Source:

Transkript

1 Source:

2 FORORD Et godt arbejdsmilje betyder alverden. For den enkelte, for virksomhederne og for samfundet Der er i dag ingen tvivl om, at rygning er usundt. Der er heller ingen tvivl om, at passiv rygning er usundt. Derfor er det naturligvis ikke rimeligt, at rygere unmdigt udsxtter ikkerygere for passiv rygning, men der skal vare plads til alle-biide til rygere og ikke-rygere. leg mener, at det er respekten for og hensynet til hinanden, der skal sikre de rette rammer - dette gxlder naturligvis ogs3 pa arbejdspladsen. Det er en god ide at rette fokus pa den gensidige hensyntagen ikke mindst hvor det handler om beskyttelse mod passiv rygning. )eg finder, at spsrgsmalet bedst egner sig til Imsning mellem de direkte implicerede parter pa den enkelte arbejdsplads. ]eg vil derfor kraftigt anbefale, at der pa de enkelte arbejdspladser opstilles en rygepolitik, og at alle involverede parter - arbejdsgivere og ansatte, savel som rygere og ikke-rygere - bidrager konstuktivt hertil. Denne brochure er et godt initiativ, der kan bidrage til, at udviklingen gar i den rigtige retning. Jytte Andersen Arbejdsminister oktober '95 Source:

3 FORMALET En rygepolitik er en del af personalepolitill:en og skal vwre med til at sikre, at alle i virksomheden trives bedst muligt. Formalet med en rygepolitik - og med denne brochure - b r hverken vxre at fa ikke-rygerne til at ryge eller rygerne til at holde op. Kun et fatal ensker samfundet og arbejdspladserne praeget af forbud. Alle pa arbejdspladsen-bade arbejdsgiver og arbejdstager-har en interesse i at deltage i udformningen af en rygepolitik, der pa demokratisk Foreningen Hen-Ry har gennem vis sikrer plads til bade flertallet flere ar undersogt danskernes og mindretallet. Fair play og gen- holdninger til rygning. Her er sidig respekt er nogleordene. nogle af svarene : Folk, som trives, er mere effek- 7% mener, at arbejdsgiveren og tive. Det viser alle analyser. En de ansatte i feellesskab bor have gennemarbejdet rygepolitik er indflydelse pa, om der m$ ryges med t l at sikre, at bade det pa ~bejdspladsen. fysiske og det psykiske arbejdsklima bliver forbedret. Det giver 24% mener, at ikke-rygerne selv bedre produktivitet. m$ bestemme, hvor de vil vaere Studier af bade effektivitet og fri for rog. ergonomi viser entydigt, at jxvn- 12% mener, at politikerne skal lige, sma pauser er en direkte gribe ind via lovgivning. Arsag til oget effektivitet. Sa en kort kaffepause med eller uden 13% mener, at en rygepolitik p$ f.eks. en smakage eller en cigaret det private arbejdsmarked bor betyder oget produktion i lmbet vaere en del af overenskomstaf dagen. forhandlingerne. Pa kort sigt kan et forbedret fysisk arbejdsmiljo - Leks. bedre ventilation eller omrokeringer - betyde mgede omkostninger. Men det er en investering, som pa bare lidt Iwngere sigt vil betale sig selv tilbage. Pa alle mader en sund investering. Der er saledes mange gode grunde til at komme i gang med i foellesskab at formulere en rygepolitik. Har virksomheden et samarbejdsudvalg eller sikkerhedsudvalg, vil arbejdet naturligt hore hjemme i et af disse. Maske et fxllesudvalg med reprxsentanter fra dem begge. Er der ikke noget samarbejds- eller sikkerhedsudvalg, viser erfaringen, at arbejdet gar bedst, hvis der nedsa'ttes en saerhg arbejdsgruppe. Det er vxsentligt, at der bade er ikke-rygere og rygere med i gruppen, ligesom der ber vxre reproesentanter for alle medarbejder-grupper samt fra ledelsen. 2646' ii Source:

4 Lov om r o gfri miljoer i offent-paragrafferne lige lokaler, transportmidler og lignende, der blev vedtaget af Folketinget t9. maj 1995, er den forste egentlige lovgivning om rygning pi arbejdspladser i Danmark. Loven opstiller regler for rygning i statens ejendom, ligesom den pala'gger amterne og kommunerne at formulere en ryge-politik i deres institutioner, bygninger osv. Der findes andre cirkula2rer, bekendtgorelser og vejledninger, der indeholder bestemmelser om rygning pa arbejdspladsen. Bl.a. : Arbejdsministeriets bekendtgorelse xa om faste arbejdssteders indretning siger i PARAGRAF 48, der handler om spisepladsen, i STK. 4 : "Der skal trceffes passende foranstaltninger til beskyttelse af ikke-rygere mod gener fra tobaksrmg Arbejdstilsynet skriver i sin Paragraf 1 i"lov om rogfri vejledning om indeklima - Atmiljoer i offentlige lokaler, meddelelsexx.1.oi.9 : transportmidler og lignende" "Tobaksrygning har stor belyder : tydning for stmrrelsen af luft- "Form~let med loven er - under skiftet fx skal ventilationen i et ensyntagen til s~vel rygere som lokale, hvor der ryges, vmre mere h end 2,5 gange sterre, end det ikkerygere - at begraense ge- ellers er nodvendigt for at sikre nerne ved passiv rygning i god luftkvaiitet" offentlige lokaler, transport- Levnedsmiddeldirektoratet midler og lignende samt at har udstedt to cirkulxrer, hvori begrxnse den sundhedsfare, der rygning er nxvnt : er forbundet hermed". Cirkulase om virksomheder, der tilvirker levnedsmidler og Cirkulxre om virksomheder, der foretager salg m.v. en gros af levnedsmidler : "Tobaksrygning er ikke tilladt i lokaler eller dele af lokaler, hvori levnedsmidler tihvirkes/behandles': ~ I en bekendtgorelse om detailforhandling af levnedsmidler hedder vaxa- Q ~ GAAF 43, St1G 2:... ~ "Tobaksrygning er ikke tilladt i salgslokaler, lrvori let forurenbare og let C.R fordmrvelige levnedsmidler forhandles i ikke fcerdigpakket stand, og i disse ap salgslokaler skal der pa et iojnefaldende sted vmre anbragt et skilt, hvoraf det ~ fremgar, at tobaksrygning er forbudt. Dette grelder dog ikke kundeomrader i~~ restaurationer og lignende" ~ Source:

5 GUIDE Det er naturligvis den enkelte private arbejdsplads, der afgsr, hvor der m5 ryges. Denne guide er derfor alene txnkt som et forslag, noget der kan diskuteres ud fra, nar firmaets rygepolitik skal fastlagges : ENKELTMANDSKONTORER : N A r kun 6 n arbejder ii et kontor, m A det va'.re op til den enkelte selv at vxlge, om det er en regfri zone eller ej. Firmaet kan p'alxgge et rygeforbud, nar der er besog pa kontoret. FIELLES ARBE/DSRUM : NAr flere arbejder i samme lokale/kontor, vil det mest hensigtsmxssige vaere at overlade det til "fxllesskabet" at fastsaette rygereglerne. Ofte kan det dog loses ved at flytte rundt, s5 rygere og ikkerygere skilles. Andre steder kan det va're hensigtsma=ssigt at samle rygere i et lokale, ikke-rygerne i et andet. "Fa1lesskabet" er ogsd ofte det forum, der har lettest ved at beslutte, at der kan ryges pi< sa'rligt fastsatte tidspunkter. PRODUKTiONSLOKALER/LAGER : Hensynet til sikkerhed og hygiejne gdr naturligvis forud for alt andet. Arbejdets natur vil ofte gore et rygeforbud nadvendigt. Men i arbejdspauserne bar bade ikke-rygere og rygere have adgang til behagelige, separate afslapningslokaler med god ventilation. r.tononsrunr osv. : Flere og flere virksomheder indretter motionsmm, bordtennislokaler osv. til de ansatte. Rygning horer ikke hjemme i sfidanne lokaler. RECEPTION : Sund fornuft tilsiger, at der indrettes tydeligt markerede ventefaciliteter for bkde ikke-rygere og rygere i receptionen. En reception opdelt i en ryger og ikke-ryger afdeling giver kunderne et godt indtryk af, at firmaet er hensynsfuldt. Det giver samtidig firmaets ansatte en mulighed for lettere at bedomme, om der bor ryges eller ej i gxstens nxrhed. FIRMABILER : Bruges firmabilen af flere, br3r eventuelle rygere lufte ud og tamme askeba gre, for de afleverer bilen. udenders : Kun sikkerhedshensyn kan begrunde et rygeforbud udendars. Men... Det giver firmaet et d arligt image, hvis de ansatte rygere foler sig tvunget til at stl i al slags vejr ved indgangen eller pa p-pladsen, nar de skal ryge. FRITIDEN : Intet berettiger et firma til at bestemme over, hvad medarbejderne foretager sig i deres fritid. ManELOxALER : Modelederen bor bestemme suverxnt - og meddele sin beslutning straks ved msdets start. Kun f3 firmaer kan tillade sig ikke at sporge, hvad en kunde foretraekker : Rygning, rygning i forudbestemte pauser eller rygeforbud. F/ELLES AREALER : Hvis der ikke indrettes behagelige, velventilerede rygelokaler, er der stor risiko for, at der ryges i smug pa gangene, i elevatorer, pa toiletter osv., hvilket kan betyde en overtrxdelse af brandreglementet. Under alle omstoendigheder er det ogs'a en tilbagevenden til skoletidens smugrygning. KANTINER M.v. : En bekendtgorelse fra 1992 fra Arbejdsministeriet slar fast, at "der skal tra^ffes foranstaltninger til at beskytte ikke-rygere mod gener fra tobaksrmg" : (Se side 9). Et EU-direktiv siger det samme. Der er flere grunde til at rette sig efter bekendtgorelsen : For det forste ber man overholde loven. For det andet demonstrerer det en vilje til at vise alle ansatte hensyn. For det tredje bevarer kantinen We ikke-rygere og rygere som kunder. 6 7 Source:

6 VENTILATION ~ obe mer~ mededender klimaet. SeIv et totalt rygeforbud vil ikke a?ndre ved denne kendsgerning. Synlig rog i storre mxngder er ofte et bevis pd darlig ventilation. At forbyde rygningen, er at fjerne et symptom - ikke "sygdommen", nemlig den d'arlige ventilation. Og selv om tobaksrogen eventuelt bandlyses og forsvinder, s$ fjernes alle de stoffer, der skaber et d arligt indeklima, iklce. Baggrunden for det darlige klima er i mange tilfxlde oliekrisen i'7oerne. Den resulterede i hermetisk lukkede vinduer, ligesom der blev skruet ned for ventilationen, hvis ikke den blev helt slukket. Der kom en lang rackke syntetiske produkter pa markedet, samtidig med at fotokopimaskiner, faxmaskiner, computere osv. blev mere og mere almindelige. Alle kan de va?re med til at forvxrre indeklimaet. For et firmas rygepolitik bliver fastlagt, er der derfor mange gode grunde til at f$ undersogt, om ventilationen virker tilstrxkkeligt godt. Mange undersogelser har vist, at forbedringer af ventilationen resulterer i feerre sygedage og generelt bedre trivsel pa arbejdspladsen. 1 Indstil ventilationen, sd luften udskiftes med ca. 15 kubikmeter frisk luft pr. person i timen. 2 Vurder om ventilationen eventuelt ber udbygges- maske ogsd med ekstra fiitre- i omradet ved kaffe-automaten, i kantinen, i modelokaler og tilsvarende. Den sakaldte proces-ventilation fra f.eksf kopimaskiner skal fares ud til det fri og md ikke recirkuleres - heller ikke gennem filtre. 3 Selv om mange eksperter ikke tror pd frltres vaxdi, har det vist sig at va?re en god idrs at installere filtre, der ferner mindst 4,Yo af de fine 1 uf tpartikler. 4. Instruer rengoringspersonalet om ogsd at huske ventilations filtrene. NAr ovenstaende er pa plads, er det lettere at diskutere firmaets rygepolitik. Source:

7 SP ORG _ O G TI ENK Fmr firmae ga r i gang t med at fastlaegge en rygepolitik, bor ledelsen undersoge folgende: s Hvad er baggrunden for at begrmnse, eventttelt forhindre de ansattes rygning? s Hvad er fordelene ved en skdan beslutning? c Hvad er ulemperne? D Hvad er okonomien - pd kort og lang sigt? E Hvordan inddrages flest rnuligt bedst muligt i beslurningsprocessen? F Hvordan kan minoriteters rettigheder sikres bedst? For firmaet gir i gang med at fastlaegge en rygepolitik, bor medarbejderne t Undersoge det reelle behov for en sadan rygepolitik 2 Forberede egne forslag og ideer til eventuelle kompromiser 3 Huske at den hurtigste og sikreste made at skabe et dkrligt arbejdsklima pa er at glemme, at alle ansatte har rettigheder 4 Huske at det er demokratiets styrke at kunne sikre og forsvare minoriteters rettigheder Arbejdsministeren mener, at "det er ingen god ide at lave hdndfast lovgivning for et internt virksomhedssporgsmnl som dette". Ministeren inener ogsi, at ' passiv eygning er et problem for mange" og at "indsatsen for at forbedre indeklimaet ma omfatte beskyttelse modpassiv eygning". Ministeren overlader det s'eledes tit de enkelte arbejdspladser selv at opstille en rygepolitik. For en rygepolitik bliver fastlagt, er det nodvendigt at indsamle de relevante oplysninger. Se forsiag tit et sporgeskema pa na?ste side. Spmrgsmalene skal naturligvis tilpasses hver enkelt arbejdsplads - og skal naturligvis vxre neutrale i formuleringerne. Det vil ofte vxre hensigtsmxssigt, hvis der abnes plads for personlige kommentarer. Hvis der er et samarbejdsudvalg, vil det vxre naturggt, at udvalget star som afsender. Er det ikke tilfa'ldet, bmr ledelsen sende sporgeskemaet ud med en beskrivelse af baggrunden for onsket om at indfore en rygepolitik. Uanset om der er et samarbejdsudvalg/sikkerhedsudvalg eller ej, bor der nedsa'ttes en arbejdsgruppe med reprrsentanter fra bade arbejdsgiver og arbejdstager til at gennemga og bearbejde de indkomne svar. Arbejds- i,.') gruppen bor slutte af med et forslag ti1 en rygepolitik, der sa btsr cirkuleres ic=~ virksomheden. Forslaget bor indeholde et overslag over okonomien. ~ NAr forslaget har vxret droftet "mand-og-mand-imellem er det -~ eventuelt efter debat i samarbejdsudvalget/sikkerhedsudvalget - muligt at ~ fastlxgge en rygepolitik, der i videst mulig omfang tilgodeser flest muligt i~j virksomheden - ogsa mindretallet. ti G? 9 Source:

8 SPORGSMAL Nedenst 5 ende spergsma l er alene et forslag. De enkelte arbejdspladser/afdelinger vil naturligvis have stmrre glxde af resultaterne, hvis spergsm8lene fra begyndelsen er tilpasset deres dagligdag. Men for beslutningerne om rygning pb arbejdspladsen bliver truffet, kan det vxre hensigtsmaessigt at B belyst felgende : Hvordan er din holdning til rygning ph arbej dspladsen Enig Rygning er en privatsag, der ikke vedkommer andre Uenig Rygning odelwgger indeklimaet og generer andre Der skal indrettes sa?rlige rygerum rundt om i finnaet [~ Kun rygning i pauser Rygeforbud i arbejdstiden Ingen rygning med mindre alle er enige Flertallet kan besluttet, at der ml ryges Flertallet kan beslutte, hvornly der mi< ryges Modeleder bestemmer, om og n~r der m'a ryges under moder Rygning skal vxre forbudt i alle fslles-arealer som Eeks. omklxdningsrum, gange og toiletter Receptionen skal have bade en ryger- og ikke-ryger-afdeling ~ ~ ~ Jeg accepterer rygningen for at va^re sammen med rygerne Jeg undlader at ryge for at vxre sammen med ikke-rygerne to CJ2 ~ C'"~ r-^, Source:

9 - p - - Source: