Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus"

Transkript

1 VUC AARHUS Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus Fysik B 2013

2 Indhold 1. Galileis faldlov Pendulbevægelse Batteri som spændingskilde Wheatstones bro og temperaturkoefficient Lydens fart Rilleafstande Plancks konstant Absorption af (α-, β- og) γ-stråling

3 1. Galileis faldlov Formål At eftervise Galileis faldlov s g t (1) hvor s er faldvejen når en genstand falder frit (fra hvile), uden luftmodstand i tiden t. Tyngdeaccelerationen er g = 9,82 m/s² i Danmark. Apparatur Elektrisk stopur, 4 lange ledninger, stativ, målebånd, faldapparat med udløserenhed, faldplade og forgyldte metalkugler. Opstilling Figur 1: Opstilling til øvelsen. Faldtiden måles med det elektroniske stopur, som starter, når én elektrisk forbindelse, startkredsløbet, afbrydes, og stopper, når en anden forbindelse, stopkredsløbet, tilsluttes eller afbrydes. I et stativ ophænges udløserenheden, der samtidig fungerer som startkontakt, og derfor forbindes til urets startkredsløb. Faldpladen, der samtidig fungerer som stopkontakt, forbindes til urets stopkredsløb. Uret tilsluttes ved bøsningerne over og under kontaktsymbolet 3

4 Fremgangsmåde 1. En forgyldt stålkugle ophænges under magneten. Tælleren (det elektroniske stopur) nulstilles. 2. Faldvejen s måles som afstanden fra undersiden af den ophængte kugle til den lukkede stopkontakt. 3. Tryk på knappen der frigør kuglen og afbryder strømmen, hvorved uret starter. 4. Når kuglen rammer stopkontakten, standser uret og faldtiden t kan herefter direkte aflæses på urets display. 5. Vælg nogle forskellige faldveje, f.eks. i intervallet fra 25 cm til 2 m. Bestem faldtiden tre gange for hver afstand. 6. Gentag eksperimentet med en kugle med en anden masse. Beregninger For hver faldvej s bestemmes middelværdien t gen af de tre målte faldtider t 1, t 2 og t 3 ; derefter beregnes t². Hvis man i et koordinatsystem indtegner s som funktion af t² skal det ifølge (1) give en ret linie gennem (0,0) med hældning 1 2 g. Indtegn derfor resultaterne på en (t²,s)-graf. Tegn den bedste rette linie gennem målepunkterne. Hvis der er tale om ligefrem proportionalitet, bestemmes hældningskoefficienten a, hvorpå tyngdeaccelerationen g beregnes som g 2 a. Er Galileis lov eftervist? Hvilken værdi for g giver eksperimentet? Hvilke(n) fejlkilde(r) har indflydelse på resultatet? Kan Galileis lov genkendes fra teorien om bevægelse med konstant acceleration? Forslag til måleskema: s t 1 t 2 t 3 t gen m s s s s 4

5 2. Pendulbevægelse Formål At undersøge om den mekaniske energi er bevaret for et pendul under bevægelse i tyngdefeltet. Teori Et systems mekaniske energi E mek er givet ved E mek = E kin + E pot hvor den kinetiske energi E kin for et legeme med massen m og farten v er E kin = ½mv² mens den potentielle energi E pot i tyngdefeltet for et legeme i højden h over et valgt nulpunkt (f.eks. jordoverfladen) er E pot = mgh Tyngdeaccelerationen g i Danmark har værdien g=9,82 m/s². Apparatur Tungt lod ophængt i en snor og LabQuest med en Motion detector, som er i stand til at måle afstand og hastighed. Udførelse i) Loddets masse m noteres, hvorefter loddet ophænges i en snor, der er fastgjort et højt sted. Pendulets længde L noteres. Motion detector placeres på samme højde som loddet i en afstand af ca. 1 meter. 5

6 ii) Motion detector tilsluttes LabQuest i digital port. Skærmbilledet vil ligne følgende: iii) iv) Du kan efter eget valg ændre hvor langt tid forsøget skal vare og hvor mange målinger der skal foretages på 1 sekund ved at gå ind i hhv. Rate og Length. Placere Motion Detector (MD) ca. 1 meter fra loddet. Afstanden til loddet nul-stilles ved at trykke på det røde felt på skærmen og vælg zero. Afstanden skal kunne aflæses på en graf der kan se således ud: v) Loddet trækkes ca. 10 ud fra ligevægtsstillingen, og der trykkes på Start -tasten mens loddet slippes. På skærmen ses grafer der viser loddets position og hastighed. 6

7 Beregninger Vi vil beregne den kinetiske og den potentielle energi til en række forskellige tidspunkter. Bestemmelse af E kin : Øjebliksfarten til forskellige tidspunkter t aflæses på skemaet, der fås frem ved at trykke på ikonet:. Herefter beregnes den kinetiske energi af formlen: 7

8 Bestemmelse af E pot : Problemet er at bestemme loddets højde h. Højden bestemmes vha. Pythagoras sætning som vist på tegningen nederst. Vi har brug for pendulets længde L, afstanden p fra Motion Detector til loddet i ligevægtsstillingen. Bemærk, at p blot skifter fortegn når loddet svinger til den modsatte side! Vis, at den sidste katete i den retvinklede trekant har længden:. Endelig kan vi nu bestemme højden:. Idet E pot = mgh fås E m g L L p pot 2 2 8

9 Forslag til måleskema Loddets masse Pendulets længde m = kg L = m Lav et skema over følgende størrelser (fx i Logger-Pro eller Excel): t p v h E pot E kin E mek sek meter m/s meter J J J Tegn i graferne for potentiel og kinetisk energi og kommentere grafernes udseende. Passer de med vores forventninger? Hvad kan man konkludere om den mekaniske energi? Loddet holdes jo i bevægelse pga. af snorkraften. Udfører snorkraften mon et arbejde på loddet? Hvorfor skal vi forvente, at den mekaniske energi er konstant, selv om snorkraften påvirker loddet? Hvad er de vigtigste fejlkilder i forsøget og hvordan påvirker de måleresultaterne? 9

10 3. Batteri som spændingskilde Formål I denne øvelse undersøges to almindelige batterier dels hver for sig, dels koblet i serie og koblet parallelt. Man skal bestemme den indre resistans og hvilespænding. Teori Polspændingen U R I U pol i 0 hvor IU, U pol forventes at aftage lineært med strømmen I, idet der gælder at R i er batteriets indre resistans og hvilespændingen U 0 er polspændingen for pol I 0 A. På en graf er hældningen R i, mens skæringen med y-aksen er U 0. For seriekoblede batterier forventes det, at den indre resistans er summen af de enkelte batteriers indre resistanser; det samme gælder for hvilespændingen. For to ens parallelkoblede batterier forventes samme hvilespænding som for det enkelte batteri; den indre resistans skulle opfylde R R R. Diagram i i,1 i,2 + A V R y _ Opstilling til måling af hvordan polspændingen Strømmen varieres ved at ændre resistansen i den ydre modstand U pol afhænger af strømmen I gennem kredsen. R y. 10

11 Udførelse 1. Indstil den ydre modstand R y på maksimal resistans, slut kredsløbet og notér sammenhørende værdier af strøm og spænding. 2. Skru/skyd resistansen lidt ned; notér igen sammenhørende værdier af strøm og spænding. 3. Afbryd kredsløbet umiddelbart efter hver måling, så batteriet ikke drænes. 4. Fortsæt ned til minimal ydre resistans. 5. Forsøget gentages med et batteri mere de to batterier koblet i serie de to batterier koblet parallelt. Måleskema I U pol 11

12 Databehandling Tegn U pol som funktion af I (4 grafer, nemlig en for hvert batteri, en for seriekoblingen og en for parallelkoblingen). Find hvilespænding U 0 og indre resistans R i i hvert af de fire tilfælde. Er værdierne som forventet for seriekoblingen og parallelkoblingen? 12

13 4. Wheatstones bro og temperaturkoefficient Wheatstones bro er en meget præcis metode til at bestemme resistans. Dette udnytter vi til at finde ud af hvordan resistansen afhænger af temperaturen. Formål At bruge Wheatstones bro til at måle resistansen R t for en leder ved forskellige temperaturer t og dermed 1) vise, at resistansen i en leder afhænger lineært af temperaturen; 2) bestemme temperaturkoefficienten for kobber; 3) vise, at denne er meget mindre for konstantan end for kobber. Termometer R t G R d Skyder l 1 l 2 Ca. 1 V Opstilling Opstilling af Wheatstones bro. Dekademodstanden R d tilsluttes ved 1 og 2. 13

14 Teori, resistansmåling med Wheatstones bro Wheatstones bro (figur 1) er en modstandstråd (l 1 +l 2 ) koblet parallelt med en serieforbindelse af den ukendte modstand R t og en dekademodstand R d, hvis resistans kan indstilles efter behov. G er et galvanometer, d.v.s. et meget følsomt amperemeter; den er forbundet med en skyder på modstandstråden. Skyderen indstilles således at galvanometeret G viser 0A. Dekademodstandens resistans kan indstilles efter behov, og modstandstrådens længder l 1 og l 2 bestemmes med et målebånd. Vi skal derfor finde en formel for hvordan R t bestemmes ud fra disse tre tal. Ifølge Ohms lov kan dette gøres hvis vi kender udtryk for strøm og spænding. Spændingen over R t kalder vi U t, over dekademodstanden U d, over den første del af konstantantråden U 1 og over den anden del U 2. Idet spændingen over G er U G =0 V, er R t koblet parallelt med R 1, og R d parallelt med R 2. Derfor er Kalder vi strømstyrkerne I øvre og I nedre er og U t = U 1 og U d = U 2 I øvre = I t = I d I nedre = I 1 = I 2 idet der ingen strøm går gennem G. Bruger vi nu Ohms for hver af de fire resistorer fås U t = U 1 R t I øvre =R 1 I nedre og U d = U 2 R d I øvre = R 2 I nedre d.v.s. R I R I R R R Rt Rd R I R I R R R t øvre 1 nedre t 1 1 d øvre 2 nedre d 2 2 For en modstandstråd er resistansen R= l/a, d.v.s. l1/ a l1 Rt Rd Rt Rd l / a l

15 Rt i ohm Teori, resistansens afhængighed af temperaturen Forsøget skulle gerne vise, at resistansen vokser lineært med temperaturen som på figuren. Taler vi specielt om en resistor med resistansen 1 Ω ved 0 C gælder y = t + 1 hvor y er den samme modstands resistans ved temperaturen t. Konstanten afhænger kun af materialet og kaldes stoffets temperaturkoefficient. Betragt nu en vilkårlig modstand, hvis resistans ved 0 C er R 0. Dens resistans må vokse i samme takt som resistansen af en 1 ohms modstand af samme materiale, d.v.s. R t = R 0 y R t = R 0 (1 + t) R t = R 0 t + R 0 Hvis vi derfor tegner R t som funktion af t fås en ret linje, der skærer andenaksen i R 0 og som har hældningen R 0. f( x) x t i celsius Materialer Skydemodstand med modstandstråd, spændingskilde, galvanometer, kobberspiral, konstantanspiral, vandbad, elkoger, dekademodstand, termometer. Desuden skal der bruges særlige ledninger, der kan skrues fast, idet de sædvanlige ledninger med bøsninger giver for stor kontaktmodstand. 15

16 Udførelse 1. Opstillingen samles, idet kobberspiralen benyttes som R t. Den anbringes i et vandbad (i elkogeren) med koldt vand. 2. Stil skyderen på skydemodstanden på midten, og indstil dekademodstanden på en stor værdi (999,9Ω). Vælg det grove område på galvanometeret. Tænd for spændingskilden, og skru op til ca. 1V. 3. Skru ned for dekademodstanden, indtil galvanometret viser 0 når der dannes forbindelse mellem skyder og metaltråd. Værdien af R d noteres og fastholdes i resten af forsøget med kobberspiralen. Skift til det mest følsomme område på galvanometeret, og juster skyderen, til galvanometeret igen viser Aflæs temperaturen t i vandbadet og længden l 1 af modstandstråden. 5. Opvarm vandbadet. Med ca. 10 graders mellemrum afbrydes opvarmningen og skyderen indstilles, så galvanometret igen viser 0. Aflæs l 1 og t. 6. Når vandbadet har nået kogepunktet, tages kobberspiralen op af vandet og udskiftes med konstantanspiralen, der i første omgang skal ligge på bordet. Derved har konstanspiralen stuetemperatur. Dekademodstanden indstilles på samme måde som før. Herefter foretages to målinger, idet spiralen i første måling ligger på bordet (stuetemperatur), og i anden måling anbringes i det stadigt kogende vand (100 C). Resultatbehandling Som vist i teorien bestemmes resistansen R t ved temperaturen t af formlen Skydemodstandens samlede længde er 1 m, d.v.s. l R 1 t Rd l l 2 1ml 2 1 Resultaterne for såvel kobber som konstantan kan afleveres i et skema, der viser sammenhørende værdier af t, l 1 og R t. Tegn R t som funktion af t, samt den bedste rette linje gennem punkterne. Resistansen R 0 ved 0 C aflæses tillige med hældningskoefficienten a. Da a = R 0, kan bestemmes af a R 0 Spørgsmål Hvad er afvigelsen fra tabelværdien? 2. Hvad kan der være af fejlkilder i forsøget? 3. Hvorfor er det kun nødvendigt at finde konstans resistans ved to forskellige temperaturer?

17 Forslag til måleskema Kobber: Fast værdi for dekademodstanden R d = Ω t l 1 l 2 R t C m m Ω Konstantan: Fast værdi for dekademodstanden R d = Ω R d, t og l 1 er målte størrelser. l 2 og R t beregnes som forklaret under»resultatbehandling«. 17

18 5. Lydens fart Formål I denne øvelse måles lydens fart på to forskellige måder i luft. Du skal dermed bruge to forskellige opstillinger til øvelsen. Teori Lydens hastighed i luft varierer med temperaturen. For tør atmosfærisk luft gælder der følgende sammenhæng mellem temperaturen t (målt i C) og lydens hastighed v: Denne formel gælder kun i tør luft og ved normalt atmosfæretryk. Hvis fugtigheden stiger, vil lydens hastighed også stige (lidt). Det skyldes at vandmolekyler er lettere end de ilt og kvælstofmolekyler, der udgør stort set alt luft, og lyden derfor bevæger sig hurtigere. Vigtigere for denne øvelse er dog sammenhængen mellem frekvens f, bølgelængde λ og fart v for en bølge. Denne kaldes også bølgelærens grundligning: Hvis man nu isolerer eksempelvis frekvensen f, fås udtrykket: Dette udtryk skal bruges til databehandlingen i 2. del. Apparatur 1. del Impotæller (gul kasse), to mikrofoner, klaptræ (to stykker træ) og et målebånd 2. del Lukket resonansrør m. højtaler, stangmikrofon, mikrofonforstærker, oscilloskop, tonegenerator og Impotæller. 18

19 Udførelse og databehandling 1. del. Lydens fart bestemt med impotæller og mikrofoner. Opstillingen ser ud som følger: Mikrofonerne sluttes til impotælleren. Den forreste mikrofon i indgang A, den bagerste i B. Udførsel: Anbring mikrofonerne i en afstand s fra hinanden. Lav en høj lyd med klaptræet foran mikrofon A. Det er vigtigt at der går en helt lige linie fra klaptræet, til mikrofon A og videre til B. Hvorfor? Impotælleren måler nu tiden t der går fra lyden nåede mikrofon A til den nåede til B. Ved hjælp af tid og afstand, kan lydens fart udregnes. Mål ved 5 forskellige afstande. Lav 3 gange ved hver afstand og tag gennemsnittet af tiden. Plot dine data ind på en (t, s)-graf (brug SI enheder). Hvis ud fra formlen at dine punkter på (t, s)-grafen må ligge på en ret linie, der går igennem (0,0) og at hældningen af din graf må være lydens fart. Brug dette og lav en lineær tendenslinie til din graf og bestem lydens hastighed. 2. del. Lydens fart bestemt ved hjælp af et lukket resonansrør. Opstillingen kan være lidt svær. Røret har to ender. I den ene ende laves lyden ved hjælp af en højtaler og en tonegenerator. I den anden ende registreres lyden ved hjælp af en mikrofon og et oscilloskop. Opstillingen ser således ud: 19

20 Der er fire porte i indgang A på Impotælleren. I skal bruge de to porte der bruges til frekvensmålinger. Sæt Impotælleren på frekvens A. Udførsel: Anbring mikrofonen næsten ved enden af røret. Start på en frekvens på ca. 600Hz og kig på signalet på oscilloskop. Justér forsigtigt frekvensen. Læg mærke til at signalet på oscilloskopet enten bliver stærkere eller svagere. Målet er at få signalet så stærkt så muligt så er der resonans i røret (Hint: der ligger en resonansfrekvens lidt under 600Hz). Når I har fundet resonansfrekvensen fører I langsomt mikrofonen ind gennem røret. På et tidspunkt vil I bliver signalet meget svagt og I har ramt en knude. Notér hvor langt mikrofonen er inde s 1. Før mikrofonen længere ind indtil I igen rammer en knude. Igen noteres hvor langt mikrofonen er inde s 2. Hvis I har målt fra en knude og til den næste gælder der nu at Find andre resonansfrekvenser og gentag forsøget.. Hvorfor? Databehandlingen består nu i at lave en (1/λ, f)-graf (1/λ hen af 1. aksen, f op ad 2. aksen). Fra teoridelen har vi at burde grafen skære 2. aksen?. Lav en lineær tendenslinie. Hvad siger hældningen noget om og hvor Sammenlign jeres to værdier for lydens hastighed med en tabelværdi, I udregner ved hjælp af formlen fra teoriafsnittet. Kommentér. 20

21 6. Rilleafstande Formål Vi skal i denne øvelse bruge en HeNe laser med bølgelængden 632,8 nm, en lineal med rilleafstand 0,5 mm og en CD i tre afdelinger på følgende vis: Afdeling 1 - Lineal: Afdeling 2 - CD: Afdeling 3 - CD: Vi skal bruge linealen med kendt gitterkonstant (rilleafstand) som refleksionsgitter og derved bestemme laserlysets bølgelængde. Vi skal benytte CD en som refleksionsgitter og på den måde bestemme CD ens rilleafstand ud fra kendt bølgelængde. Vi skal benytte CD en som transmissionsgitter og bestemme CD ens rilleafstand ud fra kendt bølgelængde. Teori Refleksionsgitter (Afdeling 1+2) i u d Et refleksionsgitter fås ved at ridse en række parallelle ridser i et plant spejl. Refleksion fra en spejlende overflade med ækvidistante riller resulterer i et interferensmønster af samme type som ved transmissionsgitteret. Der optræder konstruktiv interferens når der gælder: cosum m cosi (1) d hvor i er den indkommende stråles vinkel til den spejlende plan, d er afstanden mellem rillerne, u m er vinklen til refleksionen af m te orden (bemærk, at m godt kan være negativ denne gang). For udledelse af formlen, se slutningen. 21

22 Transmissionsgitter (Afdeling 3) Ved et gitter forstås en plade, hvori der er ridset en række parallelle streger. Afstanden d mellem disse betegnes gitterkonstanten. Sendes lys gennem et gitter afbøjes det i visse faste retninger. Man kan vise at der gælder gitterligningen m sin m (2) d hvor er lysets bølgelængde, er afbøjningsvinklen (vinklen mellem lysets bevægelsesretning før og efter passage af gitteret) mens m kaldes afbøjningsordenen, m kan antage værdierne 0,1,2,... op til et bestemt tal afhængig af omstændighederne. Apparatur He-Ne-laser, cd, lineal og målebånd. Laseren adskiller sig fra andre lyskilder ved at give et monokromatisk, koherent lys i en bestemt retning. At lyset er monokromatisk vil sige, at der kun udsendes én bølgelængde; for He-Ne-laseren er det 632,8 nm. At lyset er koherent vil sige, at de udsendte bølger er i fase (»svinger i takt«). 22

23 Udførelse Afdeling 1 Linealen lægges vandret på et rullebord. Laseren placeres, så den kan lyse skråt ned på linealen, således at man kan iagttage et refleksionsmønster på en væg, som ovenstående figur viser. Sigt på linealen så laserstrålen rammer vinkelret på rillerne. Klæb en timerstrimmel op på væggen og aftegn lyspletterne. Det er vigtigt, at du finder ud af hvilken plet svarer til 0 te orden. Mål L, afstanden fra gitteret til væggen. Mål i, laserstrålens indfaldsvinkel til bordet. Markér på timerstrimlen bordets (og dermed linealens) højde og mål derfra x m, afstanden til m te ordens lysplet. Afdeling 2 Som for afdeling 1, blot erstattes linealen af en cd. 23

24 Forslag til måleskema (lav selv et større skema hvis der er flere målepunkter under målinger): m i L X m u m 1 xm tan L cos(u m ) Afdeling 3 Interferensmønster frembringes ved at gennemlyse CD en som vi har gjort med et optisk gitter. Mønsteret skal gerne være symmetrisk omkring centralpletten. Mål L (afstanden fra CD til skærm), x op /x ned afstanden fra centralpletten til m te ordens lysplet til begge sider. Forslag til måleskema: m L x op x ned op x 1 op tan L ned 1 xned tan L middel op ned 2 sin( middel ) Resultatbehandling Afdeling 1 Indtegn også her cos u m som funktion af m. Ifølge formel (1) vil punkterne ligge på en ret linje med hældningen. Du kender rilleafstanden d for linealen; bestem bølgelængden og sammenlign det d med tabelværdien 632,8 nm. 24

25 Afdeling 2 Målingerne behandles som i afdeling 1; men nu kendes bølgelængden, så rilleafstanden d skal bestemmes (Tabelværdien for rilleafstanden er omkring 1.6 mikrometer). Afdeling 3 Resultaterne fra skemaet indsættes i et koordinatsystem, hvor vi har sin( middel ) på y-aksen og m på x-aksen. Ifølge formel (2) vil punkterne ligge på en ret linje med hældningen lambda over d. Bestem hældningen af den rette linje. Bestem rilleafstanden d for cd en hvor du bruger tabelværdien for bølgelængden (632,8 nm). Rilleafstanden sammenlignes med resultatet fra afdeling 2. Udledelse af formlen for refleksionsgitter Vi ser på to stråler sendt fra laseren, der kommer parallelt ind mod spejlet med vinklen i på figuren er bølgefronten for de to stråler parallelle med AC. Efter spejlingen fortsætter de to stråler langs retningen u n.men de to stråler tilbagelægger forskellige strækninger under spejlingen. Disse to stråler kan kun danne konstruktiv interferens hvis forskellen i den tilbagelagte vej svarer til et helt antal bølgelængder. Den første stråle der rammer A og fortsætter til D; den anden stråle fortsætter fra C til B. Vi finder først forskellen i den tilbagelagte vej: I ABC er I ABD er CB = cos(i) d AD = cos(u m ) d Vi får nu af betingelsen for konstruktiv interferens: Isoleres cos(u m ) i udtrykket fås: CB AD = m cos(u m ) = m cos( i) d 25

26 7. Plancks konstant Formål At bestemme værdien af Plancks konstant h. Teori Lys udsendes ikke kun som en kontinuert bølgestrøm men i»klumper«, såkaldte fotoner. For lys med frekvensen f er energien af hver foton givet ved (1) E foton =h f hvor konstanten h kaldes Plancks konstant. I en lysdiode omsættes elektrisk energi til strålingsenergi på en sådan måde at en elektrons elektriske potentielle energi kan omdannes til fotonenergi, hvis elektronens energi passer med energiniveauerne i halvlederen. Den enkelte elektrons energi kan ikke måles direkte; den eneste målelige størrelse der har med energi at gøre er spændingsforskellen U. Denne er givet ved den omsatte energi E pr. ladning q: U=E/q. Dermed er E=U q. Elektroner har alle ladningen e (elementarladningen), d.v.s. når elektronen netop har energi nok til at excitere halvlederen gælder: E = U e Samtidig begynder lysdioden at lede strømmen, og energien kan igen afgives som en foton; lysdioden begynder at lyse: E = E foton (1), (2) og (3) kan nu sammenskrives til: U e = h f U = h e f Heraf ses at U indtegnet som funktion af f er en ret linje gennem (0, 0) med hældning a = h e (4) h a e Termisk energi vil påvirke forsøget, så linjen ikke går gennem (0,0). 26

27 Apparatur Et antal lysdioder, 1000 Ω modstand, LabQuest med 2 voltmetre, variabel spændingsforsyning. Modstanden har til formål at hindre at strømstyrken gennem lysdioden bliver for stor; den kaldes derfor en formodstand. (selv om lysdioder ikke er dyre, bedes man venligst undlade at give medkursister mulighed for at måle på afbrændte lysdioder). Udførelse 1. Lav en seriekobling af lysdioden og formodstanden. Voltmeter 1 kobles parallelt med dioden, voltmeter 2 kobles parallelt med formodstanden. Opstillingen tilsluttes spændingskildens jævnstrømsudgang. 2. LabQuest indstilles til Time Based og der foretages 10 målinger pr sek. i 30 sek. Der skrues langsomt op for spændingen indtil et af voltmetrene når 6V. Herefter skrues langsomt ned igen - dog inden de 30sek. er gået. Lysdiodens bølgelængde, λ og lysets farve noteres. 3. Måske kan man slet ikke få dioden til at lyse. Det skyldes enten at den lyser infrarødt, eller at den kun kan lede strøm i én retning (lederretningen). Hvis man er kommet til at sætte dioden i spærreretningen er løsningen enkel: vend dioden om. 4. For alle 5 lysdiode tegnes en karakteristik, altså spændingsforskellen over lysdioden på x- aksen og strømstyrken gennem lysdioden på y-aksen. Strømstyrken gennem lysdioden, er den samme som gennem formodstanden, og findes ved at anvende Ohms lov: U = R * I omskrevet til I = U / R. Idet R=1000Ω, ses, at strømstyrken målt i ma bliver det samme som spændingsforskellen over formodstanden målt i V. 5. Aflæs den spændingsforskel på karakteristikken, hvor der netop begynder at gå strøm gennem lysdioden, og noter den sammen med lysdiodens bølgelængde, λ i et skema. Beregninger 1. Beregn frekvensen f ud fra bølgeligningen c= f. 2. Indtegn U som funktion af f. 3. Bestem grafens hældning a og beregn herefter Plancks konstant h v.h.a. (4). 4. Sammenlign med tabelværdien. Til brug for sammenligning beregnes den procentvise afvigelse: h målt h h tabel tabel 27

28 Forslag til måleskema U f farve V m Hz 28

29 8. Absorption af (α-, β- og) γ-stråling Formål: At undersøge α-, β-, og γ-strålings evne til at trænge gennem stof, samt at finde halveringstykkelsen for γ-stråling fra en bestemt kilde i bly. Apparatur: GM-rør forbundet til impulstæller, mikrometerskrue, alfa-, beta- og gammakilder, aluminium-plade, bly-plader samt diverse stativer. Udførelse: Begynd med at måle baggrundsstrålingen i ca. 5 tidsintervaller af 60 sekunder og find en gennemsnitsværdi I b. Med α-kilden måles også i 60 sek. Tag hætten af GM-røret og sæt afstanden mellem kilde og GMrør til ca. 1 cm og find (uden at ændre afstanden!) tælletallet, intensiteten, med og uden 4 lag papir imellem. Hvor meget formindskes intenstiten i %. Med β-kilden gøres det samme; men i stedet for papir bruges en aluminiumsplade. Afstanden skal ikke være nøjagtigt den samme som ved α-kilden. Med γ-kilden øges afstanden til ca. 6 cm. Da γ-partiklerne er efterfølgere til nogle β-partikler, som ikke er interessante i denne forbindelse, placeres en aluminiumsplade i mellemrummet. Mål intensiteten I (tre gange) som det antal impulser, der registreres af detektoren i tidsintervaller af 60 sekunder, med 0, 1,..., 15 blyplader mellem detektor og kilde. Blypladernes tykkelse måles med en mikrometer. Sørg for, at afstanden ikke ændres ved påsætning af blyplader. Den korrigerede intensitet I k, der stammer fra kilden, bestemmes som I I I k gennemsnit b 29

30 Udfyld følgende tabel: Måling nr Tykkelse, x meter eller mm I 1 I 2 I 3 I gennemsnit I b I k Afbild I k som funktion af pladetykkelsen x i regneark. Husk at vælge logaritmisk y-akse og tegn den bedste rette linie på grundlag af målepunkterne. Bestem svækkelseskonstanten μ ud fra regneforskriften. Overvej, hvad enheden på μ bliver. Beregn herefter halveringstykkelsen. I databogen findes en graf, der viser halveringstykkelsen for gammastråling som funktion af fotonenergien. Bestem, ud fra det fundne halveringstykkelse, på grafen den energi, som de udsendte γ fotoner må have. 30

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus VUC AARHUS Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus Fysik C-B 2014 Indhold Rapporter og journaler... 3 1 Rilleafstande... 5 2 Stående bølger på en streng... 9 3 Spektrum for ukendt grundstof... 12 4 Bestemmelse

Læs mere

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber 1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A = E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også

Læs mere

Velkommen til Laboratoriekursus i fysik C, forår 2015 KVUC, Sankt Petri Passage 1

Velkommen til Laboratoriekursus i fysik C, forår 2015 KVUC, Sankt Petri Passage 1 Velkommen til Laboratoriekursus i fysik C, forår 2015 KVUC, Sankt Petri Passage 1 Indholdsfortegnelse Program Rapporter og Journaløvelser Øvelserne Rapportøvelse: Densitet for faste stoffer og væsker Journaløvelse:

Læs mere

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus VUC AARHUS Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus Fysik 0-C 2015 Indhold Rapporter og journaler... 3 1 Lydens hastighed i luft... 5 2 Bølgelængde af laserlys... 8 3 Brydning i akryl... 11 4 Hydrogenspektret...

Læs mere

Enkelt og dobbeltspalte

Enkelt og dobbeltspalte Enkelt og dobbeltsalte Jan Scholtyßek 4.09.008 Indhold 1 Indledning 1 Formål 3 Teori 3.1 Enkeltsalte.................................. 3. Dobbeltsalte................................. 3 4 Fremgangsmåde

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak for kaffe! Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Sommer 2015 Thy-Mors HF & VUC Stx Fysik, niveau

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

1 Lysets energi undersøgt med lysdioder (LED)

1 Lysets energi undersøgt med lysdioder (LED) Solceller og Spektre Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 26. august 2010 Formål Formålet med øvelsen

Læs mere

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen: Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius

Læs mere

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Oktober 2012 Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Da læreplanen for fysik på A-niveau i stx blev revideret i 2010, blev kernestoffet udvidet med emnet Elektriske

Læs mere

For at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning

For at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning Graftegning på regneark. Ved hjælp af Excel regneark kan man nemt tegne grafer. Man åbner for regnearket ligger under Microsoft Office. Så indtaster man tallene fra tabellen i regnearkets celler i en vandret

Læs mere

Kinematik. Lad os betragte en cyklist der kører hen ad en cykelsti. Vi kan beskrive cyklistens køretur ved hjælp af en (t,s)-tabel, som her:

Kinematik. Lad os betragte en cyklist der kører hen ad en cykelsti. Vi kan beskrive cyklistens køretur ved hjælp af en (t,s)-tabel, som her: K Kinematik Den del af fysikken, der handler om at beskrive bevægelser hedder kinematik. Vi kan se på tid, position, hastighed og acceleration, men disse ting må altid angives i forhold til noget. Fysikere

Læs mere

Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2...

Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2... Introduktion til kvantemekanik Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2... 6 Hvordan må bølgefunktionen se ud...

Læs mere

Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR)

Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR) 14 Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR) 3.1 Spin og magnetisk moment Spin er en partikel-egenskab med dimension af angulært moment. For en elektron har spinnets projektion på en akse netop

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik niveau B Knud Søgaard

Læs mere

Røntgenøvelser på SVS

Røntgenøvelser på SVS Røntgenøvelser på SVS Øvelsesvejledning Endelig vil du se hvordan radiograferne kan styre kvaliteten af billedet ved hjælp af mængden af stråling og energien af strålingen. Ved CT-scanneren vil du kunne

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Løsningsforslag MatB December 2013

Løsningsforslag MatB December 2013 Løsningsforslag MatB December 2013 Opgave 1 (5 %) a) En linje l går gennem punkterne: P( 2,3) og Q(2,1) a) Bestem en ligning for linjen l. Vi ved at linjen for en linje kan udtrykkes ved: y = αx + q hvor

Læs mere

Svingninger. Erik Vestergaard

Svingninger. Erik Vestergaard Svingninger Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2009. Billeder: Forside: Bearbejdet billede af istock.com/-m-i-s-h-a- Desuden egne illustrationer. Erik Vestergaard

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 juni 2010 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Graph brugermanual til matematik C

Graph brugermanual til matematik C Graph brugermanual til matematik C Forord Efterfølgende er en guide til programmet GRAPH. Programmet kan downloades gratis fra nettet og gemmes på computeren/et usb-stik. Det betyder, det også kan anvendes

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formelsamling... side 2 2 Grundlæggende færdigheder... side 3 2a Finde konstanterne a og b i en formel... side 3 2b Indsætte x-værdi og

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå?

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? Differentialregning - Rayleigh spredning - oki.wpd INDLEDNING Hvem har ikke betragtet den flotte blå himmel på en klar dag og beundret den? Men hvorfor er himlen

Læs mere

Computerundervisning

Computerundervisning Frederiksberg Seminarium Computerundervisning Koordinatsystemer og funktioner Elevmateriale 30-01-2009 Udarbejdet af: Pernille Suhr Poulsen Christina Klitlyng Julie Nielsen Opgaver GeoGebra Om at genkende

Læs mere

Lineære funktioner. Erik Vestergaard

Lineære funktioner. Erik Vestergaard Lineære funktioner Erik Vestergaard Erik Vestergaard www.matematikfsik.dk Erik Vestergaard www.matematikfsik.dk Lineære funktioner En vigtig tpe funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner.

Læs mere

Kapitel 3 Lineære sammenhænge

Kapitel 3 Lineære sammenhænge Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Lineære sammenhænge Det sker tit, at man har flere variable, der beskriver en situation, og at der en sammenhæng mellem de variable. Enhver formel er faktisk

Læs mere

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Kompendium i faget Matematik Tømrerafdelingen 2. Hovedforløb. Y Y = ax 2 + bx + c (x,y) X Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Indholdsfortegnelse for H2: Undervisningens indhold...

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Bølgeegenskaber vha. simuleringsprogram... 2 Forsøg med lys gennem glas... 3 Lysets brydning i et tresidet prisme... 4 Forsøg med lysets farvespredning... 5 Forsøg med lys gennem linser... 6 Langsynet

Læs mere

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys og bølger Projket med valgfrit emne

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys og bølger Projket med valgfrit emne Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC-Vest, Esbjerg GSK Fysik, niveau B Gert

Læs mere

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Temperaturskala Gennem næsten 400 år har man fastlagt temperaturskalaen ud fra isens smeltepunkt (=vands frysepunkt) og vands kogepunkt.

Læs mere

Excel tutorial om lineær regression

Excel tutorial om lineær regression Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.

Læs mere

Solcellelaboratoriet

Solcellelaboratoriet Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,

Læs mere

Computerundervisning

Computerundervisning Frederiksberg Seminarium Computerundervisning Koordinatsystemer og Funktioner Lærervejledning 12-02-2009 Udarbejdet af: Pernille Suhr Poulsen Christina Klitlyng Julie Nielsen Indhold Introduktion... 3

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset

Læs mere

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2015

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2015 Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2015 22. maj 2015: Delprøven UDEN hjælpemidler Opgave 1: Ligningen løses ved at isolere x i det åbne udsagn: 4 x 7 81 4 x 88 88 x 22 4 Opgave 2: y 87 0,45 x Det

Læs mere

Projekt 7.4 Kvadratisk programmering anvendt til optimering af elektriske kredsløb

Projekt 7.4 Kvadratisk programmering anvendt til optimering af elektriske kredsløb Projekt 7.4 Kvadratisk programmering anvendt til optimering af elektriske kredsløb Indledning: I B-bogen har vi i studieretningskapitlet i B-bogen om matematik-fsik set på parallelkoblinger af resistanser

Læs mere

Bevægelse i to dimensioner

Bevægelse i to dimensioner Side af 7 Bevægelse i to dimensioner Når man beskriver bevægelse i to dimensioner, som funktion af tiden, ser man bevægelsen som var den i et almindeligt koordinatsystem (med x- og y-akse). Ud fra dette

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus Måling af iltforbrug hos fisk Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt? Er det anderledes i vand? Hvorfor? Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej i kroppen hos dyr, der

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik Røntgenstråling til diagnostik Av min arm! K-n-æ-k! Den meget ubehagelige lyd gennemtrænger den spredte støj i idrætshallen, da Peters hånd bliver ramt af en hård bold fra modstanderens venstre back. Det

Læs mere

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys eller lyd.

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys eller lyd. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC-Vest, Esbjerg GSK Fysik, niveau B Gert

Læs mere

Undervisningsplan Side 1 af 5

Undervisningsplan Side 1 af 5 Undervisningsplan Side 1 af 5 Lektionsantal: Ca. 200 lektioner (inklusive øvelser og eksamen fordelt med ca. 10 lektioner pr. uge). I perioden hvor eksamensprojektopgaven udfærdiges og i perioden, hvor

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 VUC-

Læs mere

DET GYLDNE TÅRN. Men i Danmark er vi tøsedrenge sammenlignet med udlandet. Her er vores bud på en Top 6 (2010) over verdens vildeste forlystelser:

DET GYLDNE TÅRN. Men i Danmark er vi tøsedrenge sammenlignet med udlandet. Her er vores bud på en Top 6 (2010) over verdens vildeste forlystelser: DET GYLDNE TÅRN En forlystelse, der er så høj som Det gyldne Tårn, er meget grænseoverskridende for mange mennesker. Det handler ikke kun om den kraft man udsættes for, og hvad den gør ved kroppen. Det

Læs mere

A KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi

A KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico, Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Attenuation af røntgenstråling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juli/August 2014 Institution VUC Vest, Esbjerg afdeling Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik B

Læs mere

Brugervejledning til Graph

Brugervejledning til Graph Graph (brugervejledning) side 1/17 Steen Toft Jørgensen Brugervejledning til Graph Graph er et gratis program, som ikke fylder meget. Downloades på: www.padowan.dk/graph/. Programmet er lavet af Ivan Johansen,

Læs mere

Uafhængig og afhængig variabel

Uafhængig og afhængig variabel Uddrag fra http://www.emu.dk/gym/fag/ma/undervisningsforloeb/hf-mat-c/introduktion.doc ved Hans Vestergaard, Morten Overgaard Nielsen, Peter Trautner Brander Variable og sammenhænge... 1 Uafhængig og afhængig

Læs mere

1. Varme og termisk energi

1. Varme og termisk energi 1 H1 1. Varme og termisk energi Den termiske energi - eller indre energi - af et stof afhænger af hvordan stoffets enkelte molekyler holdes sammen (løst eller fast eller slet ikke), og af hvordan de bevæger

Læs mere

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden

Læs mere

1. Arbejde. På figur 1.2 påvirker en kraft F en genstand, der bevæger sig fra s 1 til s 2. Den tilbagelagte strækning er dermed.

1. Arbejde. På figur 1.2 påvirker en kraft F en genstand, der bevæger sig fra s 1 til s 2. Den tilbagelagte strækning er dermed. 1 M2 1. Arbejde På figur 1.1 nedenfor trækker en person en båd efter sig. I hverdagssproget siger vi så, at personen udfører et arbejde. Når personen trækker i båden påvirkes den med en kraft. I fysik-sprog

Læs mere

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER De supplerende aktiviteter er ikke nødvendige for at deltage i Masseeksperimentet, men kan bruges som et supplement til en undervisning, der knytter an til Masseeksperimentet

Læs mere

Ib Michelsen Vejledende løsning stxb 101 1

Ib Michelsen Vejledende løsning stxb 101 1 Ib Michelsen Vejledende løsning stxb 101 1 Opgave 1 Løs ligningen: 3(2 x+1)=4 x+9 Løsning 3(2 x+1)=4 x+9 6 x+3=4 x+9 6 x+3 3=4 x+9 3 6 x=4 x+6 6x 4 x=4 x+6 4 x 2 x=6 2 x 2 = 6 2 x=3 Opgave 2 P(3,1) er

Læs mere

El-Fagets Uddannelsesnævn

El-Fagets Uddannelsesnævn El-Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne

Læs mere

Dig og din puls Lærervejleding

Dig og din puls Lærervejleding Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet

Læs mere

Gaslovene. SH ver. 1.4. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3

Gaslovene. SH ver. 1.4. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3 Gaslovene SH ver. 1.4 Indhold 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser................... 2 1.2 Gasligninger...................... 3 2 Forsøgene 3 2.1 Boyle Mariottes lov.................. 4 2.1.1 Konklusioner.................

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Optiske eksperimenter med lysboks

Optiske eksperimenter med lysboks Optiske eksperimenter med lysboks Optik er den del af fysikken, der handler om lys- eller synsfænomener Lysboksen er forsynet med en speciel pære, som sender lyset ud gennem lysboksens front. Ved hjælp

Læs mere

Kroppens energiomsætning

Kroppens energiomsætning Kroppens energiomsætning Stofskiftet Menneskets stofskifte består af tre dele: Hvilestofskiftet BMR (Basal Metabolic Rate), det fødeinducerede stofskifte FIT (Food Induced Thermogenesis) og stofskiftet

Læs mere

SRO. Newtons afkølingslov og differentialligninger. Josephine Dalum Clausen 2.Y Marts 2011 SRO

SRO. Newtons afkølingslov og differentialligninger. Josephine Dalum Clausen 2.Y Marts 2011 SRO SRO Newtons afkølingslov og differentialligninger Josephine Dalum Clausen 2.Y Marts 2011 SRO 0 Abstract In this assignment I want to illuminate mathematic models and its use in the daily movement. By math

Læs mere

Energiproduktion. Varme og strøm En selvfølge?

Energiproduktion. Varme og strøm En selvfølge? Energiproduktion Varme og strøm En selvfølge? Forord Dette undervisningsmateriale er udarbejdet i forbindelse med projektet: som er et projekt, der har til formål at styrke samspillet mellem uddannelse

Læs mere

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, G ISBN: 978-87-9288-11-4 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Vejledende besvarelse

Vejledende besvarelse Ib Michelsen Svar: stx B 29. maj 2013 Side 1 1. Udfyld tabellen Vejledende besvarelse Givet funktionen f (x)=4 5 x beregnes f(2) f (2)=4 5 2 =4 25=100 Den udfyldte tabel er derfor: x 0 1 2 f(x) 4 20 100

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 12/13, 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Fysik B 1a 2a Dennis Nielsen Den benyttede holdbetegnelse Oversigt over gennemførte

Læs mere

Opgaver. Superledning fremtidens teknologi: Opgaver. FYSIK i perspektiv Side 1 af 13

Opgaver. Superledning fremtidens teknologi: Opgaver. FYSIK i perspektiv Side 1 af 13 FYSIK i perspektiv Side 1 af 13 Opgaver 1. Måling på en superleder 2. Opbevaring af flydende nitrogen 3. Flydende nitrogen 4. Opbevaring af carbondioxid 5. Køling af et superledende kabel 6. Energitab

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Forår 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik B (C-B) Janus Juul

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 FYSIK A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl. 09.00 14.00 STX071-FKA V

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 FYSIK A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl. 09.00 14.00 STX071-FKA V STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 FYSIK A-NIVEAU Xxxxdag den xx. måned åååå Kl. 09.00 14.00 STX071-FKA V Opgavesættet består af 8 opgaver med i alt 15 spørgsmål. De stillede spørgsmål

Læs mere

Quick guide til evolution wireless serie 100

Quick guide til evolution wireless serie 100 Quick guide til evolution wireless serie 100 Tillykke med dit nye evolution wireless sæt. Nedenfor finder du en Quick-guide, som sætter dig istand til at anvende dit evolution wireless sæt meget hurtigt.

Læs mere

MOBIL LAB. Solceller SOL ENERGI. Introduktion Om solcellelaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling

MOBIL LAB. Solceller SOL ENERGI. Introduktion Om solcellelaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Solceller SOL ENERGI Introduktion Om solcellelaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Solceller er inden for de seneste år blevet én af de muligheder, man som familie

Læs mere

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller Matematiske vækstmodeller I matematik undersøger man ofte variables afhængighed af hinanden. Her ser man, at samme type af sammenhænge tit forekommer inden for en lang række forskellige områder. I kapitel

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere

En funktion kaldes eksponentiel, hvis den har en regneforskrift, der kan skrives således: f(x) = b a x eller y = b a x, idet a og b er positive tal.

En funktion kaldes eksponentiel, hvis den har en regneforskrift, der kan skrives således: f(x) = b a x eller y = b a x, idet a og b er positive tal. Eksponentielle funktioner Indhold Definition:... 1 Om a og b... 2 Tegning af graf for en eksponentiel funktion... 3 Enkeltlogaritmisk koordinatsstem... 4 Logaritmisk skala... 5 Fordoblings- og halveringskonstant...

Læs mere

Vejledende løsning. Ib Michelsen. hfmac123

Vejledende løsning. Ib Michelsen. hfmac123 Vejledende løsning hfmac123 Side 1 Opgave 1 På en bankkonto indsættes 30.000 kr. til en rentesats på 2,125 % i 7 år. Beregning af indestående Jeg benytter formlen for kapitalfremskrivning: K n=k 0 (1+r

Læs mere

Differential- regning

Differential- regning Differential- regning del () f () m l () 6 Karsten Juul Indhold Tretrinsreglen 59 Formler for differentialkvotienter64 Regneregler for differentialkvotienter67 Differentialkvotient af sammensat funktion7

Læs mere

Kalkulus 1 - Opgaver. Anne Ryelund, Anders Friis og Mads Friis. 20. januar 2015

Kalkulus 1 - Opgaver. Anne Ryelund, Anders Friis og Mads Friis. 20. januar 2015 Kalkulus 1 - Opgaver Anne Ryelund, Anders Friis og Mads Friis 20. januar 2015 Mængder Opgave 1 Opskriv følgende mængder med korrekt mængdenotation. a) En mængde A indeholder alle hele tal fra og med 1

Læs mere

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse.

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Ved hjælp af termokassen er det muligt at bestemme stigningen i CO2-koncentration der afgives fra person

Læs mere

Matematik C. Højere forberedelseseksamen. Skriftlig prøve (3 timer) Fredag den 11. december 2009 kl. 9.00-12.00 2HF093-MAC

Matematik C. Højere forberedelseseksamen. Skriftlig prøve (3 timer) Fredag den 11. december 2009 kl. 9.00-12.00 2HF093-MAC Matematik C Højere forberedelseseksamen Skriftlig prøve (3 timer) 2HF093-MAC Fredag den 11. december 2009 kl. 9.00-12.00 Opgavesættet består af 8 opgaver med i alt 14 spørgsmål. De 14 spørgsmål indgår

Læs mere

Netværk for Matematiklærere i Silkeborgområdet Brobygningsopgaver 2014

Netværk for Matematiklærere i Silkeborgområdet Brobygningsopgaver 2014 Brobygningsopgaver Den foreliggende opgavesamling består af opgaver fra folkeskolens afgangsprøver samt opgaver på gymnasieniveau baseret på de samme afgangsprøveopgaver. Det er hensigten med opgavesamlingen,

Læs mere

Integralregning Infinitesimalregning

Integralregning Infinitesimalregning Udgave 2.1 Integralregning Infinitesimalregning Noterne gennemgår begreberne integral og stamfunktion, og anskuer dette som et redskab til bestemmelse af arealer under funktioner. Noterne er supplement

Læs mere

Hubble relationen Øvelsesvejledning

Hubble relationen Øvelsesvejledning Hubble relationen Øvelsesvejledning Matematik/fysik samarbejde Henning Fisker Langkjer Til øvelsen benyttes en computer med CLEA-programmet Hubble Redshift Distance Relation. Galakserne i Universet bevæger

Læs mere

Brombærsolcellens Fysik

Brombærsolcellens Fysik Brombærsolcellens Fysik Søren Petersen En brombærsolcelle er, ligesom en almindelig solcelle, en teknologi som udnytter sollysets energi til at lave elektricitet. I brombærsolcellen bliver brombærfarvestof

Læs mere

brikkerne til regning & matematik geometri F+E+D preben bernitt

brikkerne til regning & matematik geometri F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri, F+E+D ISBN: 978-87-92488-16-9 1. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk Kopiering er kun

Læs mere

Lys og gitterligningen

Lys og gitterligningen Fysik rapport: Lys og gitterligige Forfatter: Bastia Emil Jørgese.z Øvelse blev udført osdag de 25. jauar 202 samme med Lise Kjærgaard Paulse 2 - Bastia Emil Jørgese Fysik rapport (4 elevtimer), februar

Læs mere

2. En knallert må i Danmark køre 30 km/t. Hvordan er Dæmonens hastighed i toppen af loopet, i forhold til en knallert, der kører 30 km/t.?

2. En knallert må i Danmark køre 30 km/t. Hvordan er Dæmonens hastighed i toppen af loopet, i forhold til en knallert, der kører 30 km/t.? Inspirationsark 1. I Tivoli kan du lave et forsøg, hvor du får lov til at tage et plastikglas med lidt vand med op i Det gyldne Tårn. Hvad tror du der sker med vandet, når du bliver trukket ned mod jorden?

Læs mere

1gma_tændstikopgave.docx

1gma_tændstikopgave.docx ulbh 1gma_tændstikopgave.docx En lille simpel opgave med tændstikker Læg 10 tændstikker op på en række som vist Du skal nu danne 5 krydser med de 10 tændstikker, men du skal overholde 3 regler: 1) når

Læs mere

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen Lærervejledning EVU El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat 2007 Højnæsvej 71, 2610 Rødovre, tlf. 3672 6400, fax 3672 6433 www.evu.nu, e-mail: mail@sekretariat.evu.nu Lærervejledning El-kørekortet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012, skoleår

Læs mere