat håndværker(e) Fælles madordning (samspil privat og offentlig) o Skole, børnehave, plejehjem, forsamlingshus, Fru Krøyer, pizzeria, slagter mv. Fælles drifthus: o Samling af skole, ungdomsklub, foreningsliv, mødeaktivitet, kirke, frivillige foreninger, borgerservice, lokalarkiv, bibliotek, mødelokaler mv. Fælles selskab, som tilbyder ydelser til skole, virksomheder og borgere o Lektiehjælp, pc- eller sms kurser, kurser til at klæde forældre på så de kan hjælpe deres børn med lektier, kurser for lokale erhvervsdrivende mv Finansiering (mulighed) Etablering af privat selskab, selvejende institution eller lokalråd (privatpersoner kan investere) o Foreninger køber ydelser o Det offentlige køber ydelser o Private virksomheder køber ydelser o Med lokal forankring kan der skabes beskæftigelse for folk uden for normalt arbejdsmarked i form af flexjobs, jobtræning mv.

6 10. juni 2010 Forslag til udmøntning af besparelser og kvalitetssikring på Krogløvskolen Side 6/33 Følgende foreninger, myndigheder som deltog på fællesmødet i Idestrup forsamlingshus d. 8. juni, har givet tilsagn om, at arbejde videre med tanken om etablering af et borgercenter: Idestrup Badmintonklub, IVI (gymnastik), Den selvejende institution Idestrup-hallen, B1938, Idestrup kirke, KFUM spejdere, Børnehavens bestyrelse, Krogløvskolens bestyrelse andre foreninger og institutioner kan komme med. Kommunen forventes at være med som medspiller i processen Det videre arbejde 5 konkrete realistiske arbejdsområder. Næste møde i borgercenter-gruppen tirsdag den 29. juni kl i Idestrup forsamlingshus. Et muligt fremtidsscenarie - Et forsøg på et kig ind i morgendagens Idestrup På skolen i Idestrup etableres et borgercenter på dette borgercenter rådgives borgere om kommunale opgaver ( virtuel receptionist ) som lige er lanceret i Væggerløse. Bogudlån kan formidles hos kommunens biblioteker gennem bestilling og vejledning i brug af bibliotekernes database. Bogudlevering kan f.eks. foregå to gange ugentligt (dermed spares bogbussen). Ordningen kan etableres i samarbejde med anden administration som f.eks. skolens bibliotek. Bogbus vil kunne afhændes og der vil være brug for mindre personaleressourcer Disse funktioner administreres i borgercenterets administration. Denne administration fungerer i fællesskab med skolens administration. Skolen har fælles ledelse og administration med børnehave, vuggestue og SFO og ungdomsklub og (plejehjem). Foreningerne i Idestrup ansætter i fællesskab en forretningsfører. Denne forretningsfører varetager funktioner på fælleskontoret på borgercenteret og kører foreningernes regnskaber. Dette kan suppleres med varetagelse af opgaver for handels- og håndværkerforeningen i Idestrup. En mulighed vil også være at samarbejde med menighedsrådet om regnskab og kirkekontor. I tilknytning til skolen etableres således et fælles administrationskontor (privat forretningsfører for foreningsliv og forretningsliv kombineret med kommunal administration) 1,5 til 2 personer ansættes. Der etableres et fælles foreningslokale på skolen dette lokale kan benyttes af alle foreninger i området (B1938 s nuværende klubhus jævnes med jorden, tennisklubbens lokale jævnes der etableres flere omklædningsfaciliteter i tilknytning til hallen) Omkring borgercenteret etableres en fælles pedeltjeneste som betjener offentlige og frivillige interesser kombineres omkring skole, SFO, børnehave/vuggestue, blæksprutten, plejehjem, idrætsanlæg kunne måske sammentænkes med privat Hus - og haveservice-firma. I dag er der to servicemedarbejdere på skolen samt halinspektør og der rekvireres arbejdskraft fra central enhed til pasning af bygninger og udenomsarealer til de andre offentlige arealer.

7 10. juni 2010 Forslag til udmøntning af besparelser og kvalitetssikring på Krogløvskolen Side 7/33 Ungdomsklubbens nuværende bygning sælges og ungdomsklubben etableres i lokaliteter i forbindelse med borgercenter. Derved undgår kommunen at skulle investere kr til renovering af denne nedslidte bygning. Konklusion Skolebestyrelsen hilser denne mulighed for at komme med lokale løsninger til rationaliseringer og samtidig sikre udviklingen i lokalsamfundet for velkommen. Grundet den meget knappe tidsfrist er materialet ikke gennemarbejdet og samtidig lægges der op til at regler og lovgivning på enkelte områder udfordres. Skolebestyrelsen har i gennem hele forløbet samarbejdet med en gruppe aktive borgere (IdéGruppen) for at få belyst mulige udviklings og besparelses muligheder, samtidig har vi løbende været i kontakt med de lokale klubber, foreninger og institutioner for at få deres feedback. Denne entusiasme, forståelse og iderigdom som vi har oplevet i lokalsamfundet i Idestrup gør, at vi er overbeviste om, at de tanker - som er skitseret - kan realiseres. IdéGruppen i Idestrup har udarbejdet tilflytterapport som belyser årsager til børnefamiliers tilflytning til Idestrup i perioden (se bilag 08 side 15). Årsagerne til tilflytning til Idestrup er primært motiveret af tryghed og nærheden i lokalsamfundet en af de afgørende faktorer er en velfungerende skole. I alt har vi påvist besparelser og rationaliseringer på ca. kr årligt og forventer derfor ikke, at det skal være et problem i praksis, at opnå en besparelse på de ønskede kr Idestrup den 10. juni 2010 John Rasmussen Skolebestyrelsesformand, Krogløvskolen

8 10. juni 2010 Forslag til udmøntning af besparelser og kvalitetssikring på Krogløvskolen Side 8/33 Bilag: Forslag til af udmøntning af besparelser og kvalitetssikring på Krogløvskolen Teaterring Bilag 01 Vores forslag går ud på, at skolen indfører det som kaldes for Teaterring. To minutter før undervisningen går i gang, ringer klokken første gang. Det er et signal om, at elever og lærere skal begive sig mod deres klasselokale. Undervisningen begynder så tre til fire minutter tidligere, end før skolen indførte et ekstra ring, fordi eleverne og lærerne er klar til at begynde undervisningen til tiden. Med bare 1 morgen ring og 2 frikvarterring kan man på en uge undervise 45 minutter ekstra, altså 1 lektion. Teaterring sikrer eleverne mere undervisning og medfører færre konflikter mellem dem. 1 lektion ekstra undervisning om ugen = øget kvalitet. Besparelsen kommer så ved, at kommunen har lagt op til, at de vil tilbagefører ,- kroner af de besparelser som alle skolerne kan opnå, så alle elever kan få 1 lektion mere om ugen. Med teaterring har alle skolerne jo ved rationalisering fået tilført 1 lektion effektiv undervisning mere, og derfor er det ikke nødvendigt at finde de ,- i besparelse. Vi er i en situation, hvor der både bliver lagt op til, at der skal spares på skolerne og at det faglige niveau skal hæves. Vi foreslår derfor, at man ved at kigge på en effektivisering af den måde som tingene bliver gjort på i dag (teaterring) kan opnå den ønskede ekstra lektion pr. elev pr. uge uden at skulle tilføre ekstra ressourcer, og derved skabe en besparelse for kommunen. Undervisningsminister Tina Nedergaard ser gode muligheder i Teaterring, og Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen er også positiv - Teaterring er med til at give en god start på hver time, fordi konflikter fra frikvarteret ikke i så høj grad tages med ind i klasselokalet. Samtidig er det positivt, at undervisningen kan gå i gang med det samme, hvilket sikrer, at eleverne får så meget undervisning som muligt, siger han. Tune Skole benytter i dag teaterring med stor succes, læs om ordningen på Undervisnings Ministeriets hjemmeside: Besparelse ved 250 elever ca ,- Etablering af integreret institution mellem børnehave og dagpleje - Bilag 02 Den decentrale dagpleje ude i hjemmene nedlægges og der etableres i stedet vuggestue i de to overskydende lokaler i Idestrup børnehave. En sådan omlægning vil medføre, at der kan spares penge på ledelsesfunktionen indenfor dagplejen, selvom der naturligvis stadig vil være en ledelsesopgave i forbindelse med vuggestuen. Denne funktion kan evt. varetages af en tilsynsførende pædagog eller på anden måde løses personalemæssigt, og en sammenlægning anslås at kunne medføre direkte besparelse i størrelsesordenen ca. 0,5-1 årsværk, samt sparede lønudgifter af et ikke nærmere vurderet omfang.

9 10. juni 2010 Forslag til udmøntning af besparelser og kvalitetssikring på Krogløvskolen Side 9/33 Forslaget vurderes at kunne medføre følgende økonomiske og kvalitetsmæssige fordele: Transporttiden minimeres. Den nuværende ordning på dagplejeområdet består pt. af en rotationsordning i område Syd, således at den tilsynsførende pædagog arbejder med børn i Idestrup i 2 år, hvorefter der skiftes til et andet område. Den tilsynsførende pædagog skal rundt til alle dagplejere og besigtige forholdene samt rådgive mv. Ved ansættelse i børnehaven reduceres transporttiden væsentligt og tiden kan bruges på andre ting. Der opnås over tid et dybere kendskab til børn, dagplejere, forældre og øvrige samarbejdspartnere. Overgangen mellem dagpleje og børnehave forbedres. Ved sygemelding kan vikardækning foregå mellem dagpleje og børnehave. Modellen sparer en ledelsesudgift. Pædagogerne i børnehaven besidder ofte store kvalifikationer indenfor sprogfærdigheder og sprogtilegnelse, hvilket kan anvendes pædagogisk også i forhold til vuggestuebørnene. Mulighederne for fysisk udfoldelse er langt bedre i børnehaven end i den lokale legestue. Der vil kunne indrettes et tumlerum i et af lokalerne, hvilket ligeledes kan anvendes pædagogisk, jf. Guldborgsund Kommunes indsatsområder for 2010 for dagtilbud ( sprog, sansemotorik, og børn med særlige behov ). Dette forslag vil desuden medføre, at driften af legestuen i Idestrup kan tages op til overvejelse, og det kan evt. besluttes at sælge hus og/eller grund eller lade det overgå til anden privat, lokal anvendelse efter nærmere forhandlinger. Det skal dog samtidig overvejes, hvordan man vil sikre mulighed for kapacitetsudvidelse af vuggestue/børnehave, såfremt dette måtte blive aktuelt. Besparelse ca. kr Fælles ledelse mellem vuggestue, børnehave, SFO, skole og ungdomsklub Bilag 03 Aktuelt findes der fire kommunale serviceområder i Idestrup, der varetager opgaver for børn i alderen ca år. Det drejer sig om: Den kommunale dagpleje Børnehaven Fuglereden Krogløvskolen, herunder SFO1 og SFO2 Ungdomsklubben Det er efter vores opfattelse muligt at ændre på ledelsesformer og sammensætning, således at der dels kan opnås væsentlige besparelser, men også store fordele ved et tættere samarbejde og en højere grad af samarbejde imellem disse serviceområder. Det er vanskeligt på nuværende tidspunkt i processen at konkretisere besparelsens omfang med nøjagtighed, ikke mindst da dette scenarie i høj grad kan knytte an til idéen om at lave et lokalt borgercenter i Idestrup. Nogle ændringer vil kunne gennemføres relativt enkelt og uden større konsekvenser, hvorved der umiddelbart kan opnås en øjeblikkelig besparelse, som ikke vurderes at have negative konsekvenser for tilbuddets eller tilbuddenes kvalitet. Det kunne fx være en fælles ledelse mellem på den ene side dagpleje/børnehave og på den anden side skole/sfo /ungdomsklub. Den mere præcise tilrettelæggelse vil afhænge af en række faktorer, som vi ikke har indflydelse på, og bør desuden diskuteres nærmere med det

10 10. juni 2010 Forslag til udmøntning af besparelser og kvalitetssikring på Krogløvskolen Side 10/33 involverede fagpersonale, men det synes oplagt at knytte ledelsesfunktionerne for disse to serviceområder tættere sammen. Ledelsesniveauet fra begge områder er indstillet på nærmere drøftelser af forslaget. Besparelse ca. kr Sammenlægning af pedelfunktioner Bilag 04 I Idestrup har vi mange offentlige og private bygninger og arealer, hvor der er tilknyttet en pedel eller pedelfunktion til indvendigt vedligehold og vedligehold af udendørs arealer. Pt. varetages funktionen meget forskelligt. På skolen er der en fuldtidsansat pedel som arbejder sammen med 1-2 kollegaer, der arbejder på forskellige vilkår og under forskellige beskæftigelsesmæssige ordninger. Samlet set varetager de alt, hvad der har med vedligehold af såvel udendørsarealer som indvendig vedligehold i tilknytning til skolen. Børnehaven og plejehjemmet har andre ordninger. Ligeledes er der en fuldtidsansat halinspektør. Endelig er der i regi af kirken ansat en graver, som aflønnes centralt fra Kirkeministeriet og varetager vedligehold af udenomsarealer i tilknytning til kirke og præstegård. Samlet set er der ganske mange beskæftiget med pedellignende funktioner, som har vidt forskellige ansættelsesforhold og tilknytninger. Der er såvel kommunale, statsligt ansatte og private ordninger i gang på området. Umiddelbart er det vores opfattelse, at dette system må kunne forenkles og rationaliseres betydeligt uden væsentlige kvalitetsforringelser. Der kan endda være mulighed for væsentlige kvalitetsforbedringer, hvis man forestiller sig en anden struktur. Såfremt der oprettes et borgercenter i Idestrup vil det være muligt med en central forankring af pedelfunktioner (landsbypedel), der kan anvendes i en lang række sammenhænge og med forskellige muligheder for ansættelser i henhold til det rummelige arbejdsmarked/beskæftigelsesmæssige ordninger som fx ansættelse med løntilskud, fleksjob mv. Besparelse ca. kr Lån en klasse Bilag 05 Ved lærerarrangementer, så som uddannelse og temadage, kan der bruges forældre til at overtage undervisningen. Der kan evt. oprettes en jobbank, som forældrene kan tilmelde sig, hvis de har mod og lyst til at låne en klasse for en dag. Forældrene planlægger undervisningen og melder tilbage til skolen/ klasselæreren, hvad der skal ske den pågældende dag, således at der er en god og fornuftig mening med undervisningen. Forældrene får et indblik i, hvad det vil sige at undervise og de oplever ligeledes, hvordan deres barns klasse fungere. Eleverne får en anderledes skoledag end den de plejer og lærerne har mulighed for at blive uddannet eller afholde temadage uden det koster skolen vikartimer. Denne løsning har tidligere været anvendt på mellemtrinnet, hvor forældrene lånte deres barns klasse en dag. Det var med stor succes. Alle havde en fantastisk god og lærerig dag. Besparelse ved én klasse i én dag = kr. Mulig besparelse på årsbasis = kr.

11 10. juni 2010 Forslag til udmøntning af besparelser og kvalitetssikring på Krogløvskolen Side 11/33 Alternativ energi på Krogløvskolen Bilag 06 Skolebestyrelsen og IdéGruppen har haft overvejelser omkring hvorvidt der kunne være besparelser at hente på en energioptimering af Krogløvskolens bygningsmasse. Vi har i den forbindelse haft forbindelse til såvel solcelleproducenter, vindmølleproducenter, samt undersøgt muligheder og perspektiver for etablering af diverse anlæg, som kan medføre en varig besparelse på driften. Vi har haft gennemgået skolen med henblik på at identificere muligheder for optimering uden etablering af nye anlæg, men det har vist sig, at skolen i allerhøjeste grad allerede er optimeret faktisk sagde konsulenten, at han ikke tidligere havde set en folkeskole, som i den grad var blevet opgraderet på alle punkter. Den eneste gevinst han umiddelbart kunne pege på var udskiftning af lysstofrørene i kælderdepotet og andre helt minimale ændringer resten af skolen var i tip-top stand. Til gengæld har det vist sig, at der kan være betydelige gevinster ved etablering af et solcelleanlæg, da skolen herved kan producere strøm til eget forbrug og endvidere sælge strøm til el-nettet i sommerperioden, hvor skolen ikke er så meget i brug. Strømmen sælges tilbage til el-nettet i henhold til nettomåler-ordningen i forholdet 1:1, dvs. køb og salg af el til samme pris. Samme ordning gælder for vindmøller (jf. Lov nr af 21. december 2005, eller ). Med støt stigende elpriser og mange muligheder for ekstern finansiering til etablering af energibesparende/bæredygtige anlæg synes dette at være en meget oplagt mulighed for langsigtede besparelser på elforbrug. Nedenfor ses en række eksempler på solcelleanlæg, som er installeret på offentlige bygninger. Børnehaven Bryggen på Amager Sofieskolen i Malmø Guldbergskolen i København Solceller Projektet er indhentet, fra et af landets førende energihuse (Solar Danmark A/S), hvad angår solceller. Følgende oplysninger er indhentet, med henblik på installation af solcelleanlæg på Krogløvskolen. Anlægget er påtænkt at levere op til 80 % af den el-energi der bruges på årsbasis. De sidste 20 % af elforbruget er undertrygt i beregningerne, da nye strømninger i sortimentet af energiforbrugende produkter viser, at ny teknologi vil bidrage til en nedgang i den optagne effekt i disse produkter. I sær på belysningssiden forventes der fremadrettet, en nedgang i det optagne elforbrug, på grund af nye teknologier. Da solcellekonceptet, økonomisk er udformet med udgangstagen i nettomåleordningen, det vil sige, salg og køb af el afregnes 1: 1, er det ikke formålstjenligt rent økonomisk, at have en overproduktion. Ligeledes hjælper en konstant stigende elpris på ca. 7 % årligt, med til at gøre et solcelleanlæg rentabelt. Man opererer derfor med begrebet, at man låser elprisen i anlæggets levetid. Grunde til at etablere solcelleanlæg på Krogløvskolen: 1 Nettomåleordning. (afregningsform) 2 God forrentning.

12 10. juni Forslag til udmøntning af besparelser og kvalitetssikring på Krogløvskolen Side 12/ % CO2 neutral. Ingen mekaniske dele. (lav vedligeholdelses-frekvens) Lang levetid. (typisk 40 år) Solcellers virkningsgrad er størst, i kølige omgivelser. (klimatisk placering) Meget diffust solindfald på vores breddegrader. (dvs. at sol-paneler kan monteres på flere bygningsflader, end kun sydlig retning) Efter metrologiske fremtidsprognoser, vil antallet af solskinstimer øges. Projektet er udarbejdet på et hurtigt og enkelt grundlag. Hvorfor anlægsprisen er til nærmere analyse. Vindmøller Som et alternativ til solceller har vi undersøgt muligheden for at udnytte vindkraften, for at opnå en økonomisk og miljømæssig gevinst på energiforbruget. Der er flere typer af vindmøller, der kan være relevante i denne sammenhæng, netop for Krogløvskolen. Fx er de nye mini- og mikromøller en mulighed, med skolens placering langs kanten af byen, de høje gavle samt store tagarealer. Vi har dog i stedet valgt at satse på en anden løsning, en husstandsmølle tilknyttet skolen. Skolens arealer støder op til landzone, hvorfor den umiddelbare mest attraktive placering er lige nord for boldbanerne. I undervisningsøjemed er dette også optimalt, samt for signalværdien af konceptet Grøn skole. En anden løsning er at placere en mølle i tilknytning til allerede eksisterende møller på Tvedevej. Det medfører en nettilslutning, men vurderes stadig at være et brugbart alternativ til en direkte opkobling tæt på skolen. Begge placeringer er vist på kortet neden for, markeret med gule vindmøllesymboler. De kommunale bygninger i Idestrup ses med lilla markering. Vi har helt konkret indhentet tilbud på en 18 meter høj mølle, med en rotordiameter på 10 meter. Anlægsprisen er på under kr. Den forventes at producere mindst kwh, og op til under

13 10. juni 2010 Forslag til udmøntning af besparelser og kvalitetssikring på Krogløvskolen Side 13/33 gode vindforhold. Skolen forbruger pt kwh, men med en målsætning om at nedbringe elforbruget vil denne mølle i overvejende grad kunne dække skolens forbrug. Men man kan også tænke stort og fx opsætte to møller, eller en større, som kan dække forbruget for flere af de kommunale bygninger, som ligger i umiddelbar nærhed til skolen. Som det ses på kortet er de fleste af bygningerne centreret midt i Idestrup. Besparelse ca. kr Model for vikardækning Bilag 07 Skolerne i Guldborgsund kommune har hidtil fået tildelt timer svarende til Undervisningsministeriets vejledende norm for de forskellige årgange. For at skaffe et råderum til en anderledes og efter vor opfattelse mere kvalitativ og effektiv vikardækning, har vi de sidste mange år valgt at arbejde med en timetildeling til klasserne, der ligger tæt på Undervisningsministeriets minimumstimetal og bl.a. bruge noget af differencen til en vikarpulje. Andet bruges til deletimer/holdtimer m.m. I indeværende skoleår udgør denne vikarpulje, hvad der svarer til 15 ugentlige lektioner. Disse 15 ugentlige lektioner kunne naturligvis have været anvendt til at forhøje det ugentlige timetal i en række fag på timefordelingsplanen. Disse 15 lektioner svarer på årsbasis til en timepulje på 450 timer a 60 min. Ved sidste års fagfordeling blev 180 af de 450 timer fordelt mellem lærerne i Team 4-6 og de resterende 270 timer i Team 7-9. Vi placerer ikke en vikarpulje i Team 0-3, idet lærerne i dette team ofte er beskæftiget på de tidspunkter, hvor der ville være behov for vikardækning. Heldigvis er det således, at personalet i vores SFO, der kender børnene indgående, alle er deltidsansatte, og flere af dem er interesseret i at stå til rådighed som vikarer i indskolingsklasserne. Antallet af lærere i team 4-6 og team 7-9 er større end antallet af klasser, derfor vil der dagen igennem være lærere, der ikke er beskæftiget med undervisning. På baggrund af det har det været muligt at vikardække de fleste af ugens lektioner i de to team. Når alle lærere i et team har en pulje vikartimer til rådighed, vil det ofte være sådan, at de kan læse deres egne fag i de klasser, der skal vikardækkes. Mod et mindre kontant tillæg til lærerne, har de indvilliget i at stå til rådighed som vikarer med relativt kort varsel. Vi har dog lavet et bagvagtskema, sådan at alle er indforstået med, hvornår de kan blive kaldt ind, eller i hvilke lektioner de står til rådighed. Ingen skal føle sig som jaget vildt.

14 10. juni 2010 Forslag til udmøntning af besparelser og kvalitetssikring på Krogløvskolen Side 14/33 De erfaringer vi har med ordningen, der, som tidligere nævnt, har fungeret i mange år er meget positive: Eleverne ved, at der, på trods af vikarpåsætning, foregår en faglig god undervisning. Spørgsmål som hvorfor får vi aldrig tidligere fri eller hvorfor er det aldrig vores klasse, der får en fritime, - hører vi ikke længere. Forældrene stiller ikke længere spørgsmål om hvor mange gange en klasse har fået aflyst undervisning. Vi oplever heller ikke, at der bliver stillet spørgsmål om indholdet eller kvaliteten af vikartimer. Lærerne giver udtryk for tilfredshed med ordningen, lysten til at lægge vikarmaterialer i de tilfælde, hvor det ikke er en af klassens øvrige lærere, der er til rådighed, har også været større, når det vides, at materialerne bliver brugt på en forsvarlig måde. Hvis et fravær strækker sig over flere dag, oplever lærerne heller ikke, at de kommer tilbage og skal rydde op efter en række vikartimer af svingende kvalitet. Når lærerne laver deres årsplaner, sker det med baggrund i det antal timer, der er afsat til de enkelte fag. Ved afvikling af deres vikarpuljer, kommer disse timer til at virke som bonustimer, altså timer der ligger ud over det planlagte årlige timetal. Fra ledelsens side oplever vi en roligere gennemførelse af undervisning, fravær eller ej. Brugere (elever og forældre) og ansatte er tilfredse med ordningen. De 15 ugentlige lektioner, vi reserverer til ordningen, bliver ført tilbage til klasserne, samtidig med at vi får afviklet den nødvendige vikardækning på en fornuftig måde. Sidst men ikke mindst, er der opstået en korpsånd blandt både elever og ansatte, hvor nøgleord som faglighed og ordentlighed hersker. Vi har gennem årene været heldige at have en række unge såvel som midaldrende løse vikarer, der har hjulpet os i situationer, hvor vores lokale ordning ikke har været tilstrækkelig. Det håber vi selvfølgelig fortsat at kunne gøre brug af. Det er ofte personer, der står i en kortvarig ledighedsperiode, vi har brugt. De er i sagens natur ikke de mest stabile, set med en vikarpåsætters øjne, samtidig har vi en vis forståelse for, at skulle kastes ud i en tysk eller fysiktime i en overbygningsklasse ikke er en ønskværdig situation for en ikke uddannet vikar. I disse tilfælde vejer hensynet til økonomi og effekt tungt, hvor alternativet en aflysning er nærliggende. Tilflytterrapport - Bilag 08 - se side 15 til 32

15 10. juni 2010 Forslag til udmøntning af besparelser og kvalitetssikring på Krogløvskolen Side 15/33 IDÉGRUPPEN IDESTRUP BILAG 08 TILFLYTTERRAPPORT FOR 4872 IDESTRUP GULDBORGSUND KOMMUNE 2010 EN GULDBORGSUND BY I BEVÆGELSE SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE GENNEMFØRT I PERIODEN MAJ 2010 BLANDT 94 TILFLYTTERFAMILIER IDÉGRUPPEN-IDESTRUP - MAJ 2010

16 10. juni 2010 Forslag til udmøntning af besparelser og kvalitetssikring på Krogløvskolen Side 16/33 Undersøgelse vedrørende tilflytning til 4872 Idestrup i perioden Undersøgelsen er gennemført i perioden maj Svarene er indhentet via et spørgeskema (bilag 1) pr. telefon og . Undersøgelsen er gennemført af IdéGruppen-Idestrup. Datagrundlag for undersøgelsen Der var repræsentanter for 112 husstande, som havde skrevet sig på listen over tilflyttere til Idestrup siden år Af disse er det lykkedes at få besvarelser fra 94 husstande. Det er børnefamilier, som flytter til Idestrup Disse 94 husstande repræsenterer i alt 164 voksne og i alt 157 børn under 18 år. Der er gennemsnitligt 1,7 barn pr. husstand, så det er tydeligt, at der er tale om tilflytning af mange børnefamilier i perioden. Børnefamilier er en meget eftertragtet gruppe af tilflyttere, som generelt er attraktive for kommuner at få fat i og her i Guldborgsund kan vi konstatere, at de gerne flytter til Idestrup. Tendensen til at børnefamilier gerne flytter til Idestrup underbygges også af den aldersfordeling for børn og voksne, som tegner sig, nemlig: Fig. 1. Fig. 2. TILFLYTTERRAPPORT 2010 IDÉGRUPPEN-IDESTRUP SIDE 2 AF 14

17 10. juni 2010 Forslag til udmøntning af besparelser og kvalitetssikring på Krogløvskolen Side 17/33 Guldborgsund Kommune beskriver i sin Kommuneplan for følgende tendenser for bosætning i henholdsvis Nykøbing by og oplandet. Nedenstående pointer og graf er hentet fra bilag 2 til kommuneplanstrategien ( Tal og tendenser ), hvor man sammenlignede befolkningssammensætningen i den tidligere Nykøbing Kommune med de øvrige fem kommuner, for at give et billede af landdistrikternes befolkning. Som det fremgår af nedenstående graf, så er det markant, at der er en større andel af børn i alderen 4-17 år i landdistrikterne end i Nykøbing. Der er også relativt flere personer i alderen i landdistrikterne end i Nykøbing. Kommuneplanen giver selv følgende forklaringer på denne konstaterbare tendens (se punktopstilling). Vi har optrukket en del af teksten med rødt, da det synes at være netop denne type tilflyttere, som vælger at bosætte sig i Idestrup, og det synes at være tydeligt, at dette mønster i tilflytteradfærd i høj grad hænger sammen med skolens placering i Idestrup by. Dette sidste udsagn bygger vi på besvarelserne af spørgsmål 13, hvor hele 95 % af de adspurgte svarer, at skolens beliggenhed er meget tilfredsstillende. Men, nedenfor, konstateringer fra kommuneplanen vedrørende bosætningstendenser i landdistrikterne. Unge i alderen år flytter til Nykøbing Unge i alderen flytter fra Nykøbing (færdige med ungdomsuddannelser og flytter videre til videregående uddannelser) Der er en tendens til befolkningstilvækst af aldersgrupperne 1-12 år og i landdistrikterne - Disse to grupper kunne tyde på en tilflytning af børnefamilier til landdistrikterne. Fig. 3. Aldersfordeling (Børnefamilierne flytter til landdistrikterne) 2,0% 1,8% 1,6% 1,4% 1,2% 1,0% 0,8% 0,6% 0,4% 0,2% 0,0% 0 år 4 år 8 år 12 år 16 år 20 år 24 år 28 år 32 år 36 år 40 år 44 år 48 år 52 år 56 år 60 år 64 år 68 år 72 år 76 år 80 år 84 år 88 år 92 år 96 år 100 år Nykøbing Oplandet TILFLYTTERRAPPORT 2010 IDÉGRUPPEN-IDESTRUP SIDE 3 AF 14

18 10. juni 2010 Forslag til udmøntning af besparelser og kvalitetssikring på Krogløvskolen Side 18/33 Tilflytterne medbringer børn, som ikke er født i Idestrup Et andet forhold, som i høj grad fortjener at blive nærmere belyst, er det faktum at tilflytterne medbringer børn, når de flytter til Idestrup. Det vil sige disse børn optræder ikke i fødselsstatistikkerne over fødte børn i sognet, men når børnene skal starte i skolen, så er der gennemsnitligt 4 børn flere i klasserne, end de, som optræder i fødselsstatistikkerne. IdéGruppen har gennemgået tallene for antallet af fødte børn sammenholdt med antallet af børn, som er startet i 0. klasse i perioden , og kan konstatere, at der gennemsnitligt er en tilvækst på 4 børn pr. årgang mere end hvad der er født i sognet. Undersøgelsen viser, at der ud af de i alt 157 børn, som denne undersøgelse dækker, er 64 børn, som er født i Idestrup, og 93 børn, som er flyttet til byen sammen med deres forældre. Den procentvise fordeling af respondenternes svar fremgår af nedenstående diagram (fig. 4): Fig. 4. Dét, at tilflytterne medbringer børn, når de flytter hertil, er en markant opdagelse med vidtrækkende konsekvenser. For det første betyder det slet og ret, at flere børn starter på skolen end der fødes i skoledistriktet (sognegrænse og skoledistrikt er sammenfaldende) og det er positivt i sig selv. Men det medfører også, at man ikke med rimelighed kan tage udgangspunkt i hverken fødselsrate eller befolkningsprognose, når man skal regne på skolens bæredygtighed man er nødt til i beregningerne også at indkalkulere de mange børn, der beviseligt flytter til området. Hvilket åbner for en større, og meget perspektivrig, vinkel: Denne markante tilvækst af børn sker UDEN at der er gjort nogen som helst bevidst indsats for at tiltrække og fastholde børnefamilier til Idestrup. Efter vores opfattelse, giver dette grund til at antage at antallet af tilflyttere kan øges væsentligt, hvis tendensen blev understøttet bevidst. Der kan være store perspektiver i at by og kommune samarbejder omkring synliggørelse og markedsføring af nærmere bestemte lokaliteter, som i forvejen oplever en tendens til øget tilflytning. TILFLYTTERRAPPORT 2010 IDÉGRUPPEN-IDESTRUP SIDE 4 AF 14

19 10. juni 2010 Forslag til udmøntning af besparelser og kvalitetssikring på Krogløvskolen Side 19/33 IdéGruppen-Idestrup har mange idéer til hvordan der kan gøres en mere organiseret indsats i forhold til at tiltrække og fastholde tilflyttere til Idestrup og nærmeste omegn, men det er samtidig vores opfattelse at en videre indsats på dette område er betinget af tilstedeværelse af en skole i byen, da det, som tidligere nævnt, er noget som hele 95 % af respondenterne lægger megen vægt på. 8 ud af 10 tilflyttere til Idestrup er i arbejde, og hver femte tjener sin løn uden for Guldborgsund Kommune Undersøgelsen viser også, at det i helt overvejende grad er personer i beskæftigelse, som vælger at flytte med familien til Idestrup. Som man kan se, er 18 % af alle respondenterne på overførselsindkomster, herunder pension, sygedagpenge mv. Men resten hele 82 % - er i beskæftigelse, hvilket er et udtryk for at det er ressourcestærke familier, i den forstand at de har et stabilt indkomstgrundlag. Fig. 5. Undersøgelsen viser, at lidt mere end hver femte person faktisk henter sin indkomst ind fra andre kommuner end Guldborgsund, hvorimod næsten 80 % (79 %) tjener deres penge enten i Nykøbing (57 %) eller andre steder i Guldborgsund Kommune. Fig. 6. TILFLYTTERRAPPORT 2010 IDÉGRUPPEN-IDESTRUP SIDE 5 AF 14

20 10. juni 2010 Forslag til udmøntning af besparelser og kvalitetssikring på Krogløvskolen Side 20/33 Ud fra disse resultater er der belæg for følgende konklusioner: At forsørgere, som flytter til Idestrup, overvejende er i arbejde, og At ca. 20% af dem tjener deres løn uden for Guldborgsund Kommune Næsten halvdelen af tilflytterfamilierne er flyttet til Idestrup inden for de seneste 4 år Undersøgelsen viser, at 48 % af de adspurgte husstande er flyttet til Idestrup inden for de seneste fire år. I konkrete tal drejer det sig om 45 husstande siden 2006, og 49 husstande fra Der vil naturligvis være flere tilflyttere end dem, som vi her opgiver, da rapporten er udarbejdet med udgangspunkt i de familier, som meldte sig til undersøgelsen den 27. april Men det er også, alt andet lige, meget flot for så forholdsvis lille en by at kunne tiltrække 45 husstande inden for 4 år, uden en målrettet indsats. De, som er flyttet hertil, er bare faldet for byen, og har valgt at slå sig ned og stifte yderligere familie i Idestrup. Og det er bemærkelsesværdigt, for det er ikke tilfældigt hvor man vælger at købe hus og slå sig ned med sin partner og sine børn. Og denne opgørelse sætter fokus på et af de områder, hvor by og kommune med fordel ville kunne samarbejde omkring en bedre forståelse af lokalområdernes dynamik og udviklingstendenser. Det ville have været en fordel at kunne sætte de resultater, som vi har fået ind, i relation til det totale antal tilflyttere mv., men det kan ikke lade sig gøre inden for den tidshorisont, som dette arbejde har måttet udarbejdes i, hvorfor nedenstående resultater må tale for sig selv (fig. 7.) : I løbet af de seneste 0-1 år er I løbet af de seneste 2-4 år er I løbet af de seneste 5-7 år er I løbet af de seneste 8-10 år er 11 husttande flyttet til Idestrup 34 husstande flyttet til Idestrup 23 husstande flyttet til idestrup 25 husstande flyttet til Idestrup Ifølge denne undersøgelse, forstås. De reelle tal kan sagtens være højere, da der kan være familier som vi ikke har været i kontakt med endnu, men lavere kan det ikke være. Fig. 7. TILFLYTTERRAPPORT 2010 IDÉGRUPPEN-IDESTRUP SIDE 6 AF 14

21 10. juni 2010 Forslag til udmøntning af besparelser og kvalitetssikring på Krogløvskolen Side 21/33 Hvor kommer de fra, tilflytterne? Undersøgelsen viser klart og tydeligt, at mere end halvdelen af tilflytterne kommer til Idestrup fra Nykøbing, eller i al fald postnummer I rene tal drejer det sig om 52 husstande, som er flyttet til Idestrup fra Nykøbing inden for de sidste 10 år. Hertil kommer 16 husstande, som er kommet fra andre dele af kommunen, herunder fra Væggerløse, Eskilstrup og Nørre Alslev, samt endelig 25 husstande, som er kommet helt udefra, eksempelvis Nordjylland, København og Esbjerg. Procentsatserne fremgår af fig. 8 nedenfor. Hvis man skal tillade sig nogle fortolkninger af dette, så vil det være oplagt at antage at mange flytter tilbage til Idestrup efter at have været rejst bort for at uddanne sig. Vi kan i hvert fald konstatere, at der alene i IdéGruppen er mange forældre til børn på skolen, som selv er vokset op i byen eller i nærheden af byen, og derefter er vendt tilbage efter endt uddannelse i andre dele af landet. Mange angiver som begrundelse, at de har kendt til byen fra barnsben, og det er også væsentligt for mange, at de har deres forældre børnenes bedsteforældre her eller i nærheden. Flere af forældrene har selv gået på Krogløvskolen og ønsker det samme for deres børn. Det må være en af de fineste anbefalinger en skole kan få. På denne måde kan man anskue skolen som den motor, som driver en rullende udskiftning af befolkningen her i byen. Mange er vokset op her eller i nærheden, og vælger så efter uddannelse og ophold andetsteds at vende tilbage når de selv skal stifte familie. Det understøttes også af den tendens, som kommer til udtryk i figur 3 (side 3) fra kommuneplanstrategien afsnit om tal og tendenser. Andre 27 % kommer udefra, det er trods alt mange, mere end hver 4. husstand som flytter til Idestrup kommer ikke fra Guldborgsund Kommune, så man kan godt sige at Idestrups tiltrækningskraft må være forholdsvis stærk, selvom man kommer langvejs fra. Endelig er der 17 % som er flyttet til Idestrup fra andre dele af Guldborgsund Kommune. De relative procentsatser fremgår af nedenstående figur (fig. 8). Fig. 8. TILFLYTTERRAPPORT 2010 IDÉGRUPPEN-IDESTRUP SIDE 7 AF 14

22 10. juni 2010 Forslag til udmøntning af besparelser og kvalitetssikring på Krogløvskolen Side 22/33 Det er trygheden og det børnevenlige miljø, som trækker... Spørgsmål 8 i undersøgelsen var formuleret således: Angiv de væsentligste årsager til at du/i har valgt at bosætte jer i Idestrup. Respondenterne skulle angive hvilket årsager som de fandt henholdsvis meget væsentlige, mindre væsentlige og ikke væsentlige. Topscoreren er svarmuligheden På grund af trygt nærmiljø / børnevenlige omgivelser. Det stemmer fint overens med aldersfordelingen af respondenternes børn, hvor hele 64 % af børnene ligger i aldersklassen 0-10 år. I konkrete tal drejer det sig om præcis 100 børn i den aldersklasse, som er kommet til indenfor de sidste 10 år, hvor forældrene gerne har villet sikre gode rammer for deres opvækst ved at de får lov at vokse op i et trygt og overskueligt landsbymiljø. Ikke overraskende ligger skolen på 2. pladsen, hvor 83 % af respondenterne har valgt at angive den som en væsentlig årsag til at man har valgt at flytte til Idestrup. I en krisesituation som denne, hvor skolens eksistens er truet, er det ikke mærkeligt at mange gerne vil udtrykke deres opbakning. Ikke desto mindre må man antage at folk svarer reelt og ærligt på spørgsmålene, og heraf kan man se, at tilflytterne ikke overraskende vægter det at have en lokal skole i byen højt. Fig. 9. På en delt 3. plads kommer så henholdsvis boligen og nærheden til Nykøbing. For så vidt angår det med boligen, så kan det konstateres, at der findes en meget høj standard af boliger i Idestrup, som, når de kommer til salg, også hurtigt finder købere. TILFLYTTERRAPPORT 2010 IDÉGRUPPEN-IDESTRUP SIDE 8 AF 14

23 10. juni 2010 Forslag til udmøntning af besparelser og kvalitetssikring på Krogløvskolen Side 23/33 Vi har ikke haft mulighed for at gå ind og undersøge liggetiderne nærmere i regi af denne undersøgelse (det kan komme), men vi ved fra ejendomsmæglerne at det er relativt let at sælge husene i Idestrup til børnefamilier. Så der sker altså en løbende udskiftning af befolkningen, idet der som oftest flytter nye børnefamilier ind når et hus bliver sat til salg i byen. For så vidt angår nærheden til Nykøbing, så er der flere nærliggende forklaringer: Dels ved vi jo, at størsteparten af tilflytterne er flyttet til Idestrup fra postnummer 4800, hvilket betyder at de allerede har en relation til byen. Men derudover er der også andre forklaringer: Mange giver udtryk for at man på den måde kan få det bedste af begge verdener ved at bo i Idestrup men arbejde i Nykøbing eller andetsteds man kan arbejde og handle (stort) ind uden problemer, men samtidig kan man komme hjem i tide til at hente børn fra daginstitutionerne og få en fornuftig kvalitetstid med sine børn. Dette, at nærhed til byen vægtes højt, passer også overens med andre undersøgelser af forholdet mellem graden af ruralitet og befolkningstilvækst. Populært sagt, så er det i flere undersøgelser konstateret, at des mere udkant, jo mindre fremgang, dvs. at nærhed til en større by har en positiv indvirkning på befolkningstilvæksten. Det skal dog understreges, at det ikke nødvendigvis altid hænger sammen på den måde, og at der findes eksempler på landsbyer, som har en procentuelt højere tilvækst end andre steder, trods en dybere grad af ruralitet 1. Konklusionen her er at man ikke kan generalisere på dette punkt, at der skal foretages specifikke analyser for at fastslå hvorvidt den enkelte landsby har en nettotilvækst i befolkningen eller ikke. I Idestrups tilfælde vægter tilflytterne det dog højt. 63 % af respondenterne anser fritids- og idrætslige tilbud for at være meget væsentligt for deres beslutning om at købe hus i Idestrup, og herefter er der 62 % som anser henholdsvis dagpleje/børnehave samt natur og strand for et meget væsentligt gode. Mere end halvdelen af tilflytterbørnene benytter fritids- og foreningstilbud i Idestrup Spørgsmål 9 og 10 i undersøgelsen omhandlede såvel voksne som børns aktivitetsniveau i det lokale foreningsliv, i form af benyttelse af lokale klub- eller fritidstilbud, samt hvilke. På det helt overordnede niveau, så viser denne undersøgelse at der i gennemsnit er 0,7 aktive voksne pr. husstand, og 0,9 aktive børn. I reelle tal var der 72 børn, som ikke deltog i nogen klub- eller foreningsaktiviteter, mens der var 85 børn, som gjorde. Procentsatserne fremgår af nedenstående diagram (fig. 10). Af de aktive børn var det 34 % som gik til fodbold i B 1938, og 28 % som gik til gymnastik. Alt i alt kan man konstatere, at over halvdelen af de børn, som er flyttet til byen inden for de sidste 10 år, også går til sport eller andet (spejder osv.) i byen. Det er meget flot, dels fordi alle undersøgelser viser at gode motionsvaner grundlægges i barndommen, men også fordi det giver anledning til at tro, at disse børn hurtigt bliver integreret i Idestrup og får kammerater, som de kan lege med. 1 Side i 68 landsbyer i yderområder med befolkningstilvækst i perioden , Miljøministeriet, By- og Landsskabsstyrelsen, TILFLYTTERRAPPORT 2010 IDÉGRUPPEN-IDESTRUP SIDE 9 AF 14

24 10. juni 2010 Forslag til udmøntning af besparelser og kvalitetssikring på Krogløvskolen Side 24/33 Fig. 10. Men hvad så hvis skolen lukker? Spørgsmål 11 er formuleret således: Hvis skolen i byen lukker, vil det så være nødvendigt at ophøre med at bruge klub- eller fritidstilbud til dit barn/børn i Idestrup?. Svarmulighederne var ja, nej og måske / ved ikke. Konkret viste det sig at kun 14 % svarede, at deres børn helt sikkert måtte ophøre med at dyrke sport eller anden foreningsaktivitet (fx spejder) i Idestrup, hvis skolen skulle lukke. Men samtidig siger hele 37 % af respondenterne at de ikke ved det, i form af svaret måske / ved ikke. Svarene tyder i bedste fald i retning af en stor usikkerhed omkring deres børns fremtidige tilknytning til lokale sports- og fritidstilbud, og i værste fald kan op imod halvdelen af børnene komme ud for at skulle stoppe fordi logistikken bliver for voldsom en udfordring. Fig. 11. TILFLYTTERRAPPORT 2010 IDÉGRUPPEN-IDESTRUP SIDE 10 AF 14