Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 4. april AffaldVarme Aarhus

Transkript

1 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 4. april 2011 AffaldVarme Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune 1. Resume Aarhus Kommune har siden juni 2009 stillet krav om, at alle boliger i nye udstykninger skal opføres som lavenergibyggeri. Ud fra en samfundsøkonomisk, selskabsøkonomisk og en miljømæssig betragtning er det fortsat en samfundsmæssig god løsning at koble lavenergibyggeri på den kollektive varmeforsyning. Med de nuværende tariffer er den kollektive varmeforsyning ikke altid konkurrencedygtig i forhold til individuelle opvarmningsløsninger såsom varmepumper. Derfor er der en tendens til, at bygherren fravælger den kollektive varmeforsyning. Bautavej Aarhus V Sagsnummer AVA/10/01226 Sagsbehandler Elsebeth Arendt Telefon Direkte telefon Telefax E-post affaldvarme@aarhus.dk E-post direkte elar@aarhus.dk Ved at koble lavenergibyggeri på den kollektive varmeforsyning understøttes Aarhus Kommunes Klimastrategi i høj grad. Men hvis det skal lykkes, er det nødvendigt at revurdere de nuværende tariffer. Lavenergibyggeri har et lavere varmeforbrug end traditionelt byggeri, og påfører derfor AffaldVarme Aarhus lavere driftsomkostninger end det traditionelle byggeri. Teknik og Miljø indstiller på denne baggrund, at investeringsbidraget og effektbidraget for lavenergibyggeri reduceres med 50 % i forhold til traditionelt byggeri.

2 2. Beslutningspunkter Teknik og Miljø indstiller, At 1) Investeringsbidraget for lavenergibyggeri, der opfylder den energiramme, der er defineret i Bygningsreglement fra 2010 for lavenergibyggeri 2015, reduceres med 50 % i forhold til traditionelt byggeri gældende fra den 1. januar At 2) Effektbidraget for lavenergibyggeri, der enten opfylder den energiramme, der er defineret i Bygningsreglement fra 2010 for lavenergibyggeri 2015, eller den energiramme, der var defineret i Bygningsreglementet fra 2008 for lavenergiklasse 1, reduceres med 50 % i forhold til traditionelt byggeri gældende fra den førstkommende måned efter byrådets godkendelse 3. Baggrund 3.1 Krav om lavenergibyggeri i lokalplaner Aarhus Kommune har siden juni 2009 stillet krav om, at alle boliger i såvel kommunale som private udstykninger på bar mark og i byomdannelsesområderne udpeget i Kommuneplanen skal opføres som lavenergiklasse 1 i henhold til BR08 s krav eller (fra oktober 2010) lavenergiklasse 2015, som fremgår af BR10. I henhold til gældende lovgivning kan Aarhus Kommune ikke kræve tilslutningspligt til den kollektive varmeforsyning for lavenergibyggeri. 3.2 Aarhus Kommunes Klimastrategi, CO2030 Hvis Aarhus Kommune senest 2030 skal være CO2-neutral, er den kollektive varmeforsyning et vigtigt parameter. Den kollektive varmeforsyning udleder omkring 15 % af den samlede CO2-udledning i Aarhus. AffaldVarme Aarhus og DONG Energy er nået til enighed om en ny aftale, der sikrer, at den kulbaserede varmeproduktion på Studstrupværket erstattes af biomassebaseret brændsler. Det er derfor hensigtsmæssigt, at alle nye byggerier, der placeres inden for AffaldVarme Aarhus forsyningsområde, tilsluttes den kollektive varmeforsyning. 4. Den forventede effekt Ud fra en samfundsøkonomisk betragtning er den mest fordelingsagtige opvarmningsform i Aarhus fortsat den kollektive varmeforsyning. Side 2 af 7

3 Ud fra en selskabsøkonomisk betragtning er det rentabelt at tilslutte lavenergibyggeri til den kollektive varmeforsyning, blandt andet fordi de nye tilslutninger vil bidrage til den kollektive varmeforsynings faste omkostninger, hvilket er til gavn for de eksisterende kunder. Men pga. Bygningsreglementets beregningsmetoder er den kollektive varmeforsyning ikke altid den mest privatøkonomiske rentable opvarmningsform. Mange bygherrer vælger derfor individuelle opvarmningsløsninger til især lavenergibyggeri, da tilslutningsomkostningerne og de årlige driftsomkostninger er lavere end en tilslutning til den kollektive varmeforsyning. Det er derfor nødvendigt at gøre den kollektive varmeforsyning mere konkurrencedygtig, hvis der skal sikres en høj tilslutningsgrad i kommende udstykningsområder. 5. De planlagte ydelser Den kollektive varmeforsyning kan gøres mere konkurrencedygtig, hvis AffaldVarme Aarhus tariffer revurderes. 5.1 Reduceret tilslutningsbidrag Tilslutningsbidraget er et engangsbeløb, der afholdes før stikket bliver tilsluttet (anlægsomkostning), og består af henholdsvis et investeringsbidrag og et stikledningsbidrag. Investeringsbidraget dækker AffaldVarme Aarhus omkostninger til udvidelser i varmeproduktionsanlæg, vekslerstationer, pumper og hovedledningsforlængelser. Derudover dækker investeringsbidraget bl.a. omkostninger til målere, husindføring og tilslutning til det eksisterende ledningsnet i vejen. Stikledningsbidraget dækker omkostninger til etablering af stikledning på kundens egen grund. Side 3 af 7

4 Som det fremgår af nedenstående tabel, afhænger investeringsbidraget af den bygningstype, der skal tilsluttes. Bygningstype Investeringsbidrag kr. ekskl. moms Fritliggende enfamiliehuse Kæde-/rækkehuse Almene familieboliger i etagebebyggelse Ældreboliger i etagebebyggelse Ungdomsboliger i etagebebyggelse Erhvervs-/industri-/boligejendomme, institutioner m.v Tabel 1 Gældende investeringsbidrag Baggrunden for de forskellige investeringsbidrag er, at de forskellige bygningstyper belaster den kollektive varmeforsyning forskelligt. Da lavenergibyggeri har et lavere varmebehov end traditionelt byggeri, og dermed belaster den kollektive varmeforsyning mindre, kan der argumenteres for, at investeringsbidraget til lavenergibyggeri bør være lavere end ved traditionelt byggeri. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at de bygningskategorier, der i dag allerede anvendes ved fastsættelse af investeringsbidrag, udbygges til også at omfatte lavenergibyggeri. Teknik og Miljø indstiller, at investeringsbidraget for lavenergibyggeri, der opfylder den energiramme, der er defineret i Bygningsreglement fra 2010 for lavenergibyggeri 2015, reduceres med 50 % i forhold til traditionelt byggeri gældende fra den 1. januar De fremtidige investeringsbidrag fremgår af nedenstående tabel. Bygningstype Investeringsbidrag kr. ekskl. moms Traditionelt byggeri Investeringsbidrag kr. ekskl. moms Lavenergibyggeri Fritliggende enfamiliehuse Kæde-/rækkehuse Almene familieboliger i etagebebyggelse, pr. boligenhed Ældreboliger i etagebebyggelse, pr. boligenhed Ungdomsboliger i etagebebyggelse, pr. boligenhed Erhvervs-/industri-/boligejendomme, institutioner m.v Tabel 2 Gældende investeringsbidrag, hvis investeringsbidraget for lavenergibyggeri reduceres med 50 %. Det indstilles, at det reducerede investeringsbidrag i princippet gælder fra 1. januar 2011, således alle nye kunder med lavenergibyggeri 2015 sidestilles uanset, hvornår de indgår en leveringsaftale med AffaldVarme Aarhus. Side 4 af 7

5 På nuværende tidspunkt er der endnu ikke tilsluttet nye kunder med lavenergibyggeri, der opfylder energirammen for lavenergi 2015, men AffaldVarme Aarhus er bekendt med, at de første byggeansøgninger er fremsendt til Bygningsinspektoratet til godkendelse. Principperne for fastsættelse af stikledningsbidraget ændres ikke, da stikledningsbidraget allerede i dag er dimensionsafhængigt og derfor varierer efter det tilsluttede byggeris varmebehov. 5.2 Reduceret effektbidrag Effektbidraget, der i dag beregnes ud fra ejendommens opvarmede arealer, opkræves årligt over varmeregningen. Effektbidraget dækker primært AffaldVarme Aarhus omkostninger til drift og vedligeholdelse af varmeproduktionsanlæg og ledningsnettet. Det nuværende effektbidrag er 13,70 kr./m² ekskl. moms. For en bolig på 160 m² betyder det et årligt fast effektbidrag på kr. ekskl. moms. Jo større varmeforbrug en kunde har, des mere slider kunden på ledningsnettet, og des flere driftsomkostninger påfører kunden i princippet AffaldVarme Aarhus. Da lavenergibyggeri har et lavere varmeforbrug end traditionel byggeri, kan der igen argumenteres for, at effektbidraget for lavenergibyggeri reduceres i forhold til traditionelt byggeri. Teknik og Miljø indstiller, at effektbidraget for lavenergibyggeri, der enten opfylder den energiramme, der er defineret i Bygningsreglement fra 2010 for lavenergibyggeri 2015, eller den energiramme, der var defineret i Bygningsreglementet fra 2008 for lavenergiklasse 1, reduceres med 50 % i forhold til traditionelt byggeri gældende fra den førstkommende måned efter byrådets godkendelse. Hvis et eksisterende byggeri totalrenoveres, således den efterfølgende opfylder energirammen for lavenergi 2015, vil effektbidraget ligeledes reduceres med 50 % i forhold til traditionel byggeri. For en bolig på 160 m² betyder reduktionen en årlig besparelse på kr. ekskl. moms. Det indstilles, at det reducerede effektbidrag gælder fra den førstkommende første efter byrådets godkendelse. Side 5 af 7

6 6. Organisering af indsatsen Det vil være nødvendigt at gennemføre målrettede kampagner til henholdsvis typehusfirmaer og kommende bygherrer for dermed at gøre dem opmærksomme på, at den kollektive varmeforsyning er et konkurrencedygtigt alternativ til de individuelle opvarmningsløsninger. I det hele taget vil det være nødvendigt at markedsføre den kollektive varmeforsyning generelt, da mange borgere er af den overbevisning, at de individuelle opvarmningsløsninger såsom varmepumper o.l. er det samfundsmæssige bedste valg. 7. Konsekvenser for ressourcer 7.1 Økonomiske konsekvenser Før nye udstykningsområder bliver tilbudt tilslutning til den kollektive varmeforsyning, skal der altid udarbejdes et projektforslag, der bliver myndighedsbehandlet. I projektforslaget for et udstykningsområde fremgår de samfundsøkonomiske, selskabsøkonomiske og privatøkonomiske konsekvenser, der er forbundet med at etablere kollektiv varmeforsyning i udstykningsområdet. I forbindelse med udarbejdelse af projektforslagene vil den forventede tilslutningsgrad til den kollektive varmeforsyning løbende blive revideret, således den anvendte tilslutningsgrad afspejler de erfaringer, som AffaldVarme Aarhus opnår i takt med, at udstykningerne bliver bebygget. I henhold til gældende lovgivning må der kun etableres kollektiv varmeforsyning, såfremt det er samfundsøkonomisk rentabelt. Derudover viser de økonomiske beregninger, at tilslutning af lavenergihuse i nye udstykningsområder fortsat bidrager positivt til den kollektive varmeforsynings selskabsøkonomi. Men hvis tilslutningsgraden bliver for lav, kan det i yderste konsekvens betyde, at nye udstykningsområder i fremtiden ikke kan blive tilsluttet den kollektive varmeforsyning. 7.2 Takstmæssige konsekvenser Det er usikkert, hvor mange lavenergibyggerier, der vil tilslutte sig den kollektive varmeforsyning som følge af de nye tariffer. Men da lavenergibyggeriet bidrager positivt til den kollektive varmeforsynings driftsøkonomi, får tarifændringen ingen takstmæssige konsekvenser for de nuværende kunder. Side 6 af 7

7 7.3 Miljømæssige konsekvenser På nuværende tidspunkt er miljøbelastningen for et lavenergibyggeri med varmepumpe og et lavenergibyggeri med kollektiv varmeforsyning, stort set ens. Men når kullet på Studstrupværket inden for en kort årrække er erstattet af biomassebaseret brændsler, vil miljøbelastningen ved valg af den kollektive varmeforsyning være den reneste løsning. Derudover skal det nævnes, at det er Aarhus Byråd, der suverænt er beslutningstagere i forhold til den kollektive varmeforsyning i AffaldVarme Aarhus forsyningsområde, og Aarhus Byråd kan dermed i princippet beslutte, hvilken miljøbelastning den kollektive varmeforsyning må have, mens Aarhus Byråd kun i begrænset omfang kan påvirke den miljøbelastning, som borgerne i Aarhus forårsager gennem deres elforbrug. Laura Hay / Bjarne Munk Jensen Bilag Bilag 1: Takstoversigt (kopi til originalsagen/+elektronisk) Tidligere beslutninger Den 25. februar 1998 Investeringsbidrag for varmeforsyningen Side 7 af 7