Vejledning i en brydningstid

Transkript

1 Kirsten Cilieborg Side Vejledning i en brydningstid Med særligt henblik på gennemførselsvejledningen i gymnasieskolen analyseres sammenhængen i det danske vejledningssystem for unge under 25 år. Forord Det er lige det rigtige tidspunkt at tage modulet vejleder og samfund, for der foregår så meget nyt på alle fronter indenfor vejledning, at man ikke kan overse det. Statsministeren taler hver anden dag i medierne om samfundets sammenhængskraft. Jeg er ikke i tvivl om, at den er et vigtigt emne i debatten i dag. Samfundet viser på den ene side defragmenterings tendenser, hvor f. eks kernefamilien og tidligere tiders faste værdier opløses. Jeg tror, at regeringens fokus på sammenhængskraften er et modtræk mod denne tendens. Samfundets sammenhængskraft skal gerne afspejles i den vejledning, de unge tilbydes, og denne sammenhæng indenfor vejledersystemet er emnet for min opgave. Jeg befinder mig selv i gymnasieskolen som gennemførselsvejleder, og jeg vil gerne med denne opgave se på det vejledersystem, som mine elever kommer igennem fra folkeskolen, til gymnasiet og til videregående uddannelse. Jeg vil gerne se sagen fra to sider: Fra regeringens side og fra vejlederside. På den ene side vil jeg se nærmere på regeringens mål med vejledningen som en del af samfundet, og på den anden side vil jeg med vejlederøjne se på systemets konkrete implementering og sammenhæng. Til slut vil jeg se på, hvad et system overhovedet er, og hvorvidt vi taler om ét eller flere systemer. Indledning VK regerings globaliseringsstrategi Fremgang,fornyelse og tryghed er et ambitiøst skrift på 166 sider 1. Det er en offensiv og omfattende strategi. I 2015 skal Danmark være verdens mest komkurrencedygtige samfund! Vores uddannelsessystem er her meget i fokus, da det er fundamentet for det velstående samfund i vækst, som er målet for strategien. Vores uddannelser skal være i verdensklasse. Flere skal uddannes mere. Regeringen vil sætte ind med reformer gennem hele uddannelsessystemet

2 Kirsten Cilieborg Side Folkeskoleeleverne skal være i top, når det gælder læsning, matematik, naturfag og engelsk. Alle unge skal have en ungdomsuddannelse (85% i år 2010 og 95% i år 2015), og mindst halvdelen skal have en videregående uddannelse. Med disse udmeldinger skal der placeres et ansvar for, at det bliver gennemført. Vejledersystemet får en stor del af dette ansvar. De unge skal have et kvalificeret grundlag for at foretage valg. Vejledersystemet skal gøres mere professionelt, og der skal sikres en god sammenhæng i uddannelsessysstemet. De unge skal være færdiguddannede, når de er 25 år og stå til rådighed for arbejdsmarkedet. 10 af 14 formulerede indatspunkter i globaliseringsstrategien har direkte at gøre med uddannelse, og et af de 14 punkter er direkte møntet på vejledningen. Punkt 3 lyder: Sammenhæng i uddannelsessystemet og god vejledning. Om vejledningen står der, at den i dag ikke er tilstrækkeligt professionel og ikke skaber den nødvendige sammenhæng i de unges uddannelse. Dette fører til et for højt frafald. Vejlederuddannelsen skal styrkes. Der skal stilles krav om en professionsbachelor eller diplomuddannelse. Der skal være øget fokus på vejledningens resultater og kommunerne skal pålægges et hovedansvar for vejledningen af de unge. Der er 8 år til år 2015, og der implementeres reformer i et ganske hårdt tempo. Globaliseringsstrategien er efter mit synspunkt først og fremmest en økonomisk strategi. Det drejer sig om konkurrence og velstand. Og hvorledes passer det sammen med en så humanistisk aktivitet som nu vejledningen? For mig ser det ud som om, der er tale om en stramningsstrategi 2 fra regeringens side. Flere skal ud i højt kvalificeret arbejde hurtigere, men man strammer med tommelskruer af forskellig art. De studerende motiveres ved at de kan gange gennemsnittet fra den gymnasiale uddannelse med 1,08, hvis de starter på en videregående uddannelse inden 2 år. På den anden side indføres tidsbegrænsninger på f.eks. specialeskrivning. Skal vejlederne også til at overtage noget af denne funktion som tommelskrue? Det kan det tyde på. Vejlederne skal sørge for fastholdelse og en planmæssig gennemførelse. Samtidig skal flere uddannes mere, så der er måske tale om en kombination af stramnings- og opkvalificeringsstrategien. Det nye motto må blive Flere skal uddannes mere og hurtigere! Dette motto har sit grundlag tilbage i velfærdsaftalen fra 2 Kåre Klemmensen og Per Henriksen side 209 ff. De omtaler stramningsstrategien i sammenhæng med ledighed, og jeg inddrager den i sammenhæng med gennemførelse af uddannelse. 2

3 Kirsten Cilieborg Side den , hvor bl.a. kapitel 5 eksplicit handler om at få de unge gennem uddannelserne hurtigere og om de midler, der skal anvendes for at nå målet 3. Kapitel 1 Vejledningsreformen i 2004 Da VK regeringen i august 2004 lancerede den nye vejledningsreform, blev der blandt mange andre afholdt en indvielse på IBC i Kolding. Her udtalte daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs: Fra nu af er ingen unge overladt til dem selv. Vejledningsreformen er et forsøg på at give den ønskede sammenhæng og professionalisering i vejledningen. Den er et system, der følger den unge fra indskolingen og til 25 år. Med vejledningsreformen lancerede man: Nationale mål for vejledningen (den gældende bekendtgørelse) UU centrene Studievalgcentrene Vejledningsportalen Den ny fælles vejlederuddannelse Dialogforum for vejledere Videnscenter for vejledning 4 Jeg var skeptisk, da Ulla Tørnæs sagde de famøse ord, og måske netop derfor kan jeg huske dem tydeligt. Vejledningsreformen er for mig at se både et spørgsmål om professionalisering og økonomi. Vejledningen bliver samlet i centre. Det er en økonomisk fordel. Reformen skal være udgiftsneutral, men alligevel kræves en intensiveret vejledningsindsats. Reformen kan også ses som en fordel rent professionelt, hvor man opnår sparring med kolleger. Vejledningscentre er noget, man sandsynligvis har ladet sig inspirere af fra udlandet, hvor f.eks. Irland og Sverige er langt fremme. De danske centre er dog ikke opbygget ens hverken indenfor UU eller Studievalg. UVM har været i tvivl om, hvilken model, der var den mest hensigtsmæssige, og for Studievalgs vedkommende er der lavet helt forskellige kontrakter med UVM for de 7 centre. Det kan vise sig som et problem, når man vil evaluere centrene, og det er bestemt meningen, at de skal evalueres

4 Kirsten Cilieborg Side Der ligger en helt ny vejledningskultur i reformen, som er ved at slå igennem. De centrale begreber er måling, kvalitetssikring og udvikling. Studievalgcentrene har fået tildelt en håndbog af sammen navn, og det er min fornemmelse, at denne trend vil brede sig i vejledersystemet. Globaliseringsstrategien taler om god vejledning, og det er ikke defineret eksplicit. Implicit må man forstå, at god vejledning er målbar og mindsker frafald og øger gennemførelse. Der er desuden økonomi i god vejledning. Den kan betale sig for samfundet. Vejlederne er generelt meget humanistisk indstillede og tænker først på den enkelte. Den enkelte skal støttes og stimuleres i en positiv udviklingsproces, og der er mange måder at være vejleder på. Også mange gode måder. Det er det traditionelle syn, som jeg har opfattet det gennem kolleger. Den gældende bekendtgørelse foreskriver, at vejledningen skal være til størst mulig gavn for den enkelte og for samfundet 5. Det opfattes generelt ikke som et stort problem, da der her er indbygget en organisme-analogi. Samfundet er en organisme bestående af enkeltindivider. Vejlederne går til analogien fra individets side, men regeringen går til analogien fra organismens/samfundets side. Tendensen er i øjeblikket, at vejlederne ikke længere får lov til at definere den gode vejledning selv, for den skal være ensartet og målbar. Peter Plant 6 taler om, at vejledningen vil blive målt og vejet, og at benchmarking er et nyt begreb, som vi må lære at kende. Vi skal skaffe os en plads på bænken ved at begrunde vores eksistens, og det gøres gennem effektivitet. Han påpeger desuden faren for, at den effektive vejledning ikke nødvendigvis er god, eller at den kan være tilsyneladende effektiv. God vejledning vil i højere grad fremover blive defineret fra oven. Man får nogle redskaber, som det hedder, og det er noget som erhvervsskolerne mærker helt tydeligt lige nu 7. Den nye styring med fokus på mål skal sikre en massiv indsats mod frafald i erhvervsuddannelserne, lyder det i pressemeddelelsen fra den 19. marts Man er i dette lovforslag dog opmærksom på, at administrationsbyrden ikke skal øges, da dette kan give problemer, som vi kender fra jobcentrene. Her har de netop talt om i medierne, at en gennemsnits jobkonsulent arbejder 7½ time om dagen og har 1½ -2 timer til samtale med borgere. Resten er administration. Det er ikke til gavn for den enkelte, og man er vel nået frem til, at det heller ikke er til gavn for samfundet. 5 Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv kapitel Nye streger på danmarkskortet, Vejlederforum 2007 nr

5 Kirsten Cilieborg Side I den nye vejledningsreform har der indtil nu været stort fokus på overgangene fra det ene regi til det andet. Fra UU til ungdomsuddannelsen og fra denne til Studievalg. Og med rette, for her ligger helt sikkert store udfordringer. Kapitel 2 EVA rapporten 2007 Nu hvor vejledningsreformen har været på benene i ca. 3 år har evalueringsinstituttet EVA fået til opgave at evaluere indsatsen. Sjovt nok evaluerer EVA ikke effekten af vejledningen under den nye reform,og de adspørger heller ikke de vejledningssøgende om deres tilfredshed, hvilket man kunne forvente. De evaluerer mere implementeringsprocessen set fra de involverede parters side. Herefter er EVA kommet med en lang række anbefalinger til forbedring. Rapporten giver et fint overblik over og indblik i det nye vejledningssystem, men den giver et sandt hav af anbefalinger. Efter min indsigt alt for mange. Jeg vil vælge nogle få stykker ud og kommentere dem. Unge med særlige behov er vejledningsreformens erklærede målgruppe. Der skal tages særlig hånd om denne målgruppe. De skal have mere og differentieret vejledning. Det er også en god intention. Med denne udmelding sætter man sig et meget ambitiøst mål. Det største problem er, at definere de grupper, der har særlige behov. UU har lavet nogle retningslinjer for denne inddeling. De er dog forskellige UU erne imellem og det viser sig i praksis, at vejlederne bruger deres erfaring og mavefornemmelse til at definere de unge med særlige behov. Videre i systemet hos gennemførselsvejlederne og i Studievalg mangler man stadig en fælles definition. Det er ligeledes svært at holde fokus på de unge med særlige behov i overgangene fra en uddannelse til den anden. Der er ingen fælles definitioner endnu, og det er slet ikke sikkert, at man definerer Unge med særlige behov på samme måde. Det er ligeledes vanskeligt at formidle viden om unge med særlige behov videre i systemet. EVA foreslår en direkte personlig kontakt mellem vejlederne i de forskellige regier. Det er vejlederne heller ikke uenige i, man det er meget svært at gennemføre i praksis, og der er ikke specielle ressourcer sat af til det. Der står i bekendtgørelsen for gennemførelse, at vejledningen skal koordineres med UU og de regionale vejledningscentre, men der er megen rådvildhed over, hvordan det skal gøres. Man kan også opleve direkte modstand. Gennemførselsvejlederne oplever at 25% af deres timetal er overført til Studievalg, som skal udsluse de kommende studenter til videre 5

6 Kirsten Cilieborg Side uddannelse og erhverv. Studievalgs vejledere har en ganske begrænset personlig kontakt med dere vejledningssøgende, og hver Studievalgsvejleder er vejleder for mange hundrede elever. Der er allerede kommunikationsvanskeligheder UU og genemførselsvejlederne imellem, men samarbejdet mellem gennemførselsvejlederne og Studievalg er dømt til at være op ad bakke, nar fokusgruppen er de unge med særlige behov. Studievalg er simpelt hen ikke struktureret til en sådan målgruppe. Denne målgruppe kræver nærhed og personlig kontakt for at få en positiv udvilking. Studievalg har svært ved overhovedet at finde den pågældende gruppe, fordi deres princip ikke er nærhed. Her skal et samarbejde til, og det er meget forskelligt hvor villligt gennemførselsvejlederne går ind i samarbejdet. Selv de, der går ind i samarbejdet med positiv ånd har svært ved at få det til at lykkes. På min arbejdsplads har vi lavet screeninger af de kommende studenter for at få afdækket vejledningsbehov. Disse screeninger giver vi videre til Studievalg, som så indkalder til en personlig samtale. Vi kan dog se i screningerne, at nogle takker nej til en samtale, selv om de ikke har nogen planer for fremtiden og kun måske vil læse videre. Her blinker vejlederens røde lamper, og det er vanskeligt at få denne gruppe til vejledning hos Studievalg. Gennemførselsvejledningen og studievalgsvejledningen foregår efter ganske forskellige principper, så det er næsten umuligt at lave en vellykket overgang mellem dem. Gennemførselsvejledningen er meget baseret på nærhed, og studievalgsvejledningen baseret på professionalisme. Studievalg har lagt mere aktivitet i på skolerne, men jeg tror, det kræver flere ændringer at få enderne til at mødes. Et af de punkter, de kunne give en bedre kontakt er udviklingen af uddannelsesplanen. Den er et andet vigtigt punkt i EVA rapporten. EVA foreslår, at uddannelssesplanerne lægges i en let overførbar elektronisk form, og ajourføres jævnligt. Ikke kun af UU men også videre i gennemførselsvejledningen og måske på sigt videre til studievalg og videregående uddannelser. De nuværende uddannelsesplaner er af meget svingende kvalitet, og det er meget forskelligt, hvad gennemførselsvejlederen kan bruge dem til. Nogle skriver 3 linjer og andre giver et godt indblik i vejledningssøgendes proces, styrker og svagheder. Uddannelsesplanen strander som regel med slutningen af ungdomsuddannelsen og føres ikke videre. Det kunne den på sigt komme til, hvis der afsættes ressourcer til det. Man kunne indvende, at der er fare for at en 6

7 Kirsten Cilieborg Side vejledningssøgende kan blive stemplet gennem en uddannelsesplan, der følger en, men jeg vurderer den alligevel som meningsfyldt. Det skal dog overvejes nøje, hvad der skal stå i den. Det bedste er nok, at det er vejledningssøgende, der skriver den selv på baggrund af samtaler med en vejleder. Den bør foreligge i en tilgængelig elektronisk form, og jeg ved, at Studievalg er i gang med overvejelser om at lægge dem på Et sidste punkt fra EVA rapporten, som jeg finder interessant er vejlederuddannelsen. EVA er helt enig i, at vejlederudannelsen bør styrkes. EVA har dog lagt mærke til, at målene for Studie- og erhvervsvejleder uddannelsen ikke stemmer overens med vejledningens mål efter den nye bekendtgørelse. På uddannelsen burde vi beskæftige os med, hvad Særlige behov er. Vi burde lære, hvad effektiv vejledning er og hvordan man måler kvaliteten af vejledning. EVA er godt klar over, at man ikke kan nøjes med tilfredshedsundersøgelser blandt vejledningssøgende, da det kun giver en oplevet tilfredshed og ikke siger noget om kvaliteten af vejledningen som sådan. Man er også klar over, at det er svært at måle læringseffekten af vejledning, og det er i virkeligheden den, man er interesseret i. EVA mener, at der mangler anvisninger for arbejdet med kvalitetssikring i vejledningen, men nævner ikke konkrete tiltag angående vejlederuddannelsen. Der er ikke tvivl om, at vi lærer at forholde os til vores praksis og til vejledersystemet, men det var måske mere hensigtsmæssigt at lære os at følge retningslinjer og bruge værktøjer fra undervisningsministeriet. Jeg ville nu selv reagere imod det, da jeg gerne vil reflektere selvstændigt over min vejledningspraksis. Kapitel 3 Det nye lovforslag om vejledning På baggrund af EVA rapporten er der fremsat den 28. februar 2007 et nyt lovforslag 8 til ændring af eksisterende lov om vejledning. Lovforslaget har netop været i høring, men er endnu ikke vedtaget. De mange anbefalinger i rapporten fører i det ny lovforslag til nogle ændringer. Man har valgt at fokusere kraftigt på uddannelsesplanen. Det er UU, der er ansvarlig for uddannelsesplanen, og kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der tilrettelægges en særlig indsats for frafaldstruede elever fra 6. klasse. Måske er de frafaldstruede elever en målgruppe, der er ved at erstatte gruppen af unge med særlige behov. Den er stadig ikke enkel at definere, men måske enklere, da man kan bruge 8 7

8 Kirsten Cilieborg Side entydige parametre som fravær til en definition, og set fra samfundets vinkel er det særdeles vigtigt at tage hånd om netop frafaldstruede elever. Det hele handler jo om 95% målsætningen. Denne fokusgruppe passer bedre til regeringens 95% målsætning, så et forslag kunne være at ændre fokusgruppen. De er vel en delgruppe af de unge med særlige behov for vejledning. Uddannelsesplanen ændres ikke som sådan, men planen skal tydeliggøres og ajourføres, således at særlige indsatser mht. vejledning eller specialundervisning bliver fremhævet og fulgt op. Der nævnes ikke noget om uddannelsesplanens form, men da den skal ajourføres løbende er det sandsynligt, at de samles elektronisk på en eller anden måde. Desuden indføres mentorordning for frafaldstruede elever i folkeskolen sammen med obligatorisk brobygning. Brobygningsloven frafalder herved og kommer ind under vejledningsloven. Her ser vi, at vejledningsområdet er i ekspansion. Det nye lovforslag koncentrerer sig meget om vejledningen i UU regi, og gør et første forsøg på at skabe den tiltrængte sammenhæng i vejledersystemet ved at tage fat i uddannelsesplanen og obligatorisk brobygning. Det kan lette overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Det er nu min vurdering, at dette lovforslag er en start på at skabe sammenhæng, så jeg forventer flere ændringer i de kommmende år. Dette lovforslag ser jeg som en foreløbig lappeløsning. Der tænkes ikke samlet. Måske er det udtryk for, at vejledersystemet ikke er ét system, men når det kommer til stykket flere systemer. Vejledningen foregår i forskellige regier, men den vejledningssøgendes vej gennem systemet skulle gerne være farbar og skulle ikke gerne støde ind i forskellige kulturer ved overgangen fra et regi til et andet. Kapitel 4 Et udblik fra gennemførselsvejledningen Når jeg som gennemførselsvejleder kigger ud over vejleder-landskabet, så forekommer det mig, at der tæppebombes på hver side af mig. UU er stærkt i søgelyset i EVA rapporten, og det har medført lovændringer på deres område. Kravene til UU er blevet uddybet, og de er blevet flere. Studievalg er fortsat meget i søgelyset. Organisationen holdes skarpt i ørerne af UVM, og de fører statistik over deres aktiviteter og har en meget udpræget evalueringskultur. Studievalg er udbudt af forskellige aktører, og de drives som virksomheder. 8

9 Kirsten Cilieborg Side Gennemførselsvejledningen ligger lige midt mellem de to, og hvad skal der mon ske med den? På erhvervsskolernes område er bomben allerede faldet. Her er frafaldet for højt, og der er sat ind med et nyt lovforslag for gennemførselsvejledningen. Her styrkes gennem tidlig opsøgende indsats, mentorer, kontaktlærere og adgang til psykologisk rådgivning. Gennemførselsvejledningen suppleres altså med andre funktioner. Både i retning af lærerfunktioner og i retning af behandlerfunktioner. Gennemførselsvejlederen får altså flere samarbejdspartnere og skal tænke på benchmarking som aldrig før. Knap hver 3. elev falder fra erhvervsskolerne, og det er for meget, mener Bertel Haarder. Direktør ved Odense tekniske Skole, Niels Henning Olsen, er bekymret. 9 Alle skal fastholdes, og der skal flere ind på erhvervsskolerne. Flere svage elever. Det kræver ressourcer, og det kræver penge. Niels Henning Olsen er bekymret for, at erhvervsskolerne skal blive en skraldespand, som skal optage alle og fastholde alle. Han er også bekymret for, at der indføres et behandlersystem på skolen. Som gennemførselsvejleder i gymnasiet venter jeg bare på, hvad der skal ske på vores område. Gymnasiet har ikke i så høj grad været plaget af frafald som erhvervsskolerne, og måske derfor er der ikke sat ind på vores område endnu 10. Jeg regner det som ret sikkert, at vi vil opleve en tendens i retning af markedsføring, evaluering og kvalitetssikring. S&E afholder den 30. maj 2007 en konference om markedsføring af vejledning og om det nye begreb benchmarking. Som gennemførselsvejledere skal vi til at overbevise politikerne om, at vejledning betaler sig. De sætter allerede stor lid til os gennem globaliseringsstrategien, men vi skal nu bevise, at vi kan løfte opgaven. Jeg forventer også, at der på vores område vil komme mere præcise krav til gennemførselsvejledningen og også flere, end der er formuleret i gennemførselsvejledernes gældende bekendtgørelse 11. Mindskelse af frafald er også det store tema for os. Ikke mindst fordi institutionen også er overgået til statsligt selveje med taxameterstyring. Gennemførselsvejlederne skal markedsføre både deres egen funktion og skolen overfor de unge. Vi skal i højere grad til at se på dem som vores kunder. Der foregår for øjeblikket en livlig diskussion om, hvad gennemførselsvejledning er for noget. På vejlederforum spørger Jette Hannibal 12, om vi taler om gammel vin på nye flasker? Både og, siger hun Det oplyses af bestyrelsen på Tønder Gymnasium, at der på skolen er et frafald på under 10% på stx, men over 20% på HF

10 Kirsten Cilieborg Side En del funktioner er velkendte så som studiemetoder, valgfagsorientering og SU, men vi skal gå til sagen med nye briller. Alt skal ses i forhold til mindskelse af frafald. Gennemførselsvejledningens aktiviteter planlægges i høj grad efter dette parameter fremover. Både politikerne og skolens bestyrelse har interesse i dette. Hvad angår kravene fra de vejledningssøgende, siger Jette Hannibal: Studievejlederne bliver primus motor i den unges personlige tilgang til det at studere og får en vigtigt opgave i forhold til deres personlige projekt, siger hun. Der er i dag også mange krav fra de unge. De vil hjælpes til et godt resultat, og forældrene står bag dem med deres ambitioner og ønsker. Jeg vil så selv bemærke, at det ikke er givet, at det er os, der får tildelt denne opgave. Der skal også benchmarking til fra vores side, for kontaktlærere og mentorer kan også varetage en lignende opgave. Her kan vi bruge den nye vejlederuddannelse til at markere vores professionalisme. Der er mange krydsinteresser i spil i gennemførselsvejledningen, og måske flere lige nu, fordi det er en ombrudstid med nye reformer, hvor det handler om at finde sig en plads. Kapitel 5 Vejledersystemet eller vejledersystemerne? Når vi i almindelighed taler om vejledningssystemet, så er talen om et samlet hele af vejledningstilbud. Det er dog min klare opfattelse, at man ved at se mere nuanceret på det vil nå frem til mange forskelligartede vejledningssystemer indenfor systemet. Forskellene ses tydeligt i overgangene mellem systemerne. Her ligger de svage punkter. Men hvorfor det? Systemteoretikeren og sociologen Niklas Luhmann bliver jævnligt beskyldt for at være systembekræftende og mod subjektets selvstændighed. Jeg synes, at hans systemteori er meget interessant, fordi han gennemført prøver at beskrive det moderne samfund ud fra systemet. Det er ikke individet, der er i fokus. Det kan nærmest forarge nogle. Jeg synes, at Luhmann bidrager til sociologien med en synsvinkel, der kan få os til at tænke over, hvorvidt individet styrer systemet eller omvendt. Jeg kan virkelig blive i tvivl, fordi der sker så mange tiltag, som bestemmes ovenfra, og at det ser ud til at det er en stigende tendens. Holder man ham op mod en samfundsteoretiker som Anthony Giddens 13, så tager han udgangspunkt i et aktørperspektiv og en opfattelse af, at individet ikke er determineret. Man kunne måske kalde det et mere positivt syn på individets fri vilje, men det forekommer mig, at Luhmann mere præcist beskriver det, jeg gerne vil. 13 Kaspersen, Lars Bo side 431,

11 Kirsten Cilieborg Side Luhmann siger, at en beskrivelse af samfundet samtidig også er en del af samfundet. Når jeg altså står over for en række teorier om samfundet, så skal jeg holde mig for øje, at de er et produkt af selvsamme. Samfundsteorierne om det hyperkomplekse samfund skal give en præcis og overbevisende beskrivelse samtidig med at den kan begribes af andre end forfatteren. Teorierne ligger i en indbyrdes konkurrence, så vidt jeg kan se. De er ikke hævet over samfundet som sådan. En teori om samfundet kan kun formuleres i samfundet af samfundet, siger Luhmann. Han angriber enhver teori, der mener at kunne beskrive verden, som den virkelig er. Luhmann definerer systemet ud fra en modsætning nemlig omverdenen. Systemet eksisterer først, idet det står overfor en modsætning. Systemet har altså en inderside ind mod sig selv og en yderside ud mod omverdenen. Et system er et kompleks af operationer, som har den evne, at det kan markere en forskel til omverdenen. Forskellen producerer systemet og reproducerer det 14. Systemer kan være af social eller psykisk art. Særligt karakteristisk er det, at systemet er autopoietisk, selvreferentielt og lukket 15. Systemet har et eget begrebssæt, som det henviser til og definerer sig selv ud fra. Systemet har grænser ud mod omverdenen, og vi må forestille os, at disse grænser hele tiden er i bevægelse. Grænser er dog ikke afbrydelse af sammenhænge, men det betyder, at der ved overskridelsen af grænsen hersker andre betingelser for f.eks. brugbarhed eller konsensus 16. Systemets omverdensforhold reguleres gennem systemets egen struktur, der giver en bestemt grænse op mod omverdenen. Ændres strukturen i systemet, så ændres dets forhold til omverdenen. Man kan ligeledes nemt opdage delsystemer i systemerne. Man kan altså sige, at der er mange forskellige systemomverdensperspektiver, og de kan sagtens lappe ind over hinanden. Luhmann giver os et godt billede på vejledersystemet. Man kan vælge at se det som et enkelt system. Vejlederne har som helhed et fælles sprog og mange fælles termer, som også diskuteres jævnligt. Hedder det borgeren, brugeren, vejledningssøgende eller noget helt andet? Ser man mere nuanceret på det, så vil der åbenbare sig mange forskellige systemer indenfor vejledningssystemet. 14 Luhmann, Niklas side Luhmann, Niklas side Luhmann, Niklas side 52 11

12 Kirsten Cilieborg Side Afrunding og fremtidsperspektiver UU er et system, gennemførselsvejledningen på de forskellige ungdomsuddannelser er et andet system og Studievalg et tredje. Inden for disse systemer er der igen systemer. Det helt centrale er,for mig at se, at der godt nok findes en overgang mellem systemerne, men ved grænsen til et nyt system står man ved nye betingelser. Jo mere ensartede betingelser der er i to systemer, jo mere vil de nærme sig hinanden. Berøringsfladen vil være større mellem de to systemer. Jeg ser det sådan, at berøringsfladen mellem UU og gennemførselsvejledningen er større end berøringsfladen mellem gennemførselsvejledningen og Studievalg, som jeg også nævner i kapitel 2. På nuværende tidspunkt vil jeg karaktisere vejledningssystenet som flere delsystemer, der ikke arbejder optimalt sammen. Den vejledningssøgende vil typisk opleve barrierer på vejen igennem disse systemer. Hvad kunne så give mulighed for en øget sammenhæng? Efter mit sysnpunkt kunne det være en idé at omdefinere målgruppen til ikke at være en bestemt gruppe mennesker, der skal defineres og findes. Det kunne være et mål at yde differentieret vejledning til alle. Eventuelt med særligt fokus på de frafaldstruede unge. Dernæst kunne uddannelsesplanen blive et godt værktøj til at skabe sammenhæng i overgangene. Til slut vil jeg mene, at Studievalg må ansætte flere vejledere, så der er mulighed for en øget nærhed og at betingelserne i vejledningens delsystemer bliver mere ensartede. Litteraturliste UEV Vejleder og samfund Danmarks evalueringsinstitut Vejledning om valg af uddannelse og erhverv 2007 Eriksen, Erik Oddvar og Weigaard, Jarle Kommunikativt demokrati side Hans Reitzel Kbh Hansen, Erik Jørgen Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv Hans Reitzel Kbh Jørgensen, Henning Arbejdsmarkedspolitik gennem 5 år: VK regeringens indsats Carma Aalborg november

13 Kirsten Cilieborg Side Kaspersen, Lars Bo Klassisk og moderne samfundsteori side Hans Reitzel Kbh.1996 Kåre Klemmensen og Per Henriksen Økonomi teori, praksis og perspektiv 2. udgave Columbus 2002 Luhmann, Niklas Sociale systemer Hans Reitzel Kbh Peter Plant, Vejlederforum Nye streger på danmarkskortet, Vejlederforum 2007 nr. 1 Redder, Gitte Ugebrevet A nr. 4 Regeringen Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden. Juni 2006 Regeringen Fremgang, fornyelse og tryghed Strategi for Danmark i den globale økonomi April 2006 Undervisningsministeriet Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv Trådt i kraft 1. august 2004 Undervisningsministeriet Erhvervsskoler bliver forpligtet til at bekæmpe frafald med nye styringsredskaber Pressemeddelelse fra Undervisningsministeriet Forslag til lov om ændring af lov om valg af uddannelse og erhverv Fremsat