Vejledning i konsortiedannelse. For små og mellemstore virksomheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning i konsortiedannelse. For små og mellemstore virksomheder"

Transkript

1 Vejledning i konsortiedannelse For små og mellemstore virksomheder

2 Pjecen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i samarbejde med Deloitte og Kammeradvokaten Grafisk produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s On-line ISBN: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej Valby Tlf.: Revideret juni 2014

3 SIDE 3 Indholdsfortegnelse 1. Hvorfor danne et konsortium? Når det overvejes at sammensætte et konsortium...7 Hvad er et konsortium?...7 Konsortier med forskellige formål....8 Betingelser for, at et konsortium kan afgive fælles tilbud...8 I hvilke situationer er det en god idé at danne et konsortium?...9 Andre samarbejdsmuligheder...9 Underleverandøraftaler....9 Selskabsdannelse Hvornår skal man danne konsortiet? Hvilke deltagere til konsortiet skal man lede efter? Hvor findes relevante deltagere til konsortiet?...11 Kan man foretage ændringer i samarbejdet? Når man har fundet konsortiedeltagere og skal indgå en konsortieaftale...13 Kom i gang med samarbejdet...13 Konsortieaftalen Hvad hvis en virksomhed ønsker at udtræde af konsortiet? Hvordan fordeles opgaverne?...15 Hvilken virksomhed skal være projektansvarlig?...16 Hvordan skal beslutninger træffes?...17 Hvilke oplysninger er der behov for fra de andre virksomheder og hvilke oplysninger skal holdes fortrolige? Hvordan skal indtægter og udgifter fordeles, og hvordan skal fakturering ske over for ordregiver? Hvad skal man gøre, hvis ikke alle lever op til deres forpligtelser? Hvordan skal ansvaret fordeles? Skal der tegnes forsikringer eller stilles sikkerhed?...19 Hvordan skal immaterielle rettigheder behandles?...20 Må virksomhederne samarbejde med andre virksomheder end dem i konsortiet? Hvordan skal man forholde sig, hvis der opstår uenigheder? Samarbejdet i et konsortium i tilbudsfasen...23 Hvordan lever man op til kravene i eudbudsmateriale?...23 Eventuelle krav til forsikringsdækning Udarbejdelse af tilbud Hvordan skal opgaven prisfastsættes?... 26

4 SIDE 4 5.Arbejdet i et konsortium i drifts- og udførelsesfasen Tjeklisteforkonsortie samarbejde Ordforklaring....31

5 SIDE 5 1. Hvorfor danne et konsortium? Det offentlige marked er et stort og attraktivt marked. Den offentlige sektor køber ind for 290 mia. kr. om året. Der er stor sikkerhed for, at offentlige kunder betaler for den ydelse, der leveres, og offentlige opgaver er ofte unikke og fagligt udfordrende. Det kan være svært for mindre virksomheder at leve op til kravene i udbudsmaterialet, når en offentlig opgave udbydes. Stadig flere opgaver udbydes i større og større enheder, og det samme udbud kan rumme en række forskelligartede opgaver. Når udbuddene bliver større og mere komplekse, skærpes kravene til de virksomheder, der kan levere til det offentlige. For små og mellemstore virksomheder kan konsortiedannelse være nøglen til at vinde attraktive offentlige kontrakter. I et konsortium kan virksomhederne lægge deres tekniske, faglige, økonomiske og finansielle formåen sammen. Derved kan de bedre møde kravene, når større offentlige opgaver udbydes. Et konsortium er altså en mulighed for at skaffe en større ordretilgang til virksomheden. Formålet med denne vejledning er at gøre det nemmere for små og mellemstore virksomheder at gå sammen i konsortier og byde på offentlige opgaver. Vejledningen giver konkrete råd om, hvordan man danner et konsortium, og hvilke regler man skal være opmærksom på undervejs, når ordregivende myndigheder udbyder en opgave i henhold til udbudsdirektivet. Vejledningen er målrettet konsortier, der bliver dannet med henblik på at byde på en enkelt offentlig opgave. Vejledningen er bygget op omkring de overvejelser, en virksomhed skal igennem, når den vil etablere et konsortium med henblik på at deltage i et konkret udbud. I kapitel 2 introduceres konsortier og de overvejelser, man med fordel kan gøre sig, når man overvejer at danne et konsortium og skal finde konsortiepartnere. I kapitel 3 gives råd til forventningsafstemningen mellem konsortiepartnerne, når man har besluttet at etablere et konsortium, og det gennemgås, hvilke overvejelser, man skal gøre sig, når man skal udfylde konsortieaftalen. I kapitel 4 gennemgås samarbejdet i tilbudsfasen, og i kapitel 5 findes en række punkter, der er relevante at diskutere, når man skal udføre opgaven for den ordregivende myndighed.

6 SIDE 6 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Overvejelser om at danne et konsortium Finde konsortiepartnere Forventningsafstemning Udfylde og underskrive konsortieaftale Udarbejde og afgive tilbud til den ordregivende myndighed Udførsel og drift af opgaven Sidst i vejledningen findes en ordforklaring og en tjekliste, man kan bruge, når man skal igennem de forskellige trin. Som bilag til vejledningen findes en standardkontrakt til konsortieaftale, som man kan anvende, når man skal etablere konsortiet og afgive det konkrete tilbud. Konsortieaftalen er tilgængelig på og Kapitel 3 indeholder vejledning i, hvordan de forskellige elementer af konsortieaftalen skal forstås og udfyldes.

7 SIDE 7 2. Når det overvejes at sammensætte et konsortium I dette kapitel introduceres forskellige slags konsortier, og der findes gode råd til, hvornår det kan være en god idé at danne et konsortium, hvordan man finder konsortiepartnere, og hvad man skal være opmærksom på undervejs. Når man overvejer at sammensætte et konsortium, bør man spørge sig selv: Er et konsortium den rigtige samarbejdsform i forhold til at kvalificere virksomhederne til at leve op til kravene i et udbud? Hvilke samarbejdspartnere er de rigtige til konsortiet? Boks 1 Ordregiver kan stille mindstekrav til virksomhedernes formåen Udbudsdirektivet giver den ordregivende myndighed mulighed for at stille mindstekrav (også kaldet minimumskriterier) til virksomhedernes finansielle, økonomiske, tekniske og faglige formåen, som virksomhederne skal opfylde for at være med i konkurrencen om den udbudte opgave. Den ordregivende myndighed kan fx kræve en vis minimumsomsætning, som virksomheder, der ønsker at deltage i konkurrencen, skal leve op til. Stiller myndigheden mindstekrav til virksomhedernes formåen, fremgår de af udbudsbekendtgørelsen. Den ordregivende myndighed kan kun stille krav, der er proportionale, hvilket vil sige mindstekrav, som hænger sammen med og står i forhold til den udbudte opgave. Er der fx tale om en stor kontrakt, kan ordregiveren stille krav om en stor omsætning hos de virksomheder, der deltager i konkurrencen. For at gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder at deltage i konkurrencen, giver udbudsdirektivet mulighed for, at virksomhederne kan gå sammen i et konsortium for i fællesskab at byde på den udbudte opgave. Hvad er et konsortium? Et konsortium er et samarbejde mellem to eller flere virksomheder med henblik på at afgive tilbud på en offentlig kontrakt, som virksomhederne ville have været for små til at byde på enkeltvis. I et konsortium er alle deltagerne direkte forpligtede over for ordregiveren. Et konsortium er alene baseret på en aftale også kaldet konsortieaftalen der regulerer retsforholdet mellem deltagerne. Derfor har aftalen afgørende betydning. De rettigheder og pligter, som skal gælde imellem deltagerne, skal derfor udtrykkeligt nævnes i aftalen. Som bilag til denne vejledning findes en standardkontrakt til konsortieaftale. I forbindelse med et udbud vil den ordregivende myndighed typisk stille krav om, at konsortiedeltagerne påtager sig at hæfte solidarisk. Solidarisk hæftelse betyder, at alle virksomhederne er ansvarlige for, at opgaven leveres til kunden, og at kunden kan gøre alle deltagerne i konsortiet ansvarlige for, at opgaven løses. Hvis en af virksomhederne går konkurs eller på anden

8 SIDE 8 måde misligholder aftalen, hæfter de øvrige virksomheder i konsortiet for virksomhedens leverancer til kunden. Konsortiedannelse er også en mulighed for nyetablerede virksomheder, der ønsker at kvalificere sig til at give tilbud på offentlige kontrakter. Eksempelvis kan man forestille sig, at tre virksomheder går sammen i et konsortium for at byde på en offentlig kontrakt. De to af virksomhederne har hver en omsætning på 6 mio. kr., mens den tredje, som er nyetableret, ingen omsætning har. Et konsortium med disse tre virksomheder vil kunne deltage i et udbud, hvor kravet til omsætningen er 12 mio. kr. Desuden vil virksomhederne kunne supplere hinandens kompetencer, så konsortiet kan præsentere en helt anden buket af løsninger, end virksomhederne er i stand til hver for sig. Kompetencerne kan godt være ulige fordelt mellem virksomhederne i konsortiet. Konsortier med forskellige formål Konsortier kan have to forskellige overordnede formål: Man kan etablere et konsortium, som har karakter af et længerevarende samarbejde, og som har til formål at løse flere opgaver for flere forskellige kunder. Denne type konsortium behandles ikke i vejledningen. Man kan også etablere et konsortium med det formål at byde på en enkelt opgave for en ordregivende myndighed. I sådan et samarbejde skal der udarbejdes en konsortieaftale, som skal tilpasses det konkrete udbud, som konsortiet afgiver tilbud på. Denne vejledning er målrettet sådanne konsortier. Boks 2 Hvad siger udbudsreglerne om konsortiers opfyldelse af mindstekrav? Et konsortium kan basere sig på de deltagende virksomheders samlede finansielle, økonomiske, tekniske og faglige formåen. Konsortiet kan også vælge at basere sig på andre virksomheders formåen. Det er ikke et krav, at alle deltagerne opfylder de stillede mindstekrav, så længe en eller flere af deltagerne opfylder kravene. Betingelser for, at et konsortium kan afgive fælles tilbud Konkurrenceloven indeholder begrænsninger for, hvornår virksomheder må samarbejde i konsortier, når de deltager i udbud. Man skal særligt være opmærksom på lovens forbud mod, at to eller flere virksomheder indgår aftaler, herunder samarbejdsaftaler, der direkte eller indirekte har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen (konkurrencebegrænsende aftaler). Se nærmere herom i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning "Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven", som findes på styrelsens hjemmeside.

9 SIDE 9 I hvilke situationer er det en god idé at danne et konsortium? Det er en god idé at danne et konsortium, når: Der er tale om en opgave, som ingen af virksomhederne kan løse alene. Alle virksomhederne har tillid til, at de andre deltagere i konsortiet driver en økonomisk sund virksomhed. Tilliden mellem virksomhederne i konsortiet er tilstrækkelig stor til, at virksomhederne er trygge ved at give hinanden indblik i bl.a. forretningsmodeller, kostpriser og dækningsbidrag. Virksomhederne vurderer, at de samlet kan styre og håndtere løsningen af opgaven, selvom der skal indgå leverancer fra forskellige virksomheder. Det er muligt at få erhvervsforsikringsdækning for den opgave, som konsortiet skal løse. Hvis virksomhederne ikke kan svare ja til disse betingelser, bør man overveje at vælge en anden samarbejdsform end et konsortium. Andre samarbejdsmuligheder Det er muligt at samarbejde på andre måder end ved at danne et konsortium, når man vil løse store opgaver, der udbydes af offentlige ordregivere. Samarbejdet kan være i form af: Underleverandøraftaler Selskabsdannelse Underleverandøraftaler En underleverandøraftale er kendetegnet ved, at én virksomhed er ansvarlig for levering af opgaven til den ordregivende myndighed (hovedleverandøren). I modsætning til et konsortium er det altså kun hovedleverandøren, der er forpligtet direkte over for ordregiver, og kun hovedleverandøren, der har indgået kontrakten med ordregiver. Hovedleverandøren inddrager én eller flere underleverandører til at løse afgrænsede dele af opgaven. Det er hovedleverandøren, som ordregiveren indgår kontrakt med og hovedleverandøren, som den ordregivende myndighed går til, hvis myndigheden er utilfreds med opgaveløsningen. Er den mangelfulde del af opgaven løst af en underleverandør, kan hovedleverandøren gå videre til underleverandøren og få underleverandøren til at udbedre problemet. Er det ikke muligt, er det stadig hovedleverandøren, der skal sørge for, at problemet bliver løst for ordregiveren.

10 SIDE 10 Som hovedleverandør kan det være en fordel at lave en under leve ran døraftale, hvis man gerne vil påtage sig det fulde ansvar overfor ordregiveren, men samtidig har behov for at basere sig på andres økonomiske eller faglige formåen. Boks 4 Hvad siger udbudsreglerne om underleverandøraftalerne? Kan man som mindre virksomhed ikke leve op til mindstekravene til økonomisk, finansiel, teknisk og faglig formåen for deltagelse i et udbud, kan man basere sig på en eller flere andre virksomheders formåen, som man agter at benytte i forbindelse med opgaven fx i form af underentreprise. Vil man benytte sig af en underleverandøraftale, skal man godtgøre over for den ordregivende myndighed, at virksomheden råder over de nødvendige ressourcer, fx ved at fremlægge dokumentation for underleverandørens forpligtelse. Selskabsdannelse Oprettelse af et egentligt selskab kan i lighed med konsortiedannelse være relevant, hvis der er tale om opgaver, der kræver, at de forskellige virksomheder løser opgaven i fællesskab. En selskabsdannelse forudsætter typisk, at den udbudte opgave er meget stor og strækker sig over en lang periode. Fordelen ved, at virksomhederne i fællesskab stifter et selskab er, at virksomhederne alene hæfter med den kapital, de har indskudt i selskabet og selskabets øvrige formue. Dermed undgår den enkelte virksomhed (medstifter) at hæfte med hele sin eksisterende virksomhed sådan som det er tilfældet, når man deltager i et konsortium med solidarisk hæftelse. Til gengæld er selskabsdannelse en mere administrativt tung form for samarbejde, fordi der skal stiftes et selskab, afholdes generalforsamlinger, aflægges årsregnskaber m.v. Hvornår skal man danne konsortiet? Det kan være tidskrævende at finde de rigtige deltagere til konsortiet og at udfylde konsortieaftalen. Derfor skal man som regel i gang med at sammensætte et konsortium i god tid, før en offentlig kontrakt bliver udbudt. Ideen til at danne et konsortium kan eksempelvis opstå, fordi man har set et eller flere udbud, som man ikke har kunnet byde på alene, og hvor det kunne være relevant at danne et konsortium, hvis en lignende opgave blev udbudt igen. Man skal have fundet sine samarbejdspartnere og have afklaret, hvilken type opgaver, man vil samarbejde om, når udbuddet annonceres. Herefter skal man blive enige om at byde som konsortium og indgå en konsortieaftale (se kapitel 3). Når man har indgået konsortieaftalen, skal man udarbejde anmodning om prækvalifikation eller tilbud på løsning af opgaven.

11 SIDE 11 Hvilke deltagere til konsortiet skal man lede efter? Når man skal finde en deltager til et konsortium, skal man starte med at spørge sig selv: Hvad mangler min virksomhed for at kunne løse en given opgave? Det kunne eksempelvis være: Virksomheden har ikke nok referencer fra de seneste år inden for et bestemt område. Virksomheden mangler viden om fagspecifikke områder, fx tømrerarbejde eller elektrikerarbejde. Virksomheden kan ikke møde kravet til omsætning. Derudover er det vigtigt at vælge deltagere til konsortiet, der har samme opfattelse af, hvordan man løser opgaver i forhold til kvalitet, indtjening og arbejdsindsats som en selv. Samtidig skal man have tillid til, at de deltagere, man finder til konsortiet, kan levere til aftalt kvalitet, tid og pris, og at hver konsortiedeltager kan løfte sin del af opgaven. Når man har et overblik over, hvilke kompetencer man har behov for at supplere sin virksomhed med, skal man finde de relevante deltagere. Hvor findes relevante deltagere til konsortiet? Fra 1. april 2012 kan virksomheder søge på efter deltagere til at indgå konsortier med. er den nationale udbudsplatform, hvor alle offentlige myndigheder har pligt til at annoncere de indkøb, der er omfattet af tilbudslovens annonceringspligt. Udbud.dk viser også alle danske EU-udbud. Virksomheder har dermed én samlet adgang til de opgaver, som de ordregivende myndigheder sender i udbud. For hvert udbud kan virksomheder annoncere efter deltagere til et konsortium med det formål at byde på opgaven. Deltagere til et konsortium kan også findes via netværk, eksempelvis igennem lokale erhvervsorganisationer eller brancheorganisationer (fx Håndværksrådet, DI, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv). Når man har fundet sine konsortieparter, kan det være god idé at udarbejde en ikke-bindende hensigtserklæring, hvor der står, at man vil samarbejde om fremtidige udbud af en bestemt type, og hvordan man vil gøre det i praksis. Hvis man har en hensigtserklæring, er man klar til at danne et konsortium, udfylde konsortieaftalen og udarbejde et tilbud på vegne af konsortiet, næste gang en relevant opgave bliver udbudt. Kan man foretage ændringer i samarbejdet? Det er meget vigtigt, at man får sammensat det rigtige hold af konsortiedeltagere fra start. Når først et konsortium bestående af et antal deltagere har

12 SIDE 12 anmodet om prækvalifikation i et begrænset udbud eller har afgivet tilbud i et offentligt udbud, kan man som udgangspunkt ikke ændre i kredsen af deltagere. Kredsen af deltagere i konsortiet bør derfor ligge helt fast inden konsortiet anmoder om prækvalifikation eller byder på opgaven. Efter et konsortium har indgået en kontrakt med en ordregivende myndighed, kan der foretages visse ændringer i konsortiets sammensætning. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen finder det således som udgangspunkt uproblematisk, at der foretages nedenstående ændringer i relation til konsortiets sammensætning, så længe konsortiet som helhed fortsat opfylder de økonomiske og/eller tekniske forudsætninger, som er tillagt vægt i udbudsprocessen, og der ikke foretages andre væsentlige ændringer i kontrakten. Det gælder ændringer:» af ejerforhold hos en eller flere af konsortiedeltagerne.» i forhold til en eller flere af konsortiedeltagerne, der skyldes selskabsretlig omstrukturering fx hvis en deltagende virksomhed omdannes fra et anpartsselskab til et aktieselskab, eller hvis der sker ændringer i konsortiesammensætningen som følge af selskabsretlige fusioner eller spaltninger.» i forhold til en eller flere konsortiedeltagere, der sker som led i en samlet virksomhedsoverdragelse af alle virksomhedens aktiver.» i forhold til en eller flere konsortiedeltagere, der skyldes, at et konkursbo/kurator indtræder i stedet for en eller flere konsortiedeltagere, der er gået konkurs, eller at kurator overdrager pladsen til en ny konsortiedeltager. Det vil være op til den ordregivende myndighed at foretage en konkret vurdering af, om det er muligt at ændre konsortiets sammensætning efter kontraktindgåelsen. For en mere juridisk gennemgang af mulighederne kan der henvises til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning Udbud med deltagelse af konsortier, som retter sig mod ordregivende myndigheder. Vejledningen findes på styrelsens hjemmeside, Boks 5 Hvad gælder for ændringer i konsortiets sammensætning af deltagere? Inden der er indgået kontrakt med myndigheden En ordregivende myndighed må som udgangspunkt ikke beslutte at indgå en kontrakt med en virksomhed, der ikke er prækvalificeret, eller med en virksomhed, der ikke har afgivet tilbud. Det indebærer, at konsortiet, under et begrænset udbud, som udgangspunkt ikke kan udskifte deltagere efter at have anmodet om prækvalifikation og inden kontraktindgåelse. På samme måde kan konsortiet, under et offentligt udbud, som udgangspunkt ikke udskifte deltagere efter afgivelse af tilbud og inden kontraktindgåelse. Efter der er indgået kontrakt med myndigheden Konsortiet kan under visse forudsætninger foretage ændringer i konsortiets sammensætning. Det gælder ændringer i ejerforhold hos konsortiedeltagerne, ændringer der skyldes selskabsretlige omstruktureringer, virksomhedsoverdragelse eller konkurs. Det vil være op til den ordregivende myndighed at foretage en konkret vurdering af, om det er muligt at ændre konsortiets sammensætning efter kontraktindgåelsen.

13 SIDE Når man har fundet konsortiedeltagere og skal indgå en konsortieaftale Dette kapitel gennemgår de overvejelser, man skal gøre sig, når man har fundet sine konsortiepartnere og skal udfylde og underskrive konsortieaftalen. Kom i gang med samarbejdet Når man har fundet egnede konsortiepartnere og skal etablere konsortiet, er første skridt at indkalde til et opstartsmøde. På mødet skal man bekræfte, at man vil indgå i et konsortiesamarbejde og sikre, at alle i konsortiet har de samme forventninger til samarbejdet. Derfor skal alle virksomheder kunne svare klart på disse spørgsmål: Hvad vil man samarbejde om? Hvad er ambitionsniveauet i forhold til samarbejdet? Hvad er forventningerne til samarbejdet og til de andre virksomheder i konsortiet? Hvad kan og vil virksomheden selv bidrage med? Hvad er de største risici i forhold til samarbejdet? Er der fx forretningshemmeligheder, som virksomhederne ikke vil dele, eller har en af virksomhederne en likviditetsudfordring? Når man har besluttet at etablere konsortiet, og har foretaget en forventningsafstemning, skal man udarbejde en konsortieaftale. Konsortieaftalen En konsortieaftale beskriver hver virksomheds rettigheder og forpligtelser i forhold til at varetage den specifikke opgave, der afgives tilbud på. Man skal udfylde og underskrive konsortieaftalen, før man afgiver tilbud. I praksis kan konsortieaftalen og tilbudsmaterialet blive udarbejdet nogenlunde samtidig, fordi de begge retter sig mod løsning af det konkrete udbud. Sammen med denne vejledning er der udarbejdet en standard konsortieaftale, som kan anvendes i forbindelse med konsortiedannelse til brug for tilbudsafgivelse på offentlige udbudte kontrakter. Standardaftalen kan anvendes med ganske få tilpasninger. De steder, hvor der er behov for, at der indsættes tekst, er anført med [ ]. Her skal der indsættes tekst, inden aftalen underskrives. Herudover er der nogle få steder i aftalen, hvor der skal træffes et valg mellem to alternativer.

14 SIDE 14 Der kan være særlige forhold som gør, at den model for konsortiesamarbejde, der er lagt op til i standardkonsortieaftalen, ikke er egnet. Det kan især gøre sig gældende, hvis den opgave, der bydes på, er meget omfattende eller kompleks, eller hvis konsortiedeltagerne har særlige ønsker om eksempelvis forskellig ansvarsfordeling mellem deltagerne. I sådanne tilfælde vil det være en god idé at søge advokatbistand, inden konsortieaftalen indgås. I forbindelse med indgåelse af konsortieaftalen er der nogle punkter, man særligt skal være opmærksom på: Hvad hvis en virksomhed ønsker at udtræde af konsortiet? Hvordan fordeles opgaverne? Hvilken virksomhed skal være projektansvarlig? Hvordan skal beslutninger træffes? Hvilke oplysninger er der behov for fra de andre virksomheder, og hvilke oplysninger skal holdes fortrolige? Hvordan skal indtægter og udgifter fordeles, og hvordan skal fakturering ske over for ordregiver? Hvad skal man gøre, hvis ikke alle lever op til deres forpligtelser? Hvordan skal ansvaret fordeles? Skal der tegnes forsikringer eller stilles sikkerhed? Hvordan skal immaterielle rettigheder behandles? Må virksomhederne samarbejde med andre virksomheder end dem i konsortiet? Hvordan skal man forholde sig, hvis der opstår uenigheder? Punkterne gennemgås herunder. Hvad hvis en virksomhed ønsker at udtræde af konsortiet? Et af de vigtigste spørgsmål, som skal afklares, når konsortieaftalen indgås er, hvordan sammensætningen af konsortiet skal være. Konsortiets sammensætning vil som udgangspunkt være bindende, når først konsortiet har anmodet om prækvalifikation eller afleveret sit tilbud. Hvis deltagerne ikke kan opnå enighed om tilbuddet, bør de ikke være tvunget til at afgive tilbud. Derfor bør det indtil tilbudsafgivelse være muligt for deltagerne i konsortiet at beslutte, at de vil udtræde af konsortiet. Hvis en virksomhed ønsker at udtræde af samarbejdet, efter konsortiet er blevet prækvalificeret, vil det som udgangspunkt medføre, at konsortiet ikke vil kunne afgive tilbud. Det skyldes, at der skal være overensstemmelse mellem de virksomheder, der er blevet prækvalificerede og de virksomheder, der afgiver tilbud.

15 SIDE 15 Derfor skal konsortiet beslutte, om den virksomhed, der i givet fald ønsker at udtræde af konsortiet, skal godtgøre de forgæves omkostninger, som de øvrige deltagere har haft til udarbejdelse af tilbuddet. Ændringer i sammensætningen af konsortiet samt udtrædelse af konsortiet er reguleret i standardkonsortieaftalens punkt 20, 21 og 22. Hvordan fordeles opgaverne? Det er vigtigt at blive enige om, hvordan den udbudte opgave skal fordeles mellem de deltagende virksomheder, så man undgår at stå med dele af opgaven, der ikke er fordelt, efter kontrakten med ordregiveren er indgået. Virksomhederne bør derfor indledningsvis skabe et overblik over, hvilke opgaver den udbudte kontrakt omfatter, og derefter fordele opgaverne mellem deltagerne, så man har en klar opgavefordeling på skrift. Deltagerne skal være særligt opmærksomme på de dele af opgaven, hvor der er snitflader mellem de enkelte dele af opgaven. Hvis én virksomheds arbejde eksempelvis er afhængig af, at en anden virksomhed færdiggør sin del af opgaven først, skal det indgå i planlægningen. Derfor er det en god idé at udarbejde en intern arbejdsfordeling og tidsplan, som beskriver, hvem der har ansvaret for hvad, og hvornår det skal udføres.

16 SIDE 16 Hvis udbuddet omhandler en rammeaftale, vil opgaven ofte ikke være defineret udtømmende i udbuddet. Dette gælder særligt, hvis der er tale om rammeaftaler med flere leverandører, hvor de konkrete ordrer tildeles på baggrund af miniudbud. I sådanne tilfælde vil det ikke være muligt fra starten at fordele opgaven klart imellem deltagerne. I stedet må man blive enige om de overordnede rammer for, hvem der skal udføre forskellige typer af opgaver. Hvis konsortiedeltagerne består af virksomheder med forskellige faglige kompetencer, vil fordelingen formentlig være givet på forhånd. Hvis virksomhederne har samme eller overlappende kompetencer er det vigtigt, at den fremtidige opgavefordeling er fastlagt, så der ikke efterfølgende opstår strid mellem konsortiemedlemmerne om, hvem der skal udføre en given opgave. Processen med fordeling af opgaverne og de enkelte deltageres forpligtelser er reguleret i standardkonsortieaftalens punkt 4, 5 og 6. Beskrivelsen af opgaven og opgavefordelingen mellem konsortiedeltagerne skal vedlægges konsortieaftalen som bilag 1. Der skal også udarbejdes en tidsplan for, hvordan konsortiedeltagerne vil udføre opgaven. Tidsplanen skal vedlægges konsortieaftalen som bilag 2. Hvilken virksomhed skal være projektansvarlig? Fordi et konsortium består af flere selvstændige virksomheder, der arbejder sammen, bør der udpeges én virksomhed, som er projektansvarlig. Den projektansvarlige virksomhed har ansvaret for dels at koordinere samarbejdet i konsortiet, dels for at varetage kontakten i forhold til ordregiver. På den måde sikrer man, at der er én part, som har koordineringsansvaret, så det undgås, at opgaver falder mellem to stole. Den ordregivende myndighed vil også normalt kræve, at der er én virksomhed, der kan handle på vegne af hele konsortiet. Det er vigtigt, at de deltagende virksomheder bliver enige om, hvilke opgaver den projektansvarlige virksomhed skal varetage, og hvilke beslutninger, den projektansvarlige virksomhed kan træffe selv og særligt hvilke beslutninger, der kræver enighed mellem alle de deltagende virksomheder. Hvordan den optimale fordeling af opgaver skal være, vil afhænge af den konkrete situation og af, hvor godt parterne kender til hinanden. Konsortiet skal forsøge at finde en fornuftig fordeling af opgaver og ansvar mellem den projektansvarlige virksomhed og de øvrige deltagere. Fordelingen skal sikre, at arbejdet i konsortiet er smidigt, uden at deltagerne mister indflydelse på de vigtigste beslutninger.

17 SIDE 17 Den projektansvarlige virksomheds opgaver og ansvar er beskrevet i standardkonsortieaftalens punkt 2, 3, 4, 5, 8, 12, 15, 16 og 17. Hvordan skal beslutninger træffes? Da et konsortium er et samarbejde mellem selvstændige virksomheder, er udgangspunktet, at der skal opnås enighed om alle beslutninger. I konsortier med mange deltagere kan ønsket om enighed dog være ineffektivt. Der kan også opstå problemer, hvis der ikke kan opnås enighed, eller én af deltagerne blokerer for beslutninger. Det skal derfor aftales, hvordan beslutninger træffes, og om der kræves enighed om alle beslutninger, eller om de kan træffes ved flertal. Det skal også besluttes, i hvilket forum beslutninger skal træffes. Er det nok med uformelle samtaler, eller skal der være egentlige møder med mødeindkaldelse? Uanset hvordan beslutninger træffes, bør de altid skrives ned, så der ikke efterfølgende opstår uenighed om, hvad der er aftalt. Det er reguleret i standardkonsortieaftalens punkt 3, hvordan beslutninger træffes. Hvilke oplysninger er der behov for fra de andre virksomheder og hvilke oplysninger skal holdes fortrolige? Når flere virksomheder arbejder sammen, vil det normalt være nødvendigt at udveksle oplysninger om de forskellige opgaver. Det kan også være nødvendigt at udveksle mere fortrolige oplysninger om eksempelvis virksomhedens arbejdsprocesser eller know-how. Det bør tidligt i processen afdækkes, hvilke oplysninger der skal udveksles mellem virksomhederne og hvornår. Det bør i den forbindelse også aftales, hvordan sådanne oplysninger skal behandles, herunder om oplysningerne er fortrolige. Hvis der er behov for at udveksle fortrolige oplysninger allerede inden konsortieaftalen underskrives, bør der indgås en separat fortrolighedsaftale, hvor det reguleres, hvordan oplysningerne i givet fald må anvendes. Udveksling af oplysninger og fortrolighed er reguleret i standardkonsortieaftalens punkt 6.2 og 19. Hvordan skal indtægter og udgifter fordeles, og hvordan skal fakturering ske over for ordregiver? Det er vigtigt, at man allerede fra starten bliver enige om, hvordan udgifter og indtægter fordeles. Udgangspunktet i standardkonsortieaftalen er, at hver virksomhed modtager betaling for den del af opgaven, som de selv ud-

18 SIDE 18 fører, og samtidig afholder samtlige omkostninger forbundet med opgavens udførelse. På den måde sikrer man sig, at deltagerne selv er ansvarlige for, at deres del af opgaven er rentabel. Derudover skal man blive enige om, hvordan man skal forholde sig til uforudsete udgifter eller udgifter, der ikke kan henføres til udførelsen af enkelte opgaver. Fordi parterne hæfter solidarisk for udførelsen af opgaven er det mest naturligt, at sådanne udgifter deles mellem alle parterne, så udgifterne ikke kun belaster én virksomhed. Fordeling af indtægter og udgifter er reguleret i konsortieaftalens punkt 5 og 7. Konsortiet skal også tage stilling til, hvordan fakturering over for ordregiver skal ske, og hvordan man skal modtage betaling fra ordregiver. Skal hver deltager selv fakturere over for ordregiver og modtage betalingen direkte, eller skal fakturering ske samlet for konsortiet og betaling ske til en fælles konto? Hvordan dette skal reguleres, afhænger dels af aftalen med ordregiver, dels af skatte- og regnskabsmæssige overvejelser hos de deltagende virksomheder. Fakturering er reguleret i standardkonsortieaftalens punkt 15, hvor der skal træffes valg om faktureringsmåde. Hvad skal man gøre, hvis ikke alle lever op til deres forpligtelser? Den solidariske hæftelse betyder, at alle deltagerne er forpligtede hver især over for ordregiver til at udføre hele opgaven, selv om der internt i konsortiet er aftalt en fordeling af opgaverne. Det betyder også, at alle deltagerne i konsortiet er ansvarlige over for ordregiver for alle forsinkelser og mangler, selv om de skyldes de øvrige konsortiedeltagere. Det skal derfor aftales, hvilke reaktionsmuligheder konsortiedeltagerne har, hvis en eller flere af de andre konsortiedeltagere ikke leverer de ydelser, de er forpligtede til. For at undgå misligholdelse over for ordregiver bør konsortiedeltagerne have ret til at overtage udførelsen af de øvrige konsortiedeltageres opgaver, hvis der er udsigt til, at opgaven ellers ikke bliver udført som aftalt med ordregiver. Desuden kan konsortiedeltagerne overveje, hvilke muligheder, der skal være for at ekskludere en konsortiedeltager fra konsortiet, hvis vedkommende væsentligt misligholder sine forpligtelser. Man skal dog være opmærksom på, at en eventuel ændring i konsortiets sammensætning vil skulle godkendes af ordregiver. Da ordregiver ikke frit kan godkende ændringer i konsortiets sammensætning, vil dette ofte være problematisk.

19 SIDE 19 Konsortiedeltagernes muligheder for at afværge misligholdelse hos de øvrige virksomheder og muligheden for at ophæve konsortieaftalen i forhold til den enkelte konsortiedeltager er reguleret i standardkonsortieaftalens punkt 8 og 22. Hvordan skal ansvaret fordeles? Eftersom konsortiedeltagerne normalt vil hæfte solidarisk over for ordregiver, er der en risiko for, at de deltagende virksomheder kommer til at hæfte for udførelsen af opgaver eller for betaling af bod eller erstatning, som skyldes forhold, som en af de andre virksomheder hæfter for i henhold til konsortieaftalen. Det er derfor vigtigt, at virksomhederne aftaler, hvordan den interne ansvarsfordeling skal være. Det naturlige udgangspunkt vil være, at den virksomhed, der internt hæfter for forholdet, er ansvarlig over for de øvrige virksomheder, hvis de øvrige virksomheder bliver gjort ansvarlige for forholdet over for ordregiver. Man skal dog tage i betragtning, at konsortiet som helhed ofte vil have påtaget sig væsentlig større opgaver og dermed væsentlig større ansvar, end de enkelte deltagende virksomheder ville påtage sig alene. Det kan derfor være byrdefuldt, hvis én virksomhed risikerer at stå med det fulde ansvar, fordi virksomheden hæfter internt over for de andre virksomheder. I stedet kan det aftales, at den ansvarlige virksomhed hæfter over for de andre deltagere op til et vist beløb, mens ansvar, der ligger ud over dette beløb deles ligeligt mellem alle de deltagende virksomheder. Dermed mindsker man både den samlede risiko for den enkelte virksomhed, og risikoen for, at en konsortiedeltager må kaste håndklædet i ringen, fordi ansvaret overstiger virksomhedens formåen. Den interne fordeling af risiko er reguleret i standardkonsortieaftalens punkt 9. Her skal der træffes et valg om, hvorvidt ansvaret over for de øvrige virksomheder skal være ubegrænset eller begrænset til en andel af kontraktens værdi, mens ansvar herudover fordeles mellem alle de deltagende virksomheder. Skal der tegnes forsikringer eller stilles sikkerhed? Det vil ofte være et krav fra ordregiver, at leverandøren har en ansvarsforsikring eller anden form for forsikring. En mulighed er, at konsortiet tegner én forsikring, der dækker udførelsen af den opgave, som konsortiet skal udføre. Dermed er alle konsortiedeltagerne dækket af samme forsikring.

20 SIDE 20 Det bør derfor allerede tidligt i processen undersøges, om der skal tegnes en fælles forsikring, eller om der er tilstrækkelig dækning i form af de enkelte deltageres eksisterende forsikringer. I den forbindelse vil det være en god idé at undersøge, hvordan deltagernes egne forsikringer dækker, hvis arbejdet udføres sammen med andre. Forsikringer er reguleret i standardkonsortieaftalens punkt 16. Ligesom forsikring kan der ofte være krav om, at leverandøren skal stille sikkerhed over for ordregiver. Dette gælder særligt i tilvirkningskontrakter som eksempelvis bygge- og anlægskontrakter, hvor entreprenøren skal stille sikkerhed over for bygherren. Hvis der er krav om sikkerhedsstillelse, skal deltagerne blive enige om, hvordan sikkerheden skal stilles. Banken eller kautionsselskabet vil normalt kræve en eller anden form for sikkerhedsstillelse fra konsortiedeltagerne, når banken eller kautionsselskabet skal udstede en sikkerhed over for ordregiver. I så fald skal deltagerne også blive enige om, hvem der skal stille denne sikkerhed, og hvordan der skal forholdes indbyrdes, hvis banken eller kautionsselskabet kræver, at alle skal stille lige stor sikkerhed. Sikkerhedsstillelse er reguleret i standardkonsortieaftalens punkt 17. Hvordan skal immaterielle rettigheder behandles? Immaterielle rettigheder (intellektuelle ejendomsrettigheder) betegner beskyttelsen af opfindelser og ideer. I nogle konsortier vil der ikke være store udfordringer med immaterielle rettigheder. Dette gælder bl.a. håndværksopgaver. I andre konsortier kan immaterielle rettigheder være et vigtigt omdrejningspunkt. Dette gælder bl.a. it-opgaver. Hvis der er behov for, at virksomhederne kan anvende immaterielle rettigheder, der tilhører de øvrige virksomheder i forbindelse med opgavens udførelse, er det vigtigt at konsortiedeltagerne klart aftaler, hvilke rettigheder, der skal overdrages, og hvad rettighederne må anvendes til. I nogle opgaver eksempelvis ved fælles it-projekter kan det ske, at der under opgavens udførelse opstår nye immaterielle rettigheder. Hvis det er tilfældet, er det afgørende, at det fra starten klart aftales, hvem disse rettigheder skal tilhøre. Hvis rettighederne skal tilhøre parterne i fællesskab, er det også afgørende, at der indgås aftale om, hvordan sådanne rettigheder kan udnyttes efterfølgende. Hvis opgavens udførelse kræver, at virksomhederne stiller allerede eksisterende rettigheder til rådighed, og der samtidig opstår nye rettigheder som

Konsortiedannelse og muligheden for at bero sig på andres formåen

Konsortiedannelse og muligheden for at bero sig på andres formåen Konsortiedannelse og muligheden for at bero sig på andres formåen Denne korte håndbog giver et overordnet indblik i de samarbejdsmuligheder der findes for virksomheder i forbindelse med, at afgive tilbud

Læs mere

Vejledning i konsortiedannelse. For små og mellemstore virksomheder

Vejledning i konsortiedannelse. For små og mellemstore virksomheder For små og mellemstore virksomheder Pjecen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i samarbejde med Deloitte og Kammeradvokaten Grafisk produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s On-line

Læs mere

Kontrakt. Om [indsæt formål] mellem. [Navn Adresse CVR-nr.] [Navn Adresse CVR-nr.] 13. APRIL 2012. J.nr.: 7502584 MLI

Kontrakt. Om [indsæt formål] mellem. [Navn Adresse CVR-nr.] [Navn Adresse CVR-nr.] 13. APRIL 2012. J.nr.: 7502584 MLI J.nr.: 7502584 MLI Kontrakt Om [indsæt formål] mellem [Navn Adresse CVR-nr.] og [Navn Adresse CVR-nr.] Kammeradvokaten Vester Farimagsgade 23 DK-1606 København V Telefon +45 33 15 20 10 Fax +45 33 15 61

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Opstart af samarbejdet Afgivelse af

Læs mere

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Vejledning 2014 Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71

Læs mere

Udbudsannonce. Prækvalifikation. Udbud af hjemmeplejeydelser. Esbjerg Kommune Torvegade 74 6700 Esbjerg

Udbudsannonce. Prækvalifikation. Udbud af hjemmeplejeydelser. Esbjerg Kommune Torvegade 74 6700 Esbjerg Udbudsannonce Prækvalifikation Torvegade 74 6700 Esbjerg Indhold Baggrund og formål...3 Opgavebeskrivelse og omfang...3 Ordregiver...3 Spørgsmål og kontaktperson...3 Prækvalifikationsmateriale...4 Udbudsproces...4

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Begrundelser for samarbejde Forskellige samarbejdsmodeller

Læs mere

Udbudsannonce. Prækvalifikation. Udbud af hjemmeplejeydelser mv.

Udbudsannonce. Prækvalifikation. Udbud af hjemmeplejeydelser mv. Udbudsannonce Prækvalifikation mv. Indhold Baggrund og formål...3 Opgavebeskrivelse og omfang...3 Ordregiver...4 Spørgsmål og kontaktperson...4 Prækvalifikationsmateriale...4 Udbudsproces...4 Udvælgelseskriterier

Læs mere

Fra udbud til tilbud Juraen og processen

Fra udbud til tilbud Juraen og processen Fra udbud til tilbud Juraen og processen v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Slagelse og Køge 29. august og 5. september 2012 Agenda Formålet med udbudsreglerne De forskellige udbudsformer

Læs mere

Tjekliste Når du vil afgive tilbud i en udbudsproces

Tjekliste Når du vil afgive tilbud i en udbudsproces Tjekliste Når du vil afgive tilbud i en udbudsproces SIDE 2 1. FØR DU GÅR I GANG MED DIT TILBUD Har du husket at Gennemgå udbudsmaterialet i sin helhed og være ajour med eventuelle opdateringer? Ordregiver

Læs mere

UDBUDSBETINGELSER FOR PRÆKVALIFIKATION Begrænset udbud for indkøb af billetsystem til Musikhuset Aarhus. April 2015. Side 1 af 13

UDBUDSBETINGELSER FOR PRÆKVALIFIKATION Begrænset udbud for indkøb af billetsystem til Musikhuset Aarhus. April 2015. Side 1 af 13 UDBUDSBETINGELSER FOR PRÆKVALIFIKATION Begrænset udbud for indkøb af billetsystem til Musikhuset Aarhus April 2015 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Ordregiver... 4 2.1. Ordregivers

Læs mere

Fællesindkøb Fyn Att.: Indkøbskonsulent Bjarne S. Petersen Graabjergvej 3A 5856 Ryslinge

Fællesindkøb Fyn Att.: Indkøbskonsulent Bjarne S. Petersen Graabjergvej 3A 5856 Ryslinge Fællesindkøb Fyn Att.: Indkøbskonsulent Bjarne S. Petersen Graabjergvej 3A 5856 Ryslinge 26. februar 2010 Sag 4/0420-0100-0205 / PMK Deres ref. Klage over Fællesindkøb Fyn vedr. accept af dokumentation

Læs mere

Bilag 1. Skabelon til brug for anmodning om prækvalifikation. Udbud af hjemmeplejeydelser. Esbjerg Kommune Torvegade 74 6700 Esbjerg

Bilag 1. Skabelon til brug for anmodning om prækvalifikation. Udbud af hjemmeplejeydelser. Esbjerg Kommune Torvegade 74 6700 Esbjerg Bilag 1 Skabelon til brug for anmodning om prækvalifikation Torvegade 74 6700 Esbjerg Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om ansøger... 3 3. Beskrivelse af virksomheden... 3 4. Udvælgelse og mindstekrav

Læs mere

Denne Vejledning er udarbejdet som en hjælp til de virksomheder, der ønsker at ansøge om prækvalifikation til at afgive tilbud på [ ].

Denne Vejledning er udarbejdet som en hjælp til de virksomheder, der ønsker at ansøge om prækvalifikation til at afgive tilbud på [ ]. Forhold markeret med gult er forhold, som skal præciseres eller som der skal tages stilling til i den konkrete ansøgning om prækvalifikation. Dokumentet er i øvrigt baseret på forslag til de oplysninger,

Læs mere

UDBUDSBETINGELSER TIL PRÆKVALIFIKATION RAMMEAFTALE FOR ARKITEKT- OG INGENIØRYDELSER

UDBUDSBETINGELSER TIL PRÆKVALIFIKATION RAMMEAFTALE FOR ARKITEKT- OG INGENIØRYDELSER Dato: 15. august 2013 J. nr.: 102794 UDBUDSBETINGELSER TIL PRÆKVALIFIKATION RAMMEAFTALE FOR ARKITEKT- OG INGENIØRYDELSER 1. Indledning og beskrivelse Boligorganisationen Tårnbyhuse ønsker at indgå rammeaftale

Læs mere

INDKØBSJURA 2013. Advokat hotline

INDKØBSJURA 2013. Advokat hotline INDKØBSJURA 2013 Advokat hotline Spørgsmål 1 I et udbud med mange delaftaler eller mange varelinjer kan det være hensigtsmæssigt for både ordregiver og tilbudsgivere, at man kan byde ind på flere delaftaler/varelinjer

Læs mere

Danmark-Hadsund: Arkitekt-, konstruktions-, ingeniør- og inspektionsvirksomhed 2014/S 155-279370. Udbudsbekendtgørelse forsyningsvirksomhed

Danmark-Hadsund: Arkitekt-, konstruktions-, ingeniør- og inspektionsvirksomhed 2014/S 155-279370. Udbudsbekendtgørelse forsyningsvirksomhed 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:279370-2014:text:da:html Danmark-Hadsund: Arkitekt-, konstruktions-, ingeniør- og inspektionsvirksomhed 2014/S 155-279370

Læs mere

Bliv klogere på LICITATION

Bliv klogere på LICITATION Bliv klogere på LICITATION Pjecen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Grafisk produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s On-line ISBN: 978-87-7029-472-0 Tryk ISBN: 978-87-7029-473-7 Oplag:

Læs mere

Det er ikke et krav, at virksomheden anvender prækvalifikationsmaterialet i forbindelse med ansøgning om prækvalifikation.

Det er ikke et krav, at virksomheden anvender prækvalifikationsmaterialet i forbindelse med ansøgning om prækvalifikation. Tina Braad Partner Sagsnr. 056947-0002 tbr/hai T +45 72 27 33 21 tbr@bechbruun.com PROJEKTKONKURRENCE HIMMERLAND BOLIG- FORENING - AFDELING 51 BLÅKILDEVEJ, KILDE- PARKEN 2020 5. marts 2013 Dette prækvalifikationsmateriale

Læs mere

Spørgsmål og svar til udbud vedrørende budgetsystem til Fødevarestyrelsen, jf. udbudsbekendtgørelse 2014/S 247-435859

Spørgsmål og svar til udbud vedrørende budgetsystem til Fødevarestyrelsen, jf. udbudsbekendtgørelse 2014/S 247-435859 Sagsnr.: 2014-32-134-00019 Dato:22-01-2015 Spørgsmål og svar til udbud vedrørende budgetsystem til Fødevarestyrelsen, jf. udbudsbekendtgørelse 2014/S 247-435859 Dato for spørgsmål Spørgsmål i anonymiseret

Læs mere

Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser

Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:81641-2015:text:da:html Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641 Udbudsbekendtgørelse

Læs mere

SKABELONER TIL TILBUDSGIVERS AFGIVELSE AF OPLYSNINGER VEDR. EGNETHED (UDVÆLGELSESKRITERIER) IKAST-BRANDE KOMMUNE

SKABELONER TIL TILBUDSGIVERS AFGIVELSE AF OPLYSNINGER VEDR. EGNETHED (UDVÆLGELSESKRITERIER) IKAST-BRANDE KOMMUNE SKABELONER TIL TILBUDSGIVERS AFGIVELSE AF OPLYSNINGER VEDR. EGNETHED (UDVÆLGELSESKRITERIER) IKAST-BRANDE KOMMUNE Udbud af kontrakt om IT-løsning til dagtilbud Offentliggjort den 29. januar 2014 Tro og

Læs mere

UDBUDSBETINGEL- SER FOR SURVEY OM MEDBORGERSKAB BLANDT UNGE

UDBUDSBETINGEL- SER FOR SURVEY OM MEDBORGERSKAB BLANDT UNGE Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen SER FOR SURVEY OM MEDBORGERSKAB BLANDT UNGE UDBUDSBETINGEL- KØ- BENHAVNERE VERSION AUGUST 2015 DATO: 03/08 2015 Sags nr.: 2015-0140809 OFFENTLIGT

Læs mere

Danmark-Aarhus: Rengørings- og sanitetstjenester 2015/S 054-094645. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser

Danmark-Aarhus: Rengørings- og sanitetstjenester 2015/S 054-094645. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:94645-2015:text:da:html Danmark-Aarhus: Rengørings- og sanitetstjenester 2015/S 054-094645 Udbudsbekendtgørelse Tjenesteydelser

Læs mere

god udbudskultur udbud med omtanke

god udbudskultur udbud med omtanke god udbudskultur udbud med omtanke 2012 Titel: Sammenfatning af anbefalinger til god udbudskultur udbud med omtanke Grafisk produktion: Rosendahls Schultz Grafisk On-line ISBN: 978-87-7029-510-9 ISBN:

Læs mere

Bliv klogere på ANNONCERING

Bliv klogere på ANNONCERING Bliv klogere på ANNONCERING Pjecen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Grafisk produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s On-line ISBN: 978-87-7029-474-4 Tryk ISBN: 978-87-7029-475-1

Læs mere

Prækvalifikationsbetingelser. i forbindelse med annoncering af Grundig Rengøring hos borgere der er visiteret til rengøring

Prækvalifikationsbetingelser. i forbindelse med annoncering af Grundig Rengøring hos borgere der er visiteret til rengøring Prækvalifikationsbetingelser i forbindelse med annoncering af Grundig Rengøring hos borgere der er visiteret til rengøring Indholdsfortegnelse 1 Annonceringsform... 3 2 Indledning... 3 3 Annonceringens

Læs mere

KONKURRENCEBETINGELSER

KONKURRENCEBETINGELSER KONKURRENCEBETINGELSER FOR KONTRAKT VEDRØRENDE IT-KONSULENTER TIL FÆRDIGGØRELSE AF MIN LEDERSIDE Kontrakt vedrørende IT-konsulenter til færdiggørelse af Min Lederside - Konkurrencebetingelser 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udbudsbetingelser. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter

Udbudsbetingelser. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter Udbudsbetingelser Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter 1. Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Den ordregivende myndighed... 2 3 Udbudsmaterialet... 3 3.1 Udbudsmateriale...

Læs mere

BLIV KLOGERE PÅ LICITTION

BLIV KLOGERE PÅ LICITTION 2013 SIDE 2 BLIV KLOGERE PÅ LICITTION Bliv klogere på Licitation On-line ISBN 978-87-7029-522-2 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: 41715000 E-mail: kfst@kfst.dk Vejledningen

Læs mere

Kapitel 1 Generelle udbudsbetingelser i forbindelse med udbud af Elevatorservice

Kapitel 1 Generelle udbudsbetingelser i forbindelse med udbud af Elevatorservice Kapitel 1 Generelle udbudsbetingelser i forbindelse med udbud af Elevatorservice Side 1 af 8 Forord Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Rudersdal Kommune og Hørsholm Kommune udbyder

Læs mere

1. Spørgsmål til PRÆKVALIFIKATIONSMATERIALET

1. Spørgsmål til PRÆKVALIFIKATIONSMATERIALET Sagsnr. 1-23-4-101-8-13 Spørgsmål og svar skema Prækvalifikation på udbud af kontormøbler til 4 regioner 1. Spørgsmål til PRÆKVALIFIKATIONSMATERIALET 1 Prækvalifikationsbilag 11. Det publicerede dokument

Læs mere

PRÆKVALIFIKATIONSMATERIALE

PRÆKVALIFIKATIONSMATERIALE Udbud af Digital thoraxudstyr med 2 detektorer inkl. raster til konventionel radiografi PRÆKVALIFIKATIONSMATERIALE Begrænset udbud Udbud af Digital thoraxudstyr med 2 detektorer inkl. raster til konventionel

Læs mere

Udbudsannonce Prækvalifikation. Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen. Marts 2014

Udbudsannonce Prækvalifikation. Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen. Marts 2014 Udbudsannonce Prækvalifikation Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen Marts 2014 Baggrund og formål KL udbyder i samarbejde med Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

EU-Udbud på. Bilag IIA tjenesteydelse. Rengøring. til borgere i eget hjem. i Vesthimmerlands Kommune

EU-Udbud på. Bilag IIA tjenesteydelse. Rengøring. til borgere i eget hjem. i Vesthimmerlands Kommune EU-Udbud på Bilag IIA tjenesteydelse Rengøring til borgere i eget hjem i Vesthimmerlands Kommune Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Generel beskrivelse af opgaven... 3 1.2 Ansvarlig for udbud...

Læs mere

Begrænset udbud med prækvalifikation: Udbud af et treårigt erhvervsudviklingsprojekt

Begrænset udbud med prækvalifikation: Udbud af et treårigt erhvervsudviklingsprojekt Til: Potentielle ansøgere Koncern Økonomi Indkøb Opgang Blok C Afsnit 1.sal Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon +45 48 20 50 00 Direkte +45 48205592 Fax +45 48 20 55 98 Mail indkoeb@regionh.dk Web www.regionh.dk

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL ANSØGNING OM PRÆKVALIFIKATION TIL BEGRÆNSET EU-UDBUD VEDRØRENDE

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL ANSØGNING OM PRÆKVALIFIKATION TIL BEGRÆNSET EU-UDBUD VEDRØRENDE SPØRGSMÅL OG SVAR TIL ANSØGNING OM PRÆKVALIFIKATION TIL BEGRÆNSET EU-UDBUD VEDRØRENDE RAMMEAFTALE OM IT-KONSULENTBISTAND TIL VEDLIGEHOLD, SUPPORT OG VIDEREUDVIKLING AF FAGSYSTEMER TIL DANMARKS MILJØPORTAL

Læs mere

Udbudsbetingelser. Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning

Udbudsbetingelser. Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning 1 af 7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 3 2 Ordregivende myndighed... 3 3 Udbudsmaterialets bestanddele... 3 4 Virksomhedens generelle

Læs mere

Udbudsbetingelser for udbud af kontrakt om rådgivning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015.

Udbudsbetingelser for udbud af kontrakt om rådgivning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015. Udbudsbetingelser for udbud af kontrakt om rådgivning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015. 1. Baggrund for udbuddet Energistyrelsen varetager i dag en PCB-rådgivningsvirksomhed samt www.pcb-guiden.dk.

Læs mere

BLIV KLOGERE PÅ ANNONCERING

BLIV KLOGERE PÅ ANNONCERING 2013 SIDE 2 Bliv klogere på annoncering On-line ISBN 978-87-7029-523-9 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Tlf.: 41715000 E-mail: kfst@kfst.dk Vejledningen er udarbejdet

Læs mere

Velkommen til orienteringsmøde om rammeudbud for håndværkerydelser 2016-2018. Mandag d. 17. august 2015 kl. 15

Velkommen til orienteringsmøde om rammeudbud for håndværkerydelser 2016-2018. Mandag d. 17. august 2015 kl. 15 Velkommen til orienteringsmøde om rammeudbud for håndværkerydelser 2016-2018 Mandag d. 17. august 2015 kl. 15 Introduktion Leder for Ejendom, Vej & Park: Projektleder: Rådgiver (Rambøll): Erhvervskonsulent:

Læs mere

Prækvalifikationsmateriale

Prækvalifikationsmateriale Prækvalifikationsmateriale Til begrænset udbud på Ejendomsadministration af almene boliger i Fredericia kommune Begrænset udbud internt referencenummer 2013-135114 Oktober 2013 Fredericia Kommune: Att.:

Læs mere

Udbud af opførelsen af Vinge Centrum

Udbud af opførelsen af Vinge Centrum Udbud af opførelsen af Vinge Centrum Udbud af opførelsen af Vinge Centrum 26/6/2015 2/8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 4 2. Vinge Centrum 4 3. Etaper 4 4. Udbudsproces 5 4.1 Investorudbudsprocessen

Læs mere

Kommunale udbud på tandplejeområdet

Kommunale udbud på tandplejeområdet Kommunale udbud på tandplejeområdet Billundkursus 2014 10. januar 2014 1 Udbudsportalen i KL? Videnscenter Målgruppe: principielt alle, der har med OPS at gøre www.udbudsportalen.dk Sekretariat forankret

Læs mere

Udbudsvilkår til begrænset EU-udbud - Prækvalifikationsfasen. informationskampagne om skrotning af biler. EU-udbudsnummer:

Udbudsvilkår til begrænset EU-udbud - Prækvalifikationsfasen. informationskampagne om skrotning af biler. EU-udbudsnummer: Udbudsvilkår til begrænset EU-udbud - Prækvalifikationsfasen af informationskampagne om skrotning af biler EU-udbudsnummer: 2014/S 154-277145 1 1 Indledning... 3 2 Den ordregivende myndighed... 3 3 Beskrivelse

Læs mere

Rammeaftale om mindre håndværksydelser

Rammeaftale om mindre håndværksydelser Rammeaftale om mindre håndværksydelser PRÆKVALIFIKATION Københavns Kommune,, udbyder i begrænset licitation med prækvalifikation Rammeaftale om mindre håndværksydelser Sted Københavns Kommune, s pladser

Læs mere

SKABELONER TIL TILBUDSGIVERS AFGIVELSE AF OPLYSNINGER VEDR. EGNETHED (UDVÆLGELSESKRITERIER) VORDINGBORG KRAFTVARME A/S

SKABELONER TIL TILBUDSGIVERS AFGIVELSE AF OPLYSNINGER VEDR. EGNETHED (UDVÆLGELSESKRITERIER) VORDINGBORG KRAFTVARME A/S SKABELONER TIL TILBUDSGIVERS AFGIVELSE AF OPLYSNINGER VEDR. EGNETHED (UDVÆLGELSESKRITERIER) VORDINGBORG KRAFTVARME A/S Udbud af turbinerevision Offentliggjort den XX. april 2014 Tro og love erklæring om

Læs mere

UDBUDSBETINGEL- SER FOR ASFALTUDLÆGGER

UDBUDSBETINGEL- SER FOR ASFALTUDLÆGGER Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen UDBUDSBETINGEL- SER FOR ASFALTUDLÆGGER DATO: 23.2.2015 Sags nr. 2014-0240583 Dokument nr. 2014-0240583-1 OFFENTLIGT UDBUD Udbudsbetingelser Asfaltudlægger

Læs mere

PRÆKVALIFIKATIONS MATERIALE

PRÆKVALIFIKATIONS MATERIALE PRÆKVALIFIKATIONS MATERIALE Begrænset udbud af konsulentbistand til test management Niels Juels Gade 13 1022 København vd@vd.dk EAN 5798000893450 Postboks 9018 Telefon 7244 3333 vejdirektoratet.dk SE 60729018

Læs mere

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde OPS 4/0407-1200-0011 /CLV Begrænset udbud Et begrænset udbud er en udbudsform, hvor man som leverandør skal prækvalificeres, før man kan komme med et

Læs mere

Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med vandforsyning og affaldsbekæmpelse 2015/S 144-266169. Udbudsbekendtgørelse.

Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med vandforsyning og affaldsbekæmpelse 2015/S 144-266169. Udbudsbekendtgørelse. 1/6 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:266169-2015:text:da:html Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med vandforsyning og affaldsbekæmpelse 2015/S 144-266169

Læs mere

Udbudsbetingelser. Opbygning af Automobilsprøjte

Udbudsbetingelser. Opbygning af Automobilsprøjte Udbudsbetingelser Opbygning af Automobilsprøjte Indhold Indledning... 1 Baggrund og formål... 1 Udbudsbetingelser... 1 Ordregivende myndighed... 2 Udbudsmaterialets indhold... 2 Udbudsform... 2 Udvælgelseskriterier

Læs mere

Nationalt udbud: Udbudsbetingelser. Kontrakt om bistand til informationsindsats om øget sikker adfærd på internettet 2015.

Nationalt udbud: Udbudsbetingelser. Kontrakt om bistand til informationsindsats om øget sikker adfærd på internettet 2015. Nationalt udbud: Kontrakt om bistand til informationsindsats om øget sikker adfærd på internettet 2015 Udbudsbetingelser Side 1 af 7 0. Den ordregivende myndighed Digitaliseringsstyrelsen Landgreven 4,

Læs mere

Tilbudsindhentning. Generelle betingelser i forbindelse med indhentning af tilbud på:

Tilbudsindhentning. Generelle betingelser i forbindelse med indhentning af tilbud på: Tilbudsindhentning Generelle betingelser i forbindelse med indhentning af tilbud på: Hovedentreprise vedr. etablering af et underjordisk dige om søerne i Sybergland, Kerteminde Kommune Miljø- og Kulturforvaltningen

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem. [Navn] [Adresse] [Adresse] CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) [Navn] [Adresse] [Adresse]

Samarbejdsaftale. mellem. [Navn] [Adresse] [Adresse] CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) [Navn] [Adresse] [Adresse] Samarbejdsaftale mellem CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) og CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet Erhververen ) (herefter samlet B ) 1 Formål og projektbeskrivelse Formålet med denne samarbejdsaftale

Læs mere

Københavns Kommune offentliggør kontrakten ved en offentlig annonce på www.kk.dk/udbud.

Københavns Kommune offentliggør kontrakten ved en offentlig annonce på www.kk.dk/udbud. Udbudsbetingelser vedrørende annoncering af Tour de SUF Sundheds- og Omsorgsforvaltningen annoncerer her kontrakt om opgaver vedrørende gennemførelse af personalefest den 21. september 2012 - Tour de SUF

Læs mere

Det følger af bilag 2, punkt 1, vejledningen til generiske CV er:

Det følger af bilag 2, punkt 1, vejledningen til generiske CV er: Notat J.nr. 14-4989032 Spørgsmål og svar i forbindelse med udbud af konsulentbistand til beregningsmotor, jf. udbudsbekendtgørelse nr. 2014/S 231-407652 opdateret 7. januar 2015 ICE, Jura og stab MTG Nr.

Læs mere

Bilag til afgivelse af tilbud

Bilag til afgivelse af tilbud Bilag til afgivelse af tilbud Rådgivning vedr. regnskabsaflæggelse for Dyrehavsbakken 11/2 2014 1 Det anbefales, at nedenstående bilag anvendes ved afgivelse af tilbud på den udbudte opgave, da disse bilag

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0023805 (Michael Kistrup, Trine Heidemann Garde, Kaj Kjærsgaard) 1. februar 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0023805 (Michael Kistrup, Trine Heidemann Garde, Kaj Kjærsgaard) 1. februar 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0023805 (Michael Kistrup, Trine Heidemann Garde, Kaj Kjærsgaard) 1. februar 2012 K E N D E L S E Tensid Danmark ApS (advokat Nicolai A. Clausen, Aarhus) mod Aarhus Kommune

Læs mere

Udbudsbetingelser September 2014

Udbudsbetingelser September 2014 Svend Bjerregaard Advokat sbj@holst-law.com T +45 8934 1159 J.nr. 040704-0003 SBJ/MGL Udbudsbetingelser September 2014 Holst, Advokater Advokatpartnerselskab Hans Broges Gade 2 DK-8100 Aarhus C T, +45

Læs mere

Udbudsbetingelser til offentligt udbud. Projekt om tilvejebringelse af ny viden om, hvordan lydisolering mod lavfrekvent støj kan opnås i boliger

Udbudsbetingelser til offentligt udbud. Projekt om tilvejebringelse af ny viden om, hvordan lydisolering mod lavfrekvent støj kan opnås i boliger Udbudsbetingelser til offentligt udbud af Projekt om tilvejebringelse af ny viden om, hvordan lydisolering mod lavfrekvent støj kan opnås i boliger 1 1 UDBUDSBETINGELSER... 3 1.1 Indledning... 3 1.2 Den

Læs mere

Creo Arkitekter A/S. Focus Advokater. Hans Toksvig Larsen Adm. Direktør, Arkitekt MAA. Jesper Hauschildt Partner, advokat (H) 12.

Creo Arkitekter A/S. Focus Advokater. Hans Toksvig Larsen Adm. Direktør, Arkitekt MAA. Jesper Hauschildt Partner, advokat (H) 12. Creo Arkitekter A/S Hans Toksvig Larsen Adm. Direktør, Arkitekt MAA Focus Advokater Jesper Hauschildt Partner, advokat (H) 12. marts 2013 Ideoplæg Idébeskrivelse af bygherrens tanker FRA IDE TIL VIRKELIGHED

Læs mere

GULDBORGSUND SPILDEVAND A/S: "TØMNING AF BUNDFÆLDNINGSTANKE (SEPTIKTANKE, TRIXTANKE OG LIGNENDE)" UDBUDSBETINGELSER DECEMBER 2013

GULDBORGSUND SPILDEVAND A/S: TØMNING AF BUNDFÆLDNINGSTANKE (SEPTIKTANKE, TRIXTANKE OG LIGNENDE) UDBUDSBETINGELSER DECEMBER 2013 Guldborgsund Spildevand A/S Tømning af bundfældningstanke (septiktanke, trixtanke og lignende) GULDBORGSUND SPILDEVAND A/S: "TØMNING AF BUNDFÆLDNINGSTANKE (SEPTIKTANKE, TRIXTANKE OG LIGNENDE)" UDBUDSBETINGELSER

Læs mere

Bliv leverandør til det offentlige. Miniguide

Bliv leverandør til det offentlige. Miniguide Bliv leverandør til det offentlige Miniguide INDLEDNING Denne miniguide indeholder vejledning i, hvad du skal huske når du vil byde på opgaver i Gribskov Kommune. Miniguiden indeholder nogle generelle

Læs mere

Vejledning til ansøgning om prækvalifikation

Vejledning til ansøgning om prækvalifikation J.nr.: 7508271 HAR/LLI Vejledning til ansøgning om prækvalifikation for Bygningsstyrelsens opførelse af Niels Bohr Bygningen, jf. udbudsbekendtgørelse nr. 2013/S 249-434278, nr. 2014/S 014-019871 og nr.

Læs mere

KONKURRENCEBETINGELSER FORANALYSE TIL STANDARDKONTRAKT FOR OUTSOURCET IT-DRIFT

KONKURRENCEBETINGELSER FORANALYSE TIL STANDARDKONTRAKT FOR OUTSOURCET IT-DRIFT KONKURRENCEBETINGELSER FORANALYSE TIL STANDARDKONTRAKT FOR OUTSOURCET IT-DRIFT 1. INDLEDNING Digitaliseringsstyrelsen ønsker med denne konkurrenceudsættelse at indhente tilbud på løsning af opgaven Foranalyse

Læs mere

PRÆKVALIFIKATIONSMATERIALE

PRÆKVALIFIKATIONSMATERIALE PRÆKVALIFIKATIONSMATERIALE EU-UDBUD på levering af Samarbejdsportal og ESDH til Frederikshavn Kommune Udbudsbekendtgørelse nr. 2014/S 193-341218 Oktober 2014, rev. 1 1 Indholdsfortegnelse 1. Prækvalifikation...

Læs mere

Workshop om Grøn Boligkontrakt Samarbejdsmodeller i byggeriet - herunder konsortiedannelse. v/manager, Betina Nørgaard

Workshop om Grøn Boligkontrakt Samarbejdsmodeller i byggeriet - herunder konsortiedannelse. v/manager, Betina Nørgaard Workshop om Grøn Boligkontrakt Samarbejdsmodeller i byggeriet - herunder konsortiedannelse v/manager, Betina Nørgaard 1. november 2013 Agenda Udgangspunktet for Grøn Boligkontrakt Samarbejdsmodeller i

Læs mere

Danmark-Århus: Medicinsk udstyr, lægemidler og produkter til personlig pleje 2013/S 183-315346. Udbudsbekendtgørelse. Varer

Danmark-Århus: Medicinsk udstyr, lægemidler og produkter til personlig pleje 2013/S 183-315346. Udbudsbekendtgørelse. Varer 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:315346-2013:text:da:html Danmark-Århus: Medicinsk udstyr, lægemidler og produkter til personlig pleje 2013/S 183-315346

Læs mere

en digital løsning til offentliggørelse af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser

en digital løsning til offentliggørelse af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser 31. august 2015 Udbudsbetingelser til offentligt udbud af en digital løsning til offentliggørelse af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser J.nr. 044-01064 1 1.1 Indledning... 3 1.2 Den ordregivende myndighed...

Læs mere

RAMMEAFTALE OM BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDE HERUNDER RENOVERING OG UDSKIFTNING AF KØKKENER OG BADEVÆ- RELSESMILJØER

RAMMEAFTALE OM BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDE HERUNDER RENOVERING OG UDSKIFTNING AF KØKKENER OG BADEVÆ- RELSESMILJØER Dato: 19. december 2013 J. nr.: 102907 UDBUDSBETINGELSER Vedrørende udbud af RAMMEAFTALE OM BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDE HERUNDER RENOVERING OG UDSKIFTNING AF KØKKENER OG BADEVÆ- RELSESMILJØER 1. Indledning

Læs mere

Tilbudsskabelon A. Tro og love erklæring om tilbudsgivers personlige forhold

Tilbudsskabelon A. Tro og love erklæring om tilbudsgivers personlige forhold Tilbudsskabelon A Tro og love erklæring om tilbudsgivers personlige forhold Oplysninger om tilbudsgiver: Tilbudsgivers navn og selskabsform Tilbudsgivers adresse Tilbudsgivers CVR nr. Undertegnede er bekendt

Læs mere

DK-Maribo: Arkitektrådgivning 2012/S 229-377512. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser

DK-Maribo: Arkitektrådgivning 2012/S 229-377512. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:377512-2012:text:da:html DK-Maribo: Arkitektrådgivning 2012/S 229-377512 Udbudsbekendtgørelse Tjenesteydelser Direktiv

Læs mere

RAMMEAFTALER VEJREGELRÅDGIVNING RÅDGIVER

RAMMEAFTALER VEJREGELRÅDGIVNING RÅDGIVER DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 29. september 2011 Tea Dyrbye Jensen tdj@vd.dk 7244 3130 RAMMEAFTALER VEJREGELRÅDGIVNING RÅDGIVER BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT) SEPTEMBER 2011 Niels Juels

Læs mere

Ministeriet for Miljø og Fødevarer. NaturErhvervstyrelsen. EU udbud Udbudsbetingelser. Køb af biler til Fiskerikontrollen.

Ministeriet for Miljø og Fødevarer. NaturErhvervstyrelsen. EU udbud Udbudsbetingelser. Køb af biler til Fiskerikontrollen. Ministeriet for Miljø og Fødevarer. NaturErhvervstyrelsen EU udbud Udbudsbetingelser Køb af biler til Fiskerikontrollen. Rammeaftale 0 Indhold Introduktion... 2 Den ordregivende myndighed... 2 Den udbudte

Læs mere

UDBUD. Rådgiverudbud Separatkloakering Ugerløse

UDBUD. Rådgiverudbud Separatkloakering Ugerløse UDBUD Rådgiverudbud Separatkloakering Ugerløse Marts 2014 Indhold 1. INDLEDNING... 3 1.1 RÅDGIVERAFTALENS OMFANG... 3 1.2 KONTRAKTPERIODE... 3 1.3 UDBUDSFORM OG RETSGRUNDLAG... 3 1.4 UDBUDSMATERIALET...

Læs mere

UDBUDSBETINGELSER FOR ELBILER & PLUG-IN HYBRIDBILER

UDBUDSBETINGELSER FOR ELBILER & PLUG-IN HYBRIDBILER Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen UDBUDSBETINGELSER FOR ELBILER & PLUG-IN HYBRIDBILER DATO: 15.4.2015 Sagsnr.: 2015-0040593 Dokument nr.: 2015-0040593-2 OFFENTLIGT UDBUD Udbudsbetingelser

Læs mere

DK-København: Kortfremstilling 2005/S 143-142986 UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Tjenesteydelsesaftale

DK-København: Kortfremstilling 2005/S 143-142986 UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Tjenesteydelsesaftale DK-København: Kortfremstilling 2005/S 143-142986 UDBUDSBEKENDTGØRELSE Tjenesteydelsesaftale Kontrakten er omfattet af aftalen om offentlige indkøb (GPA): Ja. DEL I: ORDREGIVENDE MYNDIGHED I.1) Den ordregivende

Læs mere

Vejledning og vilkår for udbud

Vejledning og vilkår for udbud Vejledning og vilkår for udbud Indhold 1. Indledning... 2 Udbyder... 2 Hosted løsning eller In-house-løsning... 2 Tidsplan... 2 2. Udbudsbetingelser... 3 Behandling af spørgsmål... 4 Vedståelsesfrist...

Læs mere

DK-Randers: Solcellemoduler 2013/S 086-145996. Udbudsbekendtgørelse. Varer

DK-Randers: Solcellemoduler 2013/S 086-145996. Udbudsbekendtgørelse. Varer 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:145996-2013:text:da:html DK-Randers: Solcellemoduler 2013/S 086-145996 Udbudsbekendtgørelse Varer Direktiv 2004/18/EF

Læs mere

Udbudsbetingelser for køb af halm ved licitation

Udbudsbetingelser for køb af halm ved licitation Januar 2014 Udbudsbetingelser for køb af halm ved licitation 1. Indledning... 2 2. Aftalegrundlag... 2 3. Udbud... 2 3.1 Produkter og udbudsfrekvens... 2 3.2 Annoncering af udbud... 2 3.3 Prækvalifikation...

Læs mere

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser.

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. UDBUD -keep it simple Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. Februar 2015 2015 Side 2 af 7 Gør indkøb af rådgivning simpelt - og undgå

Læs mere

Udbud af mindre driftsopgaver inden for vand- og kloakforsyning i Haderslev Kommune

Udbud af mindre driftsopgaver inden for vand- og kloakforsyning i Haderslev Kommune Udbud af mindre driftsopgaver inden for vand- og kloakforsyning i Haderslev Kommune Obligatorisk egnethedsskema til brug ved ansøgning om prækvalifikation 1 / 12 1. Indledning Ansøgere om deltagelse i

Læs mere

Udbudsbekendtgørelse Levering af tjenesteydelser Nationalt udbud

Udbudsbekendtgørelse Levering af tjenesteydelser Nationalt udbud Udbudsbekendtgørelse Levering af tjenesteydelser Nationalt udbud I. Ordregivende myndighed Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse Holbergsgade 6

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2008-0018027 (Erik P. Bentzen, Trine Heidemann Garde, Thomas Grønkær) 11. marts 2009

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2008-0018027 (Erik P. Bentzen, Trine Heidemann Garde, Thomas Grønkær) 11. marts 2009 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2008-0018027 (Erik P. Bentzen, Trine Heidemann Garde, Thomas Grønkær) 11. marts 2009 K E N D E L S E Danske Kroer & Hoteller (selv) mod Økonomistyrelsen (Kammeradvokaten ved

Læs mere

DK-Vordingborg: Arkitekt-, konstruktions-, ingeniør- og inspektionsvirksomhed 2012/S 65-106559. Udbudsbekendtgørelse.

DK-Vordingborg: Arkitekt-, konstruktions-, ingeniør- og inspektionsvirksomhed 2012/S 65-106559. Udbudsbekendtgørelse. 1/6 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:106559-2012:text:da:html DK-Vordingborg: Arkitekt-, konstruktions-, ingeniør- og inspektionsvirksomhed 2012/S 65-106559

Læs mere

Digitaliseringsstyrelsen har annonceret nærværende opgave på www.udbud.dk samt www.digst.dk/udbud

Digitaliseringsstyrelsen har annonceret nærværende opgave på www.udbud.dk samt www.digst.dk/udbud Udbud: Vedligeholdelse og support af Tjenesteudbyderpakke til NemID mobil medarbejdersignatur med lokal signaturserver Udbudsbetingelser 1. Den ordregivende myndighed Digitaliseringsstyrelsen Landgreven

Læs mere

Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser

Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Initialer: peh Sag: 306-2010-23455 Dok.: 306-2010-289257 Oprettet: 14. december 2010 Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan

Læs mere

UDBUDSBETINGELSER FOR ELBILER & PLUG-IN HYBRIDBILER

UDBUDSBETINGELSER FOR ELBILER & PLUG-IN HYBRIDBILER Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen UDBUDSBETINGELSER FOR ELBILER & PLUG-IN HYBRIDBILER DATO: 30.6.2015 Sagsnr.: 2015-0040593 Dokument nr.: 2015-0040593-2 OFFENTLIGT UDBUD Udbudsbetingelser

Læs mere

Paradigmer for prækvalifikation af ansøgere samt tildeling af kontrakt

Paradigmer for prækvalifikation af ansøgere samt tildeling af kontrakt Paradigmer for prækvalifikation af ansøgere samt tildeling af kontrakt 2014 Paradigmer for prækvalifikation af ansøgere samt tildeling af kontrakt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2014-0037687 (Nikolaj Aarø-Hansen) 18. juli 2014

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2014-0037687 (Nikolaj Aarø-Hansen) 18. juli 2014 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2014-0037687 (Nikolaj Aarø-Hansen) 18. juli 2014 K E N D E L S E 1. Kontech A/S og 2. ES Stålindustri ApS (advokat Morten Hove, Rødovre) mod Boligorganisationen Tårnbyhuse

Læs mere

Kursus i handel med Sorø og Ringsted Kommune. 19. November 2014. Velkommen

Kursus i handel med Sorø og Ringsted Kommune. 19. November 2014. Velkommen Kursus i handel med Sorø og Ringsted Kommune 19. November 2014 Velkommen Dagsorden Velkomst (Thomas) Præsentation af Indkøbssamarbejdet Sorø/ Ringsted (Thomas) Generelt om indkøb og udbud (Leon) Udbud

Læs mere

Udbudsbetingelser for begrænset udbud af kontrakt om tilrådighedsstillelse af løsning til juridisk videnssøgning og anvendelse.

Udbudsbetingelser for begrænset udbud af kontrakt om tilrådighedsstillelse af løsning til juridisk videnssøgning og anvendelse. Udbudsbetingelser for begrænset udbud af kontrakt om tilrådighedsstillelse af løsning til juridisk videnssøgning og anvendelse. Udbudsbekendtgørelse nr. 2014/S 205-363082 Det er ikke tilladt at gengive

Læs mere

Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser

Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser 2 Denne vejledning, der er udarbejdet af DANVA og FRI, indeholder gode råd om, hvordan vandselskaber kan indkøbe

Læs mere