Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus
|
|
- Eva Poulsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VUC AARHUS Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus Fysik 0-C 2017/18
2 Indhold Rapporter og journaler Lydens hastighed i luft Bølgelængde af laserlys Brydning af lys i akryl Hydrogenspektret Varmefylde af vand og nytteværdi af elkedel Brændværdi for stearin Mekanisk energi og kugle på skråplan Halveringstid for Ba-137*
3 Rapporter og journaler Laboratoriejournal Ved eksperimenter i laboratoriet skal alle kursister føre en laboratoriejournal, der indeholder præcise notater om eksperimenternes forløb. Her skrives alle relevante oplysninger og observationer ned under eksperimentets udførelse. Det er bedre at tegne og notere for meget end for lidt. Måleresultater kan med fordel nedskrives i tabelform. Laboratoriejournalen er udgangspunktet for udfærdigelsen af en egentlig rapport over eksperimentet. Naturvidenskabelig rapport Den naturvidenskabelige rapport skal udformes, således at den kan læses og forstås, som en selvstændig enhed. Rapporten bør indeholde følgende Oplysninger og AFSNIT: Oplysninger På forsiden skal oplyses: TITEL på rapporten / eksperimentet samt fag og niveau. DATO for udførelse samt aflevering. DIT NAVN, samt hvem du har lavet eksperimentet sammen med. LAV et sidehoved med dit navn på. Husk også: Sidetal på alle sider. INDLEDNING: Her et par linjer om eksperimentets formål hvilke sammenhænge man vil afprøve eller demonstrere med eksperimentet. Det er også fint at starte rapporten med nogle linjer af mere perspektiverende art, fundet på Internet / leksikon / dagblad Rapporten får herved en mere læseværdig start og øger "din egen bevidsthed" HYPOTESE: Ofte kan det være godt at formulere en evt. hypotese som et selvstændigt afsnit. Hypotesen er den forventning du har til forsøgets resultat. TEORI: En redegørelse med dine egne ord for teorien bag eksperimentet. Husk at præsentere centrale begreber inden for emnet. Desuden skal afsnittet indeholde vigtige formler, reaktionsskemaer og reaktionstyper. 3
4 MATERIALER: En liste over ALLE de materialer, der bruges til eksperimentet. Dvs. alt apparatur, alle glasvarer, alle kemikalier (evt. anføres giftighed og eventuelle særlige forholdsregler), alle dyr/planter osv. Det er meningen, at man skal kunne bruge materialelisten til senere at finde tingene frem, hvis man vil gentage eksperimentet. FREMGANGSMÅDE: En gennemgang af fremgangsmåden / eksperimentets udførelse - illustreret med tegning af opstillingen og meget gerne inddelt i passende underpunkter. I kemi og biologi kan de væsentligste kemiske reaktioner med fordel vises med f.eks. farvelagte "kolbereaktioner" med de relevante planter eller (farvede) molekyler / ioner. Det er meningen, at en udenforstående på samme faglige niveau skal kunne gentage eksperimentet, kun med rapporten i hånden. MÅLEDATA: Her fremlægges - meget gerne på skemaform - resultaterne af eksperimentet. RESULTATBEHANDLING: Dels de resultater som direkte er aflæst eller iagttaget, dels de efterbehandlede resultater, dvs. omregnede eller grafisk afbildede. Der gives eksempler på alle beregninger. Laves eksperimentet flere gange behøver, man kun at vise et eksempel på hver beregning. I dette afsnit skal man IKKE kommentere eller vurdere resultaterne, kun anføre de nøgne kendsgerninger. DISKUSSION, FEJLKILDER OG USIKKERHEDER: Her kommenteres, forklares og vurderes resultaterne. Stemmer de overens med de forventede (evt. tabel-data)? Hvorfor? Hvorfor ikke? Er de pålidelige? Kan hypotesen bekræftes? Hvilke fejlkilder og usikkerheder kan være årsag til afvigelserne? Hvis der i vejledningen er angivet diskussionsspørgsmål, besvares disse i dette afsnit. KONKLUSION: Her gives et resumé af de vigtigste resultater og påviste sammenhænge. Konklusionen skal knytte sig til indledningens formål således, at de "spørgsmål /hypotese", der rejstes der, skal "besvares" her. Mens diskussionen er fyldig og bredt formuleret, skal konklusionen være kortfattet og formuleret så præcist som muligt. LITTERATUR: Her anføres den litteratur, der er anvendt ved udarbejdelse af såvel forsøget som rapporten. Kravene til resultatbehandling kan variere fra forsøg til forsøg. Rapporterne skal indeholde alle relevante elementer for at kurset bliver godkendt. Hvis rapporterne ikke er fyldestgørende, vil de blive sendt tilbage igen uden rettelser, og du vil blive bedt om at prøve igen. Databehandling og grafer må gerne laves i fællesskab og I må også gerne diskutere indholdet af det, I vil skrive i grupper, men selve skriveprocessen skal være individuel. Aflevering af enslydende rapporter vil blive betragtet som snyd og hører ind under skolens snydepolitik, som den er beskrevet på VUC Århus hjemmeside. 4
5 1 Lydens hastighed i luft Formål Formålet med øvelsen er at bestemme lydens hastighed i luft. Teori Lydens hastighed i luft kan bestemmes på flere forskellige måde. Her udnytter vi sammenhængen mellem tilbagelagt afstand og tiden det tog, til at bestemme hastigheden v. v = x t Lydens hastighed kan findes ud fra følgende formel: v lyd = 331 T 273K m s Hvor T er temperaturen i Kelvin. Dit teoriafsnit skal indeholde: Beskrivelser af alle formler og størrelser i forsøget med dine egne ord. Forklaringer på hvordan teorien og forsøget hænger sammen, hvilke størrelser der måles og hvilke der beregnes. Opstilling Apparatur Impotæller, to mikrofoner med stativer, målebånd, klaptræ (to træklodser), temperaturmåler 5
6 Fremgangsmåde 1. Tilslut mikrofonerne på samme måde som vist på fotoet af opstillingen. 2. Anbring de to mikrofoner med en vis afstand (minimum 30 cm). Mål den præcise afstand. 3. Impotælleren indstilles til start A stop B ved hjælp af den blå knap ovre til højre. 4. Stil dig et stykke fra mikrofonen, der er tilsluttet port A, så du danner en lige linje med de to mikrofoner husk at være i samme højde som mikrofonerne. 5. Slå de to træklodser sammen. Impotælleren starter automatisk, når lyden når mikrofon a og stopper automatisk, når lyden når mikrofon b. 6. Der laves tre sådanne målinger inden mikrofonerne stilles med en ny afstand og det hele gentages. I alt skal der måles på mindst 5 forskellige afstande (altså min. 15 målinger i alt). For den samme mikrofonafstand, gentages målingerne flere gange, indtil man har 3 målinger der er konsistente (dvs. de 3 målinger afviger ikke for meget fra hinanden). Der udregnes så et gennemsnit t gns af disse tre målinger. 7. Mål temperaturen T i lokalet Måledata T = t 1 (s) t 2 (s) t 3 (s) t gns (s) x (m) 6
7 Resultatbehandling 1. Indtast dine data i et regneark og lav en graf, hvor du har gennemsnitstiderne hen ad x-aksen og den tilbagelagte afstand op ad y-aksen. 2. Få regnearket til at lave den bedste rette linje igennem punkterne og brug forskriften for grafen til at bestemme lydens hastighed i luft. 3. Sammenlign med tabelværdien for lydens hastighed Tabelværdien findes ved at bruge formlen i teoriafsnittet. 7
8 2 Bølgelængde af laserlys Formål Formålet med øvelsen er at bestemme bølgelængden for henholdsvis en rød og en grøn laser. Teori Sendes lys vinkelret gennem et transmissionsgitter afbøjes det i visse besteme retninger. Man kan vise at der gælder gitterligningen: d sin(θ n ) = n λ (1) d er gitterkonstanten, dvs. afstanden mellem åbningerne i gitteret. θ n er afbøjningsvinklen for orden n, og n er afbøjningsordenen (n = 0,1,2, ). λ er lysets bølgelængde. Dit teoriafsnit skal indeholde: Beskrivelser af alle formler og størrelser i forsøget med dine egne ord. Forklaringer på hvordan teorien og forsøget hænger sammen, hvilke størrelser der måles og hvilke der beregnes. Opstilling Apparatur Rød laser (He-Ne laser) og grøn laser, spej,. gitter med 300 linjer pr. mm., målebånd, tape, to papirstrimler eller anden form for materiale til markering af lyspletterne (alternativt skydes laserlyset ind på en whiteboardtavle og pletterne markeres med tuschpen). 8
9 Fremgangsmåde 1. Laseren opstilles ca. 1,5 m fra væggen, så lysstrålen rammer vinkelret ind på væggen. Det gøres ved at reflektere lyset i et spejl, der holdes fast imod væggen. (Pas på ikke at ramme nogen i øjnene med refleksionen). 2. Indsæt gitteret lige foran laseren, så det står vinkelret på lysstrålen. 3. Mål afstanden a mellem gitter og væg. 4. Med mindre væggen er en whiteboard-tavle klistres en papirstrimmel op med tape, så prikkerne ses på papirstrimlen. 5. Marker prikkerne med tusch eller blyant. 6. Mål afstanden mellem to pletter af samme orden for hver orden n. Denne kaldes x. Når vinklerne skal beregnes, er det den halve afstand, der skal bruges. Altså afstanden fra 0 te til n te, der skal bruges. Denne kalder vi b og det findes selvfølgelig ved at dividere afstanden mellem to ens ordner med to. Måledata a = Rød laser Grøn laser Orden n x (m) b = x/2 (m) x (m) b = x/2 (m)
10 Resultatbehandling 1. Afbøjningsvinklen θ n er vinklen i den retvinklet trekant med a og s m som kateter. Derfor gælder: tan(θ n ) = b a θ n = tan 1 ( b a ) 2. Isolér bølgelængden i gitterligningen. 3. Beregn, for både den røde og den grønne laser, bølgelængden for hver af de tre ordner. Husk at gitterkonstanten er d = m 4. Afhænger bølgelængden af ordenen n (begrund)? 5. Det endelige resultat er gennemsnittet af de tre værdier. 6. Sammenlign resultaterne med tabelværdierne for bølgelængderne af laserne. For den røde laser er tabelværdien 633 nm, for den grønne er den 532 nm. 7. Ligger bølgelængderne i de intervaller, hvor man normalt sanser grønt lys (492 nm 577 nm) og rødt lys (622 nm 780 nm)? 10
11 3 Brydning af lys i akryl Formål Formålet med øvelsen er at finde brydningsindekserne for en lysstråles overgang fra luft til akryl og fra akryl til luft. Teori Når lys brydes bruger vi begreber indfaldsvinkel (i) og brydningsvinkel (b). Snells lov giver os en sammenhæng mellem brydningsvinklen og indfaldsvinklen n sin ( i ) n sin ( b ) i Tallet n er det såkaldte brydningsindeks (n i er brydningsindekset for det stof hvori vinklen i måles mens n b er brydningsindekset for det stof hvori vinklen b måles; i luft er n luft = 1,00). Dit teoriafsnit skal indeholde: Beskrivelser af alle formler og størrelser i forsøget med dine egne ord. Forklaringer på hvordan teorien og forsøget hænger sammen, hvilke størrelser der måles og hvilke der beregnes. Opstilling Her er indfalds- og brydningsvinkel vist for overgangen fra akryl til luft: Normal b i b Apparatur Lysboks, spændingskilde, vinkelpapir, halvcirkulær akrylklods. 11
12 Fremgangsmåde 1. Først skal vi lave en lysstråle. Dette gøres ved at sætte en enkelt spalte ned foran lysboksen. 2. Lysboksen tilsluttes strømforsyningen (DC). Skru knapperne for strøm og spændingsfald ned til 0. Skru nu den ene knap op på max og skru langsomt op for den anden indtil spændingsfaldet er 10 V. Spændingsfaldet må max være10 V. 3. Linsen i lysboksen indstilles, så strålen bliver så kollimeret som muligt (dvs. den skal hverken divergere eller konvergere). 4. Akrylklodsen lægges på et stykke vinkelpapir, således at dens plane side følger en af stregerne på vinkelpapiret. Midten af siden skal være midt på papiret (hvor stregerne krydser hinanden). 5. Nu sendes lysstrålen ind i klodsen. 6. Markér med blyant, hvor lysstrålen starter, rammer klodsen, kommer ud af klodsen og hvor den er et stykke efter den er kommet ud (se prikkerne på tegningen i teoriafsnittet). 7. Nu kan I aflæse indfaldsvinklen og brydningsvinklen. 8. Disse målinger gentages så I har 6 målinger med indfaldsvinkler mellem Hvad sker der hvis indfaldsvinklen kommer over ca. 45? 10. Derefter gentages målingen men nu for den modsatte overgang. Måledata Luft til akryl Akryl til luft Indfaldsvinkel i Brydningsvinkel b Indfaldsvinkel i Brydningsvinkel b 12
13 Resultatbehandling 1. Skriv jeres målinger ind i et regneark (f.eks. Excel) 2. Udregn to søjler en med sin(i) og en med sin(b) (husk programmet skal regne i grader) 3. Plot en graf over hver af de to serier med sin(b) på x-aksen og sin(i) på y-aksen. 4. Ligger datapunkterne på en ret linje? 5. Find tendenslinjen og formel for denne på for hver af de to grafer. 6. Se på Snells lov, hvad er hældningen af den rette linje? 7. For hver graf find brydningsindekset for akryl (Husk n luft = 1,00) 8. Passer de to værdier sammen og sammenlign med tabelværdien. 9. Find den kritiske vinkel (i c ) for overgangen mellem akryl og luft (den indgangsvinkel, som giver en brydningsvinkel på 90 ). Passer den med det i så i pkt 9 i fremgangsmåden. 13
14 4 Hydrogenspektret Formål Formålet med øvelsen er at undersøge det lys, der udsendes fra en hydrogen lampe. Teori Lyset der kommer fra en hydrogenlampe indeholder nogle ganske bestemte bølgelængder (spektrallinjer). For at adskille farverne fra hinanden, sendes lyset fra lampen igennem et optisk gitter. Man kan vise at der gælder gitterligningen: d sin(θ n ) = n λ (1) d er gitterkonstanten, dvs. afstanden mellem åbningerne i gitteret. θ n er afbøjningsvinklen for orden n, og n er afbøjningsordenen (n = 0,1,2, ). λ er lysets bølgelængde. Dit teoriafsnit skal indeholde: Beskrivelser af alle formler og størrelser i forsøget med dine egne ord. Forklaringer på hvordan teorien og forsøget hænger sammen, hvilke størrelser der måles og hvilke der beregnes. Opstilling Det sorte rør til venstre kaldes kikkerten, det sorte rør til højre ved lampen kaldes kollimatoren. 14
15 Apparatur Hydrogenlampe, gitterspektrometer med tilhørende optisk gitter (600 linjer pr. mm). Fremgangsmåde 1. Gitteret sættes i gitterspektrometeret, vinkelret på strålegangen fra lampen (kollimatoren). 2. Hydrogenlampen anbringes foran spektrometeret som vist på billedet. Lampen må ikke røre spektrometeret men: Det er vigtigt at lampen er lige foran den lille slids, der er i kollimatoren på spektrometeret. 3. Lampen tændes og kikkerten på spektrometeret drejes, indtil 0 te orden kan ses i kikkerten (0 te orden har samme lyserøde farve som lyset fra lampen). Stil kikkerten, så 0 te orden er lige midt i krydset. Kollimator, kikkert og lampe danner her en ret linje. Spalten skal ses skarpt; hvis ikke, så drej forsigtigt på knappen på kollimatoren men pas på ikke at støde ind i lampen. 4. Hvis lyset er svagt kan det skyldes, at lampen ikke står præcis ud for den lille slids i kollimatoren (måske har lampen rykket sig). Prøv da langsomt at flytte på lampen, mens du kigger i kikkerten pludselig bliver lyset klart. 5. Tjek at 0 te orden er lige midt i krydset i kikkerten og drej vinkelskiven (uden at kikkerten eller resten af spektrometeret følger med) så 0 på skiven står ud for 0 på spektrometeret. 6. Nu kan målingerne begynde. Start med at køre ud til den ene side. Når du ser en lysstribe noteres farven og vinklen (θ 1 ) aflæses, når striben er lige midt i krydset. 7. Efter den røde linje begynder spektret at gentage sig selv og flere målinger er ikke nødvendige til den side. 8. Gentag det hele til modsatte side. Der er 3 tydelige linjer og med et godt øje i total mørke, kan en 4. linje (dyb violet) nogle gange skimtes. Brug 1. orden til begge sidder til at bestemme bølgelængden for alle linjerne i spektret. 15
16 Måledata Farve θ 1venstre θ 1højre θ 1gennemsnit λ (nm) Resultatbehandling 1. Udfyld resten af skemaet ved at beregne den gennemsnitlige afbøjningsvinkel for hver farve. 2. Det udleverede gitter har 600 linjer pr. mm (dvs. gitterkonstanten er d = 3. Udregn bølgelængden af lyset ved hjælp af gitterligningen m). 4. Sammenlign resultaterne med tabel værdierne for den såkaldte Balmerserie (se evt. databog). 16
17 5 Varmefylde af vand og nytteværdi af elkedel Formål Øvelsens formål er dels at bestemme varmefylden af vand og dels at bestemme nytteværdien for en elkedel. Teori Du skal bruge følgende formler i øvelsen: E = m c T (1) E = P t (2) η = E(nytte) 100% (3) E(omsat) Dit teoriafsnit skal indeholde: Beskrivelser af alle formler og størrelser i forsøget med dine egne ord. Forklaringer på hvordan teorien og forsøget hænger sammen, hvilke størrelser der måles og hvilke der beregnes. Opstilling Apparatur Vægt, elkedel, LabQuest med temperaturmåler og et stopur 17
18 Fremgangsmåde 1. Find massen m 1 af den tomme elkedel. 2. Inden du fylder vand i kedlen, skal du aflæse kedlens effekt (P). 3. Fyld herefter elkedlen halvt op med vand og vej elkedlen igen (m 2 ). 4. Mål vandets temperatur T start. 5. Start stopuret og tænd elkedlen. 6. Når vandet netop er begyndt at koge, slukkes elkedlen og stopuret. Tiden t det tog at varme vandet op til kogepunktet skrives ned. 7. Vandets temperatur T slut måles Måledata m 1 (g) m 2 (g) P (W) t (s) T start ( C) T slut ( C) Resultatbehandling 1) Beregn massen af vandet 2) Beregn den energi elkedlen har brugt under opvarmningen 3) Antag at al energien er gået til opvarmning af vandet, og brug ligning (1) til at finde vands specifikke varmekapacitet (varmefylde). 4) Sammenlign med tabelværdien hvorfor er din værdi for høj? 5) Beregn nu ved at bruge tabelværdien for vands specifikke varmefylde, den energi, der reelt er brugt til at opvarme vandet. 6) Beregn elkedlens nytteværdi kommenter resultatet. 18
19 6 Brændværdi for stearin Formål Formålet med øvelsen er at bestemme brændværdien for stearin, samt effekten af et fyrfadslys. Teori Du skal bruge følgende formler i øvelsen: Brændværdien: B = ΔE m (1) ΔE = m c T (2) P = ΔE t (3) Dit teoriafsnit skal indeholde: Beskrivelser af alle formler og størrelser i forsøget med dine egne ord. Forklaringer på hvordan teorien og forsøget hænger sammen, hvilke størrelser der måles og hvilke der beregnes. Opstilling Apparatur Fyrfadslys, plastikkrus med ståltrådsophæng, vand, Labquest med temperaturmåler, vægt, stopur, stativ. 19
20 Fremgangsmåde 1. Vej kruset (m 1 ) 2. Fyld kruset halvt med vand og vej igen (m 2 ) 3. Vej et fyrfadslys (m 3 ) 4. Hæng kruset op i et stativ, og mål start temperaturen af vandet (T start ) 5. Tænd fyrfadslyset og start et stopur 6. Efter ca. 5 minutter slukkes lyset og stopuret standses tiden noteres ( t) 7. Temperaturen af vandet måles (T slut ) 8. Fyrfadslyset vejes igen (m 4 ). (Pas på den flydende stearin) Måledata m 1 (kg) m 2 (kg) m 3 (kg) T start ( C) T slut ( C) t (s) m 4 (kg) 20
21 Resultatbehandling 1. Beregn den energi der er brugt på at opvarme vandet. 2. Vi antager at al energien fra stearinlyset blevet brugt til at opvarme vandet beregn brændværdien for stearin. 3. Beregn effekten af fyrfadslyset. 4. Brændværdien (den nedre) for faste kulbrinter ligger på 38 kj/g, hvordan passer det med jeres resultat for brændværdien? 5. Hvor god er antagelsen om at al energien fra forbrændingen af stearinen er gået til opvarmning af vandet? 21
22 7 Mekanisk energi og kugle på skråplan Formål Formålet med øvelsen er at undersøge om, der er mekanisk energibevarelse, når man lader en kugle trille ned ad et skråplan Teori Vi skal bruge følgende formler i øvelsen: Kinetisk energi: E kin = 1 2 m v2 (1) Potentiel energi: E pot = m g h, hvor g = 9,82 m/s 2 (2) Mekanisk energi: E mek = E kin + E pot (3) Samt den kendsgerning, at slutfarten er det dobbelte af gennemsnitsfarten, når en kugle starter fra hvile og triller et vist stykke ned ad skråplanet. Dit teoriafsnit skal indeholde: Beskrivelser af alle formler og størrelser i forsøget med dine egne ord. Forklaringer på hvordan teorien og forsøget hænger sammen, hvilke størrelser der måles og hvilke der beregnes. Opstilling Apparatur Skråplan, kugle, målestok, mobiltelefon med stopur, vægt, samt fx bøger til at gøre planet skråt. 22
23 Fremgangsmåde 1. Find massen m af kuglen. 2. Tegn 4 linjer på tværs af skråplanet med en blyant; og mål længderne x 1, x 2, x 3 og x 4. fra starten af skråplanet til linjerne (se herunder). 3. Mål også højderne h o, h 1, h 2, h 3, h 4 med målestokken. Sørg for at h o er max. 15 cm. 4. Med et stopur (mobiltelefon) måles tiden, det tager for kuglen at trille fra startstregen (skråplanets øverste kant) til hver af de 4 (inkl. skråplanets fulde længde) streger. Tiden for hver strækning gentages 3 gange. Og der beregnes en gennemsnitstid t gns. Måledata x 1 (m) x 2 (m) x 3 (m) x 4 (m) h 0 (m) h 1 (m) h 2 (m) h 3 (m) h 4 (m) Resultatbehandling 1. Udfyld ved hjælp af regneark et skema som dette: Linje t 1 (s) t 2 (s) t 3 (s) t gns (s) v g (m/s) v (m/s) E kin (J) E pot (J) E mek (J)
24 I 2. række bruges værdierne i startpositionen. Da det tager 0 s at bevæge sig 0 m står der 0 i de 4 første søjler. I 3. række bruges værdierne ved linje 1. I 4. række bruges værdierne ved linje 2. I 5. række bruges værdierne ved linje 3. I 6. række bruges værdierne ved enden af skråplanet. I t gns -søjlen beregnes gennemsnittet af de 3 tider. I v g -søjlen beregnes gennemsnitshastigheden fra start til linjenr.: x t g I v-søjlen beregnes hastigheden ved linjenr: 2 v g I E kin -søjlen beregnes den kinetiske energi ved linjenr. I E pot -søjlen beregnes den potentielle energi ved linjenr. I E mek- søjlen lægges tallene fra E kin - og E pot -søjlerne sammen. 2. Lav 3 grafer henholdsvis (t gns, E kin ), (t gns, E pot ) og (t gns, E mek ) i samme koordinatsystem. 3. Forklar hvad graferne viser. 4. Er der mekanisk energibevarelse? Hvis ikke, hvad kan det skyldes (spørg evt. læreren)? 5. Beregn afvigelsen for den mekaniske energi i % mellem række 2 og 6. 24
25 8 Halveringstid for Ba-137* Formål At bestemme halveringstiden for Ba-137 *. Teori Aktiviteten A fra en radioaktiv kilde aftager eksponentielt med tiden t. A = A 0 e k t (1) Intensiteten I er den del af strålingen, som GM-tælleren registrerer. Der må gælde følgende (ikke?): I = I 0 e k t (2) Som i alle andre forsøg med radioaktiv stråling, skal du korrigere for baggrundsstråling Isotopgeneratoren I kor = I I bg (3) Isotopgeneratoren indeholder Cs-137, med en aktivitet på 370 kbq på fremstillingstidspunktet. Cs- 137 har en halveringstid på 30,25 år og henfalder ved et betahenfald til Ba-137. Ca 5% af henfaldene sker til det stabile Ba-137, mens de resterende ca 95% henfalder til en metastabil Ba- 137* kerne. Denne metastabile Ba-137* kerne henfalder så ved et gammahenfald til den stabile Ba- 137 kerne. En lille mængde af Ba-137* udtrækkes af isotopgeneratoren med elueringsvæsken. Umiddelbart efter er der ikke Ba-137* af betydende mængder tilbage i isotopgeneratoren, men en ny ligevægt vil indstille sig i isotopgeneratoren efter nogen tid. Dit teoriafsnit skal indeholde: Beskrivelser af alle formler og størrelser i forsøget med dine egne ord. Forklaringer på hvordan teorien og forsøget hænger sammen, hvilke størrelser der måles og hvilke der beregnes. 25
26 Du skal forklare forskellen på aktiviteten A og intensiteten I og skrive, hvorfor du ikke kan måle A direkte. Endelig skal du vise, hvordan du bestemmer halveringstiden t ½ ud fra k. Apparatur GM-rør (det store) med impulstæller, stativ, eluting solution, sprøjte, Ba-137 generator, metalkapsel. 26
27 Opstilling GM-røret skal så tæt på kilden som muligt (tættere end på billedet). Og tag hætten af GM-røret (men smid det ikke væk). Fremgangsmåde 1. Tag hætten af GM-tælleren (men smid den ikke væk). 2. Sæt GM-tælleren fast i stativet, så åbningen er meget tæt på bordoverfladen (der skal blot være plads til metalkapslen og lidt luft for en sikkerhedsskyld). 3. Tilslut GM-tælleren på bagsiden af Impo-tælleren (dvs. ingen kabler på forsiden). Spændingsfaldet sættes til V vha. drejeknappen bag på Impo-tælleren (sættes på ca. kl ; checkes med voltmeter). 4. Indstil Impo-tælleren til tælling i 10 s intervaller. Dette gøres ved at trykke på den blå knap ( function select ) indtil unitcounting A aktiveres. Dernæst trykkes på den røde knap 27
28 indtil der vises 10 10, som står og blinker nogle sekunder hvorefter displayet bliver mørkt. Tryk nu igen på den røde knap og forsøget er i gang. 5. Lav en måling på baggrundsstrålingen: Lad tælleren tælle i 10 intervaller og skriv tælletallene i skemaet nedenfor. Baggrundsstrålingen for 10 s sættes til gennemsnitstallet af de 10 tælletal. Den radioaktive kilde skal være langt væk fra GM-røret! 6. OBS: Dette trin skal laves i sammenarbejde med en lærer. Fortsæt med tælleren til kontinuert tælling i 10 sekunders intervaller med delt display. Læg metalkapslen på bordet. Fyld eluting solution i sprøjten (1/4 fyldt fint). Åben de to ender på generatoren og sæt sprøjten fast, så den sprøjter med pilens retning. Tryk langsomt 6-7 dråber væske ud i metalkapslen. 7. Kør GM-tælleren hen over kapslen og begynd at aflæse tælletallet. Skema nedenfor. Der kommer en ny måling hvert 10. s. (Så her skal I være opmærksomme). Hvis man kludrer i det skal der gå ca. 20 min. før forsøget kan gøres om! Imens den ene skriver tælletal ned, skal sprøjten tages af generatoren igen og de to propper sættes på generatoren. Resten af væsken i sprøjten sprøjtes tilbage i flasken med eluting solution. Lad kapslen stå 20 min, før I gør kapslen ren. 8. Mål i ca. 500 s (dvs. 50 målinger) 28
29 Måledata I bg1 I bg2 I bg3 I bg4 I bg5 Gennemsnit: I bg6 I bg7 I bg8 I bg9 I bg10 I bgns t (s) I I kor t (s) I I kor
30 Resultatbehandling 1. Tag gennemsnittet af de 10 baggrundsmålinger og beregn den gennemsnitlige intensitet af baggrundsstrålingen i 10 s. 2. Indtast resultaterne fra målingerne på 137 Ba* i et regneark. 3. Udregn de korrigerede tælletal. 4. Få regnearket til at tegne en graf med tiden hen ad x-aksen og den korrigerede intensitet op ad y-aksen. 5. Lav en eksponentiel tendenslinje med tilhørende forskrift og find henfaldskonstanten k med enhed. Find så halveringstiden. 6. Check på grafen om den fundne halveringstid passer nogenlunde. Sammenlign også med tabelværdien på 153 s og udregn procentafvigelsen. 30
Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus
VUC AARHUS Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus Fysik 0-C 2016/17 Indhold Journaler og rapporter... 3 Journal... 3 Rapport... 3 1 Lydens hastighed i luft... 5 2 Bølgelængde af laserlys... 8 3 Brydning
Læs mereØvelsesvejledninger til laboratoriekursus
VUC AARHUS Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus Fysik 0-C 2015 Indhold Rapporter og journaler... 3 1 Lydens hastighed i luft... 5 2 Bølgelængde af laserlys... 8 3 Brydning i akryl... 11 4 Hydrogenspektret...
Læs mereØvelsesvejledninger til laboratoriekursus
AARHUS HF OG VUC Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus Fysik 0-C 2018/19 Indhold Rapporter og journaler... 3 1 Lydens hastighed i luft... 5 2 Bølgelængde af laserlys... 8 3 Brydning af lys i akryl...
Læs mereØvelsesvejledninger til laboratoriekursus
VUC AARHUS Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus Fysik 0-C 2015 Indhold Rapporter og journaler... 3 1 Lydens hastighed i luft... 5 2 Bølgelængde af laserlys... 8 3 Brydning i akryl... 11 4 Hydrogenspektret...
Læs mereAflevering og udformning af rapporter fra laboratoriekurser pa VUC A rhus
Aflevering og udformning af rapporter fra laboratoriekurser pa VUC A rhus Aflevering af rapporter Antallet af rapporter, der skal afleveres varierer fra fag til fag, så dette vil I blive informeret om
Læs mereØvelsesvejledninger til laboratoriekursus
VUC AARHUS Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus Fysik C 2013 Indhold 1. Mekanisk energi og Atwoods faldmaskine... 3 2. Den svingende streng... 6 3. Bølgelængde af laserlys... 9 4. Brydningsindeks
Læs mereØvelsesvejledninger til laboratoriekursus
VUC AARHUS Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus Fysik C-B 2014 Indhold Rapporter og journaler... 3 1 Rilleafstande... 5 2 Stående bølger på en streng... 9 3 Spektrum for ukendt grundstof... 12 4 Bestemmelse
Læs mereGruppemedlemmer gruppe 232: Forsøg udført d. 21/ Erik, Lasse, Rasmus Afleveret d.?/ LYSETS BRYDNING. Side 1 af 10
LYSETS BRYDNING Side 1 af 10 FORMÅL Formålet med disse forsøg er at udlede lysets brydning i overgangen fra et materiale til et andet materiale. TEORI For at finde brydningsindekset og undersøge om ()
Læs mereØvelsesvejledninger til laboratoriekursus
VUC AARHUS Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus Fysik C-B 2017/18 Indhold Rapporter og journaler... 3 1 Rilleafstande... 5 2 Stående bølger på en streng... 9 3 Spektrum for ukendt grundstof... 13
Læs mereØvelsesvejledninger til laboratoriekursus
VUC AARHUS Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus Fysik C-B 2016/17 Indhold Journaler og rapporter... 3 Journal... 3 Rapport... 3 1 Rilleafstande... 5 2 Stående bølger på en streng... 9 3 Spektrum for
Læs mereOptisk gitter og emissionsspektret
Optisk gitter og emissionsspektret Jan Scholtyßek 19.09.2008 Indhold 1 Indledning 1 2 Formål og fremgangsmåde 2 3 Teori 2 3.1 Afbøjning................................... 2 3.2 Emissionsspektret...............................
Læs mereEksamen i fysik 2016
Eksamen i fysik 2016 NB: Jeg gør brug af DATABOG fysik kemi, 11. udgave, 4. oplag & Fysik i overblik, 1. oplag. Opgave 1 Proptrækker Vi kender vinens volumen og masse. Enheden liter omregnes til kubikmeter.
Læs mereBrydningsloven og bestemmelse af brydningsindeks Fysikrapport, 5/9-2008
ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Brydningsloven og bestemmelse af brydningsindeks Fysikrapport, 5/9-2008 Louise Regitze Skotte Andersen, Klasse 2.4 Lærer: Ashuak Jacob France 2 Indhold Indledning... 3 Materialeliste...
Læs mereEnkelt og dobbeltspalte
Enkelt og dobbeltsalte Jan Scholtyßek 4.09.008 Indhold 1 Indledning 1 Formål 3 Teori 3.1 Enkeltsalte.................................. 3. Dobbeltsalte................................. 3 4 Fremgangsmåde
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indhold Bølgeegenskaber vha. simuleringsprogram... 2 Forsøg med lys gennem glas... 3 Lysets brydning i et tresidet prisme... 4 Forsøg med lysets farvespredning... 5 Forsøg med lys gennem linser... 6 Langsynet
Læs mereLøsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet
V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør
Læs mereForsøg til Lys. Fysik 10.a. Glamsdalens Idrætsefterskole
Fysik 10.a Glamsdalens Idrætsefterskole Henrik Gabs 22-11-2013 1 1. Sammensætning af farver... 3 2. Beregning af Rødt laserlys's bølgelængde... 4 3. Beregning af Grønt laserlys's bølgelængde... 5 4. Måling
Læs mereForsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde
Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde Formål Formålet med denne forsøgsrække er, at vise mange aspekter inden for emnet lys med udgangspunkt i begrænset materiale. Formålet med forsøget er at beregne
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indhold Bølgeegenskaber vha. simuleringsprogram... 2 Forsøg med lys gennem glas... 3 Lysets brydning i et tresidet prisme... 4 Forsøg med lysets farvespredning... 5 Forsøg med lys gennem linser... 6 Langsynet
Læs mereLøsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008
Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Kristian Jerslev 22. marts 2009 Geotermisk anlæg Det geotermiske anlæg Nesjavellir leverer varme til forbrugerne med effekten 300MW og elektrisk energi
Læs mereSæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret.
Forsøge med stråling fra radioaktive stoffer Stråling fra radioaktive stoffer. Den stråling, der kommer fra radioaktive stoffer, kaldes for ioniserende stråling. Den kan måles med en Geiger-Müler-rør koblet
Læs mereKunstig solnedgang Forsøg nr.: Formål: Resume: Nøgleord: Beskrivelse:
Lysforsøg Kunstig solnedgang... 2 Mål tykkelsen af et hår... 5 Hvorfor blinker stjernerne?... 7 Polarisering af lys... 9 Beregning af lysets bølgelængde... 10 Side 1 af 10 Kunstig solnedgang Forsøg nr.:
Læs mere3. Radioaktiv Henfaldstid
FysikForsøg nr. 3, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr. 1 Radioaktiv stråling opstår når store atomer bliver ustabile og falder fra hinanden (læs ny prisma 9 s. 60-80). De radioaktive stoffer du
Læs mereLysets fysik Optiske fibre P0 projekt
Lysets fysik Optiske fibre P0 projekt Forsidebillede: En oplyst plexiglasleder hvorpå gruppens navn er skrevet [1] Titel: Optiske fibre Tema: Lysets fysik Projektperiode: 01/09 18/09 2015 Projektgruppe:
Læs mereFYSIK C. Videooversigt. Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4. 43 videoer.
FYSIK C Videooversigt Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4 43 videoer. Intro video 1. Fysik C - intro (00:09:20) - By: Jesper Nymann Madsen Denne video er en
Læs mereer den radioaktive kildes aktivitet til tidspunktet t= 0, A( t ) er aktiviteten til tidspunktet t og k er henfaldskonstanten.
Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Radioaktive henfald Formål Formålet i denne øvelse er at eftervise henfaldsloven A( t) = A0 e kt, hvor A 0 er den radioaktive kildes aktivitet til tidspunktet
Læs mereBrydningsindeks af vand
Brydningsindeks af vand Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 15. marts 2012 Indhold 1 Indledning 2 2 Formål
Læs mereRøntgenspektrum fra anode
Røntgenspektrum fra anode Elisabeth Ulrikkeholm June 24, 2016 1 Formål I denne øvelse skal I karakterisere et røntgenpektrum fra en wolframanode eller en molybdænanode, og herunder bestemme energien af
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indhold Indhold... 1 Måling af stråling med Datastudio... 2 Måling af baggrundsstrålingens variation... 3 Måling af halveringstid... 4 Nuklidkort. (teoriopgave)... 5 Fyldning af beholdere... 6 Sådan fungerer
Læs mereØvelsesvejledning RG Stående bølge. Individuel rapport. At undersøge bølgens hastighed ved forskellige resonanser.
Stående bølge Individuel rapport Forsøgsformål At finde resonanser (stående bølger) for fiskesnøre. At undersøge bølgens hastighed ved forskellige resonanser. At se hvordan hastigheden afhænger af belastningen
Læs mereLavet af Ellen, Sophie, Laura Anna, Mads, Kristian og Mathias Fysikrapport blide forsøg Rapport 6, skråt kast med blide Formål Formålet med f
Rapport 6, skråt kast med blide Formål Formålet med forsøget er at undersøge det skrå kast, bl.a. med fokus på starthastighed, elevation og kastevidde. Teori Her følger der teori over det skrå kast Bevægelse
Læs mereElevforsøg i 10. klasse Lys Farver Optik
Fysik-kemi Viborg Private Realskole 2016-17 Elevforsøg i 10. klasse Lys Farver Optik Lysets bølgeegenskaber. Lyskasse 1. Lys kan gå gennem hinanden. Materialer: Lyskasse Lav en opstilling og tegn. Brug
Læs mereTil at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken.
I alle opgaver er der afrundet til det antal betydende cifre, som oplysningen med mindst mulige cifre i opgaven har. Opgave 1 Færdig Spændingsfaldet over varmelegemet er 3.2 V, og varmelegemet omsætter
Læs mereProjekt 1.3 Brydningsloven
Projekt 1.3 Brydningsloven Når en bølge, fx en lysbølge, rammer en grænseflade mellem to stoffer, vil bølgen normalt blive spaltet i to: Noget af bølgen kastes tilbage (spejling), hvor udfaldsvinklen u
Læs mereGaslovene. SH ver. 1.2. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3
Gaslovene SH ver. 1.2 Indhold 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser................... 2 1.2 Gasligninger...................... 3 2 Forsøgene 3 2.1 Boyle Mariottes lov.................. 4 2.1.1 Konklusioner.................
Læs mereVelkommen til Laboratoriekursus i fysik C, forår 2015 KVUC, Sankt Petri Passage 1
Velkommen til Laboratoriekursus i fysik C, forår 2015 KVUC, Sankt Petri Passage 1 Indholdsfortegnelse Program Rapporter og Journaløvelser Øvelserne Rapportøvelse: Densitet for faste stoffer og væsker Journaløvelse:
Læs mereMOBIL LAB. Solceller SOL ENERGI. Introduktion Om solcellelaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling
Solceller SOL ENERGI Introduktion Om solcellelaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Solceller er inden for de seneste år blevet én af de muligheder, man som familie
Læs mereSkråplan. Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen. 2. december 2008
Skråplan Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen 2. december 2008 1 Indhold 1 Formål 3 2 Forsøg 3 2.1 materialer............................... 3 2.2 Opstilling...............................
Læs mereMatematiske modeller Forsøg 1
Matematiske modeller Forsøg 1 At måle absorbansen af forskellige koncentrationer af brilliant blue og derefter lave en standardkurve. 2 ml pipette 50 og 100 ml målekolber Kuvetter Engangspipetter Stamopløsning
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indhold Indhold... 1 Måling af stråling med Capstone... 2 Måling af baggrundsstrålingens variation... 3 Måling af halveringstid... 4 Nuklidkort. (teoriopgave)... 5 Sådan fungerer et atomkraftværk.... 6
Læs mereBrydningsindeks af luft
Brydningsindeks af luft Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 14. marts 2012 1 Introduktion Alle kender
Læs mereRapport uge 48: Skråplan
Rapport uge 48: Skråplan Morten A. Medici, Jonatan Selsing og Filip Bojanowski 2. december 2008 Indhold 1 Formål 2 2 Teori 2 2.1 Rullebetingelsen.......................... 2 2.2 Konstant kraftmoment......................
Læs mereEn sumformel eller to - om interferens
En sumformel eller to - om interferens - fra borgeleo.dk Vi ønsker - af en eller anden grund - at beregne summen og A x = cos(0) + cos(φ) + cos(φ) + + cos ((n 1)φ) A y = sin (0) + sin(φ) + sin(φ) + + sin
Læs mereOhms lov. Formål. Princip. Apparatur. Brug af multimetre. Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd.
Ohms lov Nummer 136050 Emne Ellære Version 2017-02-14 / HS Type Elevøvelse Foreslås til 7-8, (gymc) p. 1/5 Formål Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd. Princip Et stykke
Læs mereAnalyse af en lineær regression med lav R 2 -værdi
Analyse af en lineær regression med lav R 2 -værdi Denne gennemgang omhandler figur 13 i Regn med biologi. Man kan sagtens lave beregninger på egne data. Forsøgsmæssigt kræver det bare en tommestok tapet
Læs mereForsøget blev udført af Gruppen: Anders Faurskov, Mikkel Rask og Victor Hjort
Fysik rapport 2015, 1c, Vejen Gymnasium og Hf Titel: Opvarmning med spritkoger Dato for udførelse: 12/11-2015 Forsøget blev udført af Gruppen: Anders Faurskov, Mikkel Rask og Victor Hjort Rapporten er
Læs mereIndhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2...
Introduktion til kvantemekanik Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2... 6 Hvordan må bølgefunktionen se ud...
Læs mereJournalark. Varmekapacitet
Journalark Varmekapacitet 1 Formål Formålet med dette eksperiment er at undersøge ændringer i temperatur og energimængder ved opvarmning af vand med en elkedel og med varme metalklodser. Til at opfylde
Læs mereLaboratorieøvelse Kvantefysik
Formålet med øvelsen er at studere nogle aspekter af kvantefysik. Øvelse A: Heisenbergs ubestemthedsrelationer En af Heisenbergs ubestemthedsrelationer handler om sted og impuls, nemlig at (1) Der gælder
Læs mereMåling af spor-afstand på cd med en lineal
Måling af spor-afstand på cd med en lineal Søren Hindsholm 003x Formål og Teori En cd er opbygget af tre lag. Basis er et tykkere lag af et gennemsigtigt materiale, oven på det er der et tyndt lag der
Læs mereErik Vestergaard 1. Opgaver. i Lineære. funktioner. og modeller
Erik Vestergaard www.matematikfsik.dk Opgaver i Lineære funktioner og modeller Erik Vestergaard www.matematikfsik.dk Erik Vestergaard, Haderslev. www.matematikfsik.dk Teknik. Aflæse forskrift fra graf...
Læs mereMattip om. Arealer 2. Tilhørende kopi: Arealer 4 og 5. Du skal lære om: Repetition af begreber og formler. Arealberegning af en trekant
Mattip om Arealer 2 Du skal lære om: Repetition af begreber og formler Kan ikke Kan næsten Kan Arealberegning af en trekant Arealberegning af en trapez Tilhørende kopi: Arealer 4 og 5 2016 mattip.dk 1
Læs mereSpektralanalyse. Jan Scholtyßek 09.11.2008. 1 Indledning 1. 2 Formål. 3 Forsøgsopbygning 2. 4 Teori 2. 5 Resultater 3. 6 Databehandling 3
Spektralanalyse Jan Scholtyßek 09..2008 Indhold Indledning 2 Formål 3 Forsøgsopbygning 2 4 Teori 2 5 Resultater 3 6 Databehandling 3 7 Konklusion 5 7. Fejlkilder.................................... 5 Indledning
Læs mereAFKØLING Forsøgskompendium
AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad
Læs mereHypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.
Forsøg: Indvinding af olie fra kalk Udarbejdet af Peter Frykman, GEUS En stor del af verdens oliereserver, bl.a. olien i Nordsøen findes i kalkbjergarter. 90 % af den danske olieproduktion kommer fra kalk
Læs mereDIGER OG PORTE. Stranden FØR BESØGET. 1. Hvad er en simpel måde at udnytte energien i vand på? 2. Hvad er formlen for potentiel energi?
Stranden DIGER OG PORTE SPØRGESKEMA 7.- 9. KLASSE GEOGRAFI NAVN OG KLASSE SE VIDEOEN Før du går i gang skal du se en video. Scan QR-koden eller indtast linkadressen (http://bit.ly/2faymgr) for at se videoen
Læs mereVejledning til Betastrålers afbøjning
Vejledning til Betastrålers afbøjning 11.01.11 Aa 5141.05 Figur 1 Drej kildeholderen til 90 og tæl eller lyt igen. Den kollimerede stråle af betapartikler rammer ikke længere GM-røret, og tællehastigheden
Læs mereVi har valgt at analysere vores gruppe ud fra belbins 9 grupperoller, vi har følgende roller
Forside Indledning Vi har fået tildelt et skema over nogle observationer af gærceller, ideen ligger i at gærceller på bestemt tidspunkt vokser eksponentielt. Der skal nu laves en model over som bevise
Læs mereElevforsøg i 10. klasse Lyd
Fysik/kemi Viborg private Realskole Elevforsøg i 10. klasse Lyd Lydbølger og interferens SIDE 2 1062 At påvise fænomenet interferens At demonstrere interferens med to højttalere Teori Interferens: Det
Læs mereSolcellelaboratoriet
Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,
Læs mereEksponentielle funktioner for C-niveau i hf
Eksponentielle funktioner for C-niveau i hf 2017 Karsten Juul Procent 1. Procenter på en ny måde... 1 2. Bestem procentvis ændring... 2 3. Bestem begyndelsesværdi... 2 4. Bestem slutværdi... 3 5. Vækstrate...
Læs mereSUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER
SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER De supplerende aktiviteter er ikke nødvendige for at deltage i Masseeksperimentet, men kan bruges som et supplement til en undervisning, der knytter an til Masseeksperimentet
Læs mereOptiske eksperimenter med lysboks
Optiske eksperimenter med lysboks Optik er den del af fysikken, der handler om lys- eller synsfænomener Lysboksen er forsynet med en speciel pære, som sender lyset ud gennem lysboksens front. Ved hjælp
Læs mereImpuls og kinetisk energi
Impuls og kinetisk energi Peter Hoberg, Anton Bundgård, and Peter Kongstad Hold Mix 1 (Dated: 7. oktober 2015) 201405192@post.au.dk 201407987@post.au.dk 201407911@post.au.dk 2 I. INDLEDNING I denne øvelse
Læs mereØvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant
Øvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant Tim Jensen og Thomas Jensen 2. oktober 2009 Indhold Formål 2 2 Teoriafsnit 2 3 Forsøgsresultater 4 4 Databehandling 4 5 Fejlkilder 7 6 Konklusion 7 Formål
Læs mereRENTES REGNING SIMULATION LANDMÅLING MÅLSCORE I HÅNDBO . K R I S T I A N S E N KUGLE G Y L D E N D A L
SIMULATION 4 2 RENTES REGNING F I NMED N H REGNEARK. K R I S T I A N S E N KUGLE 5 LANDMÅLING 3 MÅLSCORE I HÅNDBO G Y L D E N D A L Faglige mål: Anvende simple geometriske modeller og løse simple geometriske
Læs mereMekanik Legestue I - Gaussriffel og bil på trillebane
Mekanik Legestue I - Gaussriffel og bil på trillebane Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk September 2012
Læs mereMatematik A og Informationsteknologi B
Matematik A og Informationsteknologi B Projektopgave 2 Eksponentielle modeller Benjamin Andreas Olander Christiansen Jens Werner Nielsen Klasse 2.4 6. december 2010 Vejledere: Jørn Christian Bendtsen og
Læs mereØvelsesvejledninger til laboratoriekursus
VUC AARHUS Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus Fysik B 2013 Indhold 1. Galileis faldlov... 3 2. Pendulbevægelse... 5 3. Batteri som spændingskilde... 10 4. Wheatstones bro og temperaturkoefficient...
Læs mereVikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vikarguiden findes på side 5. 2. Efter fælles gennemgang: Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Fysik/Kemi 7. klasse Reaktionstid 1. Fælles gennemgang: Vikarguiden findes på side 5. 2. Efter fælles gennemgang: Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk Hjælp os med
Læs mereTak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16
Tak for kaffe! Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak
Læs mereGraph brugermanual til matematik C
Graph brugermanual til matematik C Forord Efterfølgende er en guide til programmet GRAPH. Programmet kan downloades gratis fra nettet og gemmes på computeren/et usb-stik. Det betyder, det også kan anvendes
Læs mereRespiration og stofskifte Forsøgsvejledning
Respiration og stofskifte Forsøgsvejledning Delforsøg A Delforsøg B Skoletjenesten Zoo Respiration og stofskifte Side 1 af 9 I Zoo skal I måle forskellige organismers respiration og stofskifte vha. to
Læs mereFunktioner. 2. del Karsten Juul
Funktioner 2. del 2018 Karsten Juul 18. Eksponentiel funktion forskrift 18.1 Oplæg nr. 1 til forskrift for eksponentiel funktion... 52 18.2 Oplæg nr. 2 til forskrift for eksponentiel funktion... 53 18.3.
Læs mereRadioaktivitet og alders bestemmelse af skelletter med Kulstof-14 metoden
Radioaktivitet og alders bestemmelse af skelletter med Kulstof-14 metoden Science Camp for folkeskole elever Skeletter sladrer Folkeskoler Forud for forløbet med folkeskoleeleverne Gynmasieeleverne har
Læs mereEr dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen.
7.12 Bagning med hjortetaksalt I skal undersøge, hvilke egenskaber bagepulveret hjortetaksalt har. Hjortetaksalt bruges i bagværk som kiks, klejner, brunkager m.m. Saltet giver en sprødhed i bagværket.
Læs mereSTUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 2 FYSIK A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl. 09.00 14.00 STX072-FKA V
STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 2 FYSIK A-NIVEAU Xxxxdag den xx. måned åååå Kl. 09.00 14.00 STX072-FKA V Opgavesættet består af 7 opgaver med i alt 15 spørgsmål samt 2 bilag i 2 eksemplarer.
Læs mereMatematik og Fysik for Daves elever
TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6
Læs mereDynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.
M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger
Læs mereFysik A. Studentereksamen. Onsdag den 25. maj 2016 kl. 9.00-14.00
MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET Fysik A Studentereksamen Onsdag den 25. maj 2016 kl. 9.00-14.00 Side i af 11 sider Billedhenvisninger Opgave i
Læs mereEksponentielle sammenhænge
Eksponentielle sammenhænge Udgave 009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Lineære sammenhænge, udgave 009" Indhold 1 Eksponentielle sammenhænge, ligning og graf 1 Procent 7 3 Hvad fortæller
Læs mereTermin Termin hvor undervisnings afsluttes: maj-juni skoleåret 12/13 Thisted Gymnasium og HF-kursus Uddannelse
Termin Termin hvor undervisnings afsluttes: maj-juni skoleåret 12/13 Institution Thisted Gymnasium og HF-kursus Uddannelse STX Fag og niveau Fysik C Lære Mads Lundbak Severinsen Hold 2.bp Oversigt over
Læs mereApparatur: 1 EV3 startkasse, målebånd, sort bred lærredstape, oplader, kan benyttes som passer, kridt, plader til at lave bakker med, niveauborde.
Lego Mindstorms Education EV3 Projektarbejde med Lego Mindstorms version EV3. til Windows 7og 8 og Mac Apparatur: 1 EV3 startkasse, målebånd, sort bred lærredstape, oplader, kan benyttes som passer, kridt,
Læs mereEksempler på opgaver til mundtlig delprøve i fysik B (htx)
Eksempler på opgaver til mundtlig delprøve i fysik B (htx) Af Morten Stoklund Larsen og Anne Handberg Pedersen Denne note indeholder forfatternes forslag til, hvordan opgaver til brug ved den mundtlige
Læs mereRespiration og stofskifte. Forsøgsvejledning. Skoletjenesten Zoo, Respiration og stofskifte, STX og HF Side 1 af 11
Forsøgsvejledning Delforsøg A Delforsøg B Skoletjenesten Zoo, Respiration og stofskifte, STX og HF Side 1 af 11 Introduktion I Zoo skal I måle forskellige organismers respiration og stofskifte vha. to
Læs mereLaboratoriekørekort. Radioaktive kilder. Øvelsens pædagogiske rammer
Z.9.1 Radioaktive kilder Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse knytter sig til fysikundervisningen på modul 6 ved bioanalytikeruddannelsen. Fysikundervisningen i dette modul har fokus på
Læs mereFysikrapport Nyttevirkning og vands specifikke fordampningsvarme
Fysikrapport Nyttevirkning og vands specifikke fordampningsvarme Forsøgsdato: 22-02-2016 Afleveringsdato: 03-03-2016 Gruppe Nr. 232 Udarbejdet af Lasse, Nicolai og Martin 1 Indholdsfortegnelse Formål Side
Læs mereDifferentialregning. Et oplæg Karsten Juul L P
Differentialregning Et oplæg L P A 2009 Karsten Juul Til eleven Dette hæfte kan I bruge inden I starter på differentialregningen i lærebogen Det meste af hæftet er små spørgsmål med korte svar Spørgsmålene
Læs mereOptiske forsøg med enkeltspalte, dobbeltspalte m.m.
Fysikøvelse - Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 1 Optiske forsøg med enkeltspalte, dobbeltspalte m.m. Formål Denne øvelse kan gøres mere eller mindre kvalitativ/kvantitativ. Den tager udgangspunkt
Læs mereFysik- kalorimetri Roskilde Tekniske Gymnasium 30. oktober Flammetemperatur. Klasse 1.5 Filip Olsen. Indledning Materialer...
Flammetemperatur Klasse 1.5 Filip Olsen Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Materialer... 3 Metode... 3 Resultater... 4 Diskussion... 4 Konklusion... 5 Kilder... Error! Bookmark not defined. 1 Indledning
Læs mereEnergi, bølger repetition af C stof (JR) Kernefysik herunder et eksperimentelt projekt (TG)
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juli/august 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik C B Thomas
Læs mereGaslovene. SH ver. 1.4. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3
Gaslovene SH ver. 1.4 Indhold 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser................... 2 1.2 Gasligninger...................... 3 2 Forsøgene 3 2.1 Boyle Mariottes lov.................. 4 2.1.1 Konklusioner.................
Læs mereØvelsesvejledning FH Stående bølge. Individuel rapport
Teori Stående bølge Individuel rapport Betragt en snøre udspændt mellem en vibrator og et fast punkt. Vibratorens svingninger får en bølge til at forplante sig hen gennem snøren. Så snart bølgerne når
Læs mereFysik 2 - Den Harmoniske Oscillator
Fysik 2 - Den Harmoniske Oscillator Esben Bork Hansen, Amanda Larssen, Martin Qvistgaard Christensen, Maria Cavallius 5. januar 2009 Indhold 1 Formål 1 2 Forsøget 2 3 Resultater 3 4 Teori 4 4.1 simpel
Læs mereØvelsesvejledninger til laboratoriekursus
VUC AARHUS Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus Fysik B 2013 Indhold 1. Galileis faldlov... 3 2. Pendulbevægelse... 5 3. Batteri som spændingskilde... 10 4. Wheatstones bro og temperaturkoefficient...
Læs mereArbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:
Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius
Læs mereØvelsesvejledninger for fysik C Labkursus fysik C Selvstuderende KVUC. Sted: Kurset afholdes i Sankt Petris Passage nr. 1.
Øvelsesvejledninger for fysik C Labkursus fysik C Selvstuderende KVUC Fredag den 17. marts fra kl. 16.30 19.30 Lørdag den 18. marts fra kl. 09.00 16.00 Søndag den 19. marts fra kl. 09.00 16.00 Sted: Kurset
Læs merePotensfunktioner samt proportional og omvent proportional. for hf Karsten Juul
Potensfunktioner samt proportional og omvent proportional for hf 2018 Karsten Juul Potensfunktion 1. Oplæg til forskrift for potensfunktion...1 2. Forskrift for potensfunktion...2 3. Udregn x eller y i
Læs mere