Vejledning i konsortiedannelse. For små og mellemstore virksomheder
|
|
- Mogens Lange
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 For små og mellemstore virksomheder
2 Pjecen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i samarbejde med Deloitte og Kammeradvokaten Grafisk produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s On-line ISBN: Tryk ISBN: Oplag: 500 stk. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej Valby Tlf.: kfst@kfst.dk April 2012
3 SIDE 3 Indholdsfortegnelse 1. Hvorfor danne et konsortium? Når det overvejes at sammensætte et konsortium...7 Hvad er et konsortium?...7 Konsortier med forskellige formål...8 Betingelser for, at et konsortium kan afgive fælles tilbud...8 Typer af konsortier...9 Konsortium med samme fagområde Konsortium med forskellige fagområder I hvilke situationer er det en god idé at danne et konsortium?...12 Andre samarbejdsmuligheder...12 Underleverandøraftaler Selskabsdannelse Hvornår skal man danne konsortiet?...13 Hvilke deltagere til konsortiet skal man lede efter?...14 Hvor findes relevante deltagere til konsortiet?...14 Kan man foretage ændringer i samarbejdet? Når man har fundet konsortiedeltagere og skal indgå en konsortieaftale...16 Kom i gang med samarbejdet...16 Konsortieaftalen...16 Hvad hvis en virksomhed ønsker at udtræde af konsortiet? Hvordan fordeles opgaverne? Hvilken virksomhed skal være projektansvarlig? Hvordan skal beslutninger træffes? Hvilke oplysninger er der behov for fra de andre virksomheder og hvilke oplysninger skal holdes fortrolige? Hvordan skal indtægter og udgifter fordeles, og hvordan skal fakturering ske over for ordregiver? Hvad skal man gøre, hvis ikke alle lever op til deres forpligtelser? Hvordan skal ansvaret fordeles? Skal der tegnes forsikringer eller stilles sikkerhed? Hvordan skal immaterielle rettigheder behandles? Må virksomhederne samarbejde med andre virksomheder end dem i konsortiet? Hvordan skal man forholde sig, hvis der opstår uenigheder? Samarbejdet i et konsortium i tilbudsfasen...26 Hvordan lever man op til kravene i et udbudsmateriale?...26 Eventuelle krav til forsikringsdækning... 28
4 SIDE 4 Udarbejdelse af tilbud...28 Hvordan skal opgaven prisfastsættes? Arbejdet i et konsortium i drifts- og udførelsesfasen Tjekliste for konsortiesamarbejde Ordforklaring...34
5 SIDE 5 1. Hvorfor danne et konsortium? Det offentlige marked er et stort og attraktivt marked. Den offentlige sektor køber ind for 290 mia. kr. om året. Der er stor sikkerhed for, at offentlige kunder betaler for den ydelse, der leveres, og offentlige opgaver er ofte unikke og fagligt udfordrende. Det kan være svært for mindre virksomheder at leve op til kravene i udbudsmaterialet, når en offentlig opgave udbydes. Stadig flere opgaver udbydes i større og større enheder, og det samme udbud kan rumme en række forskelligartede opgaver. Når udbuddene bliver større og mere komplekse, skærpes kravene til de virksomheder, der kan levere til det offentlige. For små og mellemstore virksomheder kan konsortiedannelse være nøglen til at vinde attraktive offentlige kontrakter. I et konsortium kan virksomhederne lægge deres tekniske, faglige, økonomiske og finansielle formåen sammen. Derved kan de bedre møde kravene, når større offentlige opgaver udbydes. Et konsortium er altså en mulighed for at skaffe en større ordretilgang til virksomheden. Formålet med denne vejledning er at gøre det nemmere for små og mellemstore virksomheder at gå sammen i konsortier og byde på offentlige opgaver. Vejledningen giver konkrete råd om, hvordan man danner et konsortium, og hvilke regler man skal være opmærksom på undervejs, når ordregivende myndigheder udbyder en opgave i henhold til udbudsdirektivet. Vejledningen er målrettet konsortier, der bliver dannet med henblik på at byde på en enkelt offentlig opgave. Vejledningen er bygget op omkring de overvejelser, en virksomhed skal igennem, når den vil etablere et konsortium med henblik på at deltage i et konkret udbud. I kapitel 2 introduceres konsortier og de overvejelser, man med fordel kan gøre sig, når man overvejer at danne et konsortium og skal finde konsortiepartnere. I kapitel 3 gives råd til forventningsafstemningen mellem konsortiepartnerne, når man har besluttet at etablere et konsortium, og det gennemgås, hvilke overvejelser, man skal gøre sig, når man skal udfylde konsortieaftalen. I kapitel 4 gennemgås samarbejdet i tilbudsfasen, og i kapitel 5 findes en række punkter, der er relevante at diskutere, når man skal udføre opgaven for den ordregivende myndighed.
6 SIDE 6 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Overvejelser om at danne et konsortium Finde konsortiepartnere Forventningsafstemning Udfylde og underskrive konsortieaftale Udarbejde og afgive tilbud til den ordregivende myndighed Udførsel og drift af opgaven Sidst i vejledningen findes en ordforklaring og en tjekliste, man kan bruge, når man skal igennem de forskellige trin. Som bilag til vejledningen findes en standardkontrakt til konsortieaftale, som man kan anvende, når man skal etablere konsortiet og afgive det konkrete tilbud. Konsortieaftalen er tilgængelig på og Kapitel 3 indeholder vejledning i, hvordan de forskellige elementer af konsortieaftalen skal forstås og udfyldes.
7 SIDE 7 2. Når det overvejes at sammensætte et konsortium I dette kapitel introduceres forskellige slags konsortier, og der findes gode råd til, hvornår det kan være en god idé at danne et konsortium, hvordan man finder konsortiepartnere, og hvad man skal være opmærksom på undervejs. Når man overvejer at sammensætte et konsortium, bør man spørge sig selv: Er et konsortium den rigtige samarbejdsform i forhold til at kvalificere virksomhederne til at leve op til kravene i et udbud? Hvilke samarbejdspartnere er de rigtige til konsortiet? Boks 1 Ordregiver kan stille mindstekrav til virksomhedernes formåen Udbudsdirektivet giver den ordregivende myndighed mulighed for at stille mindstekrav (også kaldet minimumskriterier) til virksomhedernes finansielle, økonomiske, tekniske og faglige formåen, som virksomhederne skal opfylde for at være med i konkurrencen om den udbudte opgave. Den ordregivende myndighed kan fx kræve en vis minimumsomsætning, som virksomheder, der ønsker at deltage i konkurrencen, skal leve op til. Stiller myndigheden mindstekrav til virksomhedernes formåen, fremgår de af udbudsbekendtgørelsen. Den ordregivende myndighed kan kun stille krav, der er proportionale, hvilket vil sige mindstekrav, som hænger sammen med og står i forhold til den udbudte opgave. Er der fx tale om en stor kontrakt, kan ordregiveren stille krav om en stor omsætning hos de virksomheder, der deltager i konkurrencen. For at gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder at deltage i konkurrencen, giver udbudsdirektivet mulighed for, at virksomhederne kan gå sammen i et konsortium for i fællesskab at byde på den udbudte opgave. Hvad er et konsortium? Et konsortium er et samarbejde mellem to eller flere virksomheder med henblik på at afgive tilbud på en offentlig kontrakt, som virksomhederne ville have været for små til at byde på enkeltvis. I et konsortium er alle deltagerne direkte forpligtede over for ordregiveren. Et konsortium er alene baseret på en aftale også kaldet konsortieaftalen der regulerer retsforholdet mellem deltagerne. Derfor har aftalen afgørende betydning. De rettigheder og pligter, som skal gælde imellem deltagerne, skal derfor udtrykkeligt nævnes i aftalen. Som bilag til denne vejledning findes en standardkontrakt til konsortieaftale. I forbindelse med et udbud vil den ordregivende myndighed typisk stille krav om, at konsortiedeltagerne påtager sig at hæfte solidarisk. Solidarisk hæftelse betyder, at alle virksomhederne er ansvarlige for, at opgaven leveres til kunden, og at kunden kan gøre alle deltagerne i konsortiet ansvarlige for, at opgaven løses. Hvis en af virksomhederne går konkurs eller på anden
8 SIDE 8 måde misligholder aftalen, hæfter de øvrige virksomheder i konsortiet for virksomhedens leverancer til kunden. Konsortiedannelse er også en mulighed for nyetablerede virksomheder, der ønsker at kvalificere sig til at give tilbud på offentlige kontrakter. Eksempelvis kan man forestille sig, at tre virksomheder går sammen i et konsortium for at byde på en offentlig kontrakt. De to af virksomhederne har hver en omsætning på 6 mio. kr., mens den tredje, som er nyetableret, ingen omsætning har. Et konsortium med disse tre virksomheder vil kunne deltage i et udbud, hvor kravet til omsætningen er 12 mio. kr. Desuden vil virksomhederne kunne supplere hinandens kompetencer, så konsortiet kan præsentere en helt anden buket af løsninger, end virksomhederne er i stand til hver for sig. Kompetencerne kan godt være ulige fordelt mellem virksomhederne i konsortiet. Konsortier med forskellige formål Konsortier kan have to forskellige overordnede formål: Man kan etablere et konsortium, som har karakter af et længerevarende samarbejde, og som har til formål at løse flere opgaver for flere forskellige kunder. Denne type konsortium behandles ikke i vejledningen. Man kan også etablere et konsortium med det formål at byde på en enkelt opgave for en ordregivende myndighed. I sådan et samarbejde skal der udarbejdes en konsortieaftale, som skal tilpasses det konkrete udbud, som konsortiet afgiver tilbud på. Denne vejledning er målrettet sådanne konsortier. Boks 2 Hvad siger udbudsreglerne om konsortiers opfyldelse af mindstekrav? Et konsortium kan basere sig på de deltagende virksomheders samlede finansielle, økonomiske, tekniske og faglige formåen. Konsortiet kan også vælge at basere sig på andre virksomheders formåen. Det er ikke et krav, at alle deltagerne opfylder de stillede mindstekrav, så længe en eller flere af deltagerne opfylder kravene. Betingelser for, at et konsortium kan afgive fælles tilbud Konkurrenceloven indeholder begrænsninger for, hvornår virksomheder må samarbejde i konsortier, når de deltager i udbud. Man skal særligt være opmærksom på lovens forbud mod, at to eller flere virksomheder indgår aftaler, herunder samarbejdsaftaler, der direkte eller indirekte har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen (konkurrencebegrænsende aftaler). En aftale om forudgående regulering af bud, udskydelse af bud, forudgående anmeldelse af bud eller anden form for samarbejde inden tilbudsgivningen
9 SIDE 9 vil blive betragtet som en alvorlig konkurrencebegrænsning og er omfattet af forbuddet i konkurrenceloven. Virksomheder kan dog under visse betingelser afgive fælles bud i et konsortium, når følgende to betingelser er opfyldt: Ingen af virksomhederne vil kunne klare opgaven alene (fx på grund af kravene til know-how, kapacitet eller økonomiske ressourcer). Konsortiet må ikke omfatte flere virksomheder end nødvendigt for at løfte den udbudte opgave. Et eksempel på, at konsortiedeltagerne ikke hver især kan gennemføre et projekt eller byde enkeltvis, er, hvis de i mangel af tilstrækkelig specialviden, erfaringer, kapacitet eller finansiel styrke hver for sig ikke kan gennemføre arbejdet inden for tidsfristerne. Er ovennævnte to betingelser opfyldt, vil konsortiedeltagerne hverken være aktuelle eller potentielle konkurrenter i forbindelse med opgaven, og samarbejdet vil ikke være konkurrencebegrænsende. Samarbejdet kan derimod styrke konkurrencen, fordi flere virksomheder vil få mulighed for at byde. Boks 3 Konkurrencelovens forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler Formålet med konkurrencelovens forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler er at sikre velfungerende markeder med et varieret udbud af varer af en høj kvalitet og til en konkurrencedygtig pris. En effektiv konkurrence er til gavn for både forbrugerne, virksomhederne og samfundet. Konkurrencelovens forbud indebærer, at to eller flere virksomheder ikke må indgå aftaler (herunder samarbejdsaftaler), der direkte eller indirekte har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen. Lovens forbud gælder, uanset om aftalen er indgået mundtligt eller skriftligt. Konkurrencelovens forbud gælder uanset virksomhedens organisationsform aktie- og anpartsselskaber, interessentskaber, enkeltmandsvirksomheder, brancheforeninger osv. er alle omfattet af konkurrenceloven. Handler virksomheder i strid med konkurrenceloven, kan Konkurrencerådet udstede påbud til virksomhederne for at stoppe overtrædelsen, og virksomhederne samt ledende medarbejdere kan få bøder for overtrædelse af konkurrenceloven. Typer af konsortier Der findes overordnet to forskellige typer af konsortier: Konsortium med samme fagområde Konsortium med forskellige fagområder
10 SIDE 10 Konsortium med samme fagområde Det kan være relevant for en række mindre og potentielt konkurrerende virksomheder at gå sammen om at løse en stor opgave, fx en bygge- og anlægsopgave, som ingen af deltagerne ville kunne løse selv. I et sådant tilfælde kan virksomhederne slå deres kapacitet sammen for at løse opgaven i fællesskab når blot de er opmærksomme på konkurrencelovens begrænsninger. Eksempel: Konsortium med samme fagområde OK Grøn Anlæg etablerede for nogle år siden sammen med LK Gruppen A/S og anlægsgartneren K. Flemming Jakobsen et konsortium for at byde på offentlige kontrakter inden for staten og kommunerne. Alle de deltagende virksomheder var anlægsgartnere, der havde offentlige institutioner, kommuner og private virksomheder som kunder. Virksomhederne anlagde bl.a. pladser, torve og slotsparker. Konsortiet blev etableret, fordi virksomhederne ikke hver for sig kunne leve op til kravene i offentlige udbud. Ved at slå sig sammen i et konsortium var det muligt for dem at møde kravene til omsætning og faglige kompetencer. Det lykkedes konsortiet at blive prækvalificeret til at give tilbud på en række offentlige opgaver, og det lykkedes også via konsortiesamarbejdet at vinde og gennemføre flere større opgaver for både kommunerne og staten. OK Grøn Anlægs bedste råd i forbindelse med konsortiedannelse er: I et konsortium står man skulder ved skulder og løfter opgaver ved fælles formåen. Derfor er det vigtigt at vælge konsortiedeltagere, som man har tillid til. Samtidig er det også vigtigt at vælge deltagere til konsortiet, der driver en økonomisk sund virksomhed. Kommer en virksomhed i konsortiet i økonomiske problemer, har det betydning for alle virksomhederne i konsortiet. Konsortium med forskellige fagområder Et konsortium med deltagelse af flere forskellige fagområder skyldes typisk, at der er tale om opgaver, som kræver tværfaglighed i opgaveløsningen. Der kan fx være tale om, at en arkitektvirksomhed har behov for at samarbejde med en rådgivende ingeniør for at være i stand til at løse en opgave. Andre gange kan det være virksomheder inden for samme fagområde, men specialiseret i forskellige discipliner, fx lobbyisme og reklame. Typisk er der tale om, at virksomhederne hver især løser den del af opgaven, der ligger inden for deres fagområde, og at de enkelte virksomheder løser opgaven efter afslutning af eller før påbegyndelse af en anden virksomheds opgave.
11 SIDE 11 Eksempel: Konsortium med forskellige fagområder Reklamebureauet Metaphor A/S etablerede for nogle år siden et konsortium med en kommunikationsvirksomhed. Konsortiet blev etableret, fordi virksomhedernes faglige kompetencer kunne supplere hinanden, så konsortiet tilsammen kunne varetage den opgave, som blev udbudt. Metaphor A/S varetog den del af opgaven, som lå inden for Metaphors kernekompetence, mens samarbejdspartneren kunne supplere Metaphor, så konsortiet samlet kunne varetage opgaven. Der var altså tale om, at to virksomheder, der var specialiseret inden for forskellige discipliner via konsortiesamarbejde blev i stand til at løfte opgaven for kunden. Konsortiesamarbejdet førte til, at Metaphor var med til at gennemføre en opgave for bl.a. Sundhedsstyrelsen og Sønderborg Kommune. Metaphor ser i dag konsortiesamarbejde som vejen til at kvalificere sig til at varetage offentlige kontrakter og at opkvalificere virksomheder gennem samarbejdet med andre virksomheder. Metaphors vigtigste råd til virksomheder, der skal indgå i et konsortiesamarbejde, er: Sørg for at bruge tid på forventningsafstemning i konsortiet, så der er en klar opfattelse af spillereglerne mellem virksomhederne. Engager jer i konsortiesamarbejdet. Hvis det skal lykkedes, skal der investeres noget tid i samarbejdet. Få aftaler skrevet ned allerede i starten af samarbejdet, så virksomhederne har noget at forholde sig til, når hverdagen melder sig, og eventuelle gnidninger i konsortiet opstår. Vælg konsortiedeltagere med samme værdigrundlag i forhold til kvalitet, etik osv. som din egen virksomhed.
12 SIDE 12 I hvilke situationer er det en god idé at danne et konsortium? Det er en god idé at danne et konsortium, når: Der er tale om en opgave, som ingen af virksomhederne kan løse alene. Alle virksomhederne har tillid til, at de andre deltagere i konsortiet driver en økonomisk sund virksomhed. Tilliden mellem virksomhederne i konsortiet er tilstrækkelig stor til, at virksomhederne er trygge ved at give hinanden indblik i bl.a. forretningsmodeller, kostpriser og dækningsbidrag. Virksomhederne vurderer, at de samlet kan styre og håndtere løsningen af opgaven, selvom der skal indgå leverancer fra forskellige virksomheder. Det er muligt at få erhvervsforsikringsdækning for den opgave, som konsortiet skal løse. Hvis virksomhederne ikke kan svare ja til disse betingelser, bør man overveje at vælge en anden samarbejdsform end et konsortium. Andre samarbejdsmuligheder Det er muligt at samarbejde på andre måder end ved at danne et konsortium, når man vil løse store opgaver, der udbydes af offentlige ordregivere. Samarbejdet kan være i form af: Underleverandøraftaler Selskabsdannelse Underleverandøraftaler En underleverandøraftale er kendetegnet ved, at én virksomhed er ansvarlig for levering af opgaven til den ordregivende myndighed (hovedleverandøren). I modsætning til et konsortium er det altså kun hovedleverandøren, der er forpligtet direkte over for ordregiver, og kun hovedleverandøren, der har indgået kontrakten med ordregiver. Hovedleverandøren inddrager én eller flere underleverandører til at løse afgrænsede dele af opgaven. Det er hovedleverandøren, som ordregiveren indgår kontrakt med og hovedleverandøren, som den ordregivende myndighed går til, hvis myndigheden er utilfreds med opgaveløsningen. Er den mangelfulde del af opgaven løst af en underleverandør, kan hovedleverandøren gå videre til underleverandøren og få underleverandøren til at udbedre problemet. Er det ikke muligt, er det stadig hovedleverandøren, der skal sørge for, at problemet bliver løst for ordregiveren.
13 SIDE 13 Som hovedleverandør kan det være en fordel at lave en under leve ran døraftale, hvis man gerne vil påtage sig det fulde ansvar overfor ordregiveren, men samtidig har behov for at basere sig på andres økonomiske eller faglige formåen. Boks 4 Hvad siger udbudsreglerne om underleverandøraftalerne? Kan man som mindre virksomhed ikke leve op til mindstekravene til økonomisk, finansiel, teknisk og faglig formåen for deltagelse i et udbud, kan man basere sig på en eller flere andre virksomheders formåen, som man agter at benytte i forbindelse med opgaven fx i form af underentreprise. Vil man benytte sig af en underleverandøraftale, skal man godtgøre over for den ordregivende myndighed, at virksomheden råder over de nødvendige ressourcer, fx ved at fremlægge dokumentation for underleverandørens forpligtelse. Selskabsdannelse Oprettelse af et egentligt selskab kan i lighed med konsortiedannelse være relevant, hvis der er tale om opgaver, der kræver, at de forskellige virksomheder løser opgaven i fællesskab. En selskabsdannelse forudsætter typisk, at den udbudte opgave er meget stor og strækker sig over en lang periode. Fordelen ved, at virksomhederne i fællesskab stifter et selskab er, at virksomhederne alene hæfter med den kapital, de har indskudt i selskabet og selskabets øvrige formue. Dermed undgår den enkelte virksomhed (medstifter) at hæfte med hele sin eksisterende virksomhed sådan som det er tilfældet, når man deltager i et konsortium med solidarisk hæftelse. Til gengæld er selskabsdannelse en mere administrativt tung form for samarbejde, fordi der skal stiftes et selskab, afholdes generalforsamlinger, aflægges årsregnskaber m.v. Hvornår skal man danne konsortiet? Det kan være tidskrævende at finde de rigtige deltagere til konsortiet og at udfylde konsortieaftalen. Derfor skal man som regel i gang med at sammensætte et konsortium i god tid, før en offentlig kontrakt bliver udbudt. Ideen til at danne et konsortium kan eksempelvis opstå, fordi man har set et eller flere udbud, som man ikke har kunnet byde på alene, og hvor det kunne være relevant at danne et konsortium, hvis en lignende opgave blev udbudt igen. Man skal have fundet sine samarbejdspartnere og have afklaret, hvilken type opgaver, man vil samarbejde om, når udbuddet annonceres. Herefter skal man blive enige om at byde som konsortium og indgå en konsortieaftale (se kapitel 3). Når man har indgået konsortieaftalen, skal man udarbejde anmodning om prækvalifikation eller tilbud på løsning af opgaven.
14 SIDE 14 Hvilke deltagere til konsortiet skal man lede efter? Når man skal finde en deltager til et konsortium, skal man starte med at spørge sig selv: Hvad mangler min virksomhed for at kunne løse en given opgave? Det kunne eksempelvis være: Virksomheden har ikke nok referencer fra de seneste år inden for et bestemt område. Virksomheden mangler viden om fagspecifikke områder, fx tømrerarbejde eller elektrikerarbejde. Virksomheden kan ikke møde kravet til omsætning. Derudover er det vigtigt at vælge deltagere til konsortiet, der har samme opfattelse af, hvordan man løser opgaver i forhold til kvalitet, indtjening og arbejdsindsats som en selv. Samtidig skal man have tillid til, at de deltagere, man finder til konsortiet, kan levere til aftalt kvalitet, tid og pris, og at hver konsortiedeltager kan løfte sin del af opgaven. Når man har et overblik over, hvilke kompetencer man har behov for at supplere sin virksomhed med, skal man finde de relevante deltagere. Hvor findes relevante deltagere til konsortiet? Fra 1. april 2012 kan virksomheder søge på efter deltagere til at indgå konsortier med. er den nationale udbudsplatform, hvor alle offentlige myndigheder har pligt til at annoncere de indkøb, der er omfattet af tilbudslovens annonceringspligt. Udbud.dk viser også alle danske EU-udbud. Virksomheder har dermed én samlet adgang til de opgaver, som de ordregivende myndigheder sender i udbud. For hvert udbud kan virksomheder annoncere efter deltagere til et konsortium med det formål at byde på opgaven. Deltagere til et konsortium kan også findes via netværk, eksempelvis igennem lokale erhvervsorganisationer eller brancheorganisationer (fx Håndværksrådet, DI, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv). Når man har fundet sine konsortieparter, kan det være god idé at udarbejde en ikke-bindende hensigtserklæring, hvor der står, at man vil samarbejde om fremtidige udbud af en bestemt type, og hvordan man vil gøre det i praksis. Hvis man har en hensigtserklæring, er man klar til at danne et konsortium, udfylde konsortieaftalen og udarbejde et tilbud på vegne af konsortiet, næste gang en relevant opgave bliver udbudt. Kan man foretage ændringer i samarbejdet? Det er meget vigtigt, at man får sammensat det rigtige hold af konsortiedeltagere fra start. Når først et konsortium bestående af et antal deltagere har
15 SIDE 15 anmodet om prækvalifikation i et begrænset udbud eller har afgivet tilbud i et offentligt udbud, kan man som udgangspunkt ikke ændre i kredsen af deltagere. Kredsen af deltagere i konsortiet bør derfor ligge helt fast inden konsortiet anmoder om prækvalifikation eller byder på opgaven. Det kan også være meget problematisk at foretage ændringer i et konsortiums sammensætning, efter konsortiet har indgået en kontrakt med en ordregivende myndighed. En sådan ændring kan betyde, at ordregiveren er forpligtet til genudbyde opgaven med den følge, at konsortiet står uden en kontrakt. Vil man være på den sikre side, skal man derfor lade være med at ændre i konsortiets sammensætning efter, at man har indgået kontrakt med den ordregivende myndighed. Boks 5 Hvad gælder for ændringer i konsortiets sammensætning af deltagere? Inden der er indgået kontrakt med myndigheden En ordregivende myndighed må som udgangspunkt ikke beslutte at indgå en kontrakt med en virksomhed, der ikke er prækvalificeret, eller med en virksomhed, der ikke har afgivet tilbud. Det indebærer, at konsortiet, under et begrænset udbud, som udgangspunkt ikke kan udskifte deltagere efter at have anmodet om prækvalifikation og inden kontraktindgåelse. På samme måde kan konsortiet, under et offentligt udbud, som udgangspunkt ikke udskifte deltagere efter afgivelse af tilbud og inden kontraktindgåelse. Efter der er indgået kontrakt med myndigheden Et konsortium kan ikke frit ændre i konsortiets sammensætning af deltagere, når konsortiet har indgået kontrakt med ordregiveren. Årsagen er, at det må antages, at en sådan ændring af sammensætningen som udgangspunkt vil udgøre en væsentlig ændring af kontrakten med den følge, at den offentlige ordregiver vil skulle genudbyde opgaven. Det vil være op til ordregiver at foretage en konkret vurdering af, om det er muligt at ændre konsortiets sammensætning efter kontraktindgåelsen.
16 SIDE Når man har fundet konsortiedeltagere og skal indgå en konsortieaftale Dette kapitel gennemgår de overvejelser, man skal gøre sig, når man har fundet sine konsortiepartnere og skal udfylde og underskrive konsortieaftalen. Kom i gang med samarbejdet Når man har fundet egnede konsortiepartnere og skal etablere konsortiet, er første skridt at indkalde til et opstartsmøde. På mødet skal man bekræfte, at man vil indgå i et konsortiesamarbejde og sikre, at alle i konsortiet har de samme forventninger til samarbejdet. Derfor skal alle virksomheder kunne svare klart på disse spørgsmål: Hvad vil man samarbejde om? Hvad er ambitionsniveauet i forhold til samarbejdet? Hvad er forventningerne til samarbejdet og til de andre virksomheder i konsortiet? Hvad kan og vil virksomheden selv bidrage med? Hvad er de største risici i forhold til samarbejdet? Er der fx forretningshemmeligheder, som virksomhederne ikke vil dele, eller har en af virksomhederne en likviditetsudfordring? Når man har besluttet at etablere konsortiet, og har foretaget en forventningsafstemning, skal man udarbejde en konsortieaftale. Konsortieaftalen En konsortieaftale beskriver hver virksomheds rettigheder og forpligtelser i forhold til at varetage den specifikke opgave, der afgives tilbud på. Man skal udfylde og underskrive konsortieaftalen, før man afgiver tilbud. I praksis kan konsortieaftalen og tilbudsmaterialet blive udarbejdet nogenlunde samtidig, fordi de begge retter sig mod løsning af det konkrete udbud. Sammen med denne vejledning er der udarbejdet en standard konsortieaftale, som kan anvendes i forbindelse med konsortiedannelse til brug for tilbudsafgivelse på offentlige udbudte kontrakter. Standardaftalen kan anvendes med ganske få tilpasninger. De steder, hvor der er behov for, at der indsættes tekst, er anført med [ ]. Her skal der indsættes tekst, inden aftalen underskrives. Herudover er der nogle få steder i aftalen, hvor der skal træffes et valg mellem to alternativer.
17 SIDE 17 Der kan være særlige forhold som gør, at den model for konsortiesamarbejde, der er lagt op til i standardkonsortieaftalen, ikke er egnet. Det kan især gøre sig gældende, hvis den opgave, der bydes på, er meget omfattende eller kompleks, eller hvis konsortiedeltagerne har særlige ønsker om eksempelvis forskellig ansvarsfordeling mellem deltagerne. I sådanne tilfælde vil det være en god idé at søge advokatbistand, inden konsortieaftalen indgås. I forbindelse med indgåelse af konsortieaftalen er der nogle punkter, man særligt skal være opmærksom på: Hvad hvis en virksomhed ønsker at udtræde af konsortiet? Hvordan fordeles opgaverne? Hvilken virksomhed skal være projektansvarlig? Hvordan skal beslutninger træffes? Hvilke oplysninger er der behov for fra de andre virksomheder, og hvilke oplysninger skal holdes fortrolige? Hvordan skal indtægter og udgifter fordeles, og hvordan skal fakturering ske over for ordregiver? Hvad skal man gøre, hvis ikke alle lever op til deres forpligtelser? Hvordan skal ansvaret fordeles? Skal der tegnes forsikringer eller stilles sikkerhed? Hvordan skal immaterielle rettigheder behandles? Må virksomhederne samarbejde med andre virksomheder end dem i konsortiet? Hvordan skal man forholde sig, hvis der opstår uenigheder? Punkterne gennemgås herunder. Hvad hvis en virksomhed ønsker at udtræde af konsortiet? Et af de vigtigste spørgsmål, som skal afklares, når konsortieaftalen indgås er, hvordan sammensætningen af konsortiet skal være. Konsortiets sammensætning vil som udgangspunkt være bindende, når først konsortiet har anmodet om prækvalifikation eller afleveret sit tilbud. Hvis deltagerne ikke kan opnå enighed om tilbuddet, bør de ikke være tvunget til at afgive tilbud. Derfor bør det indtil tilbudsafgivelse være muligt for deltagerne i konsortiet at beslutte, at de vil udtræde af konsortiet. Hvis en virksomhed ønsker at udtræde af samarbejdet, efter konsortiet er blevet prækvalificeret, vil det som udgangspunkt medføre, at konsortiet ikke vil kunne afgive tilbud. Det skyldes, at der skal være overensstemmelse mellem de virksomheder, der er blevet prækvalificerede og de virksomheder, der afgiver tilbud.
18 SIDE 18 Derfor skal konsortiet beslutte, om den virksomhed, der i givet fald ønsker at udtræde af konsortiet, skal godtgøre de forgæves omkostninger, som de øvrige deltagere har haft til udarbejdelse af tilbuddet. Ændringer i sammensætningen af konsortiet samt udtrædelse af konsortiet er reguleret i standardkonsortieaftalens punkt 20, 21 og 22. Hvordan fordeles opgaverne? Det er vigtigt at blive enige om, hvordan den udbudte opgave skal fordeles mellem de deltagende virksomheder, så man undgår at stå med dele af opgaven, der ikke er fordelt, efter kontrakten med ordregiveren er indgået. Virksomhederne bør derfor indledningsvis skabe et overblik over, hvilke opgaver den udbudte kontrakt omfatter, og derefter fordele opgaverne mellem deltagerne, så man har en klar opgavefordeling på skrift. Deltagerne skal være særligt opmærksomme på de dele af opgaven, hvor der er snitflader mellem de enkelte dele af opgaven. Hvis én virksomheds arbejde eksempelvis er afhængig af, at en anden virksomhed færdiggør sin del af opgaven først, skal det indgå i planlægningen. Derfor er det en god idé at udarbejde en intern arbejdsfordeling og tidsplan, som beskriver, hvem der har ansvaret for hvad, og hvornår det skal udføres.
19 SIDE 19 Hvis udbuddet omhandler en rammeaftale, vil opgaven ofte ikke være defineret udtømmende i udbuddet. Dette gælder særligt, hvis der er tale om rammeaftaler med flere leverandører, hvor de konkrete ordrer tildeles på baggrund af miniudbud. I sådanne tilfælde vil det ikke være muligt fra starten at fordele opgaven klart imellem deltagerne. I stedet må man blive enige om de overordnede rammer for, hvem der skal udføre forskellige typer af opgaver. Hvis konsortiedeltagerne består af virksomheder med forskellige faglige kompetencer, vil fordelingen formentlig være givet på forhånd. Hvis virksomhederne har samme eller overlappende kompetencer er det vigtigt, at den fremtidige opgavefordeling er fastlagt, så der ikke efterfølgende opstår strid mellem konsortiemedlemmerne om, hvem der skal udføre en given opgave. Processen med fordeling af opgaverne og de enkelte deltageres forpligtelser er reguleret i standardkonsortieaftalens punkt 4, 5 og 6. Beskrivelsen af opgaven og opgavefordelingen mellem konsortiedeltagerne skal vedlægges konsortieaftalen som bilag 1. Der skal også udarbejdes en tidsplan for, hvordan konsortiedeltagerne vil udføre opgaven. Tidsplanen skal vedlægges konsortieaftalen som bilag 2. Hvilken virksomhed skal være projektansvarlig? Fordi et konsortium består af flere selvstændige virksomheder, der arbejder sammen, bør der udpeges én virksomhed, som er projektansvarlig. Den projektansvarlige virksomhed har ansvaret for dels at koordinere samarbejdet i konsortiet, dels for at varetage kontakten i forhold til ordregiver. På den måde sikrer man, at der er én part, som har koordineringsansvaret, så det undgås, at opgaver falder mellem to stole. Den ordregivende myndighed vil også normalt kræve, at der er én virksomhed, der kan handle på vegne af hele konsortiet. Det er vigtigt, at de deltagende virksomheder bliver enige om, hvilke opgaver den projektansvarlige virksomhed skal varetage, og hvilke beslutninger, den projektansvarlige virksomhed kan træffe selv og særligt hvilke beslutninger, der kræver enighed mellem alle de deltagende virksomheder. Hvordan den optimale fordeling af opgaver skal være, vil afhænge af den konkrete situation og af, hvor godt parterne kender til hinanden. Konsortiet skal forsøge at finde en fornuftig fordeling af opgaver og ansvar mellem den projektansvarlige virksomhed og de øvrige deltagere. Fordelingen skal sikre, at arbejdet i konsortiet er smidigt, uden at deltagerne mister indflydelse på de vigtigste beslutninger.
20 SIDE 20 Den projektansvarlige virksomheds opgaver og ansvar er beskrevet i standardkonsortieaftalens punkt 2, 3, 4, 5, 8, 12, 15, 16 og 17. Hvordan skal beslutninger træffes? Da et konsortium er et samarbejde mellem selvstændige virksomheder, er udgangspunktet, at der skal opnås enighed om alle beslutninger. I konsortier med mange deltagere kan ønsket om enighed dog være ineffektivt. Der kan også opstå problemer, hvis der ikke kan opnås enighed, eller én af deltagerne blokerer for beslutninger. Det skal derfor aftales, hvordan beslutninger træffes, og om der kræves enighed om alle beslutninger, eller om de kan træffes ved flertal. Det skal også besluttes, i hvilket forum beslutninger skal træffes. Er det nok med uformelle samtaler, eller skal der være egentlige møder med mødeindkaldelse? Uanset hvordan beslutninger træffes, bør de altid skrives ned, så der ikke efterfølgende opstår uenighed om, hvad der er aftalt. Det er reguleret i standardkonsortieaftalens punkt 3, hvordan beslutninger træffes. Hvilke oplysninger er der behov for fra de andre virksomheder og hvilke oplysninger skal holdes fortrolige? Når flere virksomheder arbejder sammen, vil det normalt være nødvendigt at udveksle oplysninger om de forskellige opgaver. Det kan også være nødvendigt at udveksle mere fortrolige oplysninger om eksempelvis virksomhedens arbejdsprocesser eller know-how. Det bør tidligt i processen afdækkes, hvilke oplysninger der skal udveksles mellem virksomhederne og hvornår. Det bør i den forbindelse også aftales, hvordan sådanne oplysninger skal behandles, herunder om oplysningerne er fortrolige. Hvis der er behov for at udveksle fortrolige oplysninger allerede inden konsortieaftalen underskrives, bør der indgås en separat fortrolighedsaftale, hvor det reguleres, hvordan oplysningerne i givet fald må anvendes. Udveksling af oplysninger og fortrolighed er reguleret i standardkonsortieaftalens punkt 6.2 og 19. Hvordan skal indtægter og udgifter fordeles, og hvordan skal fakturering ske over for ordregiver? Det er vigtigt, at man allerede fra starten bliver enige om, hvordan udgifter og indtægter fordeles. Udgangspunktet i standardkonsortieaftalen er, at hver virksomhed modtager betaling for den del af opgaven, som de selv ud-
Vejledning i konsortiedannelse. For små og mellemstore virksomheder
For små og mellemstore virksomheder Pjecen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i samarbejde med Deloitte og Kammeradvokaten Grafisk produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s On-line
Læs mereVejledning i konsortiedannelse. For små og mellemstore virksomheder
Vejledning i konsortiedannelse For små og mellemstore virksomheder Pjecen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i samarbejde med Deloitte og Kammeradvokaten Grafisk produktion: Rosendahls
Læs mereKonsortiedannelse og muligheden for at bero sig på andres formåen
Konsortiedannelse og muligheden for at bero sig på andres formåen Denne korte håndbog giver et overordnet indblik i de samarbejdsmuligheder der findes for virksomheder i forbindelse med, at afgive tilbud
Læs mereVEJLEDNING. Vejledning til konsortiedannelse
VEJLEDNING Vejledning til konsortiedannelse 17082016 Vejledning til konsortiedannelse Indledning SKI udbyder rammeaftaler på vegne af det offentlige Danmark. Vores hovedopgave er at tilvejebringe rammeaftaler
Læs mereSamarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer
Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Opstart af samarbejdet Afgivelse af
Læs mereKonsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning
Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Vejledning 2014 Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71
Læs mereSamarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer
Samarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Begrundelser for samarbejde Forskellige samarbejdsmodeller
Læs mereSpørgsmål svar til prækvalifikation 3
Spørgsmål svar til prækvalifikation 3 1 Vedr.: III.1.1) Sikkerhedsstillelse og garantier, som forlanges: Kan det bekræftes at sikkerhedsstillelsen også kan afgives i form af en kontraktgaranti fra et kreditforsikringsselskab,
Læs mereUdbudsannonce. Prækvalifikation. Udbud af hjemmeplejeydelser. Esbjerg Kommune Torvegade 74 6700 Esbjerg
Udbudsannonce Prækvalifikation Torvegade 74 6700 Esbjerg Indhold Baggrund og formål...3 Opgavebeskrivelse og omfang...3 Ordregiver...3 Spørgsmål og kontaktperson...3 Prækvalifikationsmateriale...4 Udbudsproces...4
Læs mereTjekliste Når du vil afgive tilbud i en udbudsproces
Tjekliste Når du vil afgive tilbud i en udbudsproces SIDE 2 1. FØR DU GÅR I GANG MED DIT TILBUD Har du husket at Gennemgå udbudsmaterialet i sin helhed og være ajour med eventuelle opdateringer? Ordregiver
Læs mereKontrakt. Om [indsæt formål] mellem. [Navn Adresse CVR-nr.] [Navn Adresse CVR-nr.] 13. APRIL 2012. J.nr.: 7502584 MLI
J.nr.: 7502584 MLI Kontrakt Om [indsæt formål] mellem [Navn Adresse CVR-nr.] og [Navn Adresse CVR-nr.] Kammeradvokaten Vester Farimagsgade 23 DK-1606 København V Telefon +45 33 15 20 10 Fax +45 33 15 61
Læs mereKonference om opgaver for Søværnet og Marinehjemmeværnet
Konference om opgaver for Søværnet og Marinehjemmeværnet Advokat Erik Kjær-Hansen Søværnet udbyder en række maritime opgaver over de kommende år. Hvilke udbudsretlige muligheder og udfordringer giver det
Læs merePrækvalifikationsvejledning Lovpligtig energimærkning af Forsvarets bygninger i 2016
Prækvalifikationsvejledning Lovpligtig energimærkning af Forsvarets bygninger i 2016 Vejledning i afgivelse af tilbud som enkeltstående virksomhed med støttende virksomhed(er) eller som sammenslutning
Læs mereUdbud med deltagelse af konsortier. Vejledning til ordregivere
Udbud med deltagelse af konsortier Vejledning til ordregivere December 2018 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Online ISBN 978-87-7029-699-1
Læs mereUdbudsannonce. Prækvalifikation. Udbud af hjemmeplejeydelser mv.
Udbudsannonce Prækvalifikation mv. Indhold Baggrund og formål...3 Opgavebeskrivelse og omfang...3 Ordregiver...4 Spørgsmål og kontaktperson...4 Prækvalifikationsmateriale...4 Udbudsproces...4 Udvælgelseskriterier
Læs mereIndledning. Udbudsbetingelser. Baggrund og formål. Ordregivende myndighed
Indledning Energistyrelsen indbyder hermed alle interesserede og kvalificerede leverandører til at ansøge om prækvalifikation til at afgive tilbud på kommunikationsydelser til Energistyrelsen. Baggrund
Læs mereKlagenævnet for Udbud J.nr.: 2009-0019394 (Niels Feilberg Jørgensen, Erik Hammer, Melitta Keldebæk) 21. oktober 2009
Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2009-0019394 (Niels Feilberg Jørgensen, Erik Hammer, Melitta Keldebæk) 21. oktober 2009 K E N D E L S E Konsortiet Rindum Skole (advokat Jonas Valhøj Kleffel Nielsen, Randers)
Læs mereFra udbud til tilbud Juraen og processen
Fra udbud til tilbud Juraen og processen v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Slagelse og Køge 29. august og 5. september 2012 Agenda Formålet med udbudsreglerne De forskellige udbudsformer
Læs mereChefkonsulent Lotte Bredahl Fogh. Konsortier. - hvad siger konkurrenceloven? 29. januar 2013
Chefkonsulent Lotte Bredahl Fogh Konsortier - hvad siger konkurrenceloven? 29. januar 2013 Agenda 1. Brug af konsortier 2. Konsortier og konkurrenceloven 3. Opsummering og anbefalinger Brug af konsortier
Læs mereUDBUDSBETINGELSER TIL PRÆKVALIFIKATION RAMMEAFTALE FOR ARKITEKT- OG INGENIØRYDELSER
Dato: 15. august 2013 J. nr.: 102794 UDBUDSBETINGELSER TIL PRÆKVALIFIKATION RAMMEAFTALE FOR ARKITEKT- OG INGENIØRYDELSER 1. Indledning og beskrivelse Boligorganisationen Tårnbyhuse ønsker at indgå rammeaftale
Læs mereUdbud af markedsføringsindsats for Grøn Boligkontrakt
Udbud af markedsføringsindsats for Grøn Boligkontrakt Besvarelse af spørgsmål til udbudsbekendtgørelse 2013/S 220-383535 Energistyrelsen har modtaget en række spørgsmål til udbud af markedsføringsindsats
Læs merePRÆKVALIFIKATIONSBETINGELSER ALBERTSHØJ ETAPE 3
7.3.2018 01 PRÆKVALIFIKATIONSBETINGELSER ALBERTSHØJ ETAPE 3 1. INDLEDNING På bygherrens vegne skal vi med henvisning til den offentliggjorte udbudsbekendtgørelse opfordre Dem til at søge om prækvalifikation
Læs mereBetingelser for prækvalifikation - Udbud af konsulentopgave
Betingelser for prækvalifikation - Udbud af konsulentopgave 1. Indledning... 3 2. Ordregiver... 3 3. Den udbudte opgave... 3 4. Tidsplan... 4 5. Spørgsmål... 4 6. Ansøgningsfrist... 4 7. Supplerende oplysninger...
Læs mereBilag 1. Skabelon til brug for anmodning om prækvalifikation. Udbud af hjemmeplejeydelser. Esbjerg Kommune Torvegade 74 6700 Esbjerg
Bilag 1 Skabelon til brug for anmodning om prækvalifikation Torvegade 74 6700 Esbjerg Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om ansøger... 3 3. Beskrivelse af virksomheden... 3 4. Udvælgelse og mindstekrav
Læs mereSpørgsmål / svar dokument prækvalifikation Video3. Spørgsmål 1) Hermed anmodes om udbudsmateriale vedrørende ovennævnte udbud
Domstolsstyrelsen Sagsbeh. Dir.tlf. Mail joher@domstolsstyrelsen.dk 2013-8302-0001-19 Spørgsmål / svar dokument prækvalifikation Video3 Spørgsmål 1) Hermed anmodes om udbudsmateriale vedrørende ovennævnte
Læs mereINDKØBSJURA 2013. Advokat hotline
INDKØBSJURA 2013 Advokat hotline Spørgsmål 1 I et udbud med mange delaftaler eller mange varelinjer kan det være hensigtsmæssigt for både ordregiver og tilbudsgivere, at man kan byde ind på flere delaftaler/varelinjer
Læs mereDenne Vejledning er udarbejdet som en hjælp til de virksomheder, der ønsker at ansøge om prækvalifikation til at afgive tilbud på [ ].
Forhold markeret med gult er forhold, som skal præciseres eller som der skal tages stilling til i den konkrete ansøgning om prækvalifikation. Dokumentet er i øvrigt baseret på forslag til de oplysninger,
Læs mereBilag 3. Politik og Strategi ÆHF Team Konsulentbistand
Ældre- og Handicapforvaltningen Bilag 3 Notat vedr. spørgsmål, kommentarer og emner, som behandling af sagen om nye fritvalgsleverandørkontrakter har medført (vedlægges som bilag til Ældre- og Handicapudvalgets
Læs mereFællesindkøb Fyn Att.: Indkøbskonsulent Bjarne S. Petersen Graabjergvej 3A 5856 Ryslinge
Fællesindkøb Fyn Att.: Indkøbskonsulent Bjarne S. Petersen Graabjergvej 3A 5856 Ryslinge 26. februar 2010 Sag 4/0420-0100-0205 / PMK Deres ref. Klage over Fællesindkøb Fyn vedr. accept af dokumentation
Læs mereBETINGELSER FOR PRÆKVALIFIKATION. Begrænset udbud af bygge- og anlægsarbejde på Støvring Gymnasium
BETINGELSER FOR PRÆKVALIFIKATION Begrænset udbud af bygge- og anlægsarbejde på Støvring Gymnasium 1 Indledning: 1.1 Disse betingelser gælder for prækvalifikation til Støvring Gymnasiums ombygning af gymnasiet.
Læs mereUdbud af kontrakt om nyt intranet til Femern A/S Prækvalifikation
8. juli 2014 Udbud af kontrakt om nyt intranet til Prækvalifikation har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. er en del af det danske, statsejede
Læs mereSPØRGSMÅL OG SVAR UDBUD MED FORHANDLING AF PROCESLEDELSE OG ANALYSER I TVÆRREGIONALT PROJEKT OM VÆRDIBASERET STYRING I SUNDHEDSVÆSENET DANSKE REGIONER
SPØRGSMÅL OG SVAR UDBUD MED FORHANDLING AF PROCESLEDELSE OG ANALYSER I TVÆRREGIONALT PROJEKT OM VÆRDIBASERET STYRING I SUNDHEDSVÆSENET DANSKE REGIONER PRÆKVALIFIKATIONSFASE EU-UDBUD NR. 2016/S 243-443517
Læs mereSpørgsmål & svar notat Oplysningskampagne om symptomer på og tidlig opsporing af demens
Dato 14. marts 2013 TRM@dkma.dk Sags nr. 2013025240 4488 9344 Spørgsmål & svar notat Oplysningskampagne om symptomer på og tidlig opsporing af demens Nærværende notat indeholder en anonymiseret fortegnelse
Læs mereDet er ikke et krav, at virksomheden anvender prækvalifikationsmaterialet i forbindelse med ansøgning om prækvalifikation.
Tina Braad Partner Sagsnr. 056947-0002 tbr/hai T +45 72 27 33 21 tbr@bechbruun.com PROJEKTKONKURRENCE HIMMERLAND BOLIG- FORENING - AFDELING 51 BLÅKILDEVEJ, KILDE- PARKEN 2020 5. marts 2013 Dette prækvalifikationsmateriale
Læs mereGenerelle oplysninger om ansøger
Skabelon til brug for afgivelse af prækvalifikationsoplysninger vedrørende Arbejdsskadestyrelsens begrænsede udbud af kontrakt vedrørende udvikling af anmeldesystem vedrørende arbejdsulykker, jf. udbudsbekendtgørelse
Læs merePolitik for udbud af Bygge- og anlægsopgaver
Politik for udbud af Bygge- og anlægsopgaver Forord Politik for udbud af Bygge- og anlægsopgaver danner rammen for de samlede udbud og af bygge- og anlægsopgaver i Vesthimmerlands Kommune og er således
Læs mereDanmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser
1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:81641-2015:text:da:html Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641 Udbudsbekendtgørelse
Læs mereGennemgang af ny bekendtgørelse vedr. udbudsdirektivet og ændringer til Lov om håndhævelse af udbudsreglerne mv.
Gennemgang af ny bekendtgørelse vedr. udbudsdirektivet og ændringer til Lov om håndhævelse af udbudsreglerne mv. Peter Dann Jørgensen Bender von Haller Dragsted København, den 15. juni 2011 www.bvhd.dk
Læs mereUdkast d. 23. december Udkast til
Udkast d. 23. december 2010 Udkast til Bekendtgørelse om fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter
Læs mereDynamiske indkøbssystemer
Dynamiske indkøbssystemer Syddansk Universitet: Konference om digitalisering af offentlige indkøb 1 Anders Nørgaard Jensen Partner, Advokat 20 15 02 17 anj@publicure.dk 2 Kendetegn En slags åben rammeaftale
Læs mereFremlæggelse af dokumentation for ESPD hvad, hvordan og hvornår?
Fremlæggelse af dokumentation for ESPD hvad, hvordan og hvornår? Ansøgere og tilbudsgivere i et EU-udbud skal anvende det fælleseuropæiske udbudsdokument (i det følgende benævnt ESPD ) som foreløbigt bevis
Læs merePlus Bolig - Poul Paghs Gade Udbudsbetingelser. Udvælgelse og ESPD. Side 1 af 6 KMS
Udbudsbetingelser Udvælgelse og ESPD Side 1 af 6 KMS 412 8.0 1. Indledning Dette er gennemførelse af et begrænset udbud i EU efter Udbudslovens afsnit II om offentlige indkøb over tærskelværdien. Udbuddet
Læs mereNy daginstitution i Bygholm Bakker. Prækvalifikationsbetingelser HORSENS KOMMUNE Projekt nr.: Version 1.0 Revision
VersAKAM25-03-19 Ny daginstitution i Bygholm Bakker Prækvalifikationsbetingelser HORSENS KOMMUNE 22-08-2019 Projekt nr.: Version 1.0 Revision Udarbejdet af BIGM Kontrolleret af JLPN Godkendt af Indhold
Læs merePrækvalifikationsbetingelser for deltagelse i udbud af DK2 systemtjenester. 1. Indledning. Oktober 2012 GEE/GEE
Prækvalifikationsbetingelser for deltagelse i udbud af DK2 systemtjenester Oktober 2012 GEE/GEE 1. Indledning Som systemansvarlig for det overordnede danske transmissionsnet er Energinet.dk ansvarlige
Læs mereI/S Amager Ressourcecenter. Afhentning, transport, opbevaring og nyttiggørelse af råslagge fra ARC s nye forbrændingsanlæg, Amager Bakke
Sagsnr. 08/262 Dok.nr. 5338/15 Initialer ANJ I/S Amager Ressourcecenter Afhentning, transport, opbevaring og nyttiggørelse af råslagge fra ARC s nye forbrændingsanlæg, Amager Bakke Udbudsbetingelser for
Læs mereDet følger af bilag 2, punkt 1, vejledningen til generiske CV er:
Notat J.nr. 14-4989032 Spørgsmål og svar i forbindelse med udbud af konsulentbistand til beregningsmotor, jf. udbudsbekendtgørelse nr. 2014/S 231-407652 opdateret 7. januar 2015 ICE, Jura og stab MTG Nr.
Læs mereBliv klogere på ANNONCERING
Bliv klogere på ANNONCERING Pjecen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Grafisk produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s On-line ISBN: 978-87-7029-474-4 Tryk ISBN: 978-87-7029-475-1
Læs mereBegrænset udbud med prækvalifikation: Udbud af et treårigt erhvervsudviklingsprojekt
Til: Potentielle ansøgere Koncern Økonomi Indkøb Opgang Blok C Afsnit 1.sal Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon +45 48 20 50 00 Direkte +45 48205592 Fax +45 48 20 55 98 Mail indkoeb@regionh.dk Web www.regionh.dk
Læs merePrækvalifikationsbetingelser. i forbindelse med annoncering af Grundig Rengøring hos borgere der er visiteret til rengøring
Prækvalifikationsbetingelser i forbindelse med annoncering af Grundig Rengøring hos borgere der er visiteret til rengøring Indholdsfortegnelse 1 Annonceringsform... 3 2 Indledning... 3 3 Annonceringens
Læs mereSPØRGSMÅL OG SVAR TIL ANSØGNING OM PRÆKVALIFIKATION TIL BEGRÆNSET EU-UDBUD VEDRØRENDE
SPØRGSMÅL OG SVAR TIL ANSØGNING OM PRÆKVALIFIKATION TIL BEGRÆNSET EU-UDBUD VEDRØRENDE RAMMEAFTALE OM IT-KONSULENTBISTAND TIL VEDLIGEHOLD, SUPPORT OG VIDEREUDVIKLING AF FAGSYSTEMER TIL DANMARKS MILJØPORTAL
Læs mereInformationsmøde OSU 19-01-2011
Informationsmøde 1 Program Velkomst og introduktion Formelle rammer Opgaver og opdeling af udbud Gennemgang af udbudsbekendtgørelsen Kort information om det elektroniske udbudssystem (ETHICS) Tak for i
Læs mereDI Maj Det offentlige pres for konsortier - Rigid tolkning af konkurrencereglerne - Uklar vejledning
DI Maj 2016 Konsortier Centralisering af offentlige indkøb har de seneste 10 år ligget højt på den politiske dagsorden, bl.a. i de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og hhv. kommuner og regioner.
Læs mereBliv klogere på LICITATION
Bliv klogere på LICITATION Pjecen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Grafisk produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s On-line ISBN: 978-87-7029-472-0 Tryk ISBN: 978-87-7029-473-7 Oplag:
Læs merePrækvalifikationsbetingelser. Aarhus Kommune. Udbudsbekendtgørelsens nummer: 2016/S Udbud med forhandling
Prækvalifikationsbetingelser Udbudsbekendtgørelsens nummer: 2016/S 242-441803 Udbud med forhandling Aarhus Kommune Levering af uddannelsesrettede forløb for aktivitetsparate og uddannelsesparate unge -
Læs mereBliv leverandør til det offentlige. Miniguide
Bliv leverandør til det offentlige Miniguide INDLEDNING Denne miniguide indeholder vejledning i, hvad du skal huske når du vil byde på opgaver i Gribskov Kommune. Miniguiden indeholder nogle generelle
Læs mereER DU OFFER FOR AFTALT SPIL?
ER DU OFFER FOR AFTALT SPIL? SIDE 2 KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Februar 2015 Oplag 1000 stk. ISBN 978-87-7029-595-6 Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk A/S Brochuren er udarbejdet af Konkurrence- og
Læs mereKontrakthaver er ligeledes erstatningsansvarlig for direkte tab opstået som følge af mangler.
Spørgsmål og svar EU-udbud af landinspektørydelser: 2. udgave Spørgsmålene er besvaret med rød skrift. Spørgsmål 5 Vi har noteret os svaret på spørgsmål 1, hvorefter ABR 89 gøres til en integreret del
Læs merePRÆKVALIFIKATIONSBETINGELSER
PRÆKVALIFIKATIONSBETINGELSER Begrænset udbud af indkøbsordning September 2015 1. Indledning Disse prækvalifikationsbetingelser gælder for Aarhus Kommunes (herefter benævnt "Ordregiver") udbud af indkøbsordning
Læs mereFordele og udfordringer ved ESPD. Dansk Forening for Udbudsret den 22. september 2016
Fordele og udfordringer ved ESPD Dansk Forening for Udbudsret den 22. september 2016 UDBUDSDIREKTIVET OM ESPD 2014-Udbudsdirektivets præambel betragtning 84: Mange økonomiske aktører, og ikke mindst SMV'er,
Læs mereForsvarets Materieltjeneste
Forsvarets Materieltjeneste B E T I N G E L S E R for annoncering af Feltkompas INDHOLDSFORTEGNELSE 1. DEN ORDREGIVENDE MYNDIGHED...3 2. INTRODUKTION OM ANNONCERINGEN...3 3. DET SAMLEDE ANNONCERINGSMATERIALE...4
Læs mereDanmark-Hadsund: Arkitekt-, konstruktions-, ingeniør- og inspektionsvirksomhed 2014/S 155-279370. Udbudsbekendtgørelse forsyningsvirksomhed
1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:279370-2014:text:da:html Danmark-Hadsund: Arkitekt-, konstruktions-, ingeniør- og inspektionsvirksomhed 2014/S 155-279370
Læs mereUDBUDSBETINGELSER. 1. Indledning... 2. 2. Udbuddets formål... 2. 3. Ordregivende myndighed... 2. 4. Udbudsmateriale... 3. 5. Fortrolighed...
UDBUDSBETINGELSER Indhold 1. Indledning... 2 2. Udbuddets formål... 2 3. Ordregivende myndighed... 2 3.1. Afdeling og kontaktperson... 2 4. Udbudsmateriale... 3 5. Fortrolighed... 4 6. Tidsplan... 4 7.
Læs mereInformationsmøde Prækvalifikation til FM Managementkonsulentaftalen
Informationsmøde Prækvalifikation til FM Managementkonsulentaftalen Onsdag den 6. februar 2013 kl. 10:00 ved Søren Østergaard Pedersen (Moderniseringsstyrelsen), Rebecca Hoelgaard Preisler(Moderniseringsstyrelsen),
Læs mereNyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven. Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner
Nyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner tbr@bechbruun.com 2 Udbudspligten for varer og tjenesteydelser under tærskelværdien ændres Tilbudslovens
Læs mereDanmark-Aarhus: Rengørings- og sanitetstjenester 2015/S 054-094645. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser
1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:94645-2015:text:da:html Danmark-Aarhus: Rengørings- og sanitetstjenester 2015/S 054-094645 Udbudsbekendtgørelse Tjenesteydelser
Læs mereSKABELONER TIL TILBUDSGIVERS AFGIVELSE AF OPLYSNINGER VEDR. EGNETHED (UDVÆLGELSESKRITERIER) IKAST-BRANDE KOMMUNE
SKABELONER TIL TILBUDSGIVERS AFGIVELSE AF OPLYSNINGER VEDR. EGNETHED (UDVÆLGELSESKRITERIER) IKAST-BRANDE KOMMUNE Udbud af kontrakt om IT-løsning til dagtilbud Offentliggjort den 29. januar 2014 Tro og
Læs mereTilbudsindhentning. Generelle betingelser i forbindelse med indhentning af tilbud på:
Tilbudsindhentning Generelle betingelser i forbindelse med indhentning af tilbud på: Hovedentreprise vedr. etablering af et underjordisk dige om søerne i Sybergland, Kerteminde Kommune Miljø- og Kulturforvaltningen
Læs meregod udbudskultur udbud med omtanke
god udbudskultur udbud med omtanke 2012 Titel: Sammenfatning af anbefalinger til god udbudskultur udbud med omtanke Grafisk produktion: Rosendahls Schultz Grafisk On-line ISBN: 978-87-7029-510-9 ISBN:
Læs mereKapitel 1 Generelle udbudsbetingelser i forbindelse med udbud af Elevatorservice
Kapitel 1 Generelle udbudsbetingelser i forbindelse med udbud af Elevatorservice Side 1 af 8 Forord Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Rudersdal Kommune og Hørsholm Kommune udbyder
Læs mereBaggrundsinformation Regionsrådet har i forbindelse med budgetforlig 2013 besluttet at oprette erhvervsudviklingsprojektet
Til: Potentielle ansøgere Koncern Økonomi Indkøb Opgang Blok C Afsnit 1.sal Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon +45 48 20 50 00 Direkte +45 48205592 Fax +45 48 20 55 98 Mail indkoeb@regionh.dk Web www.regionh.dk
Læs mereSpørgsmål og svar til udbud vedrørende budgetsystem til Fødevarestyrelsen, jf. udbudsbekendtgørelse 2014/S 247-435859
Sagsnr.: 2014-32-134-00019 Dato:22-01-2015 Spørgsmål og svar til udbud vedrørende budgetsystem til Fødevarestyrelsen, jf. udbudsbekendtgørelse 2014/S 247-435859 Dato for spørgsmål Spørgsmål i anonymiseret
Læs mereLANGUAGE: NO_DOC_EXT: SOFTWARE VERSION: COUNTRY: PHONE: / NOTIFICATION TECHNICAL: NOTIFICATION PUBLICATION:
LANGUAGE: DA CATEGORY: ORIG FORM: F02 VERSION: R2.0.9.S01 SENDER: ENOTICES CUSTOMER: ECAS_nwejesja NO_DOC_EXT: 2017-020517 SOFTWARE VERSION: 9.4.0 ORGANISATION: ENOTICES COUNTRY: EU PHONE: / E-mail: jwn@niras.dk
Læs merePRÆKVALIFIKATIONSBETINGELSER FOR UDBUD AF INDKØB AF VARER TIL KANTINEN I SELVSTYRETS CENTRALADMINISTRATION
Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Finansdepartementet Aningaasaqarnermut Sulisoqarnermullu Aqutsisoqarfik Økonomi- og Personalestyrelsen PRÆKVALIFIKATIONSBETINGELSER FOR UDBUD AF INDKØB AF VARER
Læs mereAarhus Universitetshospital DNC-J109
VersAKAM25-03-19 Aarhus Universitetshospital DNC-J109 Prækvalifikationsbetingelser REGION MIDTJYLLAND 12. APRIL 2019 Projekt nr.: Version 1.0 Revision A Udarbejdet af BIGM Kontrolleret af Godkendt af Indhold
Læs merePrækvalifikation: Udbud af servicepartnerskab af plejecentret Søhusparken
KORRIGERET UDBUDSANNONCE Prækvalifikation: Udbud af servicepartnerskab af plejecentret Søhusparken Baggrund Kommunalbestyrelsen i Syddjurs Kommune har den 25. november 2010 besluttet, at udbyde driften
Læs mereMiljødata samlet ét sted - Danmarks Miljøportal
Miljødata samlet ét sted - Danmarks Miljøportal 2 Dagens program Velkomst + Præsentation af mødedeltager Noter jeres oplysninger Præsentation af Danmarks Arealinformation Brug af Danmarks Arealinformation
Læs mereUdbudsbetingelser til offentligt udbud
Udbudsbetingelser til offentligt udbud af Projekt om bistand til Miljøstyrelsens kontrol med overførsel af affald efter EU Transportforordning nr. 1013/2006 1 1.1 Indledning... 3 1.2 Den ordregivende myndighed...
Læs mereFaaborg-Midtfyn Kommune. Juni 2016 DRIFT, VEDLIGEHOLD OG ADMINISTRATION AF MATERIEL TIL VINTERTJENESTEN UDBUDSBETINGELSER
Faaborg-Midtfyn Kommune Juni 2016 DRIFT, VEDLIGEHOLD OG ADMINISTRATION AF MATERIEL TIL VINTERTJENESTEN UDBUDSBETINGELSER Projekt nr. 225724 Dokument nr. 1220168227 Version 2 Udarbejdet af STLA Kontrolleret
Læs mereANBEFALINGER TIL RAMMEAFTALER FOR RÅDGIVERYDELSER
ANBEFALINGER TIL RAMMEAFTALER FOR RÅDGIVERYDELSER Denne pjece er målrettet offentlige myndigheder, der overvejer at udbyde en rammeaftale for rådgiverydelser 1. > Er der behov for at udbyde en rammeaftale
Læs mereDK-Herlev: Hoved- eller fagentrepriser i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder 2011/S 38-062082 UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Bygge- og anlægsarbejde
1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:62082-2011:text:da:html DK-Herlev: Hoved- eller fagentrepriser i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder 2011/S 38-062082
Læs mereBilag 2. Tilbudsskema. Udbud af indsamling af dagrenovation. Side 1 af 11
Bilag 2 Tilbudsskema Udbud af indsamling af dagrenovation Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Udvælgelseskriterier... 3 2.1. Oplysninger om virksomheden, jf. udbudsmaterialets punkt
Læs mereKommunale udbud på tandplejeområdet
Kommunale udbud på tandplejeområdet Billundkursus 2014 10. januar 2014 1 Udbudsportalen i KL? Videnscenter Målgruppe: principielt alle, der har med OPS at gøre www.udbudsportalen.dk Sekretariat forankret
Læs mereUdbudsbetingelser. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter
Udbudsbetingelser Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter 1. Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Den ordregivende myndighed... 2 3 Udbudsmaterialet... 3 3.1 Udbudsmateriale...
Læs mereUDBUDSBETINGELSER FOR PRÆKVALIFIKATION Begrænset udbud for indkøb af billetsystem til Musikhuset Aarhus. April 2015. Side 1 af 13
UDBUDSBETINGELSER FOR PRÆKVALIFIKATION Begrænset udbud for indkøb af billetsystem til Musikhuset Aarhus April 2015 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Ordregiver... 4 2.1. Ordregivers
Læs mereKonsortier: Problemstillinger og mulige løsninger
DI Maj 2016 Konsortier: Problemstillinger og mulige løsninger Konsortier Centralisering af offentlige indkøb har de seneste 10 år ligget højt på den politiske dagsorden, bl.a. i de årlige økonomiaftaler
Læs mereAnmodning om optagelse på kvalifikationsordning for rydningsvirksomheder
Anmodning om optagelse på kvalifikationsordning for rydningsvirksomheder En anmodning om optagelse på kvalifikationsordningen for rydningsvirksomheder består af det fælles europæiske udbudsdokument (European
Læs mereBLIV KLOGERE PÅ ANNONCERING
2013 SIDE 2 Bliv klogere på annoncering On-line ISBN 978-87-7029-523-9 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Tlf.: 41715000 E-mail: kfst@kfst.dk Vejledningen er udarbejdet
Læs mereAnonymiserede spørgsmål og svar Udbud af lægevagtkørsel. EU-udbud nr. 2009/S 208-298938 18. december 2009
Anonymiserede spørgsmål og svar Udbud af lægevagtkørsel EU-udbud nr. 2009/S 208-298938 18. december 2009 Spørgsmål 1: Vi vil gerne spørge om vi ikke kan garantere overfor udbyder at følgende er i orden:
Læs mereGenerelle salgs- og leveringsbetingelser i forbindelse med konsulentydelser fra HR-juristen
Generelle salgs- og leveringsbetingelser i forbindelse med konsulentydelser fra HR-juristen 1. Indledning Disse generelle betingelser finder anvendelse såfremt der ikke er aftalt andre betingelser i den
Læs mereUdbud af Rammeaftale om Bistand til yderligere udvikling af mad- og måltidsområdet i Københavns Kommune. (EU-Udbud nr.: 2015/S )
Spørgsmål og svar i forbindelse med prækvalifikationsrunden vedr. Udbud af Rammeaftale om Bistand til yderligere udvikling af mad- og måltidsområdet i Københavns Kommune. (EU-Udbud nr.: 2015/S 249-455227)
Læs mereUdbudsannonce Prækvalifikation. Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen. Marts 2014
Udbudsannonce Prækvalifikation Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen Marts 2014 Baggrund og formål KL udbyder i samarbejde med Økonomi- og Indenrigsministeriet
Læs mereAnsøger skal være opmærksom på, at nedenstående har juridisk forrang i forhold til det øvrige prækvalifikationsmateriale.
Spørgsmål og svar vedrørende begrænset EU-udbud af merchandise, profilbeklædning og julegaver til University College Nordjylland (UCN), udbudsbekendtgørelse nr. 2015/S 210-380900 Opdateret den Ansøger
Læs mereResume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser
Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser 2 Denne vejledning, der er udarbejdet af DANVA og FRI, indeholder gode råd om, hvordan vandselskaber kan indkøbe
Læs mereÅBENT UDBUD Kompetenceudvikling supplerende læringsforløb og aktiviteter
Dato Nummer Spørgsmål Svar 16.02.2015 1 Hvor mange læringsforløb forventer I cirka, at det skal afholdes? Hvor langt tid skal de cirka strække sig over? Og hvor mange personer forventer I cirka, at der
Læs mereUdbudsbetingelser. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Udbud 2014. Udbud af rammeaftale om varetagelse af tolkebistand. Side1
Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Udbud af rammeaftale om varetagelse af tolkebistand Side1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Den ordregivende myndighed... 4 3. Udbudsmaterialet... 4 4. Tidsplan for
Læs mereBLIV KLOGERE PÅ LICITTION
2013 SIDE 2 BLIV KLOGERE PÅ LICITTION Bliv klogere på Licitation On-line ISBN 978-87-7029-522-2 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: 41715000 E-mail: kfst@kfst.dk Vejledningen
Læs merePolitik for Bygge- og Anlægsopgaver
1 Politik for Bygge- og Anlægsopgaver Møde den hos Erhverv Væksthimmerland Side 1 2 Dagsorden: Indledning Præsentation af Politik for Bygge- og Anlægsopgaver ved Ole Helk og Jørgen Hansen Præsentation
Læs mereRammeaftale om mindre håndværksydelser
Rammeaftale om mindre håndværksydelser PRÆKVALIFIKATION Københavns Kommune,, udbyder i begrænset licitation med prækvalifikation Rammeaftale om mindre håndværksydelser Sted Københavns Kommune, s pladser
Læs mereUdbudsbetingelser. Annoncering af rammeaftale vedrørende AVudstyr til University College Nordjylland
Udbudsbetingelser Annoncering af rammeaftale vedrørende AVudstyr til University College Nordjylland Side 1 af 8 1 Indledning Nærværende udbud vedrører anskaffelse af AV-udstyr til University College Nordjylland
Læs mereUdbud på beskæftigelsesområdet forslag til forbedrede rammeaftaler
Udbud på beskæftigelsesområdet forslag til forbedrede rammeaftaler Baggrund Baggrunden for vores henvendelse og ønske om at fremlægge forslag til nye principper for kommende udbud er erfaringer fra det
Læs mere