Skatter, velfærd og ansvarlighed

Transkript

1 Skatter, velfærd og ansvarlighed Vælgernes politiske dagsorden februar 2001 og prioriteringer mellem skattelettelser, velfærd og afdrag på statsgælden i et mellemlangt perspektiv. af Jørgen Goul Andersen Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet Fibigerstræde Aalborg Ø i samarbejde med Ugebrevet Mandag Morgen og ACNielsen AIM. Vælgeranalyse februar 2001 ARBEJDSPAPIR NR. 11 FRA DET DANSKE VALGPROJEKT ISSN

2 Skatter, velfærd og ansvarlighed Vælgernes politiske dagsorden februar 2001 og prioriteringer mellem skattelettelser, velfærd og afdrag på statsgælden i et mellemlangt perspektiv. af Jørgen Goul Andersen i samarbejde med Ugebrevet Mandag Morgen og ACNielsen AIM. Vælgeranalyse februar 2001.

3 Resume: Trods en langvarig skattekampagne i medierne er det ikke lykkedes at øge borgernes interesse for skattepolitikken nævneværdigt. Kampagnen er slået igennem hos unge VK-vælgere, men for vælgerkorpset som helhed er skatterne kun rykket en anelse op på dagsordenen, og den andel af vælgerne, der overhovedet nævner skatter blandt de vigtigste politiske problemer, er nøjagtig den samme som ved 1998-valget, nemlig 11 pct. Blandt disse er der i øvrigt mindst 1/3, der ikke går ind for skattelettelser. De centrale emner på vælgernes dagsorden er indvandrerproblemer og velfærdsspørgsmål. Heller ikke afvejningen mellem skattelettelser og velfærdsforbedringer er ændret i de seneste år. Det viser en undersøgelse foretaget af Ugebrevet Mandag Morgen, hvor vælgerne er stillet de samme spørgsmål om, hvilke problemer, de anser for vigtige, og om afvejning mellem skatter og andre hensyn, som har været stillet i de danske valgundersøgelser gennem en årrække. Feltarbejdet er udført af ACNielsen AIM A/S i dagene 7-13.februar, hvor der ved telefoninterviews er adspurgt et repræsentativt udsnit på 972 vælgere over 18 år. 2

4 1. Vælgernes politiske dagsorden 2001 Vælgernes politiske dagsorden blev radikalt ændret i sidste halvdel af 1990'erne, sammenlignet med 1970'erne og 1980'erne, hvor først arbejdsløsheden og siden de andre økonomiske balanceproblemer stod i centrum. Fra midten af 1990'erne gled de økonomiske problemer ud, og i stedet blev det velfærdsproblemer og indvandrerspørgsmål, der optog vælgerne. Omkring den 20. november 2000 startede imidlertid en aviskampagne, først i Morgenavisen Jyllands-Posten, senere i andre medier, der fik sat skatterne på dagsordenen. Forudsætningerne var bl.a. dannelsen af en skatteborgerforening, forberedelsen af et radikalt og et konservativt skatteudspil, samt debatten om skattereformer i udlandet. Flere partier måtte noget overrumplede melde ud på skattepolitikken, der med ét blev et top-prioriteret emne i den kommende valgkamp. Ved tidligere lejligheder har der vist sig en lav vælgerinteresse for skatterne. Mest udtalt i 1990, hvor KVR-regeringen gik til valg på (ufinansierede) skattelettelser, i forvisning om deri at have et godt valgkamptema. Det blev også hovedemnet i valgkampen i medierne, men det stod lavt på dagsordenen hos vælgerne, der i øvrigt heller ikke troede på løfterne. I 1998 gik det atter galt, idet angrebet på den i øvrigt upopulære lejeværdi gav bagslag, fordi det blev opfattet som overbudspolitik. Der kunne dog være mange grunde til at tro, at det har ændret sig. I begyndelsen af 1990'erne stod man med en nedslidt offentlig sektor, men siden 1992 er det offentlige konsum vokset med over 20 pct. i faste priser. Børnepasningsproblemerne er næsten løst, til gengæld er unge familier blevet trængt på pengepungen af større brugerbetaling og radikal udhuling af rentefradraget. Og det langvarige økonomiske opsving har ikke materialiseret sig i skattelettelser til borgerne. De mange skatteomlægninger har tværtimod en tendens til at blive opfattet som stramninger, fordi borgere typisk bemærker stigninger langt mere end forbedringer. Det så man allerede i 1994, hvor det store flertal til det sidste - både i løbende opinionsmålinger i løbet af 1994 og i valgundersøgelsen efter 1994-valget - benægtede, at de skulle have fået nogen skattelettelse. Hvis skatterne ikke fænger i den nuværende situation med en gunstig mediefokus, så synes der ikke at være det store håb om, at man kan køre en effektiv kampagne på skattepolitikken til valgkampen. For at få et billede af, i hvor høj grad emnet er slået igennem, har Ugebrevet Mandag Morgen i perioden februar foretaget en undersøgelse, der gentager de centrale spørgsmål fra valgundersøgelserne om, hvilke problemer, der er de vigtigste. Det kan metodisk påvises, at man netop ved at stille et åbent spørgsmål får et væsentligt mere dækkende billede af, hvad der reelt optager vælgerne, end ved at stille dem over for faste svaralternativer, hvor alt har en tendens til at blive vigtigt, og hvor nogle personer er tilbøjelige til at svare, at alt er vigtigt, hhv. intet er vigtigt. Det giver i bedste fald et uskarpt, i værste fald endog et misvisende, billede af 3

5 vælgernes prioriteringer. Men hvilke sager er det egentlig, der optager vælgerne netop nu? Først skal vi se på langtidsudviklingen. I lighed med undersøgelsen af folketingsvalgene og er række undersøgelser ind imellem (herunder Mandag Morgens midtvejsundersøgelser 1996 og 2000, der bl.a. dokumenterede vælgernes faldende interesse for arbejdsløsheden) er vælgerne stillet spørgsmålet Først vil jeg gerne spørge Dem, hvilke problemer, De mener, er de vigtigste i dag, som politikerne skulle tage sig af? Der kunne afgives op til fire svar, men i praksis blev der i 2001 kun afgivet 1.6 svar i gennemsnit, hvilket bl.a. dækker over, at 14 pct. ikke kunne eller ville give et svar, mens de resterende i snit gav 1.8 svar. Det er noget lavere end ved valgene, hvor vælgerne er mere tændt på politik, men erfaringsmæssigt er strukturen i fordelingen mellem de afgivne svar ikke voldsomt påvirket, og i givet fald vil det trække i retning af, at skatterne vejer tungere end normalt, fordi der er mulighed for at nævne mange flere velfærdsproblemer end skattespørgsmål. Undertiden har man set emner med særlig stor mediebevågenhed kortsigtet slå igennem, men i givet fald skulle det ligeledes begunstige skattespørgsmålet, der nu gennem 2½ måned har fået stort set daglig mediebevågenhed. En direkte udpensling af BSE og CO2 udslip som svaralternativer tyder dog ikke på, at vælgerne svajer som siv for mediekampagner: Disse to emner blev tilsammen kun nævnt af et par procent, selv om de fik virkelig megen medieomtale i de sidste par uger op til undersøgelsen her. Svarene i Tabel 1 er meget bemærkelsesværdige. Skattespørgsmålet er rykket en spids længere op på dagsordenen - i forlængelse af en jævn udvikling fra 1994 til Men kun 8 pct. af svarene går på skattespørgsmål - og så har vi endda regnet svarkategorien boligejernes økonomiske vilkår, unge boligejere med som et skattespørgsmål. Man kan også konstatere, at arbejdsløsheden nu totalt har mistet vælgernes interesse. Kun to procent af svarene vedrører ledigheden - som endnu i 1996 omfattede 18 pct. af svarene og i pct. Økonomiske emner excl. skat, men incl. arbejdsløshed, optager i dag kun 6 pct. af vælgerne, mod knap 75 pct. på toppen omkring 1980 og knap 50 pct. endnu i Det er i dag velfærdsspørgsmål, der topper listen med næsten 50 pct. af svarene - og så har indvandrerspørgsmål bidt sig fast som særdeles højt prioriteret problem, så det nu er 21 pct. af svarene, der går på dette emne. At de traditionelle problemer om arbejdsløshed og økonomiske balanceproblemer blandt vælgerne fremstår som værende løst, giver andre emner en chance. Men det er altså kun i meget ringe grad skattespørgsmål, der har taget over, og trods debatten om CO2, BSE mv., er miljø- og fødevarespørgsmål heller ikke rykket op. Det er velfærd og indvandring, der optager vælgerne mest. 4

6 Tabel 1. Vælgernes politiske dagsorden, Pct Arbejdsløshed mv Betalingsbalancen Økonomi i øvrigt Skat i alt Miljø Velfærd Indvandring EU,udenrigs-,forsv Andet ) 5 1) 6 1) I alt Spm. "Så vil jeg gerne spørge Dem, hvilke problemer, De mener, er de vigtigste i dag, som politikerne skulle tage sig af? Tabellen viser fordelingen af samtlige svar. I gennemsnit afgav de adspurgte 2.4 svar i 1998, knap 2 svar i 1970'erne. 1.6 i ) Heraf lov og orden: 3 pct. Kilde: og 1998: Valgundersøgelserne. 1994: beregnet ud fra Søren Risbjerg Thomsen, "The 1994 Parliamentary Election in Denmark", Electoral Studies : AIM Nielsen/Ugebrevet Mandag Morgen. Telefoninterview med 956 repræsentativt udvalgte vælgere over 1 8 år, januar : samm e, 551 interviews; 2001: samme, 972 interviews Kilde : Vælgerne med omtanke. Århus: Systime 5

7 Tabel 2. Vælgernes politiske dagsorden Pct. af svar og pct. af svarpersoner. Pct. af svarpersoner Pct. af svar Arbejdsløshed mv Betalingsbalancen Økonomi i øvrigt Skat i alt Miljø Velfærd Indvandring EU,udenrigs-,forsv Lov og orden Andet N (=100 pct.) Mens Tabel 1 viser fordeling af svarene for at tage højde for, at antallet af svar varierer fra undersøgelse til undersøgelse, viser Tabel 2 fordelingen af svarpersoner. Det viser måske endnu tydeligere, hvor meget økonomien er gået ud af vælgernes bevidsthed. Desuden viser tabellen siden 1998 en konstant andel af vælgerne - godt 10 pct - der nævner skatterne, over for 1/3, der nævner indvandring og mellem halvdelen og to tredjedele, der nævner velfærdsspørgsmål. Det giver formentlig en lidt underdrevet vurdering af skatternes gennemslag, til gengæld kan man så konstatere, jf. nedenfor, at ca. 1/3 af dem, der har skatterne på dagsordenen, ikke går ind for skattelettelser. Hvilke velfærdsspørgsmål er det så, vælgerne er optaget af? Svaret fremgår af Tabel 3. Det vigtigste enkeltemne er uændret sundhedsvæsenet, som 14 pct. af svarene og 22 pct. af svarpersonerne refererer til. Sammenlægger man de forskellige spørgsmål vedrørende ældreomsorg (inklusive pension og efterløn, der i øvrigt kun sjældent er nævnt), får man dog et højere tal: 22 pct. af svarene, 28 pct. af svarpersonerne. Ældrespørgsmål er siden 1998-valget rykket foran sygehuse og sundhedsvæsen. Til gengæld er daginstitutioner og børnefamilier rykket pænt ned, mens uddannelse, herunder folkeskolen ligger ret konstant. Andre sociale problemer, herunder de svage grupper af marginaliserede eller udstødte, interesserer ikke så voldsomt. 6

8 Sociale og politiske forskelle i den politiske dagsorden For at beskrive skillelinjerne i den politiske dagsorden bruger vi en lidt modificeret udgave af inddelingen ovenfor, hvor nogle emner er taget ud, hvor velfærdsspørgsmålene er slået sammen, og hvor vi for enkeltheds skyld ser vi på fordelingen af svarpersoner frem for fordelingen af svar. Hvilket som sagt bringer skatter lidt op på dagsordenen, relativt set. Kønsforskellen er i overensstemmelse med mange tidligere målinger af politiske interesseområder, men alligevel ganske markant. Bekymringen for ledigheden er nogenlunde den samme hos begge køn, men skatter og økonomi optager navnlig mændene, mens kvinder er mest optaget af velfærd. Hos begge køn står velfærd og indvardrerspørgsmål dog væsentligt højere end skatterne. Tabel 3. Velfærdsspørgsmål på vælgernes politiske dagsorden Pct. af svarpersoner. Pct. af svarpersoner Pct. af svar Sygehuse, sundhedsvæsen Hjemmehjælp, plejehjem Ældres forhold u.n.a Pension, efterløn Ældre i alt Daginstitutioner, børnefamilier Undervisning, uddannelse, heru. folkeskolen Bø rn og unge m v. i alt Sociale problemer, sociale udgifter øge/mindske, velfærdsstat u.n.a Andet N (=10 0 pct.) Skattespørgsmålet har til gengæld fået ret godt fat i de unge, hvor 18 pct. nævner skatter som vigtigt emne. Det er en del mere end i 1998, jf. appendix. De unge ligger samtidig i bund mht. velfærd - dog nævner 45 pct. velfærd blandt de vigtigste problemer. Stillingsmæssigt fremgår det, at skatter ikke har den store appel til arbejdere, derimod har det væsentligt større appel til privat ansatte end til offentligt ansatte. Velfærdsmæssigt ligger de to sidstnævnte grupper på linje. 7

9 Tabel 4. Sociale og politiske forskelle i politisk dagsorden. Andel af svarpersoner, der nævner emnet som vigtigt problem, Pct. Ledig hed Økono mi i øvr. Skat Velfærd i alt Sundhe dsvæse n Daginst., skole, udd. mv. miljøpro blemer Ældrespm. indvandr. spm. (N) Hele befolkn Mænd Kvinder år år år år år år Arbejder Lavere funkt Højere funkt Selvstændig Privat ansat Off.ansat Venstrefløj Socialdem Midterpartier Ven.+Kons FrP+Da Fp Et afgørende spørgsmål er naturligvis, hvilke politiske grupper, skatterne appellerer til. Vi har her opdelt efter partivalg 1998 for bl.a. at se, om daværende socialdemokrater interesserer sig for skatterne i dag. Svaret er, at det gør de stort set ikke - og det gør vælgerne hos Dansk Folkeparti/Fremskridtspartiet heller ikke, trods disse partiers oprindelse som skatteprotestpartier. Hos Venstre og Konservative er andelen til gengæld 22 pct. Men også her scorer velfærd i alt 47 pct. og indvandring 31 pct., så selv i den borgerlige lejr er skattelettelser ikke den store sellert. Appellen til de unge Både den politiske og aldersmæssige polarisering er dog større end ved 1998-valget, og blandt unge borgerlige vælgere fænger skattespørgsmålet tilsyneladende ganske meget. Tallene i Tabel 5 er små og bør læses med forbehold. Men de tyder på, at skatterne faktisk er slået meget godt an hos de unge borgerlige vælgere. Herfra er der dog langt til, at en skattekampagne kan blive en 8

10 succes i hele befolkningen. Det synes at være en kamp op ad bakke det meste af vejen, og som vi skal se, er borgerlige vælgere generelt temmelig delte i spørgsmålet om skattelettelser. Det, der muligvis kan mobilisere blandt de unge, kan ligesåvel give bagslag hos resten. Tabel 5. Aldersforskelle i politisk dagsorden blandt borgerlige vælgere (V eller K i 1998). Andel af svarpersoner, der nævner emnet som vigtigt problem, Pct. Ledig Økono Skat Velfærd heraf: miljøpro ind- hed mi i øvr. i alt Sundhe dsvæse n vandr. Ældrespm. Daginst., skole, udd. mv. blemer spm. (N) år år år år år Blandt årige vælgere, der stemte VK i 1998, nævner hele 47 pct. skatten som vigtigste problem. I alle andre aldersgrupper ligger tallet dog væsentligt lavere - i aldersgruppen over 60 år er det kun 7 pct. - og i alle aldersgrupper kommer velfærden højere. Undtagen blandt de årige kommer indvandrerproblemer også højere. Og det hører med til historien, at kun 37 pct. af de unge vælgere, der i dag vil stemme VK, har skatter som vigtigt emne. Det synes altså ikke at have været et emne, der har mobiliseret, og de høje tal kan delvist skyldes stikprøveusikkerhed - med kun 36 personer i kategorien er usikkerhedsmarginen ca. +/- 17 pct. At skatter alt andet lige har appel til de unge vælgere, specielt unge borgerlige, er der dog ingen tvivl om. Der er heller ikke særlig meget tvivl om forklaringen: Det skyldes ikke, at de unge vejer hensynet til velfærden mindre tungt; det skyldes, at de vejer hensynet til afvikling af statsgælden mindre tungt, jf. nedenfor. Det kan måske så igen hænge sammen med, at generationerne under 40 år efterhånden ikke har megen erindring om den økonomiske krisebevidsthed og den økonomiske afgrund efter Anker Jørgensen-regeringerne i 1970'erne - en erindring, der ifølge mange undersøgelser tilnærmelsesvist har siddet næsten lige så tungt hos de generationer, der har oplevet det, som erindringen om krisen i 1930'erne. Hvad har drevet vælgerne væk fra Socialdemokratiet? Forinden skal vi kort se på, hvad der har motiveret frafaldne socialdemokrater - om der er særlige emner, de prioriterer højt. Vi opdeler her på de vælgere, der er forblevet tro mod et af regeringspartierne eller venstrefløjen, de vælgere, der er gået til et borgerligt parti, og de vælgere 9

11 i 1998, der p.t. er i tvivl om, hvad de vil stemme eller hælder til sofaen. Resultaterne er vist i Tabel 6. Også her skal der tages forbehold over for stikprøvestørrelsen for dem, der er gået til de borgerlige partier - de fleste frafaldne socialdemokrater er gået til tvivlerne/sofaen - men tallene vidner ikke om noget skatteoprør. De frafaldne til borgerlig side lægger større vægt på både velfærd, indvandring og skatter end dem, der er forblevet loyale mod regeringen, men det er velfærd og indvandring, der er altdominerende, ikke skatterne. Velfærden er også det dominerende hos de frafaldne til sofa/tvivler-gruppen, der i øvrigt ikke afviger voldsomt fra de regeringsloyale socialdemokrater. De er formentlig blot mere frustrerede. Tabel 6. Politisk dagsorden blandt Socialdemokratiets 1998-vælgere, fordelt efter partipræfererence Andel af svarpersoner, der nævner emnet som vigtigt problem, Pct. Hvilket parti ville De st. på, hvis der Ledig hed Økono mi i øvr. Skat Velfærd i alt Sundhe dsvæse n Daginst., skole, udd. mv. miljøpro blemer Ældrespm. indvandr. spm. (N) var valg i morgen reg./v.fl borgerlig i tvivl/sofa

12 2. Skattelettelser, serviceforbedringer eller økonomisk ansvarlighed? I og med, at der er sket store serviceforbedringer på velfærdsområdet de senere år - godt 20 pct. stigning i det offentlige konsum (løn, varekøb mv) i faste priser - kunne man forvente, at vælgerne efterhånden havde fået nok og hellere ville have skattelettelser. Men sådan forholder det sig ikke. Som det fremgår af Tabel 7 1, er vælgernes præferencer mht. at anvende et evt. overskydende provenu på statsbudgettet uændrede i forhold til 1998 og der er fortsat et lille flertal, der prioriterer serviceforbedringer over skattelettelser, hvor der i 1994 var nogenlunde balance mellem de to synspunkter. Tabel 7. Syn på sociale nedskæringer, og på serviceudvidelser frem for skattelettelser, Pct. og PDI. mestenig mest enig Andet svar, PDI i skatte- med A med B ved ikke favør A. Prioritere skattelettelser B. Prioritere serviceforbedringer A. Prioritere skattelettelser B. Prioritere afdrag på statsgælden Spm. Hvis der på længere sigt bliver mulighed for at sænke skatten, hvad vil De da foretrække: (1) A: Lavere skatter, eller B: Forbedring af den offentlige service. (2) A: Lavere skatter, eller B: Afdrag på statsgælden Kilde: Vælgere med omtanke (1999) på basis af Valgundersøgelserne; for 2000: Mandag Morgen, Fra velfærdsstat til medborgersamfund (2 000) på basis af undersøgelsen V elfærdens værdier, samt ACNielsen AIM Når regeringen - specielt Socialdemokratiet, men i skrivende stund (feb.2001) også Det radikale Venstre - er imod skattelettelser, skyldes det dog også den økonomiske strategi med hovedvægt på at udnytte den økonomiske fremgang til at få høvlet af på statsgælden. Det sidste har der været bred tilslutning til - krisen i 1980'erne var en traumatisk politiskoplevelse for mange danskere. Men tiden går, og det går tilsyneladende ud over krisebevidstheden. På spørgsmålet om skattelettelser versus afdrag har der hidtil været en pæn overvægt, der prioriterede afdrag højere 1 Dette spørgsmål indgik kun i den sidste del af undersøgelsen og er således kun stillet til godt og vel halvdelen af svarpersonerne, ca

13 end skattelettelser, men i 2001 er der næsten balance mellem de to synspunkter. Og mens det konstante element har været, at afdrag på statsgælden klarede sig bedre i forhold til skattelettelser end serviceforbedringer, er det nu omvendt. Der er tydeligvis slækket på den økonomiske ansvarlighedsdiskurs - eller også er der blevet mindre klangbund for den, så danskerne er på vej tilbage til tidligere tiders ubekymrede uansvarlighed. (Hvis tallene kan læses sådan, er det bekymrende, uanset hvad man i øvrigt måtte mene om skattepolitikken! For det synes mere end noget andet at være den økonomiske ansvarlighed - sound economic policies - der er alfa og omega i det danske økonomiske mirakel - som det er det i de (få) øvrige lande, der er kommet godt igennem krisen). Danskernes holdninger til velfærdsstaten kan forekomme underlige. De, der betaler det meste af gildet, er de årige. De betaler en høj skat og får ikke meget igen. De andre aldersgrupper har et nettooverskud. Men de årige er de ivrigste betalere af alle, dog sammen med de 60+ årige, som tidligere har været yderst tilbageholdende, men i overensstemmelse med forudsigelserne synes at blive mere krævende. De ældre er dog også meget villige til at få høvlet af på statsgælden. Det er de unge ikke, selv om det fsv. kunne være dem, der havde den største interesse i at få de midaldrende til at spytte i kassen og rydde op efter sig, mens tid er. Men hvad enten det nu er ubekymrethed, eller det er følelse af at være økonomisk presset, der ligger bag (nogle unge husejere har et godt syn til skatten - og til Socialdemokratiet), så ligger det fast, at de unge prioriterer skattelettelser væsentligt højere end afdrag på gælden. Politisk er det interessant at konstatere, at de borgerlige VK- vælgere har et stort mindretal, der foretrækker serviceforbedringer frem for skattelettelser. Og de borgerlige partier kan ikke mønstre et flertal for skattelettelser frem for afdrag på statsgælden. Omvendt er dette flertal ikke særligt overbevisende hos Socialdemokratiet, hvis vælgere ikke har tradition for økonomisk ansvarlighed. Begge grupper er således krydspresset. Vi skal til slut opdele holdningerne til skattelettelser, serviceforbedringer og afdrag på statsgælden efter såvel parti som alder. En sådan opdeling betyder, at tallene bliver usikre, men vi holder os til en todeling af både alder og parti. Det holder i det mindste antallet af svarpersoner over 40 i samtlige celler. 12

14 Tabel 9. Holdninger til skattelettelser vs. velfærdsforbedringer, hhv. afdrag på statsgælden, efter alder og partivalg 1998 Socialdemokrater VK-vælgere lavere skat velfærd / afdrag ved ikke PDI lavere skat velfærd / afdrag ved ikke PDI Skattelett/velfærd Skattelett/afdrag gæld Tallene er interessante. Tabel 9 tyder således på en aldersmæssig polarisering hos Socialdemokrater, hvor de unge har væsentligt større præference for skattelettelser. Det skal dog understreges, at dette ikke er ensbetydende med, at unge socialdemokrater prioriterer skatter højt på den politiske dagsorden. Omvendt ser vi hos de unge borgerlige et misforhold i modsat retning: De, der går ind for skattelettelser, lægger overordentlig stor vægt på dette emne, men de øvrige unge borgerlige lægger ikke større vægt på og er gennemgående også imod skattelettelser. Således er der ikke voldsom overvægt for skattelettelser hverken hos ældre eller yngre borgerlige vælgere - hos de yngre trækker navnlig velfærden i modsat retning, hos de ældre navnlig den økonomiske ansvarlighed. Det skal dog understreges, at det er en lidt håndfast tolkning af forholdsvis svage sammenhænge. Når skatten gør ondt Herefter skal vi se på, hvordan disse holdninger hænger sammen med indkomst. Man skal ikke så voldsomt langt op ad indkomstskalaen, før man ryger ind i marginalskatter over 60 pct., og man kunne forvente, at det navnlig var her, skatten gjorde ondt, så man var villig til at ofre andre hensyn. Samtidig er de højere indkomstgrupper også dem, der får mindst ud af såvel overførsler som serviceydelser fra det offentlige, jf. bl.a. Finansministeriets beregninger i Finansredegørelse Men skatteydernes smertetærskel er høj. De allermest velstillede med husstandsindkomster omkring en million og derover ømmer sig højtlydt, viser flere undersøgelser. Men de er meget små og tæller stort set ikke med i en lille undersøgelse som denne. Vi finder en effekt af indkomst, men den er relativt svag. De knap 20 pct. af vælgerne, som ligger under i 13

15 husstandsindkomst 2, bekymrer sig ikke om skatter og prioriterer velfærdsforbedringer og afdrag. Det sidste afspejler bl.a., at store dele af pensionistgruppen befinder sig her. Herefter er der ikke nogen væsentlig effekt fra og op til , mens gruppen over viser en vis forkærlighed over for skattelettelser frem for serviceforbedringer. Det er dog som nævnt først langt senere, man finder det store knæk på kurven - populært sagt omkring millionen. Og dem er der kun en håndfuld af i undersøgelsen her. Tabel 10. Skatter som vigtigt emne, samt holdninger til skattelettelser vs. velfærdsforbedringer, hhv. afdrag på statsgælden, efter indkomst husstandsindkomst skat på dagsordenen skattelettelser eller... velfærd afdrag under Anm. Positivt fortegn betyder, at der er flest, der ikke vil sænke skatten, altså foretrækker velfærd eller afdrag. I øvrigt viser et supplerende kontrolspørgsmål i lighed med alle tidligere valgundersøgelser, at vælgernes præference for serviceforbedringer ikke er ensbetydende med, at de accepterer højere skatter. De accepterer heller ikke nedskæringer. Adspurgt, om de hellere ville have højere velfærd og højere skat, uændret balance, eller skattelettelser med tilhørende beskæringer foretrækker det store flertal en uændre balance mellem skat og velfærd. Et mindretal på 15 pct. vil godt hæve skatten for at få bedre service, et andet mindretal på 24 pct. vil acceptere beskæringer for at få skattelettelser. 3 2 Normalt vil man opdele, så man analyserer gifte/samlevende for sig og enlige for sig. F.eks. indeholder gruppen under både nogle par med ekstremt små indkomster og nogle enlige med mere normale indkomstforhold. Men der er desværre ikke spurgt om civilstand i undersøgelsen her. 3 Bemærk, at præmissen for spørgsmålene er forskellig: I hovedspørgsmålet ovenfor refereres der til en situation, hvor der bliver skabt et råderum, som man så kan anvende på skattelettelser, afdrag eller velfærd. Skattelettelserne gør altså ikke ondt på nogen. I det sidste spørgsmål referes der til en ændret balance her og nu, hvor skatter og service følges ad - op eller ned. 14

16 3. Nærmere om de (forholdsvis) unge og den økonomiske ansvarlighed Nyrup-regeringen har siden starten satset på en ansvarlig økonomisk politik, der sigter mod en stor og hurtig nedbringelse af statsgælden i de nærmeste år, hvor det demografiske udgiftspres er i bund, indtil presset fra og fremover vil stige pga. det stigende antal ældre. De mindre udgifter til renter på statsgælden (50-70 mia. kr. årligt siden midten af 1980'erne) vil dermed kunne finansiere de øgede offentlige udgifter til det stigende antal ældre, er devisen. Ud over, at dette ud fra mange betragtninger er en sagligt set fornuftig politik 4, har det også haft den tillægsgevinst, at det måske kunne bidrage til at slå de borgerlige partier på egen banehalvdel - den økonomiske ansvarlighed. Regeringens politik i 1990'erne har bygget videre på krisebevidstheden og den økonomiske genopretningspolitik fra 1980'erne, og på den kollektive erindring om fejlen med at lade statsgælden eksplodere. Men krisen og krisebevidstheden er snart ved at være et fænomen, der ligger langt tilbage i fortiden. Og meget tyder på, at regeringen har et stigende pædagogisk problem med at forklare, at den økonomiske ansvarlighed er vigtig. Vælgerne er mere ubekymrede over at bruge flere penge i den offentlige sektor, også selv om det betyder afkald på skattelettelser. Men når det gælder statsgælden, er opbakningen, som vi har set ovenfor, mindre end tidligere for at give afkald på skattelettelser til fordel for nedbringelse af gælden. Og det er særlig markant blandt de unge, jf. Tabel Se Jørgen Goul Andersen og Peter Munk Chistiansen, Skatter uden velfærd (1991) for en anbefaling heraf. Det blev her påvist, hvordan de offentlige udgifter kunne stige (pga. en forfejlet politik fra 1975 og fremover), stort set uden at der kom velfærdsforb edringer ud af det. Siden er det gået lige omvendt: Korrigeret for skattereformen 1994 er de offentlige udgifter faldet fra 72.6 til 61.1 pct. af BFI (bruttofaktorindkomsten), samtidig med, at der er sket store serviceforbedringer. 15

17 Tabel 11. Forskel mellem andel, der foretrækker skattelettelser frem for serviceforbedringer, hhv. skattelettelser frem for nedbringelse af gælden, opdelt efter alder og partivalg og Opinionsbalancer/Procentdifferenceindeks. Pct.point. skattelettelser frem for serviceforbedringer 1) skattelettelser frem for afdrag på gælden 1) (N) (min.) år år år år år og derover Venstrefløj -45 (-61) +1 (-17) Socialdem Midterpartier +3 (+24) -16 (-35) Venstre+Ko ns Da.Folkeparti + FrP +36 (+32) -8 (0) ) Bemærk, at positivt fortegn i denne tabel betyder flertal for skattelettelser. Anm. Hvor antallet af svarpersoner er under 50, er tallet i parentes Ønsket om serviceforbedringer er især tiltaget i aldersgruppen 40 år og derover, der i dag er lidt mere orienteret mod serviceforbedringer frem for skattelettelser end de unge. I 1994 var det omvendt de unge, der var mest tilbøjelige til at ville give afkald på skattelettelser frem for bedre service. Men hos de unge er der stort set ikke sket ændringer - det er øjensynligt omsvinget hos de midaldrende og ældre, der giver omsvinget i hele befolkningen. Når det gælder afvejning mellem gæld og skattelettelser, er der sket en endnu stærkere omvæltning i forholdet mellem aldersgrupperne. I 1994 var der kun små forskelle: I alle aldersgrupper prioritereredes gældsnedbringelsen højere end skattelettelser, men faktisk mest udtalt hos de unge (samt de årige). I 2001 er præferencen for at nedbringe gælden taget til blandt aldersgrupperne over 50 år, mens der både blandt de årige og de årige er en ret klar overvægt, der ønsker at sænke skatten her og nu. Om det er aftagende krisebevidsthed og fornyet økonomisk ubekymrethed hos de unge, der ligger bag, eller det er et oplevet pres på leveomkostningerne hos de unge, fortæller historien ikke umiddelbart noget om, men formentlig spiller begge dele ind. Der er ingen tvivl om, at den økonomiske krisebevidsthed er taget af - og med den nok også noget af den offervilje for at løse 16

18 fælles problemer, som kendetegnede danskerne i 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne (med opsvinget i 1986 som undtagelse), jf. Eggert Petersen m.fl. s kriseundersøgelser Men de unge, specielt unge boligejere og børnefamilier har også i visse hensender fået forringet deres økonomiske vilkår i Nyrup-regeringens tid. Børnefamilierne har ganske vist fået dækket deres pasningsbehov, men det betragter de fleste nok efterhånden som en selvfølge - og de har fået lov at betale for det. Hvad boligejerne angår, så er der virkelig strammet til for de unge i de senere år - uanset hvor mange argumenter, der kan anføres for, at det tidligere har været lige så galt. Det er da også hos de unge boligejere, man finder det største omsving i holdninger. Og det er tilsyneladende også her, man finder den største faneflugt fra Socialdemokratiet. Unge boligejere I 1994 var der ikke nogen forskel mellem lejeres og ejeres holdninger til afvejning mellem skatter og velfærd blandt de årige. Det var i aldersgrupperne over 40 år, man fandt forskellen. Men i 2001 er der en ret entydig præference for skattelettelser blandt de unge boligejere. Den økonomiske filosofi har - berettiget eller uberettiget - tilsagt at øge beskatningen/fjerne skattesubsidieringen af ejerboliger. Og det er sket: Netto er boligejernes skatter i dag større end værdien af deres fradrag. Men ud over, at det økonomisk rationelle heri kan betvivles 5, så er der et stort legitimitetsmæssigt tab forbundet hermed. 5 Filosofien er, at skatterne kan komme under pres, herunder indkomstskatten, pga. større vandringer over grænser i fremtiden. Og løsenet er så, at man må flytte skatten fra de mobile skatteobjekter til de immobile. I betragtning af, at ind- og udvandring til andre vesteuropæiske lande kun er godt og vel fordoblet siden Danmarks indtræden i EU i 1972 og i øvrigt er ringe, samt i betragtning af, hvor mange andre motiver end skattebesparelser, der ligger bag, er man tidligt ude. Det eneste virkelige lavskatteland blandt de rige lande er Storbritannien, og gennemsnitsindkomsten er så vidt vides stadig højere blandt dem, der kommer hertil fra UK end blandt dem, der rejser ud. Men skal man endelig se på økonomiske motiver for andre end enlige, er gode og billige ejerboliger formentlig (sammen med børnepasning og karrieremuligheder) det, der betyder mest for unge familier. I så fald er der tale om et skud i foden. 17

19 Tabel 12. Forskel mellem andel, der foretrækker skattelettelser frem for serviceforbedringer, hhv. skattelettelser frem for nedbringelse af gælden, opdelt efter alder og partivalg og Opinionsbalancer/Procentdifferenceindeks. Pct.point. skattelettelser frem for serviceforbedringer skattelettelser frem for afdrag på gælden (N) år ejer lejer ejer lejer ejer lejer år + ejer lejer ejer lejer ejer lejer I 1994 var der både blandt ejerne og lejerne i alderen år et ganske lille flertal imod skattelettelser frem for bedre velfærd, men i 2001 er der et klart flertal for skattelettelser hos de yngre ejere, og et endnu klarere flertal imod skattelettelser hos de yngre lejere (hvortil vi også regner de, der bor i andelsbolig, da de altid har ligget holdningsmæssigt mest på linje med lejerne). Når det gælder skattelettelser vs. gæld, følges de to grupper bedre ad. Men det betyder i begge grupper et flertal for skattelettelser frem for serviceforbedringer. I aldersgruppen over 40 år er både ejere og lejere blevet markant mere velfærdspositive, således at også ejerne afviser skattelettelser frem for serviceforbedringer. Sagt på en anden måde, så var der i 1994 en klar tendens til, at de yngre boligejere var velfærdsorienterede (-4), de midaldrende og ældre var mere til skattelettelser (+13). Men i 2001 er det i markant grad de ældre boligejere, der er velfærdsorienterede (-14), mens de yngre er mere til skattelettelser (+16). Forskellen mellem yngre og midaldrende/ældre er mao. ændret fra -17 til +30, målt på procentdifferencer. Når det gælder skattelettelser, er der øjensynligt sket en ansvarliggørelse af de ældre lejere, men her er det først og fremmest aldersfaktoren, der slår igennem. 18

20 Tabel 12. Partivalg 1994 og partipræference 2001, opdelt efter alder og boligform. Pct. venstr efløj social dem. sociali st. i alt midter parti venstre +kons frp + da.folk eparti øvrige N (=100 %) Ejer, år ændring Lejer, år ændring Ejer, 40 år ændring Lejer, 40 år ændring Nu kan det ikke helt udelukkes, at den statistiske usikkerhed har trukket disse udsving i heldig retning, men tallene bekræfter i hvert fald umiddelbart, at de skattepolitiske omlægninger kan påvirke vælgernes holdninger. Spørgsmålet er, om det også kan påvirke deres partivalg. Det har vi belyst i tabel 13. I stedet for den oprindelige undersøgelse fra februar, der var temmelig lille, har vi her benyttet data fra Mandag Morgens store efterårsindeks til brug for analyserne op til partiernes landsmøder. Når vi taler om partivalg, betyder forskydninger på 5-10 procent meget - hvorimod det sjældent er den slags små marginaler, der interesserer, når vi taler om holdninger. Den oprindelige undersøgelse gav en dramatisk lussing til regeringen og specielt Socialdemokratiet. Så dramatisk er tendensen ikke i efterårsundersøgelsen. Men retningen er den samme. Socialdemokratiet har lidt tab blandt de unge boligejere. Efter at boligen har været ved at ryge helt ud som politisk skillelinje i Danmark frem til 1994, hvor der ikke var forskel mellem unge ejeres og lejeres partivalg, er skillelinjen øjensynligt ved at genopstå. I hvert fald hos de unge - derimod skrumper den øjensynligt fortsat hos de ældre. Sammenlignet med 1994 synes Socialdemokratiet nogenlunde at have fastholdt sin stemmeandel blandt yngre lejere, mens en betydelig del af de yngre boligejere ser ud til at have forladt partiet. Taget under ét fik Socialdemokratiet og venstrefløjen i pct. blandt de yngre lejere. I juni/august 2001 står de til 44 pct. Men hos boligejerne under 40 år er de samme partier gået tilbage fra 42 til 31 pct. - 19

21 Socialdemokratiet fra 33 til 20 pct. Det skal dog tilføjes, at man også finder endnu stærkere tilbagegang for Socialdemokratiet hos de ældre lejere - fra 56 til 38 pct., hvoraf venstrefløjspartierne dog opsuger en del. 20

22 Appendix 1. Sociale og politiske skel i vælgernes dagsorden ved 1998-valget Sociale og politiske forskelle i politisk dagsorden. Andel af svarpersoner, der nævner emnet som vigtigt problem, Pct. Ledig hed Økono mi i øvr. Skat Miljø Velfærd i alt indvandr. spm. uden rigs lov og orden andet (N) Hele befolkn Mænd Kvinder år år år år , år år Folkesk kl./real stud/hf Ufagl.arb Fagl.arb Lavere funkt Højere funkt Selvstændig Enhedslisten SF Socialdem Radikale V Centr.Dem Kr.F Venstre Kons Da.Folkep FrP Kilde: Valgundersøgelsen Angivet med decimal af hensyn til sammentællinger; det skal ikke tolkes så udtryk for, at tallene er så præcise, at de berettiger til det. Se også oversigten i Johannes Andersen, Ole Borre, Jørgen Goul Andersen og Hans Jørgen Nielsen, Vælgere med omtanke - Systime

23 Appendix 2. Spørgeskema MM46.wpd vælgernes politiske dagsorden MANDAG MORGEN (d19104a) ASCII.DAT (Feltarbejde: 7/2-13/2 2001, 972 intv. på telebus) KORT 1 RESPNR Respondentnummer Kol (1-5) KORTNR Kortnummer Kol (6-7) K1 K1. Respondentens køn. (8) Mand...1 Kvinde...2 K2 K2. Hvilket år er De født? Årstal 1 TO 99 (9-10) K2a Alder K2a. (beregnet) 1 TO 99 (11-12) K40 K40. Må jeg spørge om Deres skoleuddannelse - Gik De ud af skolen efter... (17) Folkeskole 7 år eller kortere...1 Folkeskole 8 og 9 år/mellemskole klasse/realeksamen...3 Studentereksamen/HF-eksamen...4 Nægter...8 Ved ikke...9 K42 K42. Anden uddannelse (18) 22

24 Gennemgået en grundlæggende erhvervsuddannelse...1 Afsluttet en erhvervsuddannelse...2 Taget en højere uddannelse af kortere varighed...3 Taget en højere uddannelse af mellemlang varighed...4 Taget en højere uddannelse af lang varighed...5 Andet...6 Ingen...7 Vil ikke svare...8 Ved ikke...9 K12 K12. Hvad er Deres erhverv? (19) Arbejder, ufaglært...1 Arbejder, ufaglært (spec. arbejder)...2 Arbejder faglært...3 Lavere funktionær/tjenestemand...4 Højere funktionær/tjenestemand...5 Selvstændig landbruger...6 Selvstændig detailh./håndværksmester...7 Selvstændig i øvrigt...8 Lærling/elev/studerende etc...9 (20) Ude af erhverv (pensionist o.a.)...0 Gift kvinde uden selverhverv...1 Medhjælpende ægtefælle...2 Nægter...8 Ved ikke...9 K12a K12a. Er De for tiden arbejdsløs, eller har De orlov, dvs. forældre, uddannelse, sabbat-orlov. (21) Arbejdløs...1 Orlov...2 Ingen af disse...3 Nægter...8 Ved ikke...9 K38 K38. Boligens ejerforhold Lejet incl. fremleje...1 (24) 23

25 Andels...2 Ejer...3 Andet...4 Nægter...8 Ved ikke...9 K22 K22 Alder på hjemmeboende børn Ingen børn/unge...(50) 1 Børn 0-1 år...(51) 1 Børn 2 år...(52) 1 Børn 3-5 år...(53) 1 Børn 6 år...(54) 1 Børn 7-12 år...(55) 1 Unge år...(56) 1 Unge år...(57) 1 Unge 20 år og derover...(58) 1 Nægter...(59) 1 Ved ikke...(60) 1 K51 K51. Hvis der var folketingsvalg i morgen, hvilket parti ville De så stemme på? Intv.: (*) Enhedslisten består af flg. partier: Danmarks Kommunistiske Parti, Venstresocialisterne og Socialistisk Arbejderparti (32) A Socialdemokratiet (S)...1 B Radikale Venstre (R)...2 C Konservative Folkeparti (K)...3 D Centrum Demokraterne (CD)...4 F Socialistisk Folkeparti (SF)...5 O Dansk Folkeparti...6 Q Kristeligt Folkeparti...7 U Demokratisk Fornyelse...8 V Venstre...9 (33) Z Fremskridtspartiet...0 Ø Enhedslisten (*)...1 Andre...2 Vil ikke stemme/stemme blank...3 Har ikke stemmeret...4 Nægter

26 Ved ikke...9 K50 K50. Hvilket parti stemte De på sidste gang, der var folketingsvalg? (34) A Socialdemokratiet (S)...1 B Radikale Venstre (R)...2 C Konservative Folkeparti (K)...3 D Centrum Demokraterne (CD)...4 F Socialistisk Folkeparti (SF)...5 O Dansk Folkeparti...6 Q Kristeligt Folkeparti...7 U Demokratisk Fornyelse...8 V Venstre...9 (35) Z Fremskridtspartiet...0 Ø Enhedslisten...1 Andet parti/person...2 Stemte ikke/stemte blank...3 Havde ikke stemmeret...4 Nægter...8 Ved ikke...9 K46 K46 Geografi (36) Hovedstadsområdet...1 Øerne i øvrigt...2 Jylland...3 K36 K36. Husstandsindkomst (38) Under kr kr kr kr kr kr kr kr kr...9 (39) kr kr

27 kr. eller derover...2 Intet svar/vil ikke svare...8 Ved ikke...9 K19 K19. Gruppering i amter (42) Københavns/Frederiksberg kommune...1 Københavns amt...2 Frederiksborg amt...3 Roskilde amt...4 Vestsjællands amt...5 Storstrøms amt...6 Bornhomls amt...7 Fyns amt...8 Sønderjyllands amt...9 (43) Ribe...0 Vejle amt...1 Rinkøbing amt...2 Århus amt...3 Viborg amt...4 Nordjyllands amt...5 Ved ikke...6 K37 K37. Boligtype (45) Parcel-,række-,klyngehuse...1 Gård...2 Lejlighed...3 Værelse...4 Nægter...5 Ved ikke...6 K16 K16. Offentlig/privat ansat (46) Privat virksomhed...1 Offentlig virksomhed...2 Selvstændig erhvervsdrivende...3 Ikke ansat/ude af erhverv...4 Nægter...5 Ved ikke

28 KORT 2 RESPNR Respondentnummer Kol (1-5) KORTNR Kortnummer Kol (6-7) VÆGT Demografisk vejning Kol (28,33) VÆGT Politisk vejning Kol (35,40) KORT 3 RESPNR Respondentnummer Kol (1-5) KORTNR Kortnummer Kol (6-7) SP1 Sp.1. Først vil jeg gerne spørge Dem hvilke problemer, De mener, er de vigtigste i dag, som politikerne skulle tage sig af? (kodenøgle: Mulighed for op til fire svar): Arbejdsløshed, beskæftigelse...(8) Statsgælden...(9) Styr på offentlige udgifter, off. finanser (øko. bekymringer; ikke skatter)...(10) Dansk økonomi i øvrigt...(11) Erhvervs-/industri-/landbrugspolitik el. erhvervslivets vilkår (ej fødevareprobl.jf.nr.15)...(12) Skattelettelser...(13) Ejendomsskatter...(14) Skattesystem i øvrigt, skattereform...(15) Boligejernes økon. vilkår, unge boligejere...(16) Boligproblemer i øvr., boligsikring mv...(17) Arbejdsmiljøproblemer...(18) CO2-udslip, drivhuseffekt...(19) Miljøproblemer, forurening i øvrigt...(20) Kogalskab/BSE...(21) 27

29 Fødevareprobl. (f.eks. salmonella, bedre fødevarer)...(22) Bekæmpe racisme...(23) Neg. om flygtninge/indvandrere/udlændinge (bemærk 19)...(24) Pos. om flygtninge/indvandrere/udlændinge (bemærk 19)...(25) Flygtn./indvandr./udlænd. generelt/i øvrigt (generelt)...(26) Plejehjem, plejehjemsbeboeres vilkår...(27) Hjemmehjælp...(28) Pension...(29) Ældreproblemer i øvrigt...(30) sundhedsvæsen, sygehuse, behandling af syge...(31) Hjemløse, narkomaner, udstødte...(32) Sociale problemer i øvrigt...(33) Folkeskolen...(34) Uddannelse i øvrigt...(35) Forskning...(36) Daginstitutioner, børnepasning...(37) Børnefamiliers vilkår i øvrigt...(38) Kriminalitet, vold, retspolitik, lov og orden, strengere/mildere straffe...(39) Bureaukrati, forenkle administration...(40) Trafikpolitik, for/mod broer, motorveje, koll.transp...(41) EU-spørgsmål...(42) Udenrigspolitik i øvrigt...(43) Forsøgerbyrde...(44) Folk skal tage mere ansvar selv...(45) Benzin/energipriser...(46) Studerendes vilkår/su mv...(47) Lytte mere til befolkningen/græsrødder...(48) Ulandsforhold...(49) Forsvar/værnepligt...(50) Forbedre/bevare velfærdsstaten...(51) Livskvalitet...(52) Forældre/barselsorlov...(53) Ungdomsproblemer/generelt...(54) Andet...(55) Vil ikke svare...(56) Ved ikke...(57) ======= NB: Der har været splitsample på sp.2a og sp.2b - dvs. ca. halvdelen af stikprøven har fået stillet sp.2a og den anden halvdel sp.2b (ren tilfældig maskinel udvælgelse). Uvejet er sp.2a stillet til 493 og sp.2b til

30 ======= SP2A Sp.2A. Hvis der på længere sigt bliver mulighed for at sænke skatterne, hvad vil De da foretrække? (58) Lavere skatter...1 Forbedring af den offentlige service...2 Ved ikke...3 Vil ikke svare...4 SP2B Sp.2B. Så har vi et spørgsmål om skatter og offentlig service fremover. Hvad ville De foretrække...? (59) Højere skat og en udvidet offentlig service...1 Skat og service som nu...2 Lavere skat og indskrænket offentlig service...3 Ved ikke...4 Vil ikke svare...5 ======= NB: Sp.3 er efter aftale kun stillet de første 4 ud af 7 dage (7/2-10/2). Uvejet er sp.3 således stillet til 555 respondenter. ======= SP3 Sp.3. Og tilsvarende, hvad ville De foretrække...? (60) Lavere skatter...1 Afdrag på statsgælden...2 Ved ikke...3 Vil ikke svare