Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus"

Transkript

1 VUC AARHUS Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus Fysik B 2013

2 Indhold 1. Galileis faldlov Pendulbevægelse Batteri som spændingskilde Wheatstones bro og temperaturkoefficient Lydens fart Rilleafstande Plancks konstant Absorption af (α-, β- og) γ-stråling

3 1. Galileis faldlov Formål At eftervise Galileis faldlov s g t (1) hvor s er faldvejen når en genstand falder frit (fra hvile), uden luftmodstand i tiden t. Tyngdeaccelerationen er g = 9,82 m/s² i Danmark. Apparatur Elektrisk stopur, 4 lange ledninger, stativ, målebånd, faldapparat med udløserenhed, faldplade og forgyldte metalkugler. Opstilling Figur 1: Opstilling til øvelsen. Faldtiden måles med det elektroniske stopur, som starter, når én elektrisk forbindelse, startkredsløbet, afbrydes, og stopper, når en anden forbindelse, stopkredsløbet, tilsluttes eller afbrydes. I et stativ ophænges udløserenheden, der samtidig fungerer som startkontakt, og derfor forbindes til urets startkredsløb. Faldpladen, der samtidig fungerer som stopkontakt, forbindes til urets stopkredsløb. Uret tilsluttes ved bøsningerne over og under kontaktsymbolet 3

4 Fremgangsmåde 1. En forgyldt stålkugle ophænges under magneten. Tælleren (det elektroniske stopur) nulstilles. 2. Faldvejen s måles som afstanden fra undersiden af den ophængte kugle til den lukkede stopkontakt. 3. Tryk på knappen der frigør kuglen og afbryder strømmen, hvorved uret starter. 4. Når kuglen rammer stopkontakten, standser uret og faldtiden t kan herefter direkte aflæses på urets display. 5. Vælg nogle forskellige faldveje, f.eks. i intervallet fra 25 cm til 2 m. Bestem faldtiden tre gange for hver afstand. 6. Gentag eksperimentet med en kugle med en anden masse. Beregninger For hver faldvej s bestemmes middelværdien t gen af de tre målte faldtider t 1, t 2 og t 3 ; derefter beregnes t². Hvis man i et koordinatsystem indtegner s som funktion af t² skal det ifølge (1) give en ret linie gennem (0,0) med hældning 1 2 g. Indtegn derfor resultaterne på en (t²,s)-graf. Tegn den bedste rette linie gennem målepunkterne. Hvis der er tale om ligefrem proportionalitet, bestemmes hældningskoefficienten a, hvorpå tyngdeaccelerationen g beregnes som g 2 a. Er Galileis lov eftervist? Hvilken værdi for g giver eksperimentet? Hvilke(n) fejlkilde(r) har indflydelse på resultatet? Kan Galileis lov genkendes fra teorien om bevægelse med konstant acceleration? Forslag til måleskema: s t 1 t 2 t 3 t gen m s s s s 4

5 2. Pendulbevægelse Formål At undersøge om den mekaniske energi er bevaret for et pendul under bevægelse i tyngdefeltet. Teori Et systems mekaniske energi E mek er givet ved E mek = E kin + E pot hvor den kinetiske energi E kin for et legeme med massen m og farten v er E kin = ½mv² mens den potentielle energi E pot i tyngdefeltet for et legeme i højden h over et valgt nulpunkt (f.eks. jordoverfladen) er E pot = mgh Tyngdeaccelerationen g i Danmark har værdien g=9,82 m/s². Apparatur Tungt lod ophængt i en snor og LabQuest med en Motion detector, som er i stand til at måle afstand og hastighed. Udførelse i) Loddets masse m noteres, hvorefter loddet ophænges i en snor, der er fastgjort et højt sted. Pendulets længde L noteres. Motion detector placeres på samme højde som loddet i en afstand af ca. 1 meter. 5

6 ii) Motion detector tilsluttes LabQuest i digital port. Skærmbilledet vil ligne følgende: iii) iv) Du kan efter eget valg ændre hvor langt tid forsøget skal vare og hvor mange målinger der skal foretages på 1 sekund ved at gå ind i hhv. Rate og Length. Placere Motion Detector (MD) ca. 1 meter fra loddet. Afstanden til loddet nul-stilles ved at trykke på det røde felt på skærmen og vælg zero. Afstanden skal kunne aflæses på en graf der kan se således ud: v) Loddet trækkes ca. 10 ud fra ligevægtsstillingen, og der trykkes på Start -tasten mens loddet slippes. På skærmen ses grafer der viser loddets position og hastighed. 6

7 Beregninger Vi vil beregne den kinetiske og den potentielle energi til en række forskellige tidspunkter. Bestemmelse af E kin : Øjebliksfarten til forskellige tidspunkter t aflæses på skemaet, der fås frem ved at trykke på ikonet:. Herefter beregnes den kinetiske energi af formlen: 7

8 Bestemmelse af E pot : Problemet er at bestemme loddets højde h. Højden bestemmes vha. Pythagoras sætning som vist på tegningen nederst. Vi har brug for pendulets længde L, afstanden p fra Motion Detector til loddet i ligevægtsstillingen. Bemærk, at p blot skifter fortegn når loddet svinger til den modsatte side! Vis, at den sidste katete i den retvinklede trekant har længden:. Endelig kan vi nu bestemme højden:. Idet E pot = mgh fås E m g L L p pot 2 2 8

9 Forslag til måleskema Loddets masse Pendulets længde m = kg L = m Lav et skema over følgende størrelser (fx i Logger-Pro eller Excel): t p v h E pot E kin E mek sek meter m/s meter J J J Tegn i graferne for potentiel og kinetisk energi og kommentere grafernes udseende. Passer de med vores forventninger? Hvad kan man konkludere om den mekaniske energi? Loddet holdes jo i bevægelse pga. af snorkraften. Udfører snorkraften mon et arbejde på loddet? Hvorfor skal vi forvente, at den mekaniske energi er konstant, selv om snorkraften påvirker loddet? Hvad er de vigtigste fejlkilder i forsøget og hvordan påvirker de måleresultaterne? 9

10 3. Batteri som spændingskilde Formål I denne øvelse undersøges to almindelige batterier dels hver for sig, dels koblet i serie og koblet parallelt. Man skal bestemme den indre resistans og hvilespænding. Teori Polspændingen U R I U pol i 0 hvor IU, U pol forventes at aftage lineært med strømmen I, idet der gælder at R i er batteriets indre resistans og hvilespændingen U 0 er polspændingen for pol I 0 A. På en graf er hældningen R i, mens skæringen med y-aksen er U 0. For seriekoblede batterier forventes det, at den indre resistans er summen af de enkelte batteriers indre resistanser; det samme gælder for hvilespændingen. For to ens parallelkoblede batterier forventes samme hvilespænding som for det enkelte batteri; den indre resistans skulle opfylde R R R. Diagram i i,1 i,2 + A V R y _ Opstilling til måling af hvordan polspændingen Strømmen varieres ved at ændre resistansen i den ydre modstand U pol afhænger af strømmen I gennem kredsen. R y. 10

11 Udførelse 1. Indstil den ydre modstand R y på maksimal resistans, slut kredsløbet og notér sammenhørende værdier af strøm og spænding. 2. Skru/skyd resistansen lidt ned; notér igen sammenhørende værdier af strøm og spænding. 3. Afbryd kredsløbet umiddelbart efter hver måling, så batteriet ikke drænes. 4. Fortsæt ned til minimal ydre resistans. 5. Forsøget gentages med et batteri mere de to batterier koblet i serie de to batterier koblet parallelt. Måleskema I U pol 11

12 Databehandling Tegn U pol som funktion af I (4 grafer, nemlig en for hvert batteri, en for seriekoblingen og en for parallelkoblingen). Find hvilespænding U 0 og indre resistans R i i hvert af de fire tilfælde. Er værdierne som forventet for seriekoblingen og parallelkoblingen? 12

13 4. Wheatstones bro og temperaturkoefficient Wheatstones bro er en meget præcis metode til at bestemme resistans. Dette udnytter vi til at finde ud af hvordan resistansen afhænger af temperaturen. Formål At bruge Wheatstones bro til at måle resistansen R t for en leder ved forskellige temperaturer t og dermed 1) vise, at resistansen i en leder afhænger lineært af temperaturen; 2) bestemme temperaturkoefficienten for kobber; 3) vise, at denne er meget mindre for konstantan end for kobber. Termometer R t G R d Skyder l 1 l 2 Ca. 1 V Opstilling Opstilling af Wheatstones bro. Dekademodstanden R d tilsluttes ved 1 og 2. 13

14 Teori, resistansmåling med Wheatstones bro Wheatstones bro (figur 1) er en modstandstråd (l 1 +l 2 ) koblet parallelt med en serieforbindelse af den ukendte modstand R t og en dekademodstand R d, hvis resistans kan indstilles efter behov. G er et galvanometer, d.v.s. et meget følsomt amperemeter; den er forbundet med en skyder på modstandstråden. Skyderen indstilles således at galvanometeret G viser 0A. Dekademodstandens resistans kan indstilles efter behov, og modstandstrådens længder l 1 og l 2 bestemmes med et målebånd. Vi skal derfor finde en formel for hvordan R t bestemmes ud fra disse tre tal. Ifølge Ohms lov kan dette gøres hvis vi kender udtryk for strøm og spænding. Spændingen over R t kalder vi U t, over dekademodstanden U d, over den første del af konstantantråden U 1 og over den anden del U 2. Idet spændingen over G er U G =0 V, er R t koblet parallelt med R 1, og R d parallelt med R 2. Derfor er Kalder vi strømstyrkerne I øvre og I nedre er og U t = U 1 og U d = U 2 I øvre = I t = I d I nedre = I 1 = I 2 idet der ingen strøm går gennem G. Bruger vi nu Ohms for hver af de fire resistorer fås U t = U 1 R t I øvre =R 1 I nedre og U d = U 2 R d I øvre = R 2 I nedre d.v.s. R I R I R R R Rt Rd R I R I R R R t øvre 1 nedre t 1 1 d øvre 2 nedre d 2 2 For en modstandstråd er resistansen R= l/a, d.v.s. l1/ a l1 Rt Rd Rt Rd l / a l

15 Rt i ohm Teori, resistansens afhængighed af temperaturen Forsøget skulle gerne vise, at resistansen vokser lineært med temperaturen som på figuren. Taler vi specielt om en resistor med resistansen 1 Ω ved 0 C gælder y = t + 1 hvor y er den samme modstands resistans ved temperaturen t. Konstanten afhænger kun af materialet og kaldes stoffets temperaturkoefficient. Betragt nu en vilkårlig modstand, hvis resistans ved 0 C er R 0. Dens resistans må vokse i samme takt som resistansen af en 1 ohms modstand af samme materiale, d.v.s. R t = R 0 y R t = R 0 (1 + t) R t = R 0 t + R 0 Hvis vi derfor tegner R t som funktion af t fås en ret linje, der skærer andenaksen i R 0 og som har hældningen R 0. f( x) x t i celsius Materialer Skydemodstand med modstandstråd, spændingskilde, galvanometer, kobberspiral, konstantanspiral, vandbad, elkoger, dekademodstand, termometer. Desuden skal der bruges særlige ledninger, der kan skrues fast, idet de sædvanlige ledninger med bøsninger giver for stor kontaktmodstand. 15

16 Udførelse 1. Opstillingen samles, idet kobberspiralen benyttes som R t. Den anbringes i et vandbad (i elkogeren) med koldt vand. 2. Stil skyderen på skydemodstanden på midten, og indstil dekademodstanden på en stor værdi (999,9Ω). Vælg det grove område på galvanometeret. Tænd for spændingskilden, og skru op til ca. 1V. 3. Skru ned for dekademodstanden, indtil galvanometret viser 0 når der dannes forbindelse mellem skyder og metaltråd. Værdien af R d noteres og fastholdes i resten af forsøget med kobberspiralen. Skift til det mest følsomme område på galvanometeret, og juster skyderen, til galvanometeret igen viser Aflæs temperaturen t i vandbadet og længden l 1 af modstandstråden. 5. Opvarm vandbadet. Med ca. 10 graders mellemrum afbrydes opvarmningen og skyderen indstilles, så galvanometret igen viser 0. Aflæs l 1 og t. 6. Når vandbadet har nået kogepunktet, tages kobberspiralen op af vandet og udskiftes med konstantanspiralen, der i første omgang skal ligge på bordet. Derved har konstanspiralen stuetemperatur. Dekademodstanden indstilles på samme måde som før. Herefter foretages to målinger, idet spiralen i første måling ligger på bordet (stuetemperatur), og i anden måling anbringes i det stadigt kogende vand (100 C). Resultatbehandling Som vist i teorien bestemmes resistansen R t ved temperaturen t af formlen Skydemodstandens samlede længde er 1 m, d.v.s. l R 1 t Rd l l 2 1ml 2 1 Resultaterne for såvel kobber som konstantan kan afleveres i et skema, der viser sammenhørende værdier af t, l 1 og R t. Tegn R t som funktion af t, samt den bedste rette linje gennem punkterne. Resistansen R 0 ved 0 C aflæses tillige med hældningskoefficienten a. Da a = R 0, kan bestemmes af a R 0 Spørgsmål Hvad er afvigelsen fra tabelværdien? 2. Hvad kan der være af fejlkilder i forsøget? 3. Hvorfor er det kun nødvendigt at finde konstans resistans ved to forskellige temperaturer?

17 Forslag til måleskema Kobber: Fast værdi for dekademodstanden R d = Ω t l 1 l 2 R t C m m Ω Konstantan: Fast værdi for dekademodstanden R d = Ω R d, t og l 1 er målte størrelser. l 2 og R t beregnes som forklaret under»resultatbehandling«. 17

18 5. Lydens fart Formål I denne øvelse måles lydens fart på to forskellige måder i luft. Du skal dermed bruge to forskellige opstillinger til øvelsen. Teori Lydens hastighed i luft varierer med temperaturen. For tør atmosfærisk luft gælder der følgende sammenhæng mellem temperaturen t (målt i C) og lydens hastighed v: Denne formel gælder kun i tør luft og ved normalt atmosfæretryk. Hvis fugtigheden stiger, vil lydens hastighed også stige (lidt). Det skyldes at vandmolekyler er lettere end de ilt og kvælstofmolekyler, der udgør stort set alt luft, og lyden derfor bevæger sig hurtigere. Vigtigere for denne øvelse er dog sammenhængen mellem frekvens f, bølgelængde λ og fart v for en bølge. Denne kaldes også bølgelærens grundligning: Hvis man nu isolerer eksempelvis frekvensen f, fås udtrykket: Dette udtryk skal bruges til databehandlingen i 2. del. Apparatur 1. del Impotæller (gul kasse), to mikrofoner, klaptræ (to stykker træ) og et målebånd 2. del Lukket resonansrør m. højtaler, stangmikrofon, mikrofonforstærker, oscilloskop, tonegenerator og Impotæller. 18

19 Udførelse og databehandling 1. del. Lydens fart bestemt med impotæller og mikrofoner. Opstillingen ser ud som følger: Mikrofonerne sluttes til impotælleren. Den forreste mikrofon i indgang A, den bagerste i B. Udførsel: Anbring mikrofonerne i en afstand s fra hinanden. Lav en høj lyd med klaptræet foran mikrofon A. Det er vigtigt at der går en helt lige linie fra klaptræet, til mikrofon A og videre til B. Hvorfor? Impotælleren måler nu tiden t der går fra lyden nåede mikrofon A til den nåede til B. Ved hjælp af tid og afstand, kan lydens fart udregnes. Mål ved 5 forskellige afstande. Lav 3 gange ved hver afstand og tag gennemsnittet af tiden. Plot dine data ind på en (t, s)-graf (brug SI enheder). Hvis ud fra formlen at dine punkter på (t, s)-grafen må ligge på en ret linie, der går igennem (0,0) og at hældningen af din graf må være lydens fart. Brug dette og lav en lineær tendenslinie til din graf og bestem lydens hastighed. 2. del. Lydens fart bestemt ved hjælp af et lukket resonansrør. Opstillingen kan være lidt svær. Røret har to ender. I den ene ende laves lyden ved hjælp af en højtaler og en tonegenerator. I den anden ende registreres lyden ved hjælp af en mikrofon og et oscilloskop. Opstillingen ser således ud: 19

20 Der er fire porte i indgang A på Impotælleren. I skal bruge de to porte der bruges til frekvensmålinger. Sæt Impotælleren på frekvens A. Udførsel: Anbring mikrofonen næsten ved enden af røret. Start på en frekvens på ca. 600Hz og kig på signalet på oscilloskop. Justér forsigtigt frekvensen. Læg mærke til at signalet på oscilloskopet enten bliver stærkere eller svagere. Målet er at få signalet så stærkt så muligt så er der resonans i røret (Hint: der ligger en resonansfrekvens lidt under 600Hz). Når I har fundet resonansfrekvensen fører I langsomt mikrofonen ind gennem røret. På et tidspunkt vil I bliver signalet meget svagt og I har ramt en knude. Notér hvor langt mikrofonen er inde s 1. Før mikrofonen længere ind indtil I igen rammer en knude. Igen noteres hvor langt mikrofonen er inde s 2. Hvis I har målt fra en knude og til den næste gælder der nu at Find andre resonansfrekvenser og gentag forsøget.. Hvorfor? Databehandlingen består nu i at lave en (1/λ, f)-graf (1/λ hen af 1. aksen, f op ad 2. aksen). Fra teoridelen har vi at burde grafen skære 2. aksen?. Lav en lineær tendenslinie. Hvad siger hældningen noget om og hvor Sammenlign jeres to værdier for lydens hastighed med en tabelværdi, I udregner ved hjælp af formlen fra teoriafsnittet. Kommentér. 20

21 6. Rilleafstande Formål Vi skal i denne øvelse bruge en HeNe laser med bølgelængden 632,8 nm, et gitter med 300 linjer per mm, og en CD: Afdeling 1 - Gitter: Afdeling 2 - CD: Afdeling 3 - CD: Vi skal bruge gitteret med kendt gitterkonstant som transmissionsgitter og derved bestemme laserlysets bølgelængde. Vi skal benytte CD en som refleksionsgitter og på den måde bestemme CD ens rilleafstand ud fra kendt bølgelængde. Vi skal benytte CD en som transmissionsgitter og bestemme CD ens rilleafstand ud fra kendt bølgelængde. Teori: gitterligningen Ved et gitter forstås en plade, hvori der er ridset en række parallelle streger. Afstanden d mellem disse betegnes gitterkonstanten. Sendes lys gennem et transmissionsgitter eller vinkelret ind på et refleksionsgitter afbøjes det i visse faste retninger. Man kan vise at der gælder gitterligningen m sin m (1) d hvor er lysets bølgelængde, er afbøjningsvinklen (vinklen mellem lysets bevægelsesretning før og efter passage af gitteret eller refleksion på gitteret) mens m kaldes afbøjningsordenen, m kan antage værdierne 0,1,2,... op til et bestemt tal afhængig af omstændighederne. Apparatur He-Ne-laser, CD, gitter og målebånd. Laseren adskiller sig fra andre lyskilder ved at give et monokromatisk, koherent lys i en bestemt retning. At lyset er monokromatisk vil sige, at der kun udsendes én bølgelængde; for He-Ne-laseren er det 632,8 nm. At lyset er koherent vil sige, at de udsendte bølger er i fase (»svinger i takt«). 21

22 Udførelse Afdeling 1 Laseren opstilles, så lysstrålen rammer vinkelret ind på en væg/skærm. Det gøres ved at reflektere lyset i et spejl, der holdes fast imod væggen. I en holder lige foran laseren placeres gitteret vinkelret på stråleretningen og således at linjerne står lodret og laserstrålen rammer gitterets midte, på den glatte side. Mål afstanden L mellem gitter og væg. På væggen klistres en timerstrimmel op med tape, så prikkerne ses på timerstrimlen. Marker prikkerne med en blyant på strimlen. Mål afstandene x m højre og x m venstre til pletterne til henholdsvis højre og venstre for hver orden m. Forslag til måleskema: 1 xv m L x v x h v tan L 1 xh h tan L middel 2 v h sin( middel ) Afdeling 2 CD en bruges som et refleksionsgitter. CD en placeres i en holder, og laserlyset skal ramme vinkelret ind på CD en på et sted, hvor CD ens riller er lodrette. O te orden skal ramme tilbage i laseren, de øvrige ordner ses på væggen bag laseren. Mål afstanden L mellem CD og væg, og mål afstandene x m mellem pletterne af første orden og pletterne af anden orden. Forslag til måleskema: m L x x/2 m 1 x /2 tan L 1 2 Pas på med, hvor I sender laserstrålen og dens refleksioner hen pas på jeres medkursister. 22

23 Afdeling 3 Interferensmønstret frembringes ved at gennemlyse CD en som vi har gjort med gitteret. Mønstret skal gerne være symmetrisk omkring centralpletten. Mål L (afstanden fra CD til skærm), x op /x ned afstanden fra centralpletten til m te ordens lysplet til begge sider. Forslag til måleskema: m L x op x ned op x 1 op tan L ned 1 xned tan L middel op ned 2 sin( middel ) Resultatbehandling Afdeling 1 Resultaterne fra skemaet indsættes i et koordinatsystem, hvor vi har sin( middel ) på y-aksen og m på x-aksen. Ifølge formel (1) vil punkterne ligge på en ret linje med hældningen d. Bestem hældningen af den rette linje og brug den kendte gitterafstand d til at bestemme. Sammenlign det med tabelværdien 632,8 nm. Afdeling 2 Brug formel (1) samt bølgelængden fra afdeling 1 til at bestemme rilleafstanden d for CD en. Som endeligt resultat bruges gennemsnitsværdien af målingerne for første og anden orden. Tabelværdien for rilleafstanden er omkring 1.6 mikrometer. Afdeling 3 Resultaterne fra skemaet indsættes igen i et koordinatsystem, hvor vi har sin( middel ) på y-aksen og m på x-aksen. Bestem hældningen af den rette linje og bestem herudfra rilleafstanden d for CD en hvor du bruger tabelværdien for bølgelængden (632,8 nm). Rilleafstanden sammenlignes med resultatet fra afdeling 2. 23

24 7. Plancks konstant Formål At bestemme værdien af Plancks konstant h. Teori Lys udsendes ikke kun som en kontinuert bølgestrøm men i»klumper«, såkaldte fotoner. For lys med frekvensen f er energien af hver foton givet ved (1) E foton =h f hvor konstanten h kaldes Plancks konstant. I en lysdiode omsættes elektrisk energi til strålingsenergi på en sådan måde at en elektrons elektriske potentielle energi kan omdannes til fotonenergi, hvis elektronens energi passer med energiniveauerne i halvlederen. Den enkelte elektrons energi kan ikke måles direkte; den eneste målelige størrelse der har med energi at gøre er spændingsforskellen U. Denne er givet ved den omsatte energi E pr. ladning q: U=E/q. Dermed er E=U q. Elektroner har alle ladningen e (elementarladningen), d.v.s. når elektronen netop har energi nok til at excitere halvlederen gælder: E = U e Samtidig begynder lysdioden at lede strømmen, og energien kan igen afgives som en foton; lysdioden begynder at lyse: E = E foton (1), (2) og (3) kan nu sammenskrives til: U e = h f U = h e f Heraf ses at U indtegnet som funktion af f er en ret linje gennem (0, 0) med hældning a = h e (4) h a e Termisk energi vil påvirke forsøget, så linjen ikke går gennem (0,0). 24

25 Apparatur Et antal lysdioder, 1000 Ω modstand, LabQuest med 2 voltmetre, variabel spændingsforsyning. Modstanden har til formål at hindre at strømstyrken gennem lysdioden bliver for stor; den kaldes derfor en formodstand. (selv om lysdioder ikke er dyre, bedes man venligst undlade at give medkursister mulighed for at måle på afbrændte lysdioder). Udførelse 1. Lav en seriekobling af lysdioden og formodstanden. Voltmeter 1 kobles parallelt med dioden, voltmeter 2 kobles parallelt med formodstanden. Opstillingen tilsluttes spændingskildens jævnstrømsudgang. 2. LabQuest indstilles til Time Based og der foretages 10 målinger pr sek. i 30 sek. Der skrues langsomt op for spændingen indtil et af voltmetrene når 6V. Herefter skrues langsomt ned igen - dog inden de 30sek. er gået. 3. Lysdiodens farve noteres i måleskemaet. Bølgelængden bestemmes med et spektrometer tilsluttet LabQuest. Programmet skal være indstillet til at måle intensitet (intensity). Tænd for lysdioden og hold lyslederkablet hen til dioden. Optag et spektrum, bestem bølgelængden for maksimal intensitet, og noter værdien i måleskemaet. 4. Måske kan man slet ikke få dioden til at lyse. Det skyldes enten at den lyser infrarødt, eller at den kun kan lede strøm i én retning (lederretningen). Hvis man er kommet til at sætte dioden i spærreretningen er løsningen enkel: vend dioden om. 5. For alle 5 lysdiode tegnes en karakteristik, altså spændingsforskellen over lysdioden på x- aksen og strømstyrken gennem lysdioden på y-aksen. Strømstyrken gennem lysdioden, er den samme som gennem formodstanden, og findes ved at anvende Ohms lov: U = R * I omskrevet til I = U / R. Idet R=1000Ω, ses, at strømstyrken målt i ma bliver det samme som spændingsforskellen over formodstanden målt i V. 6. Aflæs den spændingsforskel på karakteristikken, hvor der netop begynder at gå strøm gennem lysdioden, og noter den sammen med lysdiodens bølgelængde, λ i et skema. 25

26 Beregninger 1. Beregn frekvensen f ud fra bølgeligningen c= f. 2. Indtegn U som funktion af f. 3. Bestem grafens hældning a og beregn herefter Plancks konstant h v.h.a. (4). 4. Sammenlign med tabelværdien. Til brug for sammenligning beregnes den procentvise afvigelse: Forslag til måleskema h målt h h tabel tabel U f farve V m Hz 26

27 8. Absorption af (α-, β- og) γ-stråling Formål: At undersøge α-, β-, og γ-strålings evne til at trænge gennem stof, samt at finde halveringstykkelsen for γ-stråling fra en bestemt kilde i bly. Apparatur: GM-rør forbundet til impulstæller, mikrometerskrue, alfa-, beta- og gammakilder, aluminium-plade, bly-plader samt diverse stativer. Udførelse: Begynd med at måle baggrundsstrålingen i ca. 5 tidsintervaller af 60 sekunder og find en gennemsnitsværdi I b. Med α-kilden måles også i 60 sek. Tag hætten af GM-røret og sæt afstanden mellem kilde og GMrør til ca. 1 cm og find (uden at ændre afstanden!) tælletallet, intensiteten, med og uden 4 lag papir imellem. Hvor meget formindskes intenstiten i %. Med β-kilden gøres det samme; men i stedet for papir bruges en aluminiumsplade. Afstanden skal ikke være nøjagtigt den samme som ved α-kilden. Med γ-kilden øges afstanden til ca. 6 cm. Da γ-partiklerne er efterfølgere til nogle β-partikler, som ikke er interessante i denne forbindelse, placeres en aluminiumsplade i mellemrummet. Mål intensiteten I (tre gange) som det antal impulser, der registreres af detektoren i tidsintervaller af 60 sekunder, med 0, 1,..., 15 blyplader mellem detektor og kilde. Blypladernes tykkelse måles med en mikrometer. Sørg for, at afstanden ikke ændres ved påsætning af blyplader. Den korrigerede intensitet I k, der stammer fra kilden, bestemmes som I I I k gennemsnit b 27

28 Udfyld følgende tabel: Måling nr Tykkelse, x meter eller mm I 1 I 2 I 3 I gennemsnit I b I k Afbild I k som funktion af pladetykkelsen x i regneark. Husk at vælge logaritmisk y-akse og tegn den bedste rette linie på grundlag af målepunkterne. Bestem svækkelseskonstanten μ ud fra regneforskriften. Overvej, hvad enheden på μ bliver. Beregn herefter halveringstykkelsen. I databogen findes en graf, der viser halveringstykkelsen for gammastråling som funktion af fotonenergien. Bestem, ud fra det fundne halveringstykkelse, på grafen den energi, som de udsendte γ fotoner må have. 28

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus VUC AARHUS Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus Fysik B 2013 Indhold 1. Galileis faldlov... 3 2. Pendulbevægelse... 5 3. Batteri som spændingskilde... 10 4. Wheatstones bro og temperaturkoefficient...

Læs mere

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus RANDERS HF & VUC Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus Fysik B 2013 Indhold 1. Galileis faldlov... 3 2. Pendulbevægelse... 5 3. Batteri som spændingskilde... 10 4. Joules lov... 13 5. Lydens fart...

Læs mere

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus VUC AARHUS Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus Fysik C-B 2014 Indhold Rapporter og journaler... 3 1 Rilleafstande... 5 2 Stående bølger på en streng... 9 3 Spektrum for ukendt grundstof... 12 4 Bestemmelse

Læs mere

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber 1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A = E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også

Læs mere

Optisk gitter og emissionsspektret

Optisk gitter og emissionsspektret Optisk gitter og emissionsspektret Jan Scholtyßek 19.09.2008 Indhold 1 Indledning 1 2 Formål og fremgangsmåde 2 3 Teori 2 3.1 Afbøjning................................... 2 3.2 Emissionsspektret...............................

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Længdebølger og tværbølger... 2 Forsøg med frembringelse af lyd... 3 Måling af lydens hastighed... 4 Resonans... 5 Ørets følsomhed over for lydfrekvenser.... 6 Stående tværbølger på en snor....

Læs mere

Eksamen i fysik 2016

Eksamen i fysik 2016 Eksamen i fysik 2016 NB: Jeg gør brug af DATABOG fysik kemi, 11. udgave, 4. oplag & Fysik i overblik, 1. oplag. Opgave 1 Proptrækker Vi kender vinens volumen og masse. Enheden liter omregnes til kubikmeter.

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus VUC AARHUS Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus Fysik C-B 2016/17 Indhold Journaler og rapporter... 3 Journal... 3 Rapport... 3 1 Rilleafstande... 5 2 Stående bølger på en streng... 9 3 Spektrum for

Læs mere

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus VUC AARHUS Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus Fysik 0-C 2015 Indhold Rapporter og journaler... 3 1 Lydens hastighed i luft... 5 2 Bølgelængde af laserlys... 8 3 Brydning i akryl... 11 4 Hydrogenspektret...

Læs mere

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus VUC AARHUS Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus Fysik C 2013 Indhold 1. Mekanisk energi og Atwoods faldmaskine... 3 2. Den svingende streng... 6 3. Bølgelængde af laserlys... 9 4. Brydningsindeks

Læs mere

Velkommen til Laboratoriekursus i fysik C, forår 2015 KVUC, Sankt Petri Passage 1

Velkommen til Laboratoriekursus i fysik C, forår 2015 KVUC, Sankt Petri Passage 1 Velkommen til Laboratoriekursus i fysik C, forår 2015 KVUC, Sankt Petri Passage 1 Indholdsfortegnelse Program Rapporter og Journaløvelser Øvelserne Rapportøvelse: Densitet for faste stoffer og væsker Journaløvelse:

Læs mere

Ohms lov. Formål. Princip. Apparatur. Brug af multimetre. Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd.

Ohms lov. Formål. Princip. Apparatur. Brug af multimetre. Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd. Ohms lov Nummer 136050 Emne Ellære Version 2017-02-14 / HS Type Elevøvelse Foreslås til 7-8, (gymc) p. 1/5 Formål Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd. Princip Et stykke

Læs mere

Laboratorieøvelse Kvantefysik

Laboratorieøvelse Kvantefysik Formålet med øvelsen er at studere nogle aspekter af kvantefysik. Øvelse A: Heisenbergs ubestemthedsrelationer En af Heisenbergs ubestemthedsrelationer handler om sted og impuls, nemlig at (1) Der gælder

Læs mere

Formålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold.

Formålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold. Formål Formålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold. Teori Et batteri opfører sig som en model bestående af en ideel spændingskilde og en indre

Læs mere

Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen.

Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari jerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Formål: Formålet med denne øvelse er at anvende Ohms lov på en såkaldt spændingsdeler,

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

Enkelt og dobbeltspalte

Enkelt og dobbeltspalte Enkelt og dobbeltsalte Jan Scholtyßek 4.09.008 Indhold 1 Indledning 1 Formål 3 Teori 3.1 Enkeltsalte.................................. 3. Dobbeltsalte................................. 3 4 Fremgangsmåde

Læs mere

Fysik rapport. Elektricitet. Emil, Tim, Lasse og Kim

Fysik rapport. Elektricitet. Emil, Tim, Lasse og Kim Fysik rapport Elektricitet Emil, Tim, Lasse og Kim Indhold Fysikøvelse: Ohms lov... 2 Opgave 1... 2 Opgave 2... 2 Opgave 3... 2 Opgave 4... 3 Opgave 5... 3 Opgave 6... 3 Opgave 7... 4 Opgave 8... 4 Opgave

Læs mere

Når strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V.

Når strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V. For at svare på nogle af spørgsmålene i dette opgavesæt kan det sagtens være, at du bliver nødt til at hente informationer på internettet. Til den ende kan oplyses, at der er anbragt relevante link på

Læs mere

Materialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse

Materialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse Formål: Vi skal undersøge de egenskaber de 2 former for elektriske forbindelser har specielt med hensyn til strømstyrken (Ampere) og spændingen (Volt). Forsøg del 1: Serieforbindelsen Materialer: Strømforsyningen

Læs mere

Røntgenspektrum fra anode

Røntgenspektrum fra anode Røntgenspektrum fra anode Elisabeth Ulrikkeholm June 24, 2016 1 Formål I denne øvelse skal I karakterisere et røntgenpektrum fra en wolframanode eller en molybdænanode, og herunder bestemme energien af

Læs mere

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak for kaffe! Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Kristian Jerslev 22. marts 2009 Geotermisk anlæg Det geotermiske anlæg Nesjavellir leverer varme til forbrugerne med effekten 300MW og elektrisk energi

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Preben Holm - Copyright 2002

Preben Holm - Copyright 2002 9 > : > > Preben Holm - Copyright 2002! " $# %& Katode: minuspol Anode: pluspol ')(*+(,.-0/1*32546-728,,/1* Pilen over tegnet for spændingskilden på nedenstående tegning angiver at spændingen kan varieres.

Læs mere

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning 49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Dæmpet harmonisk oscillator

Dæmpet harmonisk oscillator FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Dæmpet harmonisk oscillator Hold E: Hold: D1 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 4. april 003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3

Læs mere

Resonans 'modes' på en streng

Resonans 'modes' på en streng Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.

Læs mere

El-Teknik A. Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen & Jonas Pedersen. Klasse 3.4

El-Teknik A. Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen & Jonas Pedersen. Klasse 3.4 El-Teknik A Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen & Jonas Pedersen Klasse 3.4 12-08-2011 Strømstyrke i kredsløbet. Til at måle strømstyrken vil jeg bruge Ohms lov. I kredsløbet kender vi resistansen og spændingen.

Læs mere

Daniells element Louise Regitze Skotte Andersen

Daniells element Louise Regitze Skotte Andersen Louise Regitze Skotte Andersen Fysikrapport. Morten Stoklund Larsen - Lærer K l a s s e 1. 4 G r u p p e m e d l e m m e r : N i k i F r i b e r t A n d r e a s D a h l 2 2-0 5-2 0 0 8 2 Indhold Indledning...

Læs mere

Indre modstand og energiindhold i et batteri

Indre modstand og energiindhold i et batteri Indre modstand og energiindhold i et batteri Side 1 af 10 Indre modstand og energiindhold i et batteri... 1 Formål... 3 Teori... 3 Ohms lov... 3 Forsøgsopstilling... 5 Batteriets indre modstand... 5 Afladning

Læs mere

Energi, bølger repetition af C stof (JR) Kernefysik herunder et eksperimentelt projekt (TG)

Energi, bølger repetition af C stof (JR) Kernefysik herunder et eksperimentelt projekt (TG) Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juli/august 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik C B Thomas

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret.

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret. Forsøge med stråling fra radioaktive stoffer Stråling fra radioaktive stoffer. Den stråling, der kommer fra radioaktive stoffer, kaldes for ioniserende stråling. Den kan måles med en Geiger-Müler-rør koblet

Læs mere

1 Lysets energi undersøgt med lysdioder (LED)

1 Lysets energi undersøgt med lysdioder (LED) Solceller og Spektre Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 26. august 2010 Formål Formålet med øvelsen

Læs mere

Forsøg til Lys. Fysik 10.a. Glamsdalens Idrætsefterskole

Forsøg til Lys. Fysik 10.a. Glamsdalens Idrætsefterskole Fysik 10.a Glamsdalens Idrætsefterskole Henrik Gabs 22-11-2013 1 1. Sammensætning af farver... 3 2. Beregning af Rødt laserlys's bølgelængde... 4 3. Beregning af Grønt laserlys's bølgelængde... 5 4. Måling

Læs mere

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus VUC AARHUS Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus Fysik 0-C 2015 Indhold Rapporter og journaler... 3 1 Lydens hastighed i luft... 5 2 Bølgelængde af laserlys... 8 3 Brydning i akryl... 11 4 Hydrogenspektret...

Læs mere

For at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning

For at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning Graftegning på regneark. Ved hjælp af Excel regneark kan man nemt tegne grafer. Man åbner for regnearket ligger under Microsoft Office. Så indtaster man tallene fra tabellen i regnearkets celler i en vandret

Læs mere

Øvelsesvejledning RG Stående bølge. Individuel rapport. At undersøge bølgens hastighed ved forskellige resonanser.

Øvelsesvejledning RG Stående bølge. Individuel rapport. At undersøge bølgens hastighed ved forskellige resonanser. Stående bølge Individuel rapport Forsøgsformål At finde resonanser (stående bølger) for fiskesnøre. At undersøge bølgens hastighed ved forskellige resonanser. At se hvordan hastigheden afhænger af belastningen

Læs mere

Brydningsindeks af luft

Brydningsindeks af luft Brydningsindeks af luft Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 14. marts 2012 1 Introduktion Alle kender

Læs mere

ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt

ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt Atomets partikler: Elektrisk ladning Lad os se på et fysisk stof som kobber: Side 1 Atomets

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Sommer 2015 Thy-Mors HF & VUC Stx Fysik, niveau

Læs mere

Brugsvejledning for Frit fald udstyr

Brugsvejledning for Frit fald udstyr Brugsvejledning for 1980.10 Frit fald udstyr 13.12.10 Aa 1980.10 1. Udløser 2. Tilslutningsbøsninger for prøveledninger 3. Trykknap for udløser 4. Kontaktplader 5. Udfræsning for placering af kugle 6.

Læs mere

Analog Øvelser. Version. A.1 Afladning af kondensator. Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 %

Analog Øvelser. Version. A.1 Afladning af kondensator. Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 % A.1 Afladning af kondensator Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 % Når knappen har været aktiveret, ønskes lys i D1 i 30 sekunder. Brug formlen U C U start e t RC Beskriv kredsløbet Find komponenter.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik B (Fysik C-B) Janus

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Længdebølger og tværbølger... 2 Forsøg med frembringelse af lyd... 3 Resonans... 4 Ørets følsomhed over for lydfrekvenser.... 5 Stående tværbølger på en snor.... 6 Stående lydbølger i resonansrør.

Læs mere

Mekanik Legestue I - Gaussriffel og bil på trillebane

Mekanik Legestue I - Gaussriffel og bil på trillebane Mekanik Legestue I - Gaussriffel og bil på trillebane Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk September 2012

Læs mere

Øvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant

Øvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant Øvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant Tim Jensen og Thomas Jensen 2. oktober 2009 Indhold Formål 2 2 Teoriafsnit 2 3 Forsøgsresultater 4 4 Databehandling 4 5 Fejlkilder 7 6 Konklusion 7 Formål

Læs mere

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Oktober 2012 Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Da læreplanen for fysik på A-niveau i stx blev revideret i 2010, blev kernestoffet udvidet med emnet Elektriske

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk mekanik 2 - ny og gammel ordning Skriftlig eksamen 25. januar 2008 Tillae hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk Mekanik 2 Skriftlig eksamen 16. april 2009 Tilladte hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner Besvarelsen må

Læs mere

Fremstil en elektromagnet

Fremstil en elektromagnet Fremstil en elektromagnet Fremstil en elektromagnet, og find dens poler. 3.1 5.6 -Femtommersøm - Isoleret kobbertråd, 0,5 mm -2 krokodillenæb - Magnetnål - Afbryder - Clips Fremstil en elektromagnet, der

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 2 FYSIK A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl. 09.00 14.00 STX072-FKA V

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 2 FYSIK A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl. 09.00 14.00 STX072-FKA V STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 2 FYSIK A-NIVEAU Xxxxdag den xx. måned åååå Kl. 09.00 14.00 STX072-FKA V Opgavesættet består af 7 opgaver med i alt 15 spørgsmål samt 2 bilag i 2 eksemplarer.

Læs mere

Elevforsøg i 10. klasse Lyd

Elevforsøg i 10. klasse Lyd Fysik/kemi Viborg private Realskole Elevforsøg i 10. klasse Lyd Lydbølger og interferens SIDE 2 1062 At påvise fænomenet interferens At demonstrere interferens med to højttalere Teori Interferens: Det

Læs mere

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen: Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius

Læs mere

Måling af spor-afstand på cd med en lineal

Måling af spor-afstand på cd med en lineal Måling af spor-afstand på cd med en lineal Søren Hindsholm 003x Formål og Teori En cd er opbygget af tre lag. Basis er et tykkere lag af et gennemsigtigt materiale, oven på det er der et tyndt lag der

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Studieretningsopgave

Studieretningsopgave Virum Gymnasium Studieretningsopgave Harmoniske svingninger i matematik og fysik Vejledere: Christian Holst Hansen (matematik) og Bodil Dam Heiselberg (fysik) 30-01-2014 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Mødested: Indhold: Introduktion til fysikøvelserne. Journaløvelse Rilleafstand for CD og DVD. Rapportøvelse Lydens fart i atmosfærisk luft

Mødested: Indhold: Introduktion til fysikøvelserne. Journaløvelse Rilleafstand for CD og DVD. Rapportøvelse Lydens fart i atmosfærisk luft Mødested: Vognmagergade 8, Lok. 319 (3. sal) Fredag 24. apr. Kl. 17.30 Indhold: Introduktion til fysikøvelserne Journaløvelse Rilleafstand for CD og DVD Rapportøvelse Lydens fart i atmosfærisk luft Journaløvelse

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Figur 1 Energetisk vekselvirkning mellem to systemer.

Figur 1 Energetisk vekselvirkning mellem to systemer. Energibånd Fysiske fænomener er i reglen forbundet med udveksling af energi mellem forskellige systemer. Udvekslingen af energi mellem to systemer A og B kan vi illustrere grafisk som på figur 1 med en

Læs mere

Magnetens tiltrækning

Magnetens tiltrækning Magnetens tiltrækning Undersøg en magnets tiltrækning. 3.1 5.1 - Stangmagnet - Materialekasse - Stativ - Sytråd - Clips Hvilke materialer kan en magnet tiltrække? Byg forsøgsopstillingen med den svævende

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 10 sider Skriftlig prøve, lørdag den 23. maj, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

Graph brugermanual til matematik C

Graph brugermanual til matematik C Graph brugermanual til matematik C Forord Efterfølgende er en guide til programmet GRAPH. Programmet kan downloades gratis fra nettet og gemmes på computeren/et usb-stik. Det betyder, det også kan anvendes

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 11. august 2015 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 11. august 2015 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 11. august 2015 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2...

Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2... Introduktion til kvantemekanik Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2... 6 Hvordan må bølgefunktionen se ud...

Læs mere

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken.

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken. I alle opgaver er der afrundet til det antal betydende cifre, som oplysningen med mindst mulige cifre i opgaven har. Opgave 1 Færdig Spændingsfaldet over varmelegemet er 3.2 V, og varmelegemet omsætter

Læs mere

Øvelsesvejledning FH Stående bølge. Individuel rapport

Øvelsesvejledning FH Stående bølge. Individuel rapport Teori Stående bølge Individuel rapport Betragt en snøre udspændt mellem en vibrator og et fast punkt. Vibratorens svingninger får en bølge til at forplante sig hen gennem snøren. Så snart bølgerne når

Læs mere

Impuls og kinetisk energi

Impuls og kinetisk energi Impuls og kinetisk energi Peter Hoberg, Anton Bundgård, and Peter Kongstad Hold Mix 1 (Dated: 7. oktober 2015) 201405192@post.au.dk 201407987@post.au.dk 201407911@post.au.dk 2 I. INDLEDNING I denne øvelse

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus VUC AARHUS Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus Fysik 0-C 2016/17 Indhold Journaler og rapporter... 3 Journal... 3 Rapport... 3 1 Lydens hastighed i luft... 5 2 Bølgelængde af laserlys... 8 3 Brydning

Læs mere

Indledning 2. 1 Lysets energi undersøgt med lysdioder (LED) 2 1.1 Udstyr... 3 1.2 Udførelse... 3

Indledning 2. 1 Lysets energi undersøgt med lysdioder (LED) 2 1.1 Udstyr... 3 1.2 Udførelse... 3 Solceller og Spektre Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk August 2012 Indhold Formål 2 Indledning 2 1

Læs mere

Excel tutorial om lineær regression

Excel tutorial om lineær regression Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik 0- B Janus Juul Povlsen

Læs mere

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 6 opgaver med tilsammen 17 spørgsmål. Svarene på de stillede

Læs mere

Betjeningsvejledning for C.A.T+ & GENNY+ 100.116

Betjeningsvejledning for C.A.T+ & GENNY+ 100.116 CAT og Genny er det perfekte søgeudstyr til lokalisering af nedgravede kabler og rør. Den robuste konstruktion sikrer lang levetid og stor driftssikkerhed. De få knapper sikrer stor effektivitet, selv

Læs mere

Røntgenøvelser på SVS

Røntgenøvelser på SVS Røntgenøvelser på SVS Øvelsesvejledning Endelig vil du se hvordan radiograferne kan styre kvaliteten af billedet ved hjælp af mængden af stråling og energien af strålingen. Ved CT-scanneren vil du kunne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik B Kristian Gårdhus

Læs mere

Kasteparabler i din idræt øvelse 1

Kasteparabler i din idræt øvelse 1 Kasteparabler i din idræt øvelse 1 Vi vil i denne første øvelse arbejde med skrå kast i din idræt. Du skal lave en optagelse af et hop, kast, spark eller slag af en person eller genstand. Herefter skal

Læs mere

Jævn cirkelbevægelse udført med udstyr fra Vernier

Jævn cirkelbevægelse udført med udstyr fra Vernier Fysikøvelse - Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 1 Jævn cirkelbevægelse udført med udstyr fra Vernier Formål Formålet med denne øvelse er at eftervise følgende formel for centripetalkraften på et legeme,

Læs mere

Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR)

Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR) 14 Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR) 3.1 Spin og magnetisk moment Spin er en partikel-egenskab med dimension af angulært moment. For en elektron har spinnets projektion på en akse netop

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 9 sider Skriftlig prøve, lørdag den 13. december, 2014 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle tilladte hjælpemidler på

Læs mere

Hvor mange neutroner og protoner er der i plutonium-isotopen

Hvor mange neutroner og protoner er der i plutonium-isotopen Atomet Tjek din viden om atomet. 3.1 4.1 Atommasse måles i Skriv navnene på partiklerne i atomet. Hvad angiver tallene i den kernefysiske skrivemåde? 4 2 He 13 6 Tegn atomkernen til kulstof-isotopen C.

Læs mere

Computerundervisning

Computerundervisning Frederiksberg Seminarium Computerundervisning Koordinatsystemer og funktioner Elevmateriale 30-01-2009 Udarbejdet af: Pernille Suhr Poulsen Christina Klitlyng Julie Nielsen Opgaver GeoGebra Om at genkende

Læs mere

1. Installere Logger Pro

1. Installere Logger Pro Programmet Logger Pro er et computerprogram, der kan bruges til at opsamle og behandle data i de naturvidenskabelige fag, herunder fysik. 1. Installere Logger Pro Første gang du installerer Logger Pro

Læs mere

David Kallestrup, Aarhus School of Engineering, SRP-forløb ved Maskinteknisk retning 1

David Kallestrup, Aarhus School of Engineering, SRP-forløb ved Maskinteknisk retning 1 1 Pendul David Kallestrup, Aarhus School of Engineering, SRP-forløb ved Maskinteknisk retning 1 1.1 Hvad er et pendul? En matematiker og en ingeniør ser tit ens på mange ting, men ofte er der forskelle

Læs mere

Differentialregning. Et oplæg Karsten Juul L P

Differentialregning. Et oplæg Karsten Juul L P Differentialregning Et oplæg L P A 2009 Karsten Juul Til eleven Dette hæfte kan I bruge inden I starter på differentialregningen i lærebogen Det meste af hæftet er små spørgsmål med korte svar Spørgsmålene

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Bølgeegenskaber vha. simuleringsprogram... 2 Forsøg med lys gennem glas... 3 Lysets brydning i et tresidet prisme... 4 Forsøg med lysets farvespredning... 5 Forsøg med lys gennem linser... 6 Langsynet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse STX Fag og niveau Fysik B (start jan. 2014) Lærer(e)

Læs mere

Af: Valle Thorø Fil.: Oscilloscopet Side 1 af 10

Af: Valle Thorø Fil.: Oscilloscopet Side 1 af 10 Oscilloscopet Kilde: http://www.doctronics.co.uk/scope.htm Følgende billede viser forsiden på et typisk oscilloskop. Nogle af knapperne og deres indstillinger forklares i det følgende.: Blokdiagram for

Læs mere

Øvelses journal til ELA Lab øvelse 4: Superposition

Øvelses journal til ELA Lab øvelse 4: Superposition Øvelses journal til ELA Lab øvelse 4: Navn: Thomas Duerlund Jensen, Jacob Christiansen, Kristian Krøier Øvelsesdato: 8/10-2002 Side 1 af 5 Formål: Eksperimentelt at eftervise superpositionsprincippet og

Læs mere

Gaslovene. SH ver. 1.2. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3

Gaslovene. SH ver. 1.2. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3 Gaslovene SH ver. 1.2 Indhold 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser................... 2 1.2 Gasligninger...................... 3 2 Forsøgene 3 2.1 Boyle Mariottes lov.................. 4 2.1.1 Konklusioner.................

Læs mere

Hubble relationen Øvelsesvejledning

Hubble relationen Øvelsesvejledning Hubble relationen Øvelsesvejledning Matematik/fysik samarbejde Henning Fisker Langkjer Til øvelsen benyttes en computer med CLEA-programmet Hubble Redshift Distance Relation. Galakserne i Universet bevæger

Læs mere

Kinematik. Lad os betragte en cyklist der kører hen ad en cykelsti. Vi kan beskrive cyklistens køretur ved hjælp af en (t,s)-tabel, som her:

Kinematik. Lad os betragte en cyklist der kører hen ad en cykelsti. Vi kan beskrive cyklistens køretur ved hjælp af en (t,s)-tabel, som her: K Kinematik Den del af fysikken, der handler om at beskrive bevægelser hedder kinematik. Vi kan se på tid, position, hastighed og acceleration, men disse ting må altid angives i forhold til noget. Fysikere

Læs mere

Teori om lysberegning

Teori om lysberegning Indhold Teori om lysberegning... 1 Afstandsreglen (lysudbredelse)... 2 Lysfordelingskurve... 4 Lyspunktberegning... 5 Forskellige typer belysningsstyrke... 10 Beregning af belysningsstyrken fra flere lyskilder...

Læs mere